:: wikimiki.org ::
| Recife |
Recife
Recife er en by i det nordøstlige Brasilien, med et indbyggertal på 1,3 millioner. Den er hovedstad i delstaten Pernambuco og er havneby ved Atlanterhavet.
Byen blev grundlagt af portugisere i 1537 og forblev på portugisiske hænder indtil Brasiliens uafhængighed, bortset fra en kort periode under hollandsk besættelse i det 17. århundrede mellem 1630 and 1654.
Nær Recife ligger Olinda, som er på UNESCO's verdensarvsliste.
Kategori:Brasilianske byer
Kategori:Verdensarvsområder
Atlanterhavet
.]]
Atlanterhavet er et hav, der dækker cirka 20% af jordens overflade, og det er verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 106.450.000 km², med en gennemsnitlig dybde på 3.332 meter, og det giver et rumfang på 354.700.000 km³. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde på 3.926 meter, og det giver et rumfang på 323.600.000 km³. Den største dybde er på 9.200 meter.
Atlanterhavet blev dannet for ca. 55 millioner år siden, da den midtatlantiske ryg begyndte at åbne sig.
Den midtatlantiske ryg løber også i dag midt ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd.
Den midtatlantiske ryg er en underjordisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.
Se også
- Verdenshave
Kategori:Have
als:Atlantik
ja:大西洋
ko:대서양
simple:Atlantic Ocean
th:มหาสมุทรแอตแลนติก
zh-min-nan:Tāi-se-iûⁿ
1537Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede
Årtier: 1480'erne 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne - 1530'erne - 1540'erne 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'erne
År: 1532 1533 1534 1535 1536 - 1537 - 1538 1539 1540 1541 1542
----
Begivenheder
- 12. august krones Christian 3. og Dronning Dorothea i Vor Frue Kirke i København
- Jørgen Friis overtager ledelsen af det kongelige kancelli, og begynder en reorganisering af administrationen.
- der oprettes latinskoler i mange købstæder.
- 2. september underskrives den nye kirkeordinans, der er udarbejdet af Hans Tausen
- I Danmark indføres censur, som administreres af universitetet
Født
-
Dødsfald
-
37
ko:1537년
simple:1537
Holland
Holland, Nederland eller Nederlandene er et europæisk land. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del blev udskilt som Belgien i 1830. Landet danner sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller Kongeriget Nederlandene.
Holland er et af de tættest befolkede og geografisk lavestliggende lande i verden, og det er kendt for sine diger, vindmøller, tulipaner, træsko og den sociale tolerance. Landet huser også Den Internationale Domstol. Amsterdam er den officielle hovedstad, og Haag huser regeringen og parlamentet ('De Eerste en Tweede Kamer der Staten-Generaal').
Nederland(ene) eller Holland?
Haag]
Historisk set er Holland kun et delområde inden for Nederland langs kysten nord for Rhinens munding. Området udgøres i dag af to af landets 11 provinser, Nord- og Sydholland, der ligger ved kysten mellem IJsselmeer og Zeeland (se kort længere nede). Det var en overgang det altdominerende område i de nordlige Nederlande, og derfor har navnet Holland i lang tid været synonymt med hele landet. Ordet 'Holland' kommer oprindeligt fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området oprindeligt var dækket af skov.
Holland var tidligere en del af Nederlandene (lavlandene), men efter at Belgien blev dannet af nogle af provinserne, opstod der et land, der officielt hedder Nederland, ikke Nederlandene. Ligesom Kongeriget Danmark består af det egentlige Danmark samt Færøerne og Grønland, består Kongeriget Nederlandene af Nederland samt et antal øer rundt om i verden. Nederland består af flere provinser, hvoraf de 2 hedder Holland, (nord og syd). Når englænderne og danskerne i gamle dage kom sejlende til landet, gik de som regel i land i provinserne Holland, og derved kom hele landet på engelsk og dansk til at hedde Holland, hvor man så taler hollandsk.
I dag gør Holland selv meget for at markedsføre sig som Holland, muligvis af hensyn til de engelsksprogede lande, men også i Tyskland hvor der sælges ost under sloganet, ”Käse aus Holland”. Polyglotts tyske rejsefører hedder ”Holland”, og mange hollandsk producerede bøger og kalendere bruger også kun navnet Holland.
