:: wikimiki.org ::
| Epimetheus (måne) |
Epimetheus (måne)
Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Epimetheus fra den græske mytoligi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).
Opdagelsen og Epimehteus' omløbsbane
Epimetheus og en anden Saturn-måne, Janus, følger næsten samme omløbsbane omkring Saturn, og det skabte stor forvirring for astronomerne, som troede at der var tale om én og samme måne, og forgæves forsøgte at få de modstridende data til at passe på én måne.
Epimetheus blev første gang observeret den 18. december 1966, af Richard L. Walker: Han troede først at det var samme objekt, Janus, som var blevet opdaget tre dage forinden. Først i oktober 1978 gik det op for Stephen M. Larson og John W. Fountain, at der i virkeligheden er tale om to forskellige måner. Dette blev endegyldigt bekræftet den 1. marts 1980, da rumsonden Voyager 1 passerede Saturn og dens måner.
Der er ca. 50 kilometers forskel på radius i henholdsvis Janus' og Epimetheus' omløbsbaner, og det gør at den ene med fire års mellemrum er nær ved at "indhente" den anden. Imidlertid får deres indbyrdes tyngdekræfter dem til at ændre omløbsbane: Faktisk bytter de to måner banedata hvert 4. år — en mekanisme der i skrivende stund (august 2005) ikke er set andre steder i vores solsystem.
Epimetheus' overflade
Overfladen på Epimetheus har talrige kratre over 30 kilometer, så vel som furer og bjergrygge i alle størrelser. Efter mængden af kratre at dømme er Epimetheus-landskabet temmelig gammelt. Det er tænkeligt at Epimetheus og Janus engang har været én, sammenhængende måne, men i så fald er de blevet delt temmelig tidligt i Saturn-systemets historie. Den lave massefylde og relativt høje albedo kunne tyde på at Janus består af meget porøs is. Der er dog en del usikkerhed om disse tal, så denne teori mangler stadig at blive endeligt bekræftet.
Kategori:Saturns måner
ja:エピメテウス (衛星)
PlanetEn planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter.
De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)
Se også
- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
Kategori:Astronomi
Kategori:DK5 52.43
als:Planet
ja:惑星
ko:행성
ms:Planet
simple:Planet
th:ดาวเคราะห์
zh-min-nan:He̍k-chheⁿ
Måne (himmellegeme)
En måne er et større objekt i kredsløb om en planet.
Solsystemets planeter og måner:
# Merkur (ingen måner)
# Venus (ingen måner)
# Jorden
#
- Månen
# Mars
#
- Phobos
#
- Deimos
# Jupiter
#
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe
#
- Io
#
- Europa
#
- Ganymedes
#
- Callisto
#
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope
# Saturn
#
- Pan og Atlas
#
- Prometheus og Pandora
#
- Epimetheus
#
- Janus
#
- Mimas
#
- Enceladus
#
- Tethys, Telesto og Calypso
#
- Dione og Helene
#
- Rhea
#
- Titan
#
- Hyperion
#
- Iapetus
#
- Phoebe
# Uranus
#
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck
#
- Miranda
#
- Ariel
#
- Umbriel
#
- Titania
#
- Oberon
#
- Uranus XVI og Uranus XVII
#
- Uranus XVIII
# Neptun
#
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea
#
- Larissa
#
- Proteus
#
- Triton
#
- Nereid
# Pluto
#
- Charon
Eksterne henvisninger
- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
Kategori:Astronomi
Kategori:Måner
Kategori:DK5 52.43
th:ดาวบริวาร
Græsk mytologiGuder og gudinder
- Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Boreas, Demeter, Dionysos, Eileithyia, Eos, Eros, Eris, Faeton, Gaia, Hypnos, Hades, Hefaistos, Hekate, Helios, Hemera, Hera, Hermes, Hestia, Hybris, Hypnos, Iris, Kronos, Morfeus, Nemesis, Nereus, Nike, Nyx, Pan, Poseidon, Rhea, Selene, Thanatos, Thetis, Triton, Uranus, Zefyr, Zeus.
Helte
- Achilleus, Ajax, Bellerofon, Charon, Hektor, Herakles, Jason, Odysseus, Orfeus, Peleus, Perseus, Theseus, Ødipus.
Fantastiske væsener
- Karybdis, Chimaira, De hundredarmede, Dryader, Føniks, Gorgonerne, Hydra, Kentaurer, Kerberos, Kraken, Kykloper, Meliader, Mænader, Minotauros, Najader, Nereider, Nymfer, Pegasus, Python, Satyrere, Skylla, Sirener, Sylfider, Tyfon.
Titaner
- Atlas, Koeus, Helios, Hyperion, Iapetos, Kronos, Leto, Metis, Mnemosyne, Phoebe, Prometheus, Rhea.
Sagnkonger
- Agamemnon, Laios, Menelaos, Midas, Minos, Priamos, Sisyfos, Tantalos.
Stednavne
- Elysion, Ilion, Olympen, Styx, Tartaros
Andet
- Erebos, Iliaden, Odysseen, Pandoras æske.
