:: wikimiki.org ::
| 1. Verdenskrig |
1. verdenskrig
1. verdenskrig brød ud den 1. august 1914. Krigen blev udløst af mordet den 28. juni 1914 på den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet i Sarajevo af en serbisk nationalist. Første verdenskrig er en af de blodigste krige, der nogensinde er udkæmpet i Europa. Den varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og medførte store ændringer af Europa-kortet; Østrig-Ungarn forsvandt og blev erstattet af en mængde mindre central-europæiske stater. Det store osmanniske rige forsvandt også, mens det slagne Tyskland blev omdannet fra monarki til republik. Oktoberrevolutionen i Rusland skabte den første kommunistiske stat i verden, Sovjetunionen.
Magtbalance og alliancesystemer
I perioden efter den fransk-preussiske krig i 1871 og frem til 1914 var det første gang i flere hundrede år, at de europæiske stormagter ikke var i krig med hinanden. Bl.a. den tyske kansler Otto von Bismarck arbejdede aktivt for at bevare freden.
Den fransk-preussiske krig i 1871 skabte et nyt Europa. Tyskland var blevet den største magt på kontinentet, og der var opstået en dyb splittelse mellem Tyskland og Frankrig. Særlig vigtigt var området Alsace-Lorraine, som blev erobret af tyskerne ( Versailles-traktaten efter første verdenskrig gav områderne tilbage til Frankrig). For første gang i Europas historie blev der i fredstid dannet alliancer, som havde det formål at stabilisere magtbalancen i Europa. Tanken var, at dannelsen af så store magtblokke i Europa ville gøre en krig alt for ødelæggende for begge parter.
Versailles-traktaten
Tyskland og Østrig-Ungarn indgik en forsvarsalliance i 1878. I 1882 kom Italien ind i alliancen, som blev kendt under navnet «Tripelalliancen». Den blev fornyet i 1912. Frankrig indgik på trods af store politiske divergenser en alliance med Rusland i 1893. Begge lande mente, at denne alliance ville hindre en storkrig i Europa, fordi Tyskland ikke ville være i stand til at udkæmpe en krig på to fronter. Storbritannien kom med i den fransk-russiske alliance på grundlag af ret uformelle aftaler med Frankrig i 1904 og Rusland i 1907. Denne alliance blev kaldt «Tripelententen».
Kolonikapløbet styrkede alliancesystemerne yderligere. Storbritanniens entente med Frankrig kom i stand i forbindelse med løsningen af de fransk-britiske tvister om områder i Afrika. Tyskland anså ententen for svag og uholdbar og satte den på prøve ved at erklære den franske koloni Marokko for uafhængig i 1905. Men Marokkokrisen endte i et diplomatisk nederlag for Tyskland, mens ententen kom styrket ud. Også andre tyske fremstød endte med at styrke ententen. I 1911 blussede der en ny en ny Marokkokrise op,, mens italienske ambitioner udløste Balkankrisen, som skulle vare frem til 1914. Alle stormagter havde interesser på Balkan, og næsten alt pegede mod en større europæisk konflikt.
Flådekapløbet
Flådekapløbet begyndte i slutningen af halvfemserne, da Tyskland ønskede en mægtig flåde for at beskytte sine kolonier og for at understrege egen storhed. Denne oprustning truede det britiske imperium. For at beskytte imperiet var Storbritannien afhængig af at kunne kontrollere verdenshavene gennem et flådeherredømme. Tysklands flådeoprustning var i direkte konflikt med Storbritanniens officielle politik, der gik ud på at have en dobbelt så stor flåde, som nr. 2 og 3 i verden havde tilsammen. I 1903 begyndte det at gå op for Storbritannien, at Tysklands flådeoprustning kunne true britiske interesser i hele verden, og som en følge af dette besluttede Storbritannien at opbygge en stor flåde i Nordsøen med base i Skotland. Denne flådemagt blev yderligere styrket gennem britiske aftaler med Frankrig, Japan og USA, der medførte, at Storbritannien kunne trække store dele af sin flåde tilbage til Nordsøen. Den tyske flådeoprustning havde sit udgangspunkt i den såkaldte "risikoteori". Denne gik ud på, at Tysklands flåde kunne nøjes med at udfordre den britiske nordsøflåde, men det var ikke taget med i teorien, at briterne kunne trække dele af deres flådestyrker fra Stillehavet, Karibien og Middelhavet hjem. Resultatet var, at den tyske flådes manøvrerum efter Søslaget ved Jylland blev begrænset til Østersøen.
Opfattelsen i Europa i begyndelsen af 1914 var, at en europæisk storkrig nærmest var uundgåelig. Dette var et resultat af spændingerne i magtbalancen og den enorme militære oprustning i Europa, som var begyndt med flådekapløbet. Tyskland var den største landmilitære magt i Europa, og hvis den store krig var uundgåelig, var der mange tyske officerer, som mente, at den burde komme snart. Der var ikke råd til at vente på resultaterne af den store oprustning, der foregik i Frankrig og Rusland.
Julikrisen
officer
Julikrisen begyndte med skuddene i Sarajevo 28. juni 1914. Dette havde været østrigsk område frem til 1908. Mange i Østrig-Ungarn så det som vigtigt for imperiets egen sikkerhed at holde Balkan roligt. Nogle tysknationale medlemmer af regeringen håbede også at kunne fremprovokere en krig med Serbien for at ændre imperiets etniske sammensætning. De opstillede derfor en række punkter, der skulle vise, hvordan situationen i Serbien kunne løses, og 14. juli stillede Østrig-Ungarn Serbien et ultimatum på ti punkter, som skulle accepteres i løbet af 48 timer. Hvis ikke Serbien sørgede for at slå ned på anti-østrigske og nationalistiske strømninger, ville østrig-ungarerne gå militært ind i Serbien.
Kansleren i Tyskland slog fast, at Tyskland ville støtte Østrig-Ungarn militært, hvis Rusland blandede sig. Østrig-Ungarn forventede derfor, at Rusland ikke ville blande sig til trods for dets store interesser på Balkan. Serbien sendte 24. juli en appel til tsaren, Nikolaj II og bad om hjælp, fordi kravene var nedværdigende, og tidsfristen var for kort. Tsaren svarede, at ultimatumet var for ydmygende, og at Østrig-Ungarn var ved at fremprovokere en krig. 25. juli begyndte Rusland mobiliseringen, selv om den officielle mobiliseringsordre ikke blev givet før 30. juli. Det blev klart, at en krig var uundgåelig.
Storbritannien ønskede at løse situationen diplomatisk og holde Frankrig udenfor krigen. Storbritannien inviterede 26. juli Tyskland og Frankrig til at diskutere situationen. Tyskland afslog og pressede Østrig-Ungarn til hurtigt at påbegynde angrebet på Serbien. Men Østrig-Ungarn mente ikke at have tilstrækkelige styrker hertil. Samtidig kom de første svage hentydninger fra Storbritannien om, at man ville støtte Frankrig, hvis det blev angrebet.
25. juli afbrød Østrig-Ungarn samtalerne med Serbien, og 28. juli kom krigserklæringen i form af et telegram. Frankrig var i alliance med Rusland, og en krig mod Rusland ville derfor blive en tofrontskrig for Tyskland. Da Tyskland 1. august kom med sin krigserklæring mod Rusland, betød dette i praksis også en krigserklæring mod Frankrig.
