:: wikimiki.org ::

Elektricitet

Elektricitet

Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen, og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet (forkortelse el) eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning". Det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være "elektrisk neutralt". Elektriske fænomener i naturen:
- Lyn
- Kuglelyn. Sandsynligvis induceret af elektricitet.
- Mange dyr som f.eks. næbdyret, hajer og maller er følsomme og har derfor en sans for elektriske felter. Denne sans anvendes til at finde byttedyr.
- Bioelektricitet. Nogle dyr kan også generere et stærkt elektrisk felt som f.eks. elektriske ål, Den afrikanske elektriske malle (Malapterurus electricus), elrokke. Elektricitet kan f.eks. genereres ved hjælp af følgende transducere: Elektrokemiske:
- akkumulatorcelle
- battericelle
- brændselscelle Elektromekaniske:
- dynamo
- piezoelektrisk keramik. Visse elektroniske lightere.
- piezoelektrisk kvarts
- Van de Graaff generator ([http://en.wikipedia.org/wiki/Van_de_Graaff_generator Van de Graaff generator]) Elektroakustiske:
- grammofon pick-up
- hydrofon
- højttaler
- mikrofon Elektromagnetiske (baseret primært på den fotoelektriske effekt):
- lysdiode. En lysdiode kan faktisk virke som en lille solcelle.
- radioantenne
- solcelle Elektrotermiske:
- Peltier element

Se også

- Elektronik
- energi
- Superleder
- Magnetisme
- Elektricitetens historie i Danmark

Eksterne henvisninger

- [http://www2000139.thinkquest.dk/ Thinkquest: elektricitet] Kategori:Fysik Kategori:Elektricitet Kategori:DK5 53.8 ja:電気 ko:전기 simple:Electricity

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel. Den har en negativ elektrisk ladning på ca. -1,6 × 10^-19 coulomb og en masse på ca. 9,10 × 10^-31 kg (0,51 MeV/c²). Elektronen bliver almindeligvis betegnet e^-. Elektronens antipartikel er positronen, som er identisk med elektronen men har en positiv elektrisk ladning. Atomer består af en kerne af protoner og neutroner med elektroner omkring sig. Elektroner har mindre masse end de to andre partikler; en proton har en masse, der er ca. 1800 gange så stor som en elektrons. Elektroner tilhører en klasse af subatomare partikler kaldet leptoner som formodes at være fundamentale. Elektronen har spin 1/2, som medfører at den er en fermion, dvs. opfylder Fermi-Dirac statistikken.

Historie

Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897 i Cavendish Laboratoriet ved Cambridge Universitet ved undersøgelse af "katodestråler".

Tekniske detaljer

Elektronen modelleres i kvantemekanik med Dirac-ligningen.

Elektricitet

Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning", det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være elektriskt "neutralt".

Se også

- Elektron (legering) (udtalt elektron)
- Elementarpartikel
- Standardmodellen
- Proton
- Neutron

Eksterne henvisninger

- [http://pdg.lbl.gov/ Particle Data Group]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/12/1 21 July 2005, PhysicsWeb: Timing electrons] Citat: "...How long does it take an electron to jump from one atom to another? According to a team of physicists in Germany and Spain, the answer is just 320 attoseconds..." Kategori:Kvantemekanik ja:電子 ko:전자 simple:Electron th:อิเล็กตรอน

Forkortelse

En forkortelse er en samling bogstaver, der står i stedet for et eller flere ord. Omfatter forkortelsen flere ord, dannes den ofte af forbogstaverne i de enkelte ord. Eksempler:
- EU står for Den Europæiske Union
- WC står for Water Closet Kategori:Sprog ja:略語 simple:Abbreviation

Elektrisk strøm

Når en elektrisk ladning bevæger sig i "samlet flok", kaldes denne samlede ladnings-bevægelse for en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan ikke "stå alene"; det "sidder" altid på en partikel af en eller anden art, f.eks. elektroner eller ioner. Størrelsen eller omfanget af en elektrisk strøm udtrykkes som den samlede ladning der flyttes pr. tidsenhed. SI-enheden for elektrisk strøm er Ampere; ved en strømstyrke på 1 Ampere flyttes der 1 Coulomb, eller godt seks milliarder milliarder elektroner, hvert sekund. Metaller er kendetegnet ved, at de rummer mange elektroner som kan bevæge sig frit fra det ene atom i metallet til det næste, og derved blive en del af en elektrisk strøm. Tilstedeværelsen af disse såkaldt frie elektroner gør, at metaller generelt er gode elektriske ledere: Elektriske ledninger er gerne lavet af kobber, som er det næst-bedste metal til at lede strømmen - kun sølv er en lille smule bedre, men til gengæld alt for dyrt. Helt rent (demineraliseret) vand er i sig selv en dårlig leder, men ved at tilsætte vandet en smule salt, skabes positive og negative ioner, som kan fungere som "ladnings-transportører", og derved forøges vandets ledningsevne drastisk.

Hurtig strøm af langsomme partikler

Når man tænder eller slukker for et elektrisk kredsløb, starter eller stopper den elektriske strøm i hele kredsløbet indenfor en brøkdel af et sekund - selve strømmen ("elektron-bevægelsen") udbreder sig igennem ledningerne med lige knap lysets hastighed. Men de enkelte elektroner (eller ioner) flytter sig i meget små "skridt" ad gangen, så de ender med at flytte sig meget langsomt; denne såkaldte drifthastighed er typisk mindre end en millimeter i sekundet. For at forstå dette, kan man forestille sig en ledning som et (evt. gennemsigtigt) "rør", fyldt med kugler der passer ind i røret - disse kugler er de frie elektroner i ledningen. Hvis man nu skubber en ny kugle ind i den ene ende af røret, skubber kuglerne inde i røret til hinanden, og den yderste kugle i den modsatte ende skubbes ud af røret. Dette sker nærmest "med det samme" når man putter den nye kugle i, og det er forklaringen på at elektrisk lys tænder med det samme når man trykker på kontakten.
Hvis man nu "mærker" en af kuglerne, f.eks. med en afvigende farve, kan man se hvordan den enkelte kugle rykker én plads fremad for hver ny kugle. Først når der er puttet en hel del nye kugler ind efter den mærkede kugle, kommer den ud af den anden ende: Denne langsomme vandring igennem "lednings-røret" demonstrerer den lave drifthastighed.

Elektricitet og magnetisme

Elektriske strømme er nært knyttet til magnetisme: Hans Christian Ørsted påviste i 1820 hvordan en elektrisk strøm påvirker magnetfeltet omkring lederen, og Michael Faraday demonstrerede, at et varierende magnetfelt skaber tilsvarende varierende strømme i elektriske ledere.
Mere præcist formuleret, skaber en ændring i den elektriske strøm en tilsvarende ændring i magnetfeltet, og omvendt skaber ændringer i magnetfeltet omkring en leder ændringer i strømmen i lederen.

Se også

- Strøm - for andre betydninger.
- Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektronik, Ohms lov, vekselstrøm, jævnstrøm Kategori:Elektroniske begreber og fænomener ja:電流 ko:전류

Amperemeter

Et amperemeter er et måleinstrument, der måler styrken af en elektrisk strøm. Formelt kun om sådanne instrumenter der angiver strømstyrken i ampere, som er SI-enheden for elektrisk strøm, men da denne enhed stort set er enerådende, bruges ordet "amperemeter" nu generelt om instrumenter til måling af strømstyrke. Idag er et amperemeter i praksis ikke et selvstændigt instrument, men en del af de såkaldte multimetre, som kombinerer amperemeteret med et voltmeter, et ohmmeter og flere andre funktioner.

Se også

- Galvanometer Kategori:Elektroniske måleinstrumenter ja:電流計

Lyn

Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og (jord eller hav) eller mellem sky og sky. Et lyn er en stor gnist i jordens atmosfæres luft. Lyn løber gennem luften ved at en elektrisk spændingsforskel omdanner luftens molekyler til ioner. Derved dannes der en kanal som lynet kan løbe igennem. Mens lynet løber igennem kanalen omdannes molekylerne til plasma, og der er typisk 30.000°C i lynkanalen mens lynets elektricitet løber igennem. Et typisk lyn varer i ca. 1/4 sekund og består af tre til fire hovedudladninger med ca. 0,04 sekunders tidsinterval. Det typiske lyn overfører kortvarigt en strøm på ca. 10.000 ampere og en elektrisk ladning på i alt ca. 25 coulomb. For at lynet starter skal der være en spændingsforskel på ca. 200?-1000 volt per milimeter højde.

