Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Øresund

Øresund

Øresund er et vandområde beliggende mellem Sjælland og Skåne, tidligere helt dansk farvand, nu rigsgrænse mellem Danmark og Sverige. Middeldybden angives til ca. 11 meter, men området består af både lavvandede bugter og områder med dybder op til omkring 40 meter på det smalle stykke mellem Helsingør og Helsingborg. Sundet er 118 km langt og 4 til 28 km bredt. Det afgrænses i nord mod Kattegat af en linje fra Gilbjerg Hoved (lidt vest for Gilleleje) til Kullen. Det afgrænses i syd mod Østersøen af en linje Stevns fyr-Falsterbo. Bunden er meget forskelligartet, men generelt kan man sige, at de lavvandede områder er domineret af sandbund, og de dybere områder har store mængder af silt og ler. I mindre områder findes desuden stenrev, muslingebanker og blotlagt grundfjeld. Visse steder i Køge Bugt findes nunatakker af undergrundens kalk. Mellem Amager og Malmø ligger en gammel randmoræne benævnt Drogden Sill, hvor vanddybderne ikke overstiger 10 meter. Denne tærskel er for en stor del styrende for vandgennemstrømningen. Sundet er ansvarlig for ca. 25 procent af vandudskiftningen mellem Østersøen og Kattegat/Nordsøen. Øresund har generelt en nordgående overfladestrøm, der fører brakvand fra Østersøen mod Kattegat. Fra Kattegat strømmer saltvand sydpå langs bunden. De to vandmasser blandes under normale, vindstille forhold ikke, men danner et såkaldt springlag med en stor gradient, hvad angår salinitet og temperatur. Springlaget ligger sædvanligvis i cirka 10-12 meters dybde. Kun i få situationer vil vinden være kraftig nok til at opblande vandsøjlen og dermed bringe saltvand fra Kattegat til Østersøen. Kategori:Danske farvande

Sjælland

Sjælland er den største ø i Danmark, med mere end 2 millioner indbyggere, hovedparten af disse bor i Danmarks hovedstad København og dennes omegn. Sjælland fylder 7031 km².

Geografi

Sjælland har hovedsagelig lave og sandede kyster med enkelte undtagelser som kalkklinter ved Stevns Klint og lerklinter en række andre steder. Øens landområde er primært et bakket moræneland med flere tunneldale, åse og moræne-flader.

Geografiske underinddelinger

Begreber som Midt-, Nord-, Syd-, Øst- og Vestsjælland forvrides af at København er så dominerende.
- Nordsjælland er således området nord for København, og omfatter almindeligvis ikke Nordvestsjælland.
- Østsjælland er almindeligvis et område, der begynder ved Køge og primært omfatter Stevns.
- Det er uklart om Næstved er Midt- eller Sydsjælland.
- Vestsjælland er sædvanligvis ensbetydende med Vestsjællands Amt. Historiske inddelinger, der stadig bruges, omfatter Odsherred og Hornsherred.

Byer


- Frederiksberg
- Helsingør
- Holbæk
- København
- Køge
- Næstved
- Præstø
- Roskilde
- Slagelse
- Slangerup
- Sorø
- Vordingborg
- Vallensbæk Kategori:Danske øer

Skåne

Skåne er den sydligste del af Den Skandinaviske Halvø og er det største landskab i Skånelandene. Tidligere dansk kerneland, nu den sydligste del af Sverige med 1,2 millioner indbyggere. Skåne, der tidligere var delt i Malmöhus län og Kristianstads län, styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Adam af Bremen beskriver i 1068 Skåne som Danmarks rigeste, skønneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og et stort handelscentrum. Lund var for en kort periode Danmarks hovedstad, og Malmø var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Siden omkring 1100 residerede Danmarks ærkebiskop i Lund, og her opbevaredes det danske rigsbanner, Dannebrog. Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo var næst Øresundstolden Danmarks vigtigste indkomstkilde. Ærkebispesædet i Lund herskede en periode over et område, som strakte sig fra den nordtyske kyst helt op til Nordkalotten. Allerede i 1000-tallet havde Skåne ifølge Adam af Bremen 300 kirker, flere end i hele det øvrige Danmark. Kirken i Dalby, bygget under Svend Estridsen i 1060, var Danmarks første stenkirke. I Skåne boede de rigeste og mægtigste danske adelsslægter. Ingen konge kunne bestige den danske trone uden først at blive hyldet af skåningerne på Sct. Libers høj ved Lund. Navnet "Skåne" er sandsynligvis en forvanskning af det oldgermanske 'skadin-auio' (skær-ø), som også blev overtaget af romerne med betegnelsen 'Skandinavien' for hele området nord for Germania (det nuværende Tyskland).

Symboler

Uofficiel (almindelig vedtaget) skånehymne er Nils Hanssons "Sang til Skåne" fra omkring år 1900. Men også Oskar Patrik Sturzenbeckers "Det är ett 'yndigt' land" (der har samme versemål og begyndelsesord som i Oehlenschlägers "Der er et yndigt land", fordi den berømte bladmand i Helsingborg ønskede, at man skulle synge fædrelandets pris på samme melodi på begge sider af Sundet) fra omkring 1850, Zacharias Topelius "Lund-sletten" fra 1868, samt K. G. Ossianilssons Skånesang fra 1905 og "Här är den bygden som fäderna röjde" af Nils Hildestrand er nævneværdige. Billede:Skåne.png Det skånelandske flag, populært kaldet det skånske flag. Billede:grip.gif Skånes landskabsvåben forestiller en grif.

Byer


- Båstad (gl. dansk Bådsted)
- Eslöv (Hæslev)
- Helsingborg
- Hässleholm (Hesselholm)
- Höganäs (Højnæs)
- Kristianstad (Christiansstad)
- Landskrona (Landscrone)
- Lund
- Malmø
- Simrishamn (Simmershavn)
- Skanør og Falsterbo
- Trelleborg
- Ystad (Ysted)
- Ängelholm (Engelholm)

Landsdele


- Kullen (Kullabygden)
- Gønge (Göinge)
- Østerlen (Österlen)
- Søndersletten (Söderslätt)

Seværdigheder i Skåne


- Andrerums alunværk
- Glimmingehus
- Lund Domkirke
- Dalby kirke
- Kärnan
- Malmøhus slot
- Landskrona citadel
- Kivik-graven
- Ales stenar
- Kullen
- Hovs haller
- Ven
- Aqvakul
- Ålegilde

Se også


- Skåneland
- Skånske kommuner
- Skånske herreder
- Skånske kommuner
- Berømte skåninger

Eksterne henvisninger


- [http://www.susning.nu/Skåne Den frie svenske encyklopædi Susning.nu om Skåne]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk - seværdigheder i bl.a. Skåne] ja:スコーネ県 Kategori:Skåne

Sverige

Sverige er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø. Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv. Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion. Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå. Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.
Konungariket Sverige
120px Billede:Sverige Rigsvåben.png
(Detaljer) (Fuldt billede)
Kongeligt valgsprog: För Sverige i tiden
Officielt sprogSvensk
HovedstadStockholm
KongeCarl XVI Gustaf
StatsministerGöran Persson
Areal
 - Total
 - heraf vand		Areal 54
449.964 km²
8,67%
Befolkning
 - Total (2000)
 - Pr. km²		Størrelse 82
8.875.053
20/km²
Uafhængighed1523
Valuta Svensk krona
Tidszone UTC +1
Nationalmelodi Du gamla, Du fria
Internetdomæne.SE
International tlfkode46
Billede:Sverige-Pos.png

Historie

Uddybende artikel: Sveriges historie Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen. En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket under bronzealderen. Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet. I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone. I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det 18. århundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig. Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i 1809 tabte Sverige Finland. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig. Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet tildelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.

Politik

Uddybende artikel: Sveriges politik Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme. Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter. Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode. Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsværende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsværende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).

Sveriges militær

Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995). Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)

Provinser

Uddybende artikel: Sveriges provinser Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som er den lokale befolknings repræsentation. Denne vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svensker føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).
- Blekinge
- Dalarna
- Gotland
- Gävleborg
- Halland
- Jämtland
- Jönköping
- Kalmar
- Kronoberg
- Norrbotten
- Skåne
- Stockholm
- Södermanland
- Uppsala
- Värmland
- Västerbotten
- Västernorrland
- Västmanland
- Västra Götaland
- Örebro
- Östergötland

Geografi

Uddybende artikel: Sveriges geografi Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren. Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge. Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre. Gotland og Öland er Sveriges største øer.

Økonomi

Uddybende artikel: Sveriges økonomi Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet. Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%. Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.

Demografi

Uddybende artikel: Sveriges demografi Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet. Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish. Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.

Kultur

Uddybende artikel: Sveriges kultur Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser. Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse. Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgreen, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.

Helligdage

Uddybende artikel: Sveriges helligdage Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften. Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).

Midsommar

Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni. Svarer til Danmarks Sankt Hans, men fejres på en anden måde. Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde'). Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.

Øvrige emner


- Sveriges arkitektur
- Sveriges kendte personer
- Sveriges kommunikation
- Sveriges militær
- Sveriges nation
- Sveriges transport
- Sveriges turisme
- Sveriges udenrigsforhold
- Svenske adelsslægter
- Sveriges regenter

Eksterne henvisninger


- [http://www.abirdseyeviewof.com/Sweden.html A Birds Eye View Of Sweden Webcams]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk] Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Sverige als:Schweden fiu-vro:Roodsi [[got:

Helsingør

Helsingør ligger på Sjælland ved den smalleste del af Øresund. Havnen har bilfærge til Helsingborg i Skåne. Helsingør udgør sammen med København den danske del af Ørestadsregionen.

Historie

Helsingør er oprindeligt placeret på den yderste spids af Nordsjælland på den lille stribe hævet landjord fra sidste istid. Byen nævnes første gang i 1231 som en lille købstad ved Flynderborg. I 1426 får byen udvidede købstadsrettigheder af Erik af Pommern, som samtidig flyttede bebyggelsen til området omkring Sankt Olai Kirke. Omkring samme tid indførtes Øresundstolden hvilket betød en kraftig stigning i handelen i Helsingør. Tolden gik direkte til kongen, men når skibe alligevel skulle lægge til for at betale told, kunne de ligesågodt proviantere. Øresundstolden har haft en afgørende indflydelse på Helsingørs historie. Slottet Krogen blev anlagt som en direkte følge heraf. I 1500-tallet blev dette kraftigt ombygget og omdøbt til Kronborg. Helsingør blev på den måde afhængig af skibsfarten på godt og ondt. I krigs- og ulykkestid kunne det umiddelbart mærkes i Helsingør, som for eksempel ved pesten i 1710-1711 som dræbte 1/3 af byen indbyggere. Til gengæld kom de udenlandske ideer hurtigt til Helsingør i kraft af den store kontakt med udenlandske handels- og søfolk som Øresundstolden gav. Dette kan blandt andet i dag ses på mange bygninger omkring i Helsingør. Øresundstoldens ophævelse i 1857 satte byen i dyb økonomisk krise, da skibene ikke længere behøvede at ankre op for at betale told. Men allerede i 1882 begyndte et nyt kapitel i Helsingørs historie, da Helsingør skibsværft og maskinbyggeri A/S åbnede. Dette blev startskuddet til industrialiseringen i Helsingør. I 1892 åbnedes færgeforbindelsen til Helsingborg og da Kystbanen åbnede i 1897 blev Helsingør til et trafikknudepunkt til resten af Skandinavien. I 1930'erne voksede Helsingørs befolkning betragteligt, og byens areal tredobledes indtil 1970'erne.

