:: wikimiki.org ::
| Olie |
OlieOlie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags. Da man fandt oliekilder i jorden kom produkterne derfra til at hedde "jordolie" eller "stenolie" (egentlig blot en oversættelse fra latin petroleum) for at kunne adskilles fra de gammelkendte planteprodukter (sml. "terpentin" med "mineralsk terpentin"). Olie er en tyktflydende, organisk væske, som føles fedtet ved berøring.
Råolie er ofte sort, hvilket har givet den tilnavnet "Det sorte guld". Råolie er råstof for benzin og diesel, men bruges også til produktion af såvel plastic som cd/dvd'er.
Massefylde mellem 0,65 og 1,02, oftest mellem 0,82 og 0,94.
Massefylde]
Råolie er opstået ved lang tids høj tryk og temperatur på plantedele og smådyr som er blevet påvirket af bakterier og enzymer i søer og havbugter nær kysten.
De førende olieproducenter er samlet i OPEC, men Danmark er også olieproducent via oliefelterne i Nordsøen.
Den største olieproducent er Saudi-Arabien.
OPEC (Orginisation of Petroleum Exporting Countries) er sammenslutningen af de olieeksporterende lande. Den blev stiftet i 1960 af Iran, Irak, Kuwait, Saudiarabien og Venezuela, alle udviklingslande. Senere er Algeriet, Ecuador, Gabon, Indonesien, Libyen, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater også blevet medlemmer.
Olie handles i amerikanske dollar og i enheder af tønder. Oliekursen flyder meget og følges tæt verden over.
Olieprodukter er blevet udnyttet af mennesket i årtusinder. Et af de tidligste eksempler daterer sig tilbage til 5.000-4.000 år før vores tidsregning, hvor man i Mellemøsten benyttede asfaltholdigt sand til bl.a. at tætne både og kurve samt til medicinske formål. Så vidt man ved var kineserne de første til at hente olie op fra undergrunden. Således blev der 347 år før vores tidsregning foretaget boringer i Kina vha. bambusrør. Brøndene gik ned til 240 m.
Den 27. august 1859 er en betydningsfuld dato i den moderne olieindustri. Det var på denne dag, at oberst Drake fandt den første større oliekilde i kun 22 meters dybde. Nu bores der ofte flere kilometer for at finde olie.
Nogle hævder, olieproduktionen indenfor de nærmeste år vil toppe for derefter at falde. Denne skole bygger på geologen Marion King Hubberts metode, og tidspunktet for olieproduktionens fald, kaldes 'Hubberts Peak'. Det forudsiges at dette vil føre til en ny permanent oliekrise
Se også
- madolie - om den olie, som bruges i madlavningen.
- oliekrise - om 70'ernes oliekriser og muligheden for en ny oliekrise.
Kategori:Materialer
Kategori:Energi
Kategori:Olie
ja:油
simple:Oil
LatinLatin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden.
Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte.
Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet.
Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.
Udtale
Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk).
Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai].
Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser.
Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.
Se også
- Lægelatin og Gartnerlatin
Eksterne henvisninger
Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus
Generelle
- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]
Udtale, betydning og stavning
- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]
Kurser
- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]
Ordbøger
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger]
----
Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia]
Kategori:Antikken
Kategori:Indoeuropæiske sprog
als:Latein
ja:ラテン語
ko:라틴어
simple:Latin language
th:ภาษาละติน
zh-min-nan:Latin-gí
TerpentinTerpentin betegner to forskellige væsker, der fremstilles enten af træ eller af fossile kulbrinter. Terpentin fremstillet af træ hedder vegetabilsk terpentin, og terpentin fremstillet af stenkul hedder mineralsk terpentin. Terpentin bliver benyttet som opløsningsmiddel for oliemaling og lak og som råmateriale i kemisk industri. De kan også bruges som opløsningsmiddel for voks i polisher, vandfast cement, rengøringsmidler, desinfeksionsmidler, gummiprodukter, tekstiler og m.m.
Vegetabilsk terpentin
Vegetabilsk terpentin (terpentinolie) fås især fra forskellige arter af fyrretræer. Ved indsnit i stammen bringer man træet til at afsondre en harpiksholdig olie, som opsamles, renses og destilleres. Det rensede produkt indeholder ca. 70 procent harpikssyrer og 30 procent æterisk olie, hvor monoterpenerne alfa- og betapinen udgør ca. 60-90 procent.
Vegetabilsk terpentin bruges blandt andet som opløsningsmiddel i lakker og maling. Nogle af de monoterpener, der indgår i vegetabilsk terpentin, er allergifremkaldende. Dampene er irriterende for hud, øjne, slimhinder og luftveje og kan give nyreskader ved indånding gennem længere tid.
- Formel: cykliske monoterpener
- Massefylde: 0,9 (vand = 1)
- Flygtighed: 28 g/m3
- Damptryk: 0,5 kPa
- Flammepunkt: 35°C
- Antændelsestemperatur: 253°C
- Kogepunkt: 149°C
- Smeltepunkt: -55°C
- Opløselighed i vand: uopløselig
- Grænseværdi: 25 ppm (140 mg/m3)
- Lugtgrænse-dampmassefylde: 4,7 (luft = 1)
- LD50: 5.760 mg/kg (oral-rotte)
- Farlige koncentrationer: Det umiddelbart farlige niveau i luft for liv og helbred er 800 ppm.
- Skader ved indånding: Svie i næse, mund og svælg. Hoste og åndedrætsbesvær. Svimmelhed, hovedpine, kvalme og træthed.
- Skader ved hudkontakt: Affedter huden og giver svie, rødme og revnedannelse. Kan optages i organismen gennem huden.
- Skader på øjne: Svie, rødme, smerte og sløret syn.
- Skader ved indtagelse: Svie i mund og svælg samt mavesmerter. Fare for at væsken kommer i den gale hals med symptomer som hoste, åndedrætsbesvær og senere feber. Ved indtagelse af større mængder kan der opstå bevidstløshed.
