:: wikimiki.org ::

Åbent Indhold

Åbent indhold

Åbent indhold (fra engelsk: open content) beskriver enhver form for kreativt arbejde (for eksempel artikler, billeder, lyd, video osv.) der er udgivet under en meget fri licens der eksplicit tillader kopiering af informationen. (Et eksempel er GNU Free Documentation License, der bruges af Wikipedia.) "Åbent indhold" bruges somme tider også som beskrivelse af indhold som kan redigeres af alle. Dette til forskel fra en kommerciel udgiver som har ansvaret for hele materialet. Ligesom open source-software til tider beskrives som fri software (ikke at forveksle med freeware), kan åbent indhold beskrives i en mere fri form som frit materiale. Alt åbent indhold er dog frit i henhold til GNU GPL (som eksempel kan nævnes Open Directory. Se eventuelt også public domain, free content og fri software-bevægelsen.

Åbent indholdprojekter (i alfabetisk rækkefølge)

- Aozora Bunko (på japansk) - frie digitale Japanske bøger
- CapitanCook - Den frie rejseguide
- Creative Commons
- ExtinctionLevelEvent.com - Webtegneserie
- GNUtemberg [http://www.gnutemberg.org/] på italiensk.
- Jake [http://jake-db.org/] - forskningssoftware og database hvor indholdet er opbygget efter open source-måden
- Linux Documentation Project [http://www.tldp.org/] - udarbejdelse af dokumentation til Linux
- Nupedia [http://www.nupedia.com] - peer-reviewed encyklopædi
- Opencode [http://eon.law.harvard.edu/opencode] - sammenslutning for åben forskning og indhold
- OpenContent [http://www.opencontent.org] - open source-licenser til information
- Open Content for Education [http://www.life-open-content.org/]
- OpenCourseWare [http://web.mit.edu/ocw] - deling af universitetsstuderendes undervisningsmateriale
- Openlaw [http://eon.law.harvard.edu/openlaw] - eksperiment med åbent samarbejde om at sammensætte lovmæssige argumenter
- Open Music Registry [http://www.openmusicregistry.org] - deling af musik ved hjælp af en åben audio-licens
- Open Directory Project [http://dmoz.org] - webdirectory bruges af blandt andre Google og Yahoo!.
- PlanetMath [http://planetmath.org/] - matematik for folket, og af folket.
- Project Gutenberg [http://promo.net/pg/]
- Public Library of Science
- Wikipedia [http://da.wikipedia.org] - fri encyklopædi, og dette websted.
- Woochi - Vin-encyklopædi
- World Lecture Hall [http://www.utexas.edu/world/lecture/] - online-kursusmateriale
- The Worldwide Lexicon Se også public domain-ressourcer, halv-public domain-ressourcer, public domain-billedresourcer

Licenser

- GNU Free Documentation License
- October Open Game License (OOGL) - en mere åben version af Open Game License
- Open Publication License - Licens til Open Content Project
- Open Directory Project License bruges af Open Directory Project
- Open Game License - Licens til Open Gaming Foundation, som den er lavet af Wizards of the Coast.

Eksterne henvisninger

- [http://chaumbrai.com chaumbrai.com, frie fotografier]
- [http://alqua.com - alqua.com, frie dokumenter]
- [http://www.creativecommons.org Creative Commons]
- [http://www.ibiblio.org Åbent indhold-bibliotek: ibiblio]
- [http://dsl.org/copyleft/ Copyleft og alt om det]
- [http://jan.netcomp.monash.edu.au/opendoc/paper.html Jan Newmarch, "Open Content Licenses," http://jan.netcomp.monash.edu.au]
- http://www.opencontent.org/
- [http://dmoz.org/Computers/Open_Source/Open_Content/ Open Directory-kategorien: Open Content]
- [http://www.opencontentlist.com/resources åbent indhold-ressourcer og postliste på OpenContentList.com]
- [http://www.gnu.org/philosophy/license-list.html#DocumentationLicenses Licenser til dokumentation på gnu.org]
- Denne [http://www.google.com/search?&q=%22Permission+is+granted+to+copy%22+%22GNU+Free+Documentation+License%22+&btnG=Google+Search Google-søgning] forsøger at finde dokumenter med GFDL-licens, serveret på et sølvfad.
- [http://www.readprint.com Read Print]

