:: wikimiki.org ::

Årstid

Årstid

En årstid er en af de større inddelinger af året. Året bliver typisk inddelt i de 4 årstider forår, sommer, efterår og vinter.

Tabel

Årstidstabel som funktion af måned og halvkugle:

Årstidstabel
Nordlige halvkugle		Måned	Sydlige halvkugle
Traditionelt	Astronomisk	Måned	Traditionelt	Astronomisk
Vinter	Vinter	Januar	Sommer	Sommer
Forår		Februar	Efterår
		Marts
	Forår	April		Efterår
Sommer		Maj	Vinter
		Juni
	Sommer	Juli		Vinter
Efterår		August	Forår
		September
	Efterår	Oktober		Forår
Vinter		November	Sommer
Vinter		December	Sommer

Astronomiske årstider

Forskellige kalendersystemer og kulturelle traditioner har forskellige definitioner på årstiderne. De såkaldte astronomiske årstider følger neutrale astronomiske fikspunkter. Ifølge dette system begynder foråret (eller efteråret) ved jævndøgn og ender ved solhverv. Derfor begynder sommeren (eller vinteren) omvendt ved solhverv og ender ved jævndøgn. Bemærk at det præcise tidspunkt for solhverv og jævndøgn varierer en smule fra år til år (i den gregorianske kalender).

Yderligere årstidsinddeling (nordlige halvkugle)

- Forår - Vår
- Forvår (marts - april)
- Midvår (april - maj)
- Fuldvår (maj - juni)
- Sommer
- Efterår
- Vinter

Se også

- Klima

Links

- [http://www.aarhusakademi.dk/intranet/fagene/biologi/Tema/Vestereng/Natur2.html aarhusakademi.dk: Skovens planter og plantesamfund] ja:季節 ko:계절 simple:Season

R

Tegnet R har mange betydninger:
- R er det 18. bogstav i det danske alfabet.
- R (eller rettere r-lyden) repræsenteres af Р i det kyrilliske alfabet. Se Kyrillisk alfabet.
- R er romertal for 80. Se R (romertal).
- R og r er forkortelse for store og lille radius. Se radius.
- R på et brev angiver, at det er sendt anbefalet (rekommanderet). Se anbefalet brev.
- R angives ved benyttelse af temperaturenheden Réaumur. Se Réaumur.
- R benyttes ved SMS-beskeder til at forkorte ordet er eller på engelsk are. Se R (SMS).
- R angiver ved sportsudsendelser i fjernsynet, at der er tale om langsom gengivelse. Se Langsom gengivelse.
- R er symbolet for gaskonstanten. Se Gaskonstanten.
- R var tidligere partibogstav for Kommunistik Arbejderparti. Se Kommunistik Arbejderparti.
- R er en ofte benyttet forkortelse for partiet Det Radikale Venstre. Se Det Radikale Venstre.
- R er en forkortelse for det engelske reverse (da. bakke) og angiver bakgearet på en gearstang. Se Bakgear. I det fonetiske alfabet benyttes Romeo for R. ._. er morsekoden for R. ja:R simple:R

Forår

Forår er en af de fire årstider. På den nordlige halvkugle ligger foråret fra omkring 21. marts til 21.-22. juni. I dansk sammenhæng er det almindeligt at betragte foråret som månederne marts, april og maj. Der er ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger mellem 0 og 10 °C og gennemsnitstemperaturen er stigende (ca. 25. marts til ca. 19. juni).

Se også

- Sommer
- Efterår
- Vinter als:Frühling ja:春

Sommer

Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen. Det giver lange dage og korte nætter og dermed øget indstråling og opvarmning. Der er ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger over 10 °C (ca. 20. juni til ca. 19. september). Man kan også beskrive sommer mere enkelt ved at kalde den perioden mellem forår og efterår.

