:: wikimiki.org ::
| Asteroidebæltet |
AsteroidebæltetDet såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Ser man på de "store", egentlige planeters baner, opdager man at deres baneradier er omtrent dobbelt så stor som for den planet der er én "plads" tættere på Solen. Men mellem Mars og Jupiter synes der at "mangle" en planet, så astronomerne gik snart efter "på jagt" efter den manglende planet. Det varede ikke længe før der var "bid"; man opdagede den første (og største) af disse "miniature-planeter", kaldet Ceres, som er henved 1000 kilometer i diameter. Men det var ikke den eneste - snart efter fulgte opdagelsen af den ene småplanet efter den anden - langt de fleste af dem med baner indenfor det område der nu hedder asteroidebæltet.
Man gættede til at begynde med på, at asteroiderne er resterne af en egentlig planet, som på et tidspunkt blev revet itu af tidevandskræfterne i Jupiters tyngdefelt. Men mens den næst-største asteroide, Vesta, er kridhvid, er den tredjestørste, Arethusa, kulsort: De består tilsyneladende ikke af det samme stof, og det taler imod teorien om den iturevne planet. Et andet argument imod, er at hvis man "samlede" alle disse små-planeter til én større, ville man få et himmellegeme mindre end Månen.
I stedet hælder man nu til den teori, at asteroiderne er tiloversblevne "rester" efter skabelsen af det øvrige solsystem, som er blevet samlet sammen i asteroidebæltet af deres egne og af (især) Jupiters tyngdekraft.
Kategori:Astronomi
ja:小惑星帯
ko:소행성대
simple:Asteroid belt
zh-min-nan:Sió-he̍k-chheⁿ-toà
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i vores solsystem, talt fra solen; "nabo-planet" til vores egen planet Jorden i den forstand at Jorden er den tredje planet i solsystemet. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af carbondioxid.
Mars drejer sig om sig selv i næsten samme takt som Jorden, så på Mars oplever man et "mars-døgn" der er godt 39½ minut længere end det døgn vi kender på Jorden. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, omfatter 686,9601 jordiske døgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Og fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser når det er vinter, og aftager i udbredelse når det er sommer.
Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af "marsboere" eller "små grønne marsmænd", men med den viden man har i dag, er det tvivlsomt om Mars i dag har nogen som helst livsformer. Til gengæld tyder meget på at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så "våd" som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end den har i dag — og så fald er det tænkeligt at Mars dengang har været en frodig verden.
Mars-overfladen
Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter der er udjævnet af lavastrømme, består den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratre fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud når man observerer dem fra Jorden, så tidligere troede man at de lysere, lave sletter var "kontinenter" mellem det mørkere højland, som man mente var "have".
Mars har udslukte vulkaner, hvoraf den største, Olympus Mons med 27 kilometer, har rekorden som solsystemets højeste bjerg. Den ligger i et enormt højlandsområde kaldet Tharsis, sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder også på solsystemets største bjergkløft, Valles Marineris, som er 4000 kilometer lang og 7 kilometer dyb: Den er opkaldt efter den ubemandede rumsonde Mariner 9 som "opdagede" den.
Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Mars' areografi og areologi (dannet af Ares, den græske krigsgud som svarer til romernes Mars).
Atmosfære
Mars har en ganske tynd atmosfære; trykket, eller "barometerstanden", på Marsoverfladen varierer mellem 7 og 9 hektopascal (det som meteorologerne førhen kaldte for millibar), sammenlignet med "standardværdien" 1013 hektopascal ved Jordoverfladen. Det meste, 95%, af Mars-atmosfæren består af carbondioxid, og modsat Jordens atmosfære beskytter Mars' atmosfære ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys.
På grund af sin større afstand til solen er solstrålingen ved Mars kun ca. 43% af hvad den er i Jordens nærhed, og dertil er den tynde Mars-atmosfære en dårlig varmeisolator: Temperaturerne på Mars er derfor lave; i gennemsnit −60 grader Celsius, med udsving mellem −140 og +20 grader.
Det meste af det vand der findes på Mars, er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som "rim", blandet op med frossen carbondioxid eller tøris. Den smule der findes som vanddamp i atmosfæren, danner ind imellem store højtliggende cirrusskyer.
