:: wikimiki.org ::
| James Earl Carter |
James Earl Carter
James Earl Carter, Jr. (kaldet Jimmy Carter, født 1. oktober 1924) var amerikansk præsident 1977-1981.
Jimmy Carter fik Nobels fredspris i 2002 for årtiers vedvarende arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder og for at fremme økonomisk og social udvikling.
Carter, Jimmy
Carter, Jimmy
ja:ジミー・カーター
ko:지미 카터
simple:Jimmy Carter
zh-min-nan:Jimmy Carter
1977
Begivenheder
- Jimmy Carter efterfølger Gerald R. Ford som USA's præsident.
- I Australien sker landets værste jernbanekatastrofe i Granville nær Sydney. 83 mennesker omkommer.
- En samling af arbejder af J.R.R. Tolkien, The Silmarillion, udgives efter hans død af hans søn Christopher Tolkien.
- Den svenske musikgruppe ABBA overgår Beatles som gruppen med flest solgte plader.
- 2060 Chiron, Den første af de ydre asteroider i solsystemet kendt under navnet Centaurerne opdages af Charlie Kowal.
- 7. januar - I Tjekkoslovakiet bliver forfatteren Vaclav Havel arresteret og fængslet for at stå bag Charta 77.
- 17. januar - For første gang i over 10 år eksekveres en dødsdom i USA, da dobbeltmorderen Gary Gilmore bliver skudt i statsfængslet i Utah.
- 17. januar - Forretningskæden Frellsens Kaffe beslutter at lukke sine 100 forretninger over hele landet som konsekvens af de stærkt stigende kaffepriser.
- 18. januar - Videnskabsmænd identificerer en tidligere ukendt bakterie som årsag til legionærsygen.
- 21. januar - Præsident Jimmy Carter benåder militærnægtere fra Vietnamkrigen.
- 11. februar - En 20,2 kilo tung hummer fanges ved Nova Scotia.
- 15. februar Folketingsvalg i Danmark.
- 27. marts - En kollision mellem KLM og PanAm Boeing 747 over Tenerife dræber 583.
- 23. maj - Videnskabsmænd bruger en laboratoriefremstillet bakterie til at fremstille insulin.
- 20. juni - USA's højesteret bekendtgør, at de enkelte stater ikke er forpligtede til at anvende Medicaid til at finansiere fremprovokerede aborter.
- 13. juli - Strømmen forsvinder fra New York, New York i mere end 25 timer med plyndring og uorden til følge.
- 22. juli - Den detroniserede kinesiske leder Deng Xiaoping kommer tilbage til magten, da "fire-banden" udvises af de kommunistiske parti.
- 6. september (omtrent) - Steve Biko udsættes for kraftige skade i hovedet under politiets varetægt i Sydafrika.
- 7. september - Traktaten om Panamakanalen underskrives.
- 11. september - Den sidste "vilde" epidemi af kopper rapporteres i Somalia.
- 12. september - Steve Biko dør af sine kvæstelser.
- 21. september - Traktat til forhindring af spredning af atomvåben underskrives af 15 lande, inklusive USA og USSR.
Født
- 11. februar - Jessica Carlson, amerikansk bueskytte.
- 11. februar - Stephanie Richardson, canadisk svømmer.
- 14. oktober - Tina Dickow, dansk sangerinde og sangskriver
Dødsfald
- 2. januar - Erroll Garner - amerikansk jazzpianist. 55 år.
- 16. januar - Leif Panduro, forfatter - 53 år.
- 29. januar - Freddie Prinze, skuespiller/komiker.
- 11. februar - Louis J M Beel, hollandsk premierminister (1946-1948, 1958-1959).
- 24. april - Ole Monty, dansk skuespiller. Født 1908.
- 5. maj - Ludwig Erhard, tysk kansler (1963-1966).
- 10. maj - Joan Crawford, skuespiller.
- 12. maj - Lau Lauritzen jun., dansk skuespiller og filminstruktør. Født 1910.
- 4. juni - Svend Methling, dansk skuespiller. Født 1891.
- 2. juli - Vladimir Nabokov, forfatter.
- 16. august - Elvis Presley, sanger, skuespiller.
- 12. september - Den sydafrikanske aktivist Stephen Biko dør i politiets varetægt.
- 14. oktober - Bing Crosby, amerikansk sanger og skuespiller.
- 25. december - Charlie Chaplin, skuespiller.
Sport
- Baseball - New York Yankees besejrer the Los Angeles Dodgers.
- NASCAR Championship - Cale Yarborough vinder årets mesterskab over Richard Petty med 386 point.
- 9. januar - Super Bowl XI Oakland Raiders (32) besejrer Minnesota Vikings (14).
- Fodbold - Allan Simonsen bliver kåret som Europas bedste fodboldspiller
- Ryder Cup, golf - USA 12½-Storbritannien og Irland 7½
- Fysik - Philip Warren Anderson, Sir Nevill Francis Mott, John Hasbrouck van Vleck.
- Kemi - Ilya Prigogine.
- Medicin - Roger Guillemin, Andrew V Schally, Rosalyn Yalow.
- Litteratur - Vicente Aleixandre.
- Fred - Amnesty International.
- Økonomi - Bertil Ohlin, James Meade.
Film
- Science fiction sagaen, Star Wars, senere kaldt Star Wars: Episode IV - [Et nyt håb], vises for første gang i biografen, og indbringer George Lucas og LucasArts et imponerende beløb på 461 millioner $.
- John Travolta viser disco dansetrin i Saturday Night Fever.
