:: wikimiki.org ::

Agnatiske Og Kognatiske Aner

Agnatiske og kognatiske aner

Agnatiske aner er ens egen fædrene slægt, dvs. ens far, farfar, farfars far osv., mens alle andre aner, dvs. aner der i et eller flere led går gennem en kvinde, er kognatiske. Adelskab arves almindeligvis kun fra ens agnatiske afstamning, ens fars slægt, mens fx retten til at kalde sig jøde går igennem kognatiske aner. Kategori:Begrebspar Kategori:Slægtsforskning

Slægt

Ordet slægt har flere betydninger: #slægt (genealogi) - En samling af aner. I gamle dage var der udelukkende tale om en slægt gennem mandlige slægtskaber. I dag er dette kun gældende for adelsslægter. En som forsker i slægter på amatørbasis kaldes for slægtsforsker, mens en professionel kaldes genealog. Videnskaben kaldes for genealogi på dansk slægtsforskning. #slægt (biologi) - Gruppe af biologiske arter, i klassifikationen af arter i Carl von Linné systema naturae.

Geografisk opdeling

- Slægter på Læsø Kategori:Familie

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød visse privilegier, samt oprindelig havde en del forpligtelser. Adel har eksisteret i mange århundreder og i mange civilisationer, bla. hos ægypterne, inderne, araberne og i det romerske rige. I Danmark ser man allerede fra omkring år 1000 en række ansete mænd hæve sig over bønderne. De beklæder stillingen som styresmænd, en position, der nedarves på mandslinjen. Herunder kommer hirdmændene, kongens huskarle, som har svoret ham troskabsed. Disse to klasser smelter sammen i løbet af valdemarstiden, og rammerne udvides. Der opstår en ny klasse, som forpligter sig til at yde krigstjeneste mod til gengæld at slippe for de faste skatter, der indførtes på denne tid. De blev kaldt "herremænd", hvad tiden selv forstod som "herrernes mænd". I løbet af middelalderen blev kongerne mere afhængige af herremændene, fordi krige nu førtes med ryttere, og der byggedes borge. Herremændene søgte at begrænse kongens magt med håndfæstninger. Der opstod magtkampe mellem konge og adel, og riget var ved at gå sin opløsning i møde i de første årtier af 1300-tallet, hvor den holstenske adel under grev Gerhard var ved at overtage magten i Danmark. Under Valdemar Atterdag og Margrete 1. stabiliseredes kongemagten på adelens bekostning, og mange adelsborge sank i grus. Adelen gik fra nu af over til at være en fødselsadel og adelsvåbnet kom til at spille en væsentlig rolle, og fra omkring 1525 blev det påbudt at antage familienavn. Herremændene kunne opkræve bøder af deres undergivne, og fik til stadighed udvidet jurisdiktionen over dem. Under Frederik 1. fik adelen på det nærmeste hånds- og halsret over bønderne, men under Grevens Fejde lykkedes det med nød og næppe foreningen af kongemagt og adel at knuse bøndernes oprør. Det bragte for alvor de to parter sammen, og fra nu af blev adelen i langt højere grad statens og kongens tjenere og kunne herved fortsat sikre sine privilegier. Den teknologiske udvikling inden for krigsvæsenet havde også medført, at den højt specialiserede ridder til hest var blevet umoderne, og det samme gjaldt hans murede borg. Krudtet og skydevåbnenes udvikling havde gjort dem værdiløse. Adelen begyndte nu en ny livsstil. Man satte sig på de store og velaflagte stillinger i embedsmandsapparatet som rigsråder eller lensmænd. Andre studerede eller omgav sig med stor luksus, og der blev bygget pragtfulde herregårde. Da ulykkerne begyndte at vælte ind over Danmark i slutningen af Christian 4.s regeringstid, blev adelen hårdt ramt, og faldet blev endeligt beseglet under Frederik 3., da enevælden i 1660 blev indført. Fra at have været Europas måske mest privilegerede stand, blev den danske adel den måske mindst privilegerede. Den havde ikke længere særadgang til embeder og ingen skattefrihed. Da adelen i 1670 fik skattefrihed for hovedgårdstaksten, blev det snarest en byrde, da der dermed fulgte pligten til stå inde for fæstebøndernes skatter. Inden år 1700 var størstedelen af det danske adelsgods gået over på nye hænder. For at kaste ny glans over kronen begyndte kongerne nu i stedet at skaffe sig en ny hofadel ved at adle borgerlige og naturalisere udenlandske adelige, og i 1671 indførte Christian 5. en ny form for højadel bestående af lensgrever og lensbaroner med langt mere udstrakte privilegier, end den øvrige adel var i besiddelse af. Adelen havde fået et helt nyt præg. Den var helt afhængig af kongens nåde, var udstyret med store æresrettigheder og sociale privilegier. Den var især repræsenteret ved hoffet, i officerskorpset og på de højere embedsposter. Især højadelen havde fået et tysk præg. Grundloven i 1849 ophævede "enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret", og i 1919 overgik de eksisterende stamhuse til fri ejendom. Adelen i Danmark i dag omfatter ca. 5.000 personer og består af 189 slægter. En fortegnelse kan findes i Dansk Adels Årbog.