På internettet finder man officielle hjemmesider for hele Holland som f.eks. www.Holland.com, hollandhotels.nl, frieslandholland.nl, og hollandtulipparcs.nl. Det hollandske udenrigsministeriums officielle organ hedder ”Holland” .
På dansk hedder landet Holland, men ifølge Dansk Sprognævn er både Nederland og Holland korrekte danske betegnelser. Nederlandene eller Kongeriget Nederlandene er dog den officielle betegnelse og anvendes derfor af Udenrigsministeriet, Folketinget og Europa-Parlamentets kontor i Danmark. I virkeligheden kan navnet 'Nederland' dog siges at være mere præcist, fordi 'Nederlandene' kan forveksles med det område, som udgjorde de historiske Nederlande.
En del nederlændere - og måske især dem, der stammer fra andre provinser end de to "hollandske" - anser det for mest politisk korrekt, at landet altid tituleres Nederland eller Nederlandene.
Selvom en del hollændere vil have danskerne til at sige Nederland, så er det også korrekt at kalde landet Holland på dansk.
Politik
Nederland har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).
Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD, liberalt) , og De social-liberale demokrater '66 (D66).
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.
Geografi
Holland er et meget fladt land. Omkring halvdelen af dets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer, bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havniveau.
Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.
Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.
Administrativ inddeling
kystklima
Holland er inddelt i tolv provinser (provincies):
- Drenthe - hovedstad Assen
- Flevoland - hovedstad Lelystad
- Frisland/Fryslân - hovedstad Leeuwarden
- Gelderland - hovedstad Arnhem
- Groningen - hovedstad Groningen
- Limburg - hovedstad Maastricht
- Nord-Brabant - hovedstad 's-Hertogenbosch
- Nord-Holland - hovedstad Haarlem
- Overijssel - hovedstad Zwolle
- Utrecht - hovedstad Utrecht
- Zeeland - hovedstad Middelburg
- Syd-Holland - hovedstad Haag
Provinserne består af i alt 483 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Nederland
Eksterne henvisninger
- EU: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
- [http://europa.eu.int/abc/european_countries/eu_members/netherlands/index_da.htm Holland] på [http://europa.eu.int/index_da.htm EU-online]
- [http://www.Nederlandsk.net/ Nederlandsk.net] - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet Nederland frem for Holland]
- [http://www.ambassade.dk/nederlandene-da.php3 Hollandske ambassader og konsulater]
Kategori:Europarådet
ja:オランダ
ko:네덜란드
ms:Belanda
nb:Nederland
simple:Netherlands
zh-min-nan:Kē-tē-kok
1630Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede
Årtier: 1580'erne 1590'erne 1600'erne 1610'erne 1620'erne - 1630'erne - 1640'erne 1650'erne 1660'erne 1670'erne 1680'erne
År: 1625 1626 1627 1628 1629 - 1630 - 1631 1632 1633 1634 1635
----
Begivenheder
-
Født
-
Dødsfald
- 15. november - Johannes Kepler, tysk astronom og matematiker.
30
ko:1630년
UNESCOthumb
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.
Se også
- UNESCOs verdensarvsliste
Ekstern henvisning
- [http://www.unesco.dk UNESCO]
Kategori:Forenede Nationer
ja:国際連合教育科学文化機関
ko:유네스코
simple:United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization
th:องค์การศึกษา วิทยาศาสตร์ และวัฒนธรรมแห่งสหประชาชาติ
zh-min-nan:Unesco
Kategori:Brasilianske byerKategori:DK5 48.88
Kategori:Brasilien
ja:Category:ブラジルの都市
ko:분류:브라질의 도시
BetriebsfestigkeitDie Betriebsfestigkeit ist ein Fachgebiet im Maschinenbau. Sie gehört in den Bereich der Konstruktion und im weiteren Sinn auch der Werkstofftechnik. Sie beschäftigt sich mit der Bemessung dynamisch belasteter Bauteile und Systeme.
Neben der statischen Belastung, z.B. auf Bruch oder Verformung, versagen Bauteile auch bei schwingender Belastung, deren Höhe deutlich unter der statisch ertragbaren Grenze liegen kann.
