:: wikimiki.org ::

Regering

Regering

Regeringen er betegnelsen for den udøvende magt i et land. Ifølge Danmarks Riges Grundlov består regeringen i Danmark af kongen og ministrene. I almindelig sprogbrug består regeringen af ministrene med statsministeren som politisk leder. I et demokratisk land med parlamentarisme skal regeringen have flertal i landets parlament - eller i hvert fald ikke have et flertal imod sig. De partier i parlamentet som har ministre i en regering, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i parlamentet, er det en flertalsregering. Hvis regeringspartierne også behøver stemmer fra andre partier for at opnå et parlamentsflertal, er det en mindretalsregering. De partier som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag.

Se også

- Danmarks regeringer Kategori:Politik ja:政府 ko:정부 ms:Kerajaan simple:Government th:รัฐบาล

Danmarks Riges Grundlov

__NOTOC__ Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki. D.G. Monrad, der var blevet minister i martsministeriet 1848, skrev det første udkast, baseret på en samling af samtidens forfatninger, og udformede en skitse på 80 paragraffer, der i sin opbygning og grundidé ligner den nuværende danske grundlov. Regeringsudkastet blev siden sprogligt revideret af bl.a. minister Orla Lehmann. Hovedprincippet: »Regeringsformen er indskrænket-monarkisk« (§ 2) kopierede Monrad efter den norske grundlov af 1814. Men han fandt også inspiration i den belgiske forfatning fra 1830, og til afsnittet om frihedsrettighederne kiggede han også på den amerikanske forfatning fra 1776 med dens erklæring om menneskerettighederne (Declaration of Human Rights). Grundloven er baseret på ideén om magtens tredeling i den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt. Denne idé blev først fremsat af den franske filosof Montesquieu i en berømt bog fra 1748. Regeringens udkast blev forelagt den grundlovgivende rigsforsamling, som var valgt 5. oktober 1848 ved et valg med almindelig valgret for "uberygtede mænd over 30 år". De valgte medlemmer suppleres med 38 medlemmer, som var udpeget af kongen. De ialt 152 medlemmer interesserede sig mest for det rent politiske element: valgloven og sammensætningen af Rigsdagens to kamre, Folketing og Landsting, og den blev vedtaget i det stærke nationale sammenhold omkring Treårskrigen. Siden er grundloven blevet revideret i 1866, 1915 og 1953.
- I 1866 bidrog nederlaget i 1864 til en stramning af valgreglerne til Landstinget, hvilket førte til en lammelse af lovgivningsarbejdet og dermed til provisoriske love.
- I 1915 blev stramningen fra 1866 ændret, og kvinderne fik valgret.
- I 1953 nedlagdes Landstinget. Samtidig ændredes tronfølgeloven, så der indførtes kvindelig arvefølge til tronen. Dog har drengebørn fortrinsret til tronen. arvefølge] Det er ganske få lovændringer over en så lang periode. Det skyldes, at grundloven ikke indeholder særlig detaljerede regler for de enkelte områder, men i udstrakt grad henviser til, at disse "ordnes ved lov". Et vigtigt eksempel herpå er bestemmelsen om afholdelse af valg til Folketinget. Grundlovens uændrede udseende over en lang periode skyldes imidlertid også, at det er ganske svært at ændre den, hvilket fremgår af dens §88. Det er iøvrigt værd at bemærke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved lov af 29.april 1992 er fastslået som gældende i Danmark. Herefter supplerer konventionen grundlovens paragraffer om menneskerettigheder (§ 71-80), men konventionen erstatter ikke § 71-80. En anden bemærkelseværdig ting i forhold til den politiske praksis i Danmark er, at grundloven slet ikke nævner politiske partier. Ved skrivningen af den oprindelige lov havde man idealistiske forestillinger om, at hvert medlem skulle optræde som en helt uafhængig person. I praksis viste det sig dog snart, at fælles interesser førte til mere og mere formaliseret samarbejde og dermed partidannelse. Der er derfor efterhånden udviklet en lang række uskrevne regler for partiernes rolle i det politiske system. Ved læsning af Grundloven er det vigtigt at "kongen" læses som "regeringen", jvf. monarkens symbolske status.

