:: wikimiki.org ::

Aurora Borealis

Aurora borealis

Sydlys (latin Aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens ramte atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys. Iltatomer giver syd- og nordlyset de grønne og røde farver, mens f.eks. nitrogen giver blå og violet. Nordlysets farve bestemmes af hvor kraftige de elektrisk ladede partikler er, da der skal forskellig energimængde til at lade et iltatom i forhold til et nitrogenatom.

Nordlys og nordisk mytologi

I den nordiske mytologi har nordlys en helt speciel funktion. Aserne byggede et gærde omkring Midgård for at beskytte menneskene mod jætterne. Dette gærde blev som resten af verden bygget af urjætten Ymers døde krop. Gærdet blev bygget af hans øjenvipper og ses af og til langt mod nord som lyse striber på himlen - også kaldet nordlys.

Se også

- Jordens atmosfære
- Kosmisk stråling

Kilder/eksterne henvisninger

- [http://www.rummet.dk/89000c Rummet.dk]
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys?]
- [http://www.hickerphoto.com/northern-lights-pictures-cat.htm Northern Lights Pictures] Kategori:Meteorologi ja:オーロラ ko:오로라

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden. Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte. Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet. Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.

Udtale

Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk). Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai]. Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser. Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.

Se også

- Lægelatin og Gartnerlatin

Eksterne henvisninger

Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus

Generelle

- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]

Udtale, betydning og stavning

- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]

Kurser

- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]

Ordbøger

- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger] ---- Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia] Kategori:Antikken Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Latein ja:ラテン語 ko:라틴어 simple:Latin language th:ภาษาละติน zh-min-nan:Latin-gí

Elektrisk

Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen, og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet (forkortelse el) eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning". Det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være "elektrisk neutralt". Elektriske fænomener i naturen:
- Lyn
- Kuglelyn. Sandsynligvis induceret af elektricitet.
- Mange dyr som f.eks. næbdyret, hajer og maller er følsomme og har derfor en sans for elektriske felter. Denne sans anvendes til at finde byttedyr.
- Bioelektricitet. Nogle dyr kan også generere et stærkt elektrisk felt som f.eks. elektriske ål, Den afrikanske elektriske malle (Malapterurus electricus), elrokke. Elektricitet kan f.eks. genereres ved hjælp af følgende transducere: Elektrokemiske:
- akkumulatorcelle
- battericelle
- brændselscelle Elektromekaniske:
- dynamo
- piezoelektrisk keramik. Visse elektroniske lightere.
- piezoelektrisk kvarts
- Van de Graaff generator ([http://en.wikipedia.org/wiki/Van_de_Graaff_generator Van de Graaff generator]) Elektroakustiske:
- grammofon pick-up
- hydrofon
- højttaler
- mikrofon Elektromagnetiske (baseret primært på den fotoelektriske effekt):
- lysdiode. En lysdiode kan faktisk virke som en lille solcelle.
- radioantenne
- solcelle Elektrotermiske:
- Peltier element

Se også

- Elektronik
- energi
- Superleder
- Magnetisme
- Elektricitetens historie i Danmark

Eksterne henvisninger

- [http://www2000139.thinkquest.dk/ Thinkquest: elektricitet] Kategori:Fysik Kategori:Elektricitet Kategori:DK5 53.8 ja:電気 ko:전기 simple:Electricity

Partikel

Partikel har flere betydninger. # indenfor naturvidenskab i betydningen lille stofdel. Synonymer: atom, brøkdel, del, enhed, fnug, gran, ion, korn, stump. Orddannelser: sodpartikel, støvpartikel, jordpartikel, partikelaccelerator, partikelfysik. Se også elementarpartikel og Subatomar partikel. # indenfor sprogvidenskab i betydningen ubøjeligt ord, dvs. præpositioner, konjunktioner, udråbsord og visse adverbier. Orddannelser: verbalpartikel. ja:粒子

Magnetfelt

I fysik er et magnetfelt et felt, som omgiver en magnet. Et felt, i denne sammenhæng, er et vektorfelt, som består af vektorer for hvert punkt i rummet, som evt. ændrer sig over tid. Magnetfelter dannes ved ladning i bevægelse. Ladning og et magnetfelt påvirker hinanden gensidigt, når en af dem er i bevægelse i forhold til den anden. Subatomare partiklers kvantemekaniske spin danner også et magnetfelt og dette er kilden til feltet i ferromagnetisme, som er årsagen til almindelige magneters magnetfelt. I fjernsynets billedrør anvendes et magnetfelt genereret af 4 afbøjningsspoler til at afbøje elektroner med. Se billedrør.