Danmark, Sverige og Norge erklærede sig alle neutrale i krigen.
Anledningen
Det var den 19-årige serbiske student Gavrilo Princip der myrdede tronfølgeren og dennes hustru, Sophie. Baggrunden for mordet var, at Østrig-Ungarn havde annekteret det selvstændige kongerige Bosnien i 1908.
Franz Ferdinand, der var lidt af en provokatør, valgte at gøre sit indtog i Sarajevo på den serbiske nationaldag, hvilket var en stor provokation for serberne. Derfor blev der hurtigt lagt planer om at myrde Franz Ferdinand. Det mislykkedes dog i første omgang, da en bombe ikke helt ramte målet og i stedet sprængte et hjul på Franz Ferdinands køretøj. Det afskrækkede dog ikke ærkehertugen. Ved et tilfælde kørte chaufføren senere på dagen forkert ind i en gade, hvor Princip befandt sig. Han udnyttede hurtigt situationen og skød både Franz Ferdinand og dennes hustru.
Princip døde i 1918 af tuberkulose, mens han afsonede dommen på 20 års fængsel.
Skyttegravskrigene
tuberkulose
1. verdenskrig er blevet berygtet for sine blodige skyttegravskrige. Krigen var en stillestående krig. Med dette menes, at den ikke havde de bevægelige fronter, som var karakteristiske for 2. verdenskrig og de fleste andre krige.
Vestfronten (fronten mellem Tyskland og Frankrig) var ekstremt statisk. Den eneste periode, hvor der var større ændringer i fronten, var i den indledende fase, da Tyskland angreb gennem Belgien i henhold til (den såkaldte Schlieffen-plan). Den tyske fremrykning sommeren 1914 var succesfuld, og en overgang i august var Paris truet. Det lykkedes imidlertid franskmændene at stoppe fremrykningen i begyndelsen af september 1914 i det såkaldte Marne-slag, og fra da af blev fronten statisk og kendetegnet af skyttegravskrig. Generalerne drømte om det store gennembrud – et gennembrud som aldrig kom.
Årsagen til den fastlåste krig med skyttegravene var, at de militære planlæggere ikke havde tænkt den nye teknologi ind i de taktiske og strategiske overvejelser. Offensiverne var dømt til at strande, fordi den til enhver tid forsvarende part havde alle fordelene.
En offensiv under første verdenskrig blev gennemført ved, at angriberen indledte med et enormt artilleribombardement af fjendens linjer. Dette bombardement havde som regel ikke tilstrækkelig effekt, fordi den forsvarende part havde en delvis beskyttelse i sin befæstede stilling. Efter timer med artilleriild stoppede beskydningen, og infanteriet eller måske kavalleriet gik til angreb. Artilleriilden havde ikke været i stand til at slå fjenden ud, men den havde gjort terrænet mellem frontlinjerne, det såkaldte ingenmandsland, tilnærmelsesvist ufremkommeligt, og fremrykningen blev sinket. Den forsvarende part havde imidlertid haft godt tid til at komme ud af hullerne og få bemandet maskingeværerne. Dette nye våben gjorde det lettere at tilbagevise et angreb, som ikke var støttet af kampvogne. (Disse blev ikke taget i brug før mod slutningen af krigen).
kampvogn
Den forsvarende part havde også en anden fordel. Hvis det lykkedes angriberne at få slået et lille hul i frontlinjen, havde de kun mulighed for at komme frem til fods, og det gik langsomt på grund af det oprodede terræn. Endnu værre var det naturligvis for artilleriet og det tunge materiel, som skulle følge efter. Den forsvarende part havde også et fungerende vej- og jernbanenet helt op til fronten, således at man hurtigt kunne sætte friske tropper ind og rulle offensiven tilbage, før hullet blev for stort.
Denne mangel på anvendelig offensiv taktik medførte, at første verdenskrig blev en udmattelseskrig, det vil sige at hver side prøvede at vinde ved at få modstanderen til at udtømme sine ressourcer; fødevarer, industri, personel. Denne udmattelsesstrategi gav de allierede en fordel, fordi de kunne få råvare- og madforsyninger fra det britiske imperium og USA, og den britiske marine kunne blokere for centralmagternes import fra verden uden for Europa. Desuden førte udmattelsesstrategien til en frygtelig tilværelse for soldaterne i skyttegravene; de blev beordret til meningsløse angreb som indebar tab i hundredetusindvis i de enkelte slag.
Et af de blodigste slag i verdenshistorien må være slaget ved Somme, der varede mere end 4 måneder. Mere end 300.000 soldater mistede livet i den forbindelse. Der var mere end 60.000 døde, sårede, tilfangetagne og forsvundne engelske soldater på den første dag, heraf lidt over 20.000 faldne.
- Slaget ved Tannenberg, stor tysk sejr på østfronten.
- Slaget ved Verdun er også kendt som et af de blodigste slag nogensinde.
- Søslaget ved Jylland var det vigtigste søslag i krigen.
- Slaget ved Caporetto
- Gallipoli-kampagnen
Hvad gjorde kvinderne i 1. verdenskrig?
I 1. verdenskrig overtog kvinderne i mange tilfælde mændenes arbejde, f.eks. på de fabrikker som lavede våben. De fleste kvinder dengang var hjemmegående, så de var faktisk en stor reserve-arbejdsstyrke, som kunne overtage de almindelige job, når mændene drog i kamp. Da krigen var overstået, vendte mange kvinder dog tilbage til at være hjemmegående. Men ikke alle, da mange mænd var døde i krigen.
Freden
fabrik
Krigshandlingerne afsluttedes den 11. november 1918, principielt kl. 11.00. (11.11.11).
Fredsforhandlingerne fra 1918 til 1920 blev en ren katastrofe for Centralmagterne. Tyskland blev økonomisk udsultet, og det var måske lige præcis det, der førte til 2. verdenskrig.
I 1918 fremlagde USA's præsident Woodrow Wilson en 14-punkters fredsplan for Europa. Bl.a. at nationale mindretal skulle have selvbestemmelsesret mht. hvilken stat de ville tilhøre.
Den sidste tyske regering i Tyskland før revolutionen forsøgte at tilfredsstille Danmark ved at tilbyde en afståelse af Haderslev Amt. Den danske regering afslog med den begrundelse, at man ville afvente en fredsaftale. Versailles-freden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes folkeafstemninger i Slesvig, én i Nordslesvig og én i Mellemslesvig. Afstemningen i Nordslesvig skete den 10. februar 1920. 75 procent danske stemmer mod 25 procent tyske. Man stemte en bloc, således at flertallet skulle bestemme det statlige tilhørsforhold for et udelt Nordslesvig. I Mellemslesvig, herunder i Flensborg, afholdtes afstemningen den 14. marts. 25 procent danske stemmer og 75 procent tyske. Den 15. juni 1920 var genforeningsdagen, hvor Christian den 10. red over den gamle grænse nord for Christiansfeld. (Se: Genforeningen 1920)
Traktaten førte til dannelsen af Folkeforbundet, en vigtig målsætning for den amerikanske præsident Woodrow Wilson. Formålet med organisationen var at intervenere i konflikter mellem nationer, før de gik i krig.
