:: wikimiki.org ::

Onega

Onega

Onega er en sø i Rusland nordøst for Ladoga. Det er Europas næststørste indsø. Onega har afløb til Ladoga igennem floden Svir. Floderne Vodla, Vytegra og Andoma står for de vigtigste tilløb til søen. Der er kanalforbindelse til Det Hvide Hav, Finske Bugt og Volga (med videre forbindelse til Sortehavet), og søen er dermed en vigtig trafikåre. Der transporteres især tømmer, mineraler og fisk. ---- Onega er en flod i Rusland på cirka 410 kilometer, med udspring sydøst for Onegasøen og udmunding i det Hvide Hav. Floden gennemstrømmer søerne Vozhe og Lacha. ---- Onega er en bugt placeret i den sydligste forgrening af det Hvide hav. ---- Onega er en mindre by placeret ved Onegaflodens munding. Hovederhvervet er tømmertransport og træindustri. Kategori:Europæiske søer Kategori:Europæiske vandløb Kategori:Russiske byer ja:オネガ湖

Rusland

Rusland er Jordens største land. Rusland kan inddeles i 5 hovedregioner: Europæisk Rusland der strækker sig fra vestgrænsen til Uralbjergene - der traditionelt opfattes som grænsen mellem Europa og Asien - er et enormt lavtlandsområde, der gennemskæres af floderne Volga, Don og Dnjepr. Det er den russiske føderations rigeste region. Uralbjergene strækker sig fra nord mod syd og rummer vigtige mineral- og olieforekomster. Sibirien strækker sig fra Uralbjergene til Stillehavet. Dette enorme område er rigt på naturressourcer, men er tyndt befolket pga. de barske klimatiske forhold. Kaukasusregionen er et enormt steppeområde, der strækker sig nord for bjergene af samme navn mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Dele af russisk Centralasien ligger under havets overflade og består af ørken, stepper og bjerge. Rusland er ikke længere en supermagt, men fortsat en stormagt. Rusland fører en krig i Tjetjenien, hvor væbnede muslimske grupper kæmper for løsrivelse fra Rusland.

Rossiyskaya Federatsiya

Billede:Rusland_flag.png	Billede:Rusland_coa.png
(Detaljer)	(Fuld størrelse)

Nationalt motto: ukendt

Billede:Rusland_Pos.png

Officielt sprog

Præsident

Premierminister

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 1
17.075.200 km²
0,5%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km²

Størrelse 6
145.470.197
8,5/km²

Uafhængighed

af Sovjetunionen 24. august 1991

Rubel (RUR)

UTC +2 - +12

.RU

International tlfkode

Historie

Slaviske folk indvandrede fra Centraleuropa i 500-tallet til Novgorodområdet og skabte den første stat i 800-tallet. Trafik af skandinaviske vikinger, kaldet rus, på floderne mellem Østersøen og Sortehavet, flyttede tyngdepunktet for rus-riget til Kiev. I 988 kristnes Kiev-riget af Vladimir den Hellige. Rusland har siden vedtagelsen af den nuværende forfatning i 1993 været en demokratisk føderal republik med en klassisk magtdeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Da Vladimir Putin blev indsat som præsident i maj 2000 - efter Boris Jeltsins overraskende tilbagetræden nytårsaftensdag 1999 - var det første gang i Ruslands 1000-årige historie, at landets øverste embede blev overdraget fra en folkevalgt leder til en anden. Præsident Putin har efter sin tiltræden lanceret et omfattende reformprogram.

