:: wikimiki.org ::

Elektrisk Ladning

Elektrisk ladning

Ladning eller mere præcist elektrisk ladning er et fundamentalt begreb inden for fysikken. Ladning er en slags ophobning af elektricitet på eller i et legeme eller en partikel. Der er to typer af ladning, positiv ladning og negativ ladning. To ladninger af samme fortegn frastøder hinanden, hvorimod to ladninger af modsat fortegn tiltrækker hinanden. Den præcise størrelse af denne kraft er udtrykt i Coulombs lov hvori retningen af kraften (frastødende eller tiltrækkende) elegant fremkommer som fortegnet af produktet af de to ladningstal. Ladning kendes i dagligdagen fra statisk elektricitet som for eksempel opstår når plastic gnides mod hår. Den tiltrækkende kraft er ofte tydelig.

Måleenhed

SI-enheden for ladning er coulomb der forkortes C.

Ladningens mikroskopiske baggrund

Ladning er en grundlæggende egenskab ved de fleste fundamentale elementarpartikler. Elektronen, myonen og tauonen har alle en ladning på -1,602·10^-19 coulomb. Den numeriske værdi af dette tal, 1,602·10^-19 C, kaldes elementarladningen og forkortes ofte e. Elektronens ladning er således -e. Også kvarkerne har ladning på enten +(2/3)e eller -(1/3)e. Ladningen af større partikler (hadroner) får man simpelthen ved at addere ladningerne på de kvarker der indgår i dem. Således får man fx at protonens ladning er +e, og at neutronens er 0. Alle kendte elektriske ladninger stammer fra de ladede leptoner (elektron, myon, tauon), kvarkerne og/eller deres antipartikler. Neutrinoer har ingen ladning.

Ladning og strøm

Elektrisk strøm er blot en transport af elektrisk ladning, for eksempel igennem en ledning. Størrelsen eller styrken af strømmen defineres som den ladning Q der passerer et bestemt punkt på ledningen, divideret med den tid Δt som "passagen" tager. Altså

I = Q/\Delta t

. Strøm kan således opfattes som ladning pr. tid eller en slags "ladningshastighed". Hvis der passerer 1 coulomb pr. sekund, siges strømstyrken at være 1 ampere. Kategori:Elektricitet ja:電荷 ko:전하

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Eksterne henvisninger

- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Elektricitet

Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen, og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet (forkortelse el) eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning". Det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være "elektrisk neutralt". Elektriske fænomener i naturen:
- Lyn
- Kuglelyn. Sandsynligvis induceret af elektricitet.
- Mange dyr som f.eks. næbdyret, hajer og maller er følsomme og har derfor en sans for elektriske felter. Denne sans anvendes til at finde byttedyr.
- Bioelektricitet. Nogle dyr kan også generere et stærkt elektrisk felt som f.eks. elektriske ål, Den afrikanske elektriske malle (Malapterurus electricus), elrokke. Elektricitet kan f.eks. genereres ved hjælp af følgende transducere: Elektrokemiske:
- akkumulatorcelle
- battericelle
- brændselscelle Elektromekaniske:
- dynamo
- piezoelektrisk keramik. Visse elektroniske lightere.
- piezoelektrisk kvarts
- Van de Graaff generator ([http://en.wikipedia.org/wiki/Van_de_Graaff_generator Van de Graaff generator]) Elektroakustiske:
- grammofon pick-up
- hydrofon
- højttaler
- mikrofon Elektromagnetiske (baseret primært på den fotoelektriske effekt):
- lysdiode. En lysdiode kan faktisk virke som en lille solcelle.
- radioantenne
- solcelle Elektrotermiske:
- Peltier element

Se også

- Elektronik
- energi
- Superleder
- Magnetisme
- Elektricitetens historie i Danmark

Eksterne henvisninger

- [http://www2000139.thinkquest.dk/ Thinkquest: elektricitet] Kategori:Fysik Kategori:Elektricitet Kategori:DK5 53.8 ja:電気 ko:전기 simple:Electricity

Legeme (fysik)

Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum. Legemer består af stof. I teoretisk fysik anvendes tre betragtningsmåder, der gradvis bliver mere raffinerede:
- punktlegeme: Ingen (eller uendelig lille) rumlig udstrækning med en veldefineret masse. Det kaldes ofte for tyngdepunktet og er ofte en god model for et udstrakt legeme.
- samling af punktlegemer: et udstrakt legeme dannes af et antal (ofte stive) forbindelser mellem punktlegemer
- kontinuert fordeling: overgang fra sum af punktlegemer til et rumintegral over tætheden. Indenfor den klassiske mekanik kan legemer foretage translations- og rotationsbevægelser.