Se også

- Magnetisme
- elektromagnetisme
- Elektromotor
- Elektromagnet Kategori:Fysik ja:磁場

Spiral

#Snoning som fjeder. #I matematikken skelner man mellem en spiral, som er en plan kurve, og en skruelinje, som er en rumkurve. #Svangerskabsforebyggende middel; Se spiral (prævention). #Brugt analogt om ethvert udviklingsforløb, når det består af cykliske gentagelser og dog rummer forandringer over tid. (Se dialektik)

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Jordens atmosfære

Tilbage til geografi, meteorologi eller økologi ---- Jordens atmosfære består af forskellige luftarter. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer. alge

Atmosfærens virkning

Atmosfæren beskytter livet på jorden ved at absorbere solens ultraviolette stråler (al UVC og næsten al UVB), forstøve meteorer, forstøve kometer, absorbere solvind og kosmisk stråling. Herudover reducerer atmosfæren temperaturforskellene mellem nat og dag samt udligner globalt set temperaturforskellene mellem områder med relativt indstrålingsoverskud, subtroperne og troperne, og områder med relativt indstrålingsunderskud, de polare egne arktis og antarktis. Dette kaldes den atmosfæriske cirkulation.

Atmosfærens opbygning

Temperaturen i jordens atmosfære varierer med højden over havoverfladen:
- Magnetosfære - ca. 5000 til mere end 60.000 km, regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med den såkaldte solvind. Magnetosfæren strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale væk fra solen. Geostationære satellitter befinder sig i ca. 36.000 km højde over ækvator.
- Ydre Van Allen strålingsbælte - ca. 10.000 - 65.000 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Exosfære - ca. 700 - 5000 km, hvor atmosfæren tynder ud til rummet.
- Indre Van Allen strålingsbælte - ca. 650 - 6.300 km, regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.
- Termosfære - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med højden.
- Ionosfære - regionen indeholder ioner og kan faktisk betegnes som atmosfærens plasmaskjold. Nordlys og sydlys viser sig fra ca. 80 km højde og opefter, i ringformede områder ca. 17° fra de magnetiske poler. Ionosfæren kan underopdeles i:
- F₂-lag (>150 km)
- F₁-lag (>150 km)
- E-lag (95-150 km)
- D-lag (75-90 km)
- Mesopause - Regiongrænse.
- Mesosfære - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med højden.
- Stratopause - Regiongrænse.
- Stratosfære - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger typisk med højden på grund af opfangen ultraviolet stråling (al UVC og næsten al UVB) via stratosfærisk ozon.
- Ozonlaget - eller ozonosfæren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.
- Tropopause - Regiongrænse.
- Troposfære (en del af biosfæren) - Ved polerne: 0 - 7 km, ved ækvator 0 - 17 km, temperaturen falder typisk med højden (barometrisk højdeformel). Mere end 80% af atmosfærens masse er i troposfæren. Det er i troposfæren at der er turbulens. Det skyldes jordoverfladeujævnheder som f.eks. planter og selve overfladen. Herudover sker der opblanding på grund af lufttransport (vinde og jetstrømme), som forårsages af temperaturforskelle. Langt det meste nedbør er i denne region. Her befinder de fleste skyer sig.

Atmosfærens kemi

Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
- 78 % kvælstof (nitrogen)
- 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
- 1 % argon Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder. Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte.

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756.
- [http://scipp.ucsc.edu/outreach/balloon/atmos/The%20Earth.htm The Earth's Atmosphere]
- [http://ssdoo.gsfc.nasa.gov/education/lectures/magnetosphere/index.html The Magnetosphere. Dr. James L. Green]
- [http://www.nasm.si.edu/research/ceps/etp/earth/earth_mag.html Earth's Magnetosphere]
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1124989201748B212 August 25 2005, iol: Meteor dust may affect climate - study] Citat: "...Friction with air molecules stripped away the rock, transforming it into a cloud of dust that trailed from 56 to 18 kilometres in altitude..."
- [http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html DMI: Hvad er Nordlys ?]
- [http://www.cac.yorku.ca/general/intro.html Centre for Atmospheric Chemistry (CAC): What is Atmospheric Chemistry?]
- [http://www-as.harvard.edu/chemistry/trop/publications/jacob2000/text.html January 2000, Harvard University: The Oxidizing Power of the Atmosphere]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://sciencenow.sciencemag.org/cgi/content/full/2005/929/2 29 September 2005, Science Now: Breathing Easier Since the Jurassic] Citat: "...Atmospheric oxygen levels have fluctuated throughout Earth's history..."

Se også

- Bisol, Halo, Kosmisk stråling
- Meteorologi, Klima, Partialtryk
- Drivhuseffekt, Global opvarmning, Menneskeskabte drivhuseffekt (formodet)

Eksterne henvisninger

- [http://www.gammel.rummet.dk/4_DanskIndsats/Cluster/Jordens_rummiljo/body_jordens_rummiljo.html Udforskning af Jordens rummiljø]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22P%E5+sporet+af+E.T.%27s+%E5nde%22 dr.dk: På sporet af E.T.'s ånde]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/jorden.shtm dk4: Jorden]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011205/timed.html Ingeniøren 05/12/2001: Atmosfærens øverste grænse udforskes]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030814/RUMFART/108150031 14.08.2003, Ing.dk: Ozonlaget får det bedre]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Atmospheric_Chemistry/ Atmospheric Chemistry]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/03/030320073502.htm ScienceDaily, 2003-03-20: Surprise! Lightning Has Big Effect On Atmospheric Chemistry]

Radiofoni og ionosfæren

- [http://mitglied.lycos.de/radargrundlagen/wellen/ew18-en.html Propagation of Electromagnetic Waves]
- [http://www.transworldradio.8m.com/tutorial/tech/T3/A.html T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionosphere]
- [http://www.hfradio.com/qst.pdf PDF: Radio Waves and the Ionosphere]
- [http://home.online.no/~polar-ps/telecom.htm Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)] Kategori:Økologi Kategori:Meteorologi ja:大気 ko:대기권 ms:Atmosfera

Atom

Et atom er den mindste bestanddel af et grundstof. Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
I dag ved man, at atomer består af elementarpartikler, men den græske antagelse er korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl. En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte. Der findes flere forskellige modeller der beskriver atomernes struktur blandt andet Bohr's atommodel og bølgemodellen.

