Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Brügge

Brügge

Brügge (nederlandsk Brugge; fransk Bruges) er en by i Flandern i Belgien. Pr. 1. januar havde byen 117.025 indbyggere. Byens historie strækker sig tilbage til romersk tid, og navnet Brügge begynder at optræde i dokumenter og på mønter i 800-tallet. I højmiddelalderen blev byen et centrum for klædehandel med England som hovedleverandør af uld. Den middelalderlige velstand resulterede i et omfattende byggeri i sten, der i vidt omfang er bevaret i dag. Det gamle centrum er på Unescos verdensarvsliste. Kategori:Belgiske byer Kategori:Hanse Kategori:Verdensarvsområder ja:ブリュッヘ

Nederlandsk (sprog)

Nederlandsk eller hollandsk er det sprog som tales i Nederland og i den nordlige halvdel af Belgien (hovedsagligt delstaten Flandern). Nederlandsk tales også i Surinam, Aruba og de Nederlandske Antiller. Desuden tales en afledt form, Afrikaans, i store dele af det sydlige Afrika. Flamsk bruges normalt som samlebetegnelse for den form for nederlandsk der tales i Belgien. Dialekter såsom f.eks. Limburgsk går dog på tværs af landegrænserne. Selvom det normalt betegnes som enten hollandsk eller flamsk er der ikke tale om to forskellige sprog. Nederland og Belgien har en aktiv harmoniseringspolitik, der sikrer, at der er fælles stavelses- og grammatikregler, selvom anvendelse af ord og udtale kan variere.

Dialekter og regionalsprog

Indenfor det nederlandske sprogområde findes der mange forskellige dialekter og bl.a. regionalsprogene nedersaksisk og limburgsk. Det nedersaksiske regionalsprog tales også på den anden side af grænsen i Tyskland, hvor det ofte betegnes som 'plattysk'. I virkeligheden danner nederlandske dialekter således et kontinuum med tyske dialekter, hvor man dog trækker en grænse mellem højtyske og lavtyske dialekter. Siden det tyske og de nederlandsk/belgiske rigsmål er baseret på højtyske og vestnederlandske dialekter henholdsvis er de tilstrækkelig forskellige fra hinanden for at kunne betragtes som separate sprog. Dialekter af Nederlandsk:
- Hollandsk - tales i nederlandske provinser Nord- og Syd-Holland, samt størstedelen af Utrecht.
- Zeeuws - tales i nederlandsk provins Zeeland.
- Nedersaksisk - tales i nederlandske provinser Gelderland, Drenthe, Groningen samt dele af Overijssel. (i 1995 anerkendt som regionalsprog)
- Nordbrabantsk - tales i nederlandsk provins Nord-Brabant, samt dele af nederlandske provinser Overijssel og Utrecht.
- Belgisk brabantsk - tales i belgiske provinser Flamsk Brabant og Antwerpen.
- Limburgsk - tales i nederlandsk provins Limburg og belgisk provins Limburg. (i 1997 anerkendt som regionalsprog)
- Flamsk - tales i belgiske provinser Østflandern og Vestflandern, samt dele af Nord-Frankrig. kilde: [http://taal.phileon.nl/kaart/hoppenbrouwers.php Hoppenbrouwers, 2001]

Nederlandsk og dansk

Danskere opfatter nederlandsk tit som en "blanding mellem tysk og engelsk". Grunden for denne opfattelse ligger som regel i genkendelse af elementer fra både tysk og engelsk, men er ikke fordi sproget i virkeligheden er en blanding mellem disse to moderne sprog. De germanske dialekter i de højtyske omegne, som det moderne tysk er baseret på, er gennemgået den germanske lydforskydning. Denne forvandling har dog ikke påvirket de vestgermanske sprog som er forløbere for de lavtyske dialekter, samt engelsk og nederlandsk. Selvom nederlandsk i struktur minder om det nært beslægtede tysk, deler det derfor fortsat kendetegn med engelsk, der har udskilt sig i et meget tidligt stadie fra de vestgermanske sprog. Fordi nederlandsk er tætbeslægtet med plattysk, er der en stor gensidig forståelse mellem talere af dansk og nederlandsk i hvert fald i skrift. Plattysk har nemlig haft meget stor indvirkning på dansk i middelalderen og omkring 40% af det danske vokabulære og udtryk er afledt af plattysk. I udtale adskiller sprogene sig dog markant (se forneden). At nederlandsk på Holbergs tid uden større vanskelighed blev forstået i København, kan ses af hans komedier; se f.eks. [http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=35&p_sidenr=105 her].