Se også

- Andre betydninger af legeme Kategori:Klassisk mekanik

Partikel

Partikel har flere betydninger. # indenfor naturvidenskab i betydningen lille stofdel. Synonymer: atom, brøkdel, del, enhed, fnug, gran, ion, korn, stump. Orddannelser: sodpartikel, støvpartikel, jordpartikel, partikelaccelerator, partikelfysik. Se også elementarpartikel og Subatomar partikel. # indenfor sprogvidenskab i betydningen ubøjeligt ord, dvs. præpositioner, konjunktioner, udråbsord og visse adverbier. Orddannelser: verbalpartikel. ja:粒子

Positiv

Positiv har flere betydninger:
- Positiv betyder almindeligvis noget godt.
- Matematik. Noget der har en positiv kvantitet, modsat en negativ. Eksempel: 7 eller +7 er et positivt tal, mens -9 er et negativt tal.
- Noget der har en positiv eksistens, modsat noget der mangler/er fraværende.
- Grammatik. Laveste grad af et tillægsord.
- I elektrisk sammenhæng bruges begrebet positiv til at angive et underskud af elektroner. Negativ har flere betydninger:
- Negativ betyder almindeligvis noget skidt.
- Matematik. Noget der har en negativ kvantitet, modsat en positiv. Eksempel: -7 er et negativt tal, mens 9 eller +9 er et positivt tal.
- Noget der har en negativ eksistens (ikke eksisterer), modsat noget der findes.
- I elektrisk sammenhæng bruges begrebet negativ til at angive et overskud af elektroner. Kategori:Begrebspar

Negativ

Fortegn

Et fortegn viser inden for matematikken, om et tal er positivt eller negativt. De mulige fortegn er plus (+) og minus (-). Hvis der ikke er angivet noget fortegn for et tal, er tallet positivt. Som fortegn foran parentetiske udtryk repræsenterer + og - tallene +1 og -1, hvorved fortegnsreglerne for hævning af parenteser ses at være lig med fortegnsreglerne for multiplikation. Fortegnsfunktionen (sign, for latin signum) er den funktion, der for et argument x returnerer værdien +1, hvis x er positiv, og -1 hvis x er negativ, og 0 hvis x er 0. Uden for x=0 kan dette skrives

\mathrm(x) = x/\left| x \right|

, hvoraf den naturlige generalisation til komplekse tal fremgår. kategori:Matematik

Fortegn

\mathrm(x) = x/\left| x \right|

, hvoraf den naturlige generalisation til komplekse tal fremgår. kategori:Matematik

Multiplikation

Multiplikation er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og endelig multiplikation). Metoden er et specialtilfælde af addition, nemlig omfattende de situationer, hvor man lægger flere tal af samme størrelse sammen. Her i landet kendes regningsarten også som at gange. Resultatet kaldes et produkt. Som symbol for multiplikation anvendes normalt

\cdot

eller

\times

. I forbindelse med ubekendte anvendes ofte slet ikke et eksplicit symbol, f.eks. gælder følgende 2y = 2

\cdot

y. Symbolet på computere er ofte enten et 'x' eller en asterisk (
- ), f.eks. 2 x 3 eller 2
- 3. Hvis man bruger 'x', skal man være opmærksom på, at dette ikke må kunne mistolkes som værende en ubekendt - som i en ligning. Resultatet af en multiplikation hedder et produkt, og de tal, som multipliceres, hedder faktorer eller koefficienter. Somme tider ses de to individuelle tal også betegnet som henholdsvis multiplikator og multiplikand. Multiplikation er en matematisk operation, som er #kommutativ, hvilket udtrykker, at

a \cdot b = b \cdot a

#associativ, dvs. at

(a \cdot b) \cdot c = a \cdot (b \cdot c)

, hvilket udtrykkes i den velkendte sætning, at faktorernes orden er ligegyldig #distributiv operation med hensyn til addition, idet

a \cdot (b + c) = ab + ac

Den distributive egenskab ligger til grund for opstilling af en multiplikations-algoritme til at beregne resultatet ved multiplikation af tal større end 10. For eksempel vil regnestykket 25 x 43 = 1075 se således ud, hvis vi ikke bruger vores tillærte metode, men alene benytter den distributive egenskab:

\begin
25 \times 43 & = & (20 + 5) \times (40 + 3)\\
           \ & = &((20 + 5) \times 3) + ((20 + 5) \times 40)\\
           \ & = & (20 \times 3) + (5 \times 3) + (20 \times 40) + (5 \times 40) \\
           \ & = & 75 + 1000 \\
           \ & = & 1075
\end

Multiplikation af et tal med potenser af grundtallet i samme talsystem er altid særlig lette, idet man blot sætter samme antal nuller efter tallet som potensen angiver. I vort sædvanlige decimalsystem fås resultatet af multiplikation af et helt tal med

10^3

derfor ved at sætte tre nuller efter tallet. Er tallet et decimaltal, flyttes decimalkommaet i stedet tre pladser til højre. I folkeskolenn indlæres den lille tabel, der viser resultatet af alle multiplikationer af tallene fra 1-10, og den store tabel, som omfatter multiplikationerne fra 11-20 incl.