Fra tid til anden bryder kæmpemæssige støv- eller sandstorme løs på Mars: Det kan ses fra Jorden ved at planetskivens overfladetræk udviskes helt eller delvis.
Mars' måner
cirrussky
Mars har månerne Phobos og Deimos, græsk for frygt og terror, og de blev begge opdaget i 1877 af Asaph Hall. De er ganske små, irregulære ("kartoffelformede") stenblokke; afhængig af hvor man "tager mål" af dem, måler Phobos mellem 19 og 27 kilometer, og Deimos 10 til 16 kilometer. De er muligvis småplaneter der engang er blevet "indfanget" i Mars' tyngdefelt.
På grund af tidevandskraften vender begge måner altid den samme side mod Mars. Phobos følger et så snævert kredsløb om Mars, at den fuldfører et omløb hurtigere end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars-overfladen vil man opleve at Phobos står op over den vestlige horisont, mens Solen og Deimos står op i øst og går ned i vest.
Liv på Mars?
i 1880'erne mente man at have observeret nogle "linjer" på kryds og tværs hen over Mars-overfladen. Disse linjer er siden hen blevet forklaret med optiske illusioner og begrænsninger i den tids teleskoper, men dengang blev de tolket som kanaler — og "nogen", måske en højere civilisation af marsboere, måtte vel have konstrueret disse kanaler. Formodningerne om højerestående liv på Mars satte sine spor i tidens science fiction, f.eks. H.G. Wells' Klodernes Kamp fra 1898.
Efterhånden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se på Mars, og man opdagede hvor ugæstfri forholdene på Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede på Mars-overfladen gjorde man sig allerhøjest forhåbninger om simple planter, alger og lignende — langt fra den højtstående, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. århundrede.
Måleresultaterne fra sonderne på Mars-overfladen kan ikke entydigt be- eller afkræfte teorien om liv på Mars, men til gengæld har man opdaget en række ting ved Mars der tyder på at der engang i en fjern fortid har været rigeligt med vand: Det sandsynliggør at der engang har været et måske endda frodigt liv på Mars, men noget endegyldigt bevis for dette har man endnu ikke fundet.
Rummissioner til Mars
Jorden og Mars kan kaldes hinandens "nabo-planeter" i og med de to planeter er hhv. den tredje og fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen. Og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet på Mars meget mere tåleligt for mennesker og maskiner end Jordens "nabo til den anden side"; Venus. Mars er da også det første himmellegeme efter Månen der er besøgt af ubemande rumfartøjer og bliver antagelig også det første himmellegeme ud over vores egen Måne der får besøg af mennesker.
Ubemandede rumflyvninger til Mars
De første ubemandede ekspeditioner til Mars blev gennemført i 1960'erne med sonder der enten fløj forbi eller gik i kredsløb om Mars, og derfra optog nærbilleder og foretog andre observationer fra "nært" hold. I 1970'erne landsatte man de første fartøjer direkte på overfladen, hvoraf det daværende Sovjetunionen var først med et menneskeskabt instrument på Mars-overfladen. Siden 1990'erne er en række fartøjer fra USA og den europæiske rumfartsorganisation ESA blevet landsat på Mars.
Følgende rumfartøjer er indtil nu, med større eller mindre held, sendt afsted til Mars:
- Cosmos 419 (Sovjetunionen)
- Mars-sonder i Mariner-programmet (USA)
- Mars-programmet (Sovjetunionen)
- "Mars-bilerne" Spirit og Opportunity (USA)
- Mars Express (ESA)
- Mars Global Surveyor (USA)
- Mars Observer (USA)
- Mars Odyssey (USA)
- Mars Pathfinder (USA)
- Phobos-programmet (Sovjetunionen)
- Viking-programmet (USA)
- Zond 2 og Zond 3 (Sovjetunionen)
Bemandede rumflyvninger til Mars
Menneskelige astronauter er meget mere fleksible end de robotter og fjernstyrede apparater vi allerede har sendt til Mars, hvilket efter nogens mening retfærdiggør de større tekniske vanskeligheder der ligger i at holde en besætning i live og i god form under en 2-3 år lang rumflyvning. USA's præsident George W. Bush har den 14. januar 2005 talt om mulighederne for en bemandet færd til Mars, og ESA har en langsigtet vision om samme mål, betegnet Aurora-programmet. Robert Zubrin fra Mars Society taler varmt for en "rejseplan" der omtales som Mars Direct: Denne plan betragtes af mange som den den mest praktiske og økonomisk overkommelige fremgangsmåde for en bemandet Mars-færd.
