:: wikimiki.org ::
| Fascisme |
Fascisme
Fascisme (på italiensk, fascismo) refererer oprindeligt udelukkende til den autoritære, politiske bevægelse, som styrede Italien fra 1922-1943 under ledelse af Benito Mussolini. Sidenhen er fascisme blevet opfattet som navnet på en politisk ideologi.
Fascistpartiets symbol var det stavknippe, fasces, som i det gamle Rom var liktorernes symbol.
Fascismens historie
Fascismen opstod i Europa mellem 1. og 2. verdenskrig. Der dannedes fascistiske partier i alle lande med klar gensidig efterligning, og i en række lande fik disse partier tilstrækkelig tilslutning til at give dem indflydelse. I Italien (1922) og Tyskland (1933) kom fascistiske regimer til magten mens fascistpartier i Spanien, Portugal, Østrig, Rumænien og Ungarn var aktive ved dannelsen af fascistvenlige regeringer. I Frankrig, Belgien og Finland deltog disse partier i yderliggående, men kortvarige, fremstød mod arbejderbevægelsen. Kun i Skandinavien, Holland og Storbritannien fik de ringe tilslutning.
I mellemkrigstiden var fascismen over alt en nydannelse, som i militariserede bevægelser splittede de traditionelle konservative partier; særligt de unge blev tiltrukket.
Ideologien
Hvor mellemkrigstidens europæiske fascisme var kendetegnet ved kampen mod marxismen og jøderne, så er det kendetegnende for al fascisme, at den lægger vægt på kampen for fædrelandet.
Den fascistiske ideologi betragter samfundet som et legeme, og derfor betegnes ideologien som korporativ. Således anser fascister ikke materiel og politisk ulighed som noget problem. Uligheden afspejler nemlig blot, at forskellige mennesker og grupper har forskellige opgaver i samfundet. I legeme-analogien har nogle borgere opgaven at være samfundets hoved, mens andre er hænder og fødder.
Den fascistiske samfundsøkonomi er kendetegnet ved store militærudgifter og et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og statsapparat.
Da fascismen ser på samfundet som en unik størrelse (netop som et partikulært legeme), er der intet mærkeligt i, at fascismen udvikler sig forskelligt fra den ene fascistiske nation til den anden. Eksempelvis var nazismen således en specifik tysk form for fascisme.
Fascistisk racisme og intolerance
En fascistisk stat behøves ikke at være racistisk eller intolerant, men da staten er totalitær, kan myndighederne foretage alle de indgreb eller overgreb, de har lyst til. Derudover kan den nævnte legeme-analogi meget let bruges til at retfærdiggøre racisme, fremmedhad og intolerance ved at omtale visse grupper som "sygdomme", "dårligdomme" eller simpelthen "fremmedlegemer" i forhold til samfundet (det være sig fx bosiddende af anden race, indvandrere eller handicappede). Hvis samfundets "sundhed" ligger en given fascistisk ledelse meget på sinde, kan udvisninger, udrensninger eller sterilisering af visse befolkningsgrupper derfor synes at være indlysende redskaber for denne at tage i brug.
Kategori:Politiske systemer
Kategori:Ideologier
ja:ファシズム
Italiensk (sprog)Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin. Se bl.a. også spansk og fransk.
----
Kategori:Romanske sprog
als:Italienische Sprache
ja:イタリア語
ko:이탈리아어
simple:Italian
ItalienItalien er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Europas støvle.
Italien var tidligere opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige, under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Italien omslutter to småstater:
- Vatikanstaten, der ligger i Rom
- San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Alfabetisk sorteret liste over italienske byer:
- Aosta
- Ancona
- Assisi
- Bari
- Bologna
- Carrara
- Firenze
- Genova
- Livorno
- Milano
- Napoli
- Orvieto
- Padova
- Palermo
- Perugia
- Pisa
- Ravenna
- Rom
- Siena
- Torino
- Trento
- Trieste
- Venezia
- Verona
Regioner
Italien er inddelt i 20 regioner (regioni). Fem af dem har en særlig autonom status og markeres i listen nedenfor med
- :
- Abruzzi (Abruzzo) (tidligere delt i to – deraf flertalsformen)
- Aostadalen (Valle d'Aosta)
-
- Apulien (Puglia)
- Basilicata
- Calabrien (Calabria)
- Campania
- Emilia-Romagna
- Friuli-Venezia Giulia
-
- Lazio
- Liguria
- Lombardiet (Lombardia)
- Marche
- Molise
- Piemonte
- Sardinien (Sardegna)
-
- Sicilien (Sicilia)
-
- Sydtyrol (Trentino-Alto Adige)
-
- Toscana
- Umbria
- Veneto
Med undtagelse af Aosta-dalen er alle regioner inddelt i provinser (province). Under provinserne er kommunerne (comuni) næste trin i forvaltningen.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Pressefrihedsindeks:] Rangeret 40 ud af 139 lande.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Italien
als:Italien
fiu-vro:Itaalia
ja:イタリア
ko:이탈리아
ms:Itali
simple:Italy
th:ประเทศอิตาลี
zh-min-nan:Italia
1943
Begivenheder
- 2. januar - Tyske tropper påbegyndte tilbagetrækningen fra Kaukasus.
- 15. januar - Pentagon, verdens største kontorbygning i Washington, DC USA, færdiggøres.
- 2. februar - De sidste tyske tropper ved Stalingrad overgiver sig til russerne.
- 10. marts - Første vellykkede våbennedkastning i Jylland.
- 30. maj - Dronning Alexandrines Bro mellem Sjælland og Møn indvies.
- 5. juli - Panserslaget ved Kursk indledes. Den 13. juli er slaget afgjort til russernes fordel.
- 29. august - Danmark erklæres i undtagelsestilstand og tyskerne afsætter regeringen.
- 3. oktober - Første V-2 raketter sendes mod London fra Peenemünde.
- 22. november - Franklin D. Roosevelt, Winston Churchill og Chiang Kai-Shek mødes for at diskutere, hvorledes Japan kan besejres.
- 28. november - Roosevelt, Churchill og Stalin mødes i Teheran og diskuterer bl.a. planer for invasion af Vesteuropa og Sydfrankrig.
- 26. december - Scharnhorst sænkes af britiske styrker.
Født
- 5. januar - Henning Jensen, skuespiller.
- 11. januar - Karsten Vogel, saxofonist i Burnin' Red Ivanhoe - studievært i DR.
- 3. februar - Lars Barfod, dansk pyrotekniker
- 15. juni - Poul Nyrup Rasmussen, tidligere dansk statsminister.
- 17. august - Robert de Niro, amerikansk skuespiller.
- 18. december - Keith Richard, guitarist hos The Rolling Stones
Dødsfald
-
- Fysik - Otto Stern
- Kemi - George de Hevesy
- Medicin - Henrik Dam, Edward Adelbert Doisy
- Litteratur - Ikke uddelt
- Fred - Ikke uddelt
Sport
-
Musik
-
Film
- Alt for karrieren, dansk film.
- Det brændende spørgsmål, dansk film.
