:: wikimiki.org ::

Kapitalisme

Kapitalisme

Kapitalisme er defineret som privat ejendomsret til produktionsmidlerne. Dette er dog en ren økonomisk anskuelse. I realiteten forudsætter kapitalisme også, at der er et grundlag for den private ejendomsret til produktionsmidlerne: der må være enighed om, at et menneske har ret til ejendom, eller i det mindste må der være en udøvende magt ("stat"), som beskytter det enkelte menneskes ret til denne ejendom mod overgreb (bedrageri, tyveri, vold, hærværk o.a.). Anskuelserne om kapitalisme varierer meget, afhængigt af betragterens politiske overbevisning. Liberalister og konservative anser privat ejendom som en forudsætning for samfundets eksistens og som et udtryk for et naturligt menneskeligt forhold til verden og naturressourcerne. Socialister, kommunister og anarkister betragter derimod privat ejendom enten med skepsis eller med foragt, da disse grupper anser besiddelse af ejendom som en grundlæggende uretfærdig forskelsbehandling, som opretholdes ved favorisering af visse mennesker fra statens side, eller sågar gennem undertrykkelse. Specielt Karl Marx gjorde sig til fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da han i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og udbytning af arbejderklassen (lønansatte). Det skal dog også understreges, at Marx forsøgte at ændre den grundlæggende defintion på "en kapitalist" fra "privatejer" til "menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve", dvs. et menneske som udelukkende kan overleve på kapitalindkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor folk arbejder for vedkommende. Den kontroversielle kapitalismeteoretiker, Michael L. Rothschild har i sin bog, "Bionomics", udtalt, at hvad vi kalder kapitalisme (eller fri markedsøkonomi) er ikke en "-isme", men et naturligt forekommende fænomen. Man behøver med andre ord ikke en ideologi for at opnå, hvad der forekommer én naturligt - uanset om det er indtagelse af føde, kønnet formering eller ejerskab til ting eller territorium. Ud fra denne betragtning er ejerskab således ikke "kun" et fænomen, men en forudsætning for et væsens eller en arts eksistens.

Litteratur

Michael L. Rothschild: Bionomics, 1. udgave 1990 ISBN 0805010688

Se også

- Liberalisme

Modsat

- Socialisme
- Syndikalisme
- Kommunisme
- Anarkisme
- Merkantilisme

Eksterne henvisninger

- [http://liberator.dk Liberator.dk] Kategori:Politiske systemer Kategori:Økonomi Kategori:Samfund Kategori:Retsvidenskab Kategori:Politik ja:資本主義 th:ทุนนิยม

Ejendomsret

Ejendomsret er grundlæggende det forhold at man som menneske kan eje ting, som andre således ikke kan råde over. Ejendomsretten er således dels et forhold mellem ejeren og det ejede, dels et forhold mellem ejeren og samfundets øvrige medlemmer. Begrebet ejendomsret vedrører ikke kun fysiske genstande, såsom fast ejendom og løsøre. Også fordringer og immaterialrettigheder kan være genstand for ejendomsret. I Danmark er ejendomsretten sikret ved bestemmelser i Grundlovens § 73. Ejendom her er beskyttet over for det offentlige ved bestemmelserne om ekspropriation. Kategori:Retsvidenskab Kategori:Økonomi simple:Property

Udøvende magt

Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling. Den udøvende magt repræsenterer den del af magten, der implementerer, eller udfører, lovgivningen (som er vedtaget af den lovgivende magt), og styrer regeringens eller statens dag-til-dag-affærer. Underordnede organisationer (såsom politistyrken, militære enheder, skoler og så videre) regnes som en del af den udøvende magt. Dag-til-dag-affærerne kan være præcist reguleret af lovgivning, men ofte vil der for den udøvende magt være basis for skøn. Dette drejer sig f.eks. om politiets opgave med opretholdelse af den offentlige ro og orden; der findes ingen præcise regler for, hvornår noget er larm, og det er op til den enkelte politienhed at forvalte lovgivningen på området. Den udøvende magt vil i parlamentariske systemer være underlagt regeringen, i præsidentialsystemer vil den udøvende magt falde under administrationen. I Danmark, Norge, Sverige og andre konstitutionelle monarkier vil kongen (eller i Danmarks tilfælde, dronningen) være det formelle overhoved for den udøvende magt. Teknisk set udpeger kongemagten i disse systemer regeringslederen. Reelt har kongehuset dog ingen indflydelse på beslutningsprocessen.

