:: wikimiki.org ::

Kapitalisme

Kapitalisme

Kapitalisme er defineret som privat ejendomsret til produktionsmidlerne. Dette er dog en ren økonomisk anskuelse. I realiteten forudsætter kapitalisme også, at der er et grundlag for den private ejendomsret til produktionsmidlerne: der må være enighed om, at et menneske har ret til ejendom, eller i det mindste må der være en udøvende magt ("stat"), som beskytter det enkelte menneskes ret til denne ejendom mod overgreb (bedrageri, tyveri, vold, hærværk o.a.). Anskuelserne om kapitalisme varierer meget, afhængigt af betragterens politiske overbevisning. Liberalister og konservative anser privat ejendom som en forudsætning for samfundets eksistens og som et udtryk for et naturligt menneskeligt forhold til verden og naturressourcerne. Socialister, kommunister og anarkister betragter derimod privat ejendom enten med skepsis eller med foragt, da disse grupper anser besiddelse af ejendom som en grundlæggende uretfærdig forskelsbehandling, som opretholdes ved favorisering af visse mennesker fra statens side, eller sågar gennem undertrykkelse. Specielt Karl Marx gjorde sig til fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da han i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og udbytning af arbejderklassen (lønansatte). Det skal dog også understreges, at Marx forsøgte at ændre den grundlæggende defintion på "en kapitalist" fra "privatejer" til "menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve", dvs. et menneske som udelukkende kan overleve på kapitalindkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor folk arbejder for vedkommende. Den kontroversielle kapitalismeteoretiker, Michael L. Rothschild har i sin bog, "Bionomics", udtalt, at hvad vi kalder kapitalisme (eller fri markedsøkonomi) er ikke en "-isme", men et naturligt forekommende fænomen. Man behøver med andre ord ikke en ideologi for at opnå, hvad der forekommer én naturligt - uanset om det er indtagelse af føde, kønnet formering eller ejerskab til ting eller territorium. Ud fra denne betragtning er ejerskab således ikke "kun" et fænomen, men en forudsætning for et væsens eller en arts eksistens.

Litteratur

Michael L. Rothschild: Bionomics, 1. udgave 1990 ISBN 0805010688

Se også

- Liberalisme

Modsat

- Socialisme
- Syndikalisme
- Kommunisme
- Anarkisme
- Merkantilisme

Eksterne henvisninger

- [http://liberator.dk Liberator.dk] Kategori:Politiske systemer Kategori:Økonomi Kategori:Samfund Kategori:Retsvidenskab Kategori:Politik ja:資本主義 th:ทุนนิยม

Ejendomsret

Ejendomsret er grundlæggende det forhold at man som menneske kan eje ting, som andre således ikke kan råde over. Ejendomsretten er således dels et forhold mellem ejeren og det ejede, dels et forhold mellem ejeren og samfundets øvrige medlemmer. Begrebet ejendomsret vedrører ikke kun fysiske genstande, såsom fast ejendom og løsøre. Også fordringer og immaterialrettigheder kan være genstand for ejendomsret. I Danmark er ejendomsretten sikret ved bestemmelser i Grundlovens § 73. Ejendom her er beskyttet over for det offentlige ved bestemmelserne om ekspropriation. Kategori:Retsvidenskab Kategori:Økonomi simple:Property

Økonomi

Økonomi (gr. oikos + nomos, husholdning + lov). Økonomi omhandler blandt andet hushold, sparsommelighed og pengeforhold. Videnskabelig økonomi er en samfundsvidenskab, der studerer bestemte former for menneskelig adfærd samt skabelse af værdier. Blandt andet studerer økonomer allokeringen af knappe ressourcer til dækning af rivaliserende behov. Makroøkonomi omhandler udviklingen i aggregerede økonomiske tidsserier som BNP og arbejdsløshed, samt væksten og svingningere i disse tidsserier.

Se også

Lignende emner:
- Mikroøkonomi
- Makroøkonomi
- Økonometri

Kilder/henvisninger

- Lexopen Kategori:Økonomi Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Akademiske discipliner ja:経済学 ko:경제학 simple:Economics th:เศรษฐศาสตร์

Tyveri

Tyveri. Uretmæssig tilegnelse af rørlig ejendom eller en energimængde, der ikke tilhører en selv. Juridisk er tyveri således et snævert begreb. Ikke alt der moralsk betragtes som tyveri, vil juridisk falde ind under betegnelsen. Tyveri kan i Danmark straffes med op til 1 års og 6 måneders fængsel efter straffelovens § 276. :Straffeloven :§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed. Kategori:Retsvidenskab Kategori:Kriminalitet

Liberalisme

Liberalisme er en ideologi, der opstår som politisk retning i det 19. århundrede. Liberalisme er også en teoriretning indenfor faget international politik: Liberalisme (international politik).

