Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Komet

Komet

En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet. Hidtil (2005) troede man at kometer hovedsageligt bestod af is og derfor blev beskrevet som "beskidte snebolde". Efter analyse af det arrangerede Deep Impact collision-sammenstød af Comet 9P/Tempel 1 med en 370 kg kobberprojektil med en hastighed 10,2 km/s, har man fundet ud af, at denne komet består af mere støv end is og derfor bedre kan beskrives som en iset støvbold. Dette kan derfor anspore til at tro (men indtil videre kun tro) at dette gælder for mange kometer. Udover støv og is indeholder kometer betydelige mængder CO2, CH4 og andre frosne gasser blandet sammen de store mængder støv og større partikler.

Oprindelse

Langt de fleste kometer antages at stamme fra Oort-skyen, som er en kugleformet skal af milliarder af islegemer uden for Plutos bane og ca. halvvejs til solsystemets nærmeste stjerner. Af endnu ukendte årsager kan det hænde, at banen af en af disse legemer blive forstyrret med det resultat, at det bevæger sig ind mod det indre solsystem og bliver til en synlig komet. Enkelte kort-periodiske kometer formodes at stamme fra Kuiper-bæltet.

En komets 'anatomi'

Når en komet nærmer sig solen begynder overfladen at sublimere, hvorved vanddamp og andre flygtige stoffer udstødes. De forskellige dele af kometen er:
- Kerne: Relativt fast og stabil, stort set is og gasser med en lille andel støv og andre faste stoffer. Kernen er normalt ikke synlig, da overfladen er næsten kulsort. Sommetider ses i teleskoper en 'falsk kerne', der imidlertid er reflekteret sollys fra tætte gasskyer nær kernen.
- Jets: En komet fordamper ikke jævnt over hele overfladen, men udstøder især gasser i form af stråler (jets) fra aktive områder på overfladen.
- Koma: Tæt sky af vand, carbondioxid og andre neutrale gasser sublimeret fra kernen. Komaen har en blågrønlig farve.
- Støvhale: Op til 10 millioner km lang, består af fine støvpartikler på størrelse med røg, der er løsrevne fra kernen på grund af presset fra flygtige gasser. Dette er den tydeligste del af en komet for det blotte øje. På fotografier har halen ofte en brunlig eller rødlig nuance. En støvhale efterlader et spor af fine partikler eller meteoroider i kometens bane, der kan udløse meteorsværme eller -storme, hvis Jorden tilfældigvis krydser et sådant spor. Næsten alle tilbagevendende meteorsværme såsom Perseiderne, Leoniderne etc kan spores tilbage til kendte kometer.
- Ionhale: Op til 100 millioner km lang, består af plasma og viser mønstre af stråler og striber pga. vekselvirkninger med solvinden. Ionhalen vender altid bort fra solen uanset kometens bevægelsesretning. På billeder normalt blålig.
- Hydrogensky: Enormt (millioner af kilometer i diameter), men tyndt svøb af neutralt hydrogen (brint). Ikke synlig.

Navngivning

Kometer navngives af IAU efter følgende system. Efter et indledende "C/" (der ofte udelades) kommer opdagelsesåret, fulgt af et bogstav, der angiver den halvmåned, hvor kometen blev opdaget og dernæst et fortløbende nummer. Til sidst følger navnet på kometens opdager(e) i parentes.
Et eksempel: C/1995 O1 (Hale-Bopp)
Denne betegnelse angiver, at kometen blev opdaget i anden halvdel af juli (O) 1995 og at det var den første kometopdagelse i den halvmåned. To personer er krediteret for opdagelsen: Alan Hale og Thomas Bopp. En komet kan være opdaget uafhængigt af flere personer, men kun de første to opdagere får deres navne på kometen adskilt med en bindestreg. Periodiske kometer angives på følgende måde (eksempel): 2P/Encke, hvor tallet simpelthen er et fortløbende nummer, P angiver, at den er periodisk. Efter skråstregen følger opdagerens navn (her Encke).

Nogle kendte kometer


- 1P/Halley (Halley's komet): Den først opdagede periodiske komet. Den engelske astronom Edmond Halley beregnede i 1705, at forskellige observationer af klare kometer i de foregående århundreder i virkeligheden var tilsynekomster af den samme komet. Han forudsagde også, at kometen ville vise sig igen i 1758. Kometen dukkede op præcist som forudsagt og er siden kendt som Halley's komet.
- C/1995 O1 (Hale-Bopp): Den store komet i 1997 og en af det 20. århundredes bedste kometer. Det er en af de absolut største kometer, man kender. Kernen anslås til at være over 40 km i diameter. Hale-Bopp var bemærkelsesværdig ved at være synlig med det blotte øje i mere en et år, hvilket er en rekord.
- C/1996 B2 (Hyakutake): En meget klar komet, der passerede Jorden på en afstand af kun 10 millioner kilometer.
- C/1975 V1 (West): En stor komet i begyndelsen af 1976. Kom meget tæt på solen og splittedes i flere stykker, hvilket muligvis er forklaringen på, at West blev så klar som den gjorde.