Udtale

Udtale af nederlandsk adskiller sig markant fra det beslægtede tysk og fra dansk, på trods af den relative læselighed af sproget. I modsætning til f.eks. dansk er der i nederlandsk er rimelig klar sammenhæng mellem skrift og udtale. På nederlandsk kan man vokaler fordobles for at indikere vokalens varighed. Samtidigt vil en fordoblet vokal få en anden kvalitet. F.eks. udtales 'a' i hak (hakke) som 'a' i dansk dam og 'aa' i 'haak' (krog) som 'ar' i dansk larm. En enkel vokal udtales dog også som 'dobbelt' hvis den efterfølges af en enkel konsonant og en vokal igen. F.eks. udtales 'a' i haken (kroge) det samme som 'aa' i haak (krog). I gamle dage plejede man dog at stave det som haaken. De fleste konsonanter udtales som på dansk, med nogle markante undtagelser. Udtalen af det danske 'g' (udtalt som stemhavende guttural stop) er ukendt på nederlandsk og får i stedet en raspende lyd. I nordnederlandske dialekter er utalen hårdere end i sydnederlandske dialekter hvor det er mere som tysk 'ch'. Det samme gælder udtale af nederlandsk 'ch'. I sydnederlandske dialekter er der dog en subtil forskel mellem 'g' og 'ch'. Udtalen af 'r' er meget variabel og kan være afhængig af placering i ordet, dialekt eller endda individet. På flamsk og det belgiske nederlandsk udtales r'et som regel med tungspidsen. På hollandsk rulles r'et af nogle med tungspidsen og af andre i halsen.

Eksterne henvisninger


- [http://taal.phileon.nl/dan/index.php Sprog i Nederland] - en beskrivelse af dialekter og regionalsprog
- [http://en.wikibooks.org/wiki/Dutch Dutch for English speakers] (from Wikibooks)
- [http://www.Nederlandsk.net/ Nederlandsk.net] - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet nederlandsk frem for hollandsk. Kategori:Germanske sprog ja:オランダ語

Fransk (sprog)

Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten og den D.R. Congo (foruden en række andre tidligere kolonier i Afrika og Amerika). Fransk var tidligere det mest udbredte internationale sprog i diplomatiet og har stadig en fremtrædende position i den Europæiske Union.

Klassifikation

Fransk hører til den vestlige gren af de romanske sprog (ligesom spansk og portugisisk, men i modsætning til italiensk og rumænsk). Der er store dialektforskelle, og man taler om to forskellige sprog: langue d'oïl" i nord (fransk i snæver forstand) og langue d'oc eller occitansk i syd (provencalsk), alt efter hvilket ord der bruges for "ja". De har begge en gammel litterær tradition, der går tilbage til middelalderen.

Historie

Fransk opstod af latin som en følge af, at Frankrig (Gallien) var en del af Romerriget gennem ca. 500 år. Efter at de germanske frankere etablerede et kongerige i den nordlige del af Frankrig (som fik navn herefter), gennemgang det lokale latinske sprog en rivende udvikling, der betød, at det adskilte sig mærkbart både fra klassisk latin og de andre sprog, der udviklede sig heraf. Den første tekst på fransk er Strassbourg-ederne fra 842: Pro Deo amur et pro christian poblo et nostro commun salvament, d'ist di en avant, in quant Deus savir et podir me dunat, si salvarai eo cist meon fradre Karlo, et in aiudha et in cadhuna cosa, si cum om per dreit son fradra salvar dift, in o quid il mi altresi fazet, et ab Ludher nul plaid numquam prindrai qui meon vol cist meon fradre Karle in damno sit. "For Guds kærlighed og for det kristne folks og vor fælles frelse, fra denne dag af, for så vidt Gud giver mig viden og magt, således vil jeg redde denne min broder Karl, både med hjælp og i enhver ting, som man retteligen bør redde sin broder, idet han vil gøre det samme for mig, og jeg vil aldrig lave nogen aftale med Lothar, der med vilhe har været tilskade for denne min broder Karl"