- Under uddelingen af Oscars modtager Peter Finch, Faye Dunaway og Beatrice Straight henholdsvis statuetten for beste skuespiller, bedste skuespillerinde og bedste præstation i birollekategorien.
- Rocky opnår en oscarstatue for bedste film og i Alle præsidentens mænd opnår Jason Robards en oscar for bedste birollepræstation. Filmen opnår endvidere prisen for bedste instruktion, som går til George Jenkins og George Gaines.
- Hærværk, dansk film.
Musik
- 4. februar - Fleetwood Mac's album Rumours udgives. Det opnår en førsteplads og bliver en af de mest sælgende album. Det bevarer pladsen som det bedst sælgende album indtil 1983, hvor Michael Jackson's Thriller overgår det.
- 27. maj - Sex Pistols' single "God Save The Queen" udgives.
- 22. juli - Elvis Costello udgiver sit første album, My aim is true, i England.
- 16. august - Elvis Presley dør.
- 29. oktober - Et fly med Lynyrd Skynyrd som passager styrter i Mississippi. Flere bandmedlemmer inklusiv vokalen/guitarisen Ronnie Van Zandt omkommer.
77
als:1977
ja:1977年
ko:1977년
simple:1977
th:พ.ศ. 2520
1981
Begivenheder
- ZX81 lancheres. Indleder 80'ernes udvikling med hjemmecomputere.
- 1. januar - Grækenland optages i EU.
- 20. januar - Ronald Reagan afløser Jimmy Carter som amerikansk præsident.
- 11. februar - Polens premierminister Jozef Pinkowski afløses af Wojciech Jaruzelski.
- 12. april - Columbia 1 missionen, den først opsendelse af en rumfærge.
- 13. maj - Pave Johannes Paul 2. såres alvorligt af 5 skud ved et attentat på Peterspladsen i Rom. Attentatforsøget blev udført af den tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca. Agca blev siden idømt livsvarigt fængsel.
- 29. juli - Diana Spencer gifter sig med Charles Windsor. De er også kendt som Prinsesse Diana og Prins Charles.
- 18. september - Den franske Nationalforsamling afskaffer dødsstraffen - og dermed guillotinen
- 8. december Folketingsvalg i Danmark.
- 13. december - Wojciech Jaruzelski erklærer undtagelsestilstand i Polen for at undgå opløsning af det kommunistiske system.
Født
- 7. juni - Anna Kournikova, tennisspiller.
- 6. september - Søren Larsen, dansk fodboldspiller.
- 26. september - Serena Williams, tennisspiller
- 2. december - Britney Spears, popsangerinde.
Dødsfald
- 23. januar - Samuel Barber, amerikansk komponist.
- 17. februar - Ellen Gottschalch, dansk skuespiller. (Fødes 1894).
- 27. marts - Preben Kaas, dansk skuespiller.
- 11. maj - Bob Marley, reggaemusiker.
- 6. august - Randi Michelsen, dansk skuespiller. Født 1903.
- 28. august - Jørgen Ryg, dansk skuespiller.
- 6. oktober - Anwar Sadat, Egyptens præsident, myrdes ved et attentat.
- 16. oktober - Moshe Dayan, israelsk general.
- 28. november - Arthur Jensen, dansk skuespiller. Født 1897.
Musik
TV-kanalen MTV starter i USA
Sport
- 15. januar - Super Bowl XV Oakland Raiders (27) besejrer Philadelphia Eagles (10).
- 24. juli til 2. august - Den første World Games afholdes i Santa Clara i Californien.
- Ryder Cup, golf - USA 18½-Europa 9½
Nobelprisen
- Fysik - Nicolaas Bloembergen, Arthur Leonard Schawlow, Kai M. Siegbahn
- Kemi - Kenichi Fukui, Roald Hoffmann
- Medicin - Roger W Sperry, David H Hubel, Torsten N Wiesel
- Litteratur - Elias Canetti
- Fred - UNHCR
- Økonomi - James Tobin
81
als:1981
ja:1981年
ko:1981년
ms:1981
simple:1981
th:พ.ศ. 2524
Ronald Reagan
Ronald Wilson Reagan (6. februar 1911 - 5. juni 2004 kl.: 22:09), skuespiller, republikaner, tidligere guvernør i Californien og USA's 40. præsident igennem to valgperioder fra 1981 til 1989.
Da Ronald Reagan blev indsat som præsident den 20. januar 1981 var han 69 år og 349 dage, og dermed den ældste som nogensinde er valgt til præsident i USA, og han var få dage fra at blive 78 år da han forlod embedet. Han er også den længst levende præsident, han var således 93 år og 119 dage da han døde.
Reagans politik var at genskabe USA's lederskab i verden ved at opruste, indtage en fast holdning over for Sovjetunionen, og ved at støtte lande og bevægelser der bekæmper kommunismen.
Han fik tilnavnet "Teflonpræsidenten" fordi al kritik gled af ham.
Inden han blev præsident nåede Reagan at blive valgt til guvernør i Californien. Han vandt valget med over en million flere stemmer end sin modstander. Han tiltråde den 2. januar 1967. En post han genvalgtes til i 1971 og holdt indtil 1975.
Han forsøgte at blive republikanernes præsidentkandidat i såvel 1968 som 1976, og dermed var tredje gang lykkens gang, da det lykkedes i 1980, og 5. november 1980 vandt han også præsidentvalget over den siddende præsident Jimmy Carter. Da han skulle genvælges i 1984 slog han demokraten Walter Mondale ved at hente 59% af de afgivne stemmer.
Som præsident mente Reagan at det ikke var nødvendigt at arbejde mere end tre til fire timer daglig, og dermed fik han også tid til at se mindst én gammel film daglig, noget han satte stor pris på.