Arkitektur

Helsingør har været forskånet for store brande hvorfor en stor del af bymidten i dag består af huse fra 1500-1800 tallet. Det er dog især de to store kirkebebyggelser der dominerer Helsingør. Byens domkirke, Sankt Olai Kirken er byens ældste bygning, de ældste dele af kirken stammer fra 1200-tallet, hvor den var på størrelse med en lille romansk landsbykirke. Kirken som den står i dag er dog fra 1559. Kirken er bemærkelsesværdig på grund af de mange indvendige udsmykninger, hvoriblandt kalkmalerierne og prædikestolen bør fremhæves. Ved siden af domkirken findes Karmeliterklosteret, som i dag står som det mest velbevarede klosteranlæg i hele Norden. Især imponerende er de nyrestaurerede kalkmalerier og orglet, der stort set ser ud som det gjorde i 1660'erne, da den berømte organist Diderich Buxtehude spillede på det. Helsingør er blandt andet hjemsted for LO-skolen og Den Internationale Højskole. Helsingør Theater. Det gamle teater er nedrevet. Det er blevet genopbygget 1961 i Den Gamle By i Århus, hvor det i dag bruges til kulturelle begivenheder.

Seværdigheder


- Kronborg
- Danmarks Tekniske Museum
- Helsingør Bymuseum
- Marienlyst Slot
- Vor Frue Kloster (inklusiv Sankt Mariæ Kirke)

Se også


- Helsingør Kommune Kategori:Sjællandske byer

Helsingborg

Helsingborg er Skånes næststørste by med 115.000 indbyggere. Byen er placeret ved Øresunds smalleste sted, og nævnes første gang som købstad i et gavebrev i 1085 fra Knud 4. den Hellige, det ældste kendte danske brev. Men sandsynligvis er byen meget ældre. Byen er en af de mest krigshærgede i Skåne. Den har været udsat for svenskernes belejringer, erobringer og hærgninger i 1263, 1318, 1369, 1452, 1525, 1644, 1676, 1678 og 1709.
Billede:Helsingborg-300px.jpg
Helsingborg
Helsingborg ligger kun 5 km fra Helsingør. Før afståelsen til Sverige havde disse to byer torvfællesskab, hvilket var unikt for to nabobyer på den tid, ikke bare i Danmark, men i hele det nordlige Europa. I slaget ved Helsingborg 1710 druknede feltherren Magnus Stenbock de sidste dansk-skånske genforeningsbestræbelser i blod. I lang tid var byens navn forsvensket "Hälsingborg", men i 1971 fik byen sit oprindelige navn tilbage. Den svenske regering har ellers afslået det lokale ønske om at føre tilbage stavemåden til det oprindelige i to andre skånske byer, Ängelholm (Engelholm) og Christian 4.'s by Kristianstad (Christiansstad). Det velkendte kildevand Ramlösa kommer fra Helsingborg. Stednavnet (på dansk: Ramløse) kommer ifølge den lokale tradition fra sagnhelten Stærkodders kamp mod Angantyr på Råå Ljung (Rå Lyng) i det sydlige Helsingborg. Da Angantyr huggede Stærkodders ene arm af sang han: "Ligg der, du ramløse mand, du mig ej skade nu gøre kan". På samme sted skal også ifølge den lokale tradition Holger Danske ligge begravet. Helsingborgs to vartegn er det gamle fæstningstårn Kärnan (Kernen) fra middelalderen, og den store erobrerstatue af Magnus Stenbock. Ind i 1900-tallet blev den svenske sejr ved Helsingborg fejret med militærparader ved statuen, hvert år på årsdagen for slaget den 28. februar. Efter den danske kalender var det dog den 10. marts! I senere tid har der været livlig debat om det rimelige i at have en statue på fremtrædende plads af en svensk feltherre, som hadede skåningerne og helst ville jævne Helsingborg med jorden som en dansk modstandsrede. Men byens eneste opinionsdannende organ, Helsingborgs Dagblad, har i sine lederartikler (bl.a. 8. januar 2004) taget statuen i forsvar, med den motivering, at Stenbocks æreminde ikke er forledende, men en udmærket historielektion. På trods af, at alle i Helsingborg er vokset op med at Stenbock var en helt, og erobreren endte på 4. plads i avisens afstemning "Årtusindets helsingborgenser". Gummi imperiet Tretorn, blev grundlagt i Helsingborg af Henry Dunker i slutningen af 1800-tallet, og har sit navn af de tre tårne i det gamle danske byvåben.

Se også:


- Kärnan Kategori:Nordisk middelalder Kategori:Skånske byer

Gilleleje

Gilleleje er hovedbyen i Græsted-Gilleleje Kommune og hjemsted for kommunens rådhus. Byen ligger på det nordligste punkt på Sjælland og har 5.705 indbyggere (1. januar 2004). Gilbjerg Hoved lidt vest for byen er Sjællands nordligste punkt. Øst for byen ligger klinten Nakkehoved med Nakkehoved fyr, der sammen med det svenske fyr på Kullen markerer de to sider af indsejlingen til Øresund. I Kattegat ligger Gilleleje flak lidt nordvest for byen, hvilket er et lavvandet område med flere afmærkede grunde.

Etymologi

Navnet, udtalt med tryk på tredje stavelse, er en sammensætning af de to ord "gil", som er en kløft eller sprække, og "leje", som er et sted hvor fiskere kommer på særlige årstider for at fiske, eller hvor de trækker deres både på land. Det er sandsynligvis en sammentrækning af Gilbjerg Leje fra området Gilbjerg vest for byen, hvor der er en ganske høj klint ned mod vandet. Byer, der slutter på -leje, er ofte fra det 16. århundrede, hvor fiskere begyndte at slå sig ned, og byer opstod. Sammenlign med den svenske endelse läge. En alternativ mulighed er, at det første led stammer fra ordet gilde, som betyder et broderskab eller laug. En lokal beboer vil i nordsjællandsk dialekt omtale sig selv som "['Gil-lejer]" med tryk på første stavelse.

