Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Sulla

Sulla

Lucius Cornelius Sulla Felix (ca. 138 f.Kr. - 78 f.Kr.) Han blev kendt under navnet Sulla, og hans tilnavn Felix - den heldige - var en navn som blev tilføjet senere i hans liv, da han skulle have været en heldig general i kampene mod Numidien og senere invasionen af barbarerne kimbrerne og teutonerne. Sulla blev født ind i en aristokratisk familie ved efternavnet Cornelius. Sulla var en fattig mand fra fødsel, men blev opdraget af to familier i slægt med hans egen, hvor der går rygter om han skulle have myrdet dem for at skaffe kapital til sin karriere i senatet. I 107 f.Kr. blev Sulla udnævnt som skatteholder med opsyn over skatteindtægter og udgifterne i Rom. Det var ca. tiden hvor Gaius Marius var valgt som general over de romerske legioner i provinsen Africa, som lå ved det gamle Karthago. Her vandt Marius en stor sejr over Numidiens konge, da Sulla fik kongens familie til at vende sig imod ham. Sulla udleverede kongen til Marius, som tog hele æren for sejret over Numidien. I 88 f.Kr. gjorde Sulla som den første general nogensinde i Roms historie at invadere byen med sine legioner og hvor Marius og hans tilhængere flygtede efter at der i årevis havde været et dårligt forhold imellem dem. Han blev i 81 f.kr. udnævnt som diktator til evig tid. Men han døde i 78 f.Kr. mens han havde trukket sig tilbage i 79 f.Kr.

Sullas koner og børn:


- Første kone, Julia
  - Lucius Cornelius Sulla, døde ung
  - Cornelia Sulla, gift til Gnaeus Pompeius Rufus (ingen relationer til Pompejus), og mor til Pompeia Sulla, anden kone af Julius Caesar
- Anden kone, Aelia
- Tredje kone, Caecilia Metella Dalmatica
  - Faustus Cornelius Sulla
  - Fausta Cornelia Sulla, hans tvilling
- Fjerde kone, Valeria
  - Postumia Cornelia Sulla, født efter Sullas død. Kategori:Antikken ja:ルキウス・コルネリウス・スッラ ko:술라

138 f.Kr.

Århundreder: 3. århundrede f.Kr. - 2. århundrede f.Kr. - 1. århundrede f.Kr. Årtier: 180'erne f.Kr. 170'erne f.Kr. 160'erne f.Kr. 150'erne f.Kr. 140'erne f.Kr. - 130'erne f.Kr. - 120'erne f.Kr. 110'erne f.Kr. 100'erne f.Kr. 90'erne f.Kr. 80'erne f.Kr. År: 143 f.Kr. 142 f.Kr. 141 f.Kr. 140 f.Kr. 139 f.Kr. - 138 f.Kr. - 137 f.Kr. 136 f.Kr. 135 f.Kr. 134 f.Kr. 133 f.Kr. ----

Begivenheder


-

Født


-

Dødsfald


- 138 f.Kr.

78 f.Kr.

Århundreder: 2. århundrede f.Kr. - 1. århundrede f.Kr. - 1. århundrede Årtier: 120'erne f.Kr. 110'erne f.Kr. 100'erne f.Kr. 90'erne f.Kr. 80'erne f.Kr. - 70'erne f.Kr. - 60'erne f.Kr. 50'erne f.Kr. 40'erne f.Kr. 30'erne f.Kr. 20'erne f.Kr. Årstal: 83 f.Kr. 82 f.Kr. 81 f.Kr. 80 f.Kr. 79 f.Kr. - 78 f.Kr. - 77 f.Kr. 76 f.Kr. 75 f.Kr. 74 f.Kr. 73 f.Kr. ----

Begivenheder


-

Født


-

Dødsfald


- Sulla, romersk diktator. 78

107 f.Kr.

Århundreder: 3. århundrede f.Kr. - 2. århundrede f.Kr. - 1. århundrede f.Kr. Årtier: 150'erne f.Kr. 140'erne f.Kr. 130'erne f.Kr. 120'erne f.Kr. 110'erne f.Kr. - 100'erne f.Kr. - 90'erne f.Kr. 80'erne f.Kr. 70'erne f.Kr. 60'erne f.Kr. 50'erne f.Kr. År: 112 f.Kr. 111 f.Kr. 110 f.Kr. 109 f.Kr. 108 f.Kr. - 107 f.Kr. - 106 f.Kr. 105 f.Kr. 104 f.Kr. 103 f.Kr. 102 f.Kr. ----

Begivenheder


-

Født


-

Dødsfald


- 107 f.Kr.

Rom


] Rom (italiensk: Roma), er hovedstaden i Italien. Rom var hovedstad i Romerriget. Byen Rom er oprindeligt bygget på syv høje. Ifølge sagnet blev byen grundlagt af Romulus og Remus, to brødre som var opfostret hos en ulvinde. Byen har ca. 2.600.000 indbyggere (2004), samt flere hundredetusinde, som ikke er registrerede. Rom kaldes også for Den evige stad. Man siger også om byen, at Rom ikke blev bygget på én dag og at alle veje fører til Rom. Vatikanstaten ligger i Rom og styres af paven, som har til huse i og omkring Peterspladsen og den imponerende Peterskirke. Rom huser to store fodboldhold AS Roma og SS Lazio, begge Serie A.

Seværdigheder


- Kejserfora
- Peterskirken
- Colosseum
- Den Spanske Trappe
- Pantheon

Eksterne henvisninger


- [http://www.compart-multimedia.com/virtuale/ Virtual Rom]: Virtual panoramas and photo gallery (ita/ing) Kategori:Rom Kategori:Antikken Kategori:Hovedstæder Kategori:Italienske byer Kategori:Oldtidsbyer als:Rom ja:ローマ ko:로마 simple:Rome