Fransk udtale

Fransk er et sprog, der er let at læse, men svært at skrive. Man kan næsten altid slutte sig til et ords udtale ud fra dets form, men næsten aldrig den modsatte vej. Det skyldes, at retstavningen ikke har forandret sig væsentligt sidne middelalderen, og der derfor er en række stumme bogstaver og bogstavforbindelser, der udtales ens. Hovedtrykket falder på sidste stavelse, medmindre den er -e eller -es uden accent. Verbalendelsen for 3. person pluralis -ent er ligeledes ubetonet (med stumt nt). ---- Kategori:Romanske sprog als:Französische Sprache ja:フランス語 ko:프랑스어 simple:French language th:ภาษาฝรั่งเศส zh-min-nan:Hoat-gí

Flandern

Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien. Til Flandern hører tillægsordet flamsk, som også bruges som samlebetegnelse for de nederlandske dialekter, som tales i området. Befolkningen i Flandern betegnes som flamlændere.

Historie

Flandern betegnede i middelalderen landet mellem floderne Schelde og Somme-floden, der nu er tredelt mellem Holland, Belgien og Frankrig. Da Julius Cæsar kom til Gallien, var det beboet af de germanske menapier samt morinerne og atrebaterne af keltisk og belgisk stamme. I slutningen af den romerske kejsertid udgjorde det en del af provinsen Belgia secunda, men for øvrigt er dets ældste historie næsten ganske ukendt, og det romerske herredømme og den kultur, dette kan have avlet, forsvandt sporløst, da frankerne ved folkevandringernes begyndelse langsomt skød sig ind over landet. I merovingertiden kaldtes det pagus Mempiscus, og navnet Flandern dukkede først op i slutningen af 600-tallet samtidig med kristendommens indførelse som betegnelse for egnen omkring Brügge. Landet, der efter Karl den Stores død havde lidt meget ved normannernes plyndringer, tilfaldt ved forliget i Verdun i 843 Karl den Skaldede. Han oprettede markgrevskabet Flandern, som han betroede til en kriger Balduin Jernarmen, der ægtede hans datter Judith, og fra hvem den senere flanderske greveslægt nedstammer. Balduin fik 864 grevskabet som arveligt len. Han forstod at holde normannerne borte, men efter hans død i 878 vendte de atter tilbage. I 900-tallet herskede en række grever, der skiftevis førte navn af Balduin og Arnulf. Balduin 4. af Flandern (988—1036) bemægtigede sig Valenciennes og kom derved i trid med kejser Konrad 2. af Tyskland, men han var heldig i kampen og erhvervede nogle besiddelser i nærheden af Gent samt de zeelandske øer. Efter den tid skelner man mellem det egentlige Flandern, Kronflandern, der var et fransk len, og Rigsflandern, som greverne havde til len af det tysk-romerske rige. Balduin 5. af Flandern (1036—1067) knyttede ved giftermål for en kort stund Hainaut til sine øvrige besiddelser, mens derimod de zeelandske øer gik tabt til greven af Holland. Sønnen Balduin 6. af Flandern (1067—1071) var gift med Richilde af Hainaut, men overlod ved sin død regeringen til sin broder Robert Friseren af Flandern (1071—1093), der overvandt Richilde ved Cassel i 1071 uden dog at kunne forhindre, at hendes søn tiltrådte regeringen i Hainaut. Roberts søn, Robert 2. af Flandern (1093—1111), deltog i det første korstog, hvor man tilbød ham Jerusalems krone, som han dog afslog. Hans søster, Edele, ægtede Knud den Hellige, og da sønnen Balduin 7. af Flandern døde barnløs i 1119, arvede deres søn Karl den Danske Flandern (1119—1127). Han holdt god orden i grevskabet og var en dygtig