Se også

- Årstid ja:夏 simple:Summer

Vinter

:Denne side handler om årstiden vinter. For asen, se Vinter (nordisk mytologi) Vinter (nordisk mytologi) Vinter (nordisk mytologi) Vinter er den del af året, hvor den nordlige halvkugle på grund af Jordens hældning vender bort fra solen. Det giver korte dage og lange nætter og dermed nedsat indstråling og opvarmning. Solen står lavt på himlen, og dens stråler skal derfor gennemtrænge en tykkere del af atmosfæren, hvilket bevirker, at varmeeffekten nedsættes.. Ofte møder man den forestilling, at solen er længere væk om vinteren, men det forholder sig faktisk omvendt. Solen er lidt nærmere Jorden om vinteren, fordi Jordens bane omkring solen er elliptisk. Med vinter forbinder man på vore breddegrader også muligheden for snefald. Snevejr med snestorm og snefygning kan forekomme. Vi har begreber som snemand og vintersange som f. eks. Jeppe Aakjærs Sneflokke kommer vrimlende. [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=aakjaer2000042205] Det kolde vejr giver mulighed for vintersport, f.eks. skiløb og skihop, selv om en hel del vinteraktiviteter afholdes indendørs i idrætshaller, f.eks. ishockey. Trafikken kan gå i stå, når frosten sætter ind og gør vejene isglatte og i snevejr måske ufremkommelige. Farvandene fryser til i de koldeste isvintre og isbrydere må sikre gennemsejlingen. Nogle vinterbader, og andre følger trækfuglene sydpå for at undgå kulden og måske vinterdepression. Ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger under 0 °C (ca. 1. december til ca. 24. marts). Man kan også beskrive vinteren ved at kalde den perioden mellem efterår og forår. Kalendermæssigt regnes vinteren for at være perioden fra 1. december til 1. marts. På den sydlige halvkugle har man sommer, når vi har vinter.

Se også

- Vinter (flertydig) - for andre betydninger.
- Årstid Kategori:DK5 55.8 ja:冬 simple:Winter

Måned

Det tidsrum, månen er om at bevæge sig en omgang omkring jorden, kaldes en astronomisk måned. Alt efter udgangspunktet kan en måned have 5 forskellige længder, de 4 har 27 dage + et timeantal mellem 7 og 13 timer. Den sidste, kaldet den synodiske, er tiden fra én nymåne til den næste og er på 29 døgn, 12 timer, 44 minutter og 2,8 sekunder, forskellen på de ca. 2 døgn skyldes at jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen. 12 sådanne måneder dannede i oldtiden basis for et frit måneår. Dette korrigeredes i flere lande ved indskydelse af skuddage og skudmåneder til et bundet måneår. Efter overgang til solåret som tidsmåler indførtes kalendermåneder med fra 28 til 31 dage. ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen ja:月 (暦) simple:Month

Januar

Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud. Ældre dansk navn glugmåned.

Normaltal for januar

- Gennemsnitstemperatur 0,0 grader
- Nedbør 57 mm
- Soltimer 43

Vejrrekorder for januar måned

- 1942 - Den koldeste januar i dansk vejrhistorie med en gennemsnitstemperatur på -6,6 grader. Maximum- og minimum temperaturerne var på henholdsvis 7,8 og -31,0 grader.
- 1963 - Den solrigeste med 82 soltimer.
- 1969 - Med kun 12 soltimer er januar 1969 den solfattigste i dansk vejrhistorie.
- 1988 - Den nedbørsrigeste januar noteres i dansk vejrhistorie med 113 mm nedbør i månedens løb - mest som regn.
- 1989 - Den varmeste januar i dansk vejrhistorie noteres med en gennemsnitstemperatur på 4,9 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på henholdsvis 10,8 og -4,1 grader. Vinteren 1989 er da også den varmeste nogensinde i Danmark.
- 1997 - Den tørreste januar nogensinde med blot 5 mm nedbør.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i dag ja:1月 ko:1월 ms:Januari simple:January th:มกราคม

Februar

Februar måned er opkaldt efter Februus, etruskisk gud. Ældre dansk navn Blidemåned.

Normaltal for februar

- Gennemsnitstemperatur 0,0 grader
- Nedbør 38 mm
- Soltimer 70

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december ja:2月 ko:2월 ms:Februari simple:February th:กุมภาพันธ์

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud. Ældre dansk navn Tordmåned.