Mineralsk terpentin
Mineralsk terpentin udvindes ved tørdestillation af stenkul eller ved crackning af råolie. Det er en blanding af stoffer, der betegnes sådan: "Lavtkogende uspecificeret nafta. Et farveløst, raffineret råoliedestillat, der er fri for harske eller frastødende lugte, med kogepunktsinterval omtrent fra 149°C til 204°C". Mineralsk terpentin er derfor en blanding af forgrenede og ligekædede paraffiner, naftener, og aromatiske kulbrinter. Fordelingen af kulbrinter i traditionel mineralsk terpentin er ca.: 48% alkaner (hovedsageligt C9-12), 26% monocycloalkaner, 12% dicycloalkaner og 14% aromater. Benzenindholdet er sædvanligvis mindre end 0,1%. Den vekslende sammensætning gør det umuligt at opgive en præcis molekylvægt eller en kemisk formel, men det ses let, at de to produkter - vegetabilsk og meineralsk terpentin - ikke har meget andet til fælles end brugbarheden som organiske opløsningsmidler.
Terpentin fordamper hurtigt og er derfor meget brugt som malings- og lakeringsfortynder. I løbet af en tre timer er 80-90% af terpentinen fordampet. Den benyttes også til at fortynde andre produkter til at få den rette viskositet og til at rengøre malingsudstyr.
Mineralsk terpentin er optaget på listen over farlige stoffer (Bek. 439 af 3. juni 2002), hvor grænseværdien er fastsat til 25 ppm eller 145 mg/m3). Desuden er produktet betegnet som kræftfremkaldende, men da risikoen hænger sammen med benzenindholdet, behøver terpentiner med under 0,1 vægtprocent benzen ikke at bære advarslen om kræftfare.
Eksterne links
- [http://www.kemikalieberedskab.dk/ikkort/46/ik.kort.%5BW%5D.467.html Indsatskort for uheld med vegetabilsk terpentin]
- [http://www.kemikalieberedskab.dk/ikkort/58/ik.kort.%5B%5D.589.html Indsatskort for uheld med mineralsk terpentin]
Kategori:Materialer
DieselDiesel har flere betydninger:
- Diesel - brændstoffet til en dieselmotor opkaldt efter opfinderen Robert Diesel
- Diesel - et tøjmærke
PlasticPlastic eller plastik er en fællesbetegnelse for en række kunststoffer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden.
Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling, farve og andre egenskaber.
Mange typer plastic kan ophobe statisk elektricitet i en grad så man kan mærke et lille stød ved berøring.
Eksempler på brug af plastic:
- Instrumentborde i biler
- Poser, æsker og flasker
- Skærebrædder
- Paneler på maskiner i hjem og på kontorer
- Kantpæle langs veje
- Tagrender og nedløbsrør
- Disketter og kassettebånd
- Mapper og ringbind
- Lampeskærme
Plastictyper
- PVC
- Epoxy
- Teflon
- Bakelit
- Polystyren
- Polypropylen
- Polyethylen
- Polycarbonat
- ABS
Bemærk at plastikkirurgi ikke har noget med plastic at gøre, men kommer af græsk plastiké (skabelse)
Kategori:Materialer
ja:合成樹脂
simple:Plastic
Dvd
Dvd er et digitalt, optisk lagermedie til film, programmer eller data.
Oprindeligt var det forkortet som DVD, men efter optagelse som navneord i retskrivningsordbogen, bliver det stavet dvd. Det engelske ord DVD var oprindeligt et akronym for digital video disc. Nogle medlemmer af DVD Forum mente senere at det skulle stå for digital versatile disc, pga. af lagermediets potentiale for andet end videolagring. Toshiba, som vedligeholder DVD Forum, benytter sig af fortolkningen digital versatile disc, men der er dog aldrig kommet nogen konsensus i denne sag. Det officielle engelske navn er derfor DVD, hvor bogstaverne ikke står for noget.[http://www.dvddemystified.com/dvdfaq.html#1.1]
En dvd er en type compact disc, som kan indeholde langt flere informationer end de almindelige cd-rom'er, som anvendes til lagring af f.eks. musikfiler. En dvd kan som minimum indeholde 4,7 gigabyte - nok til en hel film. MPEG-2 anvendes til at komprimere data til lagring på en dvd. Dvd-drev er bagud-kompatible og kan afspille cd-rom'er.
Typer og varianter
Dvd findes i 3 typer, der hver er rettet mod en bestemt type indhold:
- Dvd-audio - indeholder lyd, musik
- Dvd-data - indeholder data
- Dvd-video - indeholder video, film
For alle typer gælder det dog, at de gemmes på alle varianter (se nedenfor) - der er altså ingen teknisk forskel på typerne.
Der findes imidlertid forskellige tekniske varianter:
- Dvd-rom ("read only memory", laves i en industriel trykkeproces, typisk købe-dvd)
- Dvd-ram ("random access memory": kan skrives på flere gange, man kan skrive enkelte filer, dvs. sammenlignelig med en flytbar harddisk)
- Dvd-r/Dvd-rw (hele skiven skal skrives på en gang)
- Dvd+r/Dvd+rw (hele skiven skal skrives på en gang)
(R=kan skrives på én gang (Recordable once), RW = kan skrives på flere gange (ReWritable))
Desværre har fabrikanterne ikke kunne enes om én standard for dvd, så man skal tage sig i agt, hvis man vil formidle data via dette medie. Det kan lidt sammenlignes med "krigen" mellem VHS og Betamax, dog med den forskel at ingen af formaterne er klart teknisk overlegent i dette tilfælde.
Der findes 2 varianter, der symboliseres med et -tegn og et +tegn. DVD Forum (Hitachi, Matsushita, Mitsubishi, Pioneer, Philips, Sony, Thomson, Time Warner, Toshiba og Victor) lavede de officielle DVD-R(W)-standarder. Da licensomkostningerne for denne teknologi var/er meget høj, lavede industrien en ny gruppe: DVD+RW Alliancen ( Dell, Hewlett-Packard, Verbatim, Philips, Ricoh, Sony, Thomson og Yamaha), der skabte DVD+R(W)-standarden med lavere licenspriser. Priserne for blanke dvd-skiver er nogenlunde ens for de to typer.
