:: wikimiki.org ::

Apollo-asteroide

Apollo-asteroide

Apollo-asteroide er en småplanet, hvor banens store halvakse er større end 1,000 AE og perihelium-afstanden er mindre end 1,017 AE. Typen Apollo-asteroider er opkaldt efter småplaneten 1862 Apollo, som netop har disse karakteristika. Apollo-asteroider altså blandt de nærjords-asteroider, som kan risikere at støde sammen med Jorden.

Apollo-asteroider

- 1566 Ikaros
- 1862 Apollo
- 2004 AS1

Andre nærjords-asteroidetyper

- Aten-asteroider
- Amor-asteroider

Henvisninger/kilder

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider] fra [http://www.systime.dk www.systime.dk] Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet

Småplanet

En småplanet (asteroide, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen. Der er opdaget mere end 50.000 småplaneter og de fleste befinder sig i et bælte mellem Mars og Jupiter. Den største kendte småplanet er Ceres med en diameter på 933 km. Se landingen af rumsonden NEAR Shoemaker på småplaneten 433 Eros (1898 DQ).

Se også

- Nærjords-asteroide
- Trans-Neptunske objekter

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Asteroids/ Asteroids]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer], [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/index.html Studenterkollokvium: Jorden som skydeskive]
- [http://www.oersted.dtu.dk/PR/presscoverage/dansk_rumsonde_skal_udforske_truende_asteroider.html 8. maj 2002, Dansk rumsonde skal udforske truende asteroider]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers16.html Asteroider 2]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/asteroider.htm Her følger en tabel over de mest kendte (og største) asteroider i Asteroidebæltet]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011206/ramjorden.html Ingeniøren 06/12/2001: Solen presser asteroider mod Jorden]
- [http://www.transhumanist.com/volume4/space.htm]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030512/RUMFART/105160015 Ing.dk, 12.05.2003, Rester fra asteroidekollision regnede ned på jorden] Forskere har fundet beviser for, at der for nogle få millioner år siden fandt et asteroidesammenstød sted tæt ved jorden. Dette skabte en mindre ildregn over Jorden. Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet ja:小惑星 ko:소행성 ms:Asteroid simple:Asteroid

Perihelium

Perihelium, eller perihel, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium. Udtrykket er en sammenskrivning af de græske ord peri, 'om,omkring,nær' og Helios, 'Solen'. Udtrykket er en "specialiseret" form af det mere generelle begreb periapsis, ligesom udtykket perigæum bruges om det sted hvor Månen og andre legemer der kredser om Jorden kommer Jorden nærmest.

Nærjords-asteroide

Nærjords-asteroide er en småplanet, hvis bane krydser Jordens bane og derved kommer nær Jorden. Der findes tre typer nærjords-asteroider:
- Aten-asteroider - halvakse < 1,000 AE og aphelium-afstand > 0,983 AE.
- Apollo-asteroider - halvakse > 1,000 AE og perihelium-afstand < 1,017 AE.
- Amor-asteroider - perihelium-afstand mellem 1,017 og 1,300 AE.

Henvisninger/kilder

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider] fra [http://www.systime.dk www.systime.dk]

Eksterne henvisninger

- [http://neo.jpl.nasa.gov/risk/ NASA: Current Impact Risks] Citat: "...Sentry is a highly automated collision monitoring system that continually scans the most current asteroid catalog for possibilities of future impact with Earth over the next 100 years..." Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

1862 Apollo

1862 Apollo er en asteroide, opdaget af Karl Reinmuth i 1932, men forsvundet igen og først genopdaget i 1973. Det var den først fundne asteroide, der krydser Jordens bane (senere har man dog konstateret at den tidligere fundne 887 Alinda også gør det). Den har givet navn til Apollo-asteroiderne, som den første af disse. Men da den var forsvundet for en tid, har den et højere nummer end fx 1566 Ikaros. Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet ja:アポロ (小惑星)

Aten-asteroide

Aten-asteroide er en småplanet, hvor banens store halvakse er mindre end 1,000 AE og aphelium-afstanden er større end 0,983 AE. Typen Aten-asteroider er opkaldt efter småplaneten Aten, som netop har disse karakteristika. Aten-asteroider altså blandt de nærjords-asteroider, som kan risikere at støde sammen med Jorden.

Aten-asteroider

- Aten
- 2004 FH, 2004 MN4

Andre nærjords-asteroidetyper

- Apollo-asteroider
- Amor-asteroider

Henvisninger/kilder

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider] fra [http://www.systime.dk www.systime.dk] Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet

Amor-asteroide

En amor-asteroide er en småplanet, hvis banes perihelium-afstand er mellem 1,017 og 1,300 AE. Amor-asteroider er altså blandt de nærjords-asteroider, som kan risikere at støde sammen med Jorden. Typen amor-asteroide er opkaldt efter småplaneten Amor, som netop har disse karakteristika.

Amor-asteroider

- Albert - 1911 MT
- Alinda - 1918 DB
- Amor - 1932 EA1
- 433 Eros (1898 DQ)
- Ganymed - 1924 TD

Andre nærjords-asteroidetyper

- Aten-asteroider
- Apollo-asteroider

Ekstern kilde/henvisning

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider fra Systime] Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet

Kategori:Småplanet

Kategori:Solsystem als:Kategorie:Asteroid ja:Category:小惑星 ko:분류:소행성

Secretariat of the Communist Party of China Central Committee

The Secretariat of the Communist Party of China Central Committee (Chinese: 中国共产党中央委员会书记处 pinyin: Zhōngguó Gòngchǎndǎng Zhōngyāng Wěiyuánhuì Shūjìchù) is the permanent bureaucracy of the Communist Party of China and forms a parallel structure to state organizations in the People's Republic of China. The most important role of the Secretariat involves making personnel decisions in both the party and state (but not the military). Category:Mainland China

appartamenti bruxelles hotel madrid praca slots zbiorniki tworzywowe

:: RELATED NEWS ::