Adelskab

Adelskab er baseret på de saliske love, således at det kun arves fra den agnatiske afstamning (sværdsiden), dvs. faderen (der er dog undtagelser). Danmark tilhører den tysk-nordiske kulturkreds, således at det er den tyske adelsret og tysk skik, der er gældende. Den tysk-nordiske adelsret afviger lidt fra f.eks. den angelsaksiske på flere områder, bl.a. ved at alle medlemmer af en slægt i princippet anses som lige, og alle medlemmerne erholder adelig status og eventuel titel (med nogle få undtagelser), medens det i Storbritannien kun er slægtens hovedmand, der arver den egentlige titel; dette sidste princip gælder også for de i Sverige efter 1809 adlede. Dog er det kun juridisk, disse personers søskende ikke anses for adelige. I Sverige som i Storbritannien tages de med i adelskalendere og årbøger. Adelen i Storbritannien forveksles ofte med the Peerage, men dette var den politisk-juridiske adel og en del dommere og gejstlige. Adelen omfatter også der den politisk-juridiske adelsfamilier, riddere (knights), baronetter og landadel (gentry). Nogle af disse har titler som Lord, Lady og Sir. I Storbritannien er højadelen inddelt i the Peerage, med 5 forskellige grupper: 1) duke (hertug), 2) marquess (markis), 3) earl (greve), 4) viscount (adelsmand med rang mellem greve og baron) og 5) baron (baron). I Storbritannien hedder en greve earl, og ordet count bruges derfor kun om en greve, der ikke hidhører fra Storbritannien. Hustruen til en earl hedder imidlertid countess. Der findes i dag ca. 900 svenske adelsslægter. De fleste norske adelsslægter uddøde ca. 1500, men Norge har en lille adel fortrinsvis af danske adelsslægter (Se norske adelsslægter). I Finland findes 148 nulevende adelsslægter. Udover dette findes der 26 finske adelsslægter boende udenfor Finland. De allerfleste adelige har ikke titler. I Danmark fører den nye højadel efter enevældens indførelse titler som baron, lensbaron, greve og lensgreve. Disse udgør sammen med den gamle rigsrådsadel, dvs. de mest betydningsfulde gamle adelsslægter, der sad i Rigsrådet, højadelen. I andre lande føres også et væld af andre titler, som f.eks. hertug og fyrste. En jarl var i Danmark kongens stedfortræder, og den danske kong Knud tog denne titel med sig til England i 1028. Den blev erstattet med baron af Vilhelm Erobreren , ind til den blev genindført i 1300-tallet som titlen baron. Senere kom viscount-titlen imellem.