Kapaciteter
Kapaciteten på en dvd er væsentlig større end på en cd - en faktor helt på til 15 gange så stor. Men igen er dvd-produktionen ikke færdigudviklet endnu, så der findes flere udgaver:
- Dvd-5: enkeltsidet, enkelt lag, 4.7 gigabytes (GB)
- Dvd-9: enkeltsidet, dobbelt lag, 8.5 GB
- Dvd-10: dobbeltsidet, enkelt lag på begge sider, 9.4 GB
- Dvd-14: dobbeltsidet, dobbelt lag på den ene side, enkeltlag på den anden, 13.2 GB
- Dvd-18: dobbeltsidet, dobbelt lag på begge sider, 17.1 GB
Fremtidsmuligheder
Hvis man tror, at dette er det sidste man har set til kapaciteter på optiske diske, må man nok tro om - idet udviklingen fortsætter ufortrødent. Kravet til lagerplads bl.a. til sikkerhedskopier vokser sideløbende med udvikling og salg af magnetiske diske, hvis kapacitet nærmer sig terabyte for en enkelt pladestation.
Standarder for kompression af billeder er også under løbende udvikling, hvor man forsøger at komprimere de levende billeder endnu mere ved hjælp af MPEG-4 teknologi. Så dvd-afspilleren og dvd-optageren, som i dag er moderne i husholdningerne, vil nok blive erstattet af nye apparater om få år.
Kopiering af dvd'er
Den danske ophavsretslovgivning tillader kopiering fra digitalt format til digitalt format, hvis det er til eget brug (f.eks. sikkerhedskopi, brug i bilen eller sommerhus). Mere specifikt må man [http://www.kum.dk/sw5386.asp]:
- Kopiere en cd og spille den til en privat fest (også hos andre).
- Kopiere en cd og lytte til den på kontoret på din arbejdsplads.
- Kopiere en cd/dvd til bilen, sommerhuset, båden og til din discman eller mp3-afspiller.
- Kopiere værker til personlig brug hentet på nettet, når værket er lagt ud med ophavsmandens samtykke.
- Omgå eller bryde en kode eller kryptering på fx en dvd-film, en musik-cd eller netradio i det omfang, det er nødvendigt for at kunne se filmen eller lytte til musikken privat. Det er fx ikke ulovligt, at du bryder krypteringen på en dvd, hvis det er nødvendigt, for at du kan afspille dvd’en på din private pc ved hjælp af fx et Linux-styresystem.
- Bryde en dvd-regionskode, hvis dette er nødvendigt (Hvis DVD'en ellers ikke ville kunne afspilles).
Nogle programmer der kan bruges til formålet er:
- Dvd til DivX/Xvid brug "FairUse Wizard"
- Dvd til VCD, SVCD, DivX brug "DVDx"
- Dvd til Dvd-brug "DVD Shrink"
Eksterne henvisninger
- [http://www.dvdforum.org/forum.shtml DVD-Forum - industri-sammenslutning som udviklede og fastsatte DVD-standarden]
- [http://www.dvdrw.com/ DVD+RW Alliancen]
- [http://dvdx.sourceforge.net DVDx Freeware på Sourceforge.net]
Kategori:Lagringsmedie
Kategori:Forkortelser
ja:DVD
ko:DVD
ms:DVD
simple:DVD
th:ดีวีดี
MassefyldeMassefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang.
Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³.
Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding.
Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.
Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser
Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:
Astronomiske massefylder
Se også
- Gramvægt
- Massetæthed
Kilder/referencer
- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
- [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
- [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]
Ekstern henvisning
- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
Kategori:Klassisk mekanik
ms:Ketumpatan
ja:密度
DanmarkDanmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki.
Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).
Historie
Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie
Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.
For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder.
Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.
Politik
Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie
Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne.
Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme.
Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København
I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog.
Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder.
Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner.
Se også: Folketingsvalg 2005
Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004
2004
# Hovedstadsområdet - 1.086.762
# Århus - 228.547
# Odense - 145.554
# Aalborg - 121.549
# Esbjerg - 72.550
# Randers - 55.739
# Kolding - 54.941
# Vejle - 49.917
# Horsens - 49.652
# Roskilde - 44.205
# Greve Strand - 41.313
# Næstved - 40.533
# Silkeborg - 38.453
# Fredericia - 37.054
# Hørsholm - 36.027
# Helsingør - 35.002
# Køge - 33.564
# Viborg - 33.192
# Holstebro - 31.808
# Slagelse - 31.800
# Taastrup - 30.705
# Herning - 29.945
# Hillerød - 28.131
# Svendborg - 27.573
# Sønderborg - 26.959
# Hjørring - 24.789
# Holbæk - 24.349
# Frederikshavn - 24.156
# Haderslev - 20.974
# Skive - 20.676
Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].
Beskrivelse
Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer.
Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km
Klima
Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme.
Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.
Højdeforskelle
Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.
Naturressourcer
Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.
Jordfordeling
- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)
- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)
Naturrisici
Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.
Økologi
Luftforurening
Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.
Kultur
Uddybende artikel: Danmarks kultur
Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling.
Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.
International pressefrihed
Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]
Øvrige emner
- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark
Se også
- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark
Eksterne henvisninger
- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Danmark
als:Dänemark
fiu-vro:Taani
ja:デンマーク
ko:덴마크
ms:Denmark
simple:Denmark
th:ประเทศเดนมาร์ก
zh-min-nan:Dan-kok
Saudi-ArabienSaudi-Arabien er et land beliggende i Mellemøsten. Landet er det geografisk største på den Arabiske Halvø med grænse til Persiske Bugt, Qatar, Bahrain, Forenede Arabiske Emirater, Oman, Yemen, det Røde Hav, Jordan, Irak og Kuwait.
Hovedstaden er Riyadh.
Konge siden 1. august 2005 er Abdullah, der efterfulgte sin bror, kong Fahd.
Kategori:Saudi-Arabien
Kategori:Asiatiske lande
Kategori:Mellemøsten
ja:サウジアラビア
ko:사우디아라비아
ms:Arab Saudi
th:ประเทศซาอุดีอาระเบีย
zh-min-nan:Saudi Arabia
OPEC
OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries) er en organisation bestående af 11 lande, der har det til fælles, at deres økonomi påvirkes væsentligt af olieeksport. OPEC's hovedformål er at sørge for stabile og rimelige oliepriser. OPEC-landene råder ifølge de officielle tal ca. 75% af verdens oliereserver og står for 40% af olieudbuddet.
Historie
oliereserver
OPEC blev stiftet i 1960 på en konference i Bagdad af Iran, Iraq, Kuwait, Saudi Arabien og Venezuela. Formålet med at stifte organisation var at skabe en organisation der kunne sørge for at landene fik noget ud af deres store olieressourcer. Og får at de 5 lande, der på det tidspunkt var forholdsvist fattige u-lande kunne stå imod de store oliefirmaer.
Organisationen gjorde dog ikke meget opmærksom på sig selv i de første mange år af dens eksistens. Det var vel først med oliekrisen i 1973 at den for alvor kom på verdenskortet. I den forbindelse med den steg landene indtjening fra olien dramatisk og landene lærte at de havde mere kontrol over markedet end man før havde troet. I de næste år fortsatte olieprisen med at svinge meget med en stor stigning i 1979 og et stort fald i 1986. Organisation begyndte dog at se at det vil være fordelagtigt at holde en nogenlunde konstant oliepris. Det er dog ikke lykkedes for OPEC og i august 2005 nåede olieprisen i New York for første gang over $70 efter i 1998 at have været nede omkring $10.
Oliereserver
Hvor store OPEC's samlede oliereserver reelt er, er vanskeligt at besvare. Tallet for "beviselige oliereserever", der er den almene standard for måling af oliereserver, blev i 1980'erne afgørende for, hvor meget olie, hvert enkelt OPEC-land måtte sælge. OPEC-landende opjusterede derfor disse tal kraftigt (mellem 47 og 197%). Derudover nedjusteres tallene ikke, på trods af, at man dagligt pumper store mængder olie op. (Se [http://www.peakoil.net/uhdsg/weo2004/TheUppsalaCode.html
ASPO's oversigt over olieopskrivninger i OPEC-landene]). Om OPEC har så store olieressourcer, som de påstår, kan derfor betragtes som værende tvivlsomt.
Medlemsstater
;Afrika:
- Algeriet
- Libyen
- Nigeria
;Mellemøsten
- De Forenede Arabiske Emirater
- Kuwait
- Irak
- Iran
- Qatar
- Saudi-Arabien
;Sydamerika:
- Venezuela
;Sydøstasien
- Indonesien
Kategori:Olie
Kategori:Forkortelser
ja:石油輸出国機構
ko:석유 수출국 기구
1960
Begivenheder
- 1. januar - Den franske del af Cameroun opnår selvstændighed.
- 2. januar - Senator John F. Kennedy meddeler, at han opstiller som præsidentkandidat.
- 4. januar - EFTA, den europæiske frihandelssammenslutning, træder i kraft.
- 11. januar - Kosmonauttræningscentret oprettes i Stjernebyen udenfor Moskva.
- 26. juni - Madagaskar bliver selvstændigt.
- 1. oktober - Nigeria bliver selvstændigt.
- 10. oktober - Pakistan rammes af en cyklon og 6.000 mennesker bliver dræbt
- 15. november - Folketingsvalg i Danmark.
- 28. november - Mauritanien bliver uafhængigt.
Fødsler
- 4. januar - Michael Stipe (John Michael Stipe - sanger i REM), i Decatur, Atlanta, USA.
- 15. januar - Peter Kær, skuespiller og TV-vært.
- 16. januar - Sade, sangerinde i Nigeria.
- 13. februar - Pierluigi Collina, pensioneret italiensk fodbolddommer.
- 23. marts - Allan Olsen (skuespiller)
- 1. maj - Peter Mikkelsen, tidligere dansk fodbolddommer
Dødsfald
- 2. januar - Albert Camus, fransk forfatter. 46 år.
- 12. januar - Nevil Shute - engelskfødt australsk forfatter (60 år).
- 1. september - Knud Heglund, dansk skuespiller. Født 1894.
- 14. oktober - Sigurd Hoel, norsk forfatter. 69 år.
- Fysik - Donald Glaser
- Kemi - Willard Frank Libby
- Medicin - Sir Frank Macfarlane Burnet, Peter Brian Medawar
- Litteratur - Saint-John Perse
- Fred - Albert John Lutuli
Sport
- 25. august: Sommer OL åbnes i Rom i Italien.
- Det danske fodboldlandshold vinder sølvmedalje ved OL i Rom.
Musik
-
Film
-
Bøger
-
60
ja:1960年
ko:1960년
ms:1960
simple:1960
th:พ.ศ. 2503
IrakIrak er et land i Asien. Det har grænse til Tyrkiet i nord, Syrien i nord-vest, Jordan i vest, Saudi-Arabien og Kuwait i syd og Iran i øst. Landet er efterfølgeren til det gamle Mesopotamien. Hovedstaden og største by er Bagdad. Landet har verdens andenstørste kendte oliereserver.
Historie
Uddybende artikel: Iraks historie
Det frugtbare område Mesopotamien mellem floderne Eufrat og Tigris, har bragt os nogle af verdens ældste civilisationer, såsom sumererne, babylonerne og assyrerne. Det var i lang tid en del af Persien, men i 656 blev det erobret af araberne, og i 762 flyttede kalifatet til den nye by Bagdad (tæt på det gamle Babylon). Denne by forblev centrum for den arabiske verden indtil den blev inkluderet i det Ottomanske imperium i 1534. I 1915 besatte britiske tropper Irak, og det endte med uafhængighed i 1932.
Det socialistiske Ba'ath parti fik kontrollen i 1968, og iværksatte et strengt styre. I 1980'erne blev Irak involveret i en lang krig med nabolandet Iran, den sluttede i 1988.