Dabei unterscheidet man zwei Bereiche:
- Dauerfeste Bemessung: Unterhalb einer bestimmten maximalen Beanspruchung und ohne das Auftreten zeitabhängiger Schadensmechanismen (wie z.B. Korrosion) können einige Materialien unendlich viele Schwingungen (Lastwechsel) ertragen. Bauteile die einem realen Betriebseinsatz unterliegen zeigen diese Verhalten nur in Ausnahmefällen und unter bestimmten Voraussetzungen. Ein so dimensioniertes Teil müßte theoretisch ewig halten. Im realen Einsatz tritt dies praktisch nicht auf. Dieses Konzept aus dem 18.Jhdt. wird auch heute noch eingesetzt, zeigt jedoch nur bei der Einführung ausreichender Sicherheitsfaktoren zuverlässige Ergebnisse, die die auftretenden Beanspruchungen in einer Größe zulassen, daß im Betrieb die Lebensdauergrenze des Bauteiles nicht erreicht wird. Beispiele sind hier auch heute noch bei Komponenten im Schienenverkehr (Radsatzwellen, etc.) zu finden.
- Betriebsfeste Bemessung: Im Bereich der Zeitfestigkeit, zwischen der Zugfestigkeit und der Dauerfestigkeit, wird nur eine bestimmte Anzahl an Lastwechseln ertragen. Beispiele sind fast alle sicherheitsrelevanten Komponenten im Fahrzeugbau, wie z.B. Flugzeugkomponenten oder Fahrwerksteile am Automobil.
Die Betriebsfestigkeit beschäftigt sich vor allem mit der letzteren Bemessungsart. Sie bedient sich zu diesem Zweck verschiedener Berechnungsverfahren, von denen die lineare Schadensakkumulation die wichtigste ist. Das wichtigste Mittel der Betriebsfestigkeitsrechnung ist die Wöhler-Linie. Gleichzeitig werden intensiv experimentelle Erprobungen eingesetzt, um die rechnerischen Ergebnisse zu verifizieren.
Die betriebsfeste Bemessung von Bauteilen dient dem Leichtbau und hat vor allem drei Ziele:
- Verringerung der Masse eines Bauteils (Leichteres Fahrzeug -> geringerer Treibstoffverbrauch, Leichtere Struktur -> mehr Nutzlast, Weniger Materialverbrauch in der Herstellung)
- Erfüllung der Funktion (Dauerfeste Flugzeuge würden nicht fliegen können, weil sie zu schwer wären.)
- Gewährleistung des sicheren Betriebes für die vorgesehene Einsatzdauer.
Definiton:
Betriebsfestigkeit beschreibt die Eigenschaft eines Bauteils, einer Baugruppe oder eines Gesamtprodukts sowohl absehbare als auch zufällig auftretende statische, quasistatische und dynamische Belastungen im Rahmen seiner kalkulierten Lebensdauer und unter Berücksichtigung aller möglichen Umgebungsbedingungen schadensfrei zu ertragen. Die dynamischen Belastungsarten können dabei sowohl periodische Schwingungen im Sinn des Wöhler-Versuchs (sowohl mit als auch ohne Verformung) wie auch schlagartige Beanspruchungen (homogene Schwingungs-DGL) sein. Unter den möglichen Umgebungsbedingungen versteht man den Einfluss von Temperatur, Druck, Korrosion, Steinschlägen, Niederschlag, Feuchtigkeitskriechen, Alterung des Materials u.ä.
Wichtig ist jedoch auch die Unterscheidung zwischen zweckorientiertem Betrieb und Missbrauch. Ein betriebsfestes Bauteil ist nur bis zu einer bestimmten Schwingungs- oder Schlagamplitude ausgelegt und darf nach dem Überschreiten dieser Grenzbelastung versagen. Idealerweise versagt ein sicherheitsrelevantes Bauteil lediglich durch Verformung und nicht durch Bruch, um eine Restsicherheit zu gewährleisten und ein Unfallrisiko zu verringern.
Sonderereignisse spielen in der Erprobung von Bauteilen eine große Rolle, da diese Beanspruchungen vom betriebsfesten Bauteil schadensfrei ertragen werden müssen. Diese Belastungen kommen jedoch innerhalb der kalkulierten Lebensdauer nur im Ausnahmefall vor und fallen durch die mittlere Amplitudenstärke nicht unter Missbrauch.
Weblinks
- [http://www.lbf.fhg.de/ Fraunhofer Institut für Betriebsfestigkeit]
Kategorie:Maschinenbau
zujer sitemap.html ebay cytaty Aloes
|
|
|
|
|