Se også

- Addition
- Subtraktion
- Division
- Niprøven ved multiplikation
- Primitiv multiplikation Kategori:Aritmetik ja:乗法 ko:곱셈 simple:Multiplication th:การคูณ

Plastic

Plastic eller plastik er en fællesbetegnelse for en række kunststoffer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden. Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling, farve og andre egenskaber. Mange typer plastic kan ophobe statisk elektricitet i en grad så man kan mærke et lille stød ved berøring. Eksempler på brug af plastic:
- Instrumentborde i biler
- Poser, æsker og flasker
- Skærebrædder
- Paneler på maskiner i hjem og på kontorer
- Kantpæle langs veje
- Tagrender og nedløbsrør
- Disketter og kassettebånd
- Mapper og ringbind
- Lampeskærme

Plastictyper

- PVC
- Epoxy
- Teflon
- Bakelit
- Polystyren
- Polypropylen
- Polyethylen
- Polycarbonat
- ABS Bemærk at plastikkirurgi ikke har noget med plastic at gøre, men kommer af græsk plastiké (skabelse) Kategori:Materialer ja:合成樹脂 simple:Plastic

Hær

En hær betegner almindeligvis landmilitære styrker i modsætning til f.eks. søværn og flyvevåben. Indenfor hæren finder man typisk en række våbenarter, eksempelvis:
- Infanteri
- Pansertropper/kavaleri
- Artilleri
- Ingeniørtropper
- Forsyningstropper
- Telegraftropper En hær vil som regel være opdelt i en række enheder, hvis benævnelser kan varierer afhængigt af hvilken våbenart, der er tale om ligsom betydningen af betegnelserne kan variere fra land til land. Fra den mindste til den største enhed vil man typisk finde:
- Gruppe
- Deling
- Kompagni (Kavaleriet: Eskadron; Artilleriet: Batteri)
- Bataljon (Artilleriet: Afdeling)
- Regiment
- Brigade
- Division
- Armékorps
- Armé
- Armégruppe De enkelte våbenarter opererer ikke på egen hånd, men vil typisk indgå som dele af en større militær enhed, f.eks. en brigade eller en division. En hærs øverste ledelse vil typisk bestå af en hærchef og hans stab samt en række organisationer, der varetager forskellige overordnede opgaver. Det kan f.eks. være anskaffelse af materiél. For hver våbenart vil der typisk være en inspektør, der med sin stab varetager forskellige opgaver, f.eks. omkring personalet (uddannelse, forfremmelser, forflytninger) eller organisatoriske spørgsmål. Samtidig fungerer inspektørerne som eksperter ifh. til hærens øverste ledelse. Kategori:Militær ja:陸軍 simple:Army

Si

Ordet si har flere betydninger:
- I romanske lande noden h.
- Si (filter) - Et groft filter.
- SI-enheder måleenheder ifølge det Internationale Enhedssystem (SI).

Kilder/henvisninger

- Lexopen

Elementarpartikler

Fra den græske oldtid (antikken) havde man en ide om, at alt stof bestod af noget udeleligt, som på græsk kaldes atomos - heraf navnet atom. De blev da, i princippet, klassificeret som elementarpartikler (det gør de ikke mere). Den første subatomare partikel der blev opdaget, var elektronen (1897). Protonen og neutronen blev først fundet i 1918 henholdsvis 1932. Oprindelig henviste elementar- i elementarpartikel naturligvis til at disse partikler mentes at være usammensatte og udelelige. I dag véd vi at de fleste "elementarpartikler" faktisk er opbygget af mindre bestanddele, men navnet har hængt ved. (På samme måde kaldes et atom stadig sådan selvom det ikke er udeleligt.) Partikelfysikken beskriver i dag elementarpartiklerne og deres vekselvirkninger i en teori der kaldes standardmodellen. I Standardmodellen består stof af 6 kvarker, 6 antikvarker, 6 leptoner, 6 antileptoner. Disse 24 partikler antages i dag at være stofs fundamentale (altså usammensatte) byggesten. Herudover eksisterer der også følgende kraftformidlende elementarpartikler: gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, Higgs. Gravitonen og Higgs-partiklen er hypotetiske partikler, da de endnu ikke er eksperimentelt påvist. Elementarpartikler kan klassificeres i:
- Elementarpartikel
- Fermioner, stofpartikler (Har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft).
- Kvarker: up-kvark, down-kvark, charm-kvark, strange-kvark, top-kvark, bottom-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft).
- elektron, myon, tauon, elektronneutrino, myonneutrino, tauonneutrino og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere)
- Har spin 1, 2,...).
- gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner.
- Har spin 0.
- Higgs-partikel.