Kilder/henvisninger

Denne liste over åbent indhold-projekter er delvist baseret på [http://www.firstmonday.org/issues/issue8_1/schweik/index.html The Institutional Design of Open Source Programming] i Firstmonday Kategori:Immaterialret ja:オープンコンテント ko:오픈컨텐트 simple:Open content

GNU Free Documentation License

GNU Free Documentation License (GFDL eller GNU FDL) er en copyleft licens til åbent indhold, designet af Free Software Foundation (FSF) til GNU projektet. Den er pendanten til GNU General Public License for åbent indhold. Den officielle tekst i version 1.2 af licensen kan findes på Wikisource. For at et dokument kan være dækket af GFDL skal man specifikt inkludere en note om ophavsret under GFDL. Licensen er designet til softwaredokumentation, lærebøger, og andet reference- og instruktionsmateriale, men kan anvendes til ethvert tekstbaseret værk, uanset indholdet. Licensen indebærer, at enhver kopi af materialet, selv hvis det er modificeret, har samme licens som det oprindelige materiale. Disse kopier må sælges, men hvis de massefremstilles, skal de være til stede i et format som gør det muligt at foretage yderligere ændringer. Wikipedia er det største referenceprojekt som bruger licensen på nuværende tidspunkt. Alle Wikipedia-artikler er udgivet til offentligheden under GNU Free Documentation License. Se Wikipedias tekst om ophavsret for flere oplysninger. Wikipedia har også en kopi af teksten til GNU Free Documentation License, sådan som det er krævet af GFDL.

Om GDFL

Sekundære afsnit

Licensen adskiller eksplicit "dokumentet" fra "sekundære afsnit", som ikke må integreres i dokumentet, men som er på forsiden, indledende afsnit eller som appendiks. Sekundære afsnit kan indeholde information om forfatterens eller udgiverens stilling i forhold til indholdet, men intet omkring indholdet selv. Mens dokumentet kan redigeres som man har lyst, og essentielt er dækket af en licens der ligner (men ikke er kompatibel med) GNU General Public License, så har nogle af de sekundære afsnit forskellige restriktioner, primært designet til at kunne kreditere de tidligere forfattere. Mere specifikt skal forfatterne af tidligere versioner krediteres, og visse "invariante afsnit" specificeret af den oprindelige forfatter, og som omhandler dennes relation til indholdet, må ikke ændres. Hvis indholdet ændres, skal titlen ændres (med mindre de oprindelige forfattere giver tilladelse til at bevare titlen). Licensen har også bestemmelser for håndtering af tekst på forsider og bagsider af bøger, såvel som historik ("History"), takke-afsnit ("Acknowledgements"), dedikationer ("Dedications") og påtegninger ("Endorsements").

Anvendelse af GFDL

Materiale for hvilket kommerciel redistribution er forbudt

Materiale for hvilket kommerciel redistribution er forbudt kan generelt ikke anvendes i et dokument under GFDL-licens, f.eks. en Wikipedia artikel, fordi licensen ikke udelukke kommerciel genanvendelse. Dog er der visse specifikke tilfælde, hvor kommerciel anvendelse falder ind under det amerikanske begreb Fair Use eller tilsvarende regler i andre lande, f.eks. danske regler for citering. Et godt eksempel på en sådan fri og kommerciel anvendelse er parodiering.

Kritik af GFDL

Mange mennesker og grupper, bl.a. Debian projektet (som er baseret på deres Debian Free Software Guidelines), anser GFDL for en ikke-fri licens. Begrundelsen er at GFDL tillader "invariant" tekst som ikke må ændres eller fjernes, og at forbudet mod systemer til administration af digitale rettigheder også påvirker legitime anvendelser. Der er blevet gjort en række indvendinger mod GNU FDL, og visse kritikere har anbefalet at anvende alternative licenser (såsom Creative Commons licensen) eller endda GNU GPL. Debian projektet har en [http://people.debian.org/~srivasta/Position_Statement.xhtml detaljeret oversigt over indvendinger], og Nathanael Nerode har også [http://home.twcny.rr.com/nerode/neroden/fdl.html opsummeret sine indvendinger]. Blandt de ofte fremførte argumenter mod GFDL er:

For bred DRM klausul

GNU FDL indeholder den følgende bestemmelse: :You may not use technical measures to obstruct or control the reading or further copying of the copies you make or distribute. (Du må ikke benytte tekniske midler til at forhindre eller kontrollere aflæsningen eller fremstillingen af yderligere kopier af de eksemplarer du fremstiller eller distribuerer). En kritik af denne formulering er at den er for bred, fordi den også gælder for private kopier der ikke distribueres. Det betyder at du ikke må gemme kopier af dokumenter i et proprietært filformat eller bruge kryptering. Richard Stallman [http://lists.debian.org/debian-legal/2003/09/msg00212.html sagde] om den ovenstående formulering [http://lists.debian.org/debian-legal debian-legal] mailinglisten: "Det betyder at du ikke kan publicere dem ved hjælp af DRM systemer for at begrænse indehaverne af eksemplarerne. Det er ikke meningen at den skal referere til anvendelsen af kryptering eller adgangskontrol til filer. Jeg vil tale med vores advokat og se om den sætning skal præciseres."

Invariante afsnit

Et værk under GNU FDL kan hurtigt blive besværliggjort fordi titlen skal ændres, og en liste over tidligere titler skal bevares. Dette kan føre til en situation hvor der er en hel serie af titelblade og dedikationer, i hver og en kopi af en bog hvis den har en lang forhistorie. Disse sider kan aldrig fjernes, i hvert fald ikke før værket bliver offentligt eje når ophavsretten udløber.

Inkompatibel med GPL begge veje

GNU FDL er inkompatibel begge veje med GPL: dvs. materiale under GNU FDL kan ikke blive en del af et program under GPL, og teksten fra et GPL program kan ikke komme under GFDL. Af denne grund er stumper af kode ofte under dobbelt licens så de kan optræde i dokumentationen.

Byrder ved trykning

GNU FDL kræver at man ved trykning af et dokument dækket af licensen skal inkludere: "this License, the copyright notices, and the license notice saying this License applies to the Document are reproduced in all copies" (denne licens, angivelser af ophavsret, og licensens bemærkning om at dokumentet er omfattet af licensen er gengivet i alle eksemplarer). Det vil sige at hvis du printer en kopi af en artikel hvor teksten er dækket af GNU FDL, skal du også inkludere en angivelse af ophavsret og en fysisk udprintning af GNU FDL som i sig selv er et dokument af en betydelig størrelse.

Historik

GFDL blev frigivet som udkast i sidste del af 1999. Efter nogle revisioner blev version 1.1 frigivet i marts 2000, og version 1.2 i november 2002.

Andre licenser for åbent indhold

Visse af disse blev udviklet uafhængigt af GNU FDL, mens andre udvikledes som svar på det man anså som fejl i GNU FDL.
- Creative Commons "CC-by-sa" og "CC-nc-sa" licenserne
- Design Science License
- Open Content License
- Open Publication License

Se også

- Ophavsret
- Copyleft
- Fri software
- GNU
- Åbent indhold
- Open hardware
- Free machine
- Share-alike
- Software licenser

Eksterne links

Ressourcer der diskuterer GFDL:
- [http://www.fsf.org/licenses/fdl.html GNU Free Documentation License]
- [http://people.debian.org/~srivasta/Position_Statement.xhtml Udkast til Debians holdningstilkendegivelse om GFDL]
- [http://home.twcny.rr.com/nerode/neroden/fdl.html Why You Shouldn't Use the GNU FDL] - hvorfor du ikke skal bruge GNU FDL.
- [http://wikitravel.org/en/article/Wikitravel:Why_Wikitravel_isn%27t_GFDL Why Wikitravel isn't GFDL]: Problemer med at anvende GFDL til korte trykte tekster.
- [http://www.gnu.org/encyclopedia/ The Free Universal Encyclopedia And Learning Resources] Kategori:Immaterialret als:GNU-Lizenz für freie Dokumentation ja:GNU FDL ko:GNU 자유 문서 사용 허가서 ms:Lesen Dokumentasi Bebas GNU simple:GNU Free Documentation License th:GNU Free Documentation License zh-min-nan:GNU Chū-iû Bûn-kiāⁿ Hí-khó-su

Wikipedia

Wikipedia er en encyklopædi med åbent indhold, skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Wikipedia styres af Wikimedia, en non-profit fond oprettet specielt til formålet. Her i , spænder den over et stort emneområde og har artikler i den danske udgave. I januar 2004 indeholdt Wikipedias sprogudgaver tilsammen cirka 400.000 artikler, hvoraf knap 200.000 artikler var på engelsk. Wikipedia blev påbegyndt med den engelske udgave af Larry Sanger og Jimbo Wales den 15. januar 2001. Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002.