Lynkanalens form

Lynets kanal er ikke en ret lodret linje som man umiddelbart ville forvente, men derimod med masser af sidekanaler og knæk - faktisk er den bedste model for lynets form en fraktal.

Måling af afstand til lynnedslag

Man kan nogenlunde måle afstanden til lynnedslaget. Man skal blot begynde at tælle sekunderne, når man ser lysglimtet fra lynet, da det tager ca. et sekund at udtale tusind (et-tusind, to-tusind, tre-tusind, osv.) kan man tælle tusinder. Når det første høje knitren kan høres, stoppes med at tælle. Nu divideres det antal tusinde man har talt til med tre og får afstanden i kilometer. For eksempel har man talt til titusind (10 sekunder), divideres med tre og det giver ca. 3 km. Lyset kommer til os med lysets hastighed (ca. 300.000.000 m/s dvs. næsten øjeblikkelig) og tordenen kommer et lille stykke tid efter, fordi lydens hastighed er langt lavere - ca. 330-340 m/s (afhænger at lufttryk og temperatur). Så lyset er ca. en million gange hurtigere end lyden. Derfor behøver vi kun tage højde for lydens hastighed, når vi vil måle afstanden til lynnedslaget.

Måling af afstand til sky-til-sky-lyn (skyerne)

temperatur Man kan nogenlunde måle afstanden til skyerne. Man skal blot begynde at tælle tusinder, når man ser lysglimtet fra sky-til-sky-lyn, der er lige oven over. Når det første høje knitren fra sky-til-sky-lynet kan høres, stoppes med at tælle. Nu divideres det antal tusinde, man har talt til, med tre og får afstanden i kilometer. Er man god til matematik, kan man også tage højde for vinklen i forhold til lodret, for sky-til-sky-lyn. Skyerne er ca. 1-5 km over vandoverfladen og jordoverfladen i Danmark.

Sammenligning mellem lysstofrør, neonrør og lyn

Et lysstofrør og neonrør virker også ved, at der løber en strøm gennem henholdsvis kviksølv-plasma og neon-plasma. Sålænge vi giver rørene strøm og spænding, så lyser de. For at starte lysstofrør og neonrør bliver man også nødt til at lave et lille lyn gennem den isolerende gas. Lynet gør at gassen får løsrevet elektroner og derved bliver til plasma. Lysstofrørlynet laves i ældre lysstofrøramaturer af kombinationen af glimtænderen og (ballast-)spolen. spole

Se også

- Kuglelyn
- Meteorologi

Kilder/eksterne henvisninger

- [http://glwww.dmi.dk/nyt/torden/torden.html DMI: Lyn og torden])
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Lyn%22+%22Der+er+altid+tordenvejr+her+p%E5+Jorden%22 dr.dk: Viden Om - Lyn]
- [http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/geografi/Roholt/Klimatologi/vejrleksikon/ Roholt: vejrleksikon]
- [http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/lyn_og_torden.htm DMI: Lyn og torden]
- [http://glwww.dmi.dk/vejr/aktuelt/200109201545/sprites.html DMI: Røde feer over Europa] Citat: "...dokumentere at røde feer også findes over Europa..."
- [http://glwww.dmi.dk/vejr/aktuelt/200109201545/feer.pdf Klimanyt 3/99: Forskere vil undersøge, hvordan lyn over skyerne påvirker klimaet (PDF)]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Earth_Sciences/Meteorology/Weather_Phenomena/Thunderstorms_and_Lightning/ Thunderstorms and Lightning]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2713891.stm 31 January, 2003, BBC News: Lightning's X-ray zap] Citat: "...Lightning does emit X-rays, scientists have confirmed..."
- [http://www.crh.noaa.gov/pub/ltg/crh_ltg_safety_colo.html Lightning Safety Page - National Weather Service Pueblo Colorado] Citat: "...This is know as a "side flash". Many people who are "struck" by lightning are not hit directly by the main lightning channel, but are affected by the side flash..."
- [http://home.earthlink.net/~jimlux/lfacts.htm Lightning Facts]
- [http://www.esdjournal.com/articles/lightn.htm Laser Beam Triggers Lightning Strike During Japanese Experiment]
- [http://www.crh.noaa.gov/pub/ltg.html Colorado Lightning Resource Center]
- [http://web.archive.org/web/20020624044704/www.sandia.gov/LabNews/LN04-25-97/lightning_story.html Webarchive: April 25,1997 Sandia-led research may zap old beliefs about lightning protection at critical facilities;] Triggered lightning tests leading to safer storage bunkers
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031106051013.htm 2003-11-06, ScienceDaily: Thunderstorm Research Shocks Conventional Theories; Florida Tech Physicist Throws Open Debate On Lightning's Cause] "...scientists have searched inside thunderstorms for many years, looking for these large electric fields, only to come up empty handed..."Although everyone is familiar with lightning, we still don't know much about how it really works," said Dwyer...."
- [http://www.uh.edu/admin/media/nr/archives99/0399/lightning.html March 2, 1999, University of Houston: UH Physicists Pursue Lighting-Like Mysteries] Qoute: "...Red sprites and blue jets are brief but powerful lightning-like flashes that appear at altitudes of 40-100 km (25-60 miles) above thunderstorms..."
- [http://www.uh.edu/research/spg/Sprites99.html Ground and Balloon-Borne Observations of Sprites and Jets]
- [http://www.aldis.at Austrian Lightning Detection and Information System]
- [http://www.euclid.org Europeen Cooperation of Lightning Detection]

Teknisk

- [http://www.citycom.gr/electronics/projects/lightdetect/LightningDetector.htm Electronics 2000: DIY Lightning Detector] Kategori:Meteorologi Kategori:Fysik Kategori:Elektricitet ko:번개

Dyr

Dyr er en gruppe af flercellede organismer, som kan bevæge sig rundt. Dyr udgør et af de biologiske riger. I følge [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Bilateria (Triploblasts)] er der følgende gruppering:
- dyr Metazoa
- Bilateria (Triploblasts)
- Deuterostomia
- Pighuder Echinodermata
-
- Søstjerner Asteroidea (Søstjerne...)
-
- Slangestjerner Ophiuroidea (Slangestjerne...)
-
- Søpindsvin Echinoidea
-
- Søpølser Holothuroidea (Søpølse...)
-
- Søliljer Crinoidea (Sølilje...)
- Hermichordata
- Rygstrengsdyr Chordata Chordonia (hvirveldyr, pattedyr og mennesker...)
- Ecdysozoa
- Leddyr Arthropoda (insekter, krebsdyr, tusindben, skolopender, spindler...)
- Onychophora
- Bjørnedyr Tardigradia
- Rundorme Nematoda (trikin...)
- Nematomorpha
- Kinorhyncha (Mudderdrage...)
- Korsetdyr Loricifera
- Priapulida
- ?-Fladorme Platyhelminthes
- ?-Chaetognatha
- ?-Gastrotricha
- ?-Hjuldyr Rotifera
- ?-Gnathostomulida
- ?-Micrognathozoa
- ?-Ringbærere Cycliophora
- ?-Mesozoa
- Lophotrochozoa
- Ledorme Annelida (Børsteorme, regnorm, sadelbørsteorme, Igler, Posthornsormen...)
- Stjerneorme Sipuncula
- Bløddyr Mollusca (muslinger, snegle, nautilus, blæksprutter....)
- Nemertiner Nemertea
- Mosdyr Bryozoa Ectoprocta
- Entoprocta
- Phoronida
- Armfødder Brachiopoda
- Myxozoa
- Række Nældecelledyr polypdyr Cnidaria (koraldyr, Hydra, havhveps, brandmand, vandmand, stor søanemone...)
- Ribbegopler Ctenophora
- Placozoa
- Svampedyr Porifera

Dyr eller planter

Forskellen på dyr og planter er at dyr har sanser, et redskab der bruges til at få input fra omgivelserne og derved reagere udfra det. Dog vil dyr der har et defekt sanseapparat ikke blive betegnet som planter.