Vigtigste paragraffer

I sagens natur er alle Grundlovens paragraffer vigtige, men enkelte har særlig relevans eller er blevet debatteret kraftigere:

Paragraf 3

:§ 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. Paragraffen er fundamental for den moderne, vesteuropæiske statsretstænkning, som fandt sin første store fortaler i den franske filosof Montesquieu i dennes lære om magtadskillelse, som primært finder sit udtryk i filosoffens store værk Om lovenes ånd (De l'esprit des lois) fra 1748. Det er interessant, at man i Danmark ikke har valgt at adskille den lovgivende og den udøvende magt skarpt. En sådan hård adskillelse ser man bl.a. i USA.

Paragraf 4

:§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Her fastslås det, at Danmark har en officiel kirke, nemlig Folkekirken. Før den første grundlov var kirken en statsinstitution, og grundloven bevarer en del af det statslige element, men understreger med udtrykket folkekirke samtidig, at der også er områder, som hører under kirkens selvstyre. Folkekirkens tætte tilknytning til og styring fra staten gør, at nogle betragter den som en form for statskirke. Kritikere har fremført, at et moderne samfund helt bør adskille kirke og stat og indføre reel religionsfrihed, mens forsvarerne anfører, at der i Danmark hersker religionsfrihed, blot ikke religionslighed. Se også Paragraf 68.
Paragraf 20
:§ 20. Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Denne paragraf er blevet voldsomt debatteret i forbindelse med Danmarks EF- og EU-medlemskab, idet visse EF/EU-modstandere mener, at regeringen har overtrådt grundloven ved at afgive for meget suverænitet. Paragraffen siger, at regeringen kan afgive suverænitet, men at det skal defineres klart, hvilken suverænitet der afgives ("i nærmere bestemt omfang"). Statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev i 1996 sagsøgt af ti EU-modstandere (bl.a. Ole Krarup og Christian Harlang) af netop denne grund. Højesteret frifandt Poul Nyrup Rasmussen (og dermed tidligere regeringer) og fastslog i dommen, at formålet med paragraffen netop er, at Danmark kan indgå i internationalt samarbejde. Danmarks EU-medlemskab er således ikke i strid med grundloven.

Paragraf 68

:§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. En gruppe katolikker har anlagt sag an mod den danske stat for overtrædelse af denne paragraf. Påstanden er, at katolikker og andre trossamfund samt ateister (indirekte) bidrager til den danske folkekirke, fordi staten dækker 40% af lønningerne til folkekirkens præster. Desuden bidrager staten gennem SU og gratis uddannelse bidrager til uddannelse af disse præster. Denne sag er endnu ikke afgjort (Juni 2005).
Paragraf 72
: § 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. Denne paragraf skulle sikre borgerne mod vilkårlig indtrængen i deres bolig. Ikke desto mindre findes der over 150 lovbestemte undtagelser, hvilket har fået kritikere til at påpege, at boligens ukrænkelighed i praksis ikke eksisterer. F.eks. har myndighederne ret til uden dommerkendelse at kontrollere, om borgerne har sorteret deres affald korrekt.

Paragraf 77

:§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Her bestemmes det at borgerne har ret til frit at ytre sig, men efterfølgende kan stilles til ansvar ved domstolene. Se mere herom i artiklen om ytringsfrihed.
Kilder/Henvisninger

- Se hele grundloven på Wikisource.
- [http://www.grundtillov.dk/html/grundl.html Grundlovens historie (undervisningsmateriale)]
- [http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/00000033/00972093.htm Grundlovens historie (Folketinget)]
- [http://runeberg.org/dansklov/ Danmarks Riges Grundlov af 1953] Kategori:Danmarks historie Kategori:Dansk politik Kategori: Retsvidenskab

Danmark

Danmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).

Historie

Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.

Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne. Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme. Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog. Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder. Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner. Se også: Folketingsvalg 2005

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

2004 # Hovedstadsområdet - 1.086.762 # Århus - 228.547 # Odense - 145.554 # Aalborg - 121.549 # Esbjerg - 72.550 # Randers - 55.739 # Kolding - 54.941 # Vejle - 49.917 # Horsens - 49.652 # Roskilde - 44.205 # Greve Strand - 41.313 # Næstved - 40.533 # Silkeborg - 38.453 # Fredericia - 37.054 # Hørsholm - 36.027 # Helsingør - 35.002 # Køge - 33.564 # Viborg - 33.192 # Holstebro - 31.808 # Slagelse - 31.800 # Taastrup - 30.705 # Herning - 29.945 # Hillerød - 28.131 # Svendborg - 27.573 # Sønderborg - 26.959 # Hjørring - 24.789 # Holbæk - 24.349 # Frederikshavn - 24.156 # Haderslev - 20.974 # Skive - 20.676 Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].

Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km

Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme. Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Højdeforskelle

Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.

Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

Jordfordeling

- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)

- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

Økologi

Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.

Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling. Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.

International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]

Øvrige emner

- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark

Se også

- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark

Eksterne henvisninger

- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Danmark als:Dänemark fiu-vro:Taani ja:デンマーク ko:덴마크 ms:Denmark simple:Denmark th:ประเทศเดนมาร์ก zh-min-nan:Dan-kok

Minister

Minister. Af latin minister: 'tjener, undergiven' Den politisk udpegede leder af et ministerium. Kategori:Politik

Statsminister

Statsminister er i Danmark, Norge, Sverige og Island titlen på regeringslederen. Indtil 1848 betød Statsminister en minister, som var medlem af Statsrådet. Fra 1849-1855 kaldtes regeringslederen premierminister, og titlen konseilspræsident brugtes 1855-1918. Se Danmarks statsministre. Kategori:Politiske embeder ja:首相 th:นายกรัฐมนตรี

Demokrati

Demokrati (græsk δημοκρατία, af δήμος, démos - folk og κρατία, kratía - styre, herredømme), folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Historie

Demokrati blev først brugt til at beskrive styreformen i bystaten Athen, hvor alle væsentlige beslutningen blev afgjort af en forsamling, hvor alle frie mænd over 30 havde ret til at deltage. I renæssancen kom demokratiet på mode igen, som følge af den borgerlige klasses voksende økonomiske magt. Der har været mange steder med styreformer, der var demokratiske, men som blot ikke var kendt under det navn. Det oprindelige islandske alting er et eksempel på dette.

Former for demokrati

Den oprindelige form for demokrati var direkte demokrati, hvor beslutningerne blev taget direkte af folket. Denne form for demokrati kendes stadig i form af bindende folkeafstemninger. Et problem med direkte demokrati er, at folkestemningen kan være meget følsom overfor enkeltsager, og derved kan beslutningerne virke meget vilkårlige. For at løse dette problem, samt af hensyn til det upraktiske ved en forsamling af alle borgere i samfund, der er væsentligt større og mere spredte end den gamle athenske bystat, er repræsentativt demokrati i dag det mest udbredte. I et repræsentativt demokrati vælger borgerne et mindre antal folk til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne. Den udbredte brug af meningsmålinger og fokusgrupper ses af nogen som en trussel mod de fordele med hensyn til stabilitet, som det repræsentative demokrati giver i forhold til det direkte demokrati. Da politikere ikke kan forventes at være helt upåvirkede af folkestemningen, forventes det, at et moderne samfund supplerer og begrænser demokratiet med en retsstat. I en retstat er der opstillet en række procedurer, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse procedurer er forholdsvis svære at ændre. Det er med til at sikre den enkelte borger mod at blive offer for vilkårlige og midlertidige folkestemninger. I nogle diskussioner bliver selve demokratibegrebet udvidet til også at omfatte de begrænsninger, der er indbygget i retsstatsbegrebet.