I sin anden præsidentperiode startede han nedrustningen af atomvåben, da han med Mikhail Gorbatjov i en serie af topmøder aftalte store nedrustningstraktater. Ifølge Gorbatjov var det dog ikke så meget Reagans fortjeneste som det var et krav fra indre kræfter i Sovjetunionen som var afgørende, men faktum er at de to aftalte og begyndte nedrustningen.
I gennem hans tid som præsident voksede den amerikanske statsgæld til over 4.000 mia. dollars.
Den 30. marts 1981 blev Ronald Reagan udsat for et attentat. Reagan var ved at forlade Washington Hilton Hotel, og imens han vinkende gik imod sin limousine blev han beskudt og ramt, men det lykkedes Secret Service-agenter at få ham ind i bilen og kørt på hospitalet. Attentatmanden var John Hinckley. "Honey, I forgot to duck" ("Skat, jeg glemte at dukke mig") sagde Ronald Reagan senere til sin kone Nancy.
Reagan var søn af en arbejdsløs, fordrukken skomager, og han fik derfor kun en middeldårlig uddannelse på det lille Eureka University. Han blev derefter sportsjournalist på en radiostation, og senere skuespiller.
Som skuespiller medvirkede Reagan i 53 film i sine 17 år i Hollywood, hvoraf flere var krigsfilm. Ronald Reagan opnåede ikke den store succes som skuespiller og kaldte sig selv for B-films-skuespiller. Han blev præsident for skuespillernes fagforening. Skuespillerkarrieren ebbede ud i midten af 1960'erne, og han blev tv-journalist. Han nød godt af sine erfaringer i mediebranchen, da han gik over som politiker. Ingen i verden var efter sigende bedre end Reagan til at levere en tale, når bare manuskriptet var i orden.
Reagan var far til fire børn. To fik han med filmstjernen Jane Wyman som han giftede sig med i 1940, og som han blev skilt fra pga. hans politik da han jagtede kommunister. To fik han med Nancy Reagan, som også var tidligere filmskuespiller og som var blevet listet som kommunist i Reagans forsøg på at udrense kommunisterne fra Hollywood.
Et af Reagans første job var som livredder, hvor han hævdede[?] at redde 77 mennesker, noget han selv til det sidste kunne huske at henvise til.
Reagan døde i sit hus i Bel Air, Los Angeles, men hans hjerte bankede for hans ranch Rancho del Cielo.
Ekstern henvisning
- [http://www.dr.dk/nyheder/Udland/article.jhtml?articleID=175030 DR Nyheder - Ronald Reagan er død]
- [http://www.dr.dk/pubs/nyheder/html/nyheder/baggrund/tema1999/mur/tekster/personer/reagan.htm; DR - Portræt Ronald Reagan]
- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=352 Myter om Ronald Reagan: Synspunkter fra 'det andet USA'] Websites, artikler og nekrologer på dansk og engelsk (Tidsskriftcentret.dk).
Reagan, Ronald
ja:ロナルド・レーガン
ko:로널드 레이건
simple:Ronald Reagan
th:โรนัลด์ เรแกน
1924
Begivenheder
- 12. februar - Tutankhamons sarkofag åbnes 15 måneder efter, at graven først blev opdaget.
Født
- 12. januar - Grethe Holmer, dansk skuespillerinde.
- 14. august - Holger Juul Hansen, dansk skuespiller.
- 1. oktober - Jimmy Carter, amerikansk præsident.
- 29. november - Erik Balling, dansk filminstruktør.
- 7. december - Bent Fabricius-Bjerre, dansk komponist.
Dødsfald
- 21. januar - Vladimir Lenin, russisk politiker og forfatter.
- 3. juni - Franz Kafka, østrigsk/tjekkisk forfatter.
- 27. juli - Ferruccio Busoni, italiensk-tysk komponist og dirigent.
- Fysik - Karl Manne Georg Siegbahn.
- Kemi - Ingen uddeling.
- Medicin - Willem Einthoven.
- Litteratur - Władysław Stanisław Reymont.
- Fred - Ingen uddeling.
Sport
- 5. juli - 25. juli - Sommer-OL afholdes i Paris i Frankrig.
Musik
-
Film
-
Bøger
-
24
ja:1924年
ko:1924년
ms:1924
simple:1924
th:พ.ศ. 2467
1. oktober1. oktober er dag 274 i året i den gregorianske kalender (dag 275 i skudår). Der er 91 dage tilbage af året.
Remigius dag. Remigius (cirka 438-533) bliver biskop i Reims som 22-årig og er Frankrigs skytshelgen. Han dør 96 år gammel i 533.
01
ja:10月1日
ko:10월 1일
simple:October 1
th:1 ตุลาคม
1924
Begivenheder
- 12. februar - Tutankhamons sarkofag åbnes 15 måneder efter, at graven først blev opdaget.
Født
- 12. januar - Grethe Holmer, dansk skuespillerinde.
- 14. august - Holger Juul Hansen, dansk skuespiller.
- 1. oktober - Jimmy Carter, amerikansk præsident.
- 29. november - Erik Balling, dansk filminstruktør.
- 7. december - Bent Fabricius-Bjerre, dansk komponist.
Dødsfald
- 21. januar - Vladimir Lenin, russisk politiker og forfatter.
- 3. juni - Franz Kafka, østrigsk/tjekkisk forfatter.
- 27. juli - Ferruccio Busoni, italiensk-tysk komponist og dirigent.
- Fysik - Karl Manne Georg Siegbahn.