Den udøvende magts rolle

Det er som regel den udøvende magts ansvar at:
- Opretholde loven. Den udøvende magt administrerer derfor fængsler og politistyrken, og retsforfølger kriminelle i statens navn
- Udføre statens udenrigspolitiske forpligtelser og opretholde de transnationale relationer
- Lede de væbnede styrker
- Udpege statens repræsentanter f.eks. diplomater. I nogle systemer udpeges også dommerne af den udøvende magt.

Se også

- Magtdeling
- Lovgivende magt
- Dømmende magt kategori:politik ja:行政 ms:Eksekutif

Tyveri

Tyveri. Uretmæssig tilegnelse af rørlig ejendom eller en energimængde, der ikke tilhører en selv. Juridisk er tyveri således et snævert begreb. Ikke alt der moralsk betragtes som tyveri, vil juridisk falde ind under betegnelsen. Tyveri kan i Danmark straffes med op til 1 års og 6 måneders fængsel efter straffelovens § 276. :Straffeloven :§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed. Kategori:Retsvidenskab Kategori:Kriminalitet

Konservatisme

Konservatismen er en politisk ideologi baseret på en evolutionær udvikling af et samfund i modsætning til en revolutionær udvikling. Gennem den evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund og de dårlige sorteres fra. Historien bliver derfor vigtig for den konservative, da man må forstå historien for at man i nutiden kan skelne mellem de gode bevaringsværdige samfundselementer, og de dårlige der trænger til at blive ændret. Konservatismen indeholder således en modstand imod utopier (idealsamfund som folk har tænkt sig frem til), hvorimod den konservative ønsker en udvikling baseret på det erfaringen kan lære os. Edmund Burke (1729-1797) regnes ofte som konservatismens fader Konservative forveksles ofte med reaktionære, der ikke ønsker ændringer. Kategori:Ideologier ja:保守 simple:Conservatism

Kommunisme

Kommunisme er en politisk ideologi, der hævder at bygge på videnskabeligt grundlag, populariseret af Karl Marx i værket det Kommunistiske Manifest. Kommunisme omfatter bl.a. afskaffelse af privat ejendomsret til produktionsmidler. En kendt parole, der i grove træk beskriver idegrundlaget for kommunisme, er, at "man yder efter evne og nyder efter behov". Kommunismen beskriver således et idealsamfund, hvor alle mennesker yder efter bedste evne og frit tillader andre at nyde af deres arbejdsindsats via delte/fællesejede goder. Kommunisme er en revolutionær ideologi på grund af dens kritik af kapitalismen som et værktøj til undertrykkelse af arbejderklassen. Kommunisme er i sin grundvold syndikalistisk, og teorien forudsiger, at staten med tiden vil "visne hen", når de fleste af et givent samfunds medlemmer er blevet kommunister (jf. det kommunistiske menneske). Ingen af de såkaldt socialistiske stater i det 20. århundrede hævdede at været nået frem til kommunismen.