Liberalismen som ideologi

Den bygger grundlæggende på den forestilling, at individet ejer sig selv og dermed også produktet af eget arbejde, samt at vold eller tvang ikke kan legitimeres uanset målet. Liberalismen står dermed i modsætning til kollektivistiske ideologier som nazisme, socialisme, kommunisme og islamisme. Når man er liberalist, tror man desuden på de frie markedskræfter som styrende i samfundet. Staten bør være så lille som muligt og må aldrig lægge hindringer i vejen for markedets udvikling ("natvægterstaten"). Kun herved har hvert individ mest mulig frihed til at definere sin egen position gennem konkurrence på markedet. Liberalismen vil derfor skabe et samfund, der sikrer borgerne en ideologisk og økonomisk tilværelse uden statslig indgriben. Liberalister mener ofte, at mennesket kan opfattes som en egennyttemaksimerende aktør, jvf. Rational Choice-teorien. Liberalismen rummer en del undergrupperinger alt efter syn på statens rolle. Den gruppe af liberalister, der ønsker totalt fravær af en statsmagt, kaldes anarko-kapitalister. Andre ønsker, at staten skal begrænse sig til at drive politi og retsvæsen og dermed håndhæve ejendomrettens ukrænkelighed. Disse kaldes minimalstatstilhængere eller minarkister. Endelig er der de socialliberale, der mener, at samfundet skal styres ud fra liberalistiske principper, men at der fra statslig side også skal tages hånd om de svageste/fattigste. Det er en normal opfattelse, at man før i tiden kunne finde liberalismens væsen i renest dyrket form i USA. Her havde man et samfund byggende på de grundlæggende principper i liberalismen, nemlig konkurrence og marked. Det er samtidig en ironisk kendsgerning, at selve ordet "liberal" har ændret betydning i amerikansk samfundsdebat og nu nærmest bruges som betegnelse for "venstreorienterede". Af store liberalistiske samfundsteoretikere kan nævnes John Locke, Adam Smith, Ludwig von Mises, F.A. Hayek, Ayn Rand og Murray N. Rothbard.

Liberalisme i Danmark

I Danmark blev liberalismen en hjertesag for den nye stand af selvejerbønder. Kampen mod beskyttelsestold og mod reguleringer af økonomien forenedes med grundtvigiansk nationalisme og krav om parlamentarisme. Denne ideologiske blanding blev grundlaget for Venstre, Danmarks liberale Parti. En udbrydergruppe af Venstre i 1905 stiftede Det Radikale Venstre, som den dag i dag også har klare træk fra liberalismen. I 2001 erobrede Venstre regeringsmagten sammen med Det Konservative Folkeparti og med parlamentarisk støtte fra Dansk Folkeparti. Partierne fortsatte i de samme roller efter folketingsvalget 2005. Der er imidlertid en tendens til, at man som regeringsparti har bevæget sig væk fra den klassiske liberalistiske ideologi, hvilket da også har ledt til en del utilfredshed, der har manifesteret sig i en række selvstændige initiativer (se fx nedenfor), der vil skabe et nyt liberalistisk parti.

Liberalistiske foreninger mm. i Danmark

Libertas har siden 1986 været det danske samlingspunkt for ikke-partipolitisk, filosofisk liberalisme. Copenhagen Institute (tidl. Markedscentret) blev etableret den 1. august 2003. Centret er en uafhængig og ikke-partipolitisk tænketank, der arbejder på at fremme den personlige frihed, den frie markedsøkonomi og det åbne samfund. Center for Politiske Studier (CEPOS) blev etableret i marts 2004 som en partipolitisk uafhængig, borgerligt-liberal tænketank med det formål at gøre Danmark til et friere og mere velstående samfund. Den har siden den i marts 2005 åbnede sit kontor i København næsten dagligt været med til at sætte dagsordenen for den politiske debat i Danmark. Liberator er et dansk internetmagasin om kapitalisme og frihed, med faste skribenter, debatforum og blog (kaldet bRog). De faste skribenter skriver længere indlæg om aktuel politik i Danmark set med liberalistiske øjne. Debatforum'et frekventeres af et bredt spektrum fra puristiske liberalister over pragmatikere til ikke-liberalister, der forsøger at tale liberalisterne midt imod. Foreningen Liberalisterne stiftedes 6. marts 2005 med det formål at forberede stiftelsen af et liberalistisk parti i Danmark, idet man ikke mener, at Venstre med nogen rimelighed længere kan leve op til denne betegnelse. Foreningen afløstes 24. september 2005 af: Partiet Liberalisterne, som har som mål at påvirke samfundsudviklingen i en liberal retning. Det betyder arbejde for større frihed og mere ansvar for den enkelte og for mindre stat, lavere skatter og mindre offentligt formynderi, styring og regulering. Partiet planlægger at stille op til næste folketingsvalg, www.liberalisterne.dk.

Se også

- anarko-kapitalisme
- Jacob Jacobsen Dampe
- kapitalisme
- Liberalisme (international politik)

Modsat

- socialisme
- kollektivisme
- kommunisme
- marxisme
- fascisme
- nazisme
- demokrati

Eksterne henvisninger

- [http://www.cepos.dk CEPOS]
- [http://www.liberalisterne.dk Partiet Liberalisterne]
- [http://liberator.dk Liberator.dk]
- [http://www.liberas.dk Libertas]
- [http://www.markedscentret.dk/ Markedscentret]
- [http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre]
- [http://www.venstre.dk Venstre, Danmarks Liberale Parti] Kategori:Økonomi Kategori:Ideologier ja:自由主義 simple:Liberalism

Konservatisme

Konservatismen er en politisk ideologi baseret på en evolutionær udvikling af et samfund i modsætning til en revolutionær udvikling. Gennem den evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund og de dårlige sorteres fra. Historien bliver derfor vigtig for den konservative, da man må forstå historien for at man i nutiden kan skelne mellem de gode bevaringsværdige samfundselementer, og de dårlige der trænger til at blive ændret. Konservatismen indeholder således en modstand imod utopier (idealsamfund som folk har tænkt sig frem til), hvorimod den konservative ønsker en udvikling baseret på det erfaringen kan lære os. Edmund Burke (1729-1797) regnes ofte som konservatismens fader Konservative forveksles ofte med reaktionære, der ikke ønsker ændringer. Kategori:Ideologier ja:保守 simple:Conservatism