- Kemi - Ingen uddeling.
- Medicin - Willem Einthoven.
- Litteratur - Władysław Stanisław Reymont.
- Fred - Ingen uddeling.
Sport
- 5. juli - 25. juli - Sommer-OL afholdes i Paris i Frankrig.
Musik
-
Film
-
Bøger
-
24
ja:1924年
ko:1924년
ms:1924
simple:1924
th:พ.ศ. 2467
PræsidentPræsident er en gængs titel for et statsoverhoved i en republik. Normalt bliver præsidenter valgt, enten gennem direkte valg (plebiscit) eller gennem indirekte valg (repræsentativt). Indirekte valg kan ske gennem parlamentet, en valgkomité eller andre valgmetoder. Undertiden udnævner også despoter og diktatorer sig selv som præsidenter.
Ordet præsident stammer fra det latinske praesideo, det betyder at sidde foran, altså at lede, overvåge og styre.
= Præsidenten i et demokrati =
Hvad en præsident må og ikke må, er som regel fastlagt i en forfatning. Præsidentens rolle er således indbundet i et magtdelingssystem med legislative, eksekutive og juridiske bindinger, eller der findes i hvert fald én eller anden form for magtkontrol.
Parlamentariske systemer
I nogle stater er præsidenten kun landets officielle repræsentant over for udlandet, mens ministerpræsidenten har den reelle, politiske magt over regeringen.
Eksempler er Tyskland, Italien, Indien, Irland og Østrig.
I disse lande har præsidenten normalt ingen udøvende magt, da denne ligger hos ministerpræsidenten (i Tyskland og Østrig: Bundeskanzler). Præsidentens rolle er derfor kun repræsentativ på samme måde, som tilfældet er med dronningen i Danmark. Dog kan præsidenterne i disse parlamentariske systemer have en såkaldt reservemagt. Den vil typisk kun komme til udtryk i eksceptionelle situationer, hvor landets regering er handlingslammet. Det kan så være, at præsidenten kan udskrive valg i en sådan krisesituation, selv om valgperioden ikke endnu er udløbet, og regeringen helst vil fortsætte.
Præsidentielt demokrati
Her forener præsidenten rollen som statsoverhoved og regeringschef (ministerpræsident). En sådan har store magtbeføjelser og bliver typisk valgt direkte af folket, hvilket kan medføre en stærk position overfor parlamentet.
Eksempler er USA og nogle stater i Latinamerika.
For USA's vedkommende sker valget af præsidenten ikke gennem direkte valg, men gennem valgmænd (U.S. Electoral College) der vælges i de enkelte stater. Den, der har flest valgmænd i en stat, får alle dens stemmer. Det har medført, at der i årene 1876, 1888 og 2000 optrådte den situation, at ikke den kandidat med flest stemmer, men den, der havde vundet fleste valgmandsstemmer, blev præsident.
Semipræsidentielt demokrati
Her konkurrerer præsidenten og ministerpræsidenten om indflydelse og magt. Støtter parlamentet præsidenten, har han eller hun vidtrækkende kompetencer. Tilhører præsidenten ikke samme parti som det kontrollerende flertal i parlamentet, hersker der såkaldt kohabitation. En sådan tilstand indskrænker regeringens evne til at lede landet.
Typiske eksempler er Frankrig, dets tidligere kolonier og, ifølge forfatningen, Rusland.
Socialistiske præsidenter
Nogle såkaldte kommunistiske og socialistiske stater kender, respektive kendte, også til præsidenter, men magten ligger/lå typisk hos partiet eller dets ledere. Eksempler er nuværende Fidel Castro i Cuba og Michail Gorbatjov.
Diktaturer
Her udnævner diktatoren sig selv som præsident. Eksemplet var Idi Amin fra Uganda.
Undtagelser
Nogle få, moderne republikker kender ikke til et egentligt statsoverhoved Schweiz og San Marino er to eksempler. I Schweiz findes der dog en såkaldt Präsident der Konföderation, som er medlem af landets Bundesrat. Landets højere parlament, Der Schweizer Nationalrat vælger et medlem af Bundesrat til at være præsident for ét år. Dog er denne kun primus inter pares (den første blandt ligestillede) og kun på internationalt niveau anses vedkommende som statsoverhoved.
En anden undtagelse var Oliver Cromwell i 1650erne, der ikke blev kaldt president, men Lord Protector.
Andre brug af ordet præsident
Ordet president bliver også brugt om ledere i større organisationer (FN), i store virksomheder og på universiteterne i USA.
Desuden kendes brugen af ordet hos skakklubber, politiske partier og handelskamre.
= Præsidentielle symboler =
Som statsoverhoved er landets præsident i mange lande berettiget til at bo repræsentativt og luksuriøst. Typisk vil det sige, at præsidenten bor i et palads eller lignende. Mest kendt er Det Hvide Hus, hvor USA's præsident bor.
Yderligere bærer nogle præsidenter specielle uniformer eller andre pragtsymboler. Det sidste kendes mest fra afrikanske lande. Mange præsidenter i Latinamerika må bære specielle præsidentielle shawls, hvilket skal symbolisere embedets kontinuitet, og overgivelsen af shawlet til den ny præsident er en vigtig del af indsættelsesceremonien.
Kategori:Politiske systemer
Kategori:Regenters titler
ja:大統領
ko:대통령
simple:President
zh-cn:总统
zh-tw:總統
1981
Begivenheder
- ZX81 lancheres. Indleder 80'ernes udvikling med hjemmecomputere.
- 1. januar - Grækenland optages i EU.