Normaltal for marts

- Gennemsnitstemperatur 2,1 grad
- Nedbør 46 mm
- Soltimer 110

Vejrrekorder for marts måned

- 1942 - Den koldeste marts i Danmark noteres med en gennemsnitstemperatur på -3,5 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 12,4 og -24,0 grader.
- 1943 - Marts 1943 er den solrigeste vi har haft med 200 soltimer.
- 1963 - Marts 1963 er den solfattigste i Danmark, med blot 50 soltimer.
- 1969 - I hele marts faldt der kun 7 mm nedbør, hvilket er mindsterekorden for måneden i dansk vejrhistorie. Rekorden skal dog deles med 1918, hvor der også kun faldt 7 mm.
- 1978 - Den vådeste marts noteres med hele 100 mm nedbør.
- 1990 - To vejrrekorder er marts 1990 noteret for. Det er den varmeste med en gennemsnitstemperatur på 6,1 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på hhv. 22,2 og -5,4 grader. De 22,2 grader er det varmeste nogensinde målt i Danmark i marts, hvilket er den anden rekord for måneden i 1990.
- Både januar, februar og marts 1990 noteres i øvrigt for de højeste maximumtemperaturer nogensinde målt. Januar lød på 12,0, februar på 15,8 og marts som nævnt på 22,2 grader. Det er dog ikke den varmeste vinter vi har haft. Det er vinteren 1989.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i Dag ja:3月 ko:3월 ms:Mac simple:March th:มีนาคม

April

April måned er opkaldt efter aperie, latin for "åbne". Ældre dansk navn Fåremåned.

Normaltal for april

- Gennemsnitstemperatur 5,7 grader
- Nedbør 41 mm
- Soltimer 162

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen ja:4月 ko:4월 ms:April simple:April th:เมษายน

Juni

Juni er årets sjette måned. Den er opkaldt efter Jupiters hustru, Juno. Hun var ægteskabslykkens gudinde. Hun blev også kaldt Himlens og Jordens dronning. Ældre dansk navn: Skærsommer.

Normaltal for juni

- Gennemsnitstemperatur 14,3 grader
- Nedbør 55 mm
- Soltimer 209

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen ja:6月 ko:6월 ms:Jun simple:June th:มิถุนายน

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser. Ældre dansk navn Høstmåned. Det er netop kejser Augustus som er skyld i, at august har 31 dage. Han tog nemlig en dag fra februar og placerede den i august måned. Dette gjorde han fordi han ikke ville have at august skulle være kortere end juli, altså måneden opkaldt efter kejser Julius Cæsar.

Normaltal for august

- Gennemsnitstemperatur 15,7 grader
- Nedbør 67 mm
- Soltimer 186

Se også

- August (navn)
- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december als:August ja:8月 ko:8월 ms:Ogos simple:August th:สิงหาคม

September

September er den niende måned. Det ældre danske navn for måneden var fiskemåned. Måneden har navn efter det latinske ord septem (der betyder syv), da september var den syvende måned i den romerske kalender.

Normaltal for september

- Gennemsnitstemperatur 12,7 grader
- Nedbør 73 mm
- Soltimer 126

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december ja:9月 ko:9월 simple:September

Oktober

Oktober måned er opkaldt efter octo, latin for otte. Ældre dansk navn: Sædemåned.

Normaltal for oktober

- Gennemsnitstemperatur 9,1 grad
- Nedbør 76 mm
- Soltimer 67

Vejrrekorder for oktober måned

- 1905 - Den koldeste oktober nogensinde målt, med en gennemsnitstemperatur på blot 5,2 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne i måneden var på henholdsvis 14,6 og -8,9 grader.
- 1907 - Den varmeste oktober nogensinde målt, med en gennemsnitstemperatur på 11,3 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på 21,0 og -1,1 grader.
- 1922 - En usædvanlig kold, tør og solrig oktober med to vejrrekorder. Mindsterekord i nedbør (blot 12 mm) og flest soltimer - 162 timer.
- 1967 - Den vådeste oktober med 177 mm nedbør.
- 1976 - Den solfattigste oktober med blot 29 soltimer på hele måneden.

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december

Kilder/henvisninger

- Lexopen
- Dagen i dag ja:10月 ko:10월 ms:Oktober simple:October th:ตุลาคม

December

December måned er opkaldt efter decem, latin for "10". Ældre dansk navn Kristmåned.