- Det ender med bryllup, dansk film.
- Drama på slottet, dansk film.
- Ebberød Bank, dansk film.
- En pige uden lige, dansk film.
- Erik Ejegods pilgrimsfærd, dansk film.
- Hans onsdagsveninde, dansk film.
- Jeg mødte en morder, dansk film.
- Kriminalassistent Bloch, dansk film.
- Mine kære koner, dansk film.
- Moster fra Mols, dansk film.
- Møllen, dansk film.
- Når man kun er ung, dansk film.
- Op med humøret, dansk film.
- Som du vil ha' mig, dansk film.
- Vredens dag, dansk film.
Bøger
- Krigsflyver - Antoine Saint-Exupery
- Kun den stærke er fri - Ayn Rand
43
ja:1943年
ko:1943년
ms:1943
simple:1943
th:พ.ศ. 2486
Benito Mussolini
Benito Amilcare Andrea Mussolini (29. juli 1883 - 28. april 1945), italiensk diktator 1922-1943 og leder af det fascistiske parti.
Mussolini var i begyndelsen af sin politiske karriere socialist, men blev ekskluderet af partiet, da han ivrigt gik ind for Italiens aktive deltagelse i 1. Verdenskrig. I 1919 grundlagde han den fascistiske bevægelse og terroriserede med sine kampforbund arbejdere og faglige organisationer. Han fik støtte hertil af borgerskabet og storkapitalen. I 1921 stiftede han det fascistiske parti, og efter marchen mod Rom blev han regeringschef.
Mussolini skabte den fascistiske stat ved brug af statsterror og propaganda. Ved at bruge sin karisma, gennem total kontrol med medierne og mistænkeliggørelse af politiske rivaler nedbrød han det eksisterende demokratiske samfundssystem og skabte i stedet en korporativ stat.
Han indgik forlig med Vatikanstaten og bragte herved en meget gammel konflikt til ophør. Udenrigspolitisk var han imperialist og drømte om etablering af et italiensk imperium omkring Middelhavet med associationer til det gamle romerrige. Han erobrede Abessinien 1935-36 og støttede Franco i Den Spanske Borgerkrig. I 1936 tilsluttede han sig Berlin-Rom-Aksen og gik ind i et nært samarbejde med Hitler.
I 1939 besatte Italien Albanien, men holdt sig tilbage ved 2. Verdenskrigs udbrud. Først efter Frankrigs fald i 1940 gik Italien ind i krigen på Tysklands side. Den italienske krigsførelse blev imidlertid ikke nogen succeshistorie, og specielt det nordafrikanske felttog blev en katastrofe for Italien.
Efter den allierede landgang på Sicilien blev Mussolini styrtet ved et møde i Det Fascistiske Storråd i juli 1943 og interneret. Han blev imidlertid allerede i september befriet ved en dristig luftlandeaktion af tyske SS-tropper og blev af tyskerne som regeringschef for en marionetregering i det nordlige, tyskbesatte Italien.
I april 1945 forsøgte han at flygte til Schweiz, men i nærheden af Comosøen blev han fanget og skudt af italienske partisaner.
Mussolini, Benito
Mussolini, Benito
ja:ベニート・ムッソリーニ
simple:Benito Mussolini
IdeologiEn ideologi er et system af politiske eller filosofiske ideer.
F.eks. er liberalisme, konservatisme og socialisme de tre klassiske ideologier.
Ordet ideologi er et paraplybegreb som dækker over opfattelse af ideer, forståelse, meninger og i høj grad værdier. En ideologi har ofte sit udspring af erfaring eller et lands sociale situation.
Kategori:Politik
-
ja:イデオロギー
Rom
]
Rom (italiensk: Roma), er hovedstaden i Italien. Rom var hovedstad i Romerriget. Byen Rom er oprindeligt bygget på syv høje. Ifølge sagnet blev byen grundlagt af Romulus og Remus, to brødre som var opfostret hos en ulvinde.
Byen har ca. 2.600.000 indbyggere (2004), samt flere hundredetusinde, som ikke er registrerede.
Rom kaldes også for Den evige stad. Man siger også om byen, at Rom ikke blev bygget på én dag og at alle veje fører til Rom.
Vatikanstaten ligger i Rom og styres af paven, som har til huse i og omkring Peterspladsen og den imponerende Peterskirke.
Rom huser to store fodboldhold AS Roma og SS Lazio, begge Serie A.
Seværdigheder
- Kejserfora
- Peterskirken
- Colosseum
- Den Spanske Trappe
- Pantheon
Eksterne henvisninger
- [http://www.compart-multimedia.com/virtuale/ Virtual Rom]: Virtual panoramas and photo gallery (ita/ing)
Kategori:Rom
Kategori:Antikken
Kategori:Hovedstæder
Kategori:Italienske byer
Kategori:Oldtidsbyer
als:Rom
ja:ローマ
ko:로마
simple:Rome
1. verdenskrig
1. verdenskrig brød ud den 1. august 1914. Krigen blev udløst af mordet den 28. juni 1914 på den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet i Sarajevo af en serbisk nationalist. Første verdenskrig er en af de blodigste krige, der nogensinde er udkæmpet i Europa. Den varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og medførte store ændringer af Europa-kortet; Østrig-Ungarn forsvandt og blev erstattet af en mængde mindre central-europæiske stater. Det store osmanniske rige forsvandt også, mens det slagne Tyskland blev omdannet fra monarki til republik. Oktoberrevolutionen i Rusland skabte den første kommunistiske stat i verden, Sovjetunionen.
Magtbalance og alliancesystemer
I perioden efter den fransk-preussiske krig i 1871 og frem til 1914 var det første gang i flere hundrede år, at de europæiske stormagter ikke var i krig med hinanden. Bl.a. den tyske kansler Otto von Bismarck arbejdede aktivt for at bevare freden.
Den fransk-preussiske krig i 1871 skabte et nyt Europa. Tyskland var blevet den største magt på kontinentet, og der var opstået en dyb splittelse mellem Tyskland og Frankrig. Særlig vigtigt var området Alsace-Lorraine, som blev erobret af tyskerne ( Versailles-traktaten efter første verdenskrig gav områderne tilbage til Frankrig). For første gang i Europas historie blev der i fredstid dannet alliancer, som havde det formål at stabilisere magtbalancen i Europa. Tanken var, at dannelsen af så store magtblokke i Europa ville gøre en krig alt for ødelæggende for begge parter.
Versailles-traktaten
Tyskland og Østrig-Ungarn indgik en forsvarsalliance i 1878. I 1882 kom Italien ind i alliancen, som blev kendt under navnet «Tripelalliancen». Den blev fornyet i 1912. Frankrig indgik på trods af store politiske divergenser en alliance med Rusland i 1893. Begge lande mente, at denne alliance ville hindre en storkrig i Europa, fordi Tyskland ikke ville være i stand til at udkæmpe en krig på to fronter. Storbritannien kom med i den fransk-russiske alliance på grundlag af ret uformelle aftaler med Frankrig i 1904 og Rusland i 1907. Denne alliance blev kaldt «Tripelententen».