Se også

- Husdyr
- Natdyr

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/Entertainment/Television/Animals/ Mest for børn: Animals]
- [http://animal.discovery.com/ Discovery: Animal planet]
- [http://tolweb.org/tree?group=Bilateria&contgroup=Animals Tree of Live web project: Discussion of Phylogenetic Relationships] Citat: "...Due to new evidence from developmental biology and molecular phylogenetics, ideas about bilaterian relationships have undergone a major paradigm shift within the last decade. The new hypotheses shown in the tree above are now widely accepted, but there are also many sceptics who emphasize the pitfalls and inconsistencies associated with the new data. One of the most prominent alternative views based on morphological evidence is championed by Nielsen (2001)..."
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Biology/Genetics/Eukaryotic/Animal/ Animal]
- [http://www.eksotiske-dyrs-venner.dk/fotoalbum/ eksotiske-dyrs-venner.dk: fotoalbum]
- [http://www.funet.fi/pub/sci/bio/life/ Markku Savela: Life] (Omfattende).
- [http://artikler.uwphoto.no/oversikter/mb_pigg_sjopolser.htm Marin Biologi: Pigghuder: Sjøpølser]
- [http://www.hekau.dk/3001.pdf Protozoer hydra (pdf)]
- Kategori:Eukaryoter ja:動物 ko:동물 ms:Haiwan simple:Animal th:สัตว์ zh-min-nan:Tōng-bu̍t

Næbdyr

, kloakdyr. ----

Næbdyr
kloakdyr
Klassifikation:
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Pattedyr (Mammalia) Orden: Kloakdyr (Monotremata) Slægt: Næbdyr (Ornithorhyncus)
Art:
Ornithorhyncus anatinus

Næbdyret (latin Ornithorhynchus anatinus) er et pattedyr. Dyret ligner en besynderlig krydsning mellem en bæver, et krybdyr og en and og forskerne havde i mange år store problemer med at få dyret placeret i den rigtige orden. Dyret lever ved østkysten af Australien og på Tasmanien, det tilhører kloakdyrene (Monotremata). Kloakdyrene og dermed næbdyret har mange krybdyrlignende træk, først og fremmest det, der har givet navn til ordenen - kloakken. I modsætning til pattedyrene har kloakdyr kun en enkelt åbning bagi til afføring, urin og kønsåbning. Dyrene lægger æg, der mest ligner krybdyræg med en blød læderagtig skal. Næbdyret har herudover endnu et krybdyrlignende træk - en ekstra skulderknogle. Men næbdyret har også pattedyrlignende træk: Det mest iøjnefaldende er pelsen. Dyrets øreknogler består af tre dele, stigbøjlen, ambolten og hammeren, ligesom hos andre pattedyr. Næbdyrets underkæbe er også en stor sammenvokset knogle som er et pattedyrkarakteristikum. Herudover har kloakdyrene og dermed næbdyret mælkekirtler til die af ungerne, og de kan regulere deres kropstemperatur. Næbdyrets nærmeste nulevende slægtning er myrepindsvinet, der findes som to slægter, langnæbbet og kortnæbbet. De lever henholdsvis på Ny Guinea og over det meste af Australien. Næbdyrets næb består af en enkelt knogle i overkæben, der har udviklet sig til en perfekt adaption til dyrets levevis. Næbdyret lever ved floder og vandløb, hvor det søger efter føde på mudderbunden og bygger sin hule i skrænter. Næbbet er dækket af en meget følsom hud og er herudover udstyret med en elektrisk sans, der kan registrere føde: krebsdyr, orme, insekter og snegle i mudderet. snegle Hannerne har en giftklo på hvert bagben, der bruges i kamp mod andre hanner. I lang tid troede man at næbdyret dermed var det eneste egentlige giftige pattedyr. Næbdyret har kun mælketænder i fosterstadiet, men de forsvinder hurtigt og bliver erstattet af hornplader. Kun en enkelt næbtand har dyret til hjælp ved klækningen og den forsvinder også igen.

Kilder/Referencer

En opgave (Næbdyr og myrepindsvin) i faget Evolutionsbiologi (BB39) på Odense Universitet, 1996, baseret på følgende kilder:
- J. D. Retief, RJ. Winkstein, and G.H. Dixon. Evolution of the monotremes - the sequences of the protamine p1 genes of platypus and echidna. European Journal of Biochemistry, 218(1):457-461, 1993.
- T.S. Kemp. Mammal-like Reptiles and the Origin of Mammals. Academic Press, 1982.
- M. Westerman and D. Edwards. The divergence between echidna (monotremata: tachyglosssidae) and platypus (monotremata: ornithorhyncus) - new data from dna-studies. Aust. Mammal., 14(1-2):115-120, 1991.
- P. D. Miller and R S. Seymor. The echidna. Scientific American, 264(2):80-87, 1991.
- M. Griffiths, RT. Wells, and D.J. Barrie. Observations on the skulls of fossil and extant echidnas (monotremata: tachyglosssidae). A ust. M ammal., 14(1-2):87-101, 1991.
- N.S. Pledge. Giant echidnas in south australia. South Autr. Nat., 55(2):27-30, 1980.
- W.P. Luckel and U. Zeller. Developmental evidence for dental homologies in the monotremes ornithorhyncus and its systematic implications. Z. Saeugertierkd., 54(4):193-204, 1989.
- S.J. Gould. To be a platypus. Natural. Hist. N.Y., 94(8):10-15, 1985.
- R Pascual, M. Archer, E. Ortiz Jaurequizar, J.L. Prado, H. Godthelp, and S.J. Hand. The first non-australian monotreme: An early paleocene south american platypus (monotremata ornithorhyncidae). In M.L. Augee, editor, Platypus and Echidnas, volume i-ii. The Royal Zoological Society of New South Wales, Mosman, New South Wales, 1992.
- T. Thwaites. Duck-billed platypus had a south-american cousin. New Scientist, 131(iss. 1783):13,1991.
- M. Archer, P. Murray, S. Hand, and H. Godthelp. Reconsideration of monotreme relationship based on the skull and dentition of the .miocene obdurodon dicksoni. pages 75-94. Springer Verlag, 1993.
- N.N. Early mammal phylogenetic systematics (kap. 10). Springer Verlag, 1993.
- Ulla Kowstrup. Australiens biologi og samtid. Munksgaard, 1986. Kategori:Kloakdyr ja:カモノハシ ms:Platypus simple:Platypus th:ตุ่นปากเป็ด

Haj

. ---- Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde. De er bruskfisk med en langstrakt krop. Der findes 354 forskellige hajarter i hele verden, fra cigarhajen (på størrelse med en god Havannacigar, deraf navnet) til hvalhajen (eng. whale shark), der med sine op til 12-14 meter er den suverænt største. Den er ikke spor farlig, for den lever af plankton, krill og småfisk ligesom de store bardehvaler. I Danmark har vi 9-11 hajarter. Den mindste er den småplettede rødhaj på op til 60-80 cm., den største er brugden, som med sine op til 10 meter hører til blandt verdens allerstørste. Ligesom hvalhajen er den en fredelig planktonæder. Vi har ingen hajer, som er farlige for mennesker i Danmark. Det nærmeste vi kommer er måske blåhajen, som kan trække ind i Nordsøen. Den findes til gengæld så langt til havs, at vi ikke møder den, når vi er på stranden. Eksempler på hajer:
- Blåhaj
- Brugde
- Cigarhaj
- Grønlandshaj
- Hvidtippet revhaj

Klassifikation

- Overorden Hajer Selachimorpha (rødhaj, sildehaj, hvalhaj, mako haj, den hvide haj, Kæmpemund, stormund, uddød Megalodon...)
- Hexanchiformes
- Squaliformes
- Pristiophoriformes
- Squatiniformes
- Heterodontiformes
- Orectolobiformes
- Carcharhiniformes (hammerhaj..)
- Lamniformes (hvalhaj, mako haj, den hvide haj, (uddød Megalodon Carcharodon megalodon)

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Eksterne henvisninger

- [http://theshark.dk/html/hajer.htm En Verden af Hajer] Dansk side om hajer
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=588&art_id=qw1093174742224B265 August 22 2004, iol: Shark experts scratch heads over new arrival] Citat: "...German biologists are scratching their heads over a mysterious shark lurking in their aquarium..." Kategori:Bruskfisk ja:サメ ko:상어 simple:Shark

Sans (organisme)

Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen. Traditionelt taler man om fem sanser: synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen.