Stofpartikeltabel

Udover tabellens, findes der også 12 antipartikler:

Familie	partikel	Masse·c²	el.lad./\|e\|	Baryontal	Vekselvirkning
1. Familie	Elektron (e)	511 keV	-1	0	Gr., em., svage
	Elektron-Neutrino (ν_e)	<2 eV	0	0	Gr., svage
	Up-kvark (u)	4 MeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Down-kvark (d)	7 MeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
2. Familie	Myon (μ)	0,1 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Myon-Neutrino (ν_μ)	<0,2 MeV	0	0	Gr., svage
	Charm-kvark (c)	1,5 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Strange-kvark (s)	0,15 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
3. Familie	Tau (τ)	1,8 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Tau-Neutrino (ν_τ)	<0,02 GeV	0	0	Gr., svage
	Top-kvark (t)	174,0 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Bottom-kvark (b)	4,7 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke

Kraftpartikeltabel

(I parentes: Formodede partikler, som endnu ikke er eksperimentielt påvist):

Partikel	Masse·c²	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	formidlet vekselvirkning
Foton	0	1	0	elektromagnetiske kraft
Z⁰	ca. 91 GeV	1	0	svage
W⁺	ca. 80 GeV	1	1
W^-	ca. 80 GeV	1	-1
Gluon	0	1	0	stærke (Farvekraft)
(Graviton)	0	2	0	Gravitation
(Higgs)	mellem ca. 60 GeV og ca. 540GeV	0	0	-----

Se også

- Subatomar partikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Rumtid
- Kvantemekanik
- Sparticle

Eksterne henvisninger

- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://quarkdance.org/ quarkdance.org] ("Nuttede" dansende kvarker med musik)
- [http://www.science-park.info/particle/fundamental.html Fundamental particles: quarks and leptons - Science-Park.info]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/02/050213121924.htm 2005-02-17, Sciencedaily: New Measurement Undermines Physicists' Theories For Nature's Hidden 'Particle-force' Collaboration] Citat: "...For some reason, which physicists are still puzzling over, the weak force only ever affects left-handed particles...The theories are really a last ditch effort to make do with the fundamentally flawed Standard Model of physics. If these theories keep getting disproved, we're going to have to go on to an entirely new model of the universe's workings..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/41/2/17 CERNCourier: Season of Higgs and melodrama]
- [http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/1695390.stm 6 December, 2001, BBCNews: 'God particle may not exist] Citat: "...its giant accelerator which should have shown up the presence of the Higgs found absolutely nothing - and this could mean particle physics having to revisit some of its most cherished ideas..."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3546973.stm 10 March, 2004, BBC News: 'God particle' may have been seen] Citat: "...If correct, Dr Renton's assessment would place the elusive particle's mass at about 115 gigaelectronvolts...However, there is a 9% probability that the signal could be background "noise"..."
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html Milo Wolff: The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...The electron's structure, as well as its spin, had been a mystery. Providing a physical origin of spin for the first time is the purpose of this paper....note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...This structure settles a century old paradox of whether particles are waves or point-like bits of matter. They are wave structures in space. There is nothing but space. As Clifford speculated 100 years ago, matter is simply, "undulations in the fabric of space". ..."
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/spin.htm Robert Rutkiewicz: Explaining Particle Spin]
- [http://home.att.net/~bob.rutkiewicz/Mass.htm Robert Rutkiewicz: Defining Mass] Citat: "...The value of mass is not being redefined. But the concept of mass being a fundamental property is reviewed...A new physical law is postulated: All known particles are elements of momentum moving at a velocity c...This extension is based on special relativity and uses SR equation for mass..."
- [http://members.tripod.com/mwolff/body_spin.html The Physical Origin of Electron Spin - using quantum wave particle structure] Citat: "...note that spin, and other properties, are attributes of the underlying quantum space rather than of the individual particle. This is why spin, like charge, has only one value for all particles...."
- [http://www.rsystem.org/rs/cwkvk/glimpses.htm Glimpses of a new paradigm. K.V.K. Nehru] Citat: "...Dewey B. Larson introduces the new paradigm that motion is the basic and sole constituent of the physical universe, and space-time is the content—not the container—of the universe...", [http://www.reciprocalsystem.com/dbl/ Dewey B. Larson (1898-1990)]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/1/3 8 January 2004, PhysicsWeb: Muons continue to defy Standard Model] Citat: "..."The fact that our measurement continues to deviate from theory may be an indication that we are seeing new physics beyond the Standard Model," said Lee Roberts of Boston University..." Kategori:Kvantemekanik ja:基本粒子 ko:기본입자

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel. Den har en negativ elektrisk ladning på ca. -1,6 × 10^-19 coulomb og en masse på ca. 9,10 × 10^-31 kg (0,51 MeV/c²). Elektronen bliver almindeligvis betegnet e^-. Elektronens antipartikel er positronen, som er identisk med elektronen men har en positiv elektrisk ladning. Atomer består af en kerne af protoner og neutroner med elektroner omkring sig. Elektroner har mindre masse end de to andre partikler; en proton har en masse, der er ca. 1800 gange så stor som en elektrons. Elektroner tilhører en klasse af subatomare partikler kaldet leptoner som formodes at være fundamentale. Elektronen har spin 1/2, som medfører at den er en fermion, dvs. opfylder Fermi-Dirac statistikken.