Information om byen

Gilleleje er både en fiskerby, der er vokset op omkring havnen, og en badeby, der hvert år tiltrækker et stort antal feriegæster. Store områder langs kysten mod øst i retning mod Dronningmølle og mod vest i retning af Smidstrup er udlagt som sommerhusområder. Det privat selskab Gilleleje Strandbakker, i daglig tale blot Bakkeselskabet afholder hvert år en byfest under mottoet: Køb stranden fri og benytter festens overskud til at købe (og vedligeholde) strandarealer, som derefter bliver offentlig strand. Gilleleje station er endestation for de to privatbaner Hornbækbanen (Helsingør-Hornbæk-Gilleleje jernbane) og Gribskovbanen mellem Hillerød og Gilleleje. Tidligere har der i nogle år været færgeforbindelse til byerne Höganæs og Mölle i Sverige, men disse færgeruter er nu indstillet.

Historie

De tidligste permanente bosteder i Gyldeleye (en tidligere stavemåde), som er bekræftet, er fra det tidlige 1500-tal. En udgravning foretaget i 1979 af byens museum afslørede en hustomt under nogle sandlag. Huset var sandsynligvis bygget kort efter 1536, da en mønt dateret 1534-36 blev fundet på stedet. Da der også blev fundet keramiske genstande, der mindede om andre fund, antager arkæologerne, at kulturlaget kan dateres til det sene 1400-tal. Yderligere blev huset fundet på adressen Fabersvej 10, som ikke ligger tættest på stranden, og vanen dengang var at bygge fra vandet og indad. 1400-tal Omkring dette tidspunkt vides det også, at byen havde penge nok til at bygge en kirke og ansætte en præst. Det krævede betydelige midler, og den generelle opfattelse er således, at overgangen fra sæsonfiskeri til helårsfiskeri samt bebyggelsen af området skete i årene omkring 1500. Rådhuset har sat 1488 som det "officielle" år for Gillelejes grundlæggelse for at gøre jubilæer nemmere. Kirken blev indviet i 1538 af den nyligt indsatte præst Hans Lauridtzen. I 1588 lavede lensmanden på Kronborg en liste over de skatter, fiskerne skulle betale. Det var en halv til en hel tønde torsk. Fra denne liste kan det ses, hvem nogle af de tidligste beboere var. Der er omkring 70 navne på listen, hvor et navn er analogt til et hus - sikkert omkring 500 beboere i alt. Efternavnene Lauritsen, Rasmussen, Jensen og Skomager var de mest almindelige, og selvom vi på grund af normen med at bruge patronymer ikke kan slutte meget ud fra det, kan det alligevel ses, hvilke fornavne der var almindelige blandt disse fiskeres fædre. Udover fiskeriet havde befolkningen lov til at dyrke diverse afgrøder, såsom hvede, syd for byen. Der var også en græsgang med få køer og får. Det meste af byen lå øst for en bæk, der kom fra Søborg Sø mod syd og løb ud i havet lige øst for stejlepladsen. Søen er siden drænet og af Søborg slot, som lå beskyttet af søen, er kun ruinerne tilbage. Desværre gjorde mange tilflyttere det svært af fange nok, og adskillige familier kunne ikke fange nok til både at leve og betale skatter. I 1632 var der kun 18 familier tilbage. Dette stabiliserede forholdene noget, og i 1682 var der ifølge Christian 5.'s arkiver omkring 30 igen. Et nyt problem var nu flyvesandet, der dækkede både og net og forsinkede arbejdet. Flere huse i den østlige del blev ligefrem forladt efter gradvis at være blevet begravet under klitter. Syd for byen var den lokale herregård, Nellerupgård, hjem for Carl Christian Lembach og Catrine Marie Milan (en efterkommer af Gabriel Milan, som var guvernør over Dansk Vestindien i en periode) i slutningen af 1700-tallet. De ejede det meste af landet i området, særligt efter at have overtaget "deres" dele af de fælles græsgange, hvorefter de almindelige borgere kunne få de yderste områder. Byen udvidede sig en del igennem 1810'erne og 20'erne, og mange huse blev bygget i de østlige dele af byen, som tidligere var blevet forladt. En rigtig havn blev bygget i 1873, hvor stejlepladsen havde været. Dette betød større skibe og derved mere arbejde, hvilket tiltrak flere indbyggere. I 1890 var der 865 husholdninger i Gilleleje, hvoraf 112 var fiskere. Den ydre havn blev færdiggjort i 1902, og Gilleleje fortsatte med at trives på fiskeri indtil 1940, da tyskerne besatte Danmark. Som mange andre danskere på den tid, var Gillelejerne mod besættelsen og hjalp jøderne, blandt andet ved at gemme dem på kirkeloftet. Den 2. oktober, 1943, da Gestapo ville fange de resterende danske jøder, var det blevet planlagt at sejle dem, som gemte sig i Gilleleje til Sverige i kuttere. Efter at de havde gemt sig i adskillige dage på loftet, blev Gestapo orienteret af en stikker, og alle 75 blev fanget på nær en ung dreng, som gemte sig bag en gravsten. Ifølge de gamle i byen var præsten så chokeret over situationen, at han aldrig rigtig blev normal igen. Dette er den største "fangst", Gestapo nåede at få i Danmark. Efter besættelsen er der blevet opsat flere mindesmærker omkring i byen, både til minde om jøderne, og om de fiskere, der mistede livet ved at ramme søminer. Drengen, der undslap har senere besøgt byen og udtrykt sin tak. De østlige områder, kaldet Stæremosen, der oprindelig blev brugt som græsgange, blev til industriområde efter krigen. Havnen er i øjeblikket den femtestørste fiskerihavn i Danmark.