hersker, hvis ry bredte sig langt ud over landet. Da Karl den Danske blev dræbt under et oprør i Brügge og ikke efterlod sig arvinger, bevægede kong Ludvig 6. af Frankrig borgerne til at støtte hans prætendent Vilhelm af Normandiet. Da denne imidlertid ikke holdt sine store løfter, forlod stæderne hans sag, og Gent og Brügge valgte Didrik af Elsass til deres greve (1128—1168), som efterfulgtes af sønnen Filip af Flandern (1168—1191). Ved dennes død fik søsteren Margrete, gift med Bauduin af Hainaut, magten, hvorved Hainaut og Flandern atter forenedes, og da Filip 2. August ville inddrage landet som et hjemfaldent len, vandt hun ham for sig ved at afstå det senere Artois. Med deres søn Balduin, der deltog i det fjerde korstog og blev valgt til kejser i Byzans, uddøde Balduin Jernarmens mandlige efterkommere i 1206. Filip August bemægtigede sig for en tid lang grevskabet, men lod sig dog bevæge til at give det tilbage til Balduins datter Johanne, mod at hun afstod Valenciennes til Frankrig. Da Johanne døde 1244, overtog hendes søster Margrete regeringen. De egentlige herrer var dog stæderne, som hun gav vidtrækkende privilegier. Under den gamle greveslægt havde en virkelig flamsk nationalitet efterhånden udviklet sig. Fyrsterne havde holdt adelen nede og beskyttet stæderne, og Flandern blev hurtigt Nordeuropas egentlige handelscentrum. Særlig var Brügge en blomstrende stad. Som sæde for Nordeuropas største pengemarked og et af hansestædernes kontorer blev det den store stabelplads for Østersøens og Middelhavets varer, især efter at den italienske handel fra 1318 var begyndt at gå søværts til Flandern. Landet var dog ikke blot modtagende, men også ydende, og dets tæpper og vævede uldstoffer var overalt i Europa en højt skattet handelsvare. Borgerne og bønderne, der ligeledes nød en ikke ringe frihed, havde været det gamle dynasti tro; nu afløstes dette af en ny slægt, hvis politik ikke svarede til landets interesser, og hvis ridderlige hofliv og ødselhed stillede store krav til borgernes lommer. Intet under, at de lavere stænder derfor satte hårdt mod hårdt, og at Flanderns historie i den følgende tid var en stedsevarende kamp mellem stæderne og greven, der i reglen fik hjælp fra Frankrig. Margrete skiftede ved sin død i 1280 sine lande mellem sine to sønner. Jean d'Avesnes af første ægteskab fik Hainaut, medens Flandern tilfaldt den yngre Gui de Dampierre. Denne kom snart i strid med de patriciske råd i Gent og Brügge, der klagede til Frankrig, mens greven opsagde Filip 4. den Smukke huldskab og troskab og sluttede forbund med Edvard 1. af England. Filip erobrede imidlertid landet, og Gui måtte vandre i fransk fangenskab i 1300. Det lavere borgerskab harmedes imidlertid, over franskmændenes udsugeiser. Under ledelse af Peter de Coninck dræbte de den fremmede garnison i Brügge og tilføjede den franske ridderhær et forsmædeligt nederlag ved Courtrai i 1302. Gui døde 1305, og med hans søn og efterfølger Robert de Béthune (1305—1320) sluttede Filip en hård fred, der indskrænkede Flanderns territorium betydeligt. Stæderne nægtede dog at anerkende den, og først 1320 kan striden betragtes som endt. Den havde styrket demokratiets, lavenes, sag og gjort grevens magt næsten illusorisk. Borgerne i Brügge holdt endog en tid lang Roberts søn grev Ludvig af Nevers fangen, men Filip 6. af Frankrig tog sig af hans sag og førte ham tilbage efter sejren ved