Definition af sans

Der er ikke enighed blandt neurologer om, hvor mange sanser der er. Den manglende konsensus skyldes, uenighed om hvordan en sans bør defineres. Selvom skolebørn stadig lærer, at mennesket har 5 sanser (tak for det Aristoteles), er der enighed om at mennesket har mindst 9 forskellige sanser og at der er mindst 2 sanser mere, som er observeret i andre organismer. En bred dækkende definition af sans ville være "et system som består af en sansecelle (eller gruppe af celler) som giver response på en bestemt fysisk type energi og som svarer til et bestemt område (eller grupper af områder) i hjernen, hvor signalerne bliver modtaget og fortolket". Uenigheden opstår med den specifikke klassifikation, af de forskellige celletyper og deres signalaflevering til områder af hjerne. Nogle har ment at mennesker også har sanser for:
- Retfærdighed
- Etik
- Æstetik
- Moral
- ... Og så har vi jo temmelig mange sanser. Der skelnes imellem sansning og perception, hvor perception er behandling af sansedata på et højere niveau

Liste af sanser i organismer

- Synssans.
- Høresans.
- Smagssans er en af de 2 "kemiske" sanser.
- Lugtesans er den anden af de 2 "kemiske" sanser.
- De resterende sanser kan opfattes som forskellige former for følesans:
- Tactition er evnen til at opfatte tryk.
- Thermoception er evnen til at opfatte varme og fraværet af varme (kulde).
- Nociception er evnen til at opfatte smerte.
- Equilibrioception eller de Vestibulare sanser er evnen til at opfatte balance. Er fysisk lokaliseret i ørene, giver information om hovedets bevægelser.
- Proprioception eller Kinæstese er opfattelse af kropsbevidsthed, dvs. information, der kommer fra musklerne. Som det kan ses har vi mindst 9 sanser og afhængig af definitionen kan vi have op til 21. F.eks. er der nogen der mener at følesansen for sult og tørst også er egentlige sanser.

Ikke menneskelige sanser

- Electroception (eller "electroreception") - opfattelsen af elektriske felter. Adskillige fisk, hajer har denne sans. Det eneste pattedyr, som har denne sans er næbdyret. (se [http://instruct1.cit.cornell.edu/courses/bionb420.07/anelson/platypus.html]).
- Magnetoception (eller "magnetoreception") er evnen til at opfatte fluktuationer i magnetfelter og er observeret i fugle. Det er ikke et særlig forstået fænomen [http://www.ks.uiuc.edu/Research/magsense/ms.html].
- Echolocation er evnen til at kunne orientere sig med "ekkolod" eller sonar. (Se flagermus og delfiner).
- Hvad med evnen til at opfatte polariseret lys af fisk, bier og biller (Skarabæ)? Findes der et navn for det?
- Og slangers evne til at "se" varmeudsendelsen fra byttedyr

Se også

- Sans (flertydig) for andre betydninger
- Klartsyn
- Transducer
- Sensor
- Psykofysik

Eksterne henvisninger

- Fænomenal god, pædagogisk, interaktiv og populær orienteret: [http://www.med.uwo.ca/physiology/courses/sensesweb/ Tutis Vilis, University of Western Ontario, Canada: Sensory Physiology Transformations for Perception and Action] (bedst med netlæser Flash-plug-in, men kan også downloades som pdf)
- [http://www.river.org/~flf/plinks.html Cognition and Perception Links]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040514030725.htm 2004-05-14, Sciencedaily: Following Earth's Magnetic Field: Chemical Reaction In Birds Provides Sense Of Direction During Migratory Flights] Citat: "...Migratory birds have long been known to possess a magnetic compass that helps them find the correct direction during their migratory flights...Now, our study points to what we need to look for a molecular substrate for certain chemical reactions. That is, we can rule out magnetic materials in birds’ beaks and elsewhere..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4038179.stm 24 November, 2004, BBC News: Pigeons 'sense magnetic field'] Citat: "...The pigeons probably use tiny magnetic particles in their beaks to sense our planet's magnetic field, scientists say..." Kategori:Fysiologi ja:五感 simple:Sense

Transducer

En komponent, som omdanner fra en energiform til en anden - eller kan give respons på en fysisk påvrkning kaldes - en transducer. En transducer er i sin grundlæggende form en passiv komponent. Hvis komponenten er elektrisk, er den normalt 2-benet, dvs. at den har 2 tilledninger. Grunden er, at det kræver netop 2 ledninger for at formidle elektrisk strøm. De fleste transducere kan også anvendes som sensorer. Eksempler på transducere fordelt efter de 2 energiformer:

Mekanisk-akustiske

- Mange musikinstrumenter
- Tromme
- Trompet
- Saxofon
- Tuba
- Harmonika

Andre

- Geiger-Müller rør anvendes til måling af radioaktivitet.
- Vandmølle
- Vindmølle

Se også

- gear, elektronik, energi.

Eksterne henvisninger

- [http://whatis.techtarget.com/definition/0,,sid9_gci213215,00.html whatis: transducer]
- [http://www.transducerdirectory.info Transducer Web]
- [http://www.its.bldrdoc.gov/fs-1037/dir-037/_5539.htm Federal Standard 1037C, August 7, 1996: transducer]
- [http://www.atis.org/tg2k/_transducer.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000: transducer]
- [http://www.google.com/search?q=transducer+definition Søgning på transducer+definition] Kategori:Fysik Kategori:Transducer

Batteri

# Se kanonstilling (og/eller militær artillerienhed). # Se batteri (elektricitet). # En (stor) mængde af noget ensartet - "et helt batteri flasker". # En speciel opstilling i skak

Kilder/henvisninger

- Lexopen ja:バッテリー

Dynamo

En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm. Den første brugbare generator blev konstrueret 1867 i Tyskland, ved konstruktionen udnyttedes H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. De fleste mindre elmotorer kan også benyttes som generatorer.

Se også

- Vindturbine Vindturbine

Eksterne henvisninger

- Et heftigt el-hjul på 120kW som både er elmotor og dynamo: [http://www.e-traction.com/TheWheel.htm e-traction.com: TheWheel™ - what it is and what it does] Citat: "...operating at more than 90% energy efficiency...delivers up to 120 KW of direct drive traction at the only place where it matters,.....at the wheel...the braking action is converted back to electrical power. This process is called regenerative braking..."
- [http://www.windpower.org/da/tour/wtrb/async.htm Asynkrongeneratorer (induktionsgeneratorer)] Citat: "...Denne forskel i pct. af den synkrone hastighed, kaldes for generatorens slip..."
- [http://www.aemdessau.de/katalog/syn/english/s03.htm AEM Dessau: Three Phase Synchronous Generators - Features and Operating Performance] Citat: "... Since mechanical damage can occur on the generator and the set please ensure that false synchronisations are avoided at all times...."
- [http://www.dromeydesign.com/articles/generators_and_motors.htm Dromey Design: Articles: Generators and Motors] Citat: "... Stability... synchronous generators... In the event of a fault, the displacement between supply and generator terminal voltage vectors increases and the vectors can oscillate or 'swing' against each other..."
- [http://www.madsci.org/posts/archives/jul99/931495367.Eg.r.html madsci.org: Re: What is the difference between a synchronous and asynchronous generator?]
- [http://home.carolina.rr.com/microhydro/induction.html Asynchronous Generator, Use a Induction Motor As A Generator] Citat: "... The above two diagrams were approved by and for use by Haywood Electric in North Carolina in the 1970's. They are to used as guides and all your interface controls must be approved by your electric utility. The prices indicated are 1970's prices...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041124154548.htm 2004-11-26, Sciencedaily: Mini Generator Has Enough Power To Run Electronics] Citat: "...The device’s magnet spins at 100,000 revolutions per minute (rpm)..." Kategori:Maskiner Kategori:Transducer ja:発電機

Højttaler

En højttaler (eller højtaler) er en transducer, som omsætter et elektrisk signal til lyd. Højttaleren blev opfundet af danskeren Peter Laurids Jensen i 1915 i USA.