Bibliografi


- Johannes Steenstrup, De Danske Stednavne (1918)
- Palle Lauring, Her Skete Det 1: Sjælland (1969)
- Diverse, Gilleleje: 1488 - 1988 (1988)

Eksterne henvisninger


- [http://gilleleje.bynet.dk/ Gilleje ByNet]
- [http://www.gilleleje.info/ Gilleje Turistbureau] Kategori:Sjællandske byer

Kullen

Kullen er navnet på det lange forbjerg, og området deromkring, i det nordvestlige Skåne, nordsiden af Øresunds indsejling. Kullen-halvøen ligger som en spydspids lige over Nordsjælland. På svensk gør man forskel på bjerget og området,Kullaberg og Kullabygden. På Kullen findes flere kystbyer som om sommeren er populære bade- og sejlsteder, bl.a. Mølle, Nyhavnsleje (Nyhamnsläge), Vigen (Viken) og Arild. Kullen er ofte kaldet "den skånske riviera". I ældre tider udgjorte Gørslevsåen (Görslövsån) et lille sund som skilte Kullen og resten af Skåne ad. I Ornekær (Ornakärr) fandtes en havn, hvor arkæologer har fundet vragrester fra vikingetiden.

Krapperup Slot

På Kullen ligger Krapperup Slot som er blandt de ældste danske slotte. Det opgives at ætten Krognos været i besiddelse af slottet siden 1000-tallet, og Krapperup forblev i slægtens eje til 1500-tallet. Efter at Danmark ved Roskildefreden i 1658 mistede Kullen sammen med resten af Skånelandene til Sverige var den sidste danske ejer til slottet Henrik Rantzau, som måtte se Danmarks besejrer Karl X Gustav i øjnene ved byporten i Odense. I 1674 overtog den svenske adelskvinde Maria Sofia de la Gardie Krapperup. Ved Skånske Krigs udbrud så bønderne i Kullen deres chance og brændte dele af det svenskejede slot af. I 1841 kom slottet i adelsslægten Gyllenstiernas eje, og i dag forvaltes borgen og godset af Gyllenstiernska Krapperupstiftelsen, hvis målsætning er humanitært arbejde og forskning.

Kullenmanden

En mærkelig sagnfigur i Kullens folketro er den såkaldte kullemanden eller kullenmand, som har givet navn til mange steder i området. Ifølge sagnet blev f.eks. kong Valdemar 2. Sejr på sine ældre dage grebet af tungsind og dystre, dunkle tanker. Han sendte da bud efter kullenmanden, for at få en forklaring. Som for eksempel Arild Huitfeldt skrev: "Det siges om Kong Valdemar, at han skulle en gang, som han ville stige til sin hest, være kommen udi en dyb tanke, og blev der over qver og stille ståendes; da skulle en af hans gode mænd være kommen til hannem at vide hvad han tænkte på, hvilket han og så haver gjordt, da skal kullemanden udi Skåne (en bjergmand og spøgelse udi Kullen) have svaret hannem: :Din Herre og Konning tænkte på, :hvorlunde det skulde hans Sønner gå, :når han var gangen af Live. :Men sig ham for sandingen så, :at Ørlog og Tvedragt skulde de få, :dog skulde de alle Konger blive. Kullenmandens dystre profeti gik helt i opfyldelse. Alle Valdemar Sejrs sønner, Erik, Abel og Christoffer, blev konger, og alle tre fik deres regeringstid opfyldt med krig og lovløshed.

Palnatokes skiløb

På Kullen findes også et sted kaldet Palnatokes skrænt. Ifølge blandt andre Saxo var kong Harald Blåtand uven med en stormand, kaldet Palnatoke. Ved en sammenkomst i Kullen pralede Palnatoke i kongens påhør af sine evner som skiløber. Kong Harald tog ham på ordet og forlangte at se hans evner demonstreret på bjerget, på et sted som var knubret og stejlt. Palnatoke knækkede sin ene ski, men hinkede videre og slap ned på stranden. Dette skiløb turde være det ældste nævnte i verdenshistorien. Synd bare at sagnets pålidelighed er mindst sagt usikker!

Sølv fra Kullen

I 1561 blev en sølvåre på Kullens sydvestlige side opdaget af Jørgen Langnau. Han fik i opdrag af kong Frederik 2. at påbegynde udvinding af det ædle metal. Omkostningerne blev imidlertid højere end forventet, så projektet blev nedlagt. I dag minder det på skånsk såkaldte Sølvpikkerhullet, en 15 meter lang og 2 meter høj grubegang, om det mislykkede projekt. På svensk kaldes den "Silvergrottan", men navnet er misvisende, fordi det ikke er en grotte.

Tycho Brahe som fyrmester

I 1577 fik Tycho Brahe Kullen i forlening, og blev dermed også "fyrmester" og måtte sørge for at vedligeholde fyret på Kullen. Men han undlod at holde fyret tændt om natten, til fare for skibsfarten, og blev derfor "fyret".

Omstridte kunstværker på Kullen

På den østlige side af Kullen ligger de omstridte kunstværker Nimis og Arx, som er skabt af kunstprofessoren Lars Vilks. Nimis er en gigantisk skulptur af drivtømmer, og Arx en borg af sten og beton. Siden kunstværkerne blev opført i 1980 har Lars Vilks ligget i konflikt med de offentlige myndigheder, som ønsker kunstværkerne fjernet fordi det er ulovligt at bygge noget i naturreservat. Derfor har Lars Vilks udråbt Nimis og Arx til en egen selvstændig stat, Ladonien. Kategori:Skåne

Eksterne links


- [http://www.skane-online.se/kullaberg/index.html Skåne Online om Kullen]
- [http://www.algonet.se/~sylve_a/krapprup.htm Krapperup Slot]
- [http://www.ladonia.net/index.html Lars Vilks selvstændige stat Ladonien]