Se også

- Platon
- Thomas More
- Erasmus af Rotterdam (født Geert Geertsen)
- John Locke
- Jean-Jacques Rousseau
- N. F. S. Grundtvig
- Søren Kierkegaard
- Det athenske demokrati Kategori:Politiske systemer ja:民主主義 ko:민주주의 simple:Democracy th:ประชาธิปไตย

Parlamentarisme

Parlamentarisme er en statsform, hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). Sidstnævnte har været styreformen i Danmark siden systemskiftet i 1901. Indtil da var Kong Christian IX, som udnævnte regeringerne, tilfreds med hvis regeringen "kun" havde opbakning i parlamentets konservativt-dominerede Overhus (Landstinget). Denne situation eksisterede 1872-1901 hvor det liberale Venstre havde flertal i Folketinget og det konservative Højre havde flertal i Landstinget. Dette var en situation som grundlovens fædre ikke havde forudset, og det var især et problem, fordi finansloven skulle godkendes af Folketinget. Under "systemkampen" blev det et næsten fast ritual at Folketinget nægtede at godkende finansloven. I stedet benyttede konseilspræsidenten (dvs. statsministeren) sig af en "midlertidig" finanslov. Situationen blev efterhånden mere og mere uholdbar og resulterede bl.a. i et attentatforsøg på Konseilspræsident Estrup, som dog mislykkedes. Ved "Systemskiftet" i 1901 valgte Christian IX at udnævne en Venstre-regering, ledet af juristen Johan Henrik Deuntzer, og afsluttede dermed den lange række af konservative regeringer. Siden systemskiftet i 1901 har regeringen i stedet skulle have opbakning fra Underhuset, altså Folketinget.

Se også

- Europa-Parlamentet ja:議院内閣制

Politisk parti

Et politisk parti er en kreds af personer, som tilslutter sig en ideologi eller et sæt grundholdninger. Disse mennesker har sluttet sig sammen for at prøve at påvirke den politiske udvikling. Der er flere veje til påvirkning og eventuel indflydelse: Partiet kan lade sig opstille til parlamenter og lokale råd og søge at få direkte indflydelse dér. Partiet kan også virke som pressionsgruppe uden for de folkevalgte organer, f.eks. ved at partiets medlemmer skriver indlæg i aviserne, afholder møder og på anden vis søger at få partiets synspunkter frem i offentligheden. Partiernes ideologier eller grundholdninger bruges ofte til at placere dem på en højre-venstre-skala, således at partier, der er liberalistiske, konservative, nazistiske eller fascistiske ses som højreorienterede, partier med socialliberale træk ses som midterpartier, mens socialdemokratiske eller socialistiske partier ses som venstreorienterede. Udviklingen i de politiske partiers struktur og arbejdsmetoder afspejler den generelle udvikling i de forskellige samfund, og forløber derfor forskelligt i forskellige lande.

Politiske partier i Danmark

De politiske partier er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark. Alligevel spiller de en stor rolle i det politiske liv. Spillereglerne og betingelserne i politik er i Danmark, som i mange andre lande, andet og mere end de skrevne grundregler i forfatningen. Tradition, praktiske hensyn og den almindelige samfundsudvikling er i høj grad med til at sætte betingelserne for det politiske liv.

De danske politiske partiers historie

Se også: De danske politiske partiers historie De danske politiske partiers historie Med 1849-grundloven fik Danmark sit første demokratiske parlament, Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget. I starten fandtes der ingen partier, men efterhånden begyndte folketingsmedlemmer med de samme holdninger at danne klubber, hvor de mødtes og diskuterede. I starten var klubberne løst organiseret, men efterhånden fik de en fastere form. Klubberne udgjorde grundlaget for de partier, der blev dannet omkring 1870. Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre (tidl. Det forenede Venstre) opstod begge som sådanne klubber i Rigsdagen, det vil sige som sammenslutninger af folketingsmænd, der allerede var valgt. I begyndelsen fungerede de to partier kun her. Først senere kom lokalafdelinger - i form af vælgerforeninger - til. Socialdemokratiet blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, stiftet uden for Rigsdagen. Det skete i 1871. Partiet opbyggede fra starten en stærk partiorganisation. I det 20. århundrede er en række partier opstået ved, at en folketingsgruppe er blevet splittet, mens andre partier er blevet dannet ved, at en række mennesker har sluttet sig sammen, enten fordi de delte samme samfundsopfattelse eller i protest mod enkeltsager. En sådan sammenslutning stiftet uden for Folketinget har så efterfølgende prøvet at blive valgt ind i Tinget.