Bærende principper

De tre bærende principper på Wikipedia, der tilsammen definerer dens niche på World Wide Web er: # Den er, eller sigter på at blive, primært en encyklopædi. # Den er en wiki, det vil sige den kan redigeres af hvem som helst. # Den er med åbent indhold under GNU Free Documentation License. Wikipedia støttes af Richard M. Stallman og Free Software Foundation. Stallman påpegede brugbarheden af en "fri universel encyklopædi" før Wikipedia blev startet.

Software og hardware

Oprindeligt startede Wikipedia med at køre på UseModWiki, skrevet af Clifford Adams. 26. januar 2002 skiftede den engelske Wikipedia program fra UseModWiki til PHP og mySQL. 25. september 2002 skiftede den danske Wikipedia til samme program. Projektet kører på flere dedikerede servere, der er placeret i Florida, USA. Disse servere er ansvarlige for Wikipedia på alle sprog og for postlisterne.

Vandalisme

En af udfordringerne på Wikipedia er "vandalisme" - forstået som tåbelige eller provokerende redigeringer i artiklerne. Sarah Lane, vært for "Sarah's Blog Report", som er en del af tv-programmet Screen Savers, "vandaliserede" i en af sine udsendelser Wikipedia-siden om monkeypox i engelske Wikipedia-udgave. Hun skrev "Sarah Lane is totally cool and does not have monkeypox". Senere skrev hun: "Selv om jeg er imponeret over letheden og enkeltheden, er det også en smule skræmmende. Hvad hvis jeg for eksempel havde skrevet Min chef er en stor fed
-
- og hans telefonnumer er
- ? Selvfølgelig vil det blive slettet igen, men den kræver en lang række engagerede brugere og administratorer". "Fordi (Wikipedia) er et fuldstændigt frit open source-projekt, tiltrækker det også en række anarkistiske personer," Larry Sanger, medstifter af Wikipedia, til Wired News: "Heldigvis er de fleste brugere parate til at reagere mod vandalisme ... og få det fjernet umiddelbart efter at det er opstået".

Se også

- Den danske Wikipedias historie Kategori:Leksikon Kategori:Websites Kategori:DK5 03 als:Wikipedia ja:ウィキペディア ko:위키백과사전 ms:Wikipedia roa-rup:Uichipedia simple:Wikipedia th:วิกิพีเดีย zh-min-nan:Wikipedia

Fri software

Fri software (engelsk: free software) er software udgivet under en fri software-licens. Disse licenser giver brugeren mulighed for at redistribuere og ændre softwaren. For mange er dette nogle friheder som bør respekteres -- for andre er det blot en metode til at udvikle software af højere kvalitet. Sidstnævnte gruppe bruger oftest termen open source. Fri software bør ikke forveksles med gratis software eller freeware. Fri software kan godt være kommerciel, selvom redistribuering er tilladt. De bedst kendte fri software-licenser er GNU General Public License (GPL) og GNU Lesser General Public License (LGPL) fra Free Software Foundation.

Friheder

For at en licens kan kaldes for en fri software-licens skal den opfylde følgende friheder:
- Friheden til at benytte programmet til ethvert formål (frihed 0).
- Friheden til at lære, hvordan programmet virker og forandre det efter egne behov (frihed 1). Adgang til kildekoden er en betingelse for at dette.
- Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo (frihed 2).
- Friheden til at forbedre softwaren og udgive forbedringerne til offentligheden, så hele samfundet kan få gavn af det (frihed 3). Adgang til kildekoden er ligeledes en betingelse for dette.