Falsterbo

Falsterbo var residensby for Skånes sydvestre len indtil Malmø overtog hvervet i midten af 1500-tallet. Mellem Falsterbo og Skanør afholdtes fra 1100-tallet til 1500-tallet sildemarked, Skånemarkedet. Man betalte skat til kongen af saltet, som anvendtes til at konservere (salte) sildene, og skatten fra markedet var en af de væsentligste indtægtskilder for bl.a. Valdemar 4. Atterdag. Skanør og Falsterbo er i dag vokset sammen og den samlede bebyggelse hedder i dag Skanör med Falsterbo. Kategori:Skånske byer

Ler

Ler er en finkornet jordtype, som vægtmæssigt består af mere end 15 procent partikler med en diameter på mindre end 0,002 mm. Ved teksturanalyser af jordtyper er lerfraktionen den mest finkornede. Når ler optager vand, svulmer det op, det kvælder siger man. Samtidig sker der en omfordeling af elektroner på lerpartiklernes overflade, sådan at hver partikel får en ladningssum, der er negativ. Dette forhold gør, at ler kan fastholde alle kationer på overfladen. Man taler i den forbindelse om lerets kationadsorptionskapacitet (= lerets evne til at påklistre +ioner). Hvis leret bliver pakket ind i et stort antal monovalente kationer, bliver partiklerne skubbet fra hinanden, der opstår dispergering. Hvis leret bliver iklædt di- eller polyvalente kationer, vil der i stedet ske en samling af partiklerne i større fnug, der opstår flokkulering. I det sidste tilfælde danner leret basis for den meget gavnlige jordstruktur, som kaldes krummestruktur. Ler er det sidste produkt, der kommer ud af nedbrydningen af bjergarterne (se erosion). Det næste, der sker, er at leret nedbrydes i sine kemiske bestanddele. Da ler indeholder ret betydelige mængder af kalium, magnesium og jern vil en lerjord - via sine nedbrydningsrester - altid fra naturens hånd være mere frugtbar end en sandjord. I den forbindelse taler man om jordtypens bonitet. Ler kan aflejres af vind, hvorved der dannes den meget frugtbare löss. Hvis leret aflejres af vand, vil det med tiden kunne omdannes til skifer. Visse lertyper er vigtige råstoffer selv i dag. Ler anvendes bl.a. til:
- Mursten
- Tegl
- Juledekorationer
- Pottemagerkunst
- Porcelæn
- Fajance
- Klinker
- keramik
- vase
- krukke
- lerpotte
- Jordpartikler

Lertyper


- Blåler
- Kaolin
- Mergel
- Moler
- Rødler

Se også


- Geologisk aflejring
- Plastisk ler
- Ildfast ler
- Sten og jordtyper

Eksterne henvisninger


- [http://www.fagboginfo.dk/jnulsyv/jnulsyvzx.htm fagboginfo.dk: Fra ler til keramik. Redigeret af Lise Seisbøll] Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Materialer Kategori:Geologisk aflejring ja:粘土 ms:Tanah liat

Kalk (mineral)

Kalk er et mineralsk stof, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række former fra de hårde og rene kalcit-krystaller over ren, hvid marmor til limsten, kalksten og skrivekridt. Den kemiske formel er den samme (når man ser bort fra urenheder), nemlig CaCO3 eller kalciumkarbonat. Den viser, at kalk er et kalciumsalt af kulsyren. Kulsyre opstår, når kuldioxid bliver opløst i vand, og derfor er det én af de mest almindeligt forekommende syrer i naturen. Da kalcium også er meget udbredt, er det forventeligt, at kulsyrens forvitring af stenarterne må skabe store mængder kalk. Dertil kommer en biologisk faktor, nemlig den at mange planktonarter opbygger et kalkhylster. Disse bittesmå kalkskaller synker til bunds i havet, når organismerne dør, og de danner efterhånden kolossalt tykke lag af kalkslam. Når slammet kommer under tryk, og det gør det ofte ved kontinentalpladernes forskydninger, omdannes slammet til de forskellige typer kalksten. Dette er baggrunden for, at undergrunden består af kalk overalt i Danmark med undtagelse af Bornholm. Tilsvarende består korallernes skeletter af kalk, og når koralrevene tørlægges ved landhævninger, kan de optræde som kilometerhøje bjerge. Et eksempel på dette er Dolomitterne i Sydtyrol på grænsen mellem Østrig og Italien. Alle karbonater har den egenskab, at de kan reagere på to måder over for syre. De kan enten afgive deres metalion og i stedet overtage den fremmede syres brintioner, eller de kan helt ophøre med at være syre, når CO2 frigives fra kulsyren. På den måde kan karbonater helt fjerne syre fra en opløsning, og det er en virkning, som bliver udnyttet dagligt i alle former for jordbrug (Se også under buffereffekt). Når kalken skal bruges til jordforbedring i form af pH-hævning, bør den være pulveriseret fint og ensartet, sådan at den er let at fordele jævnt. Man bør også tage højde for, at kalken ikke altid er helt ren. Derfor deklarerer man ofte jordbrugskalk med henvisning til det procentiske indhold af rent CaCO3. Ud fra det tal kan man beregne den nøjagtige mængde kalk, der skal bruges for at ændre pH-forholdene til det ønskede niveau. Dannelsen af koraller og kalkslam i havene er en faktor i kulstofkredsløbet, som det er næsten umuligt at vægte. Alle er enige om, at fastlæggelsen af CO2 i form af karbonat har en betydelig indvirkning på atmosfærens indhold af denne luftart. Derimod ved man ikke nok om årsagerne til de temposkift i fastlæggelsen, som er sket i tidernes løb.