Kolonikapløbet styrkede alliancesystemerne yderligere. Storbritanniens entente med Frankrig kom i stand i forbindelse med løsningen af de fransk-britiske tvister om områder i Afrika. Tyskland anså ententen for svag og uholdbar og satte den på prøve ved at erklære den franske koloni Marokko for uafhængig i 1905. Men Marokkokrisen endte i et diplomatisk nederlag for Tyskland, mens ententen kom styrket ud. Også andre tyske fremstød endte med at styrke ententen. I 1911 blussede der en ny en ny Marokkokrise op,, mens italienske ambitioner udløste Balkankrisen, som skulle vare frem til 1914. Alle stormagter havde interesser på Balkan, og næsten alt pegede mod en større europæisk konflikt.
Flådekapløbet
Flådekapløbet begyndte i slutningen af halvfemserne, da Tyskland ønskede en mægtig flåde for at beskytte sine kolonier og for at understrege egen storhed. Denne oprustning truede det britiske imperium. For at beskytte imperiet var Storbritannien afhængig af at kunne kontrollere verdenshavene gennem et flådeherredømme. Tysklands flådeoprustning var i direkte konflikt med Storbritanniens officielle politik, der gik ud på at have en dobbelt så stor flåde, som nr. 2 og 3 i verden havde tilsammen. I 1903 begyndte det at gå op for Storbritannien, at Tysklands flådeoprustning kunne true britiske interesser i hele verden, og som en følge af dette besluttede Storbritannien at opbygge en stor flåde i Nordsøen med base i Skotland. Denne flådemagt blev yderligere styrket gennem britiske aftaler med Frankrig, Japan og USA, der medførte, at Storbritannien kunne trække store dele af sin flåde tilbage til Nordsøen. Den tyske flådeoprustning havde sit udgangspunkt i den såkaldte "risikoteori". Denne gik ud på, at Tysklands flåde kunne nøjes med at udfordre den britiske nordsøflåde, men det var ikke taget med i teorien, at briterne kunne trække dele af deres flådestyrker fra Stillehavet, Karibien og Middelhavet hjem. Resultatet var, at den tyske flådes manøvrerum efter Søslaget ved Jylland blev begrænset til Østersøen.
Opfattelsen i Europa i begyndelsen af 1914 var, at en europæisk storkrig nærmest var uundgåelig. Dette var et resultat af spændingerne i magtbalancen og den enorme militære oprustning i Europa, som var begyndt med flådekapløbet. Tyskland var den største landmilitære magt i Europa, og hvis den store krig var uundgåelig, var der mange tyske officerer, som mente, at den burde komme snart. Der var ikke råd til at vente på resultaterne af den store oprustning, der foregik i Frankrig og Rusland.
Julikrisen
officer
Julikrisen begyndte med skuddene i Sarajevo 28. juni 1914. Dette havde været østrigsk område frem til 1908. Mange i Østrig-Ungarn så det som vigtigt for imperiets egen sikkerhed at holde Balkan roligt. Nogle tysknationale medlemmer af regeringen håbede også at kunne fremprovokere en krig med Serbien for at ændre imperiets etniske sammensætning. De opstillede derfor en række punkter, der skulle vise, hvordan situationen i Serbien kunne løses, og 14. juli stillede Østrig-Ungarn Serbien et ultimatum på ti punkter, som skulle accepteres i løbet af 48 timer. Hvis ikke Serbien sørgede for at slå ned på anti-østrigske og nationalistiske strømninger, ville østrig-ungarerne gå militært ind i Serbien.
Kansleren i Tyskland slog fast, at Tyskland ville støtte Østrig-Ungarn militært, hvis Rusland blandede sig. Østrig-Ungarn forventede derfor, at Rusland ikke ville blande sig til trods for dets store interesser på Balkan. Serbien sendte 24. juli en appel til tsaren, Nikolaj II og bad om hjælp, fordi kravene var nedværdigende, og tidsfristen var for kort. Tsaren svarede, at ultimatumet var for ydmygende, og at Østrig-Ungarn var ved at fremprovokere en krig. 25. juli begyndte Rusland mobiliseringen, selv om den officielle mobiliseringsordre ikke blev givet før 30. juli. Det blev klart, at en krig var uundgåelig.
Storbritannien ønskede at løse situationen diplomatisk og holde Frankrig udenfor krigen. Storbritannien inviterede 26. juli Tyskland og Frankrig til at diskutere situationen. Tyskland afslog og pressede Østrig-Ungarn til hurtigt at påbegynde angrebet på Serbien. Men Østrig-Ungarn mente ikke at have tilstrækkelige styrker hertil. Samtidig kom de første svage hentydninger fra Storbritannien om, at man ville støtte Frankrig, hvis det blev angrebet.
25. juli afbrød Østrig-Ungarn samtalerne med Serbien, og 28. juli kom krigserklæringen i form af et telegram. Frankrig var i alliance med Rusland, og en krig mod Rusland ville derfor blive en tofrontskrig for Tyskland. Da Tyskland 1. august kom med sin krigserklæring mod Rusland, betød dette i praksis også en krigserklæring mod Frankrig.
Danmark, Sverige og Norge erklærede sig alle neutrale i krigen.
Anledningen
Det var den 19-årige serbiske student Gavrilo Princip der myrdede tronfølgeren og dennes hustru, Sophie. Baggrunden for mordet var, at Østrig-Ungarn havde annekteret det selvstændige kongerige Bosnien i 1908.
Franz Ferdinand, der var lidt af en provokatør, valgte at gøre sit indtog i Sarajevo på den serbiske nationaldag, hvilket var en stor provokation for serberne. Derfor blev der hurtigt lagt planer om at myrde Franz Ferdinand. Det mislykkedes dog i første omgang, da en bombe ikke helt ramte målet og i stedet sprængte et hjul på Franz Ferdinands køretøj. Det afskrækkede dog ikke ærkehertugen. Ved et tilfælde kørte chaufføren senere på dagen forkert ind i en gade, hvor Princip befandt sig. Han udnyttede hurtigt situationen og skød både Franz Ferdinand og dennes hustru.
Princip døde i 1918 af tuberkulose, mens han afsonede dommen på 20 års fængsel.
Skyttegravskrigene
tuberkulose
1. verdenskrig er blevet berygtet for sine blodige skyttegravskrige. Krigen var en stillestående krig. Med dette menes, at den ikke havde de bevægelige fronter, som var karakteristiske for 2. verdenskrig og de fleste andre krige.
Vestfronten (fronten mellem Tyskland og Frankrig) var ekstremt statisk. Den eneste periode, hvor der var større ændringer i fronten, var i den indledende fase, da Tyskland angreb gennem Belgien i henhold til (den såkaldte Schlieffen-plan). Den tyske fremrykning sommeren 1914 var succesfuld, og en overgang i august var Paris truet. Det lykkedes imidlertid franskmændene at stoppe fremrykningen i begyndelsen af september 1914 i det såkaldte Marne-slag, og fra da af blev fronten statisk og kendetegnet af skyttegravskrig. Generalerne drømte om det store gennembrud – et gennembrud som aldrig kom.