Kommunisme

Kommunisme er en politisk ideologi, der hævder at bygge på videnskabeligt grundlag, populariseret af Karl Marx i værket det Kommunistiske Manifest. Kommunisme omfatter bl.a. afskaffelse af privat ejendomsret til produktionsmidler. En kendt parole, der i grove træk beskriver idegrundlaget for kommunisme, er, at "man yder efter evne og nyder efter behov". Kommunismen beskriver således et idealsamfund, hvor alle mennesker yder efter bedste evne og frit tillader andre at nyde af deres arbejdsindsats via delte/fællesejede goder. Kommunisme er en revolutionær ideologi på grund af dens kritik af kapitalismen som et værktøj til undertrykkelse af arbejderklassen. Kommunisme er i sin grundvold syndikalistisk, og teorien forudsiger, at staten med tiden vil "visne hen", når de fleste af et givent samfunds medlemmer er blevet kommunister (jf. det kommunistiske menneske). Ingen af de såkaldt socialistiske stater i det 20. århundrede hævdede at været nået frem til kommunismen.

Kritik

Kommunismen kritiseres bl.a. for at være grundlæggende i uoverensstemmelse med den menneskelige natur, bl.a. omkring ejerskabsforhold. Det antages af nogle, at det er en naturlig og automatisk proces, at et menneske tilegner sig ejendom (jordarealer/territorium eller fysiske ejendele). Skulle et kommunistisk samfund realiseres, ville dets grundteser således være i strid med det basale menneskelige behov for ejendom. Spørgsmålet er dog, om behovet for konkurrence eller behovet for samarbejde er vigtigst for mennesker (og andre biologiske arter). Den russiske tænker og naturvidenskabsmand Peter Kropotkin pegede i bogen Mutual Aid på, at alle organismer udvikler sig gennem gensidig hjælp. Disse tanker er i nyere tid videreudviklet af den amerikanske biolog Lynn Margulis, der peger på, at alle flercellede organismer er udviklet gennem samarbejde mellem oprindelige, éncellede væsener. Kommunismen kritiseres også for sine negative samfundsøkonomiske konsekvenser, da man ved at fratage kapitalisterne frugten af deres investeringer angivelig vil fjerne incitamentet til at udføre det arbejde, der fører til udbyttet/overskuddet. Ud fra denne synsvinkel vil indførelsen af kommunismen nulstille den velstand, som den vestlige verden nyder i dag. Dette synspunkt kan tilsyneladende støttes af de såkaldt socialistiske staters kollaps omkring 1990 efter en langvarig stagnationsperiode, men modsiges af de store økonomiske fremskridt, der tidligere fandt sted i de socialistiske lande. Samtidig kunne de socialistiske lande opnå forbløffende resultater inden for sundhedsvæsen (dødeligheden i Kina blev halveret fra 1949 til 1957, mens den fortsat var lige høj i Indien), undervisning, teknologi, rumfart og kultur. Både støtte til kommunismen og kritik af den bygger på ubeviste forudsætninger. I bund og grund forudsætter støtte til kommunismen en tro på, at menneskene er gode og gerne vil dele med hinanden eller i det mindste på, at menneskene er rationelle og kan indse, hvad der tjener flertallets interesser. Kritikken bygger som vist ovenfor på forudsætningen om, at mennesket rummer en medfødt besiddelsestrang, eller på den forudsætning, at mennesker kun vil bestille noget, hvis de har økonomisk fordel af det. Man kan påstå, som de tjekkiske systemkritikere gjorde i 1968, at kommunismen var et socialt eksperiment i fuld skala, eller som andre kritikere, der peger på, at de socialistiske lande stivnede i bureaukrati, manglende deltagelse i politiske processer og nepotisme, hvorefter det blev let for en gruppe partipampere og topfunktionærer at genindføre kapitalismen. Mange socialistiske tænkere i dag mener, at socialismen og kommunismen må opfattes som ledestjerner snarere end som fuldt realiserbare samfund - at det er bevægelsen frem mod de definerede mål, der er vigtig, snarere end forsøg på at indføre en statsorden, der vil gennemtvinge en grundlæggende forandring her og nu.

Kendte danske kommunister

- Aksel Larsen (stifter af Socialistisk Folkeparti)
- Carl Madsen
- Ole Sohn (senere folkesocialist)
- Hans Scherfig
- Hans Kirk
- Otto Gelsted
- Carl Scharnberg
- Dea Trier-Mørch
- Hanne Reintoft
- Lars Bonnevie
- Erik Clausen
- Willy Brauer
- Børge Houmann
- Mogens Fog
- Ib Nørlund
- Alfred Jensen
- Martin Andersen Nexø
- Christian Brønnum
- Villy Fuglsang

Kendte internationale kommunister

- Karl Marx
- Lenin
- Mao Zedong
- Ho Chi Minh
- Fidel Castro
- Che Guevara
- Pablo Neruda
- Cesar Vallejo
- Alberto Moravia
- Jean-Paul Sartre
- Enver Hoxha
- Rosa Luxemburg
- Karl Liebknecht
- Friedrich Engels
- Stalin
- Georgi Dimitrov

Se også

- Dialektisk materialisme
- Motivation
- Proletariatets diktatur
- Socialisme

Eksterne henvisninger

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=1412 Leksikon.org om kommunisme] Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Politik Kategori:Ideologier Kategori:Politiske systemer ja:共産主義 ko:공산주의 ms:Komunisme simple:Communism zh-min-nan:Kiōng-sán-chú-gī

Karl Marx

Karl Marx (5. maj 1818- 14. marts 1883) var en tysk økonom, filosof og socialist. Marx anses som "socialismens fader" og ophav til begrebet marxisme. Han optrådte i mange af det 20. århundredes sovjetiske og kommunistiske idolbilleder sammen med Friedrich Engels og Vladimir Lenin som en af "kommunismens 3 fædre".