Se også
- De græske guders familietræ
- Græske guder
- Nordisk mytologi
- Romerske gudenavne vs. græske
Links
- [http://www.netspirit.dk/index.php?module=pagemaster&PAGE_user_op=view_page&PAGE_id=587 Netsprit: De græske guder]
- Gudeliste: [http://www.natsunivers.dk/graesk_mytologi.php Græsk mytologi på Nats univers]
- [http://www.natsunivers.dk/gudinder.php Nats univers: Græsk mytologi]
Kategori:Mytologi
Kategori:Græsk mytologi
Kategori:DK5 29.2
ja:ギリシア神話
ko:그리스 신화
1983
Begivenheder
- Internet Domain Name System opfindes af Paul Mockapetris.
- Demokratisk reformparti ved magten i Argentina.
- Apple Lisa introduceres af Apple Computer i januar.
- Hesselø-konflikten bryder ud. Sveriges statsminister Olof Palme mener, at Hesselø ifølge freden i Roskilde er svensk.
- 6. januar - Flere steder i Europa bliver der målt varmerekord for måneden. I Prag - er varmeste dag i 200 år 12,8 plusgrader. I Hamburg - varmeste dag i 117 år med 12,2 grader. I København - den varmeste dag siden 1938 med 11,4 grader.
- 11. januar - BZ'ere i Allotria-huset på Nørrebro i København snyder politiet, der med 400 betjente stormer huset - forberedt på kamp.
- 25. oktober USA invaderer Grenada.
Født
- 2. juli - Michelle Branch, amerikansk popsanger.
- 21. juli - Eivør Pálsdóttir, færøsk sangerinde og komponist.
- 5. august - Brian Olesen, dansk forfatter, skribent og musiker.
Dødsfald
Januar
- 11. januar - Nikolai Podgornij, Sovjetunionens 7. præsident
- 24. januar - George Cukor, amerikansk filminstruktør (My Fair Lady)
- 27. januar - Louis de Funés, fransk filmkomiker
- 27. januar - Georges Bidault, fransk ministerpræsident og udenrigsminister
- 28. januar - Frank Forde, 15. premierminister for Australien
- 30. januar - Alan Cunningham, skotsk general (højkommisær i Palæstina 1945-48)
Februar
- 4. februar - Karen Carpenter, sangerinde, dør af anoreksi
- 7. februar - Poul Ifversen, leder af Danmarks Radio siden 1965
- 10. februar - Elith Pio, dansk skuespiller
- 12. februar - Eubie Blake, amerikansk ragtimepianist og komponist (Shufflin' Away)
- 25. februar - Tennessee Willams, amerikansk skuespilsforfatter
Marts
- 1. marts - Erik Skinhøj, rektor ved Københavns Universitet
- 3. marts - Hergé (pseudonym for Georges Remi), belgisk tegneserieforfatter og skaber af Tintin
- 8. marts - William Walton, komponist
- 10. marts - Paul Géraldy, fransk forfatter
- 17. marts - Mogens Zieler, dansk maler og grafiker
- 17. marts - Umberto 2. af Italien, Italiens sidste konge
- 23. marts - Barney Clark, den første patient som modtager et kunstigt hjerte
- 26. marts - Eva Hemmer Hansen, dansk forfatter og journalist
April
- 4. april - Gloria Swanson, amerikansk filmskuespiller
- 10. april - Sigvard Munk, overborgmester i København 1956-62
- 17. april - Anne Marie Telmanyi, maler og datter af komponist Carl Nielsen
- 22. april - Earl Hines, amerikansk jazzpianist og orkesterleder
- 30. april - George Balanchine, russisk/amerikansk balletkoreograf
- 30. april - Muddy Waters, amerikansk bluessanger
Maj
- 8. maj - Frank Aiken, irsk udenrigsminister (1959-1969)
- 19. maj - Jean Rey, belgisk politiker og formand for EF-kommisionen
Juni
- 1. juni - Jack Dempsey, amerikansk sværvægtsbokser
- 2. juni - Stan Rogers, canadisk musiker
- 8. juni - Svend Pri, dansk badmintonspiller
- 12. juni - Norma Shearer, oscarbelønnet skuespillerinde
- 16. juni - Hans Meier, chefredaktør for Information 1977-80
- 18. juni - Marianne Brandt, industriel designer
Juli
- 1. juli - R. Buckminster Fuller, amerikansk arkitekt
- 7. juli - Søren Hjorth Nielsen, dansk maler og grafiker
- 7. juli - Herman Kahn, amerikansk fremtidsforsker (Hudson Institute)
- 11. juli - Ross MacDonald, amerikansk kriminalforfatter
- 23. juli - Georges Auric, fransk komponist
- 26. juli - Charlie Rivel, spansk cirkusklovn i verdensformat
- 29. juli - Raymond Massey, skuespiller
- 29. juli - Luis Bunuel, spansk filminstruktør
- 29. juli - David Niven, engelsk/amerikansk filmskuespiller (Jorden rundt i 80 dage))
August
- 17. august - Ira Gershwin, amerikansk tekstforfatter og sangskriver
September
- 10. september - Johannes Vorster, Sydafrikas apartheid-premierminister 1966-78 og præsident 1978-79