På meget lang sigt, århundrede ude i fremtiden, mener en del videnskabsfolk at Mars kunne blive en koloni beboet af mennesker, eller måske endda ændres ved terraforming til et miljø som mennesker kan leve i direkte, uden brug af rumdragter og hermetisk lukkede boliger med egen atmosfære. Andre videnskabsfolk advarer imod ideen med at terraforme Mars, fordi vi derved afskærer os fra nogensinde at finde evt. oprindelige Mars-livsformer i mylderet af det liv vi i så fald medbringer fra Jorden.
Eksterne henvisninger
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20020519&Kategori=RUMFART&Lopenr=105170010&Ref=AR 19.05.2002, Ing.dk: To nye Mars-meteoritter fundet]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114074023.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Mars On Earth? Researchers Find Mars-like Conditions In A South American Desert]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/02/050224112321.htm 2005-03-02, Sciencedaily: Frozen Sea Discovered Near Martian Equator From 3D Images Of Mars Express] Citat: "....possibility of finding life on Mars one step closer...The discovery...of a frozen sea close to the equator of Mars has brought the possibility of finding life on Mars one step closer..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/12/041206192315.htm 2004-12-07, Sciencedaily: Proof Positive: Mars Once Had Water, Researchers Conclude]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4727847.stm 29 July 2005, BBCNews: Ice lake found on the Red Planet]
Kategori:Astronomi
Kategori:Planeter
Kategori:Solsystem
Kategori:DK5 52.43
als:Mars (Planet)
ja:火星
ko:화성
ms:Marikh
simple:Mars (planet)
th:ดาวอังคาร
SmåplanetEn småplanet (asteroide, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen. Der er opdaget mere end 50.000 småplaneter og de fleste befinder sig i et bælte mellem Mars og Jupiter. Den største kendte småplanet er Ceres med en diameter på 933 km.
Se landingen af rumsonden NEAR Shoemaker på småplaneten 433 Eros (1898 DQ).
Se også
- Nærjords-asteroide
- Trans-Neptunske objekter
Eksterne henvisninger
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Asteroids/ Asteroids]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/asteroids.html Asteroider]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer], [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/index.html Studenterkollokvium: Jorden som skydeskive]
- [http://www.oersted.dtu.dk/PR/presscoverage/dansk_rumsonde_skal_udforske_truende_asteroider.html 8. maj 2002, Dansk rumsonde skal udforske truende asteroider]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers16.html Asteroider 2]
- [http://www.astroinfo.frip.dk/asteroider.htm Her følger en tabel over de mest kendte (og største) asteroider i Asteroidebæltet]
- [http://cph.ing.dk/arkiv/011206/ramjorden.html Ingeniøren 06/12/2001: Solen presser asteroider mod Jorden]
- [http://www.transhumanist.com/volume4/space.htm]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030512/RUMFART/105160015 Ing.dk, 12.05.2003, Rester fra asteroidekollision regnede ned på jorden] Forskere har fundet beviser for, at der for nogle få millioner år siden fandt et asteroidesammenstød sted tæt ved jorden. Dette skabte en mindre ildregn over Jorden.
Kategori:Solsystem
Kategori:Småplanet
ja:小惑星
ko:소행성
ms:Asteroid
simple:Asteroid
MeteoroideEn meteoroide er et lille stenet objekt i kredsløb om Solen. En meteoroide er mindre end en småplanet (asteroide). Nogle definerer at et objekt som er stenet og mindre end 50 meter i diameter kaldes en meteoroide.