Kilder/referencer


- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/10/051014073205.htm 2005-10-15, Sciencedaily: Evidence For More Dust Than Ice In Comets] Citat: "...dust/ice mass ratio, which is larger than one, suggesting that comets are composed more of dust held together by ice, rather than made of ice comtaminated with dust. Hence, they are now ‘icy dirtballs’ rather than ‘dirty snowballs’ as previously believed..."

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/comets.html De ni planeter: Kometer]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Comets/ Comets]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers13.html Kometer]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040618064258.htm 2004-06-18, Sciencedaily: NASA Spacecraft Reveals Surprising Anatomy Of A Comet]
- [http://comets.amsmeteors.org/index.html Gary Kronk's Comets & Meteor Showers] Kategori:Solsystem Kategori:Komet Kategori:DK5 52.45 ja:彗星 ko:혜성 ms:Komet simple:Comet th:ดาวหาง

Solsystem

Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer). I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.

Objekter i solsystemet


- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
  - Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Apollo-asteroide: 2004 AS1
  - Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
  - Måner: Phobos, Deimos
- Asteroidebæltet
  - 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
- Jupiter

> Trojanske asteroider
  - Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
  - Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
  - 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
  - Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
  - Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
  - Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
    - Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
  - 2003 UB313
  - Kuiper-bæltet
    - Plutinoer
    - Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
    - Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
    - 2004 DW
    - 2003 EL61
  - 1992 QB1
  - 2001 KX76
  - Oort-skyen Oort-skyen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..." Kategori:Astronomi ja:太陽系 ko:태양계 ms:Sistem suria simple:Solar system

Is

Is har flere betydninger:
- Is (vand) - frosset vand
- Is (mad) - flødeis eller sodavandsis als:Eis ja:氷 simple:Ice

Methan

Metan
Synonymer:Biogas, Metylhydrid, Naturgas, Sumpgas
Sumformel:CH4
Fysiske egenskaber
Molvægt16,04246 g/mol
Smeltepunkt:-182,5 ° C (101,325 kPa)
Kogepunkt:-162 ° C (101,325 kPa)
Identitetsnummer
CAS-nummer:74-82-8
Metan er den simplest mulige af millioner af kulbrinteforbindelser - kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.

Miljøforhold

Metan dannes som et slutprodukt fra anaerob nedbrydning af visse typer organisk materiale, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas. 80% af den metan der findes i miljøet, kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug. I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet fra 0,8 til 1,7 ppm.
Metan er en såkaldt drivhusgas, som medvirker til at "fange" mere solvarme i atmosfæren. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv "bidragyder" til drivhuseffekten end carbondioxid eller kultveilte, en anden og mere velkendt drivhusgas. Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor permafrost ellers har bundet enorme mængder af metan i de frosne moser.

Tekniske anvendelser

Metan bruges som energikilde, idét det er er den primære bestanddel i naturgas. Metangas lugter i sig selv ikke af noget, så når gassen skal bruges som brændstof, tilsætter man en lille smule af en stærkt lugtende svovlforbindelse, f.eks. ætylmercaptan, så mennesker via deres lugtesans bliver advaret i tide om lækager.

Se også


- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Eksterne henvisninger


- [http://www.utopiasprings.com/methane.htm Methane hydrate ice: A Possible Mechanism For Ice Age And Global Warming Cycles] Citat: "...Current Estimates of Methane Hydrates are on the order of 1 to 2 Million Trillion Cubic Feet..."
- [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=10840806&dopt=Abstract Methane ice worms: Hesiocaeca methanicola colonizing fossil fuel reserves]
  - [http://www.science.psu.edu/alert/iceworms.htm July 29, 1997 Scientists Discover Methane Ice Worms on Gulf of Mexico Sea Floor ] Kategori:Alkan ja:メタン

Oort-skyen

Oort-skyen er en sværm af utallige små islegemer (komet-kerner), som kredser omkring vort solsystem. Skyen formodes at danne en tyk kugleskal, som ligger i en afstand af 50000 til 100000 astronomiske enheder fra solen, dvs omkring 2000 gange længere ude end Pluto og næsten halvvejs til den nærmeste stjerne. Oort-skyen er kilden til langt de fleste kometer. Normalt bevæger Oort-sky objekterne sig i stabile baner, men af og til kan en forstyrrelse (f.eks. en forbipasserende stjerne) dirigerer et sådant legeme ind mod det indre solsystem. Hvis det kommer inden for Jupiters bane vil dets overflade begynde at fordampe og det udvikler sig til en komet med koma og måske hale. Visse kort-periodiske kometer antages dog at stamme fra Kuiper-bæltet og ikke fra Oort-skyen.

Se også


- komet
- Kuiper-bæltet

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/kboc.html Kuiper bæltet og Oorts sky] Kategori:Astronomi Kategori:Solsystem Kategori:Komet ja:オールトの雲 ko:오르트 구름 ms:Awan Oort th:เมฆออร์ต

Pluto (planet)

Pluto er et himmellegeme i udkanten af vores solsystem. Den er opkaldt efter Pluton, den romerske gud for dødsriget, svarende til Hades i den græske mytologi. Pluto blev opdaget i 1930 af den amerikanske astronom Clyde Tombaugh, og blev officielt klassificeret som en planet; den niende af slagsen i vores solsystem. På det tidspunkt kendte man intet til Kuiper-bæltet, men siden har det vist sig at Pluto er temmelig forskellig fra alle de andre 8 planeter i solsystemet, både med hensyn til størrelse, sammensætning og dens excentriske omløbsbane om Solen — til gengæld ligner Pluto de øvrige objekter man har fundet i Kuiper-bæltet, og af den grund hersker der en del debat om hvorvidt Pluto og andre Kuiperbælte-objekter bør klassificeres som planeter.