Liv

Marx levede i landflygtighed en stor del af sit liv i London. Forvist fra Paris i 1845 på grund af revolutionære aktiviteter samt forvist fra Belgien i 1847 af samme grund. Han er begravet i England.

Ideologi og filosofi

Karl Marx var inspireret af Hegel og dennes dialektik, men mente dog samtidig, at Hegels idealistiske historieopfattelse var at betragte historien på hovedet. Mens Hegel mente, at det var ånden, der fremprovokerede de materielle ændringer i samfundet, var Marx af den helt modsatte opfattelse: Det er de materielle forudsætninger, der ændrer "menneskeånden" og derfor også de tanker, der florerer i hver epoke. De ændringer sker i et dialektisk sammenspil mellem modsætninger, hvilket han har lært af Hegel. Den materialistiske vinkel får han fra den tyske unghegelianer Feuerbach. På denne måde kombinerer Marx det dialektiske og materialistiske til den historieopfattelse, han sidenhen er blevet så velkendt for: dialektisk materialisme eller materialistisk historieopfattelse, som man også betegner den som.

Bibliografi

- Das Kapital
- Det Kommunistiske Manifest
- Om Jødespørgsmålet
- Kritik af den hegelske retsfilosofi
- Teser om Feuerbach Marx,Karl Marx,Karl Marx, Karl Marx, Karl ja:カール・マルクス ko:카를 마르크스 ms:Karl Marx simple:Karl Marx th:คาร์ล มาร์กซ zh-min-nan:Karl Marx

Michael L. Rothschild

Michael L. Rothschild (
- 1953) er uddannet fra Harvard University, hvor han tog eksamen i både jura og økonomi. Han er bosat nær San Francisco, hvor han driver "The Cambridge Meridian Group", en virksomhed, som er specialiseret i konkurrenceplanlægning for organisationer, der er inde i hurtig, teknologisk udvikling. Desuden har han firmaet "Maxager Technology", som omsætter idéerne fra "Bionomics" til erhvervsmæssig praksis via patenteret teknologi.

Baggrund

Allerede under sit første arbejde som forretningskonsulent blev Rothschild slået af forskellen mellem de økonomiske teorier og den virkelighed, han oplevede i virksomhederne. I den virkelige verden følger udviklingen kaotiske mønstre, hvor selvorganisering ser ud til at have en meget central rolle. Den økonomiske virkelighed svarer efter hans opfattelse mere til levende organismers udvikling, end til maskiners arbejdsmåde. Virksomheder tilpasser sig, har stofskifte, vokser, lærer – eller dør.

Bionomics

I bogen Bionomics bliver denne tankegang konkretiseret, og Rothschild argumenterer for, at kapitalismen (fri markedsøkonomi) slet ikke er en -isme, men snarere et naturligt opstået fænomen. Sådan har det menneskelige samfund organiseret sig spontant, for at det kan overleve i en verden, hvor ressourcerne er begrænsede. Ingen planlagde kapitalismen, og ligesom livet selv er den ikke nogen nødvendighed. Den indtraf bare og fortsætter med at udvikle sig.

Kapitalismens fremtid

Virksomheders evne til at lære er økonomiens svar på den biologiske evolution. Det er kerneelementet i Rothschilds tanker om "bionomi" (læs: biologisk økonomi). Den væsentligste forskel mellem biologi og økonomi er ifølge ham tempoet i udviklingen. De økonomiske processer foregår millioner af gange hurtigere end de biologiske. Virksomhedernes evne til at lære og tilpasse sig hænger nøje sammen med en enestående, menneskelig kunnen: det at bruge "kodet information", altså symbolske tegn for informationer, f.eks. skriftsprog, arbejdstegninger, kort osv. På den baggrund forudsiger han, at varepriserne vil falde drastisk og vedvarende. Historisk set har denne udvikling ganske vist været skjult af inflation, men i fremtiden vil de faldende priser slå igennem.

Litteratur

- Michael L. Rothschild: Bionomics, 1. udgave 1990 ISBN 0805010688

Eksterne links

- [http://www.maxager.com Maxager.com]
- [http://www.tapsns.com/gallery.php?mode=profile&galleryid=3384 Foto af Rothschild] Rotschild, Michael L.