Kritik

Kommunismen kritiseres bl.a. for at være grundlæggende i uoverensstemmelse med den menneskelige natur, bl.a. omkring ejerskabsforhold. Det antages af nogle, at det er en naturlig og automatisk proces, at et menneske tilegner sig ejendom (jordarealer/territorium eller fysiske ejendele). Skulle et kommunistisk samfund realiseres, ville dets grundteser således være i strid med det basale menneskelige behov for ejendom. Spørgsmålet er dog, om behovet for konkurrence eller behovet for samarbejde er vigtigst for mennesker (og andre biologiske arter). Den russiske tænker og naturvidenskabsmand Peter Kropotkin pegede i bogen Mutual Aid på, at alle organismer udvikler sig gennem gensidig hjælp. Disse tanker er i nyere tid videreudviklet af den amerikanske biolog Lynn Margulis, der peger på, at alle flercellede organismer er udviklet gennem samarbejde mellem oprindelige, éncellede væsener. Kommunismen kritiseres også for sine negative samfundsøkonomiske konsekvenser, da man ved at fratage kapitalisterne frugten af deres investeringer angivelig vil fjerne incitamentet til at udføre det arbejde, der fører til udbyttet/overskuddet. Ud fra denne synsvinkel vil indførelsen af kommunismen nulstille den velstand, som den vestlige verden nyder i dag. Dette synspunkt kan tilsyneladende støttes af de såkaldt socialistiske staters kollaps omkring 1990 efter en langvarig stagnationsperiode, men modsiges af de store økonomiske fremskridt, der tidligere fandt sted i de socialistiske lande. Samtidig kunne de socialistiske lande opnå forbløffende resultater inden for sundhedsvæsen (dødeligheden i Kina blev halveret fra 1949 til 1957, mens den fortsat var lige høj i Indien), undervisning, teknologi, rumfart og kultur. Både støtte til kommunismen og kritik af den bygger på ubeviste forudsætninger. I bund og grund forudsætter støtte til kommunismen en tro på, at menneskene er gode og gerne vil dele med hinanden eller i det mindste på, at menneskene er rationelle og kan indse, hvad der tjener flertallets interesser. Kritikken bygger som vist ovenfor på forudsætningen om, at mennesket rummer en medfødt besiddelsestrang, eller på den forudsætning, at mennesker kun vil bestille noget, hvis de har økonomisk fordel af det. Man kan påstå, som de tjekkiske systemkritikere gjorde i 1968, at kommunismen var et socialt eksperiment i fuld skala, eller som andre kritikere, der peger på, at de socialistiske lande stivnede i bureaukrati, manglende deltagelse i politiske processer og nepotisme, hvorefter det blev let for en gruppe partipampere og topfunktionærer at genindføre kapitalismen. Mange socialistiske tænkere i dag mener, at socialismen og kommunismen må opfattes som ledestjerner snarere end som fuldt realiserbare samfund - at det er bevægelsen frem mod de definerede mål, der er vigtig, snarere end forsøg på at indføre en statsorden, der vil gennemtvinge en grundlæggende forandring her og nu.

Kendte danske kommunister

- Aksel Larsen (stifter af Socialistisk Folkeparti)
- Carl Madsen
- Ole Sohn (senere folkesocialist)
- Hans Scherfig
- Hans Kirk
- Otto Gelsted
- Carl Scharnberg
- Dea Trier-Mørch
- Hanne Reintoft
- Lars Bonnevie
- Erik Clausen
- Willy Brauer
- Børge Houmann
- Mogens Fog
- Ib Nørlund
- Alfred Jensen
- Martin Andersen Nexø
- Christian Brønnum
- Villy Fuglsang

Kendte internationale kommunister

- Karl Marx
- Lenin
- Mao Zedong
- Ho Chi Minh
- Fidel Castro
- Che Guevara
- Pablo Neruda
- Cesar Vallejo
- Alberto Moravia
- Jean-Paul Sartre
- Enver Hoxha
- Rosa Luxemburg
- Karl Liebknecht
- Friedrich Engels
- Stalin
- Georgi Dimitrov

Se også

- Dialektisk materialisme
- Motivation
- Proletariatets diktatur
- Socialisme

Eksterne henvisninger

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=1412 Leksikon.org om kommunisme] Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Politik Kategori:Ideologier Kategori:Politiske systemer ja:共産主義 ko:공산주의 ms:Komunisme simple:Communism zh-min-nan:Kiōng-sán-chú-gī

Karl Marx

Karl Marx (5. maj 1818- 14. marts 1883) var en tysk økonom, filosof og socialist. Marx anses som "socialismens fader" og ophav til begrebet marxisme. Han optrådte i mange af det 20. århundredes sovjetiske og kommunistiske idolbilleder sammen med Friedrich Engels og Vladimir Lenin som en af "kommunismens 3 fædre".

Liv

Marx levede i landflygtighed en stor del af sit liv i London. Forvist fra Paris i 1845 på grund af revolutionære aktiviteter samt forvist fra Belgien i 1847 af samme grund. Han er begravet i England.