Årsagen til den fastlåste krig med skyttegravene var, at de militære planlæggere ikke havde tænkt den nye teknologi ind i de taktiske og strategiske overvejelser. Offensiverne var dømt til at strande, fordi den til enhver tid forsvarende part havde alle fordelene.
En offensiv under første verdenskrig blev gennemført ved, at angriberen indledte med et enormt artilleribombardement af fjendens linjer. Dette bombardement havde som regel ikke tilstrækkelig effekt, fordi den forsvarende part havde en delvis beskyttelse i sin befæstede stilling. Efter timer med artilleriild stoppede beskydningen, og infanteriet eller måske kavalleriet gik til angreb. Artilleriilden havde ikke været i stand til at slå fjenden ud, men den havde gjort terrænet mellem frontlinjerne, det såkaldte ingenmandsland, tilnærmelsesvist ufremkommeligt, og fremrykningen blev sinket. Den forsvarende part havde imidlertid haft godt tid til at komme ud af hullerne og få bemandet maskingeværerne. Dette nye våben gjorde det lettere at tilbagevise et angreb, som ikke var støttet af kampvogne. (Disse blev ikke taget i brug før mod slutningen af krigen).
kampvogn
Den forsvarende part havde også en anden fordel. Hvis det lykkedes angriberne at få slået et lille hul i frontlinjen, havde de kun mulighed for at komme frem til fods, og det gik langsomt på grund af det oprodede terræn. Endnu værre var det naturligvis for artilleriet og det tunge materiel, som skulle følge efter. Den forsvarende part havde også et fungerende vej- og jernbanenet helt op til fronten, således at man hurtigt kunne sætte friske tropper ind og rulle offensiven tilbage, før hullet blev for stort.
Denne mangel på anvendelig offensiv taktik medførte, at første verdenskrig blev en udmattelseskrig, det vil sige at hver side prøvede at vinde ved at få modstanderen til at udtømme sine ressourcer; fødevarer, industri, personel. Denne udmattelsesstrategi gav de allierede en fordel, fordi de kunne få råvare- og madforsyninger fra det britiske imperium og USA, og den britiske marine kunne blokere for centralmagternes import fra verden uden for Europa. Desuden førte udmattelsesstrategien til en frygtelig tilværelse for soldaterne i skyttegravene; de blev beordret til meningsløse angreb som indebar tab i hundredetusindvis i de enkelte slag.
Et af de blodigste slag i verdenshistorien må være slaget ved Somme, der varede mere end 4 måneder. Mere end 300.000 soldater mistede livet i den forbindelse. Der var mere end 60.000 døde, sårede, tilfangetagne og forsvundne engelske soldater på den første dag, heraf lidt over 20.000 faldne.
- Slaget ved Tannenberg, stor tysk sejr på østfronten.
- Slaget ved Verdun er også kendt som et af de blodigste slag nogensinde.
- Søslaget ved Jylland var det vigtigste søslag i krigen.
- Slaget ved Caporetto
- Gallipoli-kampagnen
Hvad gjorde kvinderne i 1. verdenskrig?
I 1. verdenskrig overtog kvinderne i mange tilfælde mændenes arbejde, f.eks. på de fabrikker som lavede våben. De fleste kvinder dengang var hjemmegående, så de var faktisk en stor reserve-arbejdsstyrke, som kunne overtage de almindelige job, når mændene drog i kamp. Da krigen var overstået, vendte mange kvinder dog tilbage til at være hjemmegående. Men ikke alle, da mange mænd var døde i krigen.
Freden
fabrik
Krigshandlingerne afsluttedes den 11. november 1918, principielt kl. 11.00. (11.11.11).
Fredsforhandlingerne fra 1918 til 1920 blev en ren katastrofe for Centralmagterne. Tyskland blev økonomisk udsultet, og det var måske lige præcis det, der førte til 2. verdenskrig.
I 1918 fremlagde USA's præsident Woodrow Wilson en 14-punkters fredsplan for Europa. Bl.a. at nationale mindretal skulle have selvbestemmelsesret mht. hvilken stat de ville tilhøre.
Den sidste tyske regering i Tyskland før revolutionen forsøgte at tilfredsstille Danmark ved at tilbyde en afståelse af Haderslev Amt. Den danske regering afslog med den begrundelse, at man ville afvente en fredsaftale. Versailles-freden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes folkeafstemninger i Slesvig, én i Nordslesvig og én i Mellemslesvig. Afstemningen i Nordslesvig skete den 10. februar 1920. 75 procent danske stemmer mod 25 procent tyske. Man stemte en bloc, således at flertallet skulle bestemme det statlige tilhørsforhold for et udelt Nordslesvig. I Mellemslesvig, herunder i Flensborg, afholdtes afstemningen den 14. marts. 25 procent danske stemmer og 75 procent tyske. Den 15. juni 1920 var genforeningsdagen, hvor Christian den 10. red over den gamle grænse nord for Christiansfeld. (Se: Genforeningen 1920)
Traktaten førte til dannelsen af Folkeforbundet, en vigtig målsætning for den amerikanske præsident Woodrow Wilson. Formålet med organisationen var at intervenere i konflikter mellem nationer, før de gik i krig.
Andre dele af traktaten inkluderede tab af tyske kolonier og tab af tysk territorium. Listen over tidligere tyske provinser som blev afstået:
- Alsace-Lorraine (Elsass-Lothringen) til Frankrig,
- det meste af Posen-provinsen og Vestpreussen, dele af Schlesien til Polen,
- byen Danzig med Weichsels delta ved Østersøen blev udråbt som Fristaden Danzig under Folkeforbundets og Polens autoritet.
Artikel 156 i traktaten overførte det tyske herredømme over Shandong i Kina til Japan i stedet for til Kina. Det kinesiske raseri over denne artikel førte til demonstrationer og stiftelsen af den kulturelle bevægelse kendt som 4. maj-bevægelsen.
Krigen mellem verdens stormagter 1914-1918 står som århundredets største katastrofe. Blodbadet på slagmarken - 10 millioner døde og lige så mange lemlæstede - oversteg enhver prognose. Også blandt de fredsforkæmpere som siden århundredeskiftet havde advaret mod krigen. Det økonomiske kaos som fulgte, var helt forskelligt fra det man kendte til i tidligere krigs- og efterkrigstider. Det militære forløb af krigen med stivnede fronter uden bevægelse i årevis afveg ligeledes fra tidligere krige. Og de politiske konsekvenser - tre kejserrigers fald, fuldstændig ommøblering af europakortet og en revolutionær stormflod blandt kontinentets arbejdermasser - var overhovedet ikke tænkt mulig - hverken af socialister eller nationalister.