Se også

- Copyleft
- GNU
- Free Software Foundation
- Open source
- Richard Stallman

Eksterne henvisninger/kilder

- [http://gnu.org/licenses/license-list.html#SoftwareLicenses GNUs liste over licenser der opfylder kravene til fri software-licenser og er kompatible med GNU GPL]
- [http://gnu.org/philosophy/free-sw.da.html GNU-projektets definition på fri software]
- [http://gnu.org/philosophy/why-free.da.html Hvorfor software ikke bør have ejere - essay af Richard Stallman]
- [http://gnu.org/home.da.html GNU-projektet]
- [http://fsf.org Free Software Foundation] Kategori:Programlicenser Kategori:Immaterialret ja:フリーソフトウェア ko:자유 소프트웨어 simple:Free software th:ซอฟต์แวร์เสรี zh-min-nan:Chū-iû nńg-thé

Freeware

Freeware dækker over software, der kan benyttes lovligt uden, at der skal betales for det. Freeware må ikke forveksles med fri software, som er et andet begreb. Megen kendt software, specielt med forbindelse til internettet, er freeware f.eks. Adobes Reader, eller Microsofts internetbrowser Internet Explorer. En slags underkategori af freeware er adware, hvor noget software er gratis at benytte, men som indeholder reklamer fra 3. part. Andre, mere eksotiske varianter findes også, f.eks. postcardware, hvor brugeren skal sende et postkort fra sin hjemegn/hjemby til skaberen af det pågældene software. Ofte kan man donere penge eller udstyr til mennesker som laver freeware, men det er valgfrit (ellers var det ikke freeware). Kategori:Datalogi kategori:programlicenser ja:フリーウェア ko:프리웨어 simple:Freeware

Public domain

Public domain ofte forkortet PD, betyder offentlig ejendom. Det vil sige fælleseje og dermed fri brugsret. Kategori:Immaterialret ja:パブリックドメイン ko:퍼블릭 도메인 simple:Public domain th:สาธารณสมบัติ

Italiensk (sprog)

Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin. Se bl.a. også spansk og fransk. ---- Kategori:Romanske sprog als:Italienische Sprache ja:イタリア語 ko:이탈리아어 simple:Italian

Nupedia

Nupedia var et projekt med det formål at forfatte en online-encyklopædi, grundlagt af Jimmy Wales og støttet finansielt af Bomis, med Larry Sanger som chefredaktør. Nupedia fandtes fra marts 2000 til september 2003, men er mest kendt for sin rolle som forgænger til Wikipedia.

Ekstern henvisning

- [http://web.archive.org/web/
- /www.nupedia.com/main.shtml Internet Archives arkiverede udgaver af Nupedia] (på engelsk) Kategori:Leksikon Kategori:Websites ja:Nupedia ko:누피디아

Yahoo!

Yahoo! er et Internet-indeks og -søgemaskine. ja:Yahoo! simple:Yahoo! th:ยาฮู!

Project Gutenberg

Project Gutenberg (eller Projekt Gutenberg) er et internationalt idealistisk initiativ for at skabe frie elektroniske udgaver af ældre litteratur, som er under public domain. Project Gutenberg blev grundlagt af Michael Hart i 1971. I de seneste år er de fleste elektroniske tekster produceret af det auxillære Project Gutenberg's Distributed Proofreaders (PGDP), et community website hvor indscannede faksimile-billeder af bogsider præsenteres sammen med OCR-tekst som frivillige kan korrekturlæse.

Se også

- Projekt Runeberg, Projekt Rastko

Henvisninger

- Website, http://www.gutenberg.net/
- PGDP, http://www.pgdp.net/ Kategori:Immaterialret ja:グーテンベルクプロジェクト ko:구텐베르크 프로젝트

List of current and historical women's universities and colleges

This is a list of current and historical women's universities and colleges. A women's college is an institution of higher education where enrollment is all-female. In the United States, only private undergraduate institutions are single-sex (and many offer coeducational graduate programs); in other countries, laws and traditions vary. Where institutions have become coeducational, this is noted, along with the year the enrollment policy was changed.