Historie

Elektronen blev opdaget af J.J. Thomson i 1897 i Cavendish Laboratoriet ved Cambridge Universitet ved undersøgelse af "katodestråler".

Tekniske detaljer

Elektronen modelleres i kvantemekanik med Dirac-ligningen.

Elektricitet

Når elektroner flytter sig, fri af atomkernen og når der er et nettoflow, kaldes dette flow for elektricitet eller en elektrisk strøm. Elektrisk ladning kan direkte måles med et elektrometer. Elektrisk strøm kan direkte måles med et galvanometer (amperemeter). Såkaldt "statisk elektricitet" er ikke en elektronstrøm. Det kaldes mere korrekt for "statisk ladning", det skyldes et overskud eller underskud af elektroner i forhold til positive kernepartikler (protoner):
- Når der er et overskud af elektroner, siges objektet at være "negativt ladet".
- Når der er et underskud af elektroner, siges objektet at være "positivt ladet".
- Når antallet af elektroner og antallet af protoner er ens, siges objektet at være elektriskt "neutralt".

Se også

- Elektron (legering) (udtalt elektron)
- Elementarpartikel
- Standardmodellen
- Proton
- Neutron

Eksterne henvisninger

- [http://pdg.lbl.gov/ Particle Data Group]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/7/12/1 21 July 2005, PhysicsWeb: Timing electrons] Citat: "...How long does it take an electron to jump from one atom to another? According to a team of physicists in Germany and Spain, the answer is just 320 attoseconds..." Kategori:Kvantemekanik ja:電子 ko:전자 simple:Electron th:อิเล็กตรอน

Myon

Stofpartikeltabel

Udover tabellens, findes der også 12 antipartikler:

Familie	partikel	Masse·c²	el.lad./\|e\|	Baryontal	Vekselvirkning
1. Familie	Elektron (e)	511 keV	-1	0	Gr., em., svage
	Elektron-Neutrino (ν_e)	<2 eV	0	0	Gr., svage
	Up-kvark (u)	4 MeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Down-kvark (d)	7 MeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
2. Familie	Myon (μ)	0,1 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Myon-Neutrino (ν_μ)	<0,2 MeV	0	0	Gr., svage
	Charm-kvark (c)	1,5 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Strange-kvark (s)	0,15 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
3. Familie	Tau (τ)	1,8 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Tau-Neutrino (ν_τ)	<0,02 GeV	0	0	Gr., svage
	Top-kvark (t)	174,0 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Bottom-kvark (b)	4,7 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke

Kraftpartikeltabel

(I parentes: Formodede partikler, som endnu ikke er eksperimentielt påvist):

Partikel	Masse·c²	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	formidlet vekselvirkning
Foton	0	1	0	elektromagnetiske kraft
Z⁰	ca. 91 GeV	1	0	svage
W⁺	ca. 80 GeV	1	1
W^-	ca. 80 GeV	1	-1
Gluon	0	1	0	stærke (Farvekraft)
(Graviton)	0	2	0	Gravitation
(Higgs)	mellem ca. 60 GeV og ca. 540GeV	0	0	-----

Se også

- Subatomar partikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Rumtid
- Kvantemekanik
- Sparticle

Eksterne henvisninger

Tauon

Stofpartikeltabel

Udover tabellens, findes der også 12 antipartikler:

Familie	partikel	Masse·c²	el.lad./\|e\|	Baryontal	Vekselvirkning
1. Familie	Elektron (e)	511 keV	-1	0	Gr., em., svage
	Elektron-Neutrino (ν_e)	<2 eV	0	0	Gr., svage
	Up-kvark (u)	4 MeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Down-kvark (d)	7 MeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
2. Familie	Myon (μ)	0,1 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Myon-Neutrino (ν_μ)	<0,2 MeV	0	0	Gr., svage
	Charm-kvark (c)	1,5 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Strange-kvark (s)	0,15 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
3. Familie	Tau (τ)	1,8 GeV	-1	0	Gr., em., svage
	Tau-Neutrino (ν_τ)	<0,02 GeV	0	0	Gr., svage
	Top-kvark (t)	174,0 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
	Bottom-kvark (b)	4,7 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke

Kraftpartikeltabel

(I parentes: Formodede partikler, som endnu ikke er eksperimentielt påvist):

Partikel	Masse·c²	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	formidlet vekselvirkning
Foton	0	1	0	elektromagnetiske kraft
Z⁰	ca. 91 GeV	1	0	svage
W⁺	ca. 80 GeV	1	1
W^-	ca. 80 GeV	1	-1
Gluon	0	1	0	stærke (Farvekraft)
(Graviton)	0	2	0	Gravitation
(Higgs)	mellem ca. 60 GeV og ca. 540GeV	0	0	-----