Opdagelse

De første "spor" af planeten Neptun var de "forstyrrelser" som dens tyngdekraft forårsagede på Uranus' bane omkring Solen. Og da det siden viste sig, at Neptun tilsyneladende også blev "forstyrret" i sin færd omkring Solen, opstod straks en teori om en ukendt "Planet X" hvis tyngdekraft kunne forklare afvigelserne i Neptun-banen. Ved Lowell-observatoriet i Arizona, USA, var Clyde W. Tombaugh beskæftiget med rutinearbejdet i "jagten" på Planet X: At optage fotografiske billeder på glasplader ved hjælp af observatoriets teleskop, og i et blinkmikroskop sammenligne billeder taget af samme område af himlen på forskellige tidspunkter. Og den 18. februar 1930 var der "gevinst": En lysplet havde flyttet sig på to billeder fra den 23. og 29. januar samme år. Der blev taget flere billeder for at bekræfte fundet, og den 13. marts sendte observatoriet nyheden om opdagelsen pr. telegraf til Harward-universitetet. Man har siden hen opdaget at Pluto tilfældigvis er kommet med på flere billeder taget så tidligt som den 13. marts 1915. Pluto er dog alt for lille, og har alt for svag tyngdekraft, til at være "kilden" til de forstyrrelser man mente at have observeret i Neptuns bane om Solen, og man har senere fundet ud af at afvigelsen i virkeligheden skyldtes et forkert tal for Neptuns masse.

Navngivning

Direktøren for Lowell-observatoriet, Vesto Melvin Slipher, blev opfordret til at skynde sig at fremsætte et forslag til et navn på det nyopdagede himmellegeme. Det strømmede ind med navneforslag fra alle egne af verden; mange af dem navne hentet i den romerske og græske mytologi, eftersom mange andre planeter og måner traditionelt er opkaldt efter mytologiske figurer. Valget af navn blev ikke lettere af, at mange af de mytologiske navne på det tidspunkt var blevet brugt på forskellige småplaneter; næsten alle navne på kvindelige mytologiske skikkelser var blevet brugt før, og navne på mandlige figurer i mytologien blev almindeligvis forbeholdt objekter med usædvanlige omløbsbaner. Navnet "Pluto", som har vundet udbredelse i dag, blev foreslået af en den gang 11 år gammel pige, Venetia Burney, fra Oxford i England: Hendes bedstefar, der arbejdede i Oxford-universitetets Bodleian Library, læste om opdagelsen i avisen The Times, og spurgte barnebarnet hvad hun ville kalde det "nye" himmellegeme. Og eftersom denne verden måtte være langt væk fra Solen og derfor temmelig kold, mente Venetia at navnet på den romerske gud for underverden måtte være passende.
Professor Herbert Hall Turner telegraferede dette forslag til sine kolleger i USA, og efter en næsten énstemmig votering blev navnet Pluto valgt, og formelt annonceret af direktør Slipher den 1. maj 1930.

Kredsløb om Solen

Plutos omløbsbane omkring Solen er temmelig usædvanlig sammenlignet med banerne for de otte inderste planeter i Solsystemet: Mens alle de andre planeter "færdes" i næsten det samme fælles plan (ekliptika), så hælder Plutos baneplan med over 17 grader i forhold til ekliptika. Hvis man vælger at klassificere Pluto som en planet, så har Pluto den suverænt største baneexcentricitet; Plutos bane er mere "aflang" end alle de otte inderste planeter i Solsystemet. Når Pluto er nærmest Solen, kommer den faktisk indenfor Neptuns bane: I nogle få af de godt 248 år det tager Pluto at fuldføre et omløb, er det faktisk Neptun der er den "yderste" planet i Solsystemet — sidste gang det skete, varede det i 20 år fra 7. februar 1979 til 11. februar 1999, men beregninger tyder på at den periode hvor Pluto ligger indenfor Neptuns bane, veksler mellem ca. 13 og ca. 20 år. Forrige gang Pluto lå indenfor Neptun-banen varede det blot 14 år, fra 11. juli 1735 til 15. september 1749, og et "Pluto-år" tidligere varede fænomenet næsten præcis samme 20 år som i 1979–1999; fra 30. april 1483 til 23. juli 1503. Der er et temmlig præcist 3:2-forhold mellem den tid det tager hhv. Neptun og Pluto at fuldføre et kredsløb om Solen, så tyngdepåvirkningen fra Neptun "forstyrrer" Plutos bane i et regelmæssigt "mønster"; ved hver "forstyrrelse" skifter Pluto frem og tilbage mellem to en anelse forskellige omløbsbaner, hvilket forklarer 20- og 13-års-perioderne for Plutos "færdsel" indenfor Neptunbanen.