- 21. september - Birgit Tengroth, svensk skuespillerinde og forfatter
- 25. september - Leopold 3., belgisk konge
- 27. september - Wilfred Burchett, australsk journalist (Græshopper og elefanter)
Oktober
- 3. oktober - Erico Lund, Pjerrot på Dyrehavsbakken 1963-83
- 17. oktober - Raymond Aron, fransk filosof, sociolog og kulturskribent
- 19. oktober - Maurice Bishop, politiker fra Grenada
- 28. oktober - Otto Messmer, skaberen af tegneserien Felix the Cat
November
- 4. november - Henrik V. Ringsted - dansk journalist ved Politiken
- 7. november - Germaine Tailleferre, fransk komponist
- 14. november - Hans Qvist, dansk vittighedstegner (Skrækkelige Olfert)
- 10. november - Carl Erik Soya, dansk forfatter og dramatiker
- 25. november - Arne Skovhus, dansk skuespiller og teaterleder
December
- 2. december - Fifi D'Orsay, skuespillerinde
- 5. december - Robert Aldrich, amerikansk filminstruktør (Det Beskidte Dusin)
- 6. december - Lucienne Boyer, fransk sangerinde
- 25. december - Joan Miró, maler (surrealist)
- 26. december - Ellen Malberg, dansk skuespiller og teaterpædagog. Født 1907.
- 28. december - Dennis Wilson, amerikansk musiker - omkommer i en drukneulykke (The Beach Boys)
Sport
- 30. januar - Super Bowl XVII Washington Redskins (27) besejrer Miami Dolphins (17).
- Ryder Cup, golf - USA 14½-Europa 13½
- Fysik - Subramanyan Chandrasekhar, William Alfred Fowler
- Kemi - Henry Taube
- Medicin - Barbara McClintock
- Litteratur - William Golding
- Fred - Lech Wałęsa
- Økonomi - Gerard Debreu
Bøger
- Tilværelsens ulidelige lethed - Milan Kundera
83
als:1983
ja:1983年
ko:1983년
ms:1983
simple:1983
th:พ.ศ. 2526
RomertalRomertal er et talsystem, som stammer fra Etruskerne ([http://www.mysteriousetruscans.com/language.html se kilde 1]), og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver. Talsystemet er ældre end det romerske alfabet.
Baggrund
Det etruskiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græsk abax = "bræt" eller "regnebræt". Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus - en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal.
I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure. De bruges også til at angive "take-nummeret" på et klaptræ forud for en filmoptagelse.
Regler for romertal
Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system:
:I=1
:V=5
:X=10
:L=50
:C=100 (Centum)
:D=500
:M=1000 (Mille)
- Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra det store: IV = 5 - 1 = 4
- Hvis et lille tal skrives efter et stort tal lægges tallet til det store: VI = 5 + 1 = 6
- Der må kun stå ét lille tal foran et større tal.
- Der må højst stå tre ens tegn efter hinanden.
- En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000
De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er:
:MMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 4.998 og
:MMMDDDCCCLLLXXXVVVIIIMMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 5.002.998
Øvrige bogstaver har også været anvendt til at betegne beløb. For eksempel:
:O=11
:F=40
:R=80
:Y=150
:H=200
:K=250
:G=400
:Q=500
:N=900
:Z=2000
:P=400 eller 4000
Der foruden har der en gang eksisteret et tegn, der minder om et sammensat CD, (en cirkel med en lodret diagonal) for 1000. Derfor skrives 500 som en halv cirkel = D.
Romertal fra 1 til 109
P
Bemærk at nul ikke findes:
| |
I |
II |
III |
IV |
V |
VI |
VII |
VIII |
IX |
| X |
XI |
XII |
XIII |
XIV |
XV |
XVI |
XVII |
XVIII |
XIX |
| XX |
XXI |
XXII |
XXIII |
XXIV |
XXV |
XXVI |
XXVII |
XXVIII |
XXIX |
| XXX |
XXXI |
XXXII |
XXXIII |
XXXIV |
XXXV |
XXXVI |
XXXII |
XXXVIII |
XXXIX |
| XL |
XLI |
XLII |
XLIII |
XLIV |
VL |
XLVI |
XLVII |
XLVIII |
IL |
| L |
LI |
LII |
LIII |
LIV |
LV |
LVI |
LVII |
LVIII |
LIX |
| LX |
LXI |
LXII |
LXIII |
LXIV |
LXV |
LXVI |
LXVII |
LXVIII |
LXIX |
| LXX |
LXXI |
LXXII |
LXXIII |
LXXIV |
LXXV |
LXXVI |
LXXVII |
LXXVIII |
LXXIX |
| LXXX |
LXXXI |
LXXXII |
LXXXIII |
LXXXIV |
LXXXV |
LXXXVI |
LXXXVII |
LXXXVIII |
LXXXIX |
| XC |
XCI |
XCII |
XCIII |
XCIV |
VC |
XCVI |
XCVII |
XCVIII |
IC |
| C |
CI |
CII |
CIII |
CIV |
CV |
CVI |
CVII |
CVIII |
CIX |
Kuriosum
Når romertal anvendes på ure, skrives 4 normalt som IIII, ikke som ovenfor IV.