Se også


- Diatome
- Drypsten
- Frådsten
- Kalcit
- Kalkbjerg
- Kalkbundsplante
- Karst
- Kuldioxid
- Marmor
- Nyresten
- Kalciumstofskifte
- Sten og jordtyper Kategori:Materialer Kategori:Uorganisk kemi

Østersøen

Østersøen er et hav i Skandinavien. Østersøen opdeles normalt i syv hovedområder: Botniske Bugt, Botniske hav, Finske Bugt, Rigabugten, Baltic Proper der er den indre del af Østersøen dækkende området omkring Bornholm samt Øland og Gotland, Bælterne (Lillebælt, Storebælt og Øresund) og Kattegat, der danner grænsen til det åbne ocean: Nordsøen. Grænser i vest til Danmark og Sverige, i øst til Finland, Rusland, Estland, Letland og Litauen, i syd til Polen og Tyskland. Østersøen afvander et areal på ca. 1.721.000 kvadratkilometer, hvilket kvalificerer Østersøen til at være Verdens største fjord. I de 12000 år Østersøen har eksisteret har bathymetrien og saliniteten ændret sig. Udviklingen af Østersøen siden sidste istid er vurderet ud fra analyser af de marine sedimenter. Østersøen har været såvel mere fersk som mere salt end den er i dag. Denne naturlige variation er forårsaget af landhævninger/sænkninger, vandstandsændringer og klimatiske variationer, som har bevirket større eller mindre åbning fra Østersøen til åbent hav og større eller mindre vandbidrag til Østersøen. Med de hydrografiske ændringer har ligeledes biologien ændret og udviklet sig. Selv gennem de seneste 100 år er der observeret betydelige ændringer i Østersøens salinitet. Østersøen blev i 2004, sammen med 146 andre områder i verdenshavene herunder også Kattegat, udpeget til "død zone" af FN's miljøprogram (UNEP) på grund af den store tilførsel af kvælstof og det deraf følgende og tilbagevendende iltsvind. Større øer i Østersøen: Gotland, Öland, Bornholm, Femern, Rügen, Dagø, Øsel, Åland.
- Areal: 415.000 kvadratkilometer
- Største dybde: 459 meter Kategori:Danske farvande ja:バルト海 ko:발트 해 simple:Baltic Sea th:ทะเลบอลติก

Nordsøen

Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter. Største dybde er 690 meter. Nordsøen afgrænses mod syd af den Engelske Kanal, mod øst af det europæiske fastland og Skagerrak og mod nord af Norge samt området mellem Norge og Storbritannien, hvor Nordsøen og Atlanterhavet mødes. Storbritannien danner også grænsen mod vest.

Nordsøen eller Vesterhavet

For mange er det naturligt at havet vest for Danmark hedder Vesterhavet; for andre er Vesterhavet alene den del af Nordsøen, der ligger nærmest den jyske vestkyst. Navnet Nordsøen er af hollandsk oprindelse og Nordsøen danner sprogligt par med Zuidersøen, som i dag er stærkt reduceret og kaldes IJsselmeer. als:Nordsee ja:北海 ko:북해 zh-min-nan:Pak-hái

Springlag

Springlag er en lagdeling af en vandsøjle i to eller flere lag, med individuelle fysiske og kemiske karakteristika. Lagdelingen vil typisk forekomme i Søer og indelukkede havområder. Den øvre vandmasse vil altid have en lavere massefylde end det nederste og strømretningerne for de to lag kan være forskellige. Indholdet af bl.a. næringssalte kan også være forskelligt da udvekslingen af vand mellem de to lag er nedsat pga. af lagdelingen. Springlaget opstår som følge af forskelle i to forskellige parametre, nemlig saliniteten og temperaturen. Er det temperaturen der forårsager springlagsdannelsen betegnes det en termoklin. Er saliniteten den betydende faktor betegnes det en haloklin. Er både termoklinen og haloklinen i samme dybde bliver springlaget særlig stærkt og betegnes da pyknoklinen. I de indre danske farvande dannes springlaget ofte i forårsmånederne når vinden generelt aftager. Jo kraftigere temperatur- og salinitetsgradienten er jo mere energi kræves der for at springlaget nedbrydes. Dette sker normalt først hen på efteråret når de kraftige storme begynder. Springlag har betydning for økologien i havområder. I efteråret skal der f.eks. nedbrydes store mængder fytoplankton i vandet. Denne proces foregår ved bunden og kræver store mængder ilt. Hvis springlaget er stabilt vil ilt kun vanskeligt kunne gennemtrænge det og der vil være mulighed for at iltsvind vil kunne opstå. Iltsvindet vil først forsvinde når efterårsstormene sætter ind og nedbryder springlaget. Kategori:Økologi

Salinitet

Salinitet er et mål for hvor meget salt der er i vand. Almindeligt havvand har et indhold på omkring 35 promille salt. Dvs. at i et kilo vand er der 35 gram salt.

Se også


- Ekstracellulærvæske
- salt, saltvand.

Kilder/Henvisninger


- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/ Kategori:Oceanografi

Kategori:Danske farvande

Kategori:Farvande Farvande

IMac G5

] L'iMac G5 è la quarta incarnazione del progetto iMac, è un computer dedicato all'utenza domestica che desidera un prodotto semplice e funzionale e che non ritiene l'espandibilità una caratteristica essenziale.

Caratteristiche

La caratteristica che più ha stupito durante la presentazione dell'iMac G5 è la sua dimensione. L'intero computer è inglobato nel monitor LCD, ed è spesso 5 centimetri. Pur essendo un computer molto sottile l'iMac è dotato di un processore PowerPC G5 funzionante a 1.6 o 1.8GHz. Il bus di sistema funziona a un terzo della frequenza del processore, quindi è nettamente più lento del bus di sistema di un Power Mac G5 che quindi a parità di processore sarà sicuramente più veloce di un iMac G5. L'iMac è dotato anche di un unità ottica posta lateralmente al computer e di un disco rigido di tipo Serial ATA. Ha 5 porte USB, due Firewire e le classiche uscite video e audio. È predisposto per la tecnologia AirPort e dispone di due casse integrate. È disponibile con monitor da 17 e 20 pollici LCD. L'iMac è uno dei computer più silenziosi prodotti da Apple, genera meno di 25 dB di rumore quando per esempio una frase bisbigliata a 50 centimetri da un orecchio genera 30 dB di rumore. Il computer è disponibile unicamente nel colore bianco e la linea ricorda molto quella dell'iPod. Una delle caratteristiche che ha fatto più discutere è stata la scheda grafica. Apple ha dotato l'IMac di una scheda grafica NVIDIA GeForce FX 5200 Ultra con 64MB di SDRAM DDR. Secondo molti utenti la scheda grafica è modesta e potrebbe rappresentare il collo di bottiglia nel caso di utilizzi di grafica tridimensionale (tipo i videogiochi). L'unità ottica può essere sia Combo (combinato, masterizzatore CD e lettore DVD) sia SuperDrive (masterizzatore CD e DVD). È il primo computer ad essere presentato come complemento dell'iPod (Apple nel suo sito dice "Dai creatori di iPod il nuovo iMac G5"). iMac G5