Fysiske egenskaber

Indtil Plutos største måne Charon blev opdaget i 1978 kunne man kun gætte på Plutos størrelse og masse. Charons banedata afslørede den samlede masse for begge himmellegemer, og den viste sig at være meget lavere end man havde gættet på indtil da. Da Charon på et tidspunkt bevægede sig ind foran Pluto, kunne man med lidt tidtagning regne sig frem til Plutos diameter; den viste sig også at være markant mindre end antaget. De "kvalificerede gæt" man havde støttet sig til inden opdagelsen af Charon, var baseret på den albedo (evne til at tilbagekaste lys) som man mente Plutos overflade måtte have. Da Pluto nu viste sig mindre end hidtil antaget, måtte man omvendt revidere tallet for Plutos albedo opad for at få det hele til at stemme med den mængde lys man så fra Pluto.

Størrelse og masse

Pluto er meget mindre end solsystemets øvrige 8 planeter, både med hensyn til masse og diameter. Omkring de øvrige planeter kender man sågar syv måner der er større end Pluto: Jordens egen Måne, og Jupiters galilæiske måner Io, Europa, Callisto og Ganymedes er alle tungere end Pluto, ligesom Saturn-månen Titan og Neptun-månen Triton er det.
På den anden side er Pluto mere end dobbelt så stor, og mange gange tungere end Ceres, den største kendte småplanet. Og indtil opdagelsen af 2003 UB313 i 2005 var Pluto samtidig større end alle andre kendte trans-Neptunske objekter (himmellegemer med baner udenfor Neptuns).

Atmosfære

Plutos atmosfære blev afsløret i 1988 (et tidspunkt hvor Pluto var nærmest Solen), da man observerede planeten bevæge sig ind foran en stjerne: Når en planet uden atmosfære gør dette, forsvinder lyset fra stjernen fra det ene øjeblik til det andet, men for Plutos vedkommende svækkedes lyset gradvist, inden det forsvandt helt. Ud fra denne gradvise svækkelse af lyset har man regnet sig frem til at atmosfærens tryk ved planetens overflade er ca. 0,15 Pa. Atmosfæren består efter al sandsynlighed af kvælstof og kulilte på gasform, i ligevægt med de samme, "frosne" stoffer på planetens overflade. Ifølge den teori skulle atmosfæretrykket dale når Pluto bevæger sig længere væk fra Solen og derfor bliver koldere.
Men i 2002 blev Pluto igen observeret mens den passerede ind foran en fjern stjerne i baggrunden, denne gang af to hold astronomer under ledelse af hhv. Bruno Sicardy og Jim Elliot. Deres resultater tydede på et atmosfæretryk ved overfladen på 0,3 Pa; dobbelt så meget som i 1988, hvor Pluto var tættere på Solen end i 2002. Den indtil nu bedste teori til at forklare dette, er at Plutos sydpolare egne netop i 1987 fik Solen "at se" for første gang i over 120 år, hvorved ekstra kvælstof sublimerede fra disse egne: Sådan et "ekstra tilskud" af kvælstofdampe til atmosfæren vil være årtier om at udfældes i frossen tilstand på overfladen igen.

Plutos måner

Pluto har i skrivende stund tre kendte måner: Charon, som blev opdaget i 1978, og to indtil nu ikke navngivne måner der blev opdaget i 2005.

Charon

Charon udmærker sig ved at være den største måne i forhold til sin "moderplanet"; den er godt og vel halvt så stor som Pluto selv. Barycenteret; det fælles tyngdepunkt som Pluto og Charon kredser om, ligger udenfor Plutos overflade — det ses ikke hos nogen anden planet i Solsystemet, og af den grund mener nogle astronomer at Pluto/Charon burde klassificeres som en dobbeltplanet. Pluto og Charon har indbyrdes bunden rotation: Ganske som Jordens måne altid vender det samme, velkendte "ansigt" mod Jorden, vender Charon altid den samme side mod Pluto. Mere usædvanligt er det, at Pluto også altid vender samme side mod Charon. Ifølge tidligere teorier der nu er forkastet, skulle Pluto og Charon være et par af Neptuns måner, der på en eller anden led var blevet "smidt ud" af deres baner omkring Neptun, men i dag mener man ikke at Pluto nogensinde har kredset om Neptun. Omvendt menes Neptun-månen Triton at være et tidligere Kuiperbælte-objekt i stil med Pluto, som er blevet indfanget i kredsløb om Neptun.

De ydre måner

Den 15. maj 2005 lykkedes det astronomer at tage billeder af to "nye" Pluto-måner ved hjæklp af Hubble-teleskopet: Disse måner har fået de midlertidige betegnelser S/2005 P 1 og S/2005 P 2. De er begge temmelig små, 50-150 kilometer sammenlignet med Charons 1200 km, og man regner med at tage flere billeder af dem med Hubble i 2006 for at få flere data til at beregne deres omløbsbaner præcist.