Dynamisk højttaler

Billede:Hoejttaler_opbygning.png

En dynamisk højttaler.

Siden H.C. Ørsted opdagede at elektrisk strøm og magneter påvirker hinanden, har andre opdaget, at man kan anvende denne vekselvirkning til at lave lyd med. Et eksempel er den dynamiske højttaler. Når strømmen skiftevis sendes den ene og så den anden vej igennem svingspolen (figur: Voice Coil) bliver denne skubbet ud og trukket ind som konsekvens af magnetens magnetfelt og strømmens retning. Svingspolen kan være lavet af lakisoleret kobbertråd eller aluminiumstråd viklet på pap eller slidset aluminiumsfolie. Svingspoleformen af aluminiumsfolie skal være slidset, så den ikke opfører sig som en kortsluttet spolevinding. Centreringsskiven (figur: Spider) holder, ikke overraskende, membranen (figur: Cone) centreret. Svingspolen er limet fast på membranen. Derfor bliver svingspolens vibrationer overført til membranen, der via luften bliver bredt til vores ører.

Se også

- Elektronik
- Magnetisme

Eksterne adresser

- [http://www.ing.dk/arkiv/010324/opfinder.html 24/03/2001, Ing.dk: Danmarks glemte opfinder] I USA er han kendt som den danske Edison, der opfandt den trådløse telefon og højttaleren. Herhjemme var Peter L. Jensen blot søn af lodsen på Falster. Citat: "...Ikke mange tænker på opfinder Peter Laurids Jensen, når musikken brager ud af stereoanlæggets højttalere. Men det var faktisk den danske ingeniør, der i 1915 opfandt den første højttaler:..." Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:スピーカー

Mikrofon

En mikrofon er en transducer der omsætter lyd til et elektrisk signal. Gennem de seneste ca. 100 år har man opfundet og udviklet forskellige "metoder" til at lave lyd og andre mekaniske svinginger om til en strøm, spænding eller en anden "elektrisk egenskab" som kan behandles af et elektronisk kredsløb.
- Dynamisk mikrofon
- Kondensatormikrofon
- Kulkornsmikrofon; en ældre mikrofontype der blev brugt i telefoner.
- Krystalmikrofon Kategori:Transducer ja:マイクロフォン

Lysdiode

En lysdiode (eng. LED for light-emitting diode) er en elektronisk komponent, og en transducer, som omsætter elektrisk energi til enten infrarødt (NIR), synligt eller nær-ultraviolet lys. Lysdioder til synligt lys kan lyse i alle regnbuens farver, og de vinder indpas flere og flere steder hvor man tidligere brugte små glødelamper, fordi den anvendte halvleder-teknik byder på nogle fordele:
- Lysdiodens strømforbrug er mindre end for en tilsvarende glødelampe der afgiver samme mængde lysenergi.
- Der er ingen termisk slitage på en lysdiode der lyser - modsat en glødelampe kan en lysdiode lyse konstant i årevis uden at "brænde ud". Lysdioden vil i snit få deres lysudbytte halveret efter ca. 50.000 lystimer. slitage

Opdagelse

Længe før man forstod halvledernes virkemåde, opdagede H.J. Round en lysdiode-effekt i SiC i 1907. Han kaldte det koldt lys, fordi krystallet ikke var varmt ligesom en glødelampe. Oleg Losev [O. V. Lossev, Lossew] (1903-1942) genopdagede lysdiode-effekten i ZnO krystaller i 1921. Lyset fra krystallet blev kaldt Lossew-lys. I 1934 opdagede G. Destriau en lysdiode-effekt med Zinksulfid (ZnS). Først i 1962 kunne man lave fuldt menneskeskabte lysdioder.

Anvendelse

1962 med LED visning. Venstre urtid, højre dag/dato.]] Historisk startede lysdioder med at blive anvendt i lommeregnere, digitale armbåndsure, måleinstrumenter og som statusvisning i radioapparater, TV og forstærkere. I løbet af 1990'erne kom de røde og grønne effektive (high-bright) lysdiodeudgaver, hvilket gjorde at de kunne anvendes som cykelbaglygte. Senere igen kom høje effektive (ultra high-bright) i blå lysdiodeudgaver. Det blå farve muliggør at en ret mængdeklat stof placeret på den blå lysdiodechip omdanner noget af det blå lys til gult. Det er siden ca. 2003 markedsført som en hvid lysdiode. Disse anvendes som cykelforlygter. I 2005 bliver lysdioder anvendt som bilbaglygter (rød), udrykningsblink (blå), lyssignaler (ved vejkryds (rød, gul og grøn) og fodgængerfelter (rød og grøn)). Der forskes idag 2005 på højtryk for at lave højeffektive højeffekts ultraviolette lysdioder med henblik på belysning overalt - til belysning af gader, i boliger. Man har netop lavet lysdioder, som er mere effektive end lavenergipærer Igennem mange år er de effektive lysdioder blevet til som spin-off i de succesfulde forsøg på at lave højeffektive halvlederlasere.

Sådan virker en lysdiode

En lysdiode er i elektrisk forstand en "normal" faststof-diode (en pn-overgang i et halvledermateriale i en chip), men det særlige ved lys-dioden er, at både selve halvledermaterialet og det "hus" komponenten er bygget (støbt) ind i, er mere eller mindre gennemsigtige. Den aktive lysdiodechip, der hvor lyset kommer fra, er mindre end 1
- 1 mm stor. En fri elektron i halvledermaterialet besidder lidt mere energi end en elektron der er fanget i halvledermaterialets krystalgitter-struktur, så når en elektron "falder i" et hul, afgiver den en foton ("lys-partikel") hvis energi svarer til forskellen mellem den frie og den bundne elektrons energiniveauer. Jo stærkere valenselektronerne er bundet i det halvledermateriale man anvender, jo større er energiforskellen mellem den frie og den bundne elektron, og dermed energien i den frigivne foton. Da bølgelængden er omvendt proportional med fotonenergien, giver større energiforskel mere kortbølget (blåt eller violet) lys, mens en mindre forskel giver mere langbølget lys (rødt eller infrarødt lys).

Se også

- Diode
- Halvlederlaser, laserdiode
- Elektronik
- Halvleder
- Lys
- Fotonisk krystal

Kilder/referencer

- [http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=5928 15. apr. 2005, PCworld: Glødelampens afløser på vej]
- [http://www.lrc.rpi.edu/resources/news/pressreleases/spemethod.asp Breakthrough Technology Accelerates Solid-State Lighting] Citat: "...The industry has set a target for white LEDs to reach 150 lumens per watt (lm/W) by the year 2012. The new SPE LEDs, under certain operating conditions, are able to achieve more than 80 lm/W, compared to today's typical compact fluorescent lamp at 60 lm/W and a typical incandescent lamp at 14 lm/W..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031120074653.htm 2003-11-20, ScienceDaily: Researchers Achieve Breakthrough In Development Of Ultraviolet Light-emitting Diodes] Citat: "...Ny forskning øger effektiviteten på lysdioder seks gange, hvilket gør teknologien mere effektiv end dagens elsparepærer. Det kunne hjælpe med til formindske energiforbrug væsentligt..."
- [http://www.ddimagazine.com/displayanddesignideas/search/search_display.jsp?vnu_content_id=1000451031 MARCH 01, 2004, Display & Design Ideas: -- Can clusters of tiny bright white LED lights really change the way we light stores, restaurants, offices and eventually, our homes?] Citat: "...The three major lamp suppliers, Osram Sylvania, General Electric and Philips, all have joint ventures or subsidiaries to advance LED technology..."