Højadelige titler

Dansk	Norsk	Tysk	Svensk	Italiensk	Fransk	Engelsk	Hollandsk	Finsk
Fyrste	Fyrste	Fürst Titelen Prinz findes også	Furste	Principe	Prince	Prince	Prins	Ruhtinas
Hertug	Hertug	Herzog	Hertig	Duca	Duc	Duke	Hertog	Herttua
Markis	Marki	Markgraf	Markis	Marchese	Marquis	Marquess	Markgraaf	Markis
Greve	Greve	Graf	Greve	Conte	Comte	Earl (Udenfor UK: Count)	Graaf	Kreivi
Intet tilsvarende	Intet tilsvarende	Burggraaf	Intet tilsvarende	Visconte	Vicomte	Viscount	Burggraaf	Intet tilsvarende
Baron (friherre)	Baron (friherre)	Freiherr (Baron)	Friherre (I tiltale: baron)	Barone	Baron	Baron	Baron	Vaapaherra I tiltale: Baroni

Lavadelige titler

Dansk	Norsk	Tysk	Svensk	Italiensk	Fransk	Engelsk	Hollandsk	Finsk
Ridder	Ridder	Ritter	Riddare	Cavaliere	Chevalier	Knight	Ridder	Ritari
Væbner	Væpner	?	Väpnare	Scutare	?	Esquire	?	?

De danske titler lensgreve og lensbaron kan ikke placeres uden videre i dette system. Titlerne betyder, at indehaveren har fået tildelt et len af kongen, i modsætning til dem, der kun er titulære grever eller baroner. I Danmark er adelen ikke afskaffet, kun dens forretigheder i 1849. Titlerne er altså, hvad der er tilbage. ---- Spanske titler kan være af Kastiljen, Katalonien,hele kongeriget eller grandee av 1., 2. eller 3.klasse. Disse grandeer kan være ubetitlede, og en ubetitlet grandee er altid af højere rang end en kastiliansk, katalonsk eller kongerigsk adelsmand, selv om denne skulle være hertug. Dette gjælder uanset klasse på Grandeen. Riddere kaldes i Spanien hidalgos. ---- I Italien er adelen afskaffet, men der findes byadelskab, landskabsadelskab, savoyisk adelskab, siciliansk adelskab. Disse titler er nu en del af navnet. ---- I Tyskland og Østrig er adelen afskaffet, titler er nu en del af navnet. Man opregner rigsadelskab, provinsadelskab og andre, og man har titler som prins, ærkehertug, arvehertug osv. ---- I Frankrig er adelen afskaffet, og hvem som helst kan kalde sig hvad som helst, men der fandtes to hovedformer: l´ancien regime, og Regime Napoleon. ---- I Belgien, Luxembourg og Holland findes fortsat som i Spanien og Storbritannien adel og adling. ---- I Sverige forsvandt adelens politiske rettigheder i 1866, adling blev ophævet i 1974 (dog blev den sidste mand adlet i 1904), og de siste forrettigheder i 2003. (Dog var disse forrettigheder ikke reelle), så adelens status er lige som den i Danmark fra 1.juli 2003. ---- I Norge blev adling afskaffet 1814, og alle titler 1821 (dog kunde de med titler i 1821 beholde disse livet ud) ---- I Finland blev adelens politiske magt afskaffet 1905, adlingen 1918 (sidste adling 1912), og forretighedene ophævet samme år. Titler kan de bruge som i Sverige og Danmark. ---- Mærkeligt nok giver høflighedsformer (hvad betyder "courtouisen"?) en del udslag på titelbrug. I Sverige bliver en tysker, der bare i navnet er prinz, benævnt prins ved det Kongelige Hof (specielt hvis han er gift med en svensk prinsesse). Det samme gælder i Norge; en udenlandsk adelstitel bliver accepteret ved Det Kongelige Hof, selv om ingen nordmand tillades at bruge sin families gamle titler.