Ideologi og filosofi

Karl Marx var inspireret af Hegel og dennes dialektik, men mente dog samtidig, at Hegels idealistiske historieopfattelse var at betragte historien på hovedet. Mens Hegel mente, at det var ånden, der fremprovokerede de materielle ændringer i samfundet, var Marx af den helt modsatte opfattelse: Det er de materielle forudsætninger, der ændrer "menneskeånden" og derfor også de tanker, der florerer i hver epoke. De ændringer sker i et dialektisk sammenspil mellem modsætninger, hvilket han har lært af Hegel. Den materialistiske vinkel får han fra den tyske unghegelianer Feuerbach. På denne måde kombinerer Marx det dialektiske og materialistiske til den historieopfattelse, han sidenhen er blevet så velkendt for: dialektisk materialisme eller materialistisk historieopfattelse, som man også betegner den som.

Bibliografi

- Das Kapital
- Det Kommunistiske Manifest
- Om Jødespørgsmålet
- Kritik af den hegelske retsfilosofi
- Teser om Feuerbach Marx,Karl Marx,Karl Marx, Karl Marx, Karl ja:カール・マルクス ko:카를 마르크스 ms:Karl Marx simple:Karl Marx th:คาร์ล มาร์กซ zh-min-nan:Karl Marx

Michael L. Rothschild

Michael L. Rothschild (
- 1953) er uddannet fra Harvard University, hvor han tog eksamen i både jura og økonomi. Han er bosat nær San Francisco, hvor han driver "The Cambridge Meridian Group", en virksomhed, som er specialiseret i konkurrenceplanlægning for organisationer, der er inde i hurtig, teknologisk udvikling. Desuden har han firmaet "Maxager Technology", som omsætter idéerne fra "Bionomics" til erhvervsmæssig praksis via patenteret teknologi.

Baggrund

Allerede under sit første arbejde som forretningskonsulent blev Rothschild slået af forskellen mellem de økonomiske teorier og den virkelighed, han oplevede i virksomhederne. I den virkelige verden følger udviklingen kaotiske mønstre, hvor selvorganisering ser ud til at have en meget central rolle. Den økonomiske virkelighed svarer efter hans opfattelse mere til levende organismers udvikling, end til maskiners arbejdsmåde. Virksomheder tilpasser sig, har stofskifte, vokser, lærer – eller dør.

Bionomics

I bogen Bionomics bliver denne tankegang konkretiseret, og Rothschild argumenterer for, at kapitalismen (fri markedsøkonomi) slet ikke er en -isme, men snarere et naturligt opstået fænomen. Sådan har det menneskelige samfund organiseret sig spontant, for at det kan overleve i en verden, hvor ressourcerne er begrænsede. Ingen planlagde kapitalismen, og ligesom livet selv er den ikke nogen nødvendighed. Den indtraf bare og fortsætter med at udvikle sig.

Kapitalismens fremtid

Virksomheders evne til at lære er økonomiens svar på den biologiske evolution. Det er kerneelementet i Rothschilds tanker om "bionomi" (læs: biologisk økonomi). Den væsentligste forskel mellem biologi og økonomi er ifølge ham tempoet i udviklingen. De økonomiske processer foregår millioner af gange hurtigere end de biologiske. Virksomhedernes evne til at lære og tilpasse sig hænger nøje sammen med en enestående, menneskelig kunnen: det at bruge "kodet information", altså symbolske tegn for informationer, f.eks. skriftsprog, arbejdstegninger, kort osv. På den baggrund forudsiger han, at varepriserne vil falde drastisk og vedvarende. Historisk set har denne udvikling ganske vist været skjult af inflation, men i fremtiden vil de faldende priser slå igennem.

Litteratur

- Michael L. Rothschild: Bionomics, 1. udgave 1990 ISBN 0805010688

Eksterne links

- [http://www.maxager.com Maxager.com]
- [http://www.tapsns.com/gallery.php?mode=profile&galleryid=3384 Foto af Rothschild] Rotschild, Michael L.