Andre dele af traktaten inkluderede tab af tyske kolonier og tab af tysk territorium. Listen over tidligere tyske provinser som blev afstået:
- Alsace-Lorraine (Elsass-Lothringen) til Frankrig,
- det meste af Posen-provinsen og Vestpreussen, dele af Schlesien til Polen,
- byen Danzig med Weichsels delta ved Østersøen blev udråbt som Fristaden Danzig under Folkeforbundets og Polens autoritet.
Artikel 156 i traktaten overførte det tyske herredømme over Shandong i Kina til Japan i stedet for til Kina. Det kinesiske raseri over denne artikel førte til demonstrationer og stiftelsen af den kulturelle bevægelse kendt som 4. maj-bevægelsen.
Krigen mellem verdens stormagter 1914-1918 står som århundredets største katastrofe. Blodbadet på slagmarken - 10 millioner døde og lige så mange lemlæstede - oversteg enhver prognose. Også blandt de fredsforkæmpere som siden århundredeskiftet havde advaret mod krigen. Det økonomiske kaos som fulgte, var helt forskelligt fra det man kendte til i tidligere krigs- og efterkrigstider. Det militære forløb af krigen med stivnede fronter uden bevægelse i årevis afveg ligeledes fra tidligere krige. Og de politiske konsekvenser - tre kejserrigers fald, fuldstændig ommøblering af europakortet og en revolutionær stormflod blandt kontinentets arbejdermasser - var overhovedet ikke tænkt mulig - hverken af socialister eller nationalister.
Det var sådan set forudsigeligt, at en krig ville bryde ud i sommeren 1914, og at den fik karakter af stormagtskonflikt pga. det alliancemønster der siden århundredeskiftet var cementeret mellem magterne. Baggrunden var umiddelbart den indre uro blandt Østrig-Ungarns undertrykte nationaliteter. Da habsburgertronfølgeren efter tidens stil blev skudt af en serbisk attentatmand i Sarajevo den 30. juni 1914, regnede Østrig-Ungarn med og fik støtte fra sin alliancepartner Tyskland. Dette berømte mord på det Østrig-ungarske tronfølgerpar i Sarajevo i sommeren 1914 udnyttes til at formulere et fast krav til Serbien og dermed hele den ene blok. Kort tid efter er krigen en realitet, og med flere store slag i både Øst og Vest kæmpes der om hver en meter af Europa. Efter en blodig skyttegravskrig trænges Centralmagterne langsomt tilbage og med USA's indtrædelse i krigen på De Allieredes side tipper magten.
Over fire års blodig krig afsluttes med fred ved den såkaldte Versailles-konference, hvor der efter fredsafslutningen opstår helt nye stater i Europa, og de besejrede blev ydmyget. Grunden til næste Verdenskrig var dermed lagt.
Tabstal for 1. verdenskrig
Allierede soldater dræbt: ca. 5.170.000
- Belgien: 13.700
- Britiske Imperium: 908.000
- Australien: 60.000
- Canada: 60.000
- Indien: 25.000
- Newfoundland: 1.254
- New Zealand: 16.000
- Sydafrika: 7.000
- Det Forenede Kongerige: 715.000
- Frankrig: 1.375.000
- Franske kolonier: 100.000
- Grækenland: 5.000
- Italien: 530.000
- Japan: 300
- Montenegro: 3.000
- Portugal: 7,200
- Rumænien: 436.000
- Rusland: 1.700.000
- Serbien: 40.000
- USA: 116.516
- Østrig-Ungarn: 1.200.000
- Bulgarien: 87.500
- Tyskland: 1.800.000
- Osmanniske Rige: 325.000
Civile dræbt: ca. 6.500.000
- Armenien: 1.150.000
- Østrig-Ungarn: 300.000
- Belgien: 30.000
- Bulgarien: 275.000
- Frankrig: 40.000
- Tyskland: 760.000
- Grækenland: 132.000
- Norge: 1.900
- Rumænien: 275.000
- Rusland: 2.000.000
- Serbien: 950.000
- Storbritannien: 31.000
- Osmanniske Rige: 1.000.000
Kategori:Krige
Kategori:Europas historie
-
ja:第一次世界大戦
ko:제1차 세계 대전
ms:Perang Dunia I
simple:World War I
th:สงครามโลกครั้งที่หนึ่ง
1914
Begivenheder
- Den Gamle By i Århus grundlægges
- I Florida, USA, indledes verdens første planmæssige ruteflytrafik.
- 5. januar - Ford Motor Company annoncerer en 8 timers arbejdsdag, og en minimums løn på $5 for en dags arbejde.
- 20. juni Det tyske krigsskib Bismarck søsættes.
- 28. juni bliver den østrigske tronfølger Franz Ferdinand skudt i Sarajevo.
- 23. juli - Østrig afsender ultimatum til den serbiske regering angående opklaringen af Sarajevomordet.
- 28. juli erklærer Østrig-Ungarn Serbien krig, og starter dermed 1. verdenskrig
- 1. august erklærer Tyskland krig mod Rusland
- 3. august Tyskland erklærer Frankrig krig.
- 22. august-29. august - Slaget ved Tannenberg, tysk sejr over russerne.
- 4. august Tyskland erklærer Belgien krig, og England erklærer krig mod Tyskland.
- 30. august Den tyske hær erobrer Amiens
- 5. september-10. september - Marne-slaget, ender med tysk tilbagetog.
- 18. september - Lov om irsk hjemmestyre ("Home Rule Bill") træder i kraft.
- 18. december - Tre nordiske konger, Christian 10. af Danmark, Gustav 5. af Sverige og Haakon 7. af Norge, holder møde i Malmø.
Født
- 4. januar - Jane Wyman, skuespillerinde.
- 3. marts - Asger Jorn, billedkunstner.
- 15. september - Jens Otto Krag, dansk statsminister. Død 1978.
- 6. oktober - Thor Heyerdahl, norsk etnolog og leder af Kon-Tiki (1947) og Ra (1969-70) ekspeditionerne, som skulle sandsynliggøre, at Polynesien er blevet beboet fra Sydamerika; Heyerdahl døde 18. april 2002.
- 26. oktober - Betty Helsengreen, dansk skuespiller. Død 1956.
- 25. november - Joe DiMaggio, legendarisk amerikansk baseballspiller. Han dør i 1999
- 14. december - Rosalyn Tureck, amerikansk pianist.
- 20. december - Asta Hansen, dansk skuespiller. Død 1962.
Dødsfald
- 11. januar - Carl Jacobsen - brygger og kunstmæcén (71 år)
- 12. januar - Skuespillerinden Louise Phister (født 1816)
- 28. juni - Ærkehertug Franz Ferdinand og hustru Sophie (myrdet - se Begivenheder)
- Fysik - Max von Laue
- Kemi - Theodore William Richards
- Medicin - Robert Bárány
- Litteratur - Ingen prisuddeling.
- Fred - Ingen prisuddeling.
Sport
-
Musik
-
Film
-
Bøger
-
14
ja:1914年
ko:1914년
simple:1914
th:พ.ศ. 2457
Sarajevo
Sarajevo er Bosnien-Hercegovinas hovedstad og største by. Ved en folketælling i 1991 var der 361.735 indbyggere, men i 2003 var indbyggertallet faldet til 297.672. I hele "Storsarajevo" er der omkring 450.000 indbyggere.