Publikationer

- Dansk Adels Forening udgiver Danmarks Adels Aarbog (DAA)

Se også

- Danske adelsslægter
- Norske adelsslægter
- Svenske adelsslægter Kategori:Politik Kategori:Middelalder
- ja:貴族 zh-min-nan:Hôa-cho̍k

Jøde

Jøde er en betegnelse, der bruges til at betegne både tilhængere af en religion og medlemmer af en etnisk gruppe. I den religiøse sammenhæng refererer betegnelsen til tilhængere af jødedommen, uanset om de etnisk er jødiske eller ej. I en etnisk sammenhæng refererer den til de personer, der kan spore deres afstamning tilbage til Jakob (også kaldet Israel), søn af Isaak, søn af patriarken Abraham og Sarah. Etniske jøder omfatter både rettroende jøder og de der, selv om de ikke praktiserer jødedommen som religion, stadigvæk identificerer sig selv som jøder i kulturel eller etnisk betydning. Jødedommen er en kombination af en religion og en ikke-eksklusiv etnisk gruppe, d.v.s. en etnisk gruppe, der har en måde, hvorpå den kan tillade udefra kommende at blive medlemmer. Denne artikel behandler jøder som etnisk gruppe. Den blotte tro på jødiske principper gør ikke en person til jøde. På samme måde medfører manglende tro på jødiske principper ikke, at man mister sin jødiske status.

Hvornår er man jøde?

Halakha, jødisk lov, definerer en jøde som en person, der er barn af en jødisk mor, og alle andre som ikke-jøder. D.v.s. den, der er barn af en jødisk far, er heller ikke jøde, når ikke vedkommendes mor også er jøde. Alle, som konverterer til jødedommen hos en ortodoks rabbiner, er jøder. For nylig har en gruppe liberale jøder brudt med denne tradition og mener nu, at enhver, der har en jødisk far eller mor, eller konverterer til religionen uanset graden af ortodoksi, må kalde sig jøde. På den anden side har nogle konservative grupper til gengæld vedtaget, at den der mister sin tro ikke længere må kalde sig jøde. Dette har skabt en dyb splittelse i det jødiske samfund.

Forfølgelse

Som etnisk gruppe er jøder ofte blevet udsat for negativ forskelsbehandling og forfølgelse. Værst har det givet sig udtryk i de systematiske jødeforfølgelser og jødeudslettelsesprogrammer iværksat af myndighederne i Nazityskland. Kategori:Jøder Kategori:Jødedom ja:ユダヤ人 ko:유대인 tokipona:jan Juta

Kategori:Begrebspar

Denne kategori handler om begreber, der optræder i par. Kategori:Sprog Kategori:Filosofi

Kategori:Slægtsforskning

Denne kategori indeholder henvisninger til artikler der vedrører slægtsforskning (genealogi) Kategori:Familie Kategori:Historiske hjælpevidenskaber

Bayerische S 2/5

Die Lokomotiven der Gattung S 2/5 der Bayerischen Staats-Eisenbahn waren die ersten deutschen Lokomotiven mit durchgehendem Barrenrahmen. Maffei baute 1904 zehn Maschinen, die in vielen Bauteilen mit der parallel entwickelten S 3/5 übereinstimmten. Erstmals in Bayern wurden 2.000 mm Treibraddurchmesser vorgesehen anstelle der bis dahin für Schnellzuglokomotiven üblichen 1.870 mm. Bei Versuchsfahrten erreichte eine der Lokomotiven 135 km/h; im Regelbetrieb galten 110 km/h Höchstgeschwindigkeit. Die Lokomotiven waren zunächst beim Bw München I beheimatet und zogen unter anderem so berühmte Züge wie den Orient-Express und den Nord-Süd-Express. Wie bei allen deutschen Atlantics reichte die Zugkraft der zwei angetriebenen Achsen hierfür jedoch bald nicht mehr aus. 1911 kamen die Lokomotiven ins pfälzische Netz zum Bw Ludwigshafen. Die Deutsche Reichsbahn übernahm als Baureihe 14.1 noch fünf Lokomotiven mit den Nummern 14 141 - 14 145. Sie wurden im Jahr 1927 ausgemustert. Die Lokomotiven waren mit Schlepptendern der Bauart bay 2'2' T 21 ausgesattet. Kategorie:Dampflokomotive S

tekst sms gate Gry online slots narty austria

:: RELATED NEWS ::

Schotterey
Schotterey ist eine Ortsteil der Stadt Bad Lauchstädt im Landkreis Merseburg-Querfurt in Sachsen-Anhalt. Die Gemeinde Schottery wird erstmals im Jahre 933 im Hersfelder Verzeichnis erwähnt. 1956 kam Schottery in die Verwaltung von Lauchstädt.