Cassel 1328. Under den snart påfølgende kamp mellem Frankrig og England (Hundredårskrigen) var greven en tro tilhænger af Frankrig, mens borgerstanden var engelsksindet. England var det store marked, der forsynede dem med uld, og væverierne var stadig landets hovedindtægtskilde. Da Edvard 3. af England, som følge af at greven havde beslaglagt engelske skibe, tog repressalier og forbød uldudførselen, rejste Gent, der nu havde afløst Brügge som den vigtigste stad, sig under ledelse af Jakob Artevelde i 1337 og fordrede, at landet skulle holde sig neutralt, for at "ulden kunne komme ind i Flanderne". Greven måtte flygte til Frankrig, og Artevelde blev den egentlige regent, men da han nærmede sig England i højere grad, end mange fandt det tjenligt, blev han dræbt under et opløb i 1345. Det følgende år faldt grev Ludvig af Nevers ved slaget ved Crécy, hvorpå stæderne villigt hyldede hans søn Ludvig. I de ydre kampe tog Flandern i den følgende tid ringe del, men landet selv hærgedes af borgerkrigen. Købmændene og den højere borgerstand søgte at fravriste lavene deres magt, og by rasede mod by. Gent plyndrede således en mindre by, fordi dens borgere havde fordristet sig til at lave en type sort klæde, som genterne mente at have eneret på. I slutningen af sin regering blev Ludvig fordrevet af folkepartiet, der lededes af Jakob Arteveldes søn Filip, men Karl 7. af Frankrig tog sig af hans sag og vandt en blodig sejr ved Rosebeeke, hvor Filip faldt i 1382. Året efter døde grev Ludvig, og Flandern tilfaldt Filip den Dristige af Burgund, der var gift med hans datter Margrete. Efter at stæderne ved freden i Tournai i 1385 havde anerkendt den ny greve-hertug, var landets historiske rolle væsentlig til ende. Det blev et led i den store burgundiske husmagt, og med stædernes vidtstrakte kommunale rettigheder gik det, omend ikke uden kamp, efterhånden mere og mere tilbage. Handel og industri blomstrede imidlertid stadig, og i Hubert og Jan van Eycks værksted skød den transalpinske renæssance sine fagreste skud. Landets og folkets rigdom var bekendt viden om. Ligesom Milano var det bedste hertugdømme, således var Flandern det bedste grevskab, sagde man. Da den burgundiske mandsstamme uddøde med Karl den Dristige i 1477, gik Flandern over til hans datter Marie, der var gift med den senere tyske kejser Maximilian 1., og knyttedes af Karl 5. til de øvrige habsburgske hus' lande, idet lensforholdet til Frankrig hævedes ved freden i Madrid i 1526. 1548 forenedes det med de 16 andre nederlandske provinser til den 10. såkaldte burgundiske kreds. Under den nederlandske frihedskrig sluttede Flandern sig en stund til de nordlige provinser, men blev vundet tilbage til Spanien af Alexander Farnese; dog afstodes ved den westfalske fred i 1648 den nordligste del af landet til Nederlandene, og ved Pyrenæerfreden i 1659 tabtes Artois til Frankrig, ligesom Ludvig 14. af Frankrig i de følgende fredsslutninger i Aachen, Nijmwegen og Ryswick erhvervede en række grænsefæstninger. 1794 erobredes det tillige med de øvrige spanske nederlande af Jourdan, og under navn af Dept Lys (Vestflandern) og Escaut (Østflandern) forenedes det med Frankrig. På Wienerkongressen i 1814 henlagdes Flandern til Kongeriget Nederlandene, af hvilket det udgjorde en del indtil Belgiens uafhængighedserklæring i 1830. Kategori:Belgien Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande ja:フランドル