Partiernes opbygning

Medlemmerne i de danske partier er enkeltpersoner, ikke erhvervsorganisationer, fagforeninger eller lignende. Til gengæld prøver hvert enkelt parti at hverve så mange medlemmer som muligt. Man taler derfor også om de danske partier som massepartier. Partierne stiller som hovedregel ikke specielle betingelser til de mennesker, der ønsker at melde sig ind. Dog skal medlemmet overholde partiets vedtægter, være enig i og loyal over for partiets program samt kun være medlem af ét parti ad gangen. Alle medlemmer indgår i en lokalafdeling eller vælgerforening. Vælgerforeningerne er med til at udbrede partiets synspunkter i befolkningen, bl.a. ved at hverve nye medlemmer. Samtidig bakker foreningerne op bag partiets repræsentanter i såvel kommuner som Folketing. Bl.a. er de med til at udpege kandidater f.eks. ved urafstemning og præger opstillingsordenen til valg. Desuden fungerer de som valgtilforordnede ved valg, dvs. er med til stemmeoptælling og -kontrol. De store partier har lokalafdelinger i alle valgkredse og/eller kommuner, de mindre i de enkelte amter eller måske kun i visse dele af landet. Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorganisation. Hvis partiet har repræsentanter i Folketinget, udgør disse en selvstændig gruppe, folketingsgruppen, som løbende holder møder om arbejdet i Folketinget. Tilsvarende for kommunal- og amtspolitikere findes en byrådsgruppe og amtrådsgruppe. Den øverste myndighed i partierne er landsmødet, hvor repræsentanter fra alle niveauer i partiet samles for at diskutere de overordnede politiske linjer. Der er forskel på, hvor ofte disse møder holdes, typisk en gang hver andet år. Landsmødet vælger en hovedbestyrelse og eventuelt et forretningsudvalg, som tager sig af beslutningerne mellem landsmøderne. Hos Socialdemokraterne kaldes den øverste myndighed for 'kongressen'. I Det Konservative Folkeparti 'landsråd'. Enhedslisten fortrækker navnet 'årsmøde'. De øvrige partier kalder deres øverste myndighed for et landsmøde.

Partiprogrammer

De fleste politiske partier arbejder på grundlag af et partiprogram. Man kan skelne mellem to typer: Principprogrammer og arbejdsprogrammer. Principprogrammet indeholder partiets overordnede og principielle holdninger. Arbejdsprogrammet er mere konkret og tjener som et arbejdsredskab i det daglige. Her beskrives partiets politiske planer for den nærmeste fremtid på en række samfundsområder. Der er stor forskel på, hvor mange slags programmer et parti har, og hvor ofte de revideres. Socialdemokratiet vedtager med jævne mellemrum både principprogrammer og samlede arbejdsprogrammer. Andre partier har ét samlet principprogram og en række arbejdsprogrammer om forskellige emner. Centrum-Demokraterne har ikke noget egentligt partiprogram, men arbejder i stedet ud fra en bred formålsparagraf. Partiet udgiver løbende pjecer og mindre publikationer med holdninger til forskellige spørgsmål. Partiernes holdninger kommer dog til udtryk andre steder end i partiprogrammerne, bl.a. via indlæg i aviserne og tv, valgmateriale, udtalelser fra Folketingets talerstol m.v.

Fastlæggelse af partiets holdninger

Principprogrammet vedtages af partiets øverste myndighed. Det sker som regel efter en omfattende debat på alle niveauer i partiet, det vil sige i lokalafdelinger, hovedbestyrelsen, partiledelsen og i folketingsgruppen. Nogle partier nedsætter et programudvalg, der laver et forslag til et nyt principprogram. Andre lader folketingsgruppen om det. Arbejdsprogrammerne bliver derimod ofte vedtaget af enten partiets hovedbestyrelse eller folketingsgruppe. Partiets øverste myndighed eller hovedbestyrelsen kan vedtage udtalelser, hvori partiet forholder sig til en given sag eller udvikling. Udtalelsen kan være bred eller snævert koncentreret om et bestemt emne. I begge tilfælde har udtalelsen samme betydning som det, der står i programmet. Partierne har forskellige fremgangsmåder i spørgsmålet om, hvem der bestemmer partiets politik i Folketinget. I nogle partier er det folketingsgruppens medlemmer. I andre er det landsorganisationen og/eller hovedbestyrelsen. I Socialistisk Folkeparti bestemmer hovedbestyrelsen over folketingsgruppen. I Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne er det folketingsgruppen, der alene fastlægger politikken i Tinget.