Udforskning af Pluto

Pr. 2005, 75 år efter opdagelsen, ved man endnu ikke ret meget om Pluto: Den har, modsat alle de inderste 8 planeter i Solsystemet, endnu ikke haft besøg af menneskeskabte rumsonder, og på grund af den store afstand er det begrænset hvad man kan "se" og måle vedrørende Pluto fra observatorier her på Jorden. Det lå ellers i "ruteplanen" for rumsonden Voyager 1 at den skulle nå ud til Pluto, men man valgte i stedet at lade sonden flyve tæt forbi Saturn-månen Titan i stedet for tæt forbi Saturn selv, selv om en tæt forbiflyvning af Saturn var nødvendig for at få Voyager 1 til at nå Pluto. På det tidspunkt kendte man hverken til Charon eller Plutos atmosfære. NASA forbereder i skrivende stund opsendelsen af den 500 kg tunge rumsonde New Horizons, som skal afsted mellem 11. januar og 14. februar 2006: Efter planen bliver den engang i 2015 det første menneskeskabte rumfartøj der besøger Pluto. Den skal studere Plutos og Charons overflader, samt Plutos atmosfære.

Pluto - planet eller ej?

Pluto er "udbyttet" af jagten på den hypotetiske Planet X, som skulle forklare nogle afvigelser i Neptuns bane, men det stod hurtigt klart at Pluto ikke rigtig var hvad man havde forventet: Den er slet ikke massiv nok til at give anledning til de afvigelser man mente at se i Neptuns bevægelser (og som iøvrigt skyldtes en fejl i beregningerne!). Indtil man med opdagelsen af Charon endeligt fik fastslået Plutos størrelse og masse, var der sågar teorier fremme om, at Pluto kunne være en mørk, men meget "blank" klode, så den lille lysplet man kunne se, blot var en lille skarp lysrefleks på den blanke overflade af et meget større himmellegeme — et himmellegme stort nok til at forårsage de formodede afvigelser i Neptunbanen. Men Pluto er markant mindre end alle andre kendte planeter. Til gengæld er den markant større end de største småplaneter, så hvilken kategori hører den til? Siden 1992 har man fundet hundredevis af trans-Neptunske objekter, som alle klassificeres som småplaneter. Det har pustet liv i debatten om hvorvidt Pluto hører til samme "kategori" som de øvrige 8 planeter i Solsystemet, eller om den skal kategoriseres som et af de største trans-Neptunske objekter.

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/pluto.html Pluto]
- [http://www.gammel.rummet.dk/2_nyheder/2_Gamle_Oversigt/solsys_glnyt/ny_pluto/ny_pluto.html Pluto en planet?] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:冥王星 ko:명왕성 ms:Pluto simple:Pluto (planet) th:ดาวพลูโต

Solsystem

Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer). I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.

Objekter i solsystemet


- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
  - Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Apollo-asteroide: 2004 AS1
  - Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
  - Måner: Phobos, Deimos
- Asteroidebæltet
  - 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
- Jupiter

> Trojanske asteroider
  - Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
  - Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
  - 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
  - Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
  - Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
  - Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
    - Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
  - 2003 UB313
  - Kuiper-bæltet
    - Plutinoer
    - Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
    - Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
    - 2004 DW
    - 2003 EL61
  - 1992 QB1
  - 2001 KX76
  - Oort-skyen Oort-skyen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..." Kategori:Astronomi ja:太陽系 ko:태양계 ms:Sistem suria simple:Solar system

Stjerne

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] En stjerne består primært af en stor mængde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mængder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.

Stjerners liv og død

Alle stjerner »fødes« af skyer af interstellar gas, primært brint, som trækker sig sammen på grund af interne tyngdekræfter. Til at starte med er disse skyer ganske tynde, men når først kollapset er sat i gang (astronomerne har endnu ikke klarhed over hvad der udløser det), stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser i den nye stjernes centrale dele. Varmen fra brint-fusionen får materialet i stjernens centrum til at udøve et udadrettet tryk, som i det meste af stjernens »liv« vil balancere mod vægten af det omkringliggende stjernemateriale. Stjerner i denne tilstand af ligevægt ligger i den såkaldte hovedserie i Hertzsprung-Russell diagrammet. Hertzsprung-Russell diagrammet Hvis den stofmængde der er til rådighed, er mindre end ca. en 20.-del af vor Sols masse, kommer kerneområdet dog aldrig op på tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en såkaldt brun dværg - et lyssvagt legeme som skaber sin (stærkt begrænsede) energi ved simpel sammensynkning i stedet for kernefysik. Når brint-beholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstof-atom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blæser de ydre lag af stjernen udad, så disse udvider sig og køles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rød kæmpe (eller evt. rød superkæmpe). Tunge stjerner kan fortsætte med at fusionere stadig støre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi al kerneomdannelse af jernatomer kræver energi i stedet for at producere det. Når der ikke længere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »døde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dværg: Denne producerer ikke »ny« energi, men køler blot ganske langsomt af. For stjerner der er mere end ca. halvanden gange så tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bære vægten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blæser de ydre dele af stjernen væk. Tilbage er blot et massivt legeme af tætpakkede neutroner - en såkaldt neutronstjerne. Når endnu større stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bære vægten«, og slutproduktet er et såkaldt sort hul - et legeme så tæt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for stærk til at selv lys kan forlade det.