Gaius Marius

Gaius Marius (157 f.Kr. - 13. januar 86 f.Kr.) var romersk general og konsul. Gaius Marius blev født i Latium, som var erobret af Rom i 400-tallet f.Kr. og fik romersk borgerskab, men uden stemmeret. Han blev født ind i en godsejerfamilie, hvor han fik en militærkarriere. Han blev senere i 115 f.Kr. romersk statholder i Spanien. Normalt var en romer statholder i maksimalt to år. Dér grundlagde han sin rigdom i de store spanske sølv- og guldminer. Gaius Marius kunne på grund af sin forholdsvis beskedne stand ikke skaffe sig en plads i senatet, selv om han havde pengene, men til slut i omkring 113-112 f.Kr. blev Marius gift med den langt yngre Julia Cæsar(senere tante til Julius Cæsar), der var datter af Gaius Julius Cæsar (bedstefar til Julius Cæsar). Der kom et barn ud af forholdet, og Marius skaffede kapital til familien og fik sin plads i det romerske senat. Han blev berømt ved at havde slået kimbrerne og teutonerne, to omvandrende stammer, som formentlig stammede fra Nordtyskland. Det gav ham tilnavnet "Roms Tredje Fader". Ifølge en spådom ville han blive den mægtigste mand i Rom og hele syv gange blive konsul. Gaius Marius var også ophavsmanden til flere militærreformer, der helt ændrede forholdene for de klasseløse, som nu kunne tjene til livet i militæret. Her blev grundstenen lagt til de fremtidige velkendte legioner. Her en mere udførlig beretning: Under indtryk af truslen fra den numidiske konge Jugurtha, der havde taget magten over et område, der nogenlunde svarer til det moderne Tunis, overdrog det svækkede og bestikkelige romerske senat det i 110 f.v.t. til konsulen Metellus at bekæmpe Jugurtha. Men tiden gik, og selv om Jugurtha led flere mindre nederlag, lykkedes det aldrig Metellus at vinde den endelige sejr eller at genoprette romersk overhøjhed i Nordafrika. Marius, der var officer i Metellus' hær, søgte i år 108 f.v.t. sin øverstkommanderende Metellus om orlov, så han kunne rejse til Rom og kandidere til det ene af de to konsulater for året 107 f.v.t. (645 efter Roms grundlæggelse). Men ifølge historikeren Plutarch svarede Metellus, at Marius vel kunne vente til hans (Metellus') søn var gammel nok til at kandidere imod ham. Marius var da nærved de halvtreds, og Metellus' søn kun en stor dreng, så Marius skulle altså leve, til han var op i halvfjerdserne, hvis han skulle kandidere imod denne. Marius blev vred og begyndte at undergrave Metellus' autoritet blandt soldaterne. Han slækkede på den meget barske disciplin og vandt mange af soldaterne for sin sag, og til sidst vovede Metellus ikke længere at trodse stemningen. Marius nåede frem til Rom i sidste øjeblik, men blev ikke desto mindre valgt til konsul for det følgende år på et løfte om at dræbe eller fange Jugurtha. Han fremstillede Metellus som den arrogante overklassesøn, der med vilje trak konflikten i langdrag for længst muligt at kunne nyde hærførerens privilegier, og han vandt valget med overvældende majoritet. "-Jeg kan ikke pege på anebilleder og forfædres triumfer", sagde Marius, der var meget sart over sin relativt beskedne herkomst, som han følte, at han gang på gang havde fået stukket i næsen af mere fornemme herrer. "-derfor kalder man mig simpel og udannet. Men jeg kan vise jer arrene på mit bryst - dér har jeg mine anebilleder, mit adelskab!" Folkeforsamlingen ophævede senatets beslutning om, at Metellus skulle lede krigen mod Jugurtha og gjorde Marius til øverstbefalende i hans sted. Metellus blev pensioneret i stilhed og givet hædersnavnet "Numidicus", selv om det ikke var lykkedes ham at føre felttoget i Numidien til ende. Han græd af raseri, da han modtog beskeden fra Rom. Ved hjælp af Jugurthas svigerfader, som efter mange og lange overvejelser forrådte sin svigersøn, lykkedes det Marius og hans kvæstor, den unge adelsmand Lucius Cornelius Sulla, at tage Jugurtha til fange. Han døde i et fangehul i Rom, men da truede en ny fare allerede Romerriget. Titusinder af omvandrende germanere havde krydset Alperne, og tilintetgjort de romerske legioner, som havde søgt at jage dem bort fra den italiske halvø. De såkaldte kimbrer og de sandsynligvis beslægtede teutoner spredte skræk og rædsel i Italien i fire år, indtil Marius 101 f.v.t. endelig besejrede dem. Han var da konsul for femte år i træk, noget som hidtil havde været ganske uhørt, og hans popularitet var umådelig. Som tak for hans indsats valgte romerne ham til konsul for sjette gang, men Gaius Marius var bedst i modvind, og under den fred, som fulgte, blev det hurtigt klart, at hans evner som politiker ikke stod mål med hans evner som hærfører. Han trak sig tilbage fra politik det følgende år og slog sig ned i Romerrigets østlige udkant. Otte år senere brød den såkaldte forbundsfællekrig ud. Senatet havde i 95 f.v.t. besluttet at alle, der ikke var romerske statsborgere, skulle udvises af Rom, og tribunen Drusus var blevet myrdet efter at have foreslået, at alle frie mænd på den italiske halvø fik romersk borgerskab. Og nu rejste de italiske stammer sig imod Rom, deres forbundsfælle. Da vendte Marius tilbage, og under hans førerskab blev oprøret nedkæmpet. Senatet besindede sig og gav romersk borgerskab til alle italikere syd for Po, som ikke havde grebet til våben mod Rom, og Marius og hans tropper besejrede i løbet af de næste to år de byer, som ikke havde sluttet fred. I år 88 f.v.t. truede den pontiske kong Mithridates Romerrigets østlige grænse. Han gjorde indfald i Grækenland, og Senatet sendte en hær under ledelse af Marius’ tidligere næstkommanderende, Sulla, til Grækenland for at afværge truslen fra Mithridates. Men det passede ikke den aldrende Marius, at han således blev overskygget af en tidligere underordnet, og næppe havde Sulla forladt Rom for at slutte sig til de tropperm som lå i Campanien, førend han gik til Folkeforsamlingen for at formå den til at omgøre Senatets beslutning. Marius antages