Romerriget

Romerriget, efterfølgeren til den romerske republik, kontrollerede middelhavsområdet og meget af det nordlige Europa efter Søslaget ved Actium 31 f.Kr. Romerriget har haft en stor indflydelse på regeringsledelse, retsvidenskab, arkitektur og på mange andre aspekter i Europa. Se f.eks.: romersk kultur, romertal, latin, Julianske kalender. Tyskland kan ansees som arvtageren efter Romerriget. Kejseren af det Tysk-Romerske rige blev kronet som romersk kejser af Paven i Rom fra 843 indtil 1806. Tysklands våben er den romerske ørn. Men også Rusland, hvis zardømme indtil 1917 støttede sig på byzantinske traditioner, samt i perioder Frankrig (Karl den Store, Napoleon I) har placeret sig som mulige efterfølgere.

Se også


- Romerske kejsere [http://www.wikipedia.org/wiki/Roman_Emperors engelsk wiki]:
  - Cæsar
  - Titus Flavius Vespasianus
  - Julius Cæsar
  - Kejser Heliogabalus
  - Claudius
  - Nero
  - Augustus Caesar
  - Caligula
- Marcus Tullius Cicero
- Romerske byer:
  - Rom
    - Forum Romanum
    - Colosseum
  - Venedig
  - Pompeji
  - Herculaneum
- Romerske mønter:
  - aureus
  - denarius
  - sestertius
  - dupondius
  - as
- Romersk religion
- Romersk kultur
- Romerretten, Jus romanum
- Julianske kalender
- Romerske mytologi, Romersk mytologi Romersk mytologi
- Den romerske skole
- Romerrigets fald
- Romertal
- Romersk mil
- Romersk fod
- Latin
- Antikken
- Gladiator
- Garnison
- Legionær
- Amfiteater
- Romersk stridsvogn
- Akvædukt
- Viadukt
- Asterix
- Romerriget - tidslinie

Eksterne henvisninger


- For børn (engelsk): [http://www.bbc.co.uk/schools/romans/ BBC - Romans]
- Vejvisere:
  - [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=8&under=29 Historie - Romerriget]
  - [http://infoguide.emu.dk/CategoryProcessor.pub?catid=1637 Fagenes Infoguide: Emner på tværs - Romerriget]
  - [http://www.infoguide.dk/BookcardProcessor.pub?catid=1170&descrid=4859 Fagenes Infoguide: Ungdomsuddannelser - Romersk kultur]
  - [http://www.solroed-gym.dk/inger/rom.htm Links til Romerriget]
  - Google: [http://directory.google.com/Top/Society/History/By_Time_Period/Ancient/Rome/ Ancient Rome]
- [http://www.futura-dtp.dk/SLAG/Krige/Romerriget.htm Romerriget, krige]
- [http://www.lemvig-gym.dk/ja.lgl/Sofie.htm Romersk historie]
- [http://www.annasromguide.dk/ Annas Rom Guide ] Kategori:Antikken Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande ja:ローマ帝国 ko:로마 제국 simple:Roman Empire

Højmiddelalder

•Højmiddelalder (ca. 1000-1300) Fremskridt, og der er samlet katolsk kirke under paven. Der bliver lavet skoler og universiteter. De får et samlet skriftsprog – latin. Danmark bliver Kristne, og samles om en konge. Vi får de første landskabslove, og Danmark omdannes til et feudalt (ejendom,gods) landskabsland. Det handler om at have jord. Man bytter tjenester for at få jord eks. MicM18-05

England

England er en geografisk del af Det Forenede Kongerige, som består af England, Skotland, Wales og Nordirland samt en række mindre øer. Regent: Dronning Elizabeth II Hovedstad: London 7.230.000 indbyggere (1995)

Historie

England var romersk provins i årene 43 til cirka 400. I bronzealderen var landet en vigtig eksportør af tin. Industrien blev delvist opbygget omkring landets kulfelter i 1800-tallet.