Historie

Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verdenen består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størelser og former. Denne teori fik stor modstand. Folk kunne ikke acceptere at alt bestod af atomer, også immaetrialistiske begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien. Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om at verden bestod af de 4 elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket er grunden til at dette blev den dominerende teori. Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev meget integreret i religionen, så man blev betragtet som en kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demikrits teori gik i glemmebogen. Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori. I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, så at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassandi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori. I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til at danne bestemte molekyler.

Se også

- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron Kategori:Kvantemekanik Kategori:Grundstoffer Kategori:DK5 53.22 ja:原子 ko:원자 ms:Atom simple:Atom th:อะตอม

Emission

Emission betyder udledning (eksempelvis drivhusgasser osv.) eller udstråling f.eks. om lys eller radioaktivitet.

Lys

For andre betydninger se: Lys (flod) og Oplysning ---- Lys er sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige øje, men kan også betegne andre former for elektromagnetisk stråling.

Lysets egenskaber

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisering. Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder sjældent kun sender på en frekvens. Synligt lys er spektret mellem bølgelængderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:

farve	bølgelængdeinterval (målt i vakuum)	frekvensinterval
rød	~ 625-740 nm	~ 480-405 THz
orange	~ 590-625 nm	~ 510-480 THz
gul	~ 565-590 nm	~ 530-510 THz
grøn	~ 520-565 nm	~ 580-530 THz
cyan	~ 500-520 nm	~ 600-580 THz
blå	~ 450-500 nm	~ 670-600 THz
indigo	~ 430-450 nm	~ 700-670 THz
violet	~ 380-430 nm	~ 790-700 THz

Spektrets frekvenser udenfor vore øjnes synsopfattelse kaldes ultraviolet eller UV (bølgelængder mindre end ca. 380 nm) og infrarød, kortbølget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (bølgelængder større end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV stråling, men mærke dens senere virkning i form af solbrændthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV stråling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langbølget-IR. Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Selv iagttagere i bevægelse, i forhold til en lyskilde, vil måle den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vakuum c: c = 299.792.458 meter per sekund. Når lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet være mindre og lyset har her kortere bølgelængde end i vakuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret. Studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof benævnes optik.

Måling af lys

Følgende kvantiteter og enheder anvendes til at måle lys:
- lys temperatur
- belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)
- lysstrøm (eng. flux) (SI enhed: lumen)
- lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)

Lyskilder

- termisk stråling (også sortlegeme-stråling)
- glødelamper
- Solens lys
- glødende partikler i flammer (se ild)
- atomiske spektrale emission (emissionslinjer kan enten være stimuleret eller spontan)
- laser og maser (stimuleret emission)
- lysdiode
- gasudladningslamper (neon-skilte, kviksølv-lamper, osv.)
- flammer (lys fra selve de varme gasser, se også ovenfor)
- acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)
- cyklotronstråling
- Bremsstrahlung-stråling
- Cherenkov-stråling
- fluorescens
- fosforescens
- katodestrålerør (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)
- bioluminiscens
- sonoluminiscens
- triboluminiscens
- radioaktivt henfald
- partikel-antipartikel-annihilation

Kilder

- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756

Se også

- fysik
- økologi
- luxmeter

Eksterne henvisninger

- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum...levetid vil være mange gange større end elektriske pærers... (App. Phys. Let. 30/7-01)".
- [http://www.altair.org/ Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum], [http://www.altair.org/specmap.html The Known Spectrum, an explorer's map]
- [http://www.adobe.com/support/techguides/color/colortheory/light.html Adobe: light colortheory]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2001/split/523-2.html Number 523 #2, February 1, 2001, AIP: How Light Gets Through Tiny Holes] Citat: "...Now, two research collaborations independently explain the results by showing that plasmons (themselves collective objects) and the photons of light form a composite object, known as a "surface plasmon polariton."..." Kategori:Fysik Kategori:Elektromagnetisk spektrum Kategori:Økologi ja:光 ko:빛 ms:Cahaya simple:Light th:แสง

Ilt

Ilt eller oxygen er et grundstof, der ved atmosfærisk tryk har gasform. Det optræder som regel som almindelige iltmolekyler med to iltatomer (O₂), men også, i mindre omfang, som ozon med tre iltatomer (O₃). ozon Ilt er nødvendigt for respirationen og dermed for den aërobe udnyttelse af kemisk energi, bundet i organiske forbindelser. Det er væsentligt at huske på, at selv planter har respiration (og altså et iltforbrug), selv om de oftest har en større frisættelse af ilt gennem fotosyntesen. Under særligt lysfattige forhold (for eksempel om natten) eller i kraftig varme kan planters forbrug af ilt overstige deres produktion af ilt. Ozonlaget i stratosfæren er afgørende vigtigt for atmosfærens filtrering af ultraviolet stråling og på den måde gavnligt for alle levende væsner på kloden. Derimod er ozon, når det optræder i jordhøjde, et forureningsproblem, pga. ozons giftige, ætsende natur. Ilt står listet som nr. 8 i det periodiske system. Jordens atmosfære indeholder 20,9% ilt. Det danske navn ilt er dannet af H. C. Ørsted af ordet ild (sammenlign brint). Tidligere blev det kaldt surstof, der ligesom tysk Sauerstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske oxygenium.