almindeligvis at være født år 157 før vor tidsregning, så han var meget nær de halvfjerds, men hans brændende ærgerrighed var ikke formindsket, og modsætningsforholdet mellem plebejeren og småkårsmanden Marius og den privilegerede konservative Sulla var stort. Men Marius og Folkepartiet havde gjort regning uden vært. Så snart nyheden fra Rom nåede Sulla, brød han op og rykkede mod hovedstaden i ilmarcher. "Mod Rom" lød råbet blandt soldaterne, og for første gang i historien marcherede en romersk armé mod Den evige Stad. Senatet sendte den ene ordre efter den anden til Sulla om at gøre holdt, men Sulla rykkede uanfægtet ind i byen i spidsen for sine legioner og nedkæmpede i løbet af få timer Marius’ tilhængere. Samme aften tændte Sullas soldater deres lejrbål på Forum. Sulla tvang senatet til at ændre forfatningen og fik Marius, hans søn og hans nærmeste allierede erklæret fredløse. Marius flygtede, og mens Sulla befæstede sit rædselsregimente i Rom, søgte han skjul hos en gammel mand, der boede alene i en hytte. Kort efter kom rytteri udsendt af Sullas betroede mand Geminius for at lede efter ham, og Marius, der befandt sig udendørs, da han hørte rytterne nærme sig, klædte sig nøgen og skjulte sig i en pøl af mudret vand. Sulla havde givet ordre til, at Marius skulle eftersøges overalt, og når man fandt ham, skulle han dræbes på stedet, så hans liv hang i den tyndeste tråd, da soldaterne opdagede hans skjulested og trak den gamle mand op af mudderet. Men de betænkte sig og førte ham nøgen og bundet til byen Miturnae, hvor han blev holdt fanget, indtil magistraterne og rådsmændene besluttede sig for at lade ham dræbe. En gallisk (eller kimbrisk) slave fik til opgave at forestå henrettelsen, eftersom ingen af byens frie mænd ville påtage sig det, og han trådte med draget sværd ind i det dunkle rum, hvor Marius sad fanget. Den græske historiker Plutarch fortæller: "-Især den del af rummet, hvor han [Marius] lå, var mørkt, og det forekom bøddelen, at gnister sprang fra Marius’ øjne. Ud fra mørket lød en mægtig røst: Slave, vover du at dræbe Gaius Marius? Barbaren flygtede, efterladende sit sværd, og råbte: Jeg kan ikke dræbe Gaius Marius!" Da omgjorde Miturnaes bystyre sin beslutning. De fleste huskede stadig, hvordan Marius var blevet hyldet som "Roms tredje grundlægger", og hellere end at få hans død på samvittigheden lod man ham forlade byen "for andetsteds at møde sin skæbne". Marius fik skibslejlighed til øen Meninx, hvorfra han krydsede over til resterne af byen Karthago i det nordøstlige Tunesien. Den romerske guvernør i Afrika var en mand ved navn Sextillius, som Marius håbede ville vise ham nåde og måske endda yde ham hjælp. Men næppe var han nået frem, førend et sendebud ankom fra guvernøren: "-Guvernør Sextilius forbyder dig, Marius, at sætte fod i Afrika", sagde sendebuddet og adviserede Marius om, at guvernøren ville behandle ham som en fjende af Rom, hvis han ikke forføjede sig bort. Marius svarede ikke. Han savnede ord til at beskrive sin sorg og sin vrede, skriver Plutarch, og sendebuddet spurgte ham da, hvilket svar han skulle bringe til guvernøren. Marius drog et dybt suk og sagde de gribende ord: "-Sig til din herre, at du har set Gaius Marius sidde i landflygtighed blandt Karthagos ruiner!" Marius skjulte sig på en lille ø ud for Afrikas nordvestlige kyst, og der opholdt han sig endnu, da der kom bud fra Rom om, at Sulla og hans tropper havde forladt hovedstaden for at drage i krig mod Mithridates. Marius fik skibslejlighed og landede på Etruriens kyst, hvor han samlede en hær bestående af tidligere soldater, sympatisører og frigivne slaver. I Rom var Sullas konservative partifælle Gnæus Octavius konsul sammen med den radikale Lucius Cornelius Cinna, og i Sullas fravær udbrød der kampe mellem de to`s respektive støtter. Cinna blev fordrevet; han sluttede sig til Marius og hans stadigt voksende hær, og efter en kort belejring lå Rom for Marius' fødder. Senatet sendte bud til Cinna og Marius om at komme ind i byen med fred og spare befolkningen for flere blodsudgydelser, og Cinna svarede budbringeren i en venlig tone. Men Marius stod tavs og truende ved hans side, og da Roms porte blev åbnet, og Cinna gjorde sit indtog, forblev Marius udenfor byen. "-Jeg er bandlyst fra mit land ved lov", sagde han, og derfor måtte han kræve en ny lov, der tilbagekaldte den gamle. Det krav fik han opfyldt, og så tog Gaius Marius Rom i sin besiddelse. Besat af hævntørst lod den gamle mand sine tropper dræbe alle, som i mindste måde kunne mistænkes for at være tilhængere af Sulla og det konservative parti. Plutarch fortæller, at alle, hvis hilsen Marius ikke besvarede, blev hugget ned på stedet, og Marius' bander myrdede, plyndrede og skændede i hele byen. Cinna væmmedes ved blodbadet, der snart bredte sig til det meste af Italien, og de mere fornuftige blandt Marius' tilhængere var fortvivlede over myrderierne. Men Marius var ikke færdig med at hævne sig på de spotske optimater, der gang på gang havde mindet ham om hans sociale underlegenhed. "-Han gengældte hvert nålestik med et dolkestød", skriver den tyske historiker Mommsen, og da hans hævntørst var svalet i blodbadet, lod Marius sig for syvende gang udråbe til konsul. Men nu kom der bud til Rom om, at krigen med Mithridates var forbi, og Marius levede i stadig frygt for, at Sulla skulle komme tilbage. "Løvens hule er farlig," sagde han, "skønt løven ikke er der". Han gav sig til at drikke umådeholdent, fortæller Plutarch, og ti dage inde i hans syvende konsulat stødte sygdom til. Gaius Marius døde, formentlig af lungebetændelse, den 13. januar år 86 f.v.t. Han blev halvfjerds år gammel. I tre år levede romerne i relativ fred og ro; så vendte Sulla tilbage fra øst. Cinna blev dræbt af sine egne tropper, Marius' søn faldt i kamp ved Praeneste øst for Rom, og så fulgte Sullas diktatur. Kategori:Antikken ja:ガイウス・マリウス