Klima

England var til langt op i middelalderen et skovdækket land, hvor det nu er et af de mest skovfattige områder i Europa. Klimaet er et fugtigt havklima, østkysten er dog tørrere end vestkysten. Andre byer
- Birmingham
- Leeds
- Sheffield
- Bradford
- Liverpool
- Manchester
- Bristol Religion
- anglikanere
- metodister
- romersk-katolske
- ortodokse
- og andre kristne grupper 72 %
- muslimer 3,1 %
- hinduer 1,1 %
- sikher 0,7 %
- jøder 0,5 %
- buddister 0,3 %
- andre, samt ateister 22,8 % Tallene er retningsvisende, og varierer lidt efter kilder.

Se også


- Det Forenede Kongerige
- Storbritannien
- Engelske grevskaber
- Engelske regenter

Links


- Europæiske Union, Europa-Kommissionen: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
- Lidt befolkningsstatistik fra 2001: http://www.statistics.gov.uk/census2001/profiles/64.asp Kategori:England ja:イングランド ko:잉글랜드 ms:England simple:England th:แคว้นอังกฤษ zh-min-nan:England

UNESCO

thumb United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

Se også


- UNESCOs verdensarvsliste

Ekstern henvisning


- [http://www.unesco.dk UNESCO] Kategori:Forenede Nationer ja:国際連合教育科学文化機関 ko:유네스코 simple:United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization th:องค์การศึกษา วิทยาศาสตร์ และวัฒนธรรมแห่งสหประชาชาติ zh-min-nan:Unesco

Kategori:Hanse

Denne kategori berører emnet Hanse. Kategori:Middelalder ja:Category:ハンザ同盟

Claus Moser

Claus Adolf Moser, now Lord Moser, is a British statistician who has made major contributions in both academia and the Civil Service. He was born in Berlin on 24 November 1922. With the rise of the Nazis, his family managed to move to England. He was educated at Frensham Heights School and the London School of Economics (LSE). Despite being Jewish, he was interned as an enemy alien on the outbreak of World War 2. However, he was released and served in the Royal Air Force, 1943–1946. He then returned to LSE as Assistant Lecturer, then Lecturer, in Statistics, 1946–1955; Reader in Social Statistics, 1955–1961; Professor of Social Statistics, 1961–1970; Visiting Professor of Social Statistics, 1970–1975. In 1965, he applied for a job at the Central Statistical Office but was rejected, as his status as a former enemy alien allegedly made him a security risk. However, this did not seem to be a problem when in 1967 Harold Wilson appointed him Director of the Central Statistical Office. He was made a Knight Commander of the Bath in 1973. He resigned as Director in 1978. He has held a very wide variety of other posts. These include:
- Member, Governing Body, Royal Academy of Music, 1967–1979
- BBC Music Advisory Committee, 1971–1983
- Visiting Fellow, Nuffield College, Oxford (1972–1980)
- Chairman, Royal Opera House, Covent Garden (1974–1987)
- Director, N. M. Rothschild & Sons, 1978–1990 (Vice-Chairman, 1978–1984)
- President, Royal Statistical Society, 1978–1980
- Chairman, Economist Intelligence Unit, 1979–1983
- Warden, Wadham College, Oxford, 1984–1993
- Chancellor, University of Keele, 1986–2002
- Trustee, London Philharmonic Orchestra, 1988–2000
- President, British Association for the Advancement of Science, 1989–1990
- Pro-Vice Chancellor, University of Oxford, 1991–1993
- Chairman, British Museum Development Trust, 1993–2003, now Chairman Emeritus
- Chancellor, Open University of Israel, 1994–2004 He was made a Life Peer in 2001. Other honours include the Albert Medal of the Royal Society of Arts, 1996, Commandeur de l'Ordre National du Mérite (France), 1976; Commander's Cross, Order of Merit (Germany), 1985.

See also


- List of British Jews
- List of Jewish scientists and philosophers Moser, Claus Moser, Claus Moser, Claus Moser, Claus Moser, Claus Moser, Claus Category:1922 births Moser, Claus Moser, Claus

zujer slots gry sportowe Saint Tropez hotels hotels Krakow










































:: RELATED NEWS ::



All Rights Reserved 2005 wikimiki.org