Weblinks

- [http://www.schotterey.de/ www.schotterey.de] Primärenergie, die bei Kernreaktionen, insbesondere bei der Kernspaltung und Kernfusion, entsteht. Andererseits wird damit die Technologie und Industrie zur großtechnischen Erzeugung von Kleinstadt mit 6.500 Einwohnern in Niedersachsen im Landkreis Holzminden und Sitz der gleichnamigen Samtgemeinde. Die Münchhausenstadt liegt im Weserbergland.

Geografie

Geografische Lage

Der Ort liegt etwa zwischen Hameln und Einbeck (bzw.

Datenschutzbeauftragter
Der Datenschutzbeauftragte ist in Deutschland eine Behörde auf Bundes- oder Landesebene, die die Einhaltung der Datenschutzgesetze kontrolliert oder in Betrieben oder Behörden eine Person, die beauftragt wurde, sich um die Einhaltung der Regeln und Gesetze zum Datenschutz zu kümmern.

Betriebliche und behördliche Datenschutzbeauftragte

Die Aufgaben und Tätigkeit eines Datenschutzbeauftragten (DSB) wird i

März-Revolution
Als Märzrevolution (auch: Deutsche Revolution) werden die revolutionären Ereignisse bezeichnet, die sich zwischen März 1848 und Spätsommer 1849 in den Staaten des Deutschen Bundes und den zu Preußen und Österreich gehörenden Gebieten außerhalb des Bundes ereigneten. Sie waren T

John Cusack
John Paul Cusack (
- 28. Juni 1966 in Evanston, Illinois) ist ein US-amerikanischer Schauspieler. Sein Vater Richard Cusack, wie auch seine Geschwister Ann, Bill,

Rezeptgebühr
Die sog. Rezeptgebühr ist eine Zuzahlung, die von Versicherten der gesetzlichen Krankenkassen für Medikamente gezahlt werden muss, die zu Lasten der gesetzlichen Krankenversicherung (GKV) abgegeben werden. Die Gebühr wird - analog zur Praxisgebühr - von der Krankenkasse durch die Apotheke, die das

Lumbini
Lumbini (heute Rummindai) ist der Geburtsort des Buddha im heutigen Nepal, zu Füßen des Himalaya liegend und unmittelbar an Indien grenzend. Der Ort wurde erst 1896 archäologisch entdeckt. Das bedeutsamste Fundstück am Ort ist eine 6,5 m hohe Steinsäule, die im Jahre 245 v. Chr. vom König

Kapilavastu
Kapilavastu (Sanskrit) oder Kapilavattu (Pali) ist die Hauptstadt des kleinen Staates von Shakya (Nordindien, in der Nähe der Grenze zu Nepal). Buddhas Vater, Shuddhodana, amtete hier als Ratsvorsitzender (raja) der oligarchisch regierten Republik. Buddha verbrachte in Kapilavastu seine Jugend- und Ehejahre.

Weblinks

- http://www.vcharkarn.com/snippets/board/show_message.php?dtn=dtn13&ID=AW448

Spam (E-Mail)
Spam [] ist der unverlangte, massenhafte Versand von Nachrichten. Diesen Missbrauch bezeichnet man als Spamming und die Täter als Spammer. Die Bezeichnung „Spam“ bezog sich ursprünglich auf das Überfluten von Newsgroups im Usenet mit Werbebotschaften und wurde später auf E-Mails übertragen. E-Mail

Begriffsherkunft

Der Begriff entstammt einem