Se også

- Subatomar partikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Rumtid
- Kvantemekanik
- Sparticle

Eksterne henvisninger

Kvark (fysik)

Alle baryoner er opbygget af kvarker. Der findes seks forskellige slags kvarker: Up, down, top (tidligere truth), bottom (tidligere beauty), charm og strange og 6 de antikvarker: Anti-up, anti-down, anti-top (tidligere anti-truth), anti-bottom (tidligere anti-beauty), anti-charm og anti-strange. Almindeligt stof består dog udelukkende af up- og down-kvarker samt elektroner. Kvarker findes i to slags subatomare partikler; enten er tre kvarker bundet sammen (baryoner), eller også en kvark plus en antikvark (mesoner). En eksempel på det første er protonen, der består af to op-kvarker samt en ned-kvark. Muligvis findes de også i subatomare partikler bestående af hhv. 4 og 5 (eksotisk boson) kvarker. Derimod er det umuligt for en kvark at optræde isoleret. En partikel som er opbygget af kvarker og/eller antikvarker, kaldes en hadron og er karakteriseret ved at være påvirket af den stærke kraft. Kvarker har farve (rød, grøn eller blå), som dog ikke er en rigtig farve, men nærmest svarer til ladning. Kvarkerne holdes sammen af gluoner, der også har farve. Grunden til at man anvender "farve" til at karakterisere dem, er at kvarkens egenskaber ikke alene kan beskrives ved gravitation og elektrisk ladning. Man har simpelthen opdaget nye egenskaber som ikke direkte optræder i vores hverdag.

Stofpartikeltabel

Ud over tabellens, findes der også 6 antikvarkpartikler:

Familie	partikel	Masse·c²	el.lad./\|e\|	Baryontal	Vekselvirkning
1. Familie	Up-kvark (u)	4 MeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
1. Familie	Down-kvark (d)	7 MeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
2. Familie	Charm-kvark (c)	1,5 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
2. Familie	Strange-kvark (s)	0,15 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
3. Familie	Top-kvark (t)	174,0 GeV	2/3	1/3	Gr., em., svage, stærke
3. Familie	Bottom-kvark (b)	4,7 GeV	-1/3	1/3	Gr., em., svage, stærke

Eksterne henvisninger

Addere

Addition er en beregningsform. Det er at lægge to tal sammen inden for matematikken. I aritmetikken, er addition en af de grundlæggende operationer. Additionen er en binær operation, da der skal være to tal at lægge sammen. Den betegnes ved symbolet +. Hvis man for eksempel har 4 æbler og 3 æbler, så er summen det antal æbler man vil få ved at blande de to samlinger, og tælle dem igen. Summen udtrykkes 4 + 3, og resultatet er 7. Operatoren hedder plus, mens selv operationen hedder at addere eller at lægge sammen. Resultatet af operationen hedder summen. Den modsatte operation er subtraktionen.

Se også

- Subtraktion
- Multiplikation
- Division Kategori:Aritmetik ja:加法 simple:Addition

Neutron

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]):
- Egenskaber
- Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
- Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
- Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
- Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
- Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
- Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning. De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
- (Formodet teori: Teorien om alting)
- (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
- Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
-
- Elektromagnetisme
-
- Svage kernekraft
- Stærke kernekraft
-
- Fundamentale stærke kernekraft
-
- Residuelle stærke kernekraft
- Gravitation

Partikelklassifikation

Stofs subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
- Stof
- Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- Baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
-
- Kvarker: u-kvark, d-kvark, c-kvark, s-kvark, t-kvark, b-kvark og deres antipartikler.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
- (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	el.lad./\|e\|	strangeness	Antipartikel
Positiv pion	π⁺	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	+ 1	0	Negativ pion
Negativ pion	π^-	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	- 1	0	Positiv pion
Neutral pion	π⁰	uu+dd	135 MeV	8,3 - 10^-17s	0	0
Positiv kaon	K⁺	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	+ 1	+ 1	Negativ kaon
Negativ kaon	K^-	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	- 1	- 1	Positiv kaon
Neutral kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	+ 1	Anti-kaon
Anti-kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	- 1	Neutral kaon
Jot-Psi	J/Ψ	cc	3097 MeV	0,8 - 10^-20s	0	0
Y(3940)	Y(3940)	cc	3940 MeV
Ypsilon	Y	bb	9460 MeV	1,3 - 10^-20s	0	0

I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for. Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid. De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler. I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
- [http://physicsweb.org/article/news/8/6/11 18 June 2004, PhysicsWeb: New particle baffles physicists]
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/5/11/1 18 May 2005, PhysicsWeb: Particle physicists discover new meson] Citat: "...the first "hybrid meson"..."