Versioni

31 agosto 2004 Prima versione. Processori a 1.6GHz e 1.8GHz. schermi da 17 o 20 pollici LCD 3 maggio 2005 Aggiornamento parco macchine. Tutti i nuovi iMac sono muniti di una nuova unità ottica SuperDrive 8X con supporto Dual Layer, Gigabit Ethernet integrato, scheda WI-FI 54Mbps, bluetooth, e 512MB di memoria e nuovo sistema video ATI Radeon 9600 con 128MB di memoria video. Tutti i nuovi iMac G5 vengono venduti con iLife‘05 e con preinstallato il sistema operativo Mac OS X 10.4 "Tiger". 13 ottobre 2005 – Aggiornamento parco macchine degli iMac G5. Viene introdotto il processore PowerPC G5 da 1,9 GHz e FSB a 633MHz per il modello da 17 pollici e processore da 2,1GHz e FSB a 700MHz per il modello da 20 pollici. Entrambi i sistemi sono equipaggiati con una GPU PCI Express, nella fattispecie la Radeon X600 Pro per i primo modello e la Radeon X600XT per il secondo. Aggiunta della videocamera iSight integrata nella scocca con preinstallato il programma per foto Photobooth e dell'Apple Remote, un telecomando con relativo programma (Front Row) di controllo preinstallato. Inoltre il computer viene dotato del Mighty Mouse il primo mouse Apple non monotasto.

Lista Modelli

iMac G5
iMac G5 (Maggio 2005) :Questo aggiornamento dell'iMac porta un processore a frequenza maggiore, un raddoppio della memoria di sistema e video e il supporto di serie per i masterizzatori DVD Dual Layer. La novità più interessante è la nuova scheda grafica, una ATI Radeon 9600 con 128 Mbyte di RAM dedicata. Questa scheda grafica usa un processore grafico in sostanza equivalente al NVIDIA GeForce FX 5200 Ultra montato sul modello precedente. La maggior quantità di RAM (128 invece dei precedenti 64) invece permette al nuovo sistema operativo Tiger di sfruttare con maggior efficacia il sottosistema grafico Core Image. Questo sottosistema grafico è in grado di sgravare il processore da molte elaborazioni grafiche ma per funzionare al meglio richiede una generosa dotazione di memoria RAM.
iMac G5 (Maggio 2005)
iMac G5 (Ottobre 2005)
Core Image

Voci correlate


- Prodotti Apple
- Famiglia iMac

Collegamenti esterni


- [http://www.apple.com/it/imac/ Pagina Apple]
- [http://developer.apple.com/documentation/Hardware/Developer_Notes/Macintosh_CPUs-G5/iMacG5/index.html Specifiche tecniche] (In Inglese)
- [http://www.macitynet.it/immagini/visitaconnoi/paris04/imacg5segreti.shtml Prerecensione di un sito] Categoria:Computer Apple

tekst Online Casinos Saint Tropez hotels gastronomia poker










































:: RELATED NEWS ::
Wikipedia:Votes for deletion/Rankism
This page is an archive of the discussion about the proposed deletion of the article below. This page is no longer live. Further comments should be made on the article's talk page rather than here so that this page is preserved as an historic record.
The result of the debate was ambiguous. 5 users voted keep. 5 users voted to delete. One person voted "merge and delete" which mus
Wikipedia:Votes for deletion/Talkforum
This page is an archive of the discussion about the proposed deletion of the article below. This page is no longer live. Further comments should be made on the article's talk page rather than here so that this page is preserved as an historic record.
The result of the debate was delete. Joyous 19:16, Jan 23, 2005 (UTC)

<
A'Del Abdu Al-Hakim
A'Del Abdu Al-Hakim is a citizen of China. Al-Hakim was captured in the United States' war on terror in late 2001. He was detained as a suspected terrorist in Camp Delta, in the US naval base in Guantanamo Bay, Cuba. The detainees had been ruled "Charles Garnier. For the Garnier Opera House, see Palais Garnier ---- Palais Garnier Garnier Fructis is a company producing hair care products that are sold around the world. It is a brand of L'Oréal. One of their key ingredients is a . This page is no longer live. Further comments should be made on the article's talk page rather than here so that this page is preserved as an historic record.
The result of the debate was delete. Joyous 19:18, Jan 23, 2005 (UTC)

<

Wikipedia:Votes for deletion/Wikings
This page is an archive of the discussion about the proposed deletion of the article below. This page is no longer live. Further comments should be made on the article's talk page rather than here so that this page is preserved as an historic record.
The result of the debate was KEEP. dbenbenn | 1965 in Huntington Beach, California) is a heavyweight Mixed martial arts fighter whose fighting style is self-described as "Pit fighting". He was a professional wrestler for a short time.

Mixed Martial Arts career

Abbott is a frequent participant in the Ultimate Figh
Wikipedia:Votes for deletion/Smarl
This page is an archive of the discussion about the proposed deletion of the article below. This page is no longer live. Further comments should be made on the article's talk page rather than here so that this page is preserved as an historic record.
The result of the debate was delete. Joyous 22:33, Jan 23, 2005 (UTC)

<
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org