- 20. januar - Ronald Reagan afløser Jimmy Carter som amerikansk præsident.
- 11. februar - Polens premierminister Jozef Pinkowski afløses af Wojciech Jaruzelski.
- 12. april - Columbia 1 missionen, den først opsendelse af en rumfærge.
- 13. maj - Pave Johannes Paul 2. såres alvorligt af 5 skud ved et attentat på Peterspladsen i Rom. Attentatforsøget blev udført af den tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca. Agca blev siden idømt livsvarigt fængsel.
- 29. juli - Diana Spencer gifter sig med Charles Windsor. De er også kendt som Prinsesse Diana og Prins Charles.
- 18. september - Den franske Nationalforsamling afskaffer dødsstraffen - og dermed guillotinen
- 8. december Folketingsvalg i Danmark.
- 13. december - Wojciech Jaruzelski erklærer undtagelsestilstand i Polen for at undgå opløsning af det kommunistiske system.
Født
- 7. juni - Anna Kournikova, tennisspiller.
- 6. september - Søren Larsen, dansk fodboldspiller.
- 26. september - Serena Williams, tennisspiller
- 2. december - Britney Spears, popsangerinde.
Dødsfald
- 23. januar - Samuel Barber, amerikansk komponist.
- 17. februar - Ellen Gottschalch, dansk skuespiller. (Fødes 1894).
- 27. marts - Preben Kaas, dansk skuespiller.
- 11. maj - Bob Marley, reggaemusiker.
- 6. august - Randi Michelsen, dansk skuespiller. Født 1903.
- 28. august - Jørgen Ryg, dansk skuespiller.
- 6. oktober - Anwar Sadat, Egyptens præsident, myrdes ved et attentat.
- 16. oktober - Moshe Dayan, israelsk general.
- 28. november - Arthur Jensen, dansk skuespiller. Født 1897.
Musik
TV-kanalen MTV starter i USA
Sport
- 15. januar - Super Bowl XV Oakland Raiders (27) besejrer Philadelphia Eagles (10).
- 24. juli til 2. august - Den første World Games afholdes i Santa Clara i Californien.
- Ryder Cup, golf - USA 18½-Europa 9½
Nobelprisen
- Fysik - Nicolaas Bloembergen, Arthur Leonard Schawlow, Kai M. Siegbahn
- Kemi - Kenichi Fukui, Roald Hoffmann
- Medicin - Roger W Sperry, David H Hubel, Torsten N Wiesel
- Litteratur - Elias Canetti
- Fred - UNHCR
- Økonomi - James Tobin
81
als:1981
ja:1981年
ko:1981년
ms:1981
simple:1981
th:พ.ศ. 2524
Nobels fredsprisVinderen af Nobels fredspris vælges af den norske Nobelkomité; de øvrige prisvindere vælges af de svenske akademiske institutioner.
(Se også Nobelprisen).
Prismodtagere:
; 1901 : Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af Røde Kors og initiativtager til Geneve konventionen. : Frédéric Passy (Frankrig), stifter og præsident for Societe Française pour l'arbitrage entre nations.
; 1902 : Élie Ducommun (Schweiz) og Charles Albert Gobat, æresformænd for det Permanente Internationale Fredsbureau i Bern.
; 1903 : Sir William Randal Cremer (Storbritannien), sekretær for International Arbitration League.
; 1904 : Institut De Droit International (Gent, Belgien).
; 1905 : Baronesse Bertha Sophie Felicitas von Suttner, født grevinde Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for det Permanente Internationale Fredsbureau.
; 1906 : Theodore Roosevelt (USA), amerikansk præsident, for skabelsen af fredstraktaten i den russisk-japanske krig.
; 1907 : Ernesto Teodoro Moneta (Italien), præsident for Lombard League of Peace. : Louis Renault (Frankrig), professor i international jura.
; 1908 : Klas Pontus Arnoldson (Sverige), stifter af Swedish Peace and Arbitration League. : Fredrik Bajer (Danmark), præsident for Permanent International Peace Bureau.
; 1909 : Auguste Marie François Beernaert (Belgien), medlem af Cour Internationale d'Arbitrage. : Paul Henribenjamin Balluet D'estournelles De Constant, Baron De Constant De Rebecque (Frankrig), stifter og præsident for den franske parlamentariske gruppe for international arbitration. Stifter af Comité de défense des intérêts nationaux et de conciliation internationale
; 1910 : Internationale Fredsbureau (Bureau International Permanent de la Paix / Permanent International Peace Bureau), Bern, Schweiz.
; 1911 : Tobias Michael Carel Asser (Holland), initiativtager til International Conferences of Private Law i Haag: Alfred Hermann Fried (Østrig), stifter af Die Waffen Nieder.
; 1912 : Elihu Root (USA), for initiativ til forskellige arbitraton-aftaler.
; 1913 : Henri La Fontaine (Belgien), præsident for Permanent International Peace Bureau.
; 1914-1916 : Ikke uddelt.
; 1917 : Det Internationale Røde Kors, Geneve, Schweiz.
; 1918 : Ikke uddelt.
; 1919 : Woodrow Wilson (USA) for grundlæggelsen af Folkeforbundet.
; 1920 : Léon Victor Auguste Bourgeois, præsident for Folkeforbundet.
; 1921 : Hjalmar Branting (Sverige), statsminister, Svensk delegeret til Folkeforbundet. : Christian Lous Lange (Norge), Generalsekretær for Inter-Parliamentary Union
; 1922 : Fridtjof Nansen (Norge), Norsk delegeret til Folkeforbundet, initiativtager til Nansenpas for flygtninge.