Administrative inddelinger

Rusland har i alt 89 administrative områder som hver har 2 delegerede i forbundsrådet som er overhuset i Ruslands parlament. De 89 områder er af 6 forskellige typer som har forskellige grader af selvstyre: #21 republikker har egen grundlov, parlament og præsident. De har selvstyre på mange områder og er normalt hjemland for et bestemt ikke-russisk folkeslag. #49 provinser (oblaster) er den "normale" enhed. #6 territorier (krajer) er som provinserne, men er sædvanligvis mere perifere og tyndtbefolkede. #1 selvstyrende territorium (kraj). #10 selvstyrende distrikter har mere selvstyre end provinserne, men mindre end republikkerne. De har normalt en dominerende etnisk minoritet. #2 føderale byer: Moskva og Sankt Petersborg. De 89 områder er placeret i 7 føderale distrikter som med deres administrationsbyer er: #Nordvestrusland (Sankt Petersborg) #Centralrusland (Moskva) #Nordkaukasus (Rostov ved Don) #Volga (Nizjnij-Novgorod) #Ural (Jekaterinburg) #Sibirien (Krasnojarsk) #Russissk Fjernøsten (Khabarovsk) De 21 selvstyrende republikker er Adygeja, Altaj, Basjkortostan (Basjkirien), Burjatien, Dagestan, Ingusjetien, Kabardino-Balkarien, Kalmykien (Khalmg Tangtj), Karatjaj-Tjerkessien, Karelen, Khakasien, Komi, Mari El, Mordvinien, Nordossetien, Sakha (Jakutien), Tatarstan, Tjetjenien, Tvuvasjien, Tuva, Udmurtien.

Se også

- Russiske zarer
- Sovjetunionen
- Oktoberrevolutionen
- tsar
- Nikolaj_2._af_Rusland
- Vladimir_Lenin
- Stalin
- Warszawapagten

Kendte byer er:

- Moskva
- Sankt Petersborg
- Nizhni Novgorod
- Kaliningrad
- Kirov
- Kasan
- Rostov
- Perm
- Omsk
- Novosibirsk
- Irkutsk
- Khabarovsk
- Vladivostok
- Volgograd
- Kronstadt

Grænselandene er:

- Norge
- Finland
- Estland
- Letland
- Litauen
- Polen
- Hviderusland
- Ukraine
- Georgien
- Aserbajdsjan
- Kasakhstan
- Kina
- Mongoliet
- Nordkorea

Se også

- Verdens lande Kategori:Europæiske lande
- Kategori:Asiatiske lande Kategori:Europarådet als:Russland ja:ロシア ko:러시아 ms:Russia roa-rup:Rusii simple:Russia th:สหพันธรัฐรัสเซีย zh-min-nan:Lō·-se-a

Ladoga

Ladoga er Europas største ferskvandssø, placeret i det nordvestlige Rusland tæt på den finske grænse. Ladoga har tilløb fra Onega gennem Svir, og afløb gennem Neva til Finske Bugt. Søens areal er på cirka 17.700 kvadratkilometer. Fra 1617-1721 gik grænsedragningen mellem Sverige og Rusland igennem søen, og igen i 1812-1940 var søen grænse mellem Finland og Rusland. Ladoga har sin egen endemiske underart af ringsæl. Kategori:Europæiske søer ja:ラドガ湖 ko:라도가 호

Europa

Europa, der er navngivet efter en græsk sagnprinsesse, er en verdensdel som er afgrænset af Atlanterhavet mod vest, det Arktiske Hav mod nord, Middelhavet mod syd, og Asien mod øst. Sammen med Asien udgør Europa superkontinentet Eurasien. Europa er den vestlige femtedel af den eurasiske landmasse. Grænsedragningen mellem Europa og Asien er historisk og kulturelt betinget, og der findes flere forskellige udlægninger af hvor grænsen mellem de to verdensdele går. Set fra nord mod syd begynder den i Uralbjergene. Fra sydenden af Ural følger den enten Uralfloden eller floden Emba til det Kaspiske Hav, og herfra videre gennem enten Kaukasus eller Manytsch-lavningen til Sortehavet og videre gennem Bosporusstrædet, Marmarahavet og Dardanellerne til Middelhavet, hvor alle større øer traditionelt regnes for europæiske (Cypern og nogle gange også øerne tæt på Lilleasiens vestkyst (Rhodos, Samos, Mytilene m.fl.) regnes dog i visse sammenhænge for asaitiske). Oftest bruges definitionen med Uralfloden og Kaukasus som grænsen. I alle tilfælde går grænsen gennem Rusland, Kasakhstan og Tyrkiet således at disse lande har områder i begge verdensdele. Befolkningsmæssigt er Europa den næststørste verdensdel efter Asien.