Det var sådan set forudsigeligt, at en krig ville bryde ud i sommeren 1914, og at den fik karakter af stormagtskonflikt pga. det alliancemønster der siden århundredeskiftet var cementeret mellem magterne. Baggrunden var umiddelbart den indre uro blandt Østrig-Ungarns undertrykte nationaliteter. Da habsburgertronfølgeren efter tidens stil blev skudt af en serbisk attentatmand i Sarajevo den 30. juni 1914, regnede Østrig-Ungarn med og fik støtte fra sin alliancepartner Tyskland. Dette berømte mord på det Østrig-ungarske tronfølgerpar i Sarajevo i sommeren 1914 udnyttes til at formulere et fast krav til Serbien og dermed hele den ene blok. Kort tid efter er krigen en realitet, og med flere store slag i både Øst og Vest kæmpes der om hver en meter af Europa. Efter en blodig skyttegravskrig trænges Centralmagterne langsomt tilbage og med USA's indtrædelse i krigen på De Allieredes side tipper magten.
Over fire års blodig krig afsluttes med fred ved den såkaldte Versailles-konference, hvor der efter fredsafslutningen opstår helt nye stater i Europa, og de besejrede blev ydmyget. Grunden til næste Verdenskrig var dermed lagt.
Tabstal for 1. verdenskrig
Allierede soldater dræbt: ca. 5.170.000
- Belgien: 13.700
- Britiske Imperium: 908.000
- Australien: 60.000
- Canada: 60.000
- Indien: 25.000
- Newfoundland: 1.254
- New Zealand: 16.000
- Sydafrika: 7.000
- Det Forenede Kongerige: 715.000
- Frankrig: 1.375.000
- Franske kolonier: 100.000
- Grækenland: 5.000
- Italien: 530.000
- Japan: 300
- Montenegro: 3.000
- Portugal: 7,200
- Rumænien: 436.000
- Rusland: 1.700.000
- Serbien: 40.000
- USA: 116.516
- Østrig-Ungarn: 1.200.000
- Bulgarien: 87.500
- Tyskland: 1.800.000
- Osmanniske Rige: 325.000
Civile dræbt: ca. 6.500.000
- Armenien: 1.150.000
- Østrig-Ungarn: 300.000
- Belgien: 30.000
- Bulgarien: 275.000
- Frankrig: 40.000
- Tyskland: 760.000
- Grækenland: 132.000
- Norge: 1.900
- Rumænien: 275.000
- Rusland: 2.000.000
- Serbien: 950.000
- Storbritannien: 31.000
- Osmanniske Rige: 1.000.000
Kategori:Krige
Kategori:Europas historie
-
ja:第一次世界大戦
ko:제1차 세계 대전
ms:Perang Dunia I
simple:World War I
th:สงครามโลกครั้งที่หนึ่ง
TysklandForbundsrepublikken Tyskland, en føderation af 16 stater, er et af Europas største lande, placeret i midten af kontinentet, grænsende i nord til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig, og i øst til Tjekkiet og Polen. Gennem det tysk-romerske rige kan landet ansees som Romerrigets efterfølger.
Tysk historie
Dagens Tyskland samles som nationalstat først i 1871. Tyskland og dets forgængere har en meget omfattende historie, der behandles i artiklen Tysk historie og under de følgende otte hovedepoker.
- Frankerne
- Tysk-Romerske rige (843-1816)
- Tyske konføderation (1806-1866)
- Tyske kejserrige (1871-1918)
- Weimarrepublikken (1918-1933)
- Tredje rige (1933-1945)
- Det delte Tyskland (1945-1989)
- Tysklands genforening (3. oktober 1990)
- Tyskland efter genforeningen (1990-)
Politik
Uddybende artikel: Tysklands politik
Valg til Forbundsdagen (Bundestag), finder sted hvert fjerde år. Karakteristisk for det tyske valgsystem er et relativt højtliggende spærreklausul (5%), således at det er forholdsvis svært for nydannede partier at blive valgt ind i forbundsdagen. Valgsystemet er ikke direkte fastlagt i den tyske Grundgesetz (grundlov), således at parlamentet kunne ændre den, teoretisk set ville det således også være muligt at indføre det engelske flertalsvalgret, dog er der ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet siden den blev indført i 1949.
Efter det første fællestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af partierne Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), medens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), Bündnis 90/Die Grünen og partiet PDS var i opposition.
Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år. Richard von Weizsäcker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989. Han blev efterfulgt af Roman Herzog, som så blev efterfulgt af Johannes Rau.
Se også:
- Tyske præsidenter og kanslere efter 1945
Delstater
Uddybende artikel: Tysklands delstater
Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 Bundesländer (ental Bundesland) eller delstater:
- Baden-Württemberg
- Bayern
- Berlin (bystat)
- Brandenburg
- Bremen (bystat)
- Hamburg (bystat)
- Hessen
- Mecklenburg-Vorpommern
- Niedersachsen
- Nordrhein-Westfalen
- Rheinland-Pfalz
- Sachsen.
- Sachsen-Anhalt
- Saarland
- Schleswig-Holstein
- Thüringen
Tyskland er yderligere opdelt i 438 Kreise (distrikter eller amter).
Geografi
Uddybende artikel: Tysklands geografi
Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på 357.000 km². Fra den danske grænse i Nord og til grænsen mod Østrig og Schweiz i syd er afstanden godt 850 km, og fra den østlige til den vestlige grænse 600 km.
Nordtyskland er relativt fladt, Midt- og Sydtyskland mere kuperet med bjerge op til 1.500 meters højde, og helt mod ligger Alperne med Zugspitze som højeste punkt med 2.962 meter.
Klimaet er tempereret med et udpræget kystklima i Nordtyskland. Hamburg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 °C og i den varmeste på 16,6 °C. De tilsvarende temperaturer i München er henholdsvis -1,7 °C og 17,3 °C. Den gennemsnitlige nedbørsmængde per år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm.
Demografi
Uddybende artikel: Tysklands demografi
Tyskland har en befolkning på 83 251 851 indbyggere. I 1990 boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 milllioner i de 5 nye i den østlige del. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-Württemberg og i Sachsen.
Forbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt i 1949 som en forbundsstat bestående af 10 delstater (Bundesländer) og Berlin (Vest); i dag efter foreningen er der 16 delstater.
Forbundsrepublikken Tyskland er sammen med USA og Japan de tre største industrilande i den vestlige verden. Den sociale markedsøkonomi er grundlag for den økonomiske politik.
Blandt de mest fremtrædende industrigrene er elektroteknisk industri, automobilindustri, maskinindustri og kemisk industri.
Eksterne henvisninger
- [http://www.deutschland.de/ Deutschland.de]
- [http://www.statistikportal.de/ Statistikportal.de]
- [http://www.bundesregierung.de/ Bundesregierung Deutschland]
- [http://www.bundespraesident.de/ Bundespräsident]
- [http://www.bundestag.de/ Bundestag]
- [http://www.deutschland-panorama.de/ deutschland-panorama.de]
- [http://www.tysk.dk/ Tysk.dk]
- [http://www.dk-forum.de/phpBB2/index.php DK-Forum.de] (dansk-tysk debatforum)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Tyskland
als:Deutschland
fiu-vro:S'aksamaa
ja:ドイツ
ko:독일
ms:Jerman
roa-rup:Ghirmânii
simple:Germany
th:สหพันธ์สาธารณรัฐเยอรมนี
zh-min-nan:Tek-kok
Spanien
Spanien er et land i Europa, der mod nord grænser op til Atlanterhavet, Andorra og Frankrig, mod syd til Middelhavet og Gibraltar og mod vest til Portugal. Spanien er det største land på Den Iberiske Halvø.