Normaltal for december

- Gennemsnitstemperatur 1,6 grader
- Nedbør 66 mm
- Soltimer 43

Se også

- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december als:Dezember ja:12月 ko:12월 ms:Disember simple:December th:ธันวาคม

Kalender

En kalender er et system, der kan holde styr på dagene i et år. Ofte er året udover dage også inddelt i større perioder f.eks. uger, måneder og årstider. Der har igennem tiderne være mange forskellige kalendere, som har afspejlet samfundets tekniske formåen samt religiøse opfattelser. I dag er den mest udbredte kalender den gregorianske, som vi har benyttet i Danmark siden marts 1700. Før da benyttede Danmark den julianske kalender. Se også: Almanakker

Kalendersystemer

- Aztekkalenderen
- Babylonske kalender
- Bahá'í kalender (også kaldet Badí kalenderen) -> Solkalender
- Byzantiske kalender
- Franske revolutionskalender
- Oldgræsk kalender
- Gregorianske kalender -> Solkalender
- Hinduiske kalender
- Julianske kalender -> Solkalender
- Jødiske kalender -> Lunisolar
- Kinesiske kalender -> Lunisolar
- Mayaernes kalender -> Solkalender
- Muslimske kalender (Hedjrikalenderen) -> Månekalender
- Persiske kalender
- Romerske kalender
- Sovjetiske revolutionskalender
- Vikingernes kalender
- Zoroastrisk kalender
- Solkalender
- Månekalender Kategori:DK5 52.2 ja:暦

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία = άστρον + νόμος, bogstaveligt, "stjernernes lov") er videnskaben som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor Jorden og dens atmosfære. Astronomien regnes for en af de ældste videnskaber, idét man må formode at de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, der kan ses med det blotte øje; stjerner, Solen, Månen samt visse planeter og til tider kometer og stjerneskud. Astronomien underinddeles i en række discipliner, der behandler forskellige astronomi-relaterede emner, fænomener og objekter, f.eks.:
- Astrometri, eller "stjernemåling"; studiet af objekters position og bevægelser på himlen. Hertil hører det system af himmelkoordinater, man bruger til at stedfæste positioner på himlen.
- Astrofysik; studiet af de fysiske love og processer, der styrer Universet og de objekter, der findes i det.
- Kosmologi er studiet af hele Universet som sådant; den teoretiske astrofysik der beskriver, hvordan Universet opstod, og hvordan det eventuelt en gang vil "ende".
- Den "praktiske", såkaldt observerende astronomi inddeles efter de strålingsformer fra universet som vi kan observere. Man taler således bl.a. om:
- Optisk astronomi handler om de objekter der kan registreres som lys, dvs. indenfor den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Enten med det blotte øje eller under brug af kikkerter (teleskoper).
- Infrarød astronomi minder om optisk astronomi, fordi infrarødt lys ligger lige udenfor det område, der kan ses af det menneskelige øje — dog er instrumenter til infrarød astronomi tilpasset den længere bølgelængde. Da Jordens atmosfære også leverer infrarød stråling, er det til tider nødvendigt at bruge instrumenter ombord i rumfartøjer udenfor atmosfæren.
- Højenergi-astronomi er studiet af elementarpartikler og elektromagnetisk stråling med høj energi, f.eks. ultraviolet stråling, røntgenstråling og kosmisk stråling. Da atmosfæren absorberer visse af disse typer stråling, kan det blive nødvendigt at foretage denne form for observationer med instrumenter i rumfartøjer.
- Radioastronomi er den del af astronomien, der undersøger de radiobølger, der kommer til os fra de naturlige processer og fænomener, der foregår ude i rummet. Radiobølger kan trænge igennem bl.a. de støvskyer i Universet, som spærrer for det synlige lys, og dermed fortælle om ting, som den optiske astronomi ikke kan afsløre.

Se også

- solplet, tidevand, astronomisk enhed, astrofysik, lysår, parsec, tid, astrologi, Astronomisk Selskab.