Afvigelser fra partiets linje

I grundlovens § 56 står der: "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." Ikke desto mindre forventes det, at folketingsmedlemmerne følger den linje, som partiet er blevet enig om. Partierne har forskellig praksis for, hvor store afvigelser fra partilinjen der bliver accepteret. Generelt kan man sige, at de fleste partier mener, at der skal være plads til individuelle tilkendegivelser, men at det samtidig sjældent tillades, at et medlem offentligt taler for opfattelser, der er helt anderledes end partiets. I visse 'følsomme spørgsmål' stiller partierne dog deres medlemmer frit, dvs. at de ikke behøver at stemme ens, men kan følge deres overbevisning. Det var f.eks. tilfældet, da Folketinget skulle beslutte, hvorvidt der skulle rejses rigsretssag mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen i forbindelse med Tamilsagen. Medlemmerne bliver dog ikke stillet frit, hvis det betyder, at regeringen så kommer i mindretal og derfor må gå af.

Partierne og valgsystemet

De politiske partier nævnes ikke i grundloven. Men med valgloven af 1915 indgår de officielt i folketingsvalget. Princippet bag det danske valgsystem er forholdstalsvalgmåden. Den betyder, at et parti får repræsentanter i Folketinget i forhold til, hvor mange stemmer partiet får i hele landet, og ikke kun i forhold til, hvor mange stemmer partiets kandidat får i den kreds, hvor han eller hun opstiller. Landet er inddelt i 17 stor- og amtskredse, der vælger 135 af mandaterne i Folketinget. De 40 tillægsmandater fordeles ud fra, hvor mange stemmer partierne har fået på landsplan. De er bl.a. med til at sikre, at partiets stemmer fordeles så retfærdigt som muligt. For at få del i tillægsmandaterne skal partierne klare en af disse tre spærreregler:
- have fået mindst et kredsmandat
- i to landsdele have fået stemmer svarende til det gennemsnitlige antal stemmer, der i landsdelen har givet et kredsmandat
- har fået mindst 2 pct. af stemmerne i hele landet 2 procentsreglen er oftest den afgørende. 2% svarer til fire mandater i Folketinget. Landsdelene, der er nævnt i den anden regel er: Hovedstaden, øerne og Jylland.

Udvælgelse af kandidater

De fleste kandidater ved folketingsvalgene stiller op som repræsentanter for et parti. Af de 1127 kandidater, der stillede op ved valget i 1998, var kun 12 opstillet uden for partierne. Mens kandidater opstillet for et parti kun skal godkendes af samme parti for at stille op, så er der flere krav til dem, der stiller op uden for partierne. For det første skal kandidaterne anbefales af mindst 150 vælgere i opstillingskredsen. For det andet skal de vinde mindst ét af de 135 kredsmandater for at komme i Folketinget. Det sker uhyre sjældent. Siden 1930'erne er det kun lykkedes for Jacob Haugaard. Ved valget i 1994 fik han 23.253 personlige stemmer. Til sammenligning kan nævnes, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet fik 23.983 personlige stemmer ved samme valg. Partierne kan vælge at opstille deres kandidater enten kredsvis eller sideordnet. I den kredsvise opstilling får kandidaten alle de stemmer, der er afgivet på partiet i kredsen plus de personlige stemmer, han får i alle amtskredsens opstillingskredse. Den kredsvise opstilling kan suppleres med opstilling på partiliste, hvor der er prioriteret mellem kandidaterne på forhånd. Udvælgelsen af kandidater foregår ofte ved en urafstemning i partiet. Kun en kraftig reaktion fra vælgerne kan ændre rækkefølgen på partilisten. I den sideordnede opstilling er der ikke prioriteret mellem kandidaterne på forhånd. Forskellen fra den kredsvise opstilling er, at partistemmerne ikke går til kredsens kandidat, men fordeles på alle kandidaterne i forhold til deres personlige stemmer. Et flertal af partierne bruger denne opstillingsmetode. Socialistisk Folkeparti har derimod ofte anmeldt partiliste. De fleste partier overlader det til lokalafdelingen eller vælgerforeningen i kredsene at opstille partiets folketingskandidat.