Eksterne henvisninger
- [http://www.mysteriousetruscans.com/language.html Kilde 1: mysteriousetruscans.com: Etruscan Language] Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network...The Etruscan numbers were represented by the symbols shown above, and were used very much in the same style as Roman numerals. The very term "Roman numerals" is a misnomer, since the prototype number system was originally Etruscan..."
- [http://www.saack.dk/romertal.shtml http://www.saack.dk/romertal.shtml] Nederst på denne side er der en lommeregner, der kan konvertere romertal til arabertal, og omvendt.
Kategori:Antikken
ja:ローマ数字
ko:로마 숫자
th:เลขโรมัน
Janus (måne)
Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10). Navnet Janus var blevet foreslået kort efter månens opdagelse, men det blev først formelt vedtaget af den Internationale Astronomiske Union i 1983.
Opdagelsen og Janus' omløbsbane
Janus og en anden Saturn-måne, Epimetheus, følger næsten samme omløbsbane omkring Saturn, og det skabte stor forvirring for astronomerne, som troede at der var tale om én og samme måne, og forgæves forsøgte at få de modstridende data til at passe på én måne.
Den franske astronom Audouin Dollfus blev den 15. december 1966 den første der observerede Janus, og hans opdagelse fik i første omgang den midlertidige betegnelse S/1966 S 2. Tre dage senere, den 18. december, gjorde Richard L. Walker en tilsvarende observation; i dag ved man, at det han opdagede var månen Epimetheus. Siden da har man observeret de to måner, men først i oktober 1978 gik det op for Stephen M. Larson og John W. Fountain, at der i virkeligheden er tale om to forskellige måner. Den 1. marts 1980 passerede rumsonden Voyager 1 Saturn og dens måner, og kunne endegyldigt bekræfte Janus' eksistens.
Der er ca. 50 kilometers forskel på radius i henholdsvis Janus' og Epimetheus' omløbsbaner, og det gør at den ene med fire års mellemrum er nær ved at "indhente" den anden. Imidlertid får deres indbyrdes tyngdekræfter dem til at ændre omløbsbane: Faktisk bytter de to måner banedata hvert 4. år — en mekanisme der i skrivende stund (august 2005) ikke er set andre steder i vores solsystem.
Janus' overflade
Janus' overflade har talrige kratre, heraf adskillige der er større end 30 kilometer, men ikke ret mange kløfter, bjærgkæder eller andre langstrakte landskabstræk. Overfladen ser ud til at være ældre end månen Prometheus' overflade, men yngre end Pandoras. Den lave massefylde og relativt høje albedo kunne tyde på at Janus består af meget porøs is. Der er dog en del usikkerhed om disse tal, så denne teori mangler stadig at blive endeligt bekræftet.
Kategori:Saturns måner
AstronomEn Astronom er en stjerneforsker. En, der dyrker læren om universet og himmellegemerne.
Se også
- astronomi
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Astronomer
Kategori:Astronomi
ja:天文学者
simple:Astronomer
1966
Begivenheder
- 11. januar - Spædbarnet Tina, som har været forsvundet i næsten en måned, bliver fundet i god behold i Helsingør.
- 15. januar - Århus Stiftstidende udsender sit nummer 50.000 siden starten i 1794
- 30. september - Botswana bliver selvstændigt
- 22. november - Folketingsvalg i Danmark.
Født
- 14. august - Halle Berry, amerikansk skuespillerinde.
Dødsfald
- 1. februar - Buster Keaton, amerikansk skuespiller og instruktør.
- 26. februar - Karl Jørgensen, dansk skuespiller. Født 1890.
- 18. marts - Osvald Helmuth - dansk skuespiller og sanger. Født 1894.
- 30. juni - Nino Farina, italiensk racerkører
- 15. december - Walt Disney, amerikansk tegnefilmsproducent.
- Fysik - Alfred Kastler
- Kemi - Robert Sanderson Mulliken
- Medicin - Peyton Rous, Charles Brenton Huggins
- Litteratur - Shmuel Yosef Agnon, Nelly Sachs
- Fred - Ingen uddeling
Sport
- England vinder verdensmesterskabet i fodbold
Musik
-
Film
-
Bøger
-
66
ja:1966年
ko:1966년
ms:1966
simple:1966
th:พ.ศ. 2509
JanusJanus er flertydigt.
- Janus er en romersk gud for begyndelsen. Associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes så længe Rom var i krig. Måneden januar er opkaldt efter ham.
- Janus er en måne i kredsløb om planeten Saturn.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Romersk mytologi
1978
Begivenheder
- 1. januar - 213 omkommer, da en Boeing 747 eksploderer kort efter start fra Bombay i Indien.