Socialisme

Socialisme er en politisk og social ideologi som bygger på ideen om social lighed og retfærdighed, og som er opstået i begyndelsen af 1800-tallet. Socialismens udgangspunkt var at uretfærdigheder kunne fjernes gennem fælleseje. Med tiden blev Karl Marx' og Friedrich Engels' teorier grundlaget for næsten alle socialister. I begyndelsen af 1900-tallet delte socialismen sig i to grene: den reformistiske og den kommunistiske; den reformistiske gren tog mere eller mindre afstand fra flere af Marx' og Engels' grundtanker som revolutionen og proletariatets diktatur, for i stedet pragmatisk at stræbe efter social retfærdighed ved hjælp af lovgivning og indkomstoverførsler. I dag er socialismen primært repræsenteret i den vestlige verden i den socialdemokratiske udgave, hvilket bl.a. forfattere som George Orwell var kraftige fortalere for, frem for revolutionær socialisme. I Folketinget repræsenteres socialismen af følgende partier:
- Socialdemokraterne
- Socialistisk Folkeparti
- Enhedslisten

Kritik af socialisme og marxisme

Kritikere af de kollektivistiske tanker der ligger til grund for socialismen, omfatter bl.a.:
- Ayn Rand, der stiftede objektivismen, som anser det som grundlæggende amoralsk, at frugten af et menneskes arbejdsindsats kan konfiskeres af en gruppe eller staten, som ikke har adkomst til resultatet af en andens arbejdsindsats.
- De Østrigske Økonomer, bl.a. Ludwig von Mises (bl.a. i bogen [http://www.econlib.org/library/Mises/msS.html Socialism]), samt Eugen Böhm-Bawerk, der er kommet med omfattende analyser om de negative konsekvenser af indførelsen af marxistiske økonomiske systemer.
- Den politiske filosof Robert Nozick Kategori:Politiske systemer Kategori:Ideologier ja:社会主義 ms:Sosialisme simple:Socialism zh-min-nan:Siā-hoē-chú-gī

Kommunisme

Kritik

Kendte danske kommunister

Kendte internationale kommunister

Se også

- Dialektisk materialisme
- Motivation
- Proletariatets diktatur
- Socialisme

Eksterne henvisninger

Anarkisme

Anarkisme (af ordet 'anarki' = mangel på regering) er den lære, der hævder, at intet menneske har ret til at herske over et andet menneske. En anarkist er en tilhænger af anarkismen. Politisk filosofisk er anarkismen dog en mere præcis antikapitalistisk og antistatslig ideologi. Som alternativ til centraliserede politiske systemer og hierarkiske økonomiske og sociale strukturer, sætter den frihed og lighed. Nogle vil mene ”den anarkistiske utopi” rent faktisk er den klasseløse og statsløse kommunisme, hvor ”man yder efter evne, og nyder efter behov”, mens andre mener, at anarkismen også er den yderste konsekvens af liberalismen, fordi den anarkistiske bevægelse mener dens liberale tankegang er mere frihedsskabende/liberaliserende end liberalisternes.

Oprindelse

Der siges at være flere forløbere for den moderne anarkisme, men den moderne anarkisme opstod i den revolutionære arbejderbevægelse. Da de europæiske samfund gennem det 19. århundrede omdannedes til kapitalistiske og industrialiserede samfund, måtte mange bønder flytte ind i byerne for at kunne forsørge sig. Her solgte de deres arbejdskraft på fabrikker til fabriksejeren, også kaldet kapitalisten, mod betaling og blev dermed til lønarbejdere. Arbejderne var på denne tid uorganiserede og arbejdede – og som regel også levede - under særligt dårlige forhold. På samme tid begyndte også de første teoretikere at analysere dette økonomiske system - kapitalismen. Nogle teoretikere nåede frem til en kritik af kapitalismen, fordi de mente, at arbejderne blev udbyttet og undertrykt af kapitalisterne. Arbejderne blev dels ikke opfattet som frie, fordi de reelt ikke havde noget andet valg end at blive lønarbejdere, fordi de færreste hverken havde den startkapital eller den mulighed for at være selvforsørgende gennem selvstændig virksomhed. For de fleste lå dels den marxistiske kritik af markedsøkonomien og kapitalismen (med kapitalens tendens til at samle sig på få hænder) som grundlag for den anarkistiske kritik, dels den bare erkendelse, at mennesker faktisk var nødt til at underlægge sig kapitalister, hvilket de ikke mente kunne løses indenfor det kapitalistiske systems rammer.

Kritikken af den private ejendom og staten

Ifølge teoretikerne skulle kimen til dette undertrykkende system findes i det kapitalistiske samfunds hjørnesten, den private ejendom og staten, fordi det var den private ejendom, der gjorde det fysisk muligt for kapitalisterne at styre hele vareproduktionen gennem kontrollen over produktionsfaktorerne (arbejdskraft, jord og maskiner). Staten havde bl.a. den rolle at forsvare den private ejendom, hvorved den også i sig selv var undertrykkende. Der er adskillige anarkistiske teoretikere med forskellig kritik af kapitalismen inden for den moderne anarkisme. De vigtigste er Godwin, Stirner, Proudhon, Bakunin og Kropotkin, men i øvrigt må det påpeges, at anarkister aldrig har givet teoretikerne særligt meget opmærksomhed, som marxismen fx har givet Marx og Lenin opmærksomhed, hvorfor ’’anarkismen’’ ikke er specielt bundet til dets tænkeres teorier.