Karthago

Kartago var en koloniby som blev grundlagt af de handelsfarende føniker. Byen blev grundlagt i 814 f.Kr. i det nuværende Tunisien, tæt på landets hovedstad, Tunis. Med dens lokalitet ved Middelhavet, var Kartagos første leveår defineret ved et opgøre mellem de maritime og landsbesiddende familier. Selv ved byens afhængighed af handel, styrede de maritime familier regeringen, og igennem det 6. århundrede f.Kr. begyndte Kartago at øge sin dominans over det vestlige Middelhav. Handelsmænd og opdagelsesrejsende etablerede et netværk af handel, voksende velstand og magt til bystaten. I det tidlige 6. århundrede f.Kr. skulle Hanno angiveligt have sejlet ned langs Afrikas kyst, måske helt til Sierra Leone. Men under under lederen Malchus, begyndte byen en systematisk erobring af både det indre Afrika og kystområderne. Ved begyndelsen af det 5. århundrede f.Kr. var Kartago det handelsmæssige centrum i regionen, en stilling som den beholdt indtil Roms endelige sejr ca. 300 år senere. Byen havde erobret de gamle territoriale fønikiske kolonier og de libyske stammer. Derfra spredte den sin magt og kontrol fra det nuværende Marokko og helt til Ægypten. Endvidere var Sardinien, Malta og den vestlige del af Sicilien. Der var også oprettet kolonier i Iberien (Den Iberiske Halvø). Kategori:Antikken ja:カルタゴ ko:카르타고

88 f.Kr.

Århundreder: 2. århundrede f.Kr. - 1. århundrede f.Kr. - 1. århundrede Årtier: 130'erne f.Kr. 120'erne f.Kr. 110'erne f.Kr. 100'erne f.Kr. 90'erne f.Kr. - 80'erne f.Kr. - 70'erne f.Kr. 60'erne f.Kr. 50'erne f.Kr. 40'erne f.Kr. 30'erne f.Kr. År: 93 f.Kr. 92 f.Kr. 91 f.Kr. 90 f.Kr. 89 f.Kr. - 88 f.Kr. - 87 f.Kr. 86 f.Kr. 85 f.Kr. 84 f.Kr. 83 f.Kr. ----

Begivenheder


-

Født


-

Dødsfald


- 88 f.Kr.

81 f.Kr.

Århundreder: 2. århundrede f.Kr. - 1. århundrede f.Kr. - 1. århundrede Årtier: 130'erne f.Kr. 120'erne f.Kr. 110'erne f.Kr. 100'erne f.Kr. 90'erne f.Kr. - 80'erne f.Kr. - 70'erne f.Kr. 60'erne f.Kr. 50'erne f.Kr. 40'erne f.Kr. 30'erne f.Kr. År: 86 f.Kr. 85 f.Kr. 84 f.Kr. 83 f.Kr. 82 f.Kr. - 81 f.Kr. - 80 f.Kr. 79 f.Kr. 78 f.Kr. 77 f.Kr. 76 f.Kr. ----

Begivenheder


-

Født


-

Dødsfald


- 81 f.Kr.

Diktator

Diktator - øverste magthaver i et diktatur. Ambrose Bierce, Djævelens ordbog: "Diktator - overhoved for en stat, der foretrækker despotiets pest frem for demokratiets kolera". Kategori:Politiske systemer Kategori:Regenters titler ja:独裁者

78 f.Kr.

Århundreder: 2. århundrede f.Kr. - 1. århundrede f.Kr. - 1. århundrede Årtier: 120'erne f.Kr. 110'erne f.Kr. 100'erne f.Kr. 90'erne f.Kr. 80'erne f.Kr. - 70'erne f.Kr. - 60'erne f.Kr. 50'erne f.Kr. 40'erne f.Kr. 30'erne f.Kr. 20'erne f.Kr. Årstal: 83 f.Kr. 82 f.Kr. 81 f.Kr. 80 f.Kr. 79 f.Kr. - 78 f.Kr. - 77 f.Kr. 76 f.Kr. 75 f.Kr. 74 f.Kr. 73 f.Kr. ----

Begivenheder


-

Født


-

Dødsfald


- Sulla, romersk diktator. 78

Pompejus

Gnæus Pompejus Magnus. (Alternativ dansk stavemåde: Pompeius) (Latin: POMPEIVS•MAGNVS) f. sept. 29, 106 f.Kf. d. sept. 29, 48 f.Kf.) Pompejus kaldet Pompejus den Store var en romersk hærfører og politiker fra den sene republiks tid. Ny Carlsberg Glyptotek i København har en af de få originale marmorbuster af Pompejus.

Eksterne henvisninger


- [http://www.glyptoteket.com/13743415-E247-499E-8E01-C1468A5FCFD4.W5Doc?frames=no&ItemID=53549&ItemIDs=undefined Pompejus på Ny Carlsberg Glyptoteket] Kategori:Antikken

Julius Caesar

Gajus Julius Cæsar (12. juli 100 f.Kr. - 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand. Hans erobring af Gallien i Frankrig udbredte det romerske imperium helt til Atlanterhavskysten, en bedrift hvis konsekvenser er tydelige helt op til i dag. Cæsars militære bedrifter er dog kun kendt fra hans egne rapporter til senatet. Rapporterne skulle begrunde, at han fortolkede sine ordrer meget bredt. Hans grundlæggelse af en regering under det første triumvirat endte den romerske republik. Han blev senere diktator på livstid og udarbejdede mange reformer, både sociale og politiske. Reformarbejdet blev brat stoppet da han blev myrdet. Mange af hans reformer blev senere ført ud i livet af kejser Augustus.

Baggrund og tidlige år

Julius Cæsar blev født ind i en kendt og meget gammel aristokratisk familie i Rom, der ifølge overleveringen kunne spores helt tilbage til forfaderen Julius, søn af den trojanske prins Æneas, der ifølge myten var søn af Venus. I 45 f.v.t. byggede Julius Cæsar et tempel for Venus Genetrix i Rom, for at understrege sin egen mytiske forbindelse til guden. Cæsars familie var dog ikke rig i forhold til Roms adelige, og ingen i familien havde i mands minde udrettet større ting. Cæsars far døde tidligt, men hans mor, Aurelia, sørgede godt for Cæsars uddannelse. Cæsar giftede sig i 84 f.v.t. med Cornelia, datter af Cinna. Det var et politisk ægteskab, der senere førte til mange problemer da diktatoren Sulla beordrede ham til at lade sig skille i 82 f.v.t. Cæsar nægtede og forlod klogt Rom for at tjene militæret i Asien og i Cilicia på sydøstkysten af nutidens Tyrkiet. Først i 78 f.v.t. vendte han tilbage da Sulla døde og begyndte da sin politiske karriere som anklager. Cæsar rejste til Rhodos for at studere filosofi (naturvidenskab på den tid) og blev på vejen dertil kidnappet af pirater. Han lovede piraterne at han nok skulle sørge for at de blev fanget og henrettet. I fangenskabet overtalte han sine fangevogtere til at forhøje hans løsepenge, hvilket øgede hans prestige i Rom. Da han var blevet frigivet, organiserede han en flåde, fangede piraterne og lod dem blive korsfæstet nøgne.