Australia

- Women's College of the University of Sydney, Sydney
- Women's College of the University of Queensland, St. Lucia, Queensland

Canada

- Brescia University College, London, Ontario
- Mount Saint Vincent University, Halifax, Nova Scotia (co-ed since 1967)

China

- Ginling Women's University
- Chinese Girl's Middle School (former Nanking Christian Girl's School)

Japan

Korea

- Ewha Woman's University
- Pusan Women's University, Busan, South Korea
- Duksung Women's University, Seoul, South Korea

United Arab Emirates

- Ras Al Khaimah Women's College, Ras Al Khaimah
- Zayed University, Abu Dhabi and Dubai

United States

Alabama

- Judson College, Marion

California

- Mills College, Oakland
- Mount St. Mary's College, Los Angeles
- Scripps College, Claremont

Colorado

- Women's College of the University of Denver, Denver

Connecticut

- Connecticut College, New London (co-ed since 1969)
- Hartford College for Women, Hartford (a college of the University of Hartford; closed 2003)
- Saint Joseph College, West Hartford

District of Columbia

- Trinity University, Washington, D.C. (College of Arts and Sciences remains women-only)

Georgia

- Agnes Scott College, Decatur
- Brenau University, Gainesville
- Spelman College, Atlanta
- Wesleyan College, Macon

Illinois

- Lexington College, Chicago (hospitality management)
- MacMurray College, Jacksonville (co-ed single institution since 1969 a separate men's college had been formed in 1955)

Indiana

- Saint Mary's College, Notre Dame
- Saint Mary-of-the-Woods College, Saint Mary-of-the-Woods

Louisiana

- H. Sophie Newcomb Memorial College, New Orleans (a college of Tulane University)

Kentucky

- Midway College, Midway

Maryland

- College of Notre Dame of Maryland, Baltimore
- Hood College, Frederick (co-ed since 2002)

Massachusetts

- Bay Path College, Longmeadow
- Emmanuel College, Boston (co-ed since 2001)
- Lesley College, Cambridge (a college of Lesley University, co-ed since 2005)
- Mount Holyoke College, South Hadley (one of the Seven Sisters)
- Oread Institute, Worcester (closed in 1881)
- Pine Manor College, Chestnut Hill
- Radcliffe College, Cambridge (one of the Seven Sisters, now an institute within Harvard University)
- Regis College, Weston
- Simmons College, Boston
- Smith College, Northampton (one of the Seven Sisters)
- Wellesley College, Wellesley (one of the Seven Sisters)

Minnesota

- College of Saint Benedict, Collegeville
- College of St. Catherine, Saint Paul

Mississippi

- Blue Mountain College, Blue Mountain
- Mississippi University for Women, Columbus (co-ed since 1982)

Missouri

- Cottey College, Nevada
- Stephens College, Columbia

Nebraska

- College of Saint Mary, Omaha

New Jersey

- College of Saint Elizabeth, Morristown
- Douglass College, New Brunswick (a college of Rutgers University)
- Georgian Court University, Lakewood

New York

- Barnard College, New York (one of the Seven Sisters)
- College of New Rochelle, New Rochelle
- Marymount College, Tarrytown (a college of Fordham University)
- Russell Sage College, Troy
- Stern College for Women, New York (a college of Yeshiva University)
- Vassar College, Poughkeepsie (one of the Seven Sisters, co-ed since 1969)
- Wells College, Aurora (co-ed since 2005)
- William Smith College, Geneva (a college of the Hobart and William Smith Colleges)

North Carolina

- Bennett College, Greensboro
- Meredith College, Raleigh
- Peace College, Raleigh
- Salem College, Winston-Salem
- University of North Carolina at Greensboro, Greensboro (co-ed since 1963)

Ohio

- Notre Dame College, South Euclid (co-ed since 2001)
- Ohio Wesleyan Female College, Delaware (now part of Ohio Wesleyan University)
- Ursuline College, Pepper Pike

Pennsylvania

- Beaver College, Glenside, Pennsylvania (now Arcadia University and co-ed)
- Bryn Mawr College, Bryn Mawr (one of the Seven Sisters)
- Carlow University, Pittsburgh (co-ed since 1945)
- Cedar Crest College, Allentown
- Chatham College, Pittsburgh
- Chestnut Hill College, Philadelphia (co-ed since 2003)
- Immaculata University, Immaculata (co-ed since 2004)
- Moore College of Art and Design, Philadelphia
- Rosemont College, Rosemont
- Seton Hill University, Greensburg (co-ed since 1987(?))
- Wilson College, Chambersburg

South Carolina

- Columbia College, Columbia
- Converse College, Spartanburg

Texas

- Texas Woman's University, Denton, Dallas and Houston (co-ed since 1972)

Vermont

- Trinity College of Vermont, Burlington (closed in 2000, campus purchased by the University of Vermont)