Der er fundet arkæologiske vidnesbyrd om en uafbrudt eksistens af kulturer i området i og omkring det nuværende Sarajevo siden yngre stenalder. Den tidligste gruppe mennesker tilhørte kulturen Mousterien, en kultur der var udviklet af neandertalmenneskene.
Sarajevo er en multikulturel by, hvor der kan opleves moskeer, katolske og græsk-ortodokse kirker, synagoger osv. Sarajevos moderne bydele ligner mange andre europæiske byer, mens Stari Grad ("Den Gamle By") er præget af den osmanniske periode (1450-1878).
I 1984 var Sarajevo værtsby for Vinter-OL.
I Slobodan Milosevic' planer om Storserbien, blev byen i begyndelsen af 1990'erne centrum i den voldsomme aggression fra Serbien og Montenegro, godt hjulpet af mange bosniske serbere. Da byen var sæde for den bosniske regering, blev den mål for især de serbiske snigskytter og artilleri. På den måde byen blev befolkningen udsat for store lidelser og byen led omfattende ødelæggelse.
Ekstern henvisning
- [http://navigator.ba/maps/sarajevo/dispmap.php Interaktivt kort over Sarajevo]
Kategori:Stenalder
Kategori:Hovedstæder
Kategori:Bosniske-Hercegovinske byer
ja:サラエボ
ko:사라예보
11. november11. november er dag 315 i året i den gregorianske kalender (dag 316 i skudår). Der er 50 dage tilbage af året.
Mortensdag - eller Martins dag. Dagen har fået navn efter biskop Martin af Tours, som blev født i Ungarn i ca. 316 og død 8. november 397.
I gammel nordisk tradition tog man varsler for vejret: "Hvis 3 sandkorn fryser sammen om natten (mellem 10. og 11. november), så fryser alle nætterne sammen (streng vinter)".
Kategori:Dage i november
ja:11月11日
ko:11월 11일
simple:November 11
th:11 พฤศจิกายน
1918
Begivenheder
- Borgerkrig bryder ud i Irland.
- "Den spanske syge", en influenza med en særligt ondartet virus, bliver årsag til 22 millioner dødsfald verden over.
- På grund af fødevaremangel i Danmark rationeres flæskekød.
- Rusland overgår til den gregorianske kalender.
- 4. januar - Finland bliver uafhængig af Rusland.
- 8. januar - USA's præsident Woodrow Wilson fremlagde sin fredsplan for 1. verdenskrig.
- 3. marts - Brest Litovsk-freden mellem Rusland og Tyskland, Rusland udtræder af krigen.
- 21. marts - Tyskland begynder sin sidste storoffensiv på vestfronten.
- 18. juli - De Allierede starter deres modoffensiv.
- 15. september - De Allierede starter offensiv mod Bulgarien.
- 29. september - Bulgarien kapitulerer til de Allierede.
- 3. oktober - Tyskland får første parlamentariske regering, indleder forhandlinger med de Allierede.
- 16. oktober - Kejser Karl erklærer Østrig-Ungarn omdannet til en forbundsstat.
- 23. oktober - De danske sønderjyders rigsdagsmand H.P. Hanssen kræver i den tyske rigsdag, at Sønderjylland skal genforenes med Danmark.
- 30. oktober - Tyrkiet afslutter våbenstilstand med de Allierede.
- 4. oktober - Østrig-Ungarn undertegner våbenstilstand med de Allierede.
- 9. november - Wilhelm 2. abdicerer som tysk kejser og flygter til Holland
- 11. november - 1. Verdenskrig afsluttes, da Frankrig, Tyskland og Ententen (de Allierede) kl. 11.00, i en jernbanevogn i Compiègne-skoven, underskriver en våbenstilstand.
- 14. december - Portugals præsident, Sidonio Paes, der året forinden har tiltaget sig diktatorisk magt, myrdes ved et attentat, kun 6 uger efter, at han har overlevet et tidligere attentatforsøg.
Født
- 7. januar - Karl Eskelund - journalist og rejseforfatter. Død 1972.
- 15. januar - Gamal Abdel Nasser, ægyptisk officer og præsident.
- 2. februar - Thorkild Bjørnvig, dansk digter og litteraturhistoriker.
- 13. juli - Alberto Ascari, italiensk racerkører.
- 14. juli - Ingmar Bergman, svensk filminstruktør.
- 18. juli - Nelson Mandela, sydafrikansk politiker.
- 25. august - Leonard Bernstein, amerikansk komponist (West Side Story) og dirigent.
- 8. oktober - Jens Christian Skou, fysiolog og nobelprismodtager .
- 17. oktober - Rita Hayworth, amerikansk skuespillerinde.
- 11. december - Aleksandr Isajevitj Solsjenitsyn forfatter og nobelpristager
- 25. december - Anwar Sadat, ægyptisk præsident. Den 6. oktober 1981 myrdes han ved skud under en militærparade.
Dødsfald
- 25. marts - Claude Debussy, fransk komponist. 55 år.
- 28. april - Gavrilo Princip, morderen fra Sarajevo 1914, død i fængsel.
- 16. juli - Den russiske Zar Nikolaj den 2. og hans familie myrdes af det hemmelige politi i Jekaterinburg
- 31. oktober - Grev István Tisza, ungarsk førsteminister (myrdet).
- 23. november - Harald Kidde, forfatter (Aage og Else, Helten).
- Fysik - Max Planck
- Kemi - Fritz Haber
- Medicin - Ingen prisuddeling.
- Litteratur - Ingen prisuddeling.
- Fred - Ingen prisuddeling.
Sport
-
Musik
-
Film
-
Bøger
-
18
ja:1918年
ko:1918년
simple:1918
th:พ.ศ. 2461
RepublikStat med folkevalgt leder, fristat.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Se også
- republikanisme
- statsform
Kategori:Politiske systemer
ja:共和制
ko:공화제
simple:Republic
th:สาธารณรัฐ
KommunismeKommunisme er en politisk ideologi, der hævder at bygge på videnskabeligt grundlag, populariseret af Karl Marx i værket det Kommunistiske Manifest. Kommunisme omfatter bl.a. afskaffelse af privat ejendomsret til produktionsmidler.
En kendt parole, der i grove træk beskriver idegrundlaget for kommunisme, er, at "man yder efter evne og nyder efter behov". Kommunismen beskriver således et idealsamfund, hvor alle mennesker yder efter bedste evne og frit tillader andre at nyde af deres arbejdsindsats via delte/fællesejede goder.
Kommunisme er en revolutionær ideologi på grund af dens kritik af kapitalismen som et værktøj til undertrykkelse af arbejderklassen. Kommunisme er i sin grundvold syndikalistisk, og teorien forudsiger, at staten med tiden vil "visne hen", når de fleste af et givent samfunds medlemmer er blevet kommunister (jf. det kommunistiske menneske).
Ingen af de såkaldt socialistiske stater i det 20. århundrede hævdede at været nået frem til kommunismen.