Karrieren

Efter at have opnået positionen quaestor i Spanien i 69 f.v.t. blev Cæsar valgt til curule aedile i 65 f.v.t., til pontifex maximus i 63 f.v.t. og til praetor i 62 f.v.t. Hvis han havde en finger med i spillet i Catilinas sammensværgelse i år 63 f.v.t., efterlod det ingen varig skade på hans karriere. Da Cæsars kone Cornelia døde i 68 f.v.t. giftede han sig med Pompeia, Sullas barnebarn, men måtte lade sig skille i 62 f.v.t. på grund af en skandale (en undskyldning?). I 61 f.v.t. arbejdede Cæsar som guvernør i provinsen Hispania Ulterior, og i 60 f.v.t. blev han valgt til konsul. I 59 f.v.t. indgik Cæsar en alliance med to andre ledende politikere: Marcus Licinius Crassus og Gnæus Pompejus Magnus. Crassus var den rigeste mand i Rom, Pompejus var den mest succesrige hærfører. Cæsar bidrog i alliancen med sin politiske popularitet og sit drive. Pompejus giftede sig med Cæsars datter Julia Caesaris. Denne første uofficielle alliance er senere blevet kaldt "Det første triumvirat". Triumviratet signalerede som tidligere nævnt enden på den romerske republik. De tre magtfulde mænd delte i 56 f.v.t. Romerriget imellem sig: Cæsar fik Gallien, Pompejus fik Spanien og Crassus fik Syrien. Allerede i 58 f.v.t. blev Cæsar guvernør over Gallien. Som prokonsul i Gallien fra 58 til 49 f.v.t. førte han krig mod forskellige folk. Han besejrede helvetierne i 58 f.v.t., det belgiske forbund i 57 f.v.t., og i 55 f.v.t. forsøgte han at invadere England. I 52 f.v.t. besejrede han en union af gallere. Alle disse fremstød blev rapporteret til senatet, rapporter som er bevaret i afskrifter. Crassus blev dræbt i 53 f.v.t. i kamp med partherne, og derefter udbrød en tvist mellem Cæsar og Pompejus, da Pompejus blev i Rom og fik mere og mere magt. I 50 f.v.t. blev Cæsar af senatet beordret til at opløse sin hær. Men Cæsar nægtede, og borgerkrig brød ud. Han krydsede floden Rubicon den 10. januar 49 f.v.t. med ordene "terningen er kastet" (latin: jacta est alea) og forfulgte derefter Pompejus til Brundisium, i håbet om at lappe sammen på deres ti år gamle aftale. Men Pompejus undgik ham, og han udførte en utrolig 27-dages march til Spanien, for at udradere Pompejus' folk der. Derefter vendte Cæsar tilbage østpå, for at udfordre Pompejus i Grækenland. Den 10. juli 48 f.v.t. undgik Cæsar med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus. Men ved Farsalos i Grækenland lykkedes det ham at slå Pompejus. Cæsar blev konsul i 4 år, mens Pompejus flygtede til Ægypten, hvor han blev myrdet af en officer under Ptolemaios XIII af Ægypten.

Diktatortiden

Men Cæsar var ikke tilfreds. Han tog til Ægypten, hvor han støttede Kleopatra VII, der blev hans kone under ægyptisk lov (ikke under romersk lov). Medens han med sine få tropper opholdt sig i Alexandria, udbrød der et oprør, hvorved Cæsar kom i den yderste fare og længe blev holdt indespærret (alexandrinske krig oktober 48-marts 47). Først da der kom undsætning, slap Cæsar ud. Hans næste foretagende var at berolige Orienten, hvor Mithridates' søn Farnaces havde generobret sit fædrene rige Pontus. Cæsar tilendebragte felttoget i 5 Dage og meldte sejren til en ven i Rom med de ord: veni, vidi, vici, »jeg kom, så og sejrede« (august, 47). Cæsar fortsatte med at bekæmpe Pompejus' støtter i Afrika ved Thapsus i 46 f.v.t. og i Spanien ved Munda i 45 f.v.t. I 46 f.v.t. blev Cæsar i en ti-års-periode diktator. I 44 f.v.t blev han erklæret diktator og konsul på livstid og blev kaldt Pater Patriae (Landsfader). Han tog også titlen Imperator. Hans kalenderreform byggede på solåret istedet for måneåret og er stadig grundlag for den kalender vi benytter idag. Måneden juli blev opkaldt efter ham og bærer hans navn den dag i dag. Han grundlagde over 20 kolonier i Gallien, Spanien og i Nordafrika og arrangerede kornuddeling til de fattige i Rom. Statuer af ham blev opstillet på linje med de oldgamle konger, og han havde en gylden trone i senatet og på tribunatet. Cæsars arrogance og ambitioner om at blive en ny Alexander den Store gjorde ham upopulær, og hans ligemænd stolede ikke på ham. Han blev myrdet den 15. marts i 44 f.v.t. i Pompejus' Teater (hvor senatet mødtes efter at senatshuset var nedbrændt). Han blev stukket ned af en gruppe på godt 60 sammensvorne, der forsøgte at bevare den demokratiske republik i modsætning til Cæsars monarki. Imellem de sammensvorne var der ifølge en sen overlevering også Cæsars adopterede søn Marcus Junius Brutus som var efterkommer af den Brutus som dræbte den sidste romerske konge, og derved oprettede den romerske republik. Cæsar faldt for fødderne af en statue af Pompejus og hans berømte sidste ord var: "Også du, min søn?".
Ifølge overleveringen havde Cæsars kone, Calpurnia, som han giftede sig med i 59 f.v.t., advaret ham aftenen før, men Cæsar havde svaret "Der er intet at frygte, ud over frygten selv".
Mere korrekt er det at sige, at ved at lade sig vælge som livsvarig diktator, kunne han kun afsættes ved at blive myrdet. Efter Cæsars død udbrød en magtkrig mellem hans adopterede søn, den 18-årige Gajus Octavianus, kaldet Octavian, Cæsars medarbejder og medkonsul Marcus Antonius og Cæsars mordere sammen med Brutus og dennes svoger Gajus Cassius Longinus. Antonius besejrede Cæsars mordere, men faldt i unåde i Rom, da han allierede sig med Kleopatra. Octavian vandt derfor magtkampen i 31 f.v.t. og blev i 27 f.v.t. den første romerske kejser under navnet Augustus Cæsar.