Socialisme

Socialisme er en politisk og social ideologi som bygger på ideen om social lighed og retfærdighed, og som er opstået i begyndelsen af 1800-tallet. Socialismens udgangspunkt var at uretfærdigheder kunne fjernes gennem fælleseje. Med tiden blev Karl Marx' og Friedrich Engels' teorier grundlaget for næsten alle socialister. I begyndelsen af 1900-tallet delte socialismen sig i to grene: den reformistiske og den kommunistiske; den reformistiske gren tog mere eller mindre afstand fra flere af Marx' og Engels' grundtanker som revolutionen og proletariatets diktatur, for i stedet pragmatisk at stræbe efter social retfærdighed ved hjælp af lovgivning og indkomstoverførsler. I dag er socialismen primært repræsenteret i den vestlige verden i den socialdemokratiske udgave, hvilket bl.a. forfattere som George Orwell var kraftige fortalere for, frem for revolutionær socialisme. I Folketinget repræsenteres socialismen af følgende partier:
- Socialdemokraterne
- Socialistisk Folkeparti
- Enhedslisten

Kritik af socialisme og marxisme

Kritikere af de kollektivistiske tanker der ligger til grund for socialismen, omfatter bl.a.:
- Ayn Rand, der stiftede objektivismen, som anser det som grundlæggende amoralsk, at frugten af et menneskes arbejdsindsats kan konfiskeres af en gruppe eller staten, som ikke har adkomst til resultatet af en andens arbejdsindsats.
- De Østrigske Økonomer, bl.a. Ludwig von Mises (bl.a. i bogen [http://www.econlib.org/library/Mises/msS.html Socialism]), samt Eugen Böhm-Bawerk, der er kommet med omfattende analyser om de negative konsekvenser af indførelsen af marxistiske økonomiske systemer.
- Den politiske filosof Robert Nozick Kategori:Politiske systemer Kategori:Ideologier ja:社会主義 ms:Sosialisme simple:Socialism zh-min-nan:Siā-hoē-chú-gī

Kommunisme

Kritik

Kendte danske kommunister

Kendte internationale kommunister

Se også

- Dialektisk materialisme
- Motivation
- Proletariatets diktatur
- Socialisme

Eksterne henvisninger

Merkantilisme

Merkantilisme er en betegnelse for den økonomiske politik der blev ført i Europa i 1600- og 1700-tallet, og gik ud på at fremme en varieret struktur i erhvervslivset, og udvikle andre sektorer end landbruget, som var den dominerende levevej. Merkantilisme er ofte synonymt med Bullionisme, der antager, at ens formuestørrelse (personlig eller national) er udtrykt i hvor meget ædelmetal (guld, sølv, platin m.v.) man råder over. Denne Bullionisme lå til grund for senmiddelalderens og oplysningstidens internationale økonomi og handelsantagelser, som netop er udtrykt i Merkantilismen. Merkantilismen var for alvor en eksponent for datidens handel, og førte til Kolonialismen, i kraft af at kolonimagterne (England, Frankrig, Holland, Spanien) forsøgte at undgå samhandel med produkter de ikke selv kunne producere. Derfor udvidede disse nationer deres territorier (bl.a. i Afrika, Vestindien og Fjernøsten), for at få adgang til ressourcer de ellers ville være nødt til at købe sig til (eksempler: sukker, gummi, silke, krydderier, træ, diamanter, ædelstene osv). De ville i modsat fald være nødt til at give afkald på dele af deres ædelmetalbeholdning (for at finansiere en given handel med en vare der er behov for), hvilket var direkte i modstrid med merkantilismens grundide om at "jo mere guld i kassen, des bedre" (groft sagt). Interessante konsekvenser af den aggressive protektionistiske handelspolitik, som merkantilismen førte med sig, kan man fremhæve Den Nordamerikanske Revolution (1776 og fremefter), som startede bl.a. pga. voldsom utilfredshed med de skatter og toldsatser som det Britiske hjemland pålagde de daværende nordamerikanske kolonier, bl.a. toldsatserne på The - jfr. "The Boston Tea Party" og "The Stamp Act". Dødsstødet til Merkantilismen anses for at komme i form af Adam Smith's The Wealth of Nations, som også udkom i 1776, og med den nytænkende Liberalisme advokerede frihandel og samhandel i stedet for protektionisme i form af høje toldsatser og handelsblokader, samt understregede at frihandel i sidste ende førte til højere velstand end merkantilismens "guldhamstring" og hvad der måtte gøres for at tillade denne "hamstring". Af andre økonomer der støttede Smith's teser, var bl.a. David Ricardo, der var fortaler for samhandel, også selvom ens land tilsyneladende har underudviklede produktionsmetoder ift. en nabo. Dette skyldes, at nettoresultatet ultimativt vil være højnet velstand, og øget vækst, som vil bringe de to samhandlende lande på niveau med hinanden hvad angår rigdom og produktionsmetoder.