Kritik
Kommunismen kritiseres bl.a. for at være grundlæggende i uoverensstemmelse med den menneskelige natur, bl.a. omkring ejerskabsforhold. Det antages af nogle, at det er en naturlig og automatisk proces, at et menneske tilegner sig ejendom (jordarealer/territorium eller fysiske ejendele). Skulle et kommunistisk samfund realiseres, ville dets grundteser således være i strid med det basale menneskelige behov for ejendom. Spørgsmålet er dog, om behovet for konkurrence eller behovet for samarbejde er vigtigst for mennesker (og andre biologiske arter). Den russiske tænker og naturvidenskabsmand Peter Kropotkin pegede i bogen Mutual Aid på, at alle organismer udvikler sig gennem gensidig hjælp. Disse tanker er i nyere tid videreudviklet af den amerikanske biolog Lynn Margulis, der peger på, at alle flercellede organismer er udviklet gennem samarbejde mellem oprindelige, éncellede væsener.
Kommunismen kritiseres også for sine negative samfundsøkonomiske konsekvenser, da man ved at fratage kapitalisterne frugten af deres investeringer angivelig vil fjerne incitamentet til at udføre det arbejde, der fører til udbyttet/overskuddet. Ud fra denne synsvinkel vil indførelsen af kommunismen nulstille den velstand, som den vestlige verden nyder i dag. Dette synspunkt kan tilsyneladende støttes af de såkaldt socialistiske staters kollaps omkring 1990 efter en langvarig stagnationsperiode, men modsiges af de store økonomiske fremskridt, der tidligere fandt sted i de socialistiske lande. Samtidig kunne de socialistiske lande opnå forbløffende resultater inden for sundhedsvæsen (dødeligheden i Kina blev halveret fra 1949 til 1957, mens den fortsat var lige høj i Indien), undervisning, teknologi, rumfart og kultur.
Både støtte til kommunismen og kritik af den bygger på ubeviste forudsætninger. I bund og grund forudsætter støtte til kommunismen en tro på, at menneskene er gode og gerne vil dele med hinanden eller i det mindste på, at menneskene er rationelle og kan indse, hvad der tjener flertallets interesser. Kritikken bygger som vist ovenfor på forudsætningen om, at mennesket rummer en medfødt besiddelsestrang, eller på den forudsætning, at mennesker kun vil bestille noget, hvis de har økonomisk fordel af det.
Man kan påstå, som de tjekkiske systemkritikere gjorde i 1968, at kommunismen var et socialt eksperiment i fuld skala, eller som andre kritikere, der peger på, at de socialistiske lande stivnede i bureaukrati, manglende deltagelse i politiske processer og nepotisme, hvorefter det blev let for en gruppe partipampere og topfunktionærer at genindføre kapitalismen. Mange socialistiske tænkere i dag mener, at socialismen og kommunismen må opfattes som ledestjerner snarere end som fuldt realiserbare samfund - at det er bevægelsen frem mod de definerede mål, der er vigtig, snarere end forsøg på at indføre en statsorden, der vil gennemtvinge en grundlæggende forandring her og nu.
Kendte danske kommunister
- Aksel Larsen (stifter af Socialistisk Folkeparti)
- Carl Madsen
- Ole Sohn (senere folkesocialist)
- Hans Scherfig
- Hans Kirk
- Otto Gelsted
- Carl Scharnberg
- Dea Trier-Mørch
- Hanne Reintoft
- Lars Bonnevie
- Erik Clausen
- Willy Brauer
- Børge Houmann
- Mogens Fog
- Ib Nørlund
- Alfred Jensen
- Martin Andersen Nexø
- Christian Brønnum
- Villy Fuglsang
Kendte internationale kommunister
- Karl Marx
- Lenin
- Mao Zedong
- Ho Chi Minh
- Fidel Castro
- Che Guevara
- Pablo Neruda
- Cesar Vallejo
- Alberto Moravia
- Jean-Paul Sartre
- Enver Hoxha
- Rosa Luxemburg
- Karl Liebknecht
- Friedrich Engels
- Stalin
- Georgi Dimitrov
Se også
- Dialektisk materialisme
- Motivation
- Proletariatets diktatur
- Socialisme
Eksterne henvisninger
- [http://www.leksikon.org/art.php?n=1412 Leksikon.org om kommunisme]
Kategori:Samfundsvidenskab
Kategori:Politik
Kategori:Ideologier
Kategori:Politiske systemer
ja:共産主義
ko:공산주의
ms:Komunisme
simple:Communism
zh-min-nan:Kiōng-sán-chú-gī
1871Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne - 1870'erne - 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne
sddsdsadsdasd
År: 1866 1867 1868 1869 1870 - 1871 - 1872 1873 1874 1875 1876
----
Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906
----
Begivenheder
- 18. januar proklameres det tyske kejserrige (Deutsches Reich) i Versailles
- 24. februar - Dansk Kvindesamfund stiftes.
- 18. marts: Pariserkommunen (opstand)
- 22. juli - Første nummer af Socialisten - senere dagbladet Aktuelt.
- 8. oktober - Ved en en voldsom brand i Chicago, USA, omkommer 250 mennesker og 95.000 bliver hjemløse.
- 15. oktober - Den internationale Arbejderforening for Danmark (Senere Socialdemokratiet) stiftes som en underafdeling af Internationale
- Heinrich Schliemann begynder udgravningen af det antikke Troja i Hissarlik.
- 3. november - Georg Brandes begynder sine forelæsninger ved Kbh.s Universitet som igangsætter det Moderne Gennembrud.
- 10. november - Den britiske opdagelsesrejsende Henry Stanley møder den savnede skotske missionær David Livingstone i Ujiji ved Tanganyikasøen.
Født
- 30. august Sir Ernest Rutherford, engelsk atomfysiker. Modtog Nobelprisen i kemi i 1908.
- Jacob_Christian_Hansen_Ellehammer
Dødsfald
-
71
ko:1871년
ms:1871
simple:1871
th:พ.ศ. 2414
Otto von Bismarck
Otto Eduard Leopold Fürst von Bismarck ( - 1. april 1815 i Schönhausen, † 30. juli 1898 i Friedrichsruh) var først greve, og fra 1871 Fyrste, von Bismarck-Schönhausen, Hertug af Lauenburg. Ligesom kejser Wilhelm 1. var han medlem af frimurerordenen.
- 1862 preussisk ministerpræsident og udenrigsminister
- 1867 forbundskansler for det nordtyske forbund
- 1871 tysk rigskansler (da Wilhelm 1. blev udråbt til kejser over det tyske rige).
- 1890 afsat af kejser Wilhelm 2.
Erhvervede tilnavnet Jernkansleren (der eiserne Kanzler).
Bismarcks politik overfor tyske socialister og arbejdere har haft stor indflydelse på flere europæiske landes arbejderbevægelse og arbejderlovgivning.
Bismarck stammede fra den preussiske jordejende adel - junkerne. Fra denne sociale baggrund medbragte han mange forestillinger, vi kan kalde senfeudale. Megen af hans politik blev udformet i mødet med borgerlige 1800-tals synspunkter. Han indtog en ret afvisende holdning overfor borgerligt demokratiske og særlig økonomisk liberalistiske ideer: «Jeg tror ikke, at en laissez faire ... politik... kan anvendes på staten. Specielt ikke på en monarkisk stat der styres paternalistisk.»