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040623083024.htm 2004-06-23, Sciencedaily: Wireless Nanocrystals Efficiently Radiate Visible Light] Citat: "...The efficiency of the energy transfer from the quantum well to the nanocrystals was approximately 55 percent - although in theory nearly 100 percent transfer of the energy is possible and might be achieved with further tweaking...The work is another step in creating more efficient white-light-emitting diodes..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/05/050518200912.htm 2005-05-18, sciencedaily: Scientists Develop Novel Multi-color Light-emitting Diodes] Citat: "...semiconductor nanocrystals are incorporated into a p-n junction formed from semiconducting GaN injection layers. The new LEDs utilize a novel type of color-selectable nanoemitters, colloidal quantum dots, and makes use of emerging GaN manufacturing technologies..."
- [http://www.oversol.se Oversol - lysdiodeløsninger]
- [http://cph.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4375.html Ingeniøren, 19/08/01 Første hvide lysdiode] "...Effekten skyldes en særlig form for eksitation først opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis bølgelængder dækker hele det synlige spektrum... levetid vil være mange gange større end elektriske pærers...(App. Phys. Let. 30/7-01)"
- [http://www.spectrum.ieee.org/WEBONLY/publicfeature/sep02/lite.html sept 2002, IEEE: Let There Be Light] Citat: "...The best LEDs are now roughly twice as efficient, in lumens per watt, as incandescent bulbs..."
- Historisk: [http://l.hsr.ch/skripte/wwwtechnikseiten/bautechnik/materialberichte/materialberichte03/LED.pdf Light-Emitting-Diodes (tysk)] Kategori:Elektroniske komponenter Kategori:Transducer ja:発光ダイオード

Solcelle

En solcelle er en diode, der fungerer som transducer, der via den fotoelektriske effekt omdanner en del af den modtagne lys energi (synlige og infrarøde elektromagnetiske bølger) til elektrisk energi. Lyskilden kan f.eks. være solen.

Anvendelse

Solceller bliver anvendt til at el-energiforsyne mange typer af udstyr; satellitter, lommeregnere, havelamper, campingvogne, radioapparater, ure, mobiltelefoner, både, bøjer, alarmtelefoner, . En solcelle giver som regel kun 0,4..0,7V og for større celler (12 cm sidelængde) kan deres strøm være mellem 5-7 A ved klar solskin. Legetøjssolceller kan give mellem nogle få mA til 500 mA. Spændingen på ca. 0,5 V er som regel for lav, så det er normalt at man serieforbinder mange solceller så man får op til ca. 15..18 V. Det er også muligt at anvende en step-up-smps-konverter. Se under eksterne henvisninger "selvbyg step-up-smps-konverter". Solceller producerer jævnstrøm (DC). Dette kan anvendes direkte via en solcelleregulator til at oplade en akkumulator eller andet egnet. Det kan f.eks. være en "deep-cycle" blyakkumulatorer der dog er 3-10 gange dyrere end almindelige bil- og UPS-akkumulatorer. Bil og UPS akkumulatorer kan ikke tåle at være afladet i længere tid. Generelt kan dagens akkumulatorer (2004) ikke gemme så meget energi per kg i forhold til f.eks. benzin og ætanol. Dette gælder især "deep-cycle" blyakkumulatorer. Når 230V-AC-udstyr skal strømforsynes, kan en vekselretter (eng. inverter) anvendes til el-energi konverteringen. Nogle invertere kan elnet-tilkobles og hvis man har en aftale med elværket, kan man faktisk få penge for den energimængde som man afleverer.

Fremtidig energilagringsmetode

I fremtiden kan det tænkes at man kan gemme energien i brint (besværligt at gemme) eller ætanol (miljøvenligt og let at opbevare). Kilder: [http://www.ethanolcredits.com/ "...Global is currently working on a process which takes hydrogen and CO2 to make ethanol..."]; Det lader til at spritsamfundet buldrer frem (2004): [http://www.physicsweb.org/article/news/8/2/6 Physicsweb: Fuel cells turn to alcohol], [http://www.cowi.dk/news/2004/april2004/bioetanol.asp?COWIframe=OK Fabrik skal producere sprit til biler (COWI)], [http://www.ilsr.org/columns/2004/021504.html Cruising the Ethanol Highway], [http://www.usda.gov/oce/oepnu/aer-813.pdf usda.gov: "The Energy Balance of Corn Ethanol: An Update"]. Man kan få svinghjul båret vha. magnetiske lejer i lufttomme kamre, der kan oplades og aflades ca. 100.000 gange uden forringelse. Kig i svinghjuls eksterne henvisninger. De kan lagre op til 15 kWh, også over lang tid, hvilket er meget i sammenligning med akkumulatorer. En 400 Ah akkumulator kan gemme 4.800 Wh = 4,8 kWh.

Solcelleegenskaber

Solceller eller solcellemoduler kan karakteriseres ved følgende egenskaber:
- Holdbarhed - de bliver garanteret en holdbarhed på mellem 5 og 40 år afhængig at type og indpakning.
- Effektiviteten - effektiviteten er mellem nogle procent og op til ca. 36% (rekord 2004). Typisk har solceller en effektivitet på 10..21%. Det formodes at den teoretiske grænse er 87%.
- Lavlys effektivitet - har betydning ved overskyet vejr.
- Mørke lækstrøm - hvis et solcellepanel har en betydende lækstrøm skal solcelleregulatoren slå panelet fra, så akkumulatoren ikke aflades.
- Effektivitetsforminskelse som funktion af temperaturen. Mange solceller leverer mindre energi for stigende temperaturer - nogle ca. -0,44%/°C.
- Energimætningsniveau. Nogle solceller kan kun leverer en maksimal energi for en given temperatur over en vis belysning. F.eks. begynder nogle solceller at mætte ved ca. 800W/m² for almindelige driftstemperaturer på ca. 40..50°C.

Solcelletyper

Der findes mange typer solceller:
- Mono-krystallinske solceller af:
- silicium
- Gallium-Arsenid - dyre anvendes normalt kun i satelliter hvor vægt i forhold effektivitet er vigtig.
- Gallium-nitrid. Måske vil vi få solceller i fremtiden baseret på GaN, da disse kan have effektiviteter fra 50..72%.
- Cadmium-Tellurid.
- Kobber indium gallium selenid (CIGS).
- Poly-krystallinske silicium-solceller.
- Amorfe-krystallinske silicium-solceller.
- CIS-solceller (Kobber Indium Svovl). Gode lavlys-egenskaber. Lang holdbarhed.
- PEC-solceller (PhotoElectroChromic). Anvendes indlejret i vinduesruder. Virkningsgrad op til 10% (2004). Her hører "brombær"-solcellen også til.
- Kobberoxyd-solcellen. Kan laves selv men har normalt kun en virkningsgrad på ca. 0,5..1%.

Se også

- Energilagring, distribueret elproduktion, energi, solenergi, fotosyntese.

Eksterne henvisninger

- [http://www.mysan.de/article82887.html mysan.de, 19 april 2005: RoseStreet Labs Announces Full Spectrum Solar Cell Commercialization Agreement With Cornell University] Citat: "...These solar cells will be the first commercialized...with potential efficiencies exceeding 55%..."
- [http://www.lbl.gov/msd/PIs/Walukiewicz/02/02_8_Full_Solar_Spectrum.html Wladek Walukiewicz, Materials Sciences Division, Berkeley Lab.: Full Solar Spectrum Photovoltaic Materials Identified.] Citat: "... Maximum, theoretically predicted efficiencies increase to 50%, 56%, and 72% for stacks of 2, 3, and 36 junctions with appropriately optimized energy gaps, respectively...."
- [http://www.physorg.com/news4214.html May 23, 2005, physorg: Quantum Dot Materials Can Reduce Heat, Boost Electrical Output] Citat: "..."We have shown that solar cells based on quantum dots theoretically could convert more than 65 percent of the sun's energy into electricity, approximately doubling the efficiency of solar cells," Nozik said..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/8/11/3/1 4 November 2004, physicsweb: A new type of solar cell] Citat: "...Scientists in Japan have made the first device that can convert solar energy into electricity and then store the resulting electric charge..."
- [http://www.danbbs.dk/~novator/VEwebnyt/VEwebnyt120802.htm Vedvarende energi web nyt: Solceller: for tidligt at fastfryse teknologien? Solcellers effektivitet]
- [http://www.solarcell.dk/ Sol Energi Centeret ved Teknologisk Institut, PEC (Photo Electro Chromic) Solar Cell]
- Nyhed søgninger: [http://news.google.com/news?hl=da&q=%22Solar+Cell%22 Solar Cell], [http://news.google.com/news?hl=da&q=Photovoltaic Photovoltaic]
- [http://www.sunpowercorp.com/html/Products/datasheet/A-300/A-300.pdf SunPower A-300 (pdf)], [http://www.sunpowercorp.com/ SunPower]
- [http://www.newscientist.com/news/news.jsp?id=ns99993380 15 February 03, 'Denim' solar panels to clothe future buildings] Citat: "...Unlike conventional solar cells, the new, cheap material has no rigid silicon base..."