- 2. januar - SFs avis, Minavisen, udkommer under sit nye navn Socialistisk Dagblad.
- 8. januar - Pol Pots rædselsregime i Kampuchea (Cambodia) bryder sammen.
- 12. januar - Mere end 20 omkommer i den værste storm i Storbritannien i 25 år.
- 19. januar - Dommer William H. Webster udnævnes til direktør for FBI.
- 11. februar - Kina ophæver et forbud mod værker af Aristoteles, Shakespeare og Dickens.
- 15. februar - Rhodesias premierminister Ian D. Smith og tre sorte ledere bliver enige om overgangen til sort flertalsstyre.
- 16. marts - Det amerikanske senat anerkender Panamakanalens neutralitetstraktat og stemmer ja til at overlade kontrollen med kanalen til Panama den 18. april 2000.
- 16. marts - Den tidligere italienske premierminister Aldo Moro bliver kidnappet af De røde brigader, som dræber fem bodyguards. Aldo Moro findes død den 9. maj.
- 1. maj - I Fælledparken i København fældes "Bombemanden" af sin egen bombe. Bombemanden viste sig at være en 19-årig gymnasieelev. Han havde siden august 1977 sprængt - eller anbragt - 9 rørbomber i København og omegn og havde opskræmt store dele af den københavnske befolkning. I Fælledparken blev han selv kvæstet i højre hånd og det ene ben af sin egen bombe. Desuden blev en anden uskyldig kvæstet af bomben. Bombemandens motiv var ”utilfredshed med samfundet i et skizofrent sind”, sagde han.
- 6. august - Pave Paul VI dør i en alder af 80. Den nye pave, Johannes Paul I, 65 år, dør uventet efter 24 dage i embedet den 28. september. Han efterfølges af kardinal Karol Wojtyla fra Polen med pavenavnet Johannes Paul II den 16. oktober.
- 17. september - Camp David fredsaftalen mellem Israel og Ægypten underskrives.
- 18. november - Præsten Jim Jones's trossamfund begår masseselvmord i Jonestown i Guyana.
Født
- 30. april - Joachim Boldsen, dansk håndboldspiller
Dødsfald
- 13. januar - Hubert H. Humphrey, amerikansk vicepræsident og senator.
- 14. januar - Kurt Gödel, amerikansk matematiker.
- 11. februar - James B. Conant, dekan på Harvard University.
- 22. juni - Jens Otto Krag, dansk politiker (fødes 1914).
- 7. september - Keith Moon, trommeslager, The Who.
- 8. december - Golda Meïr, israelsk politiker.
- 10. december - Asbjørn Andersen, dansk skuespiller (fødes 1903).
Sport
- 15. januar - Super Bowl XII Dallas Cowboys (27) besejrer Denver Broncos (10).
- Argentina vinder VM i fodbold på hjemmebane.
- Commonwealth Legene afholdes i Edmonton i Canada.
Musik
- 17. februar - Kate Bush udgiver hendes debutalbum The Kick Inside
- 13. november - Kate Bush udgiver Lionheart
- Fysik - Pyotr Leonidovich Kapitsa, Arno Allan Penzias, Robert Woodrow Wilson.
- Kemi - Peter D Mitchell.
- Medicin - Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O Smith.
- Litteratur - Isaac Bashevis Singer.
- Fred - Mohamed Anwar Al-Sadat og Menachem Begin.
- Økonomi - Herbert Simon.
78
als:1978
ja:1978年
ko:1978년
ms:1978
simple:1978
th:พ.ศ. 2521
RumsondeEn rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj. En rumsonde kan vende tilbage til jorden, hvis den er programmeret til det, men kan også være på en envejs-mission f. eks. Voyager-sonderne, som er på vej ud af vores solsystem efter at have besøgt de fleste planeter.
Kategori:Astronomi
Kategori:Rumfartøjer
Kategori:Ubemandede fartøjer
Radius#Se Radius (cirkel).
#Se Spoleben.
#Se RADIUS (protokol).
Kilder/henvisninger
- Lexopen
ja:半径
TyngdekraftI klassisk mekanik er gravitation en tiltrækningskraft som er mellem alle partikler (stof) med masse i universet. Resultatet af gravitationen er tyngdekraften.
I Einsteins almene relativitetsteori er gravitation ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Gravitation i klassisk mekanik
I klassisk mekanik antages det at tyngdekraftens virkninger udbreder sig øjeblikkeligt i hele universet. Dette er ikke korrekt, men en god antagelse til mange praktiske formål.
Tyngdekraften holder objekter på planeternes overflade, og kombineret med inertiens lov er den ansvarlig for at holde objekter i kredsløb om hinanden.
Newtons universelle gravitationslov
Den engelske fysiker Isaac Newton forklarer, "Ethvert objekt i universet tiltrækker ethvert andet objekt med en kraft med retning langs linjen gennem objekternes centre og som er proportional til produktet af deres masser og omvendt proportional til kvadratet af afstanden mellem objekterne.":
:
hvor:
- F = gravitationskraften mellem objekterne i newton.