Se også

- Joseph Priestley Kategori:Grundstoffer als:Sauerstoff ja:酸素 ko:산소 ms:Oksigen simple:Oxygen th:ออกซิเจน

Nordisk mytologi

Tekst til overskrift

Den nordiske mytologi er en betegnelse for den religion, de overbevisninger og de legender, som var udbredt blandt de nordiske folk før kristendommens indførelse. Hovedkilden til den nordiske mytologi er Sigmund Sigfussons Ældre Edda, som er den eneste samlede autentiske kilde, der endnu er nedskrevet, mens asatroen blev praktiseret og var virksom. Den øvrige og senere viden om nordisk mytologi, som skyldes skjalden Snorri Sturlusson, er præget af en række fejl, som skyldes kristendommens og kirkens indflydelse. Snorri Sturlusson nedskrev tidligere tiders mundtligt overleverede gude- og heltesagn i Yngre Edda. Edda. Andre væsentlige kilder er Saxo Grammaticus' Gesta Danorum ('Danernes Historie'), og Adam af Bremens beretning om Nordens historie og geografi. Nordisk mytologi er således i høj grad præget af middelalderlig skjaldekundskab, nedskrevet af en senere tids munke og krønikeskrivere, med en kristen eller romantisk historiekonstruktion for øje. Adam af Bremen skrev sit værk på bestilling af biskoppen af Hamburg-Bremen, og Saxo dokumenterede i Gesta Danorum den danske kongemagts rødder tilbage til sagnkongernes tid, og gav derved den daværende danske kongemagt en historisk begrundelse og legitimation. Udover det skriftlige materiale findes en del ikke-skriftlige kilder, der supplerer den islandske Edda. Arkæologiske fund og bevarede nordiske runesten udgør et værdifuldt materiale, som i skrift og afbildning forholder sig til Guder og elementer af det verdensbillede, vi præsenteres for i Edda'en. Andre germanske folk har derudover bevaret sagn og myter, som komplementerer de nordiske fortællinger. I moderne tid er den nordiske mytologi ofte blevet brugt i en nationalromantisk sammenhæng, ved f.eks. i digtning og historieskrivning at hævde en særlig nordisk egenart. En vigtig pointe er, at den nordiske mytologi næppe før middelalderens forsøg på at skabe en sammenhængende historie, udgjorde en kulturel enhed, som vi kender det fra eksempelvis kristne institutioner - men snarere en dynamisk syntese af nye og gamle forestilliger, fra et uhyre stort geografisk område, genstand for stadig fornyelse og gendigtning. En lang række af guder, steder og begreber, der indgår i den nordiske mytologi: Guder og gudinder kan opdeles i to grupper, Aser og Vaner. Dog skal det nævnes, at de alle lever i Asgård som medlemmer af den samme enhed. Krigen mellem aser og vaner er i overleveringen for længst overstået. Eller krigen er en senere konstruktion så vanerne er de gamle vane guder og nye indførte guder er aser.

Aser

- Balder, Brage, Bølværk, Delling, Forsete, Hejmdal, Hermod, Høder, Høner, Kvaser, Magni, Mimer, Modi, Od, Odin, Sommer, Svåsud, Thor, Tyr, Ull, Vale, Ve, Vidar den Tavse, Vile, Vinter.

Asynjer

- Eir, Fjørgyn, Fulla, Gefion, Gersimi, Gna, Hlin, Hnoss, Idun, Lofn, Nanna, Saga, Sif, Sigyn, Snortra, Syn, Var, Vår.

Vaner

- Frej, Freja, Frigg, Måne, Njord, Hel, Sol.

Norner

- Skuld, Urd, Verdande.

Helte, mennesker og trælle

- Afi, Amma, Ai, Ask og Embla, Edda, Einherjer, Erna, Fader, Jarl, Karl, Konr, Moder, Røskva, Sigmund, Sigurd Fafnersbane, Skjoldungerne, Snør, Thir, Tjalfe, Træl, Vølsungerne.