Befolkningsmæssigt er Irak domineret af 3 større grupper: Shiamuslimerne i det sydlige område, Sunni-muslimer i det centrale Irak og kurderne i den nordlige del. Disse grupperinger er ofte igen lokalt opdelt i by- og familieklaner. Derudover er der i Irak mange mindretalsgrupper, bl.a. turkmener og kristne. Shiitterne og sunnierne er arabiske folkeslag, i modsætning til kurderne, der er et nordligere folk, fordelt over 5 lande.
Siden Ba'ath-partiet, der hovedsageligt lededes af sunnier, kom til magten, har der fundet periodevise udrensninger af ikke-sunnier sted. Specielt kurderne har været forfulgte, og de er blevet fordrevet fra store områder, der derefter er blevet befolket af tilflyttende sydfra, mest sunnier. Shiiterne har også lidt store tab, specielt i 1991 efter golfkrigen, hvor både kurdernes og shiiternes oprør blev slået ned med hård hånd.
I 1990 besatte Irak Kuwait men blev smidt ud af en international styrke i Golfkrigen 1991, derefter blev Irak isoleret af de vestlige lande. I foråret 2003 blev Irak invaderet af USA og Storbritannien i Golfkrigen 2003.
Politik
Uddybende artikel: Iraks politik
Provinser
Uddybende artikel: Iraks provinser
Irak er opdelt i 18 provinser (muhafazat, ental - muhafazah). Betydende byer i provinserne er opført:
- Al Anbar
- Fallujah, Ramadi
- Al Basrah
- Basra, Qurnah, Umm Qasr
- Al Muthanna
- Al Qadisiyah
- An Najaf
- Kufah, Najaf
- Arbil
- Arbil
- As Sulaymaniyah
- Sulaymaniyah, Halabja
- At Ta'mim
- Kirkuk
- Babil
- Hilla
- Bagdad
- Bagdad
- Dahuk
- Dahuk
- Dhi Qar
- Nasiriyah
- Diyala
- Baqubah
- Karbala
- Karbala
- Maysan
- Amarah
- Ninawa
- Mosul
- Salah ad Din
- Samarra, Tikrit
- Wasit
- Al Kut
Geografi
Al Kut
Uddybende artikel: Iraks geografi
Store dele af Irak består af ørken, men området mellem de to floder Eufrat og Tigris er frugtbart. Den nordlige del af landet er hovedsageligt bjergrigt, med det højeste punkt Haji Ibrahim på 3.600 meter. Irak har en kort kystlinje med den Persiske Bugt. Tæt ved kysten og langs med Shatt al-Arab var der tidligere marskland. Hovedparten af disse blev dog drænet i 1990'erne.
Klimaet er præget af ørkenen med milde til kolde vintre og varme og tørre somre. Den nordlige bjergrige region kan have vintre med sne, ofte med store oversvømmelser til følge når sneen smelter. Hovedstaden Bagdad er placeret i centrum af landet, på Tigris' bredder. Andre væsentlige byer er Basra i syd og Mosul i nord.
Se også
- Verdens lande
- Mesopotamien
- Assyriologi
Kategori:Irak
Kategori:Asiatiske lande
ja:イラク
ko:이라크
ms:Iraq
simple:Iraq
th:ประเทศอิรัก
zh-min-nan:Iraq
KuwaitKuwait er et land i Mellemøsten. Grænselandene er Irak og Saudi-Arabien. Mod sydøst grænser landet mod den Persiske Bugt.
Se også
• Verdens lande
Kategori:Asiatiske lande
ja:クウェート
ko:쿠웨이트
ms:Kuwait
th:ประเทศคูเวต
zh-min-nan:Kuwait
UdviklingslandUland er en betegnelse for lande, der endnu ikke har gennemløbet en industrialisering. Ordet kommer oprindeligt af betegnelsen udviklingsland.
Det er svært i dag at karakterisere hvilke lande der er ulande og hvilke der ikke er. Størstedelen af landene syd for Sahara betegnes i dag som ulande og det samme gælder for fx Bangladesh.
Der findes en lang række mål for et lands velstand, fx BNP pr. indbygger, men det kan dække over store indkomstforskelle.
Et andet mål er FN's HDI (Human Development Index) som bygger på middellevetid, BNP, uddannelsesniveau mv.
Generelt set har mange ulande problemer med hungersnød, befolkningsoverskud og dyb fattigdom.
Se også
- Iland
Kategori:Statskundskab
Kategori:Den tredje verden
ja:開発途上国
ko:개발도상국
AlgerietAlgeriet er et land i det nordlige Afrika, der ligger ud til Middelhavet og grænser op til Tunesien, Libyen, Niger, Mali, Mauritanien, Vestsahara og Marokko.
Historie
Algeriet opnåede selvstændighed i 1962 ved Evian-aftalen efter Algierkrigen.
Over 100.000 mennesker er blevet dræbt siden 1991, hvor regeringen aflyste et valg
hvor Den Islamiske Frelserfront stod til at vinde.
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.leksikon.org/art.php?n=2872 Algeriet i lexikon.org]
Kategori:Afrikanske lande
Kategori:Algeriet
ja:アルジェリア
ko:알제리
ms:Algeria
simple:Algeria
zh-min-nan:Algeria
EcuadorLandet er opkaldt efter ækvator, som løber igennem det.
Der er cirka 5 millioner stk. kvæg i Ecuador.
Eksterne henvisninger
- [http://www.darwinadventure.com Galapagos]
- [http://www.piedrablanca.org Oplevelse Rejse]
Se også
- Verdens lande
Kategori:Ecuador
Kategori:Sydamerikanske lande
ja:エクアドル
ko:에콰도르
ms:Ecuador
zh-min-nan:Ecuador
GabonGabon er en stat i det vestlige Centralafrika. Landet har kystlinje mod Guinea-golfen og grænser til Ækvatorialguinea mod nordvest, Cameroun mod nord og Republikken Congo mod øst og syd.