Teori og testrapporter

- [http://www.nrel.gov/buildings/pv/factsheets.html National Renewable Energy Laboratory (NREL): Photovoltaics for Buildings: PV Technology for the Home Factsheets]
- [http://www.ecn.nl/library/reports/index.html ECN Publicatie overzicht (Artiklerne er på engelsk - kig under "Overzicht alle publicaties" under det ønskede år)]
- F.eks. denne hollandske test: [http://www.ecn.nl/library/reports/2000/c00067.html Characterisation of PV modules of new generations : results of tests and simulations]; Mirror: [http://www.kerychip.dk/C00067.pdf June 2000. Characterisation of PV Modules of New Generations. Results of tests and simulations (pdf)]
- sandia.gov: Photovoltaic Systems Research & Development:
- [http://www.sandia.gov/pv/docs/Systems_and_Applications.htm Systems Papers], [http://www.sandia.gov/pv/docs/Charge_Controllers.htm Charge Controller Reports], [http://www.sandia.gov/pv/docs/Invertesintro.htm Inverter Papers], [http://www.sandia.gov/pv/docs/Inverter_Reliability.htm Inverter Reliability Papers], [http://www.sandia.gov/pv/docs/Module_Reliability.htm Module Reliability Papers], [http://www.sandia.gov/pv/docs/Standards.htm Standards]

Ydelse/pris

- [http://www.dansksolenergi.dk/Dimension/Dimension_privat.shtml Dimensioneringsguide til Nettilsluttede solcelleanlæg i Danmark]
- [http://www.bellona.no/imaker?sub=0&id=11599 Hva koster solcellestrøm?]
- [http://www.dansksolenergi.dk/Artikler/Artik_E010221.htm Der er penge i solens stråler, Publiceret: 21/02/2001 af: MORTEN HANSEN] Citat: "... muligt at producere solcelle-energi til en pris på 1,70 kr. pr. kilowatttime, påpeger ingeniør Ken Hem Jensen, som er direktør i Dansk Solenergi...."
- [http://rredc.nrel.gov/solar/codes_algs/PVWATTS/pvwatts_index.html PVWATTS - A Performance Calculator for Grid-Connected PV Systems]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/elektricitet_webmappe/el_stroem_4.htm Nakskov Gym.: Elektrisk strøm og spænding 4. Batterier og solceller]

Selvbyg step-up-smps-konverter og solcelleregulator

- [http://www.elecdesign.com/Articles/ArticleID/6262/6262.html September 14, 1998, Electronic Design: Maximum-power-point-tracking solar battery charger], [http://www.elecdesign.com/Files/29/6262/Figure_01.gif Fig. 1]
- [http://www.solorb.com/elect/solarcirc/spc2/ SPC2 6 Amp Solar Power Center] [Solar Panel Charge Controller / Low Voltage Disconnect Circuit]
- Ældre: [http://www.solorb.com/elect/solarcirc/ccntlvd/ Solar Panel Charge Controller / Low Voltage Disconnect Circuit (SPC1)]
- [http://www.xs4all.nl/~odu/solar.html Solar charger for lead-acid batteries] [incl. Low Voltage Disconnect] Citat: "...This circuit is intended for charging lead-acid batteries with a solar panel..."
- Selvbyg og teori: [http://www.pvv.ntnu.no/~erikhoff/solomformer/ Sun energy converter for low input voltage (norsk)]
- [http://www.solorb.com/elect/solarcirc/scc3/ SCC3 - 12 Volt 20 Amp Solar Charge Controller Kit (bl.a. diagram)], [http://www.cirkits.com/scc3/ tilslutning], [http://www.cirkits.com/scc3/scc3specs.html spec]
- Ældret: [http://www.solorb.com/elect/solarcirc/scc2/ SCC2 10 Amp Solar Charge Controller (bl.a. diagram)]
- [http://www.solarbotics.net/library/circuits/se_t1_zener.html The Zener-based solar engine. Using a Zener diode as a voltage sensor]

Selvbyg (PEC (Photo Electro Chromic), virkningsgrad < 1%)

- [http://www.solarcell.dk/brombaer_solcellen.asp Information til lærere/studerende om fremstilling af den såkaldte "brombærsolcelle"] Citat: "... OBS! Det bør bemærkes at cellen ikke er stabil i UV-lys og derfor ikke holder længere end ca. 15 minutter i almindeligt sollys [giv den lidt UV sun blocker på ydersiderne af glaspladerne - så holder den længere!]..."
- [http://www.google.dk/search?q=fremstilling+bromb%E6rsolcelle DR: Fremstilling af "brombærsolcelle"#1]
- [http://www.chemistry.ucsc.edu/teaching/Winter98/Chem1B/photo/Solar_Kit_Word_6.html How to Build Your Own Solar Cell]
- [http://www.solideas.com/solrcell/cellkit.html DIY (Do It Yourself): Nanocrystalline Dye-Sensitized Solar Cell Kit] Citat: "... sunlight-to-electrical energy conversion efficiency is between 1 and 0.5 %..."

Selvbyg (kobberoxyd solcelle, virkningsgrad < 1%)

- [http://www.scitoys.com/scitoys/scitoys/echem/echem2.html#solarcell Make a solar cell in your kitchen], [http://www.scitoys.com/scitoys/scitoys/echem/echem3.html#sflatpanel A flat panel solar battery]
- [http://www.zetatalk.com/energy/tengy17f.htm From: How to Build a Solar Cell That Really Works by Walt Noon]

Teknisk om halvlederen kobberoxyd

- [http://www.cerac.com/pubs/cmn/Cmn13_4.HTM CERAC Coating Material News : Volume 13 - Issue 3: The Effects of Sputtering Conditions on the Optical Transmission and Wettability of Amorphous Copper Oxide Thin Films Prepared by Magnetron Sputtering]

Vejvisere

- dmoz: [http://dmoz.org/Business/Energy_and_Environment/Renewable/Solar/ Solar Technology], dmoz: [http://dmoz.org/Business/Industries/Energy/Renewable/Solar/ Solar] Kategori:Transducer ja:太陽電池 ko:태양 전지

Elektronik

Elektronik er videnskaben og teknologien om elektroniske kredsløb bestående af komponenter såsom transistorer, integrerede kredsløb, modstande og spoler. Den fundamentale forståelse af elektroniske komponenters virkemåde er et fysisk problem (faststoffysik, elektromagnetisme) mens design og konstruktion af elektroniske kredsløb er en ingeniør-disciplin. Denne viden anvendes i apparater som ved hjælp af elektriske strømme og elektromagnetiske felter behandler information i form af signaler, eller konverterer eller distribuerer elektrisk energi. Selvom elektricitet har været anvendt siden slutningen af 1800-tallet til at overføre data via telegrafi og telefoni, er udviklingen af elektronik først rigtig begyndt ved fremkomsten af radiofoni. Elektronik kan groft opdeles i to delområder: Analog elektronik, som blander, forstærker, filtrerer og på anden måde behandler signaler der varierer kontinuerligt indenfor givne intervaller, og digital elektronik som behandler signaler der altid antager én ud af et begrænset antal (almindeligvis 2) diskrete størrelser. Dertil findes hybride kredsløb, som formidler signaler mellem analoge og digitale systemer.