Se også:
- Spanske regenter
- Spanske byer
- Bilbao
Eksterne henvisninger
- http://www.casareal.es/casareal/home2i.html Det spanske kongehus
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
fiu-vro:Hispaania
ja:スペイン
ko:에스파냐
ms:Sepanyol
simple:Spain
th:ประเทศสเปน
zh-min-nan:Se-pan-gâ
Portugal
Portugal er en selvstændig stat i Europa.
I perioden 1910-1925 havde Portugal 40 forskellige regeringer samt 18 revolutioner og kupforsøg. Landet rummer det europæiske fastlands vestligste punkt Kap Rocha.
Store portugisiske byer er Lissabon, Porto, Coimbra, Braga, Faro, Portimão, Évora, Leiria, Beja, Vizeu, Guarda, Guimarães og Bragança.
Portugal ligger på den iberiske halvø. Landet grænser i øst til Spanien og er ellers omgivet i vest og syd af Atlanterhavet. Portugal er et af Europas ældste lande. Sproget i Portugal er portugisisk, som er et romansk sprog, nært beslægtet med spansk.
Området nord for Tejo-floden består hovedsagelig af højland med fyrreskov. Syd for Tejo består landet af bølgende lavland.
Portugals største floder hedder Tejo, Douro, Mondego, Guadiana, Sado e Minho. ved grænsen til Spanien i øst, ligger Portugals højeste bjergkæde (1998 m.) Serra da Estrela.
Klimaet i det nordlige Portugal er fugtigt og mildt takket være Atlanterhavet. I den sydlige del af landet er klimaet varmere, mere tørt, og med milde vintre.
Befolkningen består på nuværende tidspunkt af omkring 10 mio. mennesker og bor hovedsagelig ved kysterne.
Eksporten omfatter tekstiler, beklædning og fodtøj, elektriske maskiner og kork, fiskeprodukter og vin. Portugal er verdens største korkeksportør. Turismen har en større og større betydning for landets økonomi. Minedrift og industri er ligeledes vigtige for landets økonomi. Der udvindes desuden svovlkis, kaolin, zink, wolfram og andre mineraler.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Portugal
als:Portugal
ja:ポルトガル
ko:포르투갈
ms:Portugal
simple:Portugal
th:สาธารณรัฐโปรตุเกส
zh-min-nan:Portugal
Rumænien
Rumænien ligger i Sydøsteuropa. Det grænser op til Ukraine og Moldavien i nord, til Ungarn og Serbien og Montenegro i vest, til Bulgarien i syd og mod øst til Sortehavet.
Geografi
Rumænien er et stort land. Dets bjerge og størrelse medfører derfor et varierende klima. Rumænien har et tempereret kontinentklima, dvs. fastlandsklima. Der er derfor store temperaturforskelle mellem dag og nat og mellem sommer og vinter, fordi der næsten ikke er nogen temperaturudjævnende effekt fra havet..
I Transsilvanien forekommer de største temperatursvingninger mellem årstiderne: -5°C i januar og 20°C i juli. Sne optræder mest i bjergene, hvor der er betydeligt lavere temperaturer. Nedbør som sne forekommer om vinteren. Kysten ved Sortehavet får 400 mm nedbør om året. Inde midt i landet falder der 500-700 mm, medens der oppe i bjergene falder 800-1500 mm.
Rumænien har 22.400.000 indbyggere. De er fordelt over et areal på 5,5 gange Danmarks størrelse, dvs. ca. 238.000 km². Rumænien har en lavere befolkningstæthed end Danmark, hvor tætheden er på 123 indbyggere pr. km², mens den i Rumænien kun er på 94 indbyggere per km².
Omkring 89% af den rumænske befolkning er rumænere, og ca. 9% er ungarere; de sidste 2% er tyskere (ca. 1%), ukrainere, tyrkere, grækere, bulgarer, serbere og kroater.
Af religioner er den ortodokse tro den mest udbredte med en tilslutning på 70% af befolkningen. Derefter kommer de romersk-katolske med 6% og protestanterne med 6%.
Befolkningskoncentration
De største byer i Rumænien er Bucuresti (fordansket Bukarest; 2,3 mio. mennesker), Iaşi (820.000), Constanţa (740.000), Timisoara (430.000), Cluj (300.000), Galati (300.000) og Braşov (også med 300.000).
Sammenlignet med hvor mange mennesker, der bor i Rumænien, er disse tal ikke høje, og kun omkring halvdelen af den samlede rumænske befolkning bor i byområderne. Dette er meget lavt sammenlignet med Danmark, hvor bybefolkningsprocenten er oppe på 85.
Rumæniens økonomi er stadig plaget af landets planøkonomiske fortid. I januar 1949 oprettede Rumænien hemmeligt sammen med Sovjetunionen, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Bulgarien SEV (eller den engelske udgave: COMECON, som står for Council for Mutual Economics Assistance). Det var en samarbejdsorganisation for de østeuropæiske lande, der var under sovjetisk overherredømme. Det var en slags kommunistisk modstykke til det kapitalistiske samarbejde i blandt andet OEEC, IMF og Verdensbanken, (som senere kom til at spille en afgørende rolle i forbindelse med oprydningen i Østeuropas økonomiske ruiner).
Man prøvede at specialisere de forskellige lande ved fremstillingen af en række handelsvarer, hvorefter handelen inde i selve SEV foregik efter barterprincippet, dvs. man betalte for en vare med en anden vare.
I dag fremstilles SEV oftest som endnu én af de mekanismer, som Sovjetunionen betjente sig af, når det gjaldt om at udnytte og udbytte de andre østeuropæiske lande. Dog har det vist sig, at Sovjetunionen led store økonomiske tab pga. de lave priser, man satte sine egne varer til trods for de voksende priser i resten af Europa. Medlemslandenes afhængighed kom for dagens lys efter Sovjetunionens fald, og SEVs påfølgende krakelering.
Under det socialistiske styre blev der spildt mange resurser på forskellige foretagender. Blandt de værste eksempler er Nicolae Ceausescus palads i Bucuresti, hvortil der i årene fra 1984 til 1989 gik ca. 40% af Rumæniens daværende budget - blot til opførelsen af denne bygning.
Ceausescus politik var meget centralistisk, og regeringen foretog i denne periode en lang række risikable investeringer.
Rumænien har måttet erfare, at vejen fra planøkonomi til markedsøkonomi er lang og hård. Det har kostet inflation og meget andet, som har skræmt udenlandske investorer væk. Efter et lån i Verdensbanken i 1994 blev 50% af statens virksomheder dog alligevel annonceret til salg i form af et andelssystem.