Historie
Første beboere
Det er uvidst hvem de første beboere i Gabon var, men de har efterladt sig spor af stenalder værktøj. I starten af 1100 F. Kr. kom pygmæerne til Gabon. I 1472, mere end 2000 år efter pygmæernes ankomst kom forskellige Bantu folk fra øst af, deres efterkommere lever stadigvæk i Gabon den dag i dag.
Opdagelse og første kolonister
De første der kom til Gabon var portugiserne, det skete i 1472, portugiserne satte hadelsstationer op rundt omkring på kysten hvorfra de sendte slaver til deres kolonier på den anden side af Atlanten. Igennem det 16. århundrede og 17. århundrede oprettede Storbrittanien, Frankrig og Holland også handelsstationer på kysten og fik sendt endnu flere slaver til deres oversøiske kolonier.
Fransk kolonisme
Gabon blev et fransk protektokrat da gabonesiske høvdinger underskrev traktater med Frankrig som underlagde dem landet, det skete i 1840'erne. Det betød at Gabon slap for slavehandlen, tilgengæld fik Frankrig monopol på handelsgoder fra Gabon, bla. elfenben, sjældne træsorter og med eurpæernes ankomst også plantager hvor der blev dyrket kaffe og bomuld.
Samtidig opleve Gabon omkring 1850'erne en tilstrømning af kolonister, tidligere slaver som Franskmændene havde befriet blev sendt til Gabon. Nogen af dem grundlagde Libreville som i dag er landets hovedstad.
Uafhængihed
den 17. August 1960 blev Gabon erklæret for en selvstændig republik, Leon Mba var landets første præsident, han gik af præsidentposten da han døde i 1967.
1472
Geografi
Gabon er et lille land med et areal på 268,000km², ladet grænser op til tre andre lande og atlanterhavet mod vest. Ækvator går igennem Gabon, det betyder varmt klima.
Beliggenhed
Gabon ligger i den sydvestlige del af det Afrikanske kontinent. Landet grænser op til Cameroun, Ækvatorialguinea og Congo, og mod vest ligger Atlanterhavet. Gabon ligger mellem 4. nordlige breddegrad og 2. sydlig breddegrad.
Klima og Terræn
Gabon ligger i det tropiske klima bælte.
Kategori:Afrikanske lande
ja:ガボン
ko:가봉
ms:Gabon
th:ประเทศกาบอง
zh-min-nan:Gabon
LibyenLibyen er et land i det nordlige Afrika. Grænselandene er Tunesien, Algeriet, Niger, Tchad, Sudan, og Ægypten. Størstedelen af Libyen er dækket af ørken.
Se Også
- Verdens lande
Kategori:Afrikanske lande
ja:リビア
ko:리비아
ms:Libya
th:ประเทศลิเบีย
zh-min-nan:Libya
Qatar
Qatar (Dawlat Qatar) er et emirat ved den Persiske Bugt.
Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er sheik Khalifa bin Hamad ath-Thani (tiltrådte, da hans fætter blev afsat, 22. februar 1972).
Qatar var en del af Det Osmanniske Rige fra 1872 til 1914. Dets leder underskrev beskyttelsesaftaler med Storbritannien i 1916 og 1934. Var i denne periode britisk indflydelsesområde. Blev selvstændigt 1971. Qatar deltog i de allierede styrker mod Saddam Husseins Irak i den anden Golfkrig (1991).
Den vigtigste råvare er olie, som har gjort landet til et af de rigeste i verden. I 1989 udgjorde råolie 91,1% af landets eksport. De vigtigste handelspartnere er Japan, Italien, Storbritannien, USA, Tyskland og Frankrig. Stål- og cementindustrier er opbygget i et forsøg på erhvervsspredning.
Hovedstaden er Doha (272.000); ar-Rayyani og al-Wakrah er dele af byområdet omkring Doha.
Landet er medlem af den Arabiske liga, FN, GCC og OPEC.
Qatar er en lav, gold halvø, der strækker sig ud i Golfen. Der er ingen floder.
Højeste punkt er på 73 meter i Dukhan-højderne.
Religion: wahhabi sunni-islam (officiel; 98%).
Se også
- Verdens lande
Kategori:Asiatiske lande
Kategori:Mellemøsten
ja:カタール
ko:카타르
ms:Qatar
simple:Qatar
th:ประเทศกาตาร์
DollarDollar (repræsenteret ved dollartegnet: $) er en møntenhed, der anvendes i mange lande, protektorater og selvstyre-områder i verden. Den amerikanske dollar er den mest kendte og mest udbredte møntenhed i verden.
Navnets oprindelse
For en beskrivelse af oprindelsen af dollartegnet, se artiklen herom.
Navnet dollar er relateret til møntenhederne Tholar i Böhmen, Thaler eller Taler i Tyskland, Daalder i Holland og Daler i Danmark, Sverige og Norge. Det kommer af det tyske Thal (eller i dag Tal), der betyder dal.
Nationer, der anvender dollar som valuta
- Australien: Australske dollar
- Bahamas: Bahamanske dollar
- Barbados: Barbadiske dollar
- Belize: Beliziske dollar
- Bermudas (britisk selvstyre): Bermudianske dollar
- Brunei: Bruneiske dollar
- Canada: Canadiske dollar
- Cayman-øerne (britisk selvstyre): Cayman-øerne-dollar
- Fiji: Fijianske dollar
- Foreningen af Østcaribiske Stater (forbund af 8 nationer): Østcaribiske dollar
- Guyana: Guyanske dollar
- Hong Kong (kinesisk provins): Hong Kong-dollar
- Jamaica: Jamaican dollar
- Liberia: Liberianske dollar
- Namibien: Namibiske dollar
- New Zealand: New Zealand-dollar
- Singapore: Singaporeanske dollar
- Solomon-øerne: Solomon-øerne-dollar
- Surinam: Surinamske dollar
- Taiwan: New Taiwan-dollar
- Trinidad og Tobago: Trinidad og Tobago-dollar
- USA: Amerikanske dollar
- Zimbabwe: Zimbabwiske dollar
Kategori:Møntenheder
Kategori:DK5 90.88
ja:ドル
ko:달러
simple:Dollar
27. august27. august er dag 239 i året i den gregorianske kalender (dag 240 i skudår). Der er 126 dage tilbage af året.