- m1 = det første objekts masse i kg.
- m2 = det andet objekts masse i kg.
- r = afstanden mellem objekternes massecentre i meter.
- G = Den universelle gravitationskonstant. Den er ca.= 6,67390·10-11 N·m²/kg²
Til at starte med havde Newton fundet denne formel for uendeligt små, punktformede legemer - som udgangspunkt burde den altså "kun" kunne bruges på himmellegemer hvis disse var "forsvindende små" sammenlignet med afstanden imellem dem. Det hævdes, at Newton tav om sin formel, indtil han havde bevist at formlen også kan bruges direkte på massecentrene i to kugleformede legemer med homogen massetæthed.
Potentiel energi i tyngdefeltet
To legemer med masserne m1 og m1 i en vis afstand r fra hinanden besidder en vis mængde potentiel energi ("beliggenhedsenergi"), populært sagt fordi det ene legeme kan "falde ned på" det andet. Størrelsen af den potentielle energi alene er altid negativ, og i øvrigt givet ved:
:
De to legemer "skylder" tilsyneladende potentiel energi "væk": Hvis deres hastighed er mindre end den såkaldte undvigelseshastighed, besidder de ikke kinetisk energi ("bevægelsesenergi") nok til at opveje "gælden" i potentiel energi. I den situation vil de to legemer bevæge sig i elliptiske baner omkring hinanden, bundet sammen af tyngdekræfterne imellem dem.
Gravitation i den generelle relativitetsteori
Einstein's relativitetsteori forudsiger at gravitationens udbredelseshastighed skal være konsistent med lysets hastighed. Gravitationens udbredelseshastighed kan derfor ikke være større end lysets hastighed (f.eks. øjeblikkelig).
lysets hastighed
I Einsteins generelle relativitetsteori er gravitationen ikke en kraft, men en egenskab ved rummet - eller mere eksakt rumtiden. Faktisk bliver enhver form for energi i bevægelse (f.eks. fotoner; lys) "bøjet" om enhver form for energi (f.eks. masser)! Det skyldes netop ikke "tyngdekraften", fordi fotoner ikke har masse. Men fordi rummet krummer om enhver form for energi, vil lyset følge rummets krumning.
Det samme med vores solsystems planeters bane om solen. Planeterne bliver ikke tiltrukket af solen selv, men følger blot rumtidskrumningen som udbreder sig fra solen.
Einsteins generelle relativitetsteori er en bedre univers model end den klassiske mekanik, da den er mere konsistent med mange fysiske fænomener - f.eks.:
- Merkurs bane om solen.
- Sorte huller
Men der er stadig nogle fysiske fænomener, som endnu ikke er forklaret tilfredsstillende med Einsteins generelle relativitetsteori [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3912.html]
Se også
- Præcession
- Graviton
- Gravitationslinseeffekt
Eksterne henvisninger
- [http://www.natnet.dk/udfordringer/naturbyggesten/naturkraefter/ NatNet: Hvordan virker naturkræfterne?]
- [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Tyngdeb%F8lger%22 dr.dk: Tyngdebølger], [http://www.google.dk/search?q=dr.dk+%22Den+store+ul%F8ste+g%E5de%22+Tyngdeb%F8lger Tyngdebølger - Den store uløste gåde]
Kategori:Fysik
Kategori:Klassisk mekanik
ja:重力
KraterEt krater er en cirkelformet sænkning eller lavning på overfladen af planeter, måner, småplaneter eller andre himmellegemer.
ja:クレーター
MassefyldeMassefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang.
Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³.
Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding.
Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.
Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser
Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:
Astronomiske massefylder
Se også
- Gramvægt
- Massetæthed
Kilder/referencer
- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
- [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
- [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]
Ekstern henvisning
- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
Kategori:Klassisk mekanik
ms:Ketumpatan
ja:密度
AlbedoAlbedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys. I klimatologien beregnes en overflades albedo som forholdet mellem tilbagekastet og modtaget stråling. Albedo er afhængig af lysets bølgelængde, men normalt bruger man synligt lys som udgangspunkt. Man bruger ofte en skala, hvor 0 svarer til sort, dvs. et legeme helt uden tilbagekastning, mens 1 svarer til hvid, altså et legeme, der tilbagekaster al den elektromagnetiske stråling, det modtager.
I hverdagen opfattes en overflade som hvid, når den reflekterer mindst 80% af lyset fra en hvid lyskilde. Omvendt opfattes overflader som sorte, hvis de tilbagekaster mindre end 3% af det modtagne lys.