Kendte dværge

- Alvis, Andvare, Brisingerne, Brokk, Dvalin (brisingerne), Fafner, Fjalar, Galar, Ivald, Lit, Nordre, Odder, Regin, Reidmar, Sindre, Søndre, Vestre, Østre

Stednavne

- Alfheim, Amsvartner, Asgård, Barre, Bifrost, Ginnungagap, Gnipahulen, Hel, Hnitbjerg, Idasletten, Ifing, Jernskoven, Jotunheim, Midgård, Muspelheim Mørkeskoven, Niflheim, Niflhel, Nordisk kosmologi, Nåstrand, Okolner, Slid, Trudvang, Udgård, Valhalla, Vigrid, Vold, Von

Dyr, uhyrer

- Alstærk, Alsvid, Audhumla, Dain, Draugen, Dvalin (hjort), Dunør, Duratro, Fafner, Fenrisulven, Frejfaxe, Freke, Garm, Gere, Grane, Guldfaxe, Guldtop, Gyldenbørste, Gyldenkam, Hate, Heidrun, Himinhrjod, Hovvarpner, Hrymfaxe, Hugin, Midgårdsormen, Munin, Månegarm, Nidhug, Ratatosk, Rimfaxe, Skinfaxe, Skoll, Sleipner, Svadilfare, Særimner, Tanngrisner, Tanngnjost, Vedfolner

Genstande

- Andvarenaut, Angurvadel, Balmung, Brisingegammen, Draupner, Drome, Eldrimner, Ellida, Faldende fare, Gelgia, Gjallarhornet, Gleipner, Gram, Gridarvol, Gunger, Hunger, Iarngreiper, Løding, Mandshoved, Megingjord, Mjølner, Nagelfar, Rate-bor, Ringhorne, Sult, Yggdrasil, Skridbladner, Skjaldemjød, Svalin, Valgrind.

Gudernes boliger

- Alfheim, Bilskirner, Breidablik, Fensale, Folkvang, Glitner, Himmelbjerget, Noatun, Søkkvabek, Valhal

Overlevende efter ragnarok

- Mennesker: Liv, Livtraser.
- Aser : Balder, Høner, Vidar den Tavse, Vale, Modi og Magni.

Jætter

- Angerboda, Bauge, Bygmesteren, Bergelmer, Bestla, Bøltorn, Elle, Fenja, Gejrrød, Gerd, Gilling, Gjalp, Greip, Grid, Gunlød, Gymer, Hrungner, Hrym, Hræsvælg, Hyndla, Hymer, Hyrrokin, Jernsaxa, Loke, Mundilfare, Narfe, Ni Møer, De, Skade, Skrymer, Surt, Suttung,Tjasse, Trudgelmer, Trym, Tøkk, Udgårdsloke, Vaftrudner, Vølven, Ymer.

Gudemyter

- Balders død, Muren omkring Asgård, Fenrisulven bindes, Frejs elskov, Lokes væddemål med dværgene, Odin stjæler skjaldemjøden, Ragnarok, Rigs vandring, Skabelsen, Thors besøg hos Gejrrød, Thors besøg hos Hymer, Thors brudefærd, Thor hos Udgårdsloke, Thors kamp med Hrungner, Tjasse bortfører Idun,

Begreber

- Asetro, Ragnarok, Vølvens spådom.

Se også

- Græsk mytologi
- Indisk mytologi
- Keltisk mytologi
- Vendisk mytologi
- Vikingetiden
- Edda digtene
- Jagten på Odin
- Nordisk saga

Eksterne henvisninger

- [http://home.earthlink.net/~norsemyths/ Norse Mythology Pictures]
- [http://www.dickinson.edu/~eddyb/mythology/Cover_page.html Germanic Mythology]
- [http://myhome.hanafos.com/~neothor/gallery.htm Into the Norse. Gallery], Hovedadresse: [http://myhome.hanafos.com/~neothor/main.htm Into the Norse]
- [http://www.geocities.com/mytologi2000/ordliste.html Rundtur i den Nordiske Mytologi]
- [http://norsemythology.cybersamurai.net CyberSamurai Encyclopedia - Nordisk mytologi (engelsk)]
- ja:北欧神話 ko:북유럽 신화 ms:Mitos Norse

Aser

I nordisk mytologi er Aserne den ene af de to gudeslægter (den anden slægt er vanerne). Aserne bor i Asgård.

Se også

- Jagten på Odin

Eksterne henvisninger

- Ukendt troværdighed: [http://www.fynhistorie.dk/nye/aserne/index.htm Ase-folkets vandring - Indholdsfortegnelse - af Flemming Rickfors (1. udgave august 2003)] Citat: "...Jeg vil imidlertid vove den påstand, at ifald man filtrerer kristendommen og dens afledede værdinormer fra 1200 tallet ud, så er hvad Sven, Saxo og Snorre nedskriver om os i det store hele sandt. Deres historier, sammenholdt med kinesiske, russiske og græsk/romerske krøniker samt Bibelen, giver et helt anderledes og yderst interessant billede, der må bevares for samtiden og fremtiden...Jeg er kun lægmand inden for dette område, og jeg undskylder derfor på forhånd ifald der er nogle helt åbenlyse kilder jeg burde have medtaget. Da jeg kun beretter en historie, og ikke laver en doktordisputats, har jeg en stor fordel professionelle forskere ikke har..." Kategori:Aser ja:アース神族