Gebhardus dag. Der er måske tale om en biskop fra Constanz, der døde i 996.
Kategori:Dage i august
ja:8月27日
ko:8월 27일
simple:August 27
th:27 สิงหาคม
1859Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne - 1850'erne - 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne
År: 1854 1855 1856 1857 1858 - 1859 - 1860 1861 1862 1863 1864
----
Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863
----
Begivenheder
- 14. februar - Oregon bliver optaget som USA's 33. stat.
- 15. marts - Arbejdet med at grave Suez-kanalen begynder. Kanalen var færdig ti år senere.
- 26. april - Den fransk-østrigske krig bryder ud.
- 4. juni - Fransk sejr over Østrig ved Magenta.
- 24. juni - Franskmændene besejrer østrigerne i slaget ved Solferino.
- 12. juli - Foreløbig fransk-østrigsk fred i Villafranca.
- 9. november - Den engelske flåde afskaffer piskning som straf.
- 19. november-20. november - Freden i Zürich afslutter fransk-østrigske krig.
- 24. november - Charles Darwin udsender Arternes Oprindelse.
- 17. december - Frederiksborg Slot brænder. Heldigvis bliver slotskirken skånet, derfor står kirken i dag med fantastiske udskårne trælofter fra Christian 4.s tid. Slottet blev genopbygget af brygger J.C. Jacobsen.
Født
- 27. januar - Wilhelm II, Tysklands sidste kejser.
- 22. maj - Arthur Conan Doyle - engelsk kriminalforfatter (Sherlock Holmes).
- 4. august - Knut Hamsun, norsk forfatter.
- 20. oktober - John Dewey, erfaringspædagogikkens vigtigste teoretiker.
- 15. december - L.L. Zamenhof, skaber af esperanto (død 1917)
Dødsfald
- 16. april - Alexis de Tocqueville, fransk forfatter og politiker.
- 11. juni - Fyrst Metternich, østrigsk statsmand.
Bøger
- 24. november udsender Charles Darwin sin banebrydende bog Arternes Oprindelse, hvis førsteoplag på 1250 eksemplarer bliver udsolgt første dag i handelen.
59
ko:1859년
ms:1859
simple:1859
th:พ.ศ. 2402
Marion King HubbertMarion King Hubbert (5. oktober 1903 - 11. oktober 1989) amerikansk geolog.
Hubbert var en geofysiker, der arbejdede på Shells laboratorium i Houston, Texas. Han kom med flere væsentlige bidrag til geologi og geofysik.
Det mest velkendte bidrag er Hubberts studier af olie- og naturgasfelters reserver. Han forudsagde, at USA's olieproduktion ville toppe og falde omkring 1970. Denne forudsigelse byggede på tre forudsætninger:
# Han antog at de største og mest profitable oliekilder ville blive fundet og udnyttet først, med den konsekvens at det ville blive gradvist sværere at finde nye oliekilder.
# Han antog at olieproduktionen over tid ville følge en klokkeformet kurve. Den ville først stige kraftigt, dernæst flade ud for så siden at falde, for altid. Denne kurve er kendt som "Hubberts kurve" og toppunktet er kendt som "Hubberts peak".
# Hubbert observerede at den totale mængde olie udvundet til dato ville være lig den totale mængde olie fundet, blot med en forsinkelse på et par årtier. Med andre ord; vi pumper olie op af jorden med cirka samme hastighed som vi opdager det, blot med et par årtiers forsinkelse.
USA's olieproduktion toppede, som Hubberts teori forudsagde, i 1971. Hans teori anvendes derfor i dag til at forudsige, hvornår verdens samlede olieproduktion vil toppe. ASPO arbejder i dag videre med Hubberts teori, og antager på baggrund af det tilgængelige materiale om olieproduktion, at Hubbert's peak vil indtræffe indenfor dette årti, sandsynligvis i år 2006.
Se også oliekrise
kategori:energi
Oliekrise 1970'ernes oliekriser
Baggrund
Siden Anden Verdenskrig havde befolkningen i den vestlige verden oplevet en øget vækst og velstand. Biler og el-artikler som køleskabe og fjernsyn var blevet hvermandseje. Desuden var boligerne blevet større og dermed mere ressourcekrævende.
Førhen havde det mest arbejde været manuelt. Men efterhånden havde maskiner opnået en stigende betydning på arbejdspladserne.
Alt dette havde medført et stigende energiforbrug. Hovedparten af denne energi blev tilvirket af olie. Hidtil havde dette ikke været et problem, da oliepriserne var lave.
70% af verdens oliereserver befandt sig imidlertid i fattige landes undergrund. Disse nationer havde dog kun et meget lille økonomisk udbytte af den olie, der blev hentet fra deres jord. Dette skyldes, at hele oliemarkedet blev styret af et kartel, som kaldes De syv søstre.
Søstrene tjente derimod store summer på den daværende ordning. Derfor ønskede de ingen forandringer.
I 1960 dannede en række olieproducerende lande imidlertid OPEC. Formålet var netop at tilegne sig en øget del af oliepengene.
De syv Søstre formåede dog at holde OPEC udenfor større indflydelse i den første årrække. Men efterhånden blev organisationen en magtfaktor, man ikke kunne komme udenom.
OPEC slår til
I oktober 1973 udbrød der krig i Mellemøsten mellem Israel på den ene side og Ægypten samt Syrien på den anden.
Hidtil havde flertallet af de vestlige industrinationer støttet Israel i den slags konflikter. Til gengæld støttede OPEC-landene, der for en stor del selv var arabiske, den anden part.
OPEC vedtog på et møde den 17. oktober 1973 at nedskære deres olieproduktion og samtidigt sætte priserne op. Selv om nedskæringen reelt var beskeden, udløste beslutningen dramatiske prisstigninger.
Fra oktober til december 1973 steg prisen på en tønde råolie fra 3 til 11,65 dollars. Størstedelen af denne gevinst gik til de olieeksporterende lande. Således steg Saudi-Arabiens olieindtægter fra 2,7 milliarder dollars i 1972 til 22,6 milliarder i 1974.