Eksterne henvisninger

- [http://as.dsri.dk/ Astronomisk Selskab Danmark]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/ Astro Info - din store astronomi ressource!]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.aigis.dk/astronomy/astro_index.html Aigis: Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/index.asp DR: Velkommen til Universet på Web TV!]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Fysik Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52 ja:天文学 ko:천문학 ms:Astronomi simple:Astronomy th:ดาราศาสตร์

Solhverv

Solhverv kommer fra oldnordisk hverfa = vende. De to tidspunkter på året, hvor solen har størst deklination, nordlig 21. juni eller 22. juni, sydlig 21. december eller 22. december. På den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte. Sommersolhverv er det tidspunkt på året, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes, at solen står lodret over den nordlige vendekreds ("Krebsens Vendekreds") ved middagstid netop den dag.

Se også

- antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, Skt. Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.2

Gregorianske kalender

Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender, der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det "tropiske år" er ikke på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den overskydende del siden oldtiden har været erkendt til at være et kvart døgn, indførte Julius Cæsar efter forslag af grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifølge den julianske kalender skulle år delelige med tallet fire være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske år har derfor længden 365,25 dage. Årslængden på 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500 tallet var kommet en afvigelse på ca. 10 døgn. Dette problem blev løst i 1582, da pave Gregor XIII indførte den gregorianske kalender. Samtidig med indførelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage. Det er bemærkelsesværdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne. Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudår hvert fjerde år, men til gengæld er år delelige med 100 ikke skudår. Dog er disse hele hundredeår alligevel skudår, hvis de er delelige med 400. Denne sidste sjældne regel kom i anvendelse i år 2000, som var skudår. Denne beregningsmetode giver en årslængde på i snit 365,2425 dage, meget tæt på det ønskede. Denne kalender giver kun en fejl på ca. 3 dage på 10.000 år. Så hvis man er perfektionist, burde år delelige med 3600 ikke være skudår. Den gregorianske kalender blev desværre indført af paven lige efter Luther og reformationen, så mange protestantiske fyrstedømmer og lande indførte først den nye kalender meget senere. Man skulle jo nødigt give indrømmelser til fjenden. I Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar, (altså et spring i datoen på 11 dage). Mange mennesker var vrede over, at man "stjal" 11 dage af deres liv. Den russisk-ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, og det er derfor man i Rusland fejrer jul omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer Hellig tre konger. Skal man til at beregne ugedag eller antal dage mellem to datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, såfremt man tager hensyn til, hvilket land det drejer sig om, og datoen for den gregorianske kalenders indførelse, samt hvilken dato, man foretog justeringen.

Datostandard

I Danmark har vi to valgmuligheder for at skrive en dato. Den traditionelle danske er dd-mm-åååå, hvilket vil sige at rækkefølgen er dag, måned og år. Et eksempel på dette kunne være 29-12-2005. Udover dette kan den internationale standard ISO-8601 også benyttes. Heraf fremgår det at datoer skrives som åååå-mm-dd, hvor et eksempel kunne være 2005-12-29. Hvis du skriver månedens navn ud, skal det skrives i rækkefølgen dag, måned og år. Med det samme eksempel vil det blive d. 29. december 2005.

Ugenumre

Det er torsdagen, der bestemmer, hvilket år en uge (se dette) tilhører. Derfor er ugen fra den 27. december 2004 til den 2. januar 2005 uge 2004-53: Torsdagen er i 2004.

Se også

- gregorianske kalender (algoritme) for en uddybende gennemgang af en algoritme til beregning af ugedage og datoer. Kategori:DK5 52.2 als:Gregorianischer Kalender ja:グレゴリオ暦 ko:그레고리력 ms:Kalendar Gregory simple:Gregorian calendar th:ปฏิทินเกรกอเรียน

Wikipedia:Picture of the day/November 8, 2005

podatki Pozycjonowanie programy zujer transport bia�ystok

:: RELATED NEWS ::

Mastin del Pirineo
Der Mastín del Pirineo ist einen von der FCI (Nr.92, Gr.2, Sek.2) anerkannte spanische Hunderasse

Kurzbeschreibung

Sehr massiger, bis 77 cm großer Hund aus den Pyrenäen. Dieser Hundetyp kommt sowohl auf der spanischen, wie auch der französischen Seite vor. Da sich beide Länder in Bezug auf den Rassestandard nicht einigen konnten, heißt er auf der französischen Seite Chien de Montagne des Pyrénées(Pyrenäenberghund). Rasseunterschiede sind vorha

The Datsuns
The Datsuns sind eine neuseeländischen Rockband (Hardrock, Punkrock). Sie wurden 1995 in Neuseeland gegründet und sind bis heute aktiv.