Rumæniens BNP er i dag ikke så stort: ca. 87,4 milliarder i USD, dvs. ca. 3.900 USD pr. indbygger. Det er ikke meget sammenlignet med Danmarks BNP, som ligger på 127,7 milliarder USD (23.800 pr. indbygger). 6,4% af hele Rumæniens bruttonationalprodukt går til betaling af landets gæld, som er på 9.513.300.000 USD.
Levealder
Heller ikke levealderen i Rumænien kan følge med den danske; når en dreng bliver født i Rumænien, vil sandsynligheden for, at han i sit fremtidige liv vil nå de 65 år, være omkring 62,5%. Hvis han derimod fødes i Danmark er dette tal 78%. Gennemsnitslevealderen for mænd i Rumænien er på omkring 66 år, medens mændene i Danmark gennemsnitligt lever 73 år.
Rumænske kvinder lever gennemsnitligt 5 år kortere end de danske. Dette skyldes dårlig kost, forurening og hårdt arbejde.
Uddannelse
Undervisningen i Rumænien drives af staten og er gratis. Skolepligten er 10 år, fra man er 6 år gammel til man er 16. Når man går ud af den 8 år lange grundskole, kommer man enten på gymnasiet, som ligesom i Danmark varer 4 år, eller på en fagskole. Analfabetisme var meget udbredt blandt rumænerne efter Anden Verdenskrig, men rumænerne er i dag kommet denne til livs. 98% af alle voksne og næsten 100% af unge i alderen 15 til 24 kan læse. Undervisningens kvalitet ligger på et højt niveau.
Trods dette koster undervisning kun staten 3,8% af dets forholdsvis lille BNP (I Danmark er tallet 8,1% til trods for vores store BNP).
Der undervises hovedsageligt på rumænsk. Dog findes der en række områder beboet af ikke-rumænsk befolkning. I disse områder undervises på disse befolkningsgruppers egne sprog.
I Rumænien findes syv universiteter og en lang række andre højere læreinstitutioner, som underviser i musik og en række tekniske og praktiske fag.
Litteratur
De forfattere i den rumænske litteratur, som huskes i dag, dukkede først op i 1800-tallet. Heriblandt var Vasile Alecsandri og Dimitrie Bolintineau. Deres skrivestil var en enkel udgave af den dengang fremherskende stil i Frankrig, som vi i dag kender som romantismen.
Lidt senere udvikledes der i Rumænien en retning med forfattere, som havde en række mere virkelighedsnære litterære værker. Heriblandt var manden, som i dag siges at være Rumæniens største digter nogensinde, Mihail Eminescu, der, påvirket af den tyske romantik, blev Rumæniens bud på et litterært verdensnavn.
Igennem alle tider har den rumænske litteratur været meget folkelig, og helt op i den nuværende generation af unge har de bevaret denne skrivestil.
De socialrealistiske idéer var de mest udbredte i Rumænien efter krigen, hvor blandt andre Geo Bogza fremstillede en litteratur, der byggede på den socialrealistiske måde at skrive på, som var blevet gjort til skabelon for den fremtidige russiske litteratur på en forfatterkongres i Rusland i 1934.
De rumænske forfattere kom over den socialrealistiske periode og udviklede en mere eksperimenterende, avantgardisk og humanistisk litteratur. I denne periode blev der fremstillet store dramaer af blandt andre Eugène Ionesco, der var udvandret til Frankrig, og som skrev en række absurde teaterstykker, hvor han præsenterer publikum for det groteske i hverdagslivets rutiner eller andre mellemmenneskelige forhold for på den måde at ændre publikums syn på forskellige ting. Dialogerne i hans teaterstykker er for det meste uden mening og uden en sammenhængende handling. De er således Ionescos forsøg på at nå en sarkastisk afslutning.
Efter Vestens farverige 60'ere fik forfatterne lidt bedre kår, og mange forfattere opnåede international anerkendelse og berømmelse. Den rumænske litteratur i 90'erne og tiden derefter er blevet stærkt præget af Vestens litteratur, og de rumænske litterære værker ligner mere og mere det, vi finder i resten af Europa. Globaliseringen sætter sit præg.
Rumænien og EU
Rumænien tripper for at komme med I EU. Man ønsker at være nogle af de bedst kvalificerede og arbejder derfor hårdt på at komme med. Den rumænske befolkning føler sig tæt knyttet til Europa og ønsker ligesom deres statsledere at blive optaget. I perioden mellem 1994 og 1996 indleverede Rumænien sammen med Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Bulgarien sin ansøgning om optagelse i EU. Blandt kravene var der en række miljøkrav, som Rumænien imidlertid ikke kunne opfylde. Ministerrådet afsluttede i år 2002 i december forhandlingerne om optagelse af 8 lande, medens Rumænien og Bulgarien måtte stå tilbage pga. krav, som de ikke kunne overholde. Overholdelse af disse krav var nødvendig for, at en optagelse i EU kunne realiseres. Man regner med, at fremskridtene vil lede til en optagelse af Rumænien (og Bulgarien) i år 2007.
Se også
- Verdens lande
Litteratur
- Den beskidte del af Europa (Munksgaard) af Kjeld Hansen, ISBN 87-16-11000-5
- Hvem, Hvad, Hvor (Politiken), ISBN 87-567-7062-6
- Politikens bog om verdens lande (Politiken), ISBN 87-567-6158-9
- Rumænien (Alinea) af Torben Hartvig Olsen, ISBN 87-23-00904-7
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Rumænien
als:Rumänien
fiu-vro:Romaania
ja:ルーマニア
ko:루마니아
ms:Romania
roa-rup:România
simple:Romania
th:ประเทศโรมาเนีย
zh-min-nan:România
Frankrig
Frankrig betyder frankernes rige.
Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig.
Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA.
76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder.
Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer.
Frankrig har en nationaldag, Bastilledag.
Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange.
Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse
Franske regioner
Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
- Fransk Guyana
- Guadeloupe
- Martinique
- Réunion
Frankrigs historie
- Pre-historisk tid (- 200 f.Kr)
- 950.000 f.Kr. - 80.000 f.Kr.: Homo Erectus
- 80.000 f.Kr. - 30.000 f.Kr.: Neanderthal
- 33.000 f.Kr. - 10.000 f.Kr.: Homo Sapiens - Cro Magnon
- 28.000 f.Kr. - Cro Magnon: Indgravering i ben, muligvis af månefaser, fundet i Blanchard.
- 4.000 f.Kr. - 2.500 f.Kr.: Neolitiske revolution: Mennesket begynder at blive bofaste.
- 2.500 f.Kr. - 50 f.Kr.: Keltisk dominans i Gallien.
- Antikken (200 f.Kr. - 481 e.Kr.)
- 58 - 51 f.Kr.: Cesars galliske krige.
- 52 f.Kr. Lutetia bliver grundlagt (det senere Paris).
- 43 e.Kr. Lugdunum (Lyon) bliver gallernes hovedstad.
- 2. århundrede e.Kr.: Romerne bringer kristendommen til gallerne.