Konsekvenserne
Da USA næsten var selvforsynende med olie havde olieprischokket i første omgang kun en begrænset effekt på denne nation. Til gengæld medførte det panik i Vesteuropa.
Mange mennesker kunne huske krigens vareknaphed. Derfor opstod der i de første måneder en panisk hamstringsbølge. Folk var bange for at olien ville slippe op, og købte alle mulige produkter, de kunne komme i tanke om, var tilvirket af denne vare.
Fra myndighedernes side blev der gjort en lang række tiltag for at spare på det sorte guld. I flæng kan det nævnes: at i offentlige bygninger blev temperaturen sænket, kun lys i hver anden gadelygte og al ikke livsnødvendig bilisme blev forbudt om søndagen. Desuden modtog private en lang række råd om: at man burde lukke for varmen om natten, tage brusebad i stedet for karbad osv.
Men de mange sparetiltag kunne ikke ændre på den kendsgerning, at den dyre olie medførte, at de europæiske industrilande fik et underskud på betalingsbalancen. Desuden havde menigmand nu langt færre penge til rådighed til køb af forbrugsgoder.
Ganske vist startede OPEC-landene betydelige investeringsprogrammer og øgede importen af forbrugsgoder. Men det var ikke nok til at holde økonomien i vejret. Store beløb blev investeret "passivt" i industrilandene, dvs. uden at skabe ny økonomisk aktivitet.
Dette medførte en mindsket efterspørgsel på varer, hvilket resulterede i at virksomhederne måtte afskedige ansatte. 1960ernes fulde beskæftigelse var blevet afløst af 1970ernes arbejdsløshed.
Alt var imidlertid ikke negativt. De mørke tider resulterede også i nytænkning, der ikke mindst førte til udvikling af energibesparende teknologi. Man begyndte at eksperimentere med alternative energikilder som sol og vind, hvilket også kom miljøet til gode. Desuden gjorde den højere oliepris udvinding af hidtil uinteressante olieforekomster, bl.a. i Nordsøen, rentabel.
Den anden oliekrise
Som følge af politiske uroligheder i Iran i halvåret 1978-79, skete der et nyt fald i olieproduktionen. Dette skete samtidigt med at Europa oplevede en streng vinter. Konsekvensen blev, at dollarprisen på en tønde råolie fra oktober 1978 til juni 1979 steg fra 12,70 til 36.
Dette medførte yderligere betalingsbalanceunderskud og øget arbejdsløshed i den vestlige verden. Men det skabte ikke den samme panik som den første oliekrise havde gjort. Ikke noget med bilfri søndage eller lignende denne gang.
Dette havde flere årsager. Dels var man mere forberedt på, at en ny oliekrise kunne opstå, og dels var man knap så afhængig af den arabiske olie. Mange af de europæiske lande havde selv fundet olie, der var kommet nye alternative energikilder, og nye produkter forbrugte færre ressourcer.
En ny oliekrise?
En geologisk krise
De to oliekriser i 1970'erne var begge resultater af specielle politiske omstændigheder, Yom Kippur-krigen og den iranske revolution var tidsbegrænsede kriser, der medførte en højere oliepris i en mindre periode. Flere og flere eksperter er imidlertid enige om, at en ny oliekrise nærmer sig. Denne oliekrise vil ikke være politisk betinget, men geologisk betinget.
Den gode nyhed er, at verden sandsynligvis aldrig vil løbe tør for olie. Den dårlige nyhed er, at mængden af olie, der kan produceres per dag, vil toppe og derefter falde - for bestandigt.
Olieproduktions cyklus
Produktionen af olie vil, lidt forsimplet, følge en klokkeformet kurve. Det er der flere grunde til. For det første vil de store oliekilder blive fundet og udnyttet først. De er simpelthen så store, at de er svære at "overse" og desuden meget profitable. For det andet vil olien ofte være under tryk, og det vil derfor ikke kræve meget mere end et borehul at starte produktionen. Men før eller siden vil der kun være den tunge, mere besværlige og mindre profitable olie tilbage. Denne type olie lægger sig nederst i en oliekilde. For at bevare produktionen på et nogenlunde konstant niveau kan det være nødvendigt at tvinge olien ud. Det kan ske ved at pumpe saltvand eller naturgas ind i feltet. Men heller ikke det kan garantere en stabil produktion, og produktionen vil uvægerligt falde. Dette er ofte (og lidt generaliseret) sandt for den enkelte oliekilde, og ideen kan derfor ekspanderes til også at gælde for en region og hele verdensproduktionen.
Hubberts forudsigelse
I USA fandt man i 1859 olie i Pennsylvania. Det var første gang, at så meget olie blev fundet, og man begynde at undersøge, hvad al den olie kunne bruges til. To år senere blev verdens første olieselskab, Standard Oil, oprettet. I 1869 blev forbrændingsmotoren opfundet. Med fund af olie i staten Texas, blev USA op igennem 20’erne og 30’erne verdens største producent og eksportør af olie. Olie blev fundet i så store mængder at det til tider var billigere end vand. I 1956 kom en geolog ansat ved Shell med en modig og foruroligende forudsigelse: olieproduktionen i USA ville toppe ca. 1970 for derefter for altid at falde. Geologen hed Marion King Hubbert og blev groft miskrediteret på baggrund af sin forudsigelse. Så sent som i 1970 blev han hånet, for USA havde aldrig produceret så meget olie som netop da. Men i 1971 toppede produktionen i USA, og er faldet lige siden. Hubbert havde ret, og det er på baggrund af hans model og metode at de nuværende forudsigelser om et globalt fald i verdensproduktionen er foretaget. [http://en.wikipedia.org/wiki/Peak_oil Læs mere om Hubberts model i den engelske Wikipedia].
Hvornår topper olieproduktionen?
På baggrund af Hubberts model har en gruppe videnskabsfolk, primært geologer, samlet sig i en gruppe ved navn ASPO (Association for the Study of Peak Oil) og udregnet cirka hvornår vi kan forvente, at den glob | | |