Se også
- Månen; Jordens måne
- kondrule
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html#M meteoroide ]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/meteorites.html Meteorer, meteoritter og nedslag (meteoroide)]
- [http://as.dsri.dk/sekt/meteor/metproc.html Astronomisk Selskab: Meteorprocessen (meteoroide, meteor=stjerneskud, meteorit)]
- [http://solarsystem.nasa.gov/features/planets/meteoroids/meteoroids.html Solar System Exploration: Bodies: Meteors, Meteorites and Meteoroids]
- [http://starchild.gsfc.nasa.gov/docs/StarChild/solar_system_level1/meteoroids.html Meteoroids]
- [http://www.solarviews.com/eng/meteor.htm Meteoroids and Meteorites]
Kategori:Solsystem
th:สะเก็ดดาว
TyngdefeltEt område inden for hvilket, et legemes tyngdekraft virker.
Månen:Denne side handler om Jordens drabant. Se måne for andre måner i solsystemet. Se måne (flertydig) for andre betydninger af måne.
Månen er Jordens største drabant. Den har intet andet formelt navn end "Månen" selv om den engang imellem betegnes som Luna (Latin for måne) for at adskille den fra typebetegnelsen "måne". Ordet 'måned' er afledt af 'måne'.
De to sider
Månen vender altid den samme side mod Jorden. Den side, som vi kan se, kaldes for "forsiden" og den side af Månen, der vender væk fra Jorden, kaldes for "bagsiden". På grund af libration (svingninger) kan vi dog se ca. 59% af overfladen fra Jorden.
Forsiden er dækket af omkring 30.000 kratere med en diameter på mindst 1 kilometer. Det største krater på Månen, og det største kendte krater i hele solsystemet er Sydpol-Aitken bassinet. Dette krater er placeret på bagsiden, nær ved sydpolen, og er omtrent 2.240 km i diameter og 13 km dybt. Disse kratere blev skabt af de mange himmellegemer, der blev sendt afsted, da solen havde opnået sin hovedserie, hvilket har forårsaget stærk stråling. Denne stråling har så sendt alt det overskydende stof (det der ikke blev dannet planeter af) væk. Grunden til at jorden ikke er overdækket med kratere er jordens pladetektonik.
Månen og himmelkuglen
I forhold til fiksstjernehimmelen foretager Månen et fuldt omløb på omkring fire uger - dette kaldes Månens sideriske omløbstid. I løbet af en time flytter Månen sig et stykke på himlen svarende til dens vinkeludstrækning set fra Jorden på omkring 0,5º.
Månen forbliver altid indenfor et bånd, kaldet for
Dyrekredsen, som strækker sig omkring 8º på begge sider af ekliptika. Månen krydser ekliptika ca. hver anden uge, hvilket sker i månebanens såkaldte knudepunkter. En betingelse for at sol- eller måneformørkelse kan indtræffe, er at Månen befinder sig i nærheden af et knudepunkt. Tiden som forløber mellem to på hinanden følgende passager af det opstigende knudepunkt betegnes Månens drakonitiske omløbstid.
Vores viden om Månen
I oldtiden troede man mange steder, at Månen jagtede Solen og omvendt, de blev oftest beskrevet som bror og søster. I nogle kulturer er månen en mand, i andre en kvinde. Månen mentes især at have indflydelse på frugtbarhed og fødsler. Man mente også at månen havde stor indflydelse på ens sind. Det kan man fx se i ordet månesyge, og det engelske ord lunatic som kommer af luna.
I middelalderen mente nogle at det var en "perfekt kugle", og andre at der var have på månen. Så sent som i 1920'erne mente man at Månen havde en atmosfære, i det mindste i populære science fiction fortællinger. I 1969 blev Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der landede på Månen.
Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Månens selenografi og selenologi (dannet af Selene, den græske månegudinde).