Europas historie

Lande i Europa

- Albanien
- Andorra
- Belgien
- Bosnien-Hercegovina
- Bulgarien
- Cypern
- Danmark
- Estland
- Finland
- Frankrig
- Grækenland
- Nederland
- Hviderusland
- Irland
- Island
- Italien
- Kasakhstan
- Kroatien
- Letland
- Liechtenstein
- Litauen
- Luxembourg
- Makedonien

- Malta
- Moldova
- Monaco
- Norge
- Polen
- Portugal
- Rumænien
- Rusland
- San Marino
- Schweiz
- Serbien og Montenegro
- Slovakiet
- Slovenien
- Spanien
- Storbritannien og Nordirland
- Sverige
- Tjekkiet
- Tyrkiet
- Tyskland
- Ukraine
- Ungarn
- Vatikanstaten
- Østrig

Dertil kommer Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, der alle er medlemmer af Europarådet, men som ligger syd for Kaukasus-bjergene, der af mange anses for at være grænsen mellem Europa og Asien (sammen med Ural-bjergene).

Satellitbillede

Ural

Se også

- Verdens lande

Eksterne henvisninger

- [http://www.rejseklar.dk/verdenskort/europa.htm Europa - Direkte adgang til de europæiske lande i tal - ved rejseklar.dk]
- [http://www.meteoschweiz.ch/data/radsat/meteosat_anim.gif Europas vejr de sidste 24 timer] (kræver billed-looping) Kategori:Verdensdele Kategori:Europa als:Europa ja:ヨーロッパ ko:유럽 ms:Eropah roa-rup:Evropa simple:Europe th:ทวีปยุโรป zh-min-nan:Europa

Volga

Volga er Europas længste flod og munder ud i det Kaspiske Hav. Kategori:Europæiske vandløb ja:ヴォルガ川 ko:볼가 강

Sortehavet

Sortehavet er et indhav mellem Europa og Lilleasien

Geografi

Lilleasien til højre for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb.]] Sortehavet er ca. 450.000 km² stort. Det er 1.154 km langt og 610 km bredt på det største sted. Havet er op til 2.200 m dybt og er forbundet med Middelhavet gennem Bosporusstrædet, Marmarahavet og Dardanellerne. Det er forbundet med det Azovske Hav gennem Kerč’-strædet. En række af Mellem- og Østeuropas største floder flyder ud i Sortehavet, således Donau, Dnestr, Dnepr, Don. På grund af denne vandtilstrømning er havet forholdsvis saltfattigt De vigtigste havnebyer er Odessa og Sevastopol’. Lande med kystlinje ud til Sortehavet:
- Bulgarien
- Georgien
- Rumænien
- Rusland
- Tyrkiet
- Ukraine

Historie

Sortehavet er en rest af det gamle hav Parathetys, som det Kaspiske Hav og Aralsøen også er opstået af. Ved istidens afslutning skete der en afvanding af dette hav som en følge af de stigende temperaturer og kontinentalpladens stigning, efterhånden som isen trak sig tilbage. I årtusinder var passagen mellem Middelhavet og Sortehavet spærret, hvilket førte til en markant lavere vandstand i Sortehavet. Vandet ser ud til at have brudt igennem Bosporus i det 7. årtusinde f.Kr., hvilket har ført til oversvømmelser af store områder, der tidligere havde været beboet og opdyrket af tidlige agerdyrkere. Ifølge en populær, men omstridt teori, der blev lanceret i 1998, er det denne begivenhed, der ligger bag den bibelske syndflodsmyte.