Midgård

I nordisk mytologi er midgård menneskernes verden. Her satte guderne menneskene så de kunne dyrke jorden og blive talrige. Men menneskene kom ud af kontrol og nu blander guderne sig ikke i deres gerninger. Midgård ligger som navnet siger i midten. På den ene side ligger Asgård som er gudernes (asernes) verden og på den anden side Jotunheim eller Udgård som er jætternes land. Navnet "Midgård" bliver også brugt i den danske oversættelse trilogien "Ringenes Herre" af J.R.R. Tolkien, som er oversættelsen fra den engelske udgave hvor det hedder "Middle Earth". Da J.R.R. Tolkien havde en stor kærlighed til nordisk mytologi, genbrugte han navnet i sin egen fortælling om Ringen. I Ringenes Herre, er Midgård det kontinent som historien udspiller sig på. Kategori:Steder i nordisk mytologi Kategori:Ringenes Herre ja:ミズガルズ

Menneske

, primat, højere primat, østabe, menneskeabe, abemenneske. ---- abemenneske Ifølge biologer er mennesket (Homo sapiens) et pattedyr og én af de mest succesfulde dyre-arter Jorden endnu har oplevet. Kun visse insektarter af f.eks. myrer er næsten lige så udbredte. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne der gør at arten kan leve og formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske kontinent. Til det skal der dog siges at alle dyr på jorden er lige primitive alle er udviklet lige meget, men i forskellige retninger!

Mennesket i tal

Mennesket har ca. 1,8 m² hud, ca. 400 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m². Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

Kriterier adskillelse mellem dyr og mennesker

Ud fra et religiøst synspunkt, er det der gør mennesket særligt, at det ifølge 1.Mosebog er skabt i Guds billede, hvilket ikke siges om noget andet levende her på jorden. Man har længe forsøgt videnskabeligt at definere mennesket ved at adskiller det fra dyrene. Men indtil nu er alle teorierne kommet mere eller mindre til kort, da man hele tiden kan finde dyr, der har noget der ligner menneskelige egenskaber. Eneste holdbare kriterium er, så vidt vides, at mennesker kan alle tingene på en gang. Eksempler:

Følelser

Nogle mener, at det der gør mennesker specielle er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser.

Værktøj

En anden teori er menneskets evne til at tilvirke og benytte værktøj (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå). Andre pattedyr kan også bruge en slags værtøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med.

Abstrakt tænkning

Evnen til at tænke abstrakt (det kan diskuteres, både om vi er de eneste, der kan det, og om vi virkeligt kan gøre det).

Sprog

Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt). Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på. Et gen kaldet FOXP2 har betydning for talesprog og forståelse af sprog. Genet ses også hos mus og chimpanser, men ikke i hel samme variation. Det er anslået at den menneskelig genvariation er opstået for mindre end 200.000 år siden, dvs. sammenfaldende med opståen af det moderne menneske (moderne Homo sapiens).

Lang barndom

Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er lige så stor som et menneske, så er den voksen på et år. Den lange barndom menes have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur der kræver lang tid at tilegne sig.

Tobenet gang

Man har ment, at mennesket, sammen med fuglen, var enestående ved den tobende gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobende dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor tobenet jordlevende gibbon, da gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Også den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde en tobenet gang, de store menneskeaber har bare videreudviklet den tobende gang til en knogang, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Stor hjerne

Mennesket har en stor hjerne, - dog ikke den største i blandt dyrene, f.eks. har en elefant og en blåhval betydelig større hjerner. Normaliserer man med kroppens større til den såkaldt encefaliseringskoefficient får man dog at mennesket har en meget stor hjerne. Delfiner og dødningehovedaber har dog forholdmæssigt også store hjerne.

Nærmeste slægtninge

Menneskets nærmeste slægtninge i dyreriget er chimpanser, bonoboer, gibboner, orangutanger og gorillaer. Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale (DNA) med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer. Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget at alt peger i retning af at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde fælles stamtræ for ca. 5 millioner år siden. Arten Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i tre underarter: Fortidsmenneskerne "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

Menstruation

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid mener man at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken, kan parre sig med alle hunnerne uden at skulle slå alle ungerne ihjel først, for at få hunnerne i brunst. Hos nogen få monogame abearter har paringen den vigtige sociale funktion, at få hannen til at blive og passe ungene. Hos bonoboen har parringen vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes. Istedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere i mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuelt graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation. Så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Kristendom

Ifølge Bibelen er manden skabt i Guds billede, og var derfor som udgangspunkt nærmest et guddommeligt væsen, som er herre over dyrene og kvinderne. Ved syndefaldet mistede mennesket denne guddommelige status. Det særlige ved mennesket er i denne religion:
- Mennesket har en udødelig sjæl, i modsætning til dyrene, som er ubesjælede ligesom sten.
- Fødselssmerter og menstruation anses for Guds straf til Eva for at have forført Adam til at spise et æble fra Kundskabens træ.

Mytologi

I følge bl.a. den nordiske mytologi og andre tilsvarende mytologier så er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

Se også

- Artefakt
- The missing link
- Læren om kroppen er samlet i faget fysiologi (anatomi).