Farver og spektralklasser

Lyset fra en stjerne har et spektrum (farvesammensætning) der fortæller noget om stjernens temperatur og stofsammensætning, i det mindste for så vidt angår de lysudsendende dele af stjernens overflade. Af den grund inddeler man stjerner i forskellige spektralklasser - sorteret efter faldende, tilsvarende temperatur hedder stjernernes spektralklasser:
O, B, A, F, G, K, M, R, N, S Den lidt »tilfældige« bogstavfølge skyldes at klassifikationssystemet blev opfundet inden man lærte den nærmere betydning af de forskellige klasser. Man kan huske rækkefølgen ved hjælp af denne memotekniske remse: »Oh, be a fine girl, kiss me right now, sweetie!«. Hvis man varmer f.eks. et stykke jern op, vil det først blive rødglødende, siden skifter lyset fra gløden over orange og gult til »hvidglødende«: På samme måde er lyset de koldeste stjerner (med overfladetemperaturer på et par tusinde celsiusgrader) rødligt, mens varmere stjerner udsender gult, orange og hvidt lys - Solen med sin overfladetemperatur på knap 6000°C, klassificeres således som en »gul« stjerne af astronomerne. Og der findes langt varmere stjerner: De der er »varmere end hvidglødende« har et blåt skær i deres lys, fordi de udsender mest af det kortbølgede, blå lys. De varmeste blandt disse blå stjerner har overfladetemperaturer på henved 45.000°C.

Se også


- Dobbeltstjerne
- Solen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/astrofys/ Det astrofysiske grundlag for liv I]
- [http://as.dsri.dk/AstronomiskGuide/himmel.html Astronomisk Selskab, Astronomisk guide: Stjernerne på Himlen]
- [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php Curious About Astronomy? Stars], [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php#questions Curious About Astronomy? Stars, Questions]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/ Stars]
- NASA: [http://chandra.nasa.gov/ Chandra X-ray Observatory News], Harvard: [http://chandra.harvard.edu/ Chandra X-ray Observatory News]
- Hubblesite: [http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/star/ Star]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2983298.stm 13 June, 2003, BBCNews: Strange star puzzles astronomers] Citat: "...Achernar, otherwise known as Alpha Eridani...fairly close to us, being about 145 light-years distant...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031128082715.htm 2003-11-28, Science Daily: Biggest Star In Our Galaxy Sits Within A Rugby-ball Shaped Cocoon] Citat: "...Eta Carinae...100 times more massive than our Sun and 5 million times as luminous. This star has now entered the final stage of its life and is highly unstable..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/1/8/1 13 January 2005, Physicsweb: All change for stellar evolution] Kategori:Astronomi ja:恒星 ko:항성 ms:Bintang simple:Star th:ดาวฤกษ์

Kuiper-bæltet

Kuiper-bæltet er samlingen af asteroider og kometer (Kuiper-bælteobjekter, KBO) i et tallerkenformet bælte, der er i kredsløb uden for planeten Neptun. Bæltet er opkaldt efter astronomen Gerard Kuiper. Afstanden fra Solen er mellem 30 og 100 AU. Der menes at være mere end 70.000 objekter større end 100 km i Kuiper-bæltet. Kuiper-bæltet anslås til at have 300 gange mere masse end asteroidebæltet mellem planeterne Mars og Jupiter. En anden kilde vurderer kuiper-bæltets samlede masse til at være en tiendedel af jordens masse.

Kuiper-objekter


- Pluto (regnes for en planet)
- Quaoar
- Sedna (2003 VB12)
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- 2004 DW
- 2002 AW197

Se også


- Solvind

Ekstern henvisning


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/kboc.html Kuiper-bæltet og Oorts sky]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041116234001.htm 2004-11-22, Sciencedaily: Good News For Pluto: KBOs May Be Smaller Than Thought] Citat: "...Researchers estimate that the total mass of the Kuiper Belt is about a tenth of Earth's mass..."We're finally starting to get data on the basic physical parameters of KBOs," Stansberry said..." Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet Kategori:Komet ja:エッジワース＝カイパー・ベルト ko:카이퍼 대 ms:Lingkaran Kuiper th:แถบไคเปอร์

Carbondioxid

Det kemiske stof carbondioxid, CO2 (tidligere kaldet kuldioxyd eller kultveilte) er en atmosfærisk luftart, som består af molekyler, der hver igen består af ét carbonatom og 2 oxygenatomer. Kemisk gælder: C + O2 <=> CO2 + 386 kJ Ved atmosfærisk tryk kan carbondioxid kun findes i to tilstandsformer; som en gas og, ved temperaturer under -78,5 ° celsius, et fast stof der ligner fint, tætpakket sne. På grund af den "manglende" væske-tilstand omtales dette faste carbondioxid som tøris. Carbondioxid kommer fra afbrænding af såkaldt organisk materiale, altså materiale der indeholder kulstof, når der er tilstrækkelig ilt oxygen tilstede. Er der kun en ringe mængde ilt, så dannes der kulmonoxid. Carbondioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker. Planter absorberer carbondioxid ved fotosyntese og planterne anvender både carbon og oxygen til at danne kulhydrater. Carbondioxid er tilstede i Jordens atmosfære i en koncentration på ca. 0,037% (370 ppm) i den tørrede luft. Luftens indhold varierer med årstiden, overlejret er der en tydelig anstigende trend. Luftarten virker som en drivhusgas.