Geschichte

The Datsuns wurden 1995 unter dem Namen "Trinket", was so viel wie "wertloses Zeug" bedeutet, gegründet, als sich Dolf (Bass/Gesang), Phil (Gitarre) und Matt (

Die Glocke
Die Glocke heißt
- eine in Oelde erscheinende regionale Tageszeitung, siehe Die Glocke (Tageszeitung)
- eine bekannte Ballade von Friedrich Schiller, siehe Das Lied von der Glocke
- eine vom deutsch-russischen Sozialdemokraten Parvus während des Ersten Weltkrieges in München herausgegeben Zeitschrift, die das Publikationsorgan der Lensch-Cuno

Prosselsheim
Prosselsheim ist eine Gemeinde mit 1.189 Einwohnern im Bezirk Unterfranken (Bayern) im Landkreis Würzburg. Sie ist Teil der Verwaltungsgemeinschaft Estenfeld. Weitere Ortsteile sind Püssensheim und Seligenstadt.

Geografie

Prosselsheim liegt in der Region Würzburg rund 29 km nordöstlich von Würzburg. Es existieren folgende

Oberpleichfeld
Oberpleichfeld ist eine Gemeinde mit 1.046 Einwohnern im Bezirk Unterfranken (Bayern) im Landkreis Würzburg. Sie ist Teil der Verwaltungsgemeinschaft Bergtheim.

Geografie

Oberpleichfeld liegt in der Region Würzburg. Es existiert nur die Gemarkung Oberpleichfeld.

Geschichte

Als Teil des Hochs

Neubrunn (Unterfranken)
Neubrunn ist eine Marktgemeinde mit 2.381 Einwohnern im Bezirk Unterfranken (Bayern) im Landkreis Würzburg.

Geografie

Neubrunn liegt in der Region Würzburg. Es existieren folgende Gemarkungen: Böttigheim, Neubrunn.

Geschichte

Der Name der Gemeinde rührt von neun Brunnen her, die im Dorfgebiet ehemals stande

Fassadenbegrünung
Begrünte Fassaden sind optisch ansprechend, sparen Energie und Geld. Eine schützende Pflanzendecke wirkt im Sommer kühlend und im Winter dämmend, somit sinkt der Energiebedarf des Hauses. Das Gerücht, dass die Haftscheiben von Kletterpflanzen die Fassade zerstören würden, ist falsch. Wenn die Fassade zum Zeitpunkt der Pflanzung in einem technisch gutem Zustand ist, der Putz keine Risse oder Spalten aufweist, wirken die Pflanzen wie eine schützende zweite Haut. Die Lebensdauer der Fassade w

Hüttig
Richard Hüttig (
- 10. September 1827 in Lepoldishain, Schlesien; † in Dresden)

Die Person

Hüttig erlernte den Beruf eines Tischlers und arbeitete ab 1856 in Berlin als in einer Präzisionstischlerei für Kameras, wo er auch die Meisterprüfung ablegte. Hüttig wurde Chef des zeitweilig größten Kamerawerkes. Nach der Fusion seines Unternehmens, der

Welcome Air
Welcome Air (voller Name Welcome Air Luftfahrt GmbH & Co KG, IATA-Code 2W, ICAO-Code WLC, Callsign Welcomeair) ist eine österreichische Fluglinie mit Sitz und Heimatflughafen in Innsbruck. Von Innsbruck aus werden die Destin

Leinach
Leinach ist eine Gemeinde mit 3.243 Einwohnern im Bezirk Unterfranken (Bayern) im Landkreis Würzburg.

Geografie

Leinach liegt in der Region Würzburg im Leinachtal. Es existieren folgende Gemarkungen: Oberleinach, Unterleinach.

Geschichte

Als Teil des Hochstiftes Würzburg wurde Leinach (Ober- und Unterleinach) 1803 zugunsten Bayerns säkularisiert, dann im Fried