Eksterne henvisninger

- [http://www.ing.dk/arkiv/001110/europa.html Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forfædre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2554.html Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv mødre]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/2810.html Ing.dk, 05.12.2000, Ældste menneske-aber fundet]
- [http://www.ing.dk/arkiv/011118/sved.html Ing.dk: Sved bekæmper bakterier på huden]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041118104010.htm 2004-11-18, Sciencedaily: New Evidence Puts Man In North America 50,000 Years Ago] Citat: "...However, other early sites in Brazil and Chile, as well as a site in Oklahoma also suggest that humans were in the Western Hemisphere as early as 30,000 years ago to perhaps 60,000..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723091648.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Good Bacteria Trigger Proteins To Protect The Gut]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040723093056.htm 2004-07-23, Sciencedaily: Researchers Uncover Surprising Degree Of Large-scale Variation In The Human Genome]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040801230935.htm 2004-08-02, Sciencedaily: Research Reveals Reveals Gains Or Losses Of Large Segments Of DNA In Healthy People] Citat: "...These large-scale copy variations, or LCVs, frequently overlap with genes and could explain why people are different," said Dr. Stephen Scherer..."
- [http://www.theosophy-nw.org/theosnw/human/hu-selec.htm Theosophical Topics in Depth: What Is a Human Being?]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041208230523.htm 2004-12-10, Sciencedaily: Researchers Compare Chicken, Human Genomes: Analysis Of First Avian Genome Uncovers Differences Between Birds And Mammals]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111170714.htm 2005-01-15, Sciencedaily: University Of Chicago Researchers Discovered That Humans Are A 'Privileged' Evolutionary Lineage] Citat: "...The genes that regulate brain development and function evolved much more rapidly in humans than in nonhuman primates and other mammals because of natural selection processes unique to the human lineage..."Our study offers the first genetic evidence that humans occupy a unique position in the tree of life. Simply put, evolution has been working very hard to produce us humans."..."
- Kontroversiel: [http://www.world-mysteries.com/sar_6.htm World Mysteries - Mystery Skulls] Citat: "... Many strangely "deformed" hominoid skulls have been discovered in Mexico and Peru. One of them, the Starchild skull found in Mexico, is currently the subject of scientific scrutiny and DNA testing...This skull’s symmetry was astonishing, even more so than the average human...the volume of the child's skull is 1600 cc, which is 200 cc beyond the average for adult humans...In paleoanthropology (the study of ancient animals) a 200 cc increase in brain capacity of a human type creature warrants the naming of an entirely new species..."
- [http://www.theness.com/articles/starchild-nejs0301.html The Starchild Project. Anatomy of a Pseudoscience] Citat: "...The cranial cavity of this skull is grotesquely enlarged, and the other features appear human, but in a distorted form. The media dub the skull the “starchild,” and speculate freely about the creature to whom it once belonged...Conservative scientists are convinced that the skull represents a severe congenital abnormality, but require more thorough examination before they can be more specific..."
- [http://www.starchildproject.com/ Welcome to the starchild project]
- [http://www.virtuallystrange.net/ufo/updates/2004/nov/m25-019.shtml "Re: Serious 'Starchild' Problem - Balaskas"] Citat: "...Dr. Pearlman was prepared to allocate a full-time researcher for at least half-a-year to the analysis of the skull, the findings of which would be suitable for publication in a top refereed scientific journal. Nothing further happened and the skull (or a replica of it) continues on its fund raising world tour..."
- [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500a.htm Weird Skeletons in Mankind's Closet], [http://paranormal.about.com/library/weekly/aa051500b.htm side 2] Kategori:Primater Kategori:Menneske ja:人間 ko:사람

Ymer (nordisk mytologi)

Ymer er i nordisk mytologi urjætten, der fødte de første jætter. Ymer blev dræbt af Odin, Vile og Ve. Verden blev skabt af hans krop.
- Blodet blev til verdens have.
- Hans knogler til bjergene på jorden.
- Tænderne til sandet og stenene.
- Håret blev til skovene.
- Hjernen til skyerne.
- Hjerneskallen til himmelvælvingen. Han optræder i mytologien i skabelsen (nordisk mytologi). Omtalt i digtene Grimnersmål og Vafthrudnersmål i den ældre Edda. Surmælksproduktet ymer er opkaldt efter jætten. Kategori:Jætter

Nord

Billede:kompasrose.png

Kompasrose visende alle verdensretninger

Nord er et af de fire verdenshjørner og forkortes med N. Nord angives med kompasretningen 0°, 360°, 0 nygrader eller 400 nygrader. En nordvendt landingsbane har nummer 36 (da det landende flys kurs er 360°).

Se også

- S - Syd
- Ø - Øst
- V - Vest
- NØ - Nordøst - 45°
- SØ - Sydøst - 135°
- SV - Sydvest - 225°
- NV - Nordvest - 315°
- NNØ - Nordnordøst - 22,5°
- ØNØ - Østnordøst - 67,5°
- ØSØ - Østsydøst - 112,5°
- SSØ - Sydsydøst - 157,5°
- SSV - Sydsydvest - 202,5°
- VSV - Vestsydvest - 247,5°
- VNV - Vestnordvest - 292,5°
- NNV - Nordnordvest - 337,5° Kategori:Orientering ja:北 simple:North

Kosmisk stråling

Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi fra nogle få milliarder eV til mere end 10²⁰ eV. De subatomare partikler kan være elektroner, protoner, neutroner og ioniserede atomer. De ioniserede atomer er fra en stor del af det periodiske system - helt op til uran. En lille del, ca. 0,1% af de kosmiske stråler, er fotoner i form af gammastråler. I 1993 observerede man i Utah den mest energirige kosmiske stråle partikel på 3
- 10²⁰ eV. Når jordens atmosfære rammes af en partikel eller gammafotoner vil jordens magnetfelt og atmosfærens gas omdanne og bremse en kosmisk stråle. Det formodes at hovedkilden til kosmiske stråler er supernovaeksplosioner.