Se også
- tidevand
- Måneillusionen
- Theia (planet)
Eksterne henvisninger
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.rumfart.dk/ Dansk Selskab for Rumfartsforskning]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/ Astronomy]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Kids_and_Teens/School_Time/Science/Astronomy_and_Space/ School time: Astronomy and Space]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030703/NATUR/107040031/0/BYGGERI Ing.dk, 03.07.2003: Insekter navigerer med polariseret lys] Citat: "...skarabæen, Scarabaeus Zambesianus der lever i Sydafrika, eftergør biers og vikingers trick blot under langt vanskeligere forhold - i månelys...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/325290.stm 22 April, 1999, BBC News: Prehistoric Moon map unearthed]
Kategori:Måner
Kategori:Solsystem
Kategori:DK5 52.44
ja:月
ko:달
ms:Bulan (satelit)
simple:Moon
th:ดวงจันทร์
zh-min-nan:Go̍eh-niû
Solsystem
Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer).
I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.
Objekter i solsystemet
- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
- Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Apollo-asteroide: 2004 AS1
- Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars > Trojanske asteroider
- Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
- Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
- 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
- Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
- Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
- Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
- Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
- 2003 UB313
- Kuiper-bæltet
- Plutinoer
- Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
- Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
- 2004 DW
- 2003 EL61
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- Oort-skyen
Oort-skyen
Eksterne henvisninger
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..."
Kategori:Astronomi
ja:太陽系
ko:태양계
ms:Sistem suria
simple:Solar system
Kategori:Astronomi
Kategori:Akademiske discipliner
Kategori:Natur
Kategori:Naturvidenskab
Kategori:Fysik
Kategori:DK5 52
ja:Category:天文学
ko:분류:천문학
ms:Category:Astronomi
simple:Category:Astronomy
th:Category:ดาราศาสตร์
zh-min-nan:Category:Thian-bûn-ha̍k Wireless AV kitLiquid crystal display television (LCD TV) is, as indicated by its name, a television using LCD technology (generally TFT), as opposed to cathode ray or plasma for its visual output.
Early LCD panel television had some difficulties displaying fast-moving action and had quite restricted viewing angles. These problems have largely been overcome in recent years, and the market for LCD televisions is booming, especially in Asia. For a long time it was widely believed that LCD technology was suited only to smaller sized televisions, and could not compete with plasma technology at larger sizes. This belief has been undermined by the announcements of ever-larger panels by companies such as Sharp Corporation, Samsung and LG.Philips. In October 2004, 40" to 45" televisions were widely available and Sharp Corporation had announced the successful manufacture of a 65" panel. Also in 2004, Samsung and Sony joined forces to build a factory in South Korea, intended to produce 60,000 panels a month, and in March 2005, Samsung announced an 82" HDTV TFT Panel. The main manufacturers have all pledged to invest billions of dollars in LCD production over the next few years, with televisions expected to be a key market.
About market share or other market data, please refer to [http://www.isuppli.com iSuppli] or [http://www.displaybank.com Display Bank]'s reports.
Sheet
- Diagonal size: inches
- Contrast ratio.
- Degree viewing angle (horizontal/vertical): i.e. 170/170, ....
- Luminance: cd/m².
- Response time.
- Dot pitch
- Max. resolution and color depth (i.e. 24-bit : 16.7 M Colors)
- Digital Video Input Standard : DVI-I.
- Mount bracket: VESA
Universal capabilities
Modern LCD TV sets are geographically universal because they have a multisystem tuner, to display PAL, NTSC and SECAM norms. And they include an electronic (step-down & step-up) transformer that automatically can use 110/200 V AC indifferently and universal grounded adapter plugs.
Also, the vast majority are no longer just for TV and HDTV (DVB). They can also be used as a computer monitor with a VGA/DVI signal, although resolution support can vary widely.
Wireless AV kit (SmartLink)
Some newer LCD TV sets can connect to a host computer via a bluetooth or WiFi wireless link. See SmartLink, Streamium.
Teletext and Electronic Programe Guide
They generally include teletext and NexTView for EPG.
Developments in LCD televisions
TVs based on PVA and S-PVA LCD panels deliver quite good angle of view. They also deliver an adequate contrast ratio for viewing bright scenes; and also dark scenes in bright room. Dynamic contrast technique improves contrast when viewing dark scenes in a dark room. Alternatively, a TV from a creative electronics manufacturer will throw some light on the wall behind it to help making dark scenes look darker.
Moving pictures on a CRT TV do not exhibit any sort of "trails" or "ghosting" because the CRT's phosphor, charged by the strike of electrons, emits most of the light in a very short time, under 1 ms, compared with the refresh period of i.e. 20 ms (for 50 fps video). In LCDs, each pixel emits light of set intensity for a full period of 20 ms (in this example), plus the time it takes for it to switch to the next state, typically 12 to 25 ms.
The second time (called the "response time") can be shortened by the panel design (for black-to-white transitions), and by using the technique called overdriving (for black-to-gray and gray-to-gray transitions); however this only can go down to as short as the refresh period.
This is usually enough for watching film-based material, where the refresh period is so long (1/24 s, or 41.(6) ms), and judder is so strong on moving objects, that film producers actually almost always try to keep object of interest immobile in the film's frame.
Video material, shot at 50 or 60 frames a second, tries to actually capture the motion. When the eye of a viewer tracks a moving object in video, it doesn't jump to its next predicted position on the screen with every refresh cycle, but it moves smoothly; thus the TV must display the moving object in "correct" places for as often as possible, and erase it from oudated places as fast as possible.
There are two emerging techniques to solve this problem. First, the backlight of the LCD panel may be fired during the shorter period of time than the refresh period, preferrably as short as possible, and preferrably when the pixel has already settled to the intended brightness. This technique resurrects the much hated flicker problem of the CRTs, because the eye is able to sense flicker at the typical 50 or 60 Hz refresh rates.
Another approach is to double the refresh rate of the LCD panel, and reconstruct the intermediate frames using various motion compensation techniques, extensively tested on high-end "100 Hz" CRT televisions in Europe.
The best approach is probably the combination of two, possibly allowing the viewer to switch them on or off when viewing video- or film-based material.
See also
Wide XGA, SVGA and DVI PC interfaces, DTT, touch screen, Wake-up and sleep timer, Progressive scan, ATSS, ATS euro plus, transmitter, headphone, multiwindow features (picture in picture/picture and picture/picture and text), teletext, domotics, memory slot.
External links
- [http://www.the-hdtv-review.com The HDTV Review] Resource for reviews and articles about LCD TVs.
- [http://www.plasma.com/classroom/LCD_tv_versus_plasma_tv.htm Plasma.com] Lcd tv vs Plasma vs DLP
- [http://www.plasma-vs-lcd.com Plasma vs. LCD - Comparison of Plasma TVs and LCD TVs]
- [http://govinda.nu/electronics/tv/lcd-tv/index.htm LCD TV]
Category:Liquid crystal displays
hotel kiev narty w szwajcarii prag hotel sylwester w grach accommodation in Glasgow
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Edmund Ross Colhoun
Edmund Ross Colhoun (6 May 1821 – 17 February 1897) was an admiral in the United States Navy during the Mexican-American War and the American Civil War.
Born at San Jose Earthquakes Major League Soccer team (formerly known as the San Jose Clash).
San Jose Earthquakes
2005
- Head coach: Dominic Kinnear
- Assistant coach: John Doyle
- Goalkeeper coach: Tim Hanley
- General manager: Princeton University in 1959 and received an LL.B. from George Washington University Law School in 1965 after serving in the U.S. Navy. From 1965 to 1969, he was in private practice with the law firm of Wilmer,
|
|
Sweet Forgiveness
Sweet Forgiveness is the sixth album by Bonnie Raitt, released in 1977 (see 1977 in music).
Track listing
#"About to Make Me Leave Home" (Randall) - 4:14
#"Runaway" (Crook, Shannon) - 3:57
#"Two Lives" (Jordan) - 3:49
#"Louise" (Siebel) - 2:45
#"Gamblin' Man" (Kaz) - 3:27
#"Sweet Forgiveness" (Moore) - 4:11
#"My Opening Farewell" (Browne) - 5:20
#"Three Time Loser" (Covay, Miller)
|
Craig Ziadie
Craig Ziadie (born September 20, 1978 in Pembroke Pines, Florida) is a Jamaican-American soccer player, who last played right back for the MetroStars of Read More... |
Carol Mitchell
Carol Mitchell is a politician in Ontario, Canada. She is currently a member of the Legislative Assembly of Ontario, representing the riding of Huron—Bruce for the Liberal Party.
Mitchell was born in Goderich
|
|