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Proton	p	uud	938,3 MeV	stabil eller > 10³² år	1/2	+ 1	0	0
Neutron	n	udd	939,6 MeV	932 s	1/2	0	0	0
Lambda	Λ	uds	1116 MeV	2,6 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-plus	Σ⁺	uus	1189 MeV	0,8 - 10^{- 10}s	1/2	+ 1	- 1	0
Sigma-nul	Σ⁰	uds	1192 MeV	5,8 - 10^{- 20}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-minus	Σ^-	dds	1197 MeV	1,5 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 1	0
Xi-nul	Ξ⁰	uss	1315 MeV	2,9 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 2	0
Xi-minus	Ξ^-	dss	1321 MeV	1,6 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 2	0
Omega-minus	Ω^-	sss	1671 MeV	0,9 - 10^{- 10}s	3/2	- 1	- 3	0
Lambda-C-plus	Λ_C⁺	udc	2282 MeV	2,3 - 10^{- 13}s	1/2	+ 1	0	+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3277579.stm 18 November, 2003, BBCNews: Scientists find mystery particle] Citat: "...To explain it, theoretical physicists may have to modify their theory of the colour force; or make X(3872) the first example of a new type of meson, one that is made from four quarks (two quarks and two antiquarks)...".
- [http://www.physicsweb.org/article/news/7/11/7 14 November 2003, Physics Web: New particle turns up in Japan] Citat: "...X(3872)..."
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0309032 8 Sep 2003, High Energy Physics: Observation of a narrow charmonium-like state in exclusive B+ -> K+ pi+pi- J/psi decays]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/643-1.html June 26, 2003, Physics News Update: The Meson Ds(2317)]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
X(3872) "mystery meson"	?	-	3872 MeV	?	?	?	?	?
D_s(2317)	?	-	2317 MeV	?	?	?	?	?

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
- [http://physicsweb.org/articles/world/18/2/4 Physics in Action: February 2005: Do pentaquarks really exist?] Citat: "...Results from a growing number of experiments at laboratories around the world are casting doubt on the recent discovery of particles containing five quarks..."
- [http://www.cerncourier.com/main/article/44/3/18 CERN Courier: The challenge of the pentaquarks]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040126072245.htm 2004-01-26, Sciencedaily: The Pentaquark: The Strongest Confirmation To Date]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/644-1.html Number 644 #1, June 30, 2003, Physics News Update: A Five-Quark State Has Been Discovered].
- [http://www.phy.ohiou.edu/%7Ehicks/thplus.html Kenneth Hicks: Physicists Find Evidence for an Exotic Baryon]
- [http://www.physicstoday.org/vol-56/iss-9/p19.html Physics today, September 2003: Four Experiments Give Evidence of an Exotic Baryon With Five Quarks]
- [http://www.cerncourier.com/main/article/43/10/1 December 2003, CERN Courier: New five-quark states found at CERN]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0310014 (hep-ex/0310014) Observation of an Exotic S = -2, Q = -2 Baryon Resonance in Proton-Proton Collisions at the CERN SPS]
- [http://www.physicsweb.org/article/news/8/3/9 17 March 2004, Physics Web: Charmed pentaquark appears at DESY]
- [http://arxiv.org/abs/hep-ex/0403017 hep-ex/0403017: Evidence for a Narrow Anti-Charmed Baryon State]

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Theta-plus	Θ⁺	uudds	1540 MeV	?	?	+1	+1	?
Xi-minus-minus	Ξ^{- -}	ddssu	? MeV	?	?	-2	-2	?
Xi-zero	Ξ⁰	dussd	1862 MeV	?	?	0	-2	?
"Charmed pentaquark"	?	uuddc	3099 MeV	?	?	?	?	-1

Se også

- Elementarpartikel
- Stof
- Antistof
- Partikelfysik
- Fysik
- Kvantemekanik

Eksterne henvisninger

- [http://ung.nbi.dk/het/het.htm NBI, KU: Højenergifysik]
- [http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/partikelfysik_webmappe/partikelfysik_hovedside.htm Nakskov Gymnasium: Partikelfysik]
- [http://www.astro-w.dk/rummet/universet/ AstronomyWebsite - The way to heaven...]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger]
- [http://users.cybercity.dk/~kam1966/forenet.htm (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?]
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/standard_model.html particleadventure.org: The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/beyond_start.html Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model], [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/quarknaming.html What is the World Made of? The Naming of Quarks] (God populær fremstilling på engelsk).
- [http://particleadventure.org/particleadventure/frameless/chart.html particleadventure.org: Particle chart]
- [http://cft.fis.uc.pt/eef/ Eef van Beveren]
- [http://unisci.com/stories/20013/0828012.htm UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time] Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1504267.stm 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter] Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- [http://unisci.com/stories/20021/0121021.htm 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time] Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- [http://lhcb-public.web.cern.ch/lhcb-public/html/cpviolationtoc.htm LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/291299.stm BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery] "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2003/split/660-2.html Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation] Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- [http://jgalvez.home.cern.ch/jgalvez/School/pdf/LM-WeakIteractions.pdf Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)]
- [http://web.mit.edu/redingtn/www/netadv/qft.html Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory]
- [http://pdg.lbl.gov/ University of California: Particle Data Group]
- [http://bloodaxe.phyast.pitt.edu/exotica/bib/MultiPh.html Multiquarks: Phenomenology] Kategori:Kvantemekanik