To attentater mod kejseren i 1878 gav Bismarck et påskud til at kræve tiltag til beskyttelse af statens sikkerhed. Alle socialdemokratiske, socialistiske eller kommunistiske foreninger, møder og publikationer skulle opløses eller forbydes. Mange blev arresteret i løbet af de 12 år loven gjaldt (til 1890).
Bismarck forestillede sig tidligt, at lovene mod socialistisk virksomhed skulle suppleres af love til beskyttelse af arbejderne. Der blev i 1883 gennemført en lov om sygdomsforsikring, i 1884 og 86 en forsikring mod ulykke og invaliditet samt i 1889 en alderdomsforsikring. Udgifterne blev delt mellem arbejdere, arbejdskøbere og stat.
Bismarck forsøgte med gulerod og kæp at forsone arbejde og kapital, og få arbejderne til at slutte op om hans tyske absolutistiske statsideal. Men det mislykkedes, og arbejderbevægelserne voksede fortsat.
-----
Se også:
- Slagskib Bismarck
- Tyske kanslere
- Tysklands historie
----
Kilder/henvisninger
- [http://www.leksikon.org/art.php?n=311 Leksikon.org]
Bismarck
ja:オットー・フォン・ビスマルク
ms:Otto von Bismarck
Europa
Europa, der er navngivet efter en græsk sagnprinsesse, er en verdensdel som er afgrænset af Atlanterhavet mod vest, det Arktiske Hav mod nord, Middelhavet mod syd, og Asien mod øst.
Sammen med Asien udgør Europa superkontinentet Eurasien. Europa er den vestlige femtedel af den eurasiske landmasse.
Grænsedragningen mellem Europa og Asien er historisk og kulturelt betinget, og der findes flere forskellige udlægninger af hvor grænsen mellem de to verdensdele går. Set fra nord mod syd begynder den i Uralbjergene. Fra sydenden af Ural følger den enten Uralfloden eller floden Emba til det Kaspiske Hav, og herfra videre gennem enten Kaukasus eller Manytsch-lavningen til Sortehavet og videre gennem Bosporusstrædet, Marmarahavet og Dardanellerne til Middelhavet, hvor alle større øer traditionelt regnes for europæiske (Cypern og nogle gange også øerne tæt på Lilleasiens vestkyst (Rhodos, Samos, Mytilene m.fl.) regnes dog i visse sammenhænge for asaitiske).
Oftest bruges definitionen med Uralfloden og Kaukasus som grænsen. I alle tilfælde går grænsen gennem Rusland, Kasakhstan og Tyrkiet således at disse lande har områder i begge verdensdele.
Befolkningsmæssigt er Europa den næststørste verdensdel efter Asien.
Europas historie
Lande i Europa
Dertil kommer Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, der alle er medlemmer af Europarådet, men som ligger syd for Kaukasus-bjergene, der af mange anses for at være grænsen mellem Europa og Asien (sammen med Ural-bjergene).
Satellitbillede
Ural
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.rejseklar.dk/verdenskort/europa.htm Europa - Direkte adgang til de europæiske lande i tal - ved rejseklar.dk]
- [http://www.meteoschweiz.ch/data/radsat/meteosat_anim.gif Europas vejr de sidste 24 timer] (kræver billed-looping)
Kategori:Verdensdele
Kategori:Europa
als:Europa
ja:ヨーロッパ
ko:유럽
ms:Eropah
roa-rup:Evropa
simple:Europe
th:ทวีปยุโรป
zh-min-nan:Europa
TysklandForbundsrepublikken Tyskland, en føderation af 16 stater, er et af Europas største lande, placeret i midten af kontinentet, grænsende i nord til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig, og i øst til Tjekkiet og Polen. Gennem det tysk-romerske rige kan landet ansees som Romerrigets efterfølger.
Tysk historie
Dagens Tyskland samles som nationalstat først i 1871. Tyskland og dets forgængere har en meget omfattende historie, der behandles i artiklen Tysk historie og under de følgende otte hovedepoker.
- Frankerne
- Tysk-Romerske rige (843-1816)
- Tyske konføderation (1806-1866)
- Tyske kejserrige (1871-1918)
- Weimarrepublikken (1918-1933)
- Tredje rige (1933-1945)
- Det delte Tyskland (1945-1989)
- Tysklands genforening (3. oktober 1990)
- Tyskland efter genforeningen (1990-)
Politik
Uddybende artikel: Tysklands politik
Valg til Forbundsdagen (Bundestag), finder sted hvert fjerde år. Karakteristisk for det tyske valgsystem er et relativt højtliggende spærreklausul (5%), således at det er forholdsvis svært for nydannede partier at blive valgt ind i forbundsdagen. Valgsystemet er ikke direkte fastlagt i den tyske Grundgesetz (grundlov), således at parlamentet kunne ændre den, teoretisk set ville det således også være muligt at indføre det engelske flertalsvalgret, dog er der ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet siden den blev indført i 1949.
Efter det første fællestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af partierne Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), medens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), Bündnis 90/Die Grünen og partiet PDS var i opposition.
Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år. Richard von Weizsäcker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989. Han blev efterfulgt af Roman Herzog, som så blev efterfulgt af Johannes Rau.
Se også:
- Tyske præsidenter og kanslere efter 1945
Delstater
Uddybende artikel: Tysklands delstater
Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 Bundesländer (ental Bundesland) eller delstater:
- Baden-Württemberg
- Bayern
- Berlin (bystat)
- Brandenburg
- Bremen (bystat)
- Hamburg (bystat)
- Hessen
- Mecklenburg-Vorpommern
- Niedersachsen
- Nordrhein-Westfalen
- Rheinland-Pfalz
- Sachsen.
- Sachsen-Anhalt
- Saarland
- Schleswig-Holstein
- Thüringen
Tyskland er yderligere opdelt i 438 Kreise (distrikter eller amter).
Geografi
Uddybende artikel: Tysklands geografi
Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på 357.000 km². Fra den danske grænse i Nord og til grænsen mod Østrig og Schweiz i syd er afstanden godt 850 km, og fra den østlige til den vestlige grænse 600 km.
Nordtyskland er relativt fladt, Midt- og Sydtyskland mere kuperet med bjerge op til 1.500 meters højde, og helt mod ligger Alperne med Zugspitze som højeste punkt med 2.962 meter.
Klimaet er tempereret med et udpræget kystklima i Nordtyskland. Hamburg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 °C og i den varmeste på 16,6 °C. De tilsvarende temperaturer i München er henholdsvis -1,7 °C og 17,3 °C. Den gennemsnitlige nedbørsmængde per år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm.
Demografi
Uddybende artikel: Tysklands demografi
Tyskland har en befolkning på 83 251 851 indbyggere. I 1990 boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 milllioner i de 5 nye i den østlige del. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-Württemberg og i Sachsen.
Forbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt i 1949 som en forbundsstat bestående af 10 delstater (Bundesländer) og Berlin (Vest); i dag efter foreningen er der 16 delstater.
Forbundsrepublikken Tyskland er sammen med USA og Japan de tre største industrilande i den vestlige verden. Den sociale markedsøkonomi er grundlag for den økonomiske politik.