; 1923-1924 : Ikke uddelt.
; 1925 : Sir Austen Chamberlain (Storbritannien) for Locarno Treaty. : Charles Gates Dawes (USA), formand for Allied Reparation Commission og initiativtager til Dawes Plan.
; 1926 : Artistide Briand (Frankrig) for Locarno Treaty og Briand-Kellogg Pagt. : Gustav Stresemann (Tyskland) for Locarno Treaty.
; 1927 : Ferdinand Buisson (Frankrig), stifter af og præsident for Menneskerettighedskommissionen. : Ludwig Quidde (Tyskland), delegeret til adskillige fredskonferencer.
; 1928 : Ikke uddelt.
; 1929 : Frank Billings Kellogg (USA) for Briand-Kellogg Pact.
; 1930 : Ærkebiskop Nathan Söderblom (Sverige), leder af den økumeniske bevægelse.
; 1931 : Jane Addams (USA), international præsident Women's International League for Peace and Freedom : Nicholas Murray Butler (USA) for promovering af Briand-Kellogg Pact.
; 1932 : Ikke uddelt.
; 1933 : Sir Norman Angell (Ralph Lane) (Storbritannien), forfatter, medlem af eksekutivkomiteen for Folkeforbundet og National Peace Council.
; 1934 : Arthur Henderson (Storbritannien), formand for Folkeforbundet Disarmament Conference
; 1935 : Carl von Ossietzky (Tyskland), pacifistisk journalist.
; 1936 : Carlos Saavedra Lamas (Argentina), præsident for Folkeforbundet og mægler i konflikten mellem Paraguay og Bolivia.
; 1937 : Viscount Cecil of Chelwood (Lord Edgar Algernon Robert Gascoyne Cecil), stifter og præsident for International Peace Campaign.
; 1938 : Nansen International Office For Refugees, Geneve, Schweiz.
; 1939-1943 : Ikke uddelt.
; 1944 : Det Internationale Røde Kors (tildelt efterfølgende i 1945).
; 1945 : Cordell Hull (USA) for initiativ til FN.
; 1946 : Emily Greene Balch (USA), international præsident for Women's International League for Peace and Freedom : John Raleigh Mott (USA), formand for International Missionary Council og præsident for World Alliance of Young Men's Christian Associations
; 1947 : The Friends Service Council (Storbritannien) and The American Friends Service Committee (USA), på vegne af Religious Society of Friends, også kendt som Quakers.
; 1948 : Ikke uddelt.
; 1949 : Lord John Boyd Orr of Brechin (Storbritannien), direktør General Food and Agricultural Organization, præsident National Peace Council, præsident World Union of Peace Organizations.
; 1950 : Ralph Bunche for mægling i Palæstina (1948).
; 1951 : Léon Jouhaux (Frankrig), præsident for International Committee of the European Council, vice præsident for International Confederation of Free Trade Unions, vice præsident for World Federation of Trade Unions, medlem af ILO Council, FN delegeret.
; 1952 : Albert Schweitzer (Frankrig) for grundlæggelsen af Lambarene Hospital i Gabon.
; 1953 : George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.
; 1954 : FN's kontor for flygtninge.
; 1955-1956 : Ikke uddelt.
; 1957 : Lester Bowles Pearson (Canada), præsident for den 7. FN-samling.
; 1958 : George Henri Pire (Belgien), leder af l'Europe du Coeur au Service du Monde, en hjælpeorganisation for flygtninge.
; 1959 : Philip J. Noel-Baker (Storbritannien), for hans livslange arbejde for international fred og samarbejde.
; 1960 : Albert John Lutuli (Sydafrika), præsident for ANC (African National Congress).
; 1961 : Dag Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død).
; 1962 : Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomvåbenforsøg.
; 1963 : Røde Kors, Geneve, Schweiz. : League of Red Cross Societies, Geneve.
; 1964 : Martin Luther King Jr (USA), borgerrettighedsforkæmper.
; 1965 : United Nation's Children's Fund (UNICEF)
; 1966-1967 : Ikke uddelt.
; 1968 : René Cassin (Frankrig), præsident for den europæiske menneskerettighedsdomstol.
; 1969 : International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
; 1970 : Norman Borlaug (USA), for forskning på International Maize and Wheat Improvement Center.
; 1971 : Willy Brandt (Tyskland), for Vesttyskland's Østpolitik, med en ny attitude overfor Østeuropa og Østtyskland.
; 1972 : Ikke uddelt.
; 1973 : Henry A. Kissinger (USA) og Le Duc Tho (Vietnam, afvist) for den vietnamesiske fredsaftale.
; 1974 : Séan Mac Bride (Irland), præsident for International Peace Bureau og FN's kommission for Namibia. : Eisaku Sato (Japan), premierminister.
; 1975 : Andrei Dmitrievich Sakharov (Sovjetunionen) for hans kampagne for menneskerettigheder.
; 1976 : Betty Williams og Mairead Corrigan, stiftere af Bevægelsen for fred i Nordirland (senere omdøbt til Community of Peace People).
; 1977 : Amnesty International, London (hovedstad), Storbritannien.
; 1978 : Mohamed Anwar El Sadat (Ægypten) og Menachem Begin (Israel) for fredsforhandlingerne mellem Ægypten og Israel.
; 1979 : Mother Teresa (Indien).
; 1980 : Adolfo Perez Esquivel (Argentina), menneskerettighedsleder.
; 1981 : FN's kontor for flygninge.
; 1982 : Alva Myrdal (Sverige) og Alfonso García Robles (Mexico), delegerede ved FN's samling for afvæbning.