Medlemstal og valgdeltagelse

Det er medlemmerne af partierne, der bestemmer, hvem der bliver opstillet til Folketing, amtsråd og kommunalbestyrelser. Valgsystemets regler for opstilling går tilbage til den tid, hvor en stor del af befolkningen var organiseret i et parti. Man har bibeholdt disse regler, selv om medlemstallet er faldet markant i de senere årtier. I dag er det således omkring ni procent af vælgerne, der bestemmer, hvem der kan stemmes på ved valgene. Samtidig er der færre, der er medlem af det parti, som de sætter kryds ved på valgdagen. Det er især i de 'unge' partier, at organisationsprocenten er lav. Centrum-Demokraterne havde i 1994 en organisationsprocent på 1,5. I Fremskridtspartiet og Socialistisk Folkeparti var tallet tre. De 'gamle' partier klarer sig bedre. Det tilsvarende tal for f.eks. Venstre er ca. 11 procent. Sammenlignet med andre lande er valgdeltagelsen ved folketingsvalg i Danmark høj. 80-90 procent af vælgerne stemmer. Ved de kommunale valg er stemmeprocenten ca. 70.

Eksterne kilder/henvisninger

- [http://www.folketinget.dk www.folketinget.dk] Dato: 11 juni 2003.
- Se også Googles [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/Politik/Partier/ partioversigt] Kategori:Politiske partier ja:政党 ko:정당 simple:Political party

Kategori:Politik

Politik ::Partier, ideologier Kategori:DK5 30-39 Kategori:Menneskesamfund ja:Category:政治 ko:분류:정치 zh-min-nan:Category:Chèng-tī

Programmatuur

Software is de Engelse term voor programmatuur, programma's die door een computer uitgevoerd worden. Het wordt vaak beschouwd naast het begrip hardware. Globaal gezien bestaat een computersysteem uit software en hardware, waarbij de laatste de fysieke onderdelen of apparaten zijn, zoals een monitor, printer of harde schijf. Grofweg kun je de software van een computer onderverdelen in systeemsoftware - o.a. het besturingssysteem, in Engels Operating System (OS) genoemd - en toepassingsprogrammatuur, zoals kantoorapplicaties verdeeld in tekstverwerking, rekenbladen, presentaties en netwerk en/of Internet toegangsprogrammatuur als post-/e-mail afhandeling. Als we naar de huidige software ontwikkeling kijken, dan zien we dat het besturingssysteem en de applicaties steeds meer in elkaar opgaan, zie bv. MS Windows XP, Apple OS-X en Linux distributies, die op zich tegenwoordig na installatie zeer groot zijn en een enorme diversiteit aan mogelijkheden bieden voor zowel kantoor- als thuisgebruik. Ook groeien telefonie (SMS), internet, computers en multimedia (DVD, MP3) steeds meer naar elkaar toe, waarbij het verschil tussen de besturingssoftware en toepassingsprogrammatuur nog moeilijk te onderscheiden is. Software is te vinden in twee vormen, (1) de broncode of "source", wat de (min of meer) door mensen leesbare vorm is, en (2) de door een computer uitvoerbare vorm. Deze laatste vorm heet gecompileerde code, machinecode of binaire code. De software wordt eerst geschreven in broncode (in een bepaalde programmeertaal), en wordt daarna omgezet (gecompileerd) naar uitvoerbare code. Software wordt vaak verkocht, maar ook vaak gratis weggegeven. Gratis software heet freeware als alleen de machinecode beschikbaar wordt gesteld en Open Source als (ook) de broncode wordt vrijgegeven. Open Source hoeft trouwens niet altijd gratis te zijn, ook al is het dat meestal wel. Er bestaat soms verwarring over de begrippen shareware en freeware. Het eerste is gewoon verkochte software maar kan soms gratis worden uitgeprobeerd, voordat men tot aanschaf over gaat. Meestal is de shareware-versie dan niet compleet, maar dient slechts om de basisfuncties van de software te kunnen uitproberen. Freeware is echt gratis; de maker heeft bewust van de optie afgezien om geld met zijn product te verdienen.