Blandt de mest fremtrædende industrigrene er elektroteknisk industri, automobilindustri, maskinindustri og kemisk industri.
Eksterne henvisninger
- [http://www.deutschland.de/ Deutschland.de]
- [http://www.statistikportal.de/ Statistikportal.de]
- [http://www.bundesregierung.de/ Bundesregierung Deutschland]
- [http://www.bundespraesident.de/ Bundespräsident]
- [http://www.bundestag.de/ Bundestag]
- [http://www.deutschland-panorama.de/ deutschland-panorama.de]
- [http://www.tysk.dk/ Tysk.dk]
- [http://www.dk-forum.de/phpBB2/index.php DK-Forum.de] (dansk-tysk debatforum)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Tyskland
als:Deutschland
fiu-vro:S'aksamaa
ja:ドイツ
ko:독일
ms:Jerman
roa-rup:Ghirmânii
simple:Germany
th:สหพันธ์สาธารณรัฐเยอรมนี
zh-min-nan:Tek-kok
TysklandForbundsrepublikken Tyskland, en føderation af 16 stater, er et af Europas største lande, placeret i midten af kontinentet, grænsende i nord til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig, og i øst til Tjekkiet og Polen. Gennem det tysk-romerske rige kan landet ansees som Romerrigets efterfølger.
Tysk historie
Dagens Tyskland samles som nationalstat først i 1871. Tyskland og dets forgængere har en meget omfattende historie, der behandles i artiklen Tysk historie og under de følgende otte hovedepoker.
- Frankerne
- Tysk-Romerske rige (843-1816)
- Tyske konføderation (1806-1866)
- Tyske kejserrige (1871-1918)
- Weimarrepublikken (1918-1933)
- Tredje rige (1933-1945)
- Det delte Tyskland (1945-1989)
- Tysklands genforening (3. oktober 1990)
- Tyskland efter genforeningen (1990-)
Politik
Uddybende artikel: Tysklands politik
Valg til Forbundsdagen (Bundestag), finder sted hvert fjerde år. Karakteristisk for det tyske valgsystem er et relativt højtliggende spærreklausul (5%), således at det er forholdsvis svært for nydannede partier at blive valgt ind i forbundsdagen. Valgsystemet er ikke direkte fastlagt i den tyske Grundgesetz (grundlov), således at parlamentet kunne ændre den, teoretisk set ville det således også være muligt at indføre det engelske flertalsvalgret, dog er der ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet siden den blev indført i 1949.
Efter det første fællestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af partierne Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), medens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), Bündnis 90/Die Grünen og partiet PDS var i opposition.
Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år. Richard von Weizsäcker blev valgt i 1984 og genvalgt i 1989. Han blev efterfulgt af Roman Herzog, som så blev efterfulgt af Johannes Rau.
Se også:
- Tyske præsidenter og kanslere efter 1945
Delstater
Uddybende artikel: Tysklands delstater
Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 Bundesländer (ental Bundesland) eller delstater:
- Baden-Württemberg
- Bayern
- Berlin (bystat)
- Brandenburg
- Bremen (bystat)
- Hamburg (bystat)
- Hessen
- Mecklenburg-Vorpommern
- Niedersachsen
- Nordrhein-Westfalen
- Rheinland-Pfalz
- Sachsen.
- Sachsen-Anhalt
- Saarland
- Schleswig-Holstein
- Thüringen
Tyskland er yderligere opdelt i 438 Kreise (distrikter eller amter).
Geografi
Uddybende artikel: Tysklands geografi
Forbundsrepublikken Tyskland dækker et areal på 357.000 km². Fra den danske grænse i Nord og til grænsen mod Østrig og Schweiz i syd er afstanden godt 850 km, og fra den østlige til den vestlige grænse 600 km.
Nordtyskland er relativt fladt, Midt- og Sydtyskland mere kuperet med bjerge op til 1.500 meters højde, og helt mod ligger Alperne med Zugspitze som højeste punkt med 2.962 meter.
Klimaet er tempereret med et udpræget kystklima i Nordtyskland. Hamburg har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4 °C og i den varmeste på 16,6 °C. De tilsvarende temperaturer i München er henholdsvis -1,7 °C og 17,3 °C. Den gennemsnitlige nedbørsmængde per år i Hamborg er 744 mm og i München 948 mm.
Demografi
Uddybende artikel: Tysklands demografi
Tyskland har en befolkning på 83 251 851 indbyggere. I 1990 boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 milllioner i de 5 nye i den østlige del. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningstætheden. Større befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main området omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-Württemberg og i Sachsen.
Forbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt i 1949 som en forbundsstat bestående af 10 delstater (Bundesländer) og Berlin (Vest); i dag efter foreningen er der 16 delstater.
Forbundsrepublikken Tyskland er sammen med USA og Japan de tre største industrilande i den vestlige verden. Den sociale markedsøkonomi er grundlag for den økonomiske politik.
Blandt de mest fremtrædende industrigrene er elektroteknisk industri, automobilindustri, maskinindustri og kemisk industri.
Eksterne henvisninger
- [http://www.deutschland.de/ Deutschland.de]
- [http://www.statistikportal.de/ Statistikportal.de]
- [http://www.bundesregierung.de/ Bundesregierung Deutschland]
- [http://www.bundespraesident.de/ Bundespräsident]
- [http://www.bundestag.de/ Bundestag]
- [http://www.deutschland-panorama.de/ deutschland-panorama.de]
- [http://www.tysk.dk/ Tysk.dk]
- [http://www.dk-forum.de/phpBB2/index.php DK-Forum.de] (dansk-tysk debatforum)
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Tyskland
als:Deutschland
fiu-vro:S'aksamaa
ja:ドイツ
ko:독일
ms:Jerman
roa-rup:Ghirmânii
simple:Germany
th:สหพันธ์สาธารณรัฐเยอรมนี
zh-min-nan:Tek-kok
1878Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne - 1870'erne - 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne
År: 1873 1874 1875 1876 1877 - 1878 - 1879 1880 1881 1882 1883
----
Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906
----
Begivenheder
- 12. februar - Den Internationale Arbejderforening, stiftet af Louis Pio i 1871, reorganiseres under navnet Socialdemokratisk Forbund (senere Socialdemokratiet).
- 28. februar - Bland bill vedtages i USA i et forsøg på at hæve sølvets værdi.
- 3. marts - Freden i San Stefano mellem Rusland og Tyrkiet.
- 13. juni-13. juli - Berlinkongressen, reviderer den russisk-tyrkiske fredsaftale.
- 1. oktober - Tidligere slaver gør oprør på St. Croix. I Frederiksted angriber arbejderne fortet, og en stor del af byen bliver brændt af. De hvide måtte søge tilflugt i kirken. Oprøret nedkæmpes, og 6 dage efter bliver de første oprørere hængt.
Født
- 14. august - Harald Kidde, forfatter (Aage og Else, Helten).
- 30. december -På et offentligt møde udtaler venstrelederen Viggo Hørup de berømte ord: "Ingen over, og ingen ved siden af Folketinget".
Dødsfald
-
78
ko:1878년
ms:1878
simple:1878
th:พ.ศ. 2421
1882Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne
År: 1877 1878 1879 1880 1881 - 1882 - 1883 1884 1885 1886 1887
----
Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906
----
Begivenheder
- Første andelsmejeri oprettes i Hjedding.