Kilder/referencer

- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1945000/1945504.stm 23 April, 2002, BBC News, Cosmic ray mystery 'solved'] Citat: "..."For the first time, we see the hint of a possible connection between the arrival directions of ultra-high energy cosmic rays and locations on the sky of nearby dormant galaxies hosting supermassive black holes," said Princeton's Dr Diego Torres..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041104000321.htm 2004-11-05, Sciencedaily: Possible Origin Of Cosmic Rays Revealed With Gamma Rays] Citat: "...luckily for life on Earth, gamma rays from objects in outer space are stopped by the atmosphere..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/09/050923075505.htm 2005-09-23, Sciencedaily: Tycho's Remnant Provides Shocking Evidence For Cosmic Rays] Citat: "...some modern ideas of the aftermath of supernova explosions may have to be revised. The report by Hughes and colleagues demonstrates that the shock wave produced by the explosive disruption of the star behaves in a way that cannot be explained by the standard theory..."

Se også

- nordlys, sydlys

Eksterne henvisninger

- [http://ast.leeds.ac.uk/haverah/aims.shtml University of Leeds: What are cosmic rays?]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Physics/Particle/Astro_Particle/Cosmic_Rays/ Cosmic Rays]
- [http://www.ngdc.noaa.gov/stp/SOLAR/COSMIC_RAYS/cosmic.html Cosmic Rays]
- [http://www.dias.ie/c4/resources.html Cosmic Ray resources on the Net]
- [http://www.auger.org/ Pierre Auger Observatory: An International Facility to Study the Highest Energy Cosmic Rays]
- [http://www.hep.physics.neu.edu/auger/pub.html Northeastern University: Cosmic ray papers]
- [http://star.arm.ac.uk/~epb/paper1.html The influence of cosmic rays on terrestrial clouds and global warming, E. Palle Bago and C. J. Butler, Paper appeared in Astronomy & Geophysics, August 2000. Vol 41, Issue 4, pp 18-22.]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3230807.stm 31 October, 2003, BBCNews: Solar storm surge 'not over yet'] Citat: "...aircraft traversing the north Atlantic were confined to a narrow corridor to minimise radiation exposure..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040505065749.htm 2004-05-05, Sciencedaily: Scientists Announce Cosmic Ray Theory Breakthrough] Citat: "...The theory could be the basis for a whole new understanding of the ways in which cosmic rays -- and their signature radio waves -- propagate and travel through intergalactic space..." Kategori:Astronomi ja:宇宙線

Mark Blumsky

Mark Blumsky is a New Zealand politeecian, an a member o the kintra’s pairlament in Wellington, representin the Naitional Pairty. He is a leet member o the pairlament unner the proportional representation seestem.

transport bia�ystok Sennik online tapety wygaszacze gry hoteles en Praga Muzyczne gry online

:: RELATED NEWS ::

Тевтрант
ТЕВТРА́НТ, Тевфра́нт (гр. Teuthras; род. відм. Teuthrantos) — володар Місії, який узяв за дочку Авгу.

Література

- Словник античної міфології Урана й Геї, дружина титана Гіперіона, мати Геліоса, Еос і Аякса Теламоніда і народила від нього сина Еврісака.

Література

- Атланта, який підтримує небесне склепіння; 2) син Еака й Ендеїди, брат Пелея, чоловік Главки, потім Одіссея й Кірки ; за порадою матері вирушив на розшуки батька. Висадившись на березі Ітаки, почав руйнувати острів, і Одіссей виступив проти нього зі зброєю в руках. Т. не впізн

Телем
ТЕ́ЛЕМ (гр. Telemos) — віщун у кіклопів ; провістив Поліфемові, що його осліпить Одіссей.

Література

- ТЕЛЕМА́Х, Телема́к (гр. Thelemachos) — син Одіссея й Пенелопи. Протягом двадцятилітньої відсутності батька хлопця виховував приятель

Телемак
ТЕЛЕМА́Х, Телема́к (гр. Thelemachos) — син Одіссея й Пенелопи. Протягом двадцятилітньої відсутності батька хлопця виховував приятель

Телесфор
ТЕЛЕСФО́Р (гр. Telesphoros) — 1) бог видужання, шанований у Пергамі; його зображували у вигляді юнака, закутаного в покривало, з фрігійського шапкою на голові; 2) епітет Аскл

Телета
ТЕЛЕ́ТА (гр. Telete) — дочка Діоніса й наяди Нікеї. Після смерті Нікеї Т. виховав Діоніс, якого вона завжди супроводжувала. Як утаємничена в містерії