Se også


- Respiration
- Sodavand
- Lunge
- Gælle
- Tøris
- Blad (organ)
- Autotrof
- Heterotrof

Eksterne henvisninger


- [http://www.dryiceinfo.com/science.htm Dry Ice information]
- Bassam Z. Shakhashiri: [http://scifun.chem.wisc.edu/chemweek/CO2/CO2.html Chemical of the Week: Carbon Dioxide]
- Keeling, C.D. and T.P. Whorf: [http://cdiac.esd.ornl.gov/trends/co2/sio-mlo.htm Atmospheric carbon dioxide record from Mauna Loa], 2002
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/07/050705232102.htm 2005-07-06, Sciencedaily: NASA Satellite Data Capture A Big Climate Effect On Tiny Ocean Life] Citat: "...El Niño and La Niña play with the populations of microscopic ocean plants called phytoplankton. That's what scientists have found using NASA satellite data and a computer model...Surprisingly, this study found that this transfer of carbon to the deep ocean increased by a factor of eight due to the large phytoplankton blooms that can occur during a La Niña..." Kategori:Økologi ja:二酸化炭素 ko:이산화 탄소 ms:Karbon dioksida simple:Carbon dioxide th:คาร์บอนไดออกไซด์

Meteoroide

En meteoroide er et lille stenet objekt i kredsløb om Solen. En meteoroide er mindre end en småplanet (asteroide). Nogle definerer at et objekt som er stenet og mindre end 50 meter i diameter kaldes en meteoroide.

Se også


- Månen; Jordens måne
- kondrule

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html#M meteoroide ]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/meteorites.html Meteorer, meteoritter og nedslag (meteoroide)]
- [http://as.dsri.dk/sekt/meteor/metproc.html Astronomisk Selskab: Meteorprocessen (meteoroide, meteor=stjerneskud, meteorit)]
- [http://solarsystem.nasa.gov/features/planets/meteoroids/meteoroids.html Solar System Exploration: Bodies: Meteors, Meteorites and Meteoroids]
- [http://starchild.gsfc.nasa.gov/docs/StarChild/solar_system_level1/meteoroids.html Meteoroids]
- [http://www.solarviews.com/eng/meteor.htm Meteoroids and Meteorites] Kategori:Solsystem th:สะเก็ดดาว

Halley's komet

Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Sammensætning

Målinger foretaget af Giotto rumsonden viste at kometens overflade har et højt indhold af kulstof. Af det materiale som afgives fra kometen består 80% af vand, 10% af kulstof og 2,5% af en blandning af metan og ammoniak. Andre stoffer som kulbrinter, jern, natrium og cyanid blev fundet i små mængder. Materiale fra kometen forårsager hvert år to meteorsværme: Eta-Aquariderne i maj og Orioniderne i oktober.

Forhistorie

Efter at have indset at kometen der blev observeret i 1682 var den samme som de to kometer fra 1531 (observeret af Petrus Apianus) og 1607 (observeret af Johannes Kepler i Prag) konkluderede Halley at alle tre kometer var eet og samme objekt, der vendte tilbage hver 76. år. Efter en grov beregning af den påvirkning, som kometen ville blive udsat for fra planeternes tiltrækning forudsagde han at den ville vende tilbage i 1757. Halleys forudsigelse af kometens tilbagevenden viste sig at være korrekt, skønt den først blev set den 25. december 1758 af Johann Georg Palitzsch en tysk landmand og astronom, og at den ikke passerede igennem perihelium førend marts 1759. Dette skyldes at tiltrækningen fra Jupiter og Saturn havde forårsaget en forsinkelse på 618 dage. Halley nåede ikke selv at opleve kometens genkomst, da han døde i 1742. Halleys beregninger gjorde det muligt at spore kometens tidligere optrædender i historien:
- Da kometen blev opserveret i 1456 passerede den så tæt på jorden, at dens hale dækkede 60&de; af himlen.
- I 1066 antog man komten for et varsel: Senere det år døde Harold Godvinson (Harold d. II) i Slaget ved Hastings. Kometen vises på Bayeux-tapetet og i de bevarede fortegnelser angives at de var fire gange så stor som Venus og have lyst svarende til en fjerdedel af månens lys.
- Ifølge beregninger passerede Halleys komet så tæt som 0,03 AE (4,5 millioner kilometer) fra Jorden i år 837.
- Der er teorier om at det er Halleys komet i år 12 f.Kr. gav inspiration til stjernen over Betlehem. Kunstneren Giotto kunne have set kometen i 1301 og hans afbildning af stjernen over Betlehem i krybbescenen i Arena kapellet er muligvis en af de tidligste afbildninger af Halleys komet.
- Historiske optegnelser viser at kinesiske astronomer observerede kometen i 240 f.Kr. og muligvis så tidligt som 2467 f.Kr.. Observationer af kometen efter 240 f.Kr. er beskrevet af kinesiske, japanske, babyloniske og islamiske astronomer.