Forskellige overflader har vidt forskellig albedo:
- Havoverflade (albedo = 3,5%)
- Lava (albedo = 4%)
- Sumpområder (albedo = 9-14%)
- Løvfældende skov (albedo = ca. 13%)
- Bar jord mellem (albedo = 5-40% (snit = 15%))
- Græsområder (albedo = 20%)
- Sand (albedo mellem 25 og 30%)
- Jordens overflade (albedo (gennemsnit) = 37-39%)
- Is (albedo = 30-50%)
- Overfladen af Antarktis (albedo = 81 %)
- Sne (albedo op til 90%)
Albedo virker også i det små. Folk, der går med mørkt tøj i sommertiden, har stor risisko for at få hedeslag, modsat dem i hvidt tøj.
Hvis områdermed tyndt snedække bliver varmet op, vil sneen begynde at smelte. Det sænker albedo, og derfor smelter der endnu mere sne (det kaldes is-albedo feedback). Det er baggrunden for forudsigelser om, at den globale opvarmning vil føre til en stigende hastighed i afsmeltningen af polarområderne.
Kilder
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
Kategori:økologi
ja:アルベド
ko:반사율
Steadycam
Die SteadiCam™ (nicht lizenziert: Steadycam), auch Schwebestativ genannt, ist ein komplexes Halterungssystem für tragbare Film- und Fernsehkameras, das verwackelungsarme Bilder von einem frei beweglichen Kameramann ermöglicht.
Aufbau und Funktionsprinzip
Einfache Ausführung
KameramannEine Steadicam der einfachen Bauart (s. Bild) nutzt Trägheit, Kipp- und Neigestabilität (Trägheitsmoment) einer großen, an ihrem Schwerpunkt gehaltenen Masse. Physikalisch gesehen stellt sie einen senkrecht angeordneten, zweiseitigen Hebel dar. An der einen Seite (Lastarm) ist die Kamera befestigt, an der anderen Seite (Kraftarm) das Ausgleichsgewicht. In der Mitte der Verbindung von Last- und Kraftarm, dem Drehzentrum des zweiseitigen Hebels, befindet sich der Handgriff. Das Ausgleichsgewicht besteht aus Akkus und Kontrollmonitor und ist so dimensioniert, dass der gemeinsame Schwerpunkt von Kamera, Steadicam und Ausgleichsgewicht im Handgriff der Steadicam zu liegen kommt. Auf diese Weise wird ein schmerzhaftes Drehmoment auf das Handgelenk des Kameramanns vermieden..
Erweiterte Ausführung
Unter dem Begriff Steadicam wird jedoch meist die erweiterte Bauart verstanden. Hierbei ist das senkrechte Stativsegment knapp oberhalb des Schwerpunkts über einen speziell-beweglichen Tragarm mit einer den ganzen Rumpf umschließenden Tragweste verbunden, was wegen des hohen Gewichts der Steadicam-Kamera-Einheit notwendig ist. Der Tragarm besteht i. d. R. aus zwei parallelstatischen Gelenkarmen (ähnlich denen einer Schreibtischlampe), die mittels starker, auf das Gewicht der Kamera abgestimmter Federn die Kamera auf halber Höhe der Armauslenkung halten. Durch den gefederten, iso-elastischen Tragarm ist – zusätzlich zur einfachen Bauart – auch die vor allem auftretende senkrechte Komponente der Laufbewegung des Kameramanns weitgehend entkoppelt. Steigt der Kameramann beispielsweise auf eine Stufe, so folgt die Kamera der Bewegung mit gleitend weicher Verzögerung.
Durch den Tragarm kann die Steadicam auch seitlich, parallel zur Rumpfachse des Kameramanns, ausgeschwenkt werden, was auch Kamerapositionen, weit vom Körperschwerpunkt entfernt ermöglicht. Das dabei auftretende Drehmoment wird dabei über die Weste auf die Wirbelsäule des Kameramanns übertragen. Das Drehmoment ist umso größer, je weiter der Kameramann die Steadicam seitlich von seinem Rumpf weg ausschwenkt. Mit der Steadicam werden störende Drehungen der Kamera als solche vermieden und die Höhe der Kamera über Grund kann durch die bequeme (d. h. für die Arme und Hände des Kameramanns kräftefreien und damit schmerz- und ermüdungsarmen) Handhabung nahezu konstant gehalten werden. Eine Belastung der Wirbelsäule des Kameramanns ist allerdings unvermeidlich.
Bei beiden Ausführungen kann die Kamera natürlich nicht mehr direkt bedient werden, schließlich soll die Kamera ruhiger sein, als der Körper des Kameramannes. Daher sind die wichtigsten Funktionen über eine Fernsteuerung am Griff bedienbar. Der zur Bildkontrolle notwendige Monitor ist daher bei hellen Lichtverhältnissen auch ein Nachteil der Steadicam. Das Bild kann aber auch live auf einen Monitor (z. B. für den Regisseur oder bei Live-Sendungen) übertragen werden.
Geschichte und Bedeutung
Die erweiterte Steadicam wurde in den 1970ern von dem Kameramann Garrett Brown entwickelt. Brown drehte einen 10-minütigen Demofilm, den er einigen Regisseuren vorführte (u. a. Stanley Kubrick und John G. Avildsen). In Avildsens Rocky (1976) fand das System erstmals in einem Kinofilm Verwendung, kurz darauf folgte John Schlesingers Marathon Man (1976).