- Den tyske forsker Robert Koch opdager tuberkulosebacillen.
- 20. maj - Triplealliancen sluttes mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien.
- 5. november - Brygger Carl Jacobsen åbner sin første lille skulpturudstilling for publikum. Senere vokser projektet og bliver til Ny Carlsberg Glyptotek
- 22. november - Rovmorderen Anders Nielsen "Sællænder" halshugges uden for Nakskov (den sidste offentlige henrettelse i Danmark).
- 28. november - Frederik Bajer opretter "Foreningen til Dansk neutralisering" ( Dansk Fredsforening).
Født
- 30. januar - Franklin Delano Roosevelt, amerikansk præsident.
- 2. februar - James Joyce, irsk forfatter til bl.a. Ulysses.
- 20. maj - Sigrid Undset, norsk forfatter (Kristin Lavransdatter).
- 17. juni - Igor Stravinsky, russisk-fransk-amerikansk komponist
- 8. juli - Percy Grainger, australsk-amerikansk komponist og pianist.
- 19. september - Robert Storm Petersen
- 3. oktober - Karol Szymanowski, polsk komponist.
Dødsfald
- 24. marts - Henry Wadsworth Longfellow, amerikansk digter.
- 3. april - Jesse James, amerikansk wild-west-bandit (myrdet).
- 27. april - Ralph Waldo Emerson, amerikansk filosof.
- 19. april - Charles Darwin, engelsk naturhistoriker.
- 2. juni - Giuseppe Garibaldi, italiensk frihedshelt
82
ko:1882년
ms:1882
simple:1882
th:พ.ศ. 2425
RuslandRusland er Jordens største land. Rusland kan inddeles i 5 hovedregioner: Europæisk Rusland der strækker sig fra vestgrænsen til Uralbjergene - der traditionelt opfattes som grænsen mellem Europa og Asien - er et enormt lavtlandsområde, der gennemskæres af floderne Volga, Don og Dnjepr. Det er den russiske føderations rigeste region. Uralbjergene strækker sig fra nord mod syd og rummer vigtige mineral- og olieforekomster. Sibirien strækker sig fra Uralbjergene til Stillehavet. Dette enorme område er rigt på naturressourcer, men er tyndt befolket pga. de barske klimatiske forhold. Kaukasusregionen er et enormt steppeområde, der strækker sig nord for bjergene af samme navn mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav. Dele af russisk Centralasien ligger under havets overflade og består af ørken, stepper og bjerge. Rusland er ikke længere en supermagt, men fortsat en stormagt. Rusland fører en krig i Tjetjenien, hvor væbnede muslimske grupper kæmper for løsrivelse fra Rusland.
Historie
Slaviske folk indvandrede fra Centraleuropa i 500-tallet til Novgorodområdet og skabte den første stat i 800-tallet.
Trafik af skandinaviske vikinger, kaldet rus, på floderne mellem Østersøen og Sortehavet, flyttede tyngdepunktet for rus-riget til Kiev. I 988 kristnes Kiev-riget af Vladimir den Hellige.
Rusland har siden vedtagelsen af den nuværende forfatning i 1993 været en demokratisk føderal republik med en klassisk magtdeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Da Vladimir Putin blev indsat som præsident i maj 2000 - efter Boris Jeltsins overraskende tilbagetræden nytårsaftensdag 1999 - var det første gang i Ruslands 1000-årige historie, at landets øverste embede blev overdraget fra en folkevalgt leder til en anden.
Præsident Putin har efter sin tiltræden lanceret et omfattende reformprogram.
Administrative inddelinger
Rusland har i alt 89 administrative områder som hver har 2 delegerede i forbundsrådet som er overhuset i Ruslands parlament. De 89 områder er af 6 forskellige typer som har forskellige grader af selvstyre:
#21 republikker har egen grundlov, parlament og præsident. De har selvstyre på mange områder og er normalt hjemland for et bestemt ikke-russisk folkeslag.
#49 provinser (oblaster) er den "normale" enhed.
#6 territorier (krajer) er som provinserne, men er sædvanligvis mere perifere og tyndtbefolkede.
#1 selvstyrende territorium (kraj).
#10 selvstyrende distrikter har mere selvstyre end provinserne, men mindre end republikkerne. De har normalt en dominerende etnisk minoritet.
#2 føderale byer: Moskva og Sankt Petersborg.
De 89 områder er placeret i 7 føderale distrikter som med deres administrationsbyer er:
#Nordvestrusland (Sankt Petersborg)
#Centralrusland (Moskva)
#Nordkaukasus (Rostov ved Don)
#Volga (Nizjnij-Novgorod)
#Ural (Jekaterinburg)
#Sibirien (Krasnojarsk)
#Russissk Fjernøsten (Khabarovsk)
De 21 selvstyrende republikker er Adygeja, Altaj, Basjkortostan (Basjkirien), Burjatien, Dagestan, Ingusjetien, Kabardino-Balkarien, Kalmykien (Khalmg Tangtj), Karatjaj-Tjerkessien, Karelen, Khakasien, Komi, Mari El, Mordvinien, Nordossetien, Sakha (Jakutien), Tatarstan, Tjetjenien, Tvuvasjien, Tuva, Udmurtien.
Se også
- Russiske zarer
- Sovjetunionen
- Oktoberrevolutionen
- tsar
- Nikolaj_2._af_Rusland
- Vladimir_Lenin
- Stalin
- Warszawapagten
Kendte byer er:
- Moskva
- Sankt Petersborg
- Nizhni Novgorod
- Kaliningrad
- Kirov
- Kasan
- Rostov
- Perm
- Omsk
- Novosibirsk
- Irkutsk
- Khabarovsk
- Vladivostok
- Volgograd
- Kronstadt
Grænselandene er:
- Norge
- Finland
- Estland
- Letland
- Litauen
- Polen
- Hviderusland
- Ukraine
- Georgien
- Aserbajdsjan
- Kasakhstan
- Kina
- Mongoliet
- Nordkorea
Se også
- Verdens lande
Kategori:Europæiske lande
-
Kategori:Asiatiske lande
Kategori:Europarådet
als:Russland
ja:ロシア
ko:러시아
ms:Russia
roa-rup:Rusii
simple:Russia
th:สหพันธรัฐรัสเซีย
zh-min-nan:Lō·-se-a
1893Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne - 1890'erne - 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne
År: 1888 1889 1890 1891 1892 - 1893 - 1894 1895 1896 1897 1898
----
Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906
----
Begivenheder
- Japan går over til den gregorianske kalender.
- 19. september - Som de første i verden får kvinderne i New Zealand stemmeret
Født
- 12. januar - Hermann Göring - tysk topnazist (død 1946).
- 26. januar - Christian Arhoff, dansk skuespiller (dør 1973).
- 12. juni - Helga Frier, dansk skuespiller. (Død 1972).
- 26. december - Mao Tse-tung, kinesisk kommunistleder og grundlægger af det kinesiske parti, fødes som søn af en bonde i provinsen Hunan.
Dødsfald
- 17. januar - Rutherford B. Hayes - USA's 19. præsident 1877-1881 (70 år)
- 6. november - Pjotr Iljitj Tjajkovsk | | |