Se også

- Bullionisme
- Feudalisme
- Guldstandarden
- Protektionisme

Modsat

- Adam Smith
- David Ricardo
- Liberalisme
- Kapitalisme Kategori:Økonomi Kategori:Politiske systemer ja:重商主義

Kategori:Politiske systemer

Kategori:Politik Kategori:Statskundskab ko:분류:정치 제도

Kategori:Samfund

Kategori:Kategorier

Kategori:Retsvidenskab

Retsvidenskab eller jura. Kategori:DK5 30-39 Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Videnskab Kategori:Anvendt videnskab Kategori:Samfund

Kategori:Politik

Politik ::Partier, ideologier Kategori:DK5 30-39 Kategori:Menneskesamfund ja:Category:政治 ko:분류:정치 zh-min-nan:Category:Chèng-tī

Georgia World Congress Center

The Georgia World Congress Center or GWCC is the major convention center in Atlanta, run by the state of Georgia. It opened in 1976, and additional phases opened in 1985, 1992, and 2002. It the fourth-largest in the U.S. at 130,000 m² (1.4 million ft²), and hosts more than a million visitors each year. It is located at 285 Andrew Young International Blvd. NE, adjacent to Centennial Olympic Park, the Georgia Dome, CNN Center and the Philips Arena. It is serviced by the Dome/GWCC/Philips Arena/CNN Center MARTA station. Freight rail tracks (owned by CSX Transportation) run through the middle of the complex and under the parking decks. The complex incorporates pedestrian bridges to connect exhibit halls on opposite sides of the tracks.

External links

- [http://www.gwcc.com/ Georgia World Congress Center website] Category:Convention centers in the United States Category:1996 Summer Olympic Venues

diety oszust programy zujer gry sportowe

:: RELATED NEWS ::

Ofélia (cozinha)
Ofélia Ramos Anunciato, ou simplesmente Ofélia é uma gastrónoma e cozinheira brasileira. Tornou-se famosa ao apresentar programas de cozinha (A cozinha maravilhosa de Ofélia) na televisão. Começou a sua carreira de divulgação culinária em 1958 com a publicação de receitas nos jornais A Tribuna (Santos) e A Gazeta (São Paulo). Publicou O grande livre da cozinha maravilhosa de Ofélia, com mais de 1200 receitas, 13 edições até 1998 pela Cia. Melhoramentos de S�

Read More...

Universidade Federal de Goiás
Universidade que possui sede em Goiânia, oferece varios cursos de graduação até doutorado, possui excelentes professores é uma das mais conceituadas universidades do Brasil e a melhor do estado. Foi criada em 14 de dezembro de 1960, com a união de outras escolas do estado. Categoria:Universidades do Brasil

Lista de torres
Torres - ver descrição

Torres mais Altas

Outras listas de torres

- Lista de torres de Portugal
- Lista de torres medievais
- Lista de arranha-céus

- Arranha-céu
-

Farum
Farum é um município da Dinamarca, localizado na região oriental, no condado de Frederiksborg. O município tem uma área de 23 km² e uma população de 18 509 habitantes, segundo o censo de 2004.

São Leonardo de Noblac
São Leonardo de Noblac é dos santos mais populares na Europa central. Diz-se que em sua honra foram erigidas mais de seiscentas Igrejas e capelas, e seu nome encontra-se frequentemente ligado à toponímia e ao folclore. O nome de São Leonardo de Noblac sobressaiu na época das cruzadas e entre os devotos conta-se o príncipe Boemundo de Antioquia que prisioneiro dos infiéis no ano 1100, atribuiu a sua libertação em 1103 ao Santo. Boemundo veio à e doou ao Santuário de São Leonardo de Noblac como agradecimento uma corrente em prata semelhante à que o amarrava durante a prisão. S