William Godwin

Den første kendte anarkistiske teoretiker inden for den moderne anarkisme var engelske William Godwin, der levede mellem 1756 og 1836, altså lige i perioden, hvor den engelske økonomi er ved at udvikle sig til industriel kapitalisme. Hans mest kendte værk er An Enquiry concerning Political Justice fra 1793, hvor man finder hans anarkistiske kritik af ejendom - særligt den private ejendom, som er kapitalismens vigtigste kendetegn - og staten og parlamentarismen, som han anså som autoritære. Han havde i øvrigt den meget optimistiske tro på, at det menneskelige arbejde kunne reduceres til et minimum pga. industrialiseringen. I den henseende anså han maskinen som menneskets befrier. Godwin mente, at ’’”ejendom skulle gå til den, der mest ønskede det”’’. Da dette er umuligt at fortolke objektivt, er det normalt blevet fremlagt som en holdning om fælleseje. Fordi han ikke ønsker nogle institutioner til at styre fordelingen af den fælles ejendom, vurderes han at være anarkist.

Max Stirner

Max Stirner er en anden tidlig anarkist (1806-1856). Max Stirner var tilhænger af en ekstrem individualisme. Max Stirners vigtigste værk er Den eneste og hans ejendom fra 1845. Her afvises alle de tyske idealismer, ligefra Hegel, der har subjektet "Gud" som det absolutte ideal, til Feuerbach, der har "Menneskeheden" som det absolutte ideal. I Stirners teori er individet slet og ret "Intet" - og på samme tid "alt", fordi individer essentielt er unikke. Idealerne kalder han også spøgelser, fordi man ikke kan se deres væsen. Det er her man finder kimen til Stirners antikapitalisme eller anarkisme. Stirner betegnes særligt som anarkist, fordi han benægter ejendomsrettens eksistens. For ham er ejendomsretten et spøgelse; dens eksistens kan ikke ses og opretholdes kun gennem love eller subjektive teorier. Egentligt kaldte Stirner sig aldrig anarkist, selvom han var venstreorienteret. Han kaldte sig hellere "egoist", hvilket må ses i forlængelse af hans individualisme; han gør kun noget af egen-interesse. De tre mest kendte anarkistiske teoretikere hedder: Joseph-Pierre Proudhon (1809-1865), Mikhail Bakunin (1814-1876) og Pjotr Kropotkin (1842-1921).

J.P. Proudhon

Franske J.P. Proudhon var den første der kaldte sig anarkist; dette skal der dog ikke lægges særligt meget i, fordi mange kaldte sig det under den franske revolution i midten af det 19. århundrede. Hans vigtigste politiske værk er Qu’est-ce que la propriété? fra 1840 (på dansk: Hvad er ejendom?), der ikke findes i en dansk, men i en engelsk oversættelse.
Proudhons analyse baserer sig fuldstændigt på bondesamfundet – industrialiseringen er som sådan ikke et tema for ham. Proudhon skelner mellem privat ejendom og besiddelse. Proudhon er imod privat ejendom og lønarbejde, fordi det ”er tyveri”. Det er tyveri fra dem, der arbejder. Det man har produceret er ens besiddelse og ikke ejendom, ligeledes regner han mange personlige ting for ens besiddelse. På den ene side bestrides dette i dag af mange anarkister, ligesom det ville blive bestredet af Max Stirner. På anden side udgør det ikke nogen større uenighed i den anarkistiske tradition, fordi Proudhons forudsætninger var, at ejendomsretten var fordelt lige, at alle var selvforsørgende eller kunne udveksle varer, således ingen ville være tvungne til at sælge deres arbejdskraft eller på anden måde lide nød.

Mikhail Bakunin

Russiske Mikhail Bakunin kæmpede med revolutionær iver og deltog i flere mislykkede opstande og den internationale organisering af arbejdere. Således er han mest kendt for sin praksis og mindre for sin teori. Hans teori var heller ikke særligt uddybende i forhold til andre teoretikere. Bakunin betegnes normalt som kollektivistisk anarkist. Han mener, at alle tvungne og hierarkiske systemer skal nedbrydes; det vil for ham sige: staten og den kapitalistiske økonomi. Selvom han kæmpede for den enkeltes frihed, mente han dog, at det var naturligt for mennesker at organisere sig og oprette kollektiver i produktionen.

Pjotr Kropotkin

Russiske Pjotr Kropotkins vigtigste teoretiske arbejde skal findes i bogen Mutual Aid: A Factor of Evolution fra 1902 eller på dansk bare: Gensidig hjælp. Her fremlægger han undersøgelser, der står i modsætning til Darwins undersøgelser, af særligt sibiriske samfund, hvor han påviser, at evolutionen ikke drives af ”den stærkestes kamp for overlevelse”, men ved ren og skær ”gensidig hjælp”. Det skal forstås på den måde, at mennesker naturligt forsøger at hjælpe hinanden fremad mod en mere positiv fremtid for alle parter.
Økonomisk falder hans kritik på to sammenhængende punkter: dels på den marxistiske arbejdsværditeori, dels på privat ejendom og lønarbejde.
I den marxistiske arbejdsværditeori hedder det sig, at fysisk arbejde er den eneste kilde til værdi, hvorfor industriarbejderne (som Marx særligt koncentrerede sig om) var den der objektivt gav et produkt dets værdi og derfor var produktets retsmæssige ejer. Kropotkin mener derimod ikke, at der findes nogen objektiv værdimåling. Faktisk er dette slet ikke interessant for ham. Kapitalismens onder er efter hans mening navnligt lønarbejdet og den private ejendom. Lønarbejdet, fordi det er med til at opretholde hierarkiske forhold, og den private ejendom ligeledes og fordi den hverken kunne retfærdiggøres ud fra nogen institutionel indførelse eller i forhold til arbejdsværditeorier (i modsætning til Proudhon med flere der påstår, at retten til produktet af ens arbejde er ukrænkelig). I den forstand minder Kropotkin særligt om Godwin og Stirner.