Elektronik i praksis

I færdigbyggede elektroniske apparater er de fleste komponenter monteret på en eller flere printplader eller som tykfilmskredsløb - undtagelserne er bl.a. tunge og/eller omfangsrige komponenter som kræver en mere robust fastgørelse end en printplade kan tilbyde.
Til at forbinde elektroniske apparater med hinanden og med lysnettet anvendes ledninger og kabler forsynet med stik i forskellige udformninger til forskellige formål. Når et nyt elektronisk apparat skal udvikles, er det ofte nødvendigt at afprøve idéen i det nye apparat i praksis inden en egentlig produktion sættes i gang. Sådanne prototype-opstillinger kan udføres enten på et breadboard, med wire wrapping-teknik eller til nød som en "elektronisk fuglerede".

Måle- og afprøvningsudstyr til udvikling og fejlfinding

Når ingeniører udvikler prototyper til nye elektroniske apparater, og når teknikere reparerer defekte apparater, anvender de en række måleinstrumenter:
Et amperemeter (f.eks. galvanometer) som måler strømstyrke, et ohmmeter (f.eks. Wheatstones bro) som måler modstand, samt et voltmeter der måler spænding ses ofte bygget sammen til ét måleapparat, et såkaldt multimeter eller universalinstrument.
Et oscilloskop visualiserer signaler (spændinger) der ændrer sig kontinuerligt i form af en graf på en skærm. Det bruges til at måle spændinger og frekvenser, "tage tid" på signaler, samt en række andre ting.
Frekvens kan også måles digitalt med en frekvenstæller, eller analogt med et frekvensmeter. Ofte ønsker man at se hvordan et kredsløb "reagerer" på bestemte arbejdsbetingelser, og til det formål findes der udstyr til at skabe de betingelser der skal undersøges:
En laboratorie-strømforsyning er et apparat der omformer lysnettets høje vekselspænding til de lave jævnspændinger som det meste elektronik arbejder med. Lave vekselspændinger skaffes fra særlige, variable transformatorer.
En tonegenerator, også kaldet en funktionsgenerator, leverer et signal med en frekvens og en amplitude (størrelse) som kan vælges trinløst indenfor givne intervaller.
Til afprøvning af radioudstyr findes såkaldte målesendere, som er "tone"-generatorer der kan levere meget højfrekvente signaler som bl.a. radiomodtagere arbejder med. Radiosendere afprøves ofte under brug af en dummy-load som erstatning for en antenne: Den absorberer energien fra senderen uden at forstyrre vigtige radiotransmissioner med "prøvesignaler".

Støj

Overalt hvor elektrisk strøm sættes "i arbejde" i elektriske og elektroniske anordninger skabes elektromagnetisk støj; populært sagt tilfældige, kaotiske radiobølger. Et eksempel på dette er termisk støj, som skabes overalt hvor den elektriske strøm møder modstand, og shot-støj.
Dertil kommer Solen og andre himmellegemer som naturlige kilder for blandt andet radiobølger; studiet af disse bølger kaldes for radioastronomi.
Støj kategoriseres efter deres frekvensspektrum (dens "indhold" af signaler, sorteret efter frekvens); man taler bl.a. om farvet støj og hvid støj.

Se også

- Analog elektronik
- Digital elektronik
- Elektronisk komponent
- Impedans
- Mikroelektronik
- Optoelektronik
- Point-to-point construction
- Telefon
- Transducer

Eksterne adresser

Læreropgaver og projekter

- http://www.electronics-tutorials.com/
- http://www.williamson-labs.com/
- http://my.integritynet.com.au/purdic
- http://members.nbci.com/jimas/tut.html
- http://www.iguanalabs.com/maintut.htm

Online kurser

- [http://www.cc.iitk.ac.in/infocell/student/electronicsweb Electronics Club] in IIT Kanpur,India

Nogle andre gode sider

- IEEE: http://www.ieee.org/
- IEEE spectrum: http://www.spectrum.ieee.org/
- Electronix Express: http://www.elexp.com/links.htm
- Electronics Club: http://www.cc.iitk.ac.in/infocell/student/electronicsweb Kategori:Elektronik ja:電子工学 ko:전자공학 ms:Elektronik simple:Electronics th:อิเล็กทรอนิกส์

John Flasby Lawrance Whittingdale

John Flasby Lawrance Whittingdale OBE (16 October 1959) is a Conservative politician in the United Kingdom. Before entering Parliament he was a political researcher to Margaret Thatcher. He was first elected in 1992. He was shadow Culture, Media and Sport Secretary until the "reshuffle" after the general election in 2005 when he was re-elected member of Parliament for Maldon and Chelmsford East. In July 2005 he became the Chairman of the Culture, Media and Sport select Committee. Also in 2005 he was appointed to the Executive of Conservative Way Forward a Thatcherite pressure group within the British Conservative Party.

External links

- [http://www.johnwhittingdale.org.uk/ John Whittingdale OBE MP] official site
- [http://politics.guardian.co.uk/person/0,9290,-5510,00.html Guardian Unlimited Politics - Ask Aristotle: John Whittingdale MP]
- [http://www.theyworkforyou.com/mp/john_whittingdale/maldon_and_east_chelmsford TheyWorkForYou.com - John Whittingdale MP]
- [http://www.parliament.uk/parliamentary_committees/culture__media_and_sport/culture__media_and_sport_members.cfm Membership of Culture Media and Sport select committee] Whittingdale, John Whittingdale, John Whittingdale, John

cellulitis rozst�py od�ywki �mieszne filmy Kwiaciarnia ��d�

:: RELATED NEWS ::

Zebrzydowice (dzielnica Rybnika)
Zebrzydowice - Dzielnica Rybnika, położona na zachodzie miasta, ok. 2,7 tyś. mieszk. W dzielnicy :
- „Zebrzydowicki zameczek”- dawny budynek dworski, na pocz. XX w. centrum polityczno - kulturalne skupiające polskich działaczy narodowych (dawna "kuźnia polskości")
- kościół pw. Matki Boskiej Szkaplerznej i św. Piusa X

Historia

Zebrzydowice swoją nazwę zawdzięczają dawnym właścicielom tej miejscowości- rodzinie Zebrzydowskich. Przypuszcza się, że ten sam ród był również w posiadaniu innych Zebrzyd

Elektricitet

Se også

Eksterne henvisninger

Elektron

Historie

Tekniske detaljer

Elektricitet

Se også

Eksterne henvisninger

Forkortelse

Elektrisk strøm

Hurtig strøm af langsomme partikler

Elektricitet og magnetisme

Se også

Amperemeter

Se også

Lyn

Lynkanalens form

Måling af afstand til lynnedslag

Måling af afstand til sky-til-sky-lyn (skyerne)

Sammenligning mellem lysstofrør, neonrør og lyn

Se også

Kilder/eksterne henvisninger

Teknisk

Dyr

Dyr eller planter

Se også

Eksterne henvisninger

Næbdyr

Kilder/Referencer

Haj

Klassifikation

Kilder/henvisninger

Eksterne henvisninger

Sans (organisme)

Definition af sans

Liste af sanser i organismer

Ikke menneskelige sanser

Se også

Eksterne henvisninger

Transducer

Elektrokemiske

Elektromekaniske

Termisk-mekaniske

Kemisk-mekaniske

Elektroakustiske

Elektromagnetiske (nogle benytter også den fotoelektriske effekt)

Elektromagnetiske (magnetisme og elektrostatiske)

Elektrotermiske

Mekanisk-akustiske

Andre

Se også

Eksterne henvisninger

Batteri

Kilder/henvisninger

Dynamo

Se også

Eksterne henvisninger

Højttaler

Dynamisk højttaler

Se også

Eksterne adresser

Mikrofon

Lysdiode

Opdagelse

Anvendelse

Sådan virker en lysdiode

Se også

Kilder/referencer

Eksterne henvisninger

Solcelle

Anvendelse

Fremtidig energilagringsmetode

Solcelleegenskaber

Solcelletyper

Se også

Eksterne henvisninger

Teori og testrapporter

Ydelse/pris

Selvbyg step-up-smps-konverter og solcelleregulator