Personlige oplysninger

Som én af oldtidens mægtigste mænd og mest alsidige begavelser har Cæsar altid vakt historikernes interesse. Han synes at have været en fremragende militærbegavelse, der kunne vise personligt mod, en dygtig og flersidet administrator og i det store hele en elskværdig og relativt human politiker – hvad der dog ikke udelukkede brutalitet og hensynsløshed under krige, f. eks. i Gallien. Derimod er det stadig ikke lykkedes at få et fast billede af hans politiske ideer. Her har han skiftevis stået som en ren opportunist, der tog enemagten under dække af ”demokratiske hensyn”, eller som en overklasseidealist der ville folkets vel gennem et diktatur. Cæsar var kendt som en produktiv og energisk forfatter, mest af historiske og selvbiografiske værker. Hans hovedværk er Commentarii de Bello Gallico (da. Cæsars Gallerkrig), hvori han i tredje person fortæller om sin erobring af Gallien, den er et hovedværk i latinsk litteratur, stadig anvendt som lærebog i skolerne og en hovedkilde til periodens historie, selv om den naturligvis er subjektiv. Skønt velskrevet giver den ikke noget personligt indtryk af Cæsar. Desuden skrev han om borgerkrigen (Commentarii de Belli Civili), mens et par andre værker med dette emne er skrevet af andre og tillagt ham. Han vides at have skrevet flere digte og skrifter hvor han er talsmand for et smukt skriftsprog, mens hans mange taler er gået tabt. Navnet Cæsar (egl. udtalt "kæsar") er bevaret på mange sprog som synonym for en leder. Den tyske titel Kaiser og den russiske titel zar kommer begge fra ordet Cæsar. På rosettastenen findes en ægyptisk cartouche, der er blevet oversat til k-e-s-r-s, og som skulle være i familie med det latinske ord. Man mener det latinske ord Cæsar er afledt af et persisk ord. Kejsersnit hedder på latin sectio caesarea, angiveligt opkaldt efter Cæsar, men det er nok en misforståelse.

Eksterne henvisninger/kilder


- Peter Ørsted: Gajus Julius Caesar. Politik og Moral i det Romerske Imperium, Kbh. 1994
- Erik Christiansen, Romersk historie, Århus, 1995, side 105-110.
- McKay, Hill og Buckler, A History of Western Society, Boston 1995, side 154-156.
- Povl Engelstoft i Hagerups illustrerede konversationsleksikon, København 1948, 2. bind, side 551-552.
- [http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0400.html Salmonsens konversationsleksikon/Cæsar] Kategori:Antikken Kategori:DK5 91.47 ja:ガイウス・ユリウス・カエサル ko:율리우스 카이사르 simple:Julius Caesar

Google search

:This article is about the search engine. For the corporation, see Google, Inc.; for the underlying technology, see Google platform; for other uses see Google (disambiguation). Google (disambiguation) Google is a search engine owned by Google Inc. whose mission statement is to "organize the world's information and make it universally accessible and useful." The largest search engine on the web, Google receives over 200 million queries each day through its various services. In addition to its tool for searching webpages, Google also provides services for searching images, Usenet newsgroups, news websites, videos, searching by locality, maps, and items for sale online. As of June 2005, Google has indexed 8.05 billion web pages, 1.3 billion images, and over one billion Usenet messages — in total, approximately 10.4 billion items. It also caches much of the content that it indexes. Google operates other tools and services including Google News, Google Suggest, Froogle, and Google Desktop Search. See list of Google services and tools for a complete list.

History

The Google search engine began as a research project in early 1996 by Larry Page and Sergey Brin, two Stanford University graduate students who developed the theory that a search engine based on a mathematical analysis of the relationships between websites would produce better results than the basic techniques then in use. It was originally nicknamed "BackRub" because the system checked backlinks to estimate a site's importance. Convinced that the pages with the most links to them from other highly relevant web pages must be the most relevant ones, Page and Brin decided to test their thesis as part of their studies, and laid the foundation for their search engine. The web site called "Google!" (with an exclamation mark) went live at the domain name google.com. They formally founded their company of the same name, Google Inc., on September 7, 1998 in a friend's garage in Menlo Park, California. Brin's lack of interest in writing HTML code used for designing web pages meant that the site's design used a minimal interface. Google introduced advertisements in 2000, which were sold by the keyword so that they would be more relevant to the end user, and the ads were text-based in order to reduce loading time and to keep the page uncluttered. In September 2001, Google's ranking mechanism PageRank was awarded a U.S. patent. The patent was officially awarded to Stanford University and lists Lawrence Page as the inventor. At its peak in early 2004, Google handled upwards of 80 percent of all search requests on the Internet through its website and clients like Yahoo!, AOL, and CNN. Google's share of web search fell in 2004 when Yahoo! dropped Google's search technology in favor of their own. The Google search site includes humorous features such as cartoon modifications (called "Google Doodles") of their logo for special occasions, the option to display the site in fictional or humorous languages such as Klingon and Leet, and April Fool's Day jokes about the company. It has been conjectured that Google's future is personalized searches, using the data that is gathered from their Orkut, Gmail, and Froogle products to give results based on an individuals previous actions. In fact, there is a Personalized Google Search Beta in Google Labs, the experimental section of the site.

The name "Google"

Etymology

The name "Google" is an accidental misspelling of the word googol, which was coined in 1938 by Milton Sirotta, nephew of mathematician Edward Kasner, to refer to the number represented by 1 followed by a hundred zeros, 10^. Google's use of the term reflects the company's mission to organize the immense amount of information available on the Web.

Trademark and domain names

"To google," as a verb, has come to mean "to search for something on Google"; because of Google's popularity (in January 2005, 52 percent of all web searches , but was as high as 80 percent) it has also generically come to mean "to search the web." Google officials have discouraged this usage of the company's name out of fear of trademark dilution, as it could lead to their name becoming a genericized trademark. To prevent domain hijacking by unaffiliated third parties, Google has purchased the redirecting rights to several similar-sounding domain names like gogle.com, googel.com, etc. See external links below for other domain names owned by Google. The registration of other domain names to prevent hijacking and for humorous purposes is by no means restricted to Google.