Anarkistiske skoler

Nogle kalder de anarkistiske teoretikeres retninger for skoler indenfor anarkismen, hvilket også kan være praktisk. Men man kan også sige, at hver teoretiker bidrager til den samlede anarkistiske teori med hver sine fokuspunkter, fordi fælles for dem alle er ønsket om individuel frihed for alle og lighed for alle, som alternativ til kapitalisme og stater. Særligt bliver forskellene dog synlige i praksis i deres mål og midler til at opnå et anarkistisk samfund. Dette berører i øvrigt kun de, der har forskellig kritik af det kapitalistiske system og forskellig opfattelse af hvordan et anarkistisk samfund økonomisk bør indrettes. Men den anarkistiske bevægelse opererer traditionelt over et bredt felt. Disse andre retninger har som udgangspunkt, at den anden undertrykkelse eller ødelæggelse end den økonomiske, som de mener eksisterer sideløbende, også skyldes de hierarkiske forhold i økonomien og politikken – kapitalismen og staten.
Ofte engagerer de økonomisk orienterede skoler sig også omvendt i den anden undertrykkelse. Anarkistiske retninger:
- Individual-anarkisme
- Anarkistisk kommunisme eller kommunistisk anarkisme
- Mutualisme
- Anarko-syndikalisme
- Anarko-primitivisme
- Anarka-feminisme
- Øko-anarkisme

Anarkisme i forhold til socialisme

Modsat den traditionelle socialisme (marxismen), organiserer anarkisterne sig hverken i partier eller ønsker at arbejde indenfor parlamentets rammer. Fælles for den anarkistiske og den marxistiske socialisme er ønsket om at omstyrte samfundet gennem en revolution, at afskaffe ejendomsretten og at indføre et samfund baseret på lighed. Dér, hvor de to ideologier skilles, er ved spørgsmålet om, hvad der skal ske efter en revolution. Ifølge marxismen skal al produktion og ejendom forvaltes og styres af den nye arbejderstat. Anarkisterne, derimod, ønsker en fuldstændig afskaffelse af statsapparatet og den dertil hørende stats-autoritetet. Ifølge dem vil en stat altid bygge på hierarkier af undertrykkere og undertrykte, og en realisering af socialismens ligheds- og frihedsprincipper kan derfor umuligt finde sted indenfor statens rammer. Den iboende modsætning mellem anarkismen og socialismen (her i den kommunistiske version) blev blotlagt under den spanske borgerkrig, hvor kommunisterne - på Stalins ordre - direkte modarbejdede og undergravede de lokale styrer, som var i anarkisternes hænder. Tilsvarende var det kommunisternes opgivelse af revolten, der gav Charles de Gaulle pusterum nok til, at hans tropper kunne nedkæmpe opstanden i Paris 1968.

Anarkisme i forhold til liberalisme

Den gren af liberalismen som nærmer sig anarkismen kaldes i dag ofte libertarianismen (se også anarkokapitalisme). Libetarianismen eller den 'liberale anarkisme' ønkser dog i modsætning til de socialistiske anarkister at bevare ejendomsretten, håndhævet af en minimal "natvægterstat". Mange nutidige libertarianister føler at de er de amerikanske individualistiske anarkisters efterfølgere, som de blot mener ikke havde den økonomiske viden til at kalde sig selv for libertarianister. Hvor libertarianismen ligger tæt på en anarkistisk tankegang, så ville det være en fejl at sammenblande den almindelige liberalisme med anarkismen, da liberalismen for det første bygger på helt andre analyser og opfattelser af samfundet. For det andet fordi liberalisme historisk set blev udviklet i modsætning til ideologier som monarkismen, der byggede på særlige privillegier til visse mennesker. Almindelig liberalisme ønsker ikke bare at sikre frie transaktioner i og imellem samfund, men også lighed imellem menneskers udgangspositioner. Dette fører til at staten under liberalistisk ledelse let kan vokse sig endda ganske stor, fordi den også skal kompensere de mennesker, der uheldigvis er født ind i ufordelagtige betingelser (fx i et handicap eller i en socialt belastet familie).

Litteraturhenvisninger

- Godwin, William: "An Enquiry concerning Political Justice", ISBN 1854771159
- Stirner, Max: "Den eneste og hans ejendom", ISBN 87-986359-2-1
- Proudhon, Joseph-Pierre: ’’What is Property”, ISBN 0521405556
- Kropotkin, Pjotr: ‘’Gensidig hjælp’’, ISBN 87-90820-02-9 Kategori:Politik Kategori:Ideologier ja:アナキズム ko:아나키즘 simple:Anarchism th:ลัทธิอนาธิปไตย zh-min-nan:Hui-thóng-tī-chú-gī