; 1983 : Lech Wałęsa (Polen), stifter af Solidarność (da. Solidaritet) og menneskerettighedsforkæmper.
; 1984 : Biskop Desmond Mpilo Tutu (Sydafrika) for sit arbejdet imod apartheid.
; 1985 : International Physicians for the Prevention of Nuclear War, Boston, USA.
; 1986 : Elie Wiesel (USA).
; 1987 : Oscar Arias Sanchez (Costa Rica) for igangsættelsen af fredsforhandlinger i Centralamerika.
; 1988 : FN's fredsbevarende styrker, New York, USA.
; 1989 : Tenzin Gyatso, den 14. Dalai Lama.
; 1990 : Mikhail Sergeyevich Gorbachev (Sovjetunionen) for hjælp til afslutningen af den kolde krig.
; 1991 : Aung San Suu Kyi (Burma), oppositionsleder og menneskerettighedsforkæmper.
; 1992 : Rigoberta Menchú Tum (Guatemala), for arbejde for menneskerettigheder, specielt for oprindelige folkeslag.
; 1993 : Nelson Mandela (Sydafrika) og Frederik Willem De Klerk (Sydafrika).
; 1994 : Yasser Arafat (Palæstina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel).
; 1995 : Joseph Rotblat (Polen/Storbritannien) og Pugwash konferencen om videnskab og verdenshandel, for deres arbejde imod atomare våben.
; 1996 : Carlos Felipe Ximenes Belo (Østtimor) og Jose Ramos-Horta (Østtimor) for deres arbejde mod en retfærdig og fredelig løsning på Østtimor-konflikten.
; 1997 : International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams (VVAF) for deres arbejde med at få indført et forbud mod personellandminer.
; 1998 : John Hume (Storbritannien) og David Trimble (Storbritannien) for deres arbejde for en fredelig løsning på konflikten i Nordirland.
; 1999 : Læger uden Grænser, Bruxelles, Belgien.
; 2000 : Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arbejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea.
; 2001 : Forenede Nationer og deres generalsekretær Kofi Annan (Ghana)
; 2002 : Jimmy Carter (USA) - tidligere amerikansk præsident, for hans årtier af vedvarende arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder og for at fremme økonomisk og social udvikling.
; 2003 : Shirin Ebadi for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder. Hun har især fokuseret på rettighederne for kvinder og børn.
; 2004 : Wangari Maathai for hendes bidrag til "at fremme en økologisk bæredygtig social, økonomisk og kulturel udvikling i Kenya og Afrika.
; 2005 : Det internationale atomenergiagentur (IAEA) og dets formand Mohamed ElBaradei.
De øvrige nobelpriser
- Fysik
- Kemi
- Medicin
- Litteratur
- Økonomi
Eksterne henvisninger
- Den officielle liste: http://www.nobel.se/peace/laureates/index.html
- Det norske Nobel Institut: http://www.nobel.no/
Kategori:Tidslinje
ja:ノーベル平和賞
ko:노벨 평화상
zh-min-nan:Nobel Hô-pêng Chióng
Kategori:Nobels fredsprismodtagereFred
ja:Category:ノーベル平和賞受賞者
ko:분류:노벨 평화상 수상자
Kategori:USA's præsidenterUSA's præsidenter
Kategori:DK5 98.63
Kategori:USA's historie
Kategori:Politikere fra USA
Kategori:Regenter
ja:Category:アメリカ合衆国の大統領
ko:분류:미국의 대통령
Bruni LöbelBruni Löbel, eigentlich Brunhilde Melitta Hagen, geb. Löbel (
- 20. Dezember 1920 in Chemnitz) ist eine deutsche Bühnen- und Filmschauspielerin.
Berufliches
1935 spielte Bruni Löbel ihre erste Rolle am Chemnitzer Stadttheater in "Der eingebildete Kranke" von Molière. Sie nahm Schauspielunterricht und folgte mit 17 Jahren ihrer Lehrerin nach München als diese dort engagiert wurde. Sie arbeitete zunächst als Sekretärin. Doch zwei Jahre später, Bruni Löbel war gerade 19 Jahre alt, erhielt sie ein Angebot der Ufa für eine Rolle an der Seite von Wolf Albach-Retty in dem Operetten-Streifen Heimatland. Von diesem Zeitpunkt an spielte sie sowohl Theater- ( so bei den Marburger Festspielen mit dem noch unbekannten Gert Fröbe im Sommernachtstraum) als auch Filmrollen.
Mit Paul Klinger und Paul Wegener an der Seite gelang ihr der Durchbruch in dem von Boleslaw Barlog gedrehten Film Wenn die Sonne wieder scheint (1943). Nach Ende des Krieges ging Bruni Löbel zunächst auf Tournee mit Margot Hielscher und Heinz Rühmann in zahlreichen deutschen Städten und Theatern.
1958 blieb sie dann in München und agierte hauptsächlich an der Kleinen Komödie, den Münchener Kammerspielen und dem Residenztheater. Auch in Hamburg, Düsseldorf und Wien sah man sie spielen.
Mehr als 40 Filmrollen, darunter auch drei in amerikanischen Produktionen ("The Big Lift", „Born to sing“ und "Special Delivery") nahm sie ab den 1950er Jahren wahr. Bruni Löbel wurde auch immer mehr zur gefragten Fernsehschauspielerin und erhielt Hauptrollen in Fernsehspielen und Serien, so ab 1989 in "Forsthaus Falkenau" und zuvor im Vorabendprogramm in Ich heirate eine Familie.
Aber sie blieb der Theaterbühne treu. So spielte sie noch 2003 die Tante Abby in Arsen und Spitzenhäubchen in der Komödie im Bayrischen Hof in München.