The search engine

Index size


- ~ 1998: ~ 25,000,000
- August 2000: 1,060,000,000
- January 2002: 2,073,000,000
- February 2003: 3,083,000,000
- September 2004: 4,285,000,000
- November 2004: 8,058,044,651 web pages, 880,000,000 images, 845,000,000 Usenet messages, 4,500 news sources
- June 2005: 8,058,044,651 web pages, 1,187,630,000 images, 1 billion Usenet messages, 6,600 print catalogs, 4,500 news sources (source: Internet Archive , GoogleBlog , Google Groups , Google Catalogs )

Physical structure

Google employs data centers full of low-cost commodity computers running a custom Red Hat Linux in several locations around the world to respond to search requests and to index the web. The server farms in the data centers are built using a shared nothing architecture. The indexing is performed by a program named Googlebot, which periodically requests new copies of web pages it already knows about. The more often a page updates, the more often Googlebot will visit. The links in these pages are examined to discover new pages to be added to its internal database of the web. This index database and web page cache is several terabytes in size. Google has developed its own file system called Google File System for storing all this data. Please see Google platform regarding the number of Google's servers and their hard- and software.

Programming technology

Google use their own concept for distributing the task of processing collected data. Chunks from the Google File System of typically 64 MB are processed by the MapReduce framework. This framework makes it possible to apply the map and reduce concepts from functional programming languages across the data stored in the GFS. First a function is mapped across the collected data, then the result is reduced. For example a function extracting the hostname of the URL can be mapped across all pages, it is then sorted and reduced, yielding a figure of how many times a certain hostname has occurred. All mapping and reducing is massively parallelized across the nodes and fault tolerant, so if nodes crash or misbehave during map reduction, work is moved over to another machine.

PageRank and indexing

Google uses an algorithm called PageRank to rank web pages that match a given search string. The PageRank algorithm computes a recursive figure of merit for web pages, based on the weighted sum of the PageRanks of the pages linking to them. The PageRank thus derives from human-generated links, and correlates well with human concepts of importance. Previous keyword-based methods of ranking search results, used by many search engines that were once more popular than Google, would rank pages by how often the search terms occurred in the page, or how strongly associated the search terms were within each resulting page. In addition to PageRank, Google also uses other secret criteria for determining the ranking of pages on result lists. Google not only indexes and caches HTML files but also 13 other file types , which include PDF, Word documents, Excel spreadsheets and plain text files. Except in the case of text files, the cached version is a conversion to HTML, allowing those without the corresponding viewer application to read the file. Google may have difficulty indexing some websites, in particular those that use frames, links embedded within JavaScript or Java, or complex URLs with more than six variables in the query string. Google offers an explanation why some web pages haven't been included . Users can customize the search engine somewhat. They can set a default language, use "SafeSearch" filtering technology (which is on 'moderate' setting by default), and set the number of results shown on each page. Google has been criticized for placing long-term cookies on users' machines to store these preferences, a tactic which also enables them to track a user's search terms over time. For any query (of which only the 32 first keywords are taken into account), up to the first 1000 results can be shown with a maximum of 100 displayed per page. Despite its immense index, there is also a considerable amount of data in databases, which are accessible from websites by means of queries, but not by links. This so-called deep web is minimally covered by Google and contains, for example, catalogues of libraries, official legislative documents of governments, phone books, etc. As an April Fool's parody of PageRank, Google introduced an explanation of something called "PigeonRank"

Google optimization

phone booking.]] Since Google is the most popular search engine, many webmasters have become eager to influence their websites' Google rankings. An industry of consultants has arisen to help websites raise their rankings on Google and on other search engines. This field, called search engine optimization, attempts to discern patterns in search engine listings, and then develop a methodology for improving rankings. One of Google's chief challenges is that as its algorithms and results have gained the trust of web users, the profit to be gained by a commercial web site in subverting those results has increased dramatically. Some search engine optimization firms have attempted to inflate specific Google rankings by various artifices, and thereby draw more searchers to their clients' sites. Google has managed to weaken some of these attempts by reducing the ranking of sites known to use them. Search engine optimization encompasses both "on page" factors (like body copy, title tags, H1 heading tags and image alt attributes) and "off page" factors (like anchor text and PageRank). The general idea is to affect Google's relevance algorithm by incorporating the keywords being targeted in various places "on page," in particular the title tag and the body copy (note: the higher up in the page, the better its keyword prominence and thus the ranking). Too many occurrences of the keyword, however, cause the page to look suspect to Google's spam checking algorithms. One "off page" technique that works particularly well is Google bombing in which websites link to another site using a particular phrase in the anchor text, in order to give the site a high ranking when the word is searched for. Google publishes a set of guidelines for a website's owners who would like to raise their rankings when using legitimate optimization consultants . The New Zealand DMA offers a more comprehensive guide to SEO ethics standards .

Services and tools

:Main article: List of Google services and tools Google offers a number of tools and services. Some, such as Google's calculator, stock quotes and weather results are integrated into what they call the "OneBox", meaning they appear in-line with other search results . The name is based on an ideal of all information being available from the one search box. Many of Google's other services are based on applying search technology to other sources of data. Examples of this are Google Image Search, Google News, and Google Video, as well as Froogle, their catalog searching service. However, many of these services have become integrated as OneBox results and now appear in normal search results as well as having their own pages. Google also provides other related services that are not directly related to searching. These include their AdSense and AdWords targeted text advertising services, Gmail, Blogger web-logging service and Google Web Portal a beta web service similar to My Yahoo. Lastly, there are a number of tools written by Google to interact with their search and services. As of February 2005, these have been written exclusively for the Microsoft Windows operating system. Such tools include Google Desktop, Google Deskbar, Google Toolbar (for IE and also as a Firefox extension), Gmail Notifier, Google Earth and Google Talk.