Merkantilisme

Merkantilisme er en betegnelse for den økonomiske politik der blev ført i Europa i 1600- og 1700-tallet, og gik ud på at fremme en varieret struktur i erhvervslivset, og udvikle andre sektorer end landbruget, som var den dominerende levevej. Merkantilisme er ofte synonymt med Bullionisme, der antager, at ens formuestørrelse (personlig eller national) er udtrykt i hvor meget ædelmetal (guld, sølv, platin m.v.) man råder over. Denne Bullionisme lå til grund for senmiddelalderens og oplysningstidens internationale økonomi og handelsantagelser, som netop er udtrykt i Merkantilismen. Merkantilismen var for alvor en eksponent for datidens handel, og førte til Kolonialismen, i kraft af at kolonimagterne (England, Frankrig, Holland, Spanien) forsøgte at undgå samhandel med produkter de ikke selv kunne producere. Derfor udvidede disse nationer deres territorier (bl.a. i Afrika, Vestindien og Fjernøsten), for at få adgang til ressourcer de ellers ville være nødt til at købe sig til (eksempler: sukker, gummi, silke, krydderier, træ, diamanter, ædelstene osv). De ville i modsat fald være nødt til at give afkald på dele af deres ædelmetalbeholdning (for at finansiere en given handel med en vare der er behov for), hvilket var direkte i modstrid med merkantilismens grundide om at "jo mere guld i kassen, des bedre" (groft sagt). Interessante konsekvenser af den aggressive protektionistiske handelspolitik, som merkantilismen førte med sig, kan man fremhæve Den Nordamerikanske Revolution (1776 og fremefter), som startede bl.a. pga. voldsom utilfredshed med de skatter og toldsatser som det Britiske hjemland pålagde de daværende nordamerikanske kolonier, bl.a. toldsatserne på The - jfr. "The Boston Tea Party" og "The Stamp Act". Dødsstødet til Merkantilismen anses for at komme i form af Adam Smith's The Wealth of Nations, som også udkom i 1776, og med den nytænkende Liberalisme advokerede frihandel og samhandel i stedet for protektionisme i form af høje toldsatser og handelsblokader, samt understregede at frihandel i sidste ende førte til højere velstand end merkantilismens "guldhamstring" og hvad der måtte gøres for at tillade denne "hamstring". Af andre økonomer der støttede Smith's teser, var bl.a. David Ricardo, der var fortaler for samhandel, også selvom ens land tilsyneladende har underudviklede produktionsmetoder ift. en nabo. Dette skyldes, at nettoresultatet ultimativt vil være højnet velstand, og øget vækst, som vil bringe de to samhandlende lande på niveau med hinanden hvad angår rigdom og produktionsmetoder.

Se også

- Bullionisme
- Feudalisme
- Guldstandarden
- Protektionisme

Modsat

- Adam Smith
- David Ricardo
- Liberalisme
- Kapitalisme Kategori:Økonomi Kategori:Politiske systemer ja:重商主義

Kategori:Politiske systemer

Kategori:Politik Kategori:Statskundskab ko:분류:정치 제도

Kategori:Økonomi

Kategori:Samfund Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Statskundskab Kategori:Akademiske discipliner ja:Category:経済学 ko:분류:경제학 th:Category:เศรษฐศาสตร์

Kategori:Retsvidenskab

Retsvidenskab eller jura. Kategori:DK5 30-39 Kategori:Samfundsvidenskab Kategori:Videnskab Kategori:Anvendt videnskab Kategori:Samfund

Kategori:Politik

Politik ::Partier, ideologier Kategori:DK5 30-39 Kategori:Menneskesamfund ja:Category:政治 ko:분류:정치 zh-min-nan:Category:Chèng-tī

1916

- 1916 ko:1916년 ja:1916年 nb:1916 simple:1916

t�uszcze Muzyczne gry online porady budowlane narty we francji Conspiracy

:: RELATED NEWS ::

Rik Veda
The Rig Veda ऋग्वेद (Sanskrit ṛgveda from ṛc "praise" + veda "knowledge") is a collection of hymns counted among the four Hindu religious scriptures known as the Vedas, and contains the oldest texts preserved in any

Adjagas
Adjagas is a Norwegian band consisting of two Sámi joikers, Marielle Gaup and Lawra Somby. It was formed in 2004. The band's name is a Sámi word describing the mental state experienced during waking. Adjagas was scheduled to open the 2005 Glastonbury

Upper Dublin
Upper Dublin Township is an upper middle class township located in Montgomery County, Pennsylvania. Although many of the residents are somewhat wealthy (39% of households and almost half of families have incomes of over $100,000), almost a fifth of the residents make less than the national median household income. The township has a large Jewish community and a significant Asian population. As of the 2000 census, the township had a total population of 25,878. Memorial Union, the Sun Devil Involvement Center (SDIC) provides opportunities for student involvement through clubs, sororities, fraternities, community service, leadership, student government, and June 24, 1924–March 6, 1984), was a French organist, composer, and pedagogue.

Biography

Pierre Cochereau was born in 1924 in Saint-Mandé, near Paris. In 1929, after a few months of violin instruction, Pierre Cochereau began to take piano lessons wi

Backport
Backporting is the action of taking a certain software modification (patch) and applying it to an older version of the software than it was initially created for. It is part of the maintenance step in a software development process. The simplest and probably most common situation of backporting is a fixed security hole in a younger version of a software. Consider this simplified e

Aeger
:This article is about a mythological figure. For the software, see Aegir (software); for the tidal bore on the English River Trent see River Trent. Ægir is a giant and a king of the sea in Norse mythology. He seems to be a personification of the power of the ocean. He was also known for throwing

List of notable Henson feature films
This is a list of notable feature films produced by The Jim Henson Company.

Film releases

Henson Associates releases (1979-1988)

- The Muppet Movie (1979)
- The Great Muppet Caper (1981)
- The Dark Crystal (1982)
- The Muppets Take Manhatta

Read More...