Persönliches
Bruni Löbels jüngere Schwester ist Margot Léonard (
- 1927), die deutsche Stimme von Marilyn Monroe, die auch teilweise kleinere Rollen in Film und Fernsehen spielte.
Bruni Löbel war zweimal verheiratet. Sie hat einen Sohn aus erster Ehe mit Gerhard Bronner. Mit dem Schauspieler und Synchronsprecher Holger Hagen war sie bis zu dessen Tod 1996 verheiratet und spielte mit ihm auch in mehreren Fernsehspielen, darunter auch im Traumschiff. Bruni Löbel lebt in einem alten Bauernhaus in Niederbayern.
Bücher
Bruni Löbel verfasste auch Literarisches. Sie schrieb
- Reiseberichte,
- einen Roman Kleine unbekannte Größe,
- ein Hörspiel Fanta und Tasie und
- ihre Memoiren Meine Portion vom Glück.
Auszeichnungen
1998 erhielt Bruni Löbel das Bundesverdienstkreuz.
Filme und TV (Auswahl)
- "Forsthaus Falkenau" (1989) TV Serie
- "Ich heirate eine Familie" (1983) TV Serie
- Biedermann und die Brandstifter (1967) (TV)
- Boeing-Boeing (1965) (TV)
- Almost Angels (1962)
- Vom Himmel gefallen (1955)
- Geliebte Feindin (1954)
- Wirbel um Irene (1953)
- Vater braucht eine Frau (1952)
- Engel im Abendkleid (1951)
- Mädchen mit Beziehungen (1950)
- The Big Lift (1950)
- Man spielt nicht mit der Liebe (1949)
- Krach im Hinterhaus (1949)
- Kein Platz für Liebe (1947 DEFA - Produktion)
- Der große Preis (1944)
- Liebesbriefe (1944)
- Wenn die Sonne wieder scheint (1943)
- Jungens (1941)
- Heimatland (1939)
Weblinks
- [http://www.cyranos.ch/smloeb-d.htm Kurzportrait mit Foto]
- [http://www.us.imdb.com/name/nm0530422/ Bruni Löbel in der Imdb]
Lobel, Bruni
Lobel, Bruni
Lobel, Bruni
Lobel, Bruni
depresja liczniki kalorie oszust online spielautomaten
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Nederland, Colorado
Nederland is a town located in Boulder County, Colorado. As of the 2000 census, the town had a total population of 1,394.
Located on Barker Reservoir within Roosevelt National Forest, Nederland hosts two major events every year: Frozen Dead Guy Days and NedFest
|
Niwot, Colorado
Niwot is a city located in Boulder County, Colorado. As of the 2000 census, Niwot had a total population of 4,160. With a per capita income of $39,943, Niwot is ranked as the 17th wealthiest location in Colorado.
Geography
17th wealthiest location in Colorado
Niwot is located at
|
Superior, Colorado
Superior is a town located in Boulder County, Colorado. As of the 2000 census, the town had a total population of 9,011.
History
Superior's history is one of coal mining. The first mines in the area were developed in the late 1800's. The Town itself was founded in 1896 and incorporated in 1904. The Town reportedly was named after the "superior" quality of coal found in the area.
Mining was the major force in Superior's history
|
Ward, Colorado
Ward (elevation 9,450 ft / 2880 m) is a town located in Boulder County, Colorado. As of the 2000 census, the town had a total population of 169. The town is a former mining settlement founded in 1860 in the wake of the discovery of gold at nearby Gold Hill. Once one of the
|
Buena Vista, Colorado
Buena Vista is a town located in Chaffee County, Colorado. As of the 2000 census, the town had a total population of 2,195.
Note: the name is given the Anglicized pronunciation, "byoona vista." If you want to appear as a local call it Bueny; Pronounced as "Beau-knee".
Buena Vista is a popular access point for whitewater rafting on the A
|
Poncha Springs, Colorado
Poncha Springs is a town located in Chaffee County, Colorado. As of the 2000 census, the town had a total population of 466.
Geography
2000
Poncha Springs is located at 38°30'48" North, 106°4'32" West (38.513451, -106.075607).
According to the United States Census Bureau, the town has a total area of 2.9 Chaffee County, Colorado. As of the 2000 census, the city had a total population of 5,504. It is the county seat of Chaffee County.
Locally, the town's name is pronounced "Suh-LYE-duh" although Salida is so named, for being the 'exit' from the Brown Canyon of the Arkansas River. In Spanish, the town's name means 'exit' and would be pronoun
|
Cheyenne Wells, Colorado
Cheyenne Wells is a town located in Cheyenne County, Colorado. As of the 2000 census, the town had a total population of 1,010. It is the county seat of Cheyenne County.
Geography
Cheyenne County
Cheyenne Wells is located at 38°49'16" North, 102°21'13" West (38.821141, -102.353637)
|
Kit Carson, Colorado
Kit Carson is a town located in Cheyenne County, Colorado. As of the 2000 census, the town had a total population of 253.
Geography
2000
Kit Carson is located at 38°45'50" North, 102°47'38" West (38.763999, -102.793843).
According to the United States Census Bureau, the town has a total area of 1.5
|
Downieville-Lawson-Dumont, Colorado
Downieville-Lawson-Dumont is a census-designated place located in Clear Creek County, Colorado. As of the 2000 census, the CDP had a total population of 364.
Geography
2000
Downieville-Lawson-Dumont is located at 39°45'59" North, 105°36'55" West (39.766277, -105.615234).
According to the | |