Jargon

; SEO : Search Engine Optimization ; To google : to search something using google (also, to seek information on someone by entering their full name or other information) ; Googler : a person who uses Google's features very efficiently. Mostly uses the "I am feeling lucky" button when searching. Fan of a google. 'Googler' is sometimes also used for "Expert Online Searcher". Also, a full-time google employee. ; Noogler : New Googler ; Googlosophy : The science of Google ; Googlenym, Googlonym, Memomark, Google URL : A mental bookmark expressed as Google search ("go to my site by entering 'John Doe Chicago' into Google"). A phrase or group of random key words for which a Google search returns a corresponding page. ; SERPs : Search Engine Result Pages ; Nigritude ultramarine, SERPs, Seraphim Proudleduck, Mangeur de cigogne : SEO competitions ; Blackhat SEO : search engine optimization using dirty tricks such as linkfarms, wiki or guestbook spamming, and so on ; Googledork : A person who accidentally exposes information to the web by placing it into a location spidered by Google. ; Whitehat SEO : search engine optimization using enhanced content, improved accessibility and usability, unique page titles, non-JavaScript linking methods, and so on ; Google-proof : search-phrase delivering exactly the intended result while searching with google ; Sandbox Effect : The name given to the phenomenon in which Google filters (from its results) websites created after March 2004. ; Google bomb : An attempt to influence the ranking of a given site in results returned by the Google search engine. Also known as Google wash. ; Blue Red Yellow Blue Green Red : synonym of Google (from the colors of their logo) ; Googlewhack : A search using two dictionary-valid (underlined by Google) words that only results in one hit.

Games with Google


- In Googlewhack you attempt to find two words that produce exactly one search result.
- In Google Talk Game, google searches are used to complete a beginning of a sentence with words, leading to amusing or interesting results.
- In Googlefight, you pit two keywords against each other to find which one has more results.
- In [http://grant.robinson.name/projects/guess-the-google/ Guess The Google], you attempt to guess which search term resulted in the displayed images.

Books


- Google Hacks from O'Reilly is a book containing tips about using Google effectively. Now in its second edition. ISBN 0596008570
- Google: The Missing Manual by Sarah Milstein and Rael Dornfest (O'Reilly, 2004). ISBN 0596006136
- How to Do Everything with Google by Fritz Schneider, Nancy Blachman, and Eric Fredricksen (McGraw-Hill Osborne Media, 2003). ISBN 0072231742
- Google Power by Chris Sherman (McGraw-Hill Osborne Media, 2005). ISBN 0072257873

See also


- Dennis Hwang
- elgooG
- Gmail
- Google Watch
- Googlewhack
- Peter Norvig
- List of search engines

References


- [http://www.onestat.com/html/aboutus_pressbox21.html Statistics]
- [http://labs.google.com/personalized Personalized Google Search]
- [http://www.iht.com/articles/2005/01/30/business/google31.html International Herald Tribune article]
- [http://web.archive.org/web/%2a/google.com Internet Archive copy of google.com]
- http://googleblog.blogspot.com/2005/02/get-picture.html
- http://groups-beta.google.com/intl/en/googlegroups/about.html
- http://catalogs.google.com/
- [http://www.google.com/help/faq_filetypes.html Filetypes FAQ]
- [http://www.google.com/webmasters/2.html Exclusion of pages explanation]
- [http://www.google.com/technology/pigeonrank.html Pigeonrank explanation]
- [http://www.google.com/webmasters/guidelines.html guidelines]
- [http://www.dma.co.nz/pdfs/Standards_for_Search_Engine_Marketing.pdf SEO ethics standards]
- [http://www.google.com/help/interpret.html OneBox]
- [http://blog.searchenginewatch.com/blog/050207-082648 searchenginewatch.com article]

External links


- [http://www.google.com/ Google website]
- [http://www.google.com/options/index.html Google Services]
- [http://www.google.com/language_tools Google Language Tools]
- [http://www.google.com/holidaylogos.html Google doodles]
- [http://web.archive.org/web/19981111184551/google.com Early Google.com] - Google as on November 11, 1998 from Internet Archive
- Open Directory Project: [http://www.dmoz.org/Computers/Internet/Searching/Search_Engines/Google/ Google]
- [http://web.archive.org/web/19980502040303/google.stanford.edu Original Stanford.edu Google] - Google on Stanford.edu
- [http://www.linksandlaw.com/adwords-pendinglawsuits.htm Overview of lawsuits against Google's AdWord program]
- [http://www.businessweek.com/technology/content/mar2004/tc2004039_1592_tc047.htm Google's Ads -- and Minuses]
- [http://alan.blog-city.com/read/1003011.htm An Evening with Google's Marissa Mayer] - with several facts about Google's history
- [http://www.jdhodges.com/tools/suggest/ Google Suggest for non-javascript browsers]
- [http://whois.webhosting.info/216.239.37.99 List of alternative Google domains]
- [http://googleblog.blogspot.com/ Official Google Weblog]
- [http://www.google.com/intl/en/addurl.html Google accepts submissions for websites that need indexing]
- [http://labs.google.com/papers/mapreduce.html MapReduce article from Google Labs]
- [http://www.rustybrick.com/rustysearch.php The Search Engine Relevancy Challenge] - gives you the top 10 results from Google, Yahoo, MSN and Ask Jeeves, but whites out the name of the Search Engine returning the result. Instead it is possible to vote on a site's relevancy. Site will soon post the results of the experiment.
- [http://www.isedb.com/news/article/765 Google Advanced Search Tips]
-
Category:Internet search engines ko:구글 ja:Google simple:Google th:กูเกิล

nauka bielizna erotyczna Pozycjonowanie tanie latanie, tanie loty seo










































:: RELATED NEWS ::
Tsavo maneaters
In March of 1898, the British East Africa Company led by engineer Lt. Col. John Henry Patterson began building a railway bridge over the Tsavo River in Uganda. During the construction period, many railway workers were killed by two maneless male lions who

Maugli
Maugli (Маугли) is the Russian spelling of Mowgli, and is the title under which Rudyard Kipling's The Jungle Book often appears in Russian translations. The Russian spelling reflects the original pronunciation (according to Kipling the "Mow" of Mowgli rhymes with "cow"), which is often changed in Engli
Wikipedia:Archived delete debates/October 2004

October 1


- Wikipedia:Votes for deletion/Positive internet
- Wikipedia:Votes for deletion/The Magnus
- Wikipedia:Votes for deletion/L'Equipe Nationale de Makossa
- Wikipedia:Votes for deletion/Alonso High School

Albert Bridge, London
The Albert Bridge is a road bridge spanning the River Thames from Chelsea to Battersea in London, England, named in memory of Prince Albert of Saxe-Coburg-Gotha, Prince Consort to Read More...
Bell 222
The Bell 222 is a helicopter made by Bell Helicopter Textron. It is similar in size to the UH-1 Huey but is designed for purely civilian use. It has twin turboshaft engines, a streamlined shape and is available with a retractable
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org