Nyere historie

Kometen vendte tilbage i 1835, 1910 og 1986. Genkomsten i 1910 var bemærkelsesværdig af flere grunde. For første gang kunne der tages fotografier af fænomenet. Kometen passerede relativt tæt på jorden, hvilket gjorde et stort indtryk. Især da jorden passerede igennem kometens hale, som man vidste indeholdt giftige cyanidgasser. Gasserne var dog så tynde at det ingen effekt havde. Passagen i 1986 var ikke nær så spektakulær som tidligere passager. Kometen var ikke nær så klar og lysforureningen gjorde at mange slet ikke kunne se kometen. Tilgengæld har rumforskningen gjort det muligt at studere kometer på nært hold. Der blev sendt flere sonder af sted: Giotto sonden bygget af Den Europæiske Rumorganisation passerede tæt forbi kometen. Andre sonder var Sovjetunionens Vega 1 sonde og Vega 2 sonde og to japanske sonder Suisei og Suisei. Halleys næste passage vil ske i 2061.

Datoer for genkomster

Halleys komet er nærmest solen på følgende datoer. Det er sædvaneligvis synlig med det blotte øje i et par måneder omkring klimaks.

Eksterne links


- [http://cometography.com/pcomets/001p.html cometography.com]
- [http://www.seds.org/~spider/spider/Comets/halley.html seds.org]
- [http://www.getty.edu/artsednet/resources/Space/Stories/halleys.html Bayeux Tapestry]
- [http://pages.preferred.com/%7Etedstryk/vega2.html Vega 2 Images of Comet Halley]
- [http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=176 Giotto Mission til Halleys komet] Kategori:Solsystem Kategori:Komet Kategori:DK5 52.45 ja:ハレー彗星 simple:Comet Halley

Kategori:Solsystem

Kategori:Astronomi als:Kategorie:Sonnensystem ja:Category:太陽系 ko:분류:태양계 th:Category:ระบบสุริยะ

Kategori:DK5 52.45

52.45 Kometer og meteorer Kategori:DK5 52.4

Educação Profissional

Educação Profissional é um conceito de ensino abordado pela Lei de Diretrizes e Bases da Educação (Lei 9394, de 20 de dezembro de 1996), complementada pelo Decreto 2208, de 17 de abril de 1997 e reformado pelo Decreto 5154, de 23 de julho de 2004. O principal objetivo da Educação Profissional é a criação de cursos que voltados ao acesso ao mercado de trabalho, tanto para estudantes quanto para profissionais que buscam ampliar suas qualificações. Há três níveis de Educação Profissional segunda a legislação brasileira: Nível Básico: Voltado para pessoas de qualquer nível de instrução e que pode ser realizado por qualquer instituição de ensino. Nível Técnico: Voltado para estudantes de Ensino Médio ou pessoas que já possuam este nível de instrução. Pode ser realizado por qualquer instituição de ensino com autorização prévia das secretarias estaduais de educação. Nível Tecnológico: Realizado apenas por instituição de ensino superior (faculdades ou universidades). Pode ser realizado como graduação ou pós-graduação.

Links Externos


- [http://www.mec.gov.br/nivemod/educprof.shtm Secretaria de Educação Profissional do Ministério da Educação brasileiro]


- [http://pt.wikipedia.org/wiki/Categoria:Col%C3%A9gios_T%C3%A9cnicos_do_Brasil Colégios Técnicos do Brasil] Categoria:Colégios Técnicos do Brasil Categoria:Educação

rozstpy miadyca Nurkowanie accommodation in valencia narty w szwajcarii










































:: RELATED NEWS ::

Eidgenössische Technische Hochschule
D`ETHs sind die einzige uf Bundesébene betribbene Schuele ir Schwyz. D Eidgenössisch Technischi Hochschuel sätzt sich us underigi Glidder zämme:
- d`Poly/dETH Züri
- d`ETH Lo
Π
Pi ( \Pi ) isch de sibzähnte Büchstabe usem griechische Alphabet.

Mathematik

In de Mathematik isch Pi di sogenannti Chraiszahl. Si git a, wie sich de Durchmässer zum Umfang un zü de Fläche vom e Chrais verhaltet, nämlich Umfang = Pi
- Durchm\ddot asser bzw. Fl\ddot achi = Pi
- Durchm\ddot asser^2 / 4

Links

[http://3.141592653589793238462643383279502884197169399375105820974944592.com/ Pi mit e

Wikipedia:Botschaft
D' Botschafte diene dr Verständigung vo dr Wikipedias in einzelne Schproche untrenander. In dr Meta-Wikipedia gits e Lischte vo alle Botschafte. E Wikipedia-Botschafter sott d' Mailinglisten abonniert han un relevanti Diskussione an di eigeni Wikipedia weiterleite.

Hilf für internationali Benutzer

Freiamt im Kanton Aargau ond liit im öschtliche Teil vom Bezirk Brämgarte. Es beschtat us de (katholische) Pfarreie Lunkhofe und Jone, da häisst us de politische Gmeinde Arni, Oberlunkhofe,
Schwiiz
D’ Schwiizerischi Eidgnosseschaft (franz. Confédération suisse, ital. Confederazione Svizzera, rätoroman. Confederaziun svizra, latynisch Confoederatio Helvetica), churz: Schwiiz, isch en Staat in Mitteleuropa. De Name Schwiiz chunnt vom glychnamige Kanton. D’Schwiiz lyt zwüschem
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org