- 485 - 511 e.Kr. Clovis I, merovingisk konge over frankerne.
- Middelalderen (481 - 1453)
- 637: Dagobert I, den sidste merovingiske konge.
- 732: Charles Martel besejrer muslimerne ved Poitiers, standser en arabisk invasion.
- 751: Pepin II (den korte) bliver konge over frankerne.
- 755: Frankerne beskytter kirken mod Lombarderne og grundlægger "De pavelige stater".
- 768-814: Karl den Store(Charlemagne) regerer som konge over frankerne.
- 800: Karl den Store bliver af pave Leo 3.Leo III kronet som Hellig Romersk Kejser.
- 814-840:Louis le Pious efterfølger Karl den Store krones som kejser.
- 843:Verdun traktaten deler det carolingiske rige.
- 910:Klosteret i Cluny grundlægges.
- 1095:Pave Urban 2.Urban II opfordrer til det første korstog.
- 1066:Wilhelm af Normandiet invaderer England.
- 1120:Katedralen i St.Denis.Dette markerer fødslen af gotisk arkitektur.
- 1209:Pave Innocent 3.Innocent III starter det Albigensiske korstog i Syd-Frankrig.
- 1305-1378:Avignon er paveby.
- 1337-1443:Hundretårs krigen.
- 1453:Englænderne forlader Frankrig (med undtagelse af Calais).
- Renæssancen (1453 - 1598)
- 1464:Det første franske postsystem bliver oprettet af kongen.
- 1494-1559:De italienske krige: Frankrig og Østrig kæmper om italienske territorier.
- 1515:François I krones.
- 1519: Leonardo da Vinci dør i Frankrig.
- 1562-1598: Religionskrigene.
- 1572: St.Batolomæus massakren på protestanter i Paris.
- 1589-1593:Henri IV bliver den første bourbonske konge og konverterer til katolicismen.
- 1598: Henri IV afslutter religionskrigene med Nantes edictet.
- Grand Siecle (1598 - 1715)
- 1608: Quebec bliver grundlagt.
- 1617: Louis XIII bliver kronet som 17 årig.
- 1624: Kardinal Richelieu bliver første minister.
- 1642: Blaise Pascal opfinder "Pascalinen" - en automatisk regnemaskine.
- 1643: Louis XIV bliver konge, med Mazarin som første minister.
- 1682: Det kongelige hof flytter til Versailles.
- 1685: Louis XIV tilbagekalder Nantes edictet.
- 1715: Louis XIV dør og efterfølges af Louis XV.
- Revolutionen (1715 - 1804)
- 1762: Rosseaus sociale kontrakt.
- 1769: Napoleon BonaparteBonaparte fødes i Ajaccio på Korsika(Corse).
- 1774: Louis XVI bliver konge.
- 1778-1783: Frankrig støtter den amerikanske revolution.
- 1789: Den franske revolution. Stormen på Bastillien.
- 1792: Louis XVI anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.
- 1793: Louis XVI og Dronning Marie Antoinette guillotineres i Paris.
- 1794: Robespierre bliver væltet. Terror regimet slutter.
- Napoleon Bonapartestiden (1804 - 1870)
- 1796: Napoleon Bonaparte bliver bliver gift med Rose de Beauharnais (den kommende kejserinde Joséphine).
- 1799: Franskmanden Robert opfinder en papir fremstillings maskine.
- 1799: Franske soldater finder Rosetta-stenen.
- 1799: General Bonaparte "invaderer" Paris.
- 1803-1815: Napoleonskrigene udvider det franske emperie.
- 1804: Napoleon Bonaparte kroner sig selv som Kejser Napoleon Bonaparte I
- 1808: Napoleon Bonaparte grundlægger det franske militær akademi Saint Cyr.
- 1809: Napoleon Bonaparte bliver skilt fra Joséphine.
- 2. april 1810: Napoleon Bonaparte bliver gift med Marie-Louise.
- 1811: Marie-Louise Bonaparte føder en søn.
- 1812: Napoleon Bonaparte invaderer Rusland.
- Okt 1812: Napoleon Bonaparte trækker sig tilbage fra Moskva.
- 1814: Napoleon Bonaparte abdicerer og sendes i eksil på Elba.
- Maj 1814: Louis XVIII vender tilbage til Paris fra sit eksil i England.
- Jan 1815: Napoleon Bonaparte går i land i Golfe-Juan ved Cannes.
- Mar 1815: Louis XVIII flygter til Belgien.
- Mar 1815: Napoleon Bonaparte indtager Paris, hvorpå hans "100 dages styre" starter.
- Jun 1815: Napoleon Bonaparte bliver slået af Wellington i slaget ved Waterloo.
- Jul 1815: Napoleon Bonaparte bliver deporteret til Sankt Helena i syd-atlanten.
- 1821: Napoleon Bonaparte dør på Sankt Helena.
- 1827: Nicéphore Niépce og Daguerrelaver verdens første fotografi.
- 1852: Napoleon Bonapartes nevø krones som Kejser Napoleon Bonaparte III.
- 1853: Haussmann redesigner Paris.
- 1854: Bourseul bygger en eksperimental telefon.
- 19. århundrede
- 1870-1871: Den fransk-tyske krig.
- 1871: Den tredje republik.
- 1889: Eiffel Tårnet bliver bygget til Verdensudstillingen.
- 1895: Lumière brødrene bygger et bærbart film kamera.
- 1898-1906: Dreyfus affæren udstiller den franske hær som anti-semitisk.
- 20. århundrede
- 1907: Lumière brødrene opfinder farve fotografiet.
- 1914-1918: Første verdenskrig.
- 1919: Versailles traktaten underskrives.
- 1929-1939: Depressionen.
- 1939: Frankrig erklærer krig mod Tyskland.
- 1940: Tyskerne invaderer Paris.
- 1940: Adolf Hitler overfører liget af Napoleon Bonapartes søn (Napoleon Bonaparte II) til "Les Invalides", hvor han blivver begravet ved siden af sin far.
- 1944-1945: D-Dag, allieret sejr over Tyskland. De Gaulle grundlægger den fjerde republik.
- 1946-1954: Krig i Indokina.
- 1954-1958: Krig i Algeriet.
- 1958: De Gaulle grundlægger den femte republik.
- 1968: General strejke og studenter optøjer i Paris.
Se også
- Rivieraen
- Franske regenter
- Fransk madlavning
- Franske ord og vendinger
Eksterne link
- [http://www.biblioweb.org/-MERIMEE-Prosper-.html Biblioweb : Franske forfattere] (fransk)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
-
zh-min-nan:Hoat-kok]
[[af:Frankryk]]
[[als:Frankreich
fiu-vro:Prantsusmaa
ja:フランス
ko:프랑스
ms:Perancis
simple:France
th:ประเทศฝรั่งเศส
zh-min-nan:Hoat-kok
FinlandFinland er et nordisk land afgrænset af Østersøen til sydvest, Finske Bugt til sydøst og den Botniske Bugt til vest. Sverige, Norge og Rusland har landegrænse med Finland.
| | |