Virginia

- Hollins University, Roanoke
- James Madison University, Harrisonburg (co-ed since 1966)
- Longwood University, Farmville, Virginia (co-ed since 1970 (?))
- Mary Baldwin College, Staunton
- Radford University, Radford (co-ed since 1972)
- Randolph-Macon Woman's College, Lynchburg
- Sweet Briar College, Sweet Briar
- University of Mary Washington, Fredericksburg (co-ed since 1970)
- Westhampton College, Richmond (a college of the University of Richmond)

Wisconsin

- Alverno College, Milwaukee
- Mount Mary College, Milwaukee Category:Women's universities and colleges Category:Lists of universities and colleges

sms House warsaw bars and cafes Sklep w�dkarski Casino

:: RELATED NEWS ::

Mennonisme
Die mennonisme (of anabaptisme, "beweging van wederdopers") is die oudste doopsgesinde christelike beweging. Die mennoniete lei hulle naam van Menno Simons af, 'n voormalige Friese priester, wat die beweging omtrent 1540 stig. Sy leerstellings verbied die doop van kinders, die aflê van ede en militêre diensplig. Die meeste gemeenskappe bestaan vandag in Noord-, Sentraal- en Suid-Amerika. Daar is wêreldwyd sowat een miljoen mennoniete. Godsdienstige vervolging in Europa dwing talle mennoniete om eers na die

Afrikaanse Taalmonument

Die Afrikaanse Taalmonument is die enige monument in die wêreld wat aan 'n taal gewy is. Dit is gebou op 'n heuwel bokant Paarl in die Wes-Kaap-provinsie van Suid-Afrika.

Hydro-Québec
Hydro-Québec is 'n staatsbeheerde maatskappy, wat die provinsie van Québec (Kanada) van elektrisiteit voorsien. Soos die naam al aandui, word krag in Québec veral deur hidroëlektriese kragsentrales opgewek. Hydro-Québec is oorspronklik op 14 April 1944 deur die Eerste Minister Adélard Godbout gestig, toe 'n aantal elektrisiteitsvoorsieningsmaatskappye in die omgewing van biologie is 'n aar 'n bloedvat wat bloed vanaf die liggaam na die hart terugvoer. Are maak deel uit van die bloedsomloopstelsel. Die vate wat bloed weg van die hart vervoer staan bekend as slagare.

Biologiese aar

Are het eenrigtingkleppe om terugvloei deur swaartekrag te verhoed. --> 7 September: Onafhanklikheidsdag in Brasilië (

Wikipedia:Uitgesoekte herdenkings/9 September
9 September

Wikipedia:Uitgesoekte herdenkings/8 September
8 September: Nasionale Dag in Andorra;

Wikipedia:Uitgesoekte herdenkings/11 September
11 September: Nasionale Dag van Katalonië, Patriotdag in die VSA, Onderwysersdag in Read More...

Åbent indhold

Åbent indhold­projekter (i alfabetisk rækkefølge)

Licenser

Eksterne henvisninger

Kilder/henvisninger

GNU Free Documentation License

Om GDFL

Sekundære afsnit

Anvendelse af GFDL

Materiale for hvilket kommerciel redistribution er forbudt

Kritik af GFDL

For bred DRM klausul

Invariante afsnit

Inkompatibel med GPL begge veje

Byrder ved trykning

Historik

Andre licenser for åbent indhold

Se også

Eksterne links

Wikipedia

Bærende principper

Software og hardware

Vandalisme

Se også

Fri software

Friheder

Se også

Eksterne henvisninger/kilder

Freeware

Public domain

Italiensk (sprog)

Nupedia

Ekstern henvisning

Yahoo!

Project Gutenberg

Se også

Henvisninger

List of current and historical women's universities and colleges

Australia

Canada

China

Japan

Nagano

Gifu

Aichi

Kyoto

Osaka

Hyogo

Nara

Okayama

Hiroshima

Yamaguchi

Tokushima

Ehime

Kochi

Fukuoka

Nagasaki

Kumamoto

Kagoshima

Korea

United Arab Emirates

United States

Alabama

California

Colorado

Connecticut

District of Columbia

Georgia

Illinois

Indiana

Louisiana

Kentucky

Maryland

Massachusetts

Minnesota

Mississippi

Missouri

Nebraska

New Jersey

New York

Åbent indholdprojekter (i alfabetisk rækkefølge)