Externe links

- [http://www.tucows.com tucows.com]
- [http://www.download.com download.com]
- [http://www.jumbo.com jumbo.com]
- [http://www.freedownloads.be FreeDownloads]

Zie ook

Zie ook: computerprogramma, computerhardware, firmware, vapourware, programmeren, testen. ja:ソフトウェア ko:소프트웨어 simple:Software th:ซอฟต์แวร์

katpar szko�y Prague appartements Zam�wienia publiczne programy

:: RELATED NEWS ::

Spin networks
A spin network is a (directed) graph whose edges are associated with irreducible representations of a compact Lie group, G and vertices are associated with intertwiners of the edge reps adjacent t

Pat Garrett
Patrick Floyd Jarvis Garrett (June 5, 1850 Chambers County, Alabama - February 28, 1908) was a bartender and later a sheriff, generally believed to have tracked down and killed Billy the Kid. He is s

Australian rules
:Australian Rules and Aussie Rules redirect here. For the movie, see Australian Rules (film). Australian Rules (film) Australian football, which is also known as Australian rules football, or less formally as "Aussie rules" or "footy" is a code of football which originated in Melbourne, Australia. The game is played between

Galactic Center Saga
The Galactic Center Saga is a series of books by author Gregory Benford detailing a galactic war between mechanical and biological life.
- In the Ocean of Night (1977)
- Across the Sea of Suns (1984)
- Great Sky River (1987)
- Tides of Light (1989)
- Furious Gulf (1994)

Asian Fairy Bluebird
The Asian Fairy Bluebird (Irena puella) is a medium-sized, arboreal passerine bird. This fairy bluebird breeds across tropical southern Asia from the Himalayan foothills, India and Sri Lanka east to Indonesia. This species is found in moist hill-forest. Two or three eggs are laid in a small cup nest

Asian Fairy-bluebird
The Asian Fairy Bluebird (Irena puella) is a medium-sized, arboreal passerine bird. This fairy bluebird breeds across tropical southern Asia from the Himalayan foothills, India and Sri Lanka east to Indonesia. This species is found in moist hill-forest. Two or three eggs are laid in a small cup nest

Asian fairy bluebird
The Asian Fairy Bluebird (Irena puella) is a medium-sized, arboreal passerine bird. This fairy bluebird breeds across tropical southern Asia from the Himalayan foothills, India and Sri Lanka east to Indonesia. This species is found in moist hill-forest. Two or three eggs are laid in a small cup nest

Paraprosdokian
A paraprosdokian is a figure of speech that uses an unexpected ending to a series or phrase. It can be used for joking or for dramatic effect. Examples:
- "He was at his best when the going was good." — Alistair Cooke on the Duke of Windsor
- It was a beautiful day in March when I was hit by a bus
- I was born at a very young age, which I regret deeply, to this day. A 6.3–10 with Aramaic Targum Onkelos from the British Library.]] Targum Onkelos (or Unkelus), is the official eastern (Babylonian) targum to the Torah. Its early origins, however, are western (Land of Israel). It is traditionally attribut

Onkelos
Onkelos is the name of a famous convert to Judaism in Talmudic times (c.35-120 AD). He is considered to be the author of the famous Targum Onkelos (c.110 AD).

Onkelos in the Talmud

Onkelos is mentioned several times in the Talmud. According to the traditional Jewish sources, he was a prominent Roman nobleman, a nephew of the Roman emperor Titus. His conversion is the subject of a story whereupon he first