Navn

Den moderne betegnelse Sortehavet (tysk Schwarzes Meer, engelsk Black Sea, fransk Mer Noire, russisk Čërnoe More) er en låneoversættelse fra tyrkisk Kara Deniz; Middelhavet hedder tilsvarende Ak Deniz "Hvidehavet", idet farverne sort og hvis i ældre tyrkisk tradition betegner verdenshjørner, oprindelig vest og øst, siden nordlig og sydlig. På nordisk er navnet belagt allerede hos Snorri Sturluson. På klassisk græsk hed havet Pontos Euxeinos "det gæstfri hav"; det var en eufemistisk omdannelse af et ældre Pontos Axeinos "det ugæstfri hav". Sortehavet var betydelig farlige end Middelhavet. Navnet kommer dog sandsynligvis i virkeligheden fra iransk
- axšaina- "sort". Dette navn er først belagt i en middelpersisk tekst (9. årh. e.Kr.) i formen Xašēn, men det må have været almindeligt allerede før det 7. årh. f.Kr., hvor grækerne koloniserede Sortehavet. Navnet på det Røde Hav, græsk Erythrē Thalassa, hører til dette system og betød oprindelig "sydhavet". Hos Herodot betegner det netop det sydlige hav, dvs. det Indiske Ocean inklusiv den Persiske Bugt og det Røde Hav. Kategori:Have ja:黒海 ko:흑해 th:ทะเลดำ

Mineral

Stenart, Bjergart, Malm.

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Se også

- [http://www.galleries.com/minerals/physical.htm The Physical Characteristics of Minerals] Kategori:Geologi Kategori:Mineraler ja:鉱物 simple:Mineral th:แร่

Fisk

Fisk (latin Pisces) er en klasse af hvirveldyr, som lever i vand (ferskvand, saltvand, brakvand). Dette er den ældre måde at klassificere fisk på. Den nye er under hvirveldyr. Nervøse fisk bliver blege.
- Strålefinnede fisk Ordener:
- Rundmundede
- Tværmundede
- Ganoider
- Lungefisk
- Benfisk

Se også

- Vandlevende pattedyr
- Vandlevende fugle
- Vandlevende krybdyr
- Vandlevende dinosaurer

Eksterne henvisninger/kilder

- [http://www.fishbase.org/search.html Fishbase search] ( 27,315 Species, 76,410 Synonyms, 137,515 Common names, 34,720 Pictures, 29,525 References, 930 Collaborators, 6.2 million Hits/month) (3/2003). Kategori:Fisk ja:魚類 ko:물고기 ms:Ikan simple:Fish th:ปลา zh-min-nan:Hî

Kategori:Europæiske søer

Søer Kategori:Søer ja:Category:ヨーロッパの湖 ko:분류:유럽의 호수

Kategori:Europæiske vandløb

Vandløb Kategori:Vandløb ja:Category:ヨーロッパの河川 ko:분류:유럽의 강

Giscafredo

Segundo vizconde conocido de Urgell. Se le menciona el año 941. Antecesor: Ermeniro Sucesor: Simplicio Categoría:Vizcondes de Cataluña

hotel madrid ruletka Nurkowanie Prague hotels milan italy hotels

:: RELATED NEWS ::

Kvarkovo-gluónová plazma
Kvarkovo-gluónová plazma je prehriata hmota vysokej hustoty, zložená z kvarkov a gluónov. Predpokladá sa, že táto hmota existovala počas prvých 20 až 30 mikrosekúnd (milióntin sekundy) existencie vesmíru. V takejto hmote sa udržujú podmienky pre asymptotickú voľnosť častíc (t.j. častice nie sú pevne viazané). Toto je pravdepodobne jediný možný spôsob, akým by mohli existovať voľné kvarky. Je pomenovaná analogicky podľa tra