1979 hat die Steadicam im deutschen Spielfilm Premiere. Nahezu komplett wird damit der Kinofilm Der Willi-Busch-Report von Niklaus Schilling realisiert. (Kamera/Operator Wolfgang Dickmann)
Seitdem gehört die in ihrem cinematographischen Nutzen kaum zu überschätzende Steadicam bei größeren Produktionen zur Standardausrüstung. Mit ihr sind verwackelungsfreie Aufnahmen auch in linearer (nicht krangebundener) und abschwenkbarer Bewegungsrichtung möglich, weil kein Schienensystem (Dolly) sichtbar ist. Bei Live-Übertagungen ist den Akteuren ein erweiterter Bewegungsspielraum gewährt und spontane Aktionen werden möglich. Für die Entwicklung der Steadicam erhielt Garrett Brown 1978 einen Oscar.
Filmbeispiele
Ein hervorragendes Exempel für die Leistungsfähigkeit der Steadicam ist in dem Film The Shining von 1982 zu sehen: Hier verfolgt die Steadicam die rennenden Schauspieler durch ein verschneites (!) Heckenlabyrinth vorwärts und rückwärts – zwischen den hohen Hecken hätte z. B. ein Kamerakran keinen Platz gefunden. Garrett Brown, der die Steadicam hier selbst führte, trat bei den Rückwärtsbewegungen in vorhandene Fußspuren und beeinträchtigte so nicht die filmische Illusion.
- Aliens (1986): Die im Film gezeigten sog. "Smart Guns" sind MGs, die anstelle einer Kamera auf ein Steadicam-System montiert wurden. Hier sieht man die Steadicam also tatsächlich im Film.
- Goodfellas (1990): Eröffnungsszene.
- Alien³ (1992): Verfolgungssequenz im Gangsystem.
- Russian Ark (2002): Wegen des Kraftaufwandes im Umgang mit der Steadicam sind die meisten so gedrehten Sequenzen nur wenige Minuten lang. Eine Besonderheit stellt daher der Film Russian Ark von Alexander Sokurov dar. Zusammen mit dem Kameramann Tilman Büttner (Lola rennt) drehte er ihn in einer einzigen 92-minütigen Steadicam-Einstellung, die durch alle Ausstellungsräume der Sankt Petersburger Eremitage führte.
Steadicam Hersteller
Der erste Hersteller von SteadiCams™ nach dem Patent von Brown war die Cinema Products Corporation, USA. Mit der Schließung des Unternehmens 2000 wurde die Steadicam™-Lizenz an die Tiffen Company, LLC, New York, verkauft.
Das Steadicam™-System UltraCine, komplett mit Batteriepack, Monitor (mit eingeblendetem künstlichem Horizont), diversem Anschlußmaterial, PDA zum berechnen der Schwerpunktjustage und Hardcase, kostet US-$ 66.000,- (Stand: 2005).
Weiterentwicklungen
Garrett Brown hat später auch schienen- (GoCam) und seilgeführte (FlyCam™) Kamerasysteme entwickelt, deren Bilder auch häufig bei Sportübertragungen zu sehen sind. All diese Systeme wenden aber im wesentlichen das Stabilisierungsprinzip der Steadicam auf andere, nichtmenschliche Träger an. Als wirkliche Weiterentwicklung zur Steadicam ist wohl nur die SpaceCam zu sehen; bei ihr wird nicht mechanisch durch Masseträgheit stabilisiert, sondern elekronisch unterstützt durch ein Gyroskop. Die Aufhängung ist aber so groß und schwer, dass sie meist nur für Flugaufnahmen verwendet wird (z. B. die Überflugbilder aus Tom Tykwers Heaven, (2002)).
Weblinks
- Interview mit Tilman Büttner über die Steadicam-Sequenz in der Eremitage: [http://home.foni.net/~vhummel/Film/BuettnerInterview.html]
- Steadicam-Anbieter (Tiffen): [http://www.steadicam.com]
- Garrett Brown: Steadicams und weitere Systeme (mit Demofilm zu Einsatzmöglichkeiten): [http://www.garrettcam.com]
- Steadicams: ABC Products: [http://www.abc-products.de]
- Steadicams: STEADYDRIVE: [http://www.steadydrive.com]
- Steadicams: Steadytracker: [http://www.steadytracker.com]
- Steadicams: IG-N800: [http://www.schwebestative.de]
- Erklärungen zur Funktionsweise (engl.) [http://stuffo.howstuffworks.com/steadicam.htm]
- Anleitungen zum Selberbauen einer Steadicam [http://www.homebuiltstabilizers.com]
- Bilder und Info zu Steadicam [http://www.steadicaminfo.de]
- Demovideos [http://www.steadydrive.com/html/video.html]
- Steadycam in eigener Konstruktion: [http://www.25frames.at/equipment/steadycam.htm]
Kategorie:Filmtechnik
dieta kopenhaska WAKACJE anemia tekst praca za granic |
|
|
|