Lepton

Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken. Sammen med kvarkerne udgør de naturens grundlæggende byggesten ifølge standardmodellen. Leptoner påvirkes ikke af den stærke vekselvirkning men kun af den svage. Der findes i alt seks forskellige leptoner fordelt på tre generationer (også kaldet familier). I hver generation er der én ladet lepton med ladningen -e hvor e er elementarladningen, samt én uladet lepton kaldet en neutrino. Tabel over leptoner: Hver lepton har en antipartikel. Af historiske grunde kaldes antielektronen ofte positronen.

Se også

- elementarpartikel
- subatomar partikel Kategori:Kvantemekanik ja:レプトン

Antipartikel

Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

Partikelklassifikation

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	el.lad./\|e\|	strangeness	Antipartikel
Positiv pion	π⁺	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	+ 1	0	Negativ pion
Negativ pion	π^-	ud	139 MeV	2,6 - 10^-8s	- 1	0	Positiv pion
Neutral pion	π⁰	uu+dd	135 MeV	8,3 - 10^-17s	0	0
Positiv kaon	K⁺	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	+ 1	+ 1	Negativ kaon
Negativ kaon	K^-	us	494 MeV	1,2 - 10^-8s	- 1	- 1	Positiv kaon
Neutral kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	+ 1	Anti-kaon
Anti-kaon	K⁰	ds	498 MeV	5,2 - 10^-8s og 8,9 - 10^-11s	0	- 1	Neutral kaon
Jot-Psi	J/Ψ	cc	3097 MeV	0,8 - 10^-20s	0	0
Y(3940)	Y(3940)	cc	3940 MeV
Ypsilon	Y	bb	9460 MeV	1,3 - 10^-20s	0	0

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
Proton	p	uud	938,3 MeV	stabil eller > 10³² år	1/2	+ 1	0	0
Neutron	n	udd	939,6 MeV	932 s	1/2	0	0	0
Lambda	Λ	uds	1116 MeV	2,6 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-plus	Σ⁺	uus	1189 MeV	0,8 - 10^{- 10}s	1/2	+ 1	- 1	0
Sigma-nul	Σ⁰	uds	1192 MeV	5,8 - 10^{- 20}s	1/2	0	- 1	0
Sigma-minus	Σ^-	dds	1197 MeV	1,5 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 1	0
Xi-nul	Ξ⁰	uss	1315 MeV	2,9 - 10^{- 10}s	1/2	0	- 2	0
Xi-minus	Ξ^-	dss	1321 MeV	1,6 - 10^{- 10}s	1/2	- 1	- 2	0
Omega-minus	Ω^-	sss	1671 MeV	0,9 - 10^{- 10}s	3/2	- 1	- 3	0
Lambda-C-plus	Λ_C⁺	udc	2282 MeV	2,3 - 10^{- 13}s	1/2	+ 1	0	+ 1

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

Partikel		Kvarker	Masse·c²	Halveringstid	Spin/(h/2π)	el.lad./\|e\|	strangeness	charme
X(3872) "mystery meson"	?	-	3872 MeV	?	?	?	?	?
D_s(2317)	?	-	2317 MeV	?	?	?	?	?

Elektrisk ladning

Måleenhed

Ladningens mikroskopiske baggrund

Ladning og strøm

Fysik

Centrale teorier

Foreslåede teorier

Begreber

Naturkræfter

Partikler

Tabeller

Historie

Beslægtede områder

Uløste problemer

Eksterne henvisninger

Elektricitet

Se også

Eksterne henvisninger

Legeme (fysik)

Se også

Partikel

Positiv

Negativ

Fortegn

Fortegn

Multiplikation

Se også

Plastic

Plastictyper

Hær

Si

Kilder/henvisninger

Elementarpartikler

Stofpartikeltabel

Kraftpartikeltabel

Se også

Eksterne henvisninger

Elektron

Historie

Tekniske detaljer

Elektricitet

Se også

Eksterne henvisninger

Myon

Stofpartikeltabel

Kraftpartikeltabel

Se også

Eksterne henvisninger

Tauon

Stofpartikeltabel

Kraftpartikeltabel

Se også

Eksterne henvisninger

Kvark (fysik)

Stofpartikeltabel

Eksterne henvisninger

Addere

Se også

Neutron

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

Partikelklassifikation

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner

Se også

Eksterne henvisninger

Lepton

Se også

Antipartikel

Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)

Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)

Partikelklassifikation

Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)

Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)

Partikler som formodentlig består af 4 kvarker

Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner