:: wikimiki.org ::
| Franklin D. Roosevelt |
Franklin D. RooseveltFranklin D. Roosevelt (30. januar 1882 - 12. april 1945) var en amerikansk politiker og USA's 32. præsident i perioden 1933 - 1945.
Franklin Delano Rooselvelt blev født d. 30. januar 1882 i Hyde Park i delstaten New York. Han blev gift på Skt. Patricks dag i 1905 med Eleanor Roosevelt. I 1910 blev Franklin Roosevelt valgt til New Yorks senat. Præsident Wilson udpegede ham til at blive bistandssekretær for flåden og i 1920 blev han vicepræsident. Sommeren 1921 blev Roosevelt ramt af en polio, som medførte at han ikke kunne gå og kom til at sidde i kørestol resten af livet.
I november 1933 blev Roosevelt valgt til præsident (samme år som Hitler blev rigskansler). Roosevelt ønskede at deltage i 2. verdenskrig fra begyndelsen for at komme briterne og russerne til hjælp, men da han vidste at den amerikanske befolkning ikke ønskede mere krig, holdt han tropperne tilbage. Det ændredes den 7. december 1941, hvor Japan angriber Pearl Harbor. Roosevelt sendte derfor soldater til både Japan og Europa. Det blev foreslået at lave en atombombe, og Roosevelt godtog forslaget.
Roosevelt var præsident i 12 år, og er derfor den præsident, der har siddet længst i embedet. Han førte sit land gennem krigstid og var den første præsident, der fløj med Air Force One.
Den 12. april 1945 døde Roosevelt af en hjerneblødning i Warm Springs i Georgia få uger inden 2. verdenskrig sluttede i Europa. Hans vicepræsident Harry S. Truman overtog præsidentposten og gjorde Roosevelts arbejde færdigt.
Se også
- Amerikanske præsidenter.
Roosevelt, Franklin Delano
Roosevelt, Franklin Delano
ja:フランクリン・デラノ・ルーズベルト
ko:프랭클린 D. 루스벨트
simple:Franklin Delano Roosevelt
th:แฟรงคลิน ดี. รูสเวลท์
1882Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede
Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne
År: 1877 1878 1879 1880 1881 - 1882 - 1883 1884 1885 1886 1887
----
Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906
----
Begivenheder
- Første andelsmejeri oprettes i Hjedding.
- Den tyske forsker Robert Koch opdager tuberkulosebacillen.
- 20. maj - Triplealliancen sluttes mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien.
- 5. november - Brygger Carl Jacobsen åbner sin første lille skulpturudstilling for publikum. Senere vokser projektet og bliver til Ny Carlsberg Glyptotek
- 22. november - Rovmorderen Anders Nielsen "Sællænder" halshugges uden for Nakskov (den sidste offentlige henrettelse i Danmark).
- 28. november - Frederik Bajer opretter "Foreningen til Dansk neutralisering" ( Dansk Fredsforening).
Født
- 30. januar - Franklin Delano Roosevelt, amerikansk præsident.
- 2. februar - James Joyce, irsk forfatter til bl.a. Ulysses.
- 20. maj - Sigrid Undset, norsk forfatter (Kristin Lavransdatter).
- 17. juni - Igor Stravinsky, russisk-fransk-amerikansk komponist
- 8. juli - Percy Grainger, australsk-amerikansk komponist og pianist.
- 19. september - Robert Storm Petersen
- 3. oktober - Karol Szymanowski, polsk komponist.
Dødsfald
- 24. marts - Henry Wadsworth Longfellow, amerikansk digter.
- 3. april - Jesse James, amerikansk wild-west-bandit (myrdet).
- 27. april - Ralph Waldo Emerson, amerikansk filosof.
- 19. april - Charles Darwin, engelsk naturhistoriker.
- 2. juni - Giuseppe Garibaldi, italiensk frihedshelt
82
ko:1882년
ms:1882
simple:1882
th:พ.ศ. 2425
12. april12. april er dag 102 i året i den gregorianske kalender (dag 103 i skudår). Der er 263 dage tilbage af året.
Julius dag. Julius den 1. var pave fra 336 til 352. Han fastslog, at "Sønnen var af samme væsen som Faderen", og altså var født, ikke skabt.
Kategori:Dage i april
ja:4月12日
ko:4월 12일
simple:April 12
th:12 เมษายน
1945
Begivenheder
- 1. januar - Tyskerne begynder tilbagetrækning fra Ardennerne.
- 2. januar - Én af besættelsens største enkeltsabotager fandt sted, da modstandsgruppen BOPA sprængte radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften.
- 12. januar - Sovjetunionen begynder en massiv offensiv mod Tysklands østlige provinser.
- 17. januar - Den svenske diplomat Raoul Wallenberg forsvinder sporløst i Ungarns hovedstad Budapest.
- 17. januar - Sovjetiske styrker befrier Warszawa - og besætter byen.
- 27. januar - De tyske koncentrationslejre Birkenau og Auschwitz bliver befriet af sovjetiske tropper
- 12. april - USA's præsident siden 1933, Franklin Delano Roosevelt dør. Han efterfølges af sin vicepræsident Harry S. Truman.
- 25. april - Amerikanske og sovjetiske tropper mødes ved byen Strehla ved Elben.
- 5. maj - Danmark befries af de allierede, hvilket afslutter 2. Verdenskrig for Danmarks vedkommende. Bornholm befries dog først senere. (Se: Besættelsen)
- 16. juli - den første atombombesprængning foretages ved Trinity Site i New Mexico, USA.
- 26. juli - Winston Churchill træder tilbage som premierminister i UK efter at de konservative har tabt parlamentsvalget til Labour. Clement Attlee bliver ny premierminister.
- 6. august - USA kaster en atombombe (Little Boy) over Hiroshima, Japan. Mindst 80.000 mennesker bliver dræbt.
- 9. august - USA kaster en atombombe (Fat Man) over Nagasaki, Japan. 60-80.000 mennesker bliver dræbt.
- 7. september - Hareskov-Værløse Avis udgives for første gang ved redaktør Kaj Øgaard Sørensen og bliver kendt som KajsAvis gennem de næste 60 år
- 24. oktober - Forenede Nationer (FN) grundlagt.
- 20. november - Nürnbergprocessen mod 24 nazistiske krigsforbrydere påbegyndes.
- 27. december - Verdensbanken oprettes.
Født
- 3. januar - Victoria Principal, amerikansk skuespiller (Pam i Dallas).
- 3. januar - Stephen Stills, sanger og sangskriver fra Dallas, Texas, USA.
- 6. januar - Margrete Auken, præst og medlem af Europaparlamentet for SF.
- 10. januar - Rod Stewart, sanger og sangskriver i Highgate, London, England.
- 16. januar - Birte Tove - sygeplejer og skuespillerinde fra sengekant-filmene
- 17. januar - Ib Michael, forfatter.
- 6. februar - Bob Marley, jamaicansk sanger og sangskriver.
- 8. marts - Micky Dolenz, trommeslager i den amerikanske popgruppe The Monkees
- 16. juli Dean R. Koontz Amerikansk forfatter. (Mest kendt for gys)
- 31. juli - Søren Ryge Petersen - Dansk TV-havemand
- 2. august - Morten Arnfred - dansk filminstruktør
- 14. august - Steve Martin - amerikansk filmskuespiller
- 23. oktober - Kim Larsen, sanger og guitarist.
- 1. december -Bette Midler, amerikansk skuespiller og sanger.
- 9. december - Andrew Birkin, britisk forfatter, skuespiller, instruktør og producer.
- 22. december - Georg Metz, redaktør.
Dødsfald
- 6. april - Kim Malthe-Bruun, frihedskæmper (dødsdømt og skudt).
- 9. april - Anders Lassen, VC, engelsk soldat i 2. verdenskrig, falder i kamp ved den italienske sø Comacchio.
- 12. april - Franklin D. Roosevelt, amerikansk præsident.
- 30. april - Adolf Hitler
- 1. maj - Joseph Goebbels
- 23. maj - Heinrich Himmler
- 26. september - Béla Bartók, ungarsk komponist.
- Fysik - Wolfgang Pauli
- Kemi - Artturi Virtanen
- Medicin - Alexander Fleming, Ernst Chain, Howard Florey
- Litteratur - Gabriela Mistral
- Fred - Cordell Hull
Sport
-
Musik
-
Film
- Affæren Birte, dansk film.
- De kloge og vi gale, dansk film.
- De røde enge, dansk film.
- Den usynlige hær, dansk film.
- En ny dag gryer, dansk film.
- I går og i morgen, dansk film.
- Man elsker kun een gang, dansk film.
- Mens sagføreren sover, dansk film.
- Panik i familien, dansk film.
Bøger
- Jeg har vandret ad en vej som jeg ikke har fortrudt - Kim Malthe-Bruun
- Kim. Uddrag af dagbog og breve - udgivet af Vibeke Malthe-Bruun
Andet
45
ja:1945年
ko:1945년
ms:1945
simple:1945
th:พ.ศ. 2488
USA
Amerikas Forenede Stater er en føderal demokratisk republik primært beliggende i det centrale Nordamerika. Det er en union af 50 stater, 1 føderalt distrikt, og 14 territorier. Det kendes også som, mere eller mindre formelt: USA, De forenede Stater, Amerika eller Staterne.
Amerikas Forenede Stater grænser mod nord op til Canada, og mod syd til Mexico. Dets territoriale farvande grænser op til Ruslands, Canadas, Bahamas’ og flere mindre landes territoriale farvande. Havene som omkredser landet er Stillehavet og Beringsstrædet mod vest, det Arktiske Hav i de nordligste dele, og Atlanterhavet, Den Mexicanske Golf og Det Caraibiske Hav i de østlige og sydøstlige områder.
48 af staterne ligger i regionen mellem Canada og Mexico, disse kaldes også de kontinentale stater. Alaska, som også nogle gange medregnes i de kontinentale stater, er adskilt fra de 48 stater beliggende imellem Canada og Mexico, og ligger i den nordvestlige del af Nordamerika. Hawaii, som er den 50. stat, ligger i Stillehavet. Hovedstaden, Washington, er sammenfaldende med Det Føderale Distrikt Columbia (Engelsk: Federal District of Columbia), som ligger imellem staterne Maryland og Virginia. USA har også diverse oversøiske territorier, deriblandt Amerikansk Samoa, Guam, Nordmarianerne, Puerto Rico og U.S. Virgin Islands. Beboerne i de oversøiske territorier har status som amerikanske statsborgere, men er ikke repræsenteret i den amerikanske regering.
Amerikas Forenede Stater blev officielt grundlagt den 4. juli 1776, da Kongressen, bestående af repræsentanter for de 13 britiske kolonier, underskrev Uafhængighedserklæringen.
Den amerikanske valuta, dollaren, udstedes af USA's centralbank.
Historie
- USA's historie (1776-1789)
- USA's historie (1789-1849)
- USA's uafhængighedskrig
- Den amerikanske borgerkrig
- Wall Street-krakket
Se også
- Det hvide hus (regeringen)
- USA's største byer
- Amerikanske præsidenter
- Verdens lande
Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/USA.html A Birds Eye View Of United States of America Webcams]
-
Kategori:Nordamerikanske lande
Kategori:Forkortelser
ja:アメリカ合衆国
ko:미국
ms:Amerika Syarikat
simple:United States
th:สหรัฐอเมริกา
zh-min-nan:Bí-kok
PræsidentPræsident er en gængs titel for et statsoverhoved i en republik. Normalt bliver præsidenter valgt, enten gennem direkte valg (plebiscit) eller gennem indirekte valg (repræsentativt). Indirekte valg kan ske gennem parlamentet, en valgkomité eller andre valgmetoder. Undertiden udnævner også despoter og diktatorer sig selv som præsidenter.
Ordet præsident stammer fra det latinske praesideo, det betyder at sidde foran, altså at lede, overvåge og styre.
= Præsidenten i et demokrati =
Hvad en præsident må og ikke må, er som regel fastlagt i en forfatning. Præsidentens rolle er således indbundet i et magtdelingssystem med legislative, eksekutive og juridiske bindinger, eller der findes i hvert fald én eller anden form for magtkontrol.
Parlamentariske systemer
I nogle stater er præsidenten kun landets officielle repræsentant over for udlandet, mens ministerpræsidenten har den reelle, politiske magt over regeringen.
Eksempler er Tyskland, Italien, Indien, Irland og Østrig.
I disse lande har præsidenten normalt ingen udøvende magt, da denne ligger hos ministerpræsidenten (i Tyskland og Østrig: Bundeskanzler). Præsidentens rolle er derfor kun repræsentativ på samme måde, som tilfældet er med dronningen i Danmark. Dog kan præsidenterne i disse parlamentariske systemer have en såkaldt reservemagt. Den vil typisk kun komme til udtryk i eksceptionelle situationer, hvor landets regering er handlingslammet. Det kan så være, at præsidenten kan udskrive valg i en sådan krisesituation, selv om valgperioden ikke endnu er udløbet, og regeringen helst vil fortsætte.
Præsidentielt demokrati
Her forener præsidenten rollen som statsoverhoved og regeringschef (ministerpræsident). En sådan har store magtbeføjelser og bliver typisk valgt direkte af folket, hvilket kan medføre en stærk position overfor parlamentet.
Eksempler er USA og nogle stater i Latinamerika.
For USA's vedkommende sker valget af præsidenten ikke gennem direkte valg, men gennem valgmænd (U.S. Electoral College) der vælges i de enkelte stater. Den, der har flest valgmænd i en stat, får alle dens stemmer. Det har medført, at der i årene 1876, 1888 og 2000 optrådte den situation, at ikke den kandidat med flest stemmer, men den, der havde vundet fleste valgmandsstemmer, blev præsident.
Semipræsidentielt demokrati
Her konkurrerer præsidenten og ministerpræsidenten om indflydelse og magt. Støtter parlamentet præsidenten, har han eller hun vidtrækkende kompetencer. Tilhører præsidenten ikke samme parti som det kontrollerende flertal i parlamentet, hersker der såkaldt kohabitation. En sådan tilstand indskrænker regeringens evne til at lede landet.
Typiske eksempler er Frankrig, dets tidligere kolonier og, ifølge forfatningen, Rusland.
Socialistiske præsidenter
Nogle såkaldte kommunistiske og socialistiske stater kender, respektive kendte, også til præsidenter, men magten ligger/lå typisk hos partiet eller dets ledere. Eksempler er nuværende Fidel Castro i Cuba og Michail Gorbatjov.
Diktaturer
Her udnævner diktatoren sig selv som præsident. Eksemplet var Idi Amin fra Uganda.
Undtagelser
Nogle få, moderne republikker kender ikke til et egentligt statsoverhoved Schweiz og San Marino er to eksempler. I Schweiz findes der dog en såkaldt Präsident der Konföderation, som er medlem af landets Bundesrat. Landets højere parlament, Der Schweizer Nationalrat vælger et medlem af Bundesrat til at være præsident for ét år. Dog er denne kun primus inter pares (den første blandt ligestillede) og kun på internationalt niveau anses vedkommende som statsoverhoved.
En anden undtagelse var Oliver Cromwell i 1650erne, der ikke blev kaldt president, men Lord Protector.
Andre brug af ordet præsident
Ordet president bliver også brugt om ledere i større organisationer (FN), i store virksomheder og på universiteterne i USA.
Desuden kendes brugen af ordet hos skakklubber, politiske partier og handelskamre.
= Præsidentielle symboler =
Som statsoverhoved er landets præsident i mange lande berettiget til at bo repræsentativt og luksuriøst. Typisk vil det sige, at præsidenten bor i et palads eller lignende. Mest kendt er Det Hvide Hus, hvor USA's præsident bor.
Yderligere bærer nogle præsidenter specielle uniformer eller andre pragtsymboler. Det sidste kendes mest fra afrikanske lande. Mange præsidenter i Latinamerika må bære specielle præsidentielle shawls, hvilket skal symbolisere embedets kontinuitet, og overgivelsen af shawlet til den ny præsident er en vigtig del af indsættelsesceremonien.
Kategori:Politiske systemer
Kategori:Regenters titler
ja:大統領
ko:대통령
simple:President
zh-cn:总统
zh-tw:總統
1945
Begivenheder
- 1. januar - Tyskerne begynder tilbagetrækning fra Ardennerne.
- 2. januar - Én af besættelsens største enkeltsabotager fandt sted, da modstandsgruppen BOPA sprængte radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften.
- 12. januar - Sovjetunionen begynder en massiv offensiv mod Tysklands østlige provinser.
- 17. januar - Den svenske diplomat Raoul Wallenberg forsvinder sporløst i Ungarns hovedstad Budapest.
- 17. januar - Sovjetiske styrker befrier Warszawa - og besætter byen.
- 27. januar - De tyske koncentrationslejre Birkenau og Auschwitz bliver befriet af sovjetiske tropper
- 12. april - USA's præsident siden 1933, Franklin Delano Roosevelt dør. Han efterfølges af sin vicepræsident Harry S. Truman.
- 25. april - Amerikanske og sovjetiske tropper mødes ved byen Strehla ved Elben.
- 5. maj - Danmark befries af de allierede, hvilket afslutter 2. Verdenskrig for Danmarks vedkommende. Bornholm befries dog først senere. (Se: Besættelsen)
- 16. juli - den første atombombesprængning foretages ved Trinity Site i New Mexico, USA.
- 26. juli - Winston Churchill træder tilbage som premierminister i UK efter at de konservative har tabt parlamentsvalget til Labour. Clement Attlee bliver ny premierminister.
- 6. august - USA kaster en atombombe (Little Boy) over Hiroshima, Japan. Mindst 80.000 mennesker bliver dræbt.
- 9. august - USA kaster en atombombe (Fat Man) over Nagasaki, Japan. 60-80.000 mennesker bliver dræbt.
- 7. september - Hareskov-Værløse Avis udgives for første gang ved redaktør Kaj Øgaard Sørensen og bliver kendt som KajsAvis gennem de næste 60 år
- 24. oktober - Forenede Nationer (FN) grundlagt.
- 20. november - Nürnbergprocessen mod 24 nazistiske krigsforbrydere påbegyndes.
- 27. december - Verdensbanken oprettes.
Født
- 3. januar - Victoria Principal, amerikansk skuespiller (Pam i Dallas).
- 3. januar - Stephen Stills, sanger og sangskriver fra Dallas, Texas, USA.
- 6. januar - Margrete Auken, præst og medlem af Europaparlamentet for SF.
- 10. januar - Rod Stewart, sanger og sangskriver i Highgate, London, England.
- 16. januar - Birte Tove - sygeplejer og skuespillerinde fra sengekant-filmene
- 17. januar - Ib Michael, forfatter.
- 6. februar - Bob Marley, jamaicansk sanger og sangskriver.
- 8. marts - Micky Dolenz, trommeslager i den amerikanske popgruppe The Monkees
- 16. juli Dean R. Koontz Amerikansk forfatter. (Mest kendt for gys)
- 31. juli - Søren Ryge Petersen - Dansk TV-havemand
- 2. august - Morten Arnfred - dansk filminstruktør
- 14. august - Steve Martin - amerikansk filmskuespiller
- 23. oktober - Kim Larsen, sanger og guitarist.
- 1. december -Bette Midler, amerikansk skuespiller og sanger.
- 9. december - Andrew Birkin, britisk forfatter, skuespiller, instruktør og producer.
- 22. december - Georg Metz, redaktør.
Dødsfald
- 6. april - Kim Malthe-Bruun, frihedskæmper (dødsdømt og skudt).
- 9. april - Anders Lassen, VC, engelsk soldat i 2. verdenskrig, falder i kamp ved den italienske sø Comacchio.
- 12. april - Franklin D. Roosevelt, amerikansk præsident.
- 30. april - Adolf Hitler
- 1. maj - Joseph Goebbels
- 23. maj - Heinrich Himmler
- 26. september - Béla Bartók, ungarsk komponist.
- Fysik - Wolfgang Pauli
- Kemi - Artturi Virtanen
- Medicin - Alexander Fleming, Ernst Chain, Howard Florey
- Litteratur - Gabriela Mistral
- Fred - Cordell Hull
Sport
-
Musik
-
Film
- Affæren Birte, dansk film.
- De kloge og vi gale, dansk film.
- De røde enge, dansk film.
- Den usynlige hær, dansk film.
- En ny dag gryer, dansk film.
- I går og i morgen, dansk film.
- Man elsker kun een gang, dansk film.
- Mens sagføreren sover, dansk film.
- Panik i familien, dansk film.
Bøger
- Jeg har vandret ad en vej som jeg ikke har fortrudt - Kim Malthe-Bruun
- Kim. Uddrag af dagbog og breve - udgivet af Vibeke Malthe-Bruun
Andet
45
ja:1945年
ko:1945년
ms:1945
simple:1945
th:พ.ศ. 2488
1905
Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.
For Norge begynder et ny kapitel i historien som selvstændig stat, mens på Island begynder telekommunikationen med udlandet.
Begivenheder
- 2. januar - Den russiske besætning i Port Arthur overgav sig til japanerne. Admiral Rodestvenskij anmodede om forstærkninger hjemmefra.
- 5. januar - Danmarks første venstreregering bliver sprængt på grund af militærpolitisk uenighed.
- 22. januar - Massakre på en ubevæbnet arbejderdemonstration i St. Petersborg i Rusland; Den blodige søndag blever starten til en folkerejsning ledet af blandt andre Leon Bronstein, også kendt som Trotski.
- 17. marts - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den fotoelektriske effekt hvor han forklarer kvantisering af lys.
- 18. april - Færøernes første kvindeblad kommer ud med titlen Oyggjarnar (Øerne) ved Súsanna Helena Patursson.
- 11. maj - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om Brown'ske bevægelser.
- 21. maj - Det Radikale Venstre stiftes.
- 7. juni - Norge erklærer opløsningen af unionen med Sverige.
- 26. juni - Første telegram til Island sendes ved Guglielmo Marconis radio fra England, før der kom et søkabel 1906.
- 30. juni - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den specielle relativitetsteori.
- 6. august - I Boulogne-sur-Mer (Frankrig) begynder den første Esperanto-verdenskongres.Esperanto
- 13. august - Folkeafstemning i Norge: 368.208 nordmænd stemmer for opløsningen af unionen med Sverige, kun 184 imod.
- 12. september - Københavns Rådhus bliver officielt indviet efter en byggeperiode på 13 år
- 16. oktober - Norge bliver formelt uafhængig af Sverige.
- 16. oktober - Officiel åbning af den transsibiriske jernbane, som ender i Vladivostok i Østrusland.
- 18. november - Prins Carl bliver konge af Norge under navnet Haakon VII.
- 28. november - Det irske parti Sinn Féin (= "Os selv") grundlægges i Dublin af Arthur Griffith.
- 9. december - I Frankrig udstedes dekret om adskillelse af stat og kirke.
Født
- 2. februar - Ayn Rand, Russisk/Amerikansk forfatter og filosof. Hun dør 6. marts 1982.
- 21. juni - Jean-Paul Sartre, fransk filosof og forfatter. Han dør i 1980.
- 3. august - Karin Nellemose, dansk skuespiller. Død 1993.
- 18. september - Greta Garbo (Greta Lovisa Gustafson), svensk skuespiller; hun dør i 1990.
- 20. oktober - Gunnar "Nu" Hansen, dansk sportsjournalist. Han dør i 1993.
- 31. oktober - Gunnar Lauring, dansk skuespiller. Død 1968.
- 18. november - Peter Poulsen, dansk skuespiller (lever stadig i skrivende stund).
- 16. december - Piet Hein, dansk kunstner, digter og videnskabsmand. Han dør i 1996.
Dødsfald
- 15. februar - Lewis Wallace, amerikansk forfatter
- 24. marts - Jules Verne, forfatter.
- Fysik - Phillipp Eduard Anton von Lenard
- Kemi - Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer
- Medicin - Robert Koch
- Litteratur - Henryk Sienkiewicz
- Fred - Baroness Bertha Sophie Felicita Von Suttner, née Countess Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for Permanent International Peace Bureau.
Sport
-
Musik
-
Film
-
Bøger
-
05
ja:1905年
ko:1905년
ms:1905
simple:1905
th:พ.ศ. 2448
1910
Begivenheder
- 5. januar - Flyveren Robert Svendsen sætter dansk rekord ved at flyve i en højde af 84 meter over Kløvermarken i København.
- 12. januar - Daells Varehus fik sin første postordrebestilling - og datoen blev regnet som varehusets stiftelsesdag.
- 28. februar - 200-årsdagen for slaget ved Helsingborg bliver fejret i Sverige med Stenbockfester, som udvikler sig til danskfjendtlige demonstrationer.
- 31. maj - Sydafrikanske Union proklameres. Unionen består af Kapkolonien, Natal, Transvaal og Oranjefristaten. I det første valg vinder South African Party over Unionspartiet, og boergeneralen Louis Botha blir premierminister.
- 17. juni - Rigsretsagen efter Alberti-skandalen afsluttes
- 17. juni - Den danske flyver og motorsportsmand Robert Svendsen flyver som den første over Øresund, mellem København og Malmø.
- 22. august - Japan annekterer Korea og døber landet til Cho-sen.
- 17. september - Første flyvning nogensinde over Alperne finder sted.
- 5. oktober - Portugal erklæres for en republik efter et mytteri i flåden og hæren. Kong Manuel den 2. var flygtet til Gibraltar
- November - Der udbryder borgerkrig i Mexico.
Født
- 13. marts - Karl Gustav Ahlefeldt, dansk skuespiller (dør 1985).
- 10. maj - Ebbe Rode, dansk skuespiller.
- 26. juni - Lau Lauritzen jun., dansk skuespiller og filminstruktør. Død 1977.
- 21. juli - Viggo Kampmann, dansk statsminister.
- 26. august Mother Teresa
Dødsfald
- 10. januar - Frederik Vermehren, maler og folkelivsskildrer.
- 26. april - Bjørnstjerne Bjørnson, norsk forfatter.
- 20. november - Leo Tolstoj, russisk forfatter.
- Fysik - Johannes Diderik van der Waals
- Kemi - Otto Wallach
- Medicin - Albrecht Kossel
- Litteratur - Paul von Heyse
- Fred - Internationale Fredsbureau
Sport
- Fremad Amager grundlægges
Musik
- Ildfuglen - ballet med musik af Igor Stravinsky uropføres i Paris.
Film
- Afgrunden med Asta Nielsen, instrueret af Urban Gad
Bøger
-
10
ja:1910年
ko:1910년
ms:1910
simple:1910
th:พ.ศ. 2453
SenatSenat, fra latin senatus, betyder råd af ældste, afledt af ordet senex gammel mand. Blev brugt om den lovgivende forsamling i oldtidens Rom; og bruges også i flere lande (bl.a. USA og Frankrig) om det ene af den lovgivende forsamlings to kamre. I nordtyske bystater (for tiden Hamburg, Berlin og Bremen) er 'senatet' navnet på regeringen, og senatorerne har ministerporteføljer. Lederen af senatet kaldes her regerende borgmester eller førsteborgmester og tilsvarer en premierminister. Bayern havde et senat frem til det blev afskaffet efter en folkeafstemning i 1999.
Se også
- råd
- kammer
- Antikken
Kategori:Antikken
ja:元老院
1920
Begivenheder
- Postgirosystemet i Danmark træder i kraft.
- 9. januar - De Samvirkende Fagforbund (datidens navn for LO) rejser krav om indførelse af sommerferie.
- 10. januar - På initiativ af den amerikanske præsident Woodrow Wilson trådte Folkeforbundets statutter i kraft.
- 14. marts - Ved en folkeafstemning bliver Sønderjylland/Nordslesvig atter dansk, mens Sydslesvig og Holsten forbliver tysk.
- 26. august - Det 19. forfatningstillæg bliver en del af USA's forfatning. Herved får kvinder stemmeret i hele USA.
- 1. september - Frankrig overtager styret i Libanon som mandatområde under Folkeforbundet.
- 5. december - Efter en folkeafstemning vender Konstantin I tilbage til Grækenland efter landflygtighed.
- Første lov om danske folkebiblioteker vedtaget i Folketinget.
Født
- 2. Januar - Isaac Asimov
- 5. januar - Arturo Benedetti Michelangeli, italiensk pianist.
- 20. januar - Federico Fellini, italiensk filminstruktør
- 12. februar - William Rosenberg, dansk skuespiller
- 7. april - Ravi Shankar, indisk sitarspiller og komponist.
- 2. maj - Preben Neergaard, dansk skuespiller. Død 1990.
- 9. maj - Richard Adams, engelsk forfatter til bl.a. Kaninbjerget.
- 21. juli - Isaac Stern, russisk-amerikansk violinist.
- 28. juli - Preben Mahrt, dansk skuespiller. Død 1989.
- 1. september - Buster Larsen. Dansk skuespiller. Død 1993
- 18. december - Ingálvur av Reyni, færøsk kunstner. Død 2005.
Dødsfald
-
- Fysik, Charles Edouard Guillaume
- Kemi, Walther Hermann Nernst
- Medicin - August Krogh
- Litteratur - Knut Hamsun
- Fred, Léon Victor Auguste Bourgeois, præsident for Folkeforbundet.
Sport
- Sommer-OL afholdes i Antwerpen i Belgien.
Musik
-
Film
-
Bøger
-
20
ja:1920年
ko:1920년
ms:1920
simple:1920
th:พ.ศ. 2463
NovemberNovember måned er opkaldt efter novem, latin for "9" (idet marts i sin tid var årets første måned). Ældre dansk navn slagtemåned.
Normaltal for november
- Gennemsnitstemperatur 4,7 grader
- Nedbør 79 mm
- Soltimer 55
Vejrrekorder for november måned
- 1902 - November 1902 er den tørreste i dansk vejrhistorie, da der blot faldt 13 mm nedbør i månedens løb.
- 1919 - I 1919 målte man den koldeste november nogensinde i Danmark, med en gennemsnitstemperatur på 0,7 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på henholdsvis 10,1 og -16,1 grader.
- 1938 - Den varmeste november noteres i Danmark med en gennemsnitstemperatur på 7,7 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var på henholdsvis 15,4 og -4,6 grader.
- 1969 - November 1969 er den nedbørrigeste vi har haft med 155 mm nedbør i månedens løb.
- 1989 - November 1989 satte toprekord i antal soltimer for november, med 92 soltimer i løbet af måneden.
- 1993 - November 1993 er den solfattigste målt i Danmark, med blot 21 soltimer i månedens løb.
Se også
- januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december
Kilder/henvisninger
- Lexopen
- Dagen i dag
als:November
ja:11月
ko:11월
ms:November
simple:November
th:พฤศจิกายน
1933
Begivenheder
- Det værste år i den store depression.
- 5. januar - Arbejdet på Golden Gate-broen ved San Francisco begynder
- 30. januar - Adolf Hitler bliver tysk kansler.
- 27. februar - Rigsdagsbranden i Berlin.
- 22. marts - Den første officielle Kz-lejr åbner. Dachau ved München.
- maj - Karl Jansky meddeler opdagelsen af radiobølger fra midten af Mælkevejen.
- Herbert Hoover (1929-1933) afløses af Franklin D. Roosevelt (1933-1945) som amerikansk præsident.
- 3. december - Christian 10. taler, som den første danske konge, i radioen.
- 5. december - Spiritusforbuddet i USA ophævet. Det var indført i 1920. Samtidig forbydes marihuana.
- 22. december - Der afsiges dom i sagen om rigsdagsbranden i Berlin. Hollænderen Marinus van der Lubbe dømmes til døden og guillotineres, mens de øvrige frikendes - dog uden at blive løsladt fra fængslet.
- 26. december - Nissan etableres i Tokyo i Japan.
- 26. december - FM-radio patenteres.
Født
- 5. januar - Leo Capato, mundharmonikaspiller. Død 1998.
- 16. januar - Susan Sontag, amerikansk forfatter.
- 29. maj - Danny Aiello, amerikansk skuespiller.
- 3. juli - Ib Mossin, dansk skuespiller. Død 2004.
- 1. august - Ebbe Langberg, dansk skuespiller. Død 1989.
- 18. august - Roman Polanski, filminstruktør.
- 23. november - Krzysztof Penderecki, polsk komponist.
- 29. november - den britiskfødte, amerikanske bluesmusiker John Mayall
Dødsfald
- 5. januar - Calvin Coolidge - USA's 30. præsident 1923-1929. 60 år.
- 3. april - Admiral William A. Moffett, i styrtet med USS Akron
- 25. december - Francesc Macià, præsiden for den autonome regering for Katalonien.
- Blind Blake, indflydelsesrig bluessanger.
Sport
- Ryder Cup, golf - Storbritannien 6½-USA 5½
- Fysik - Erwin Schrödinger, Paul Adrien Maurice Dirac
- Kemi - ikke uddelt
- Medicin - Thomas Hunt Morgan
- Litteratur - Ivan Aleksejevitj Bunin
- Fred - Sir Norman Angell (Ralph Lane)
Bøger
- En flygtning krydser sit spor af Aksel Sandemose.
- Jørgen Stein (2. del: Under regnbuen) - Jacob Paludan.
33
ja:1933年
ko:1933년
ms:1933
simple:1933
th:พ.ศ. 2476
Hitler
Adolf Hitler (20. April 1889 - 30. April 1945) var Tysklands diktator (fører og rigskansler) fra 1933 til 1945. Han var født i den østrigske by Braunau am Inn som søn af en østrigsk toldfunktionær.
Ved udbruddet af den 1. verdenskrig opholdt Hitler sig i München, hvor han ernærede sig bl.a. ved at farvelægge postkort. Han meldte sig straks ved krigsudbruddet til den bayerske hær. Han var kurer, hvilket var meget farligt, og han blev også såret, første gang i 1916. Umiddelbart før krigens slutning blev han blindet af gas. Han fik jernkorset af første grad for sin kurertjeneste. Mens han lå på lazarettet i Pommern, oplevede han Tysklands sammenbrud, hvilket angiveligt gjorde et så stærkt indtryk på ham, at han opgav enhver tanke om at blive kunstner og i stedet rejste til München for at kaste sig ud i politik.
I 1919 blev han medlem nr. 555 af "Det tyske arbejderparti" (Man begyndte nummereringen ved 500, så det første partimedlem fik nr. 500.) Efter Hitlers overtagelse af lederposten, fik partiet i 1920 navnet Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP). Populært kendt som "nazisterne". Den 9. november 1923 forsøgte han et kup sammen med sine tilhængere i München. Aktionen havde en prominent støtte i general Erich Ludendorff. Men oprøret, kendt som "ølstuekuppet", blev slået ned af rigsværnet foran Feldherrnhalle. Herefter blev Adolf Hitler i april 1924 idømt 5 års fængsel og indsat i Landsberg fængslet. Han blev frigivet allerede i december måned samme år. I fængslet dikterede han til sin nære kampfælle Rudolf Hess bogen Mein Kampf - et programskrift for den nazistiske bevægelse. Værket blev udgivet i to bind i årene 1925-27.
Han opnåede tysk statsborgerskab, så han kunne stille op som modkandidat til Paul von Hindenburg ved rigspræsidentvalget i 1932. Hitler tabte valgtet om præsidentposten. Men valget til rigsdagen gav NSDAP 230 af 607 mandater. Herefter forhandlede han med Hindenburg om at indgå i regeringen. Den 30 januar 1933 efterfulgte han Von Schleicher som rigskansler i endnu en koalitionsregering under Weimar-republikken. Men Hitlers nye position åbnede hurtigt vejen for opnåelse af diktatorisk magt, selvom kun to nationalsocialister sad i hans regering. Diktaturet var en kendsgerning efter nyvalget til rigsdagen marts 1933.
Gennem mordet på SA - chefen Röhm m.fl 30. juni 1934 skilte han sig af med oppositionen i partiet. Efter Hindenburgs død i 1934 forenede Hitler embedet som rigskansler med rigspræsidentembedet under titlen rigsfører (eller fører, tysk: der Führer).
Det nazistiske diktatur betød en afskaffelse af fagforeningerne, indførelse af censur og systematiske forfølgelser af jøder, sigøjnere, kommunister og homoseksuelle.
Hitler førte en aggressiv og ekspansionistisk udenrigspolitik, der med sin frækhed, hurtighed og hensynsløshed til fulde udnyttede vestmagternes passivitet. De europæiske ledere var både underlagt deres eget ønske om fred og håbet om gensidig ødelæggelse mellem nazismen og kommunismen. Derfor fik Hitler held med en kæde af dristige lynaktioner op gennem 30-erne, som gennemførtes på trods af hans egne generalers forbehold.
I 1936 indlemmede han Rhinlandet. I 1938 annekterede Hitler først Østrig for derefter at sønderdele Tjekkoslovakiet. I august 1939 aftalte Hitler og Stalin at dele Polen. Men det tyske angreb på Polen 1. september 1939 på trods af et engelsk-fransk ultimatum udløste endelig 2. verdenskrig. Da krigslykken siden vendte, viste Hitler ingen evner for militær ledelse.
Blev 20. juli 1944 lettere såret i et bombeattentat i sit hovedkvarter på vestfronten. En aktion planlagt af en kreds af højere officerer og embedsmænd, som håbede i det mindste på en separatfred med vestmagterne.
Adolf Hitler begik, efter at være blevet viet til sin mangeårige elskerinde Eva Braun, selvmord den 30. april 1945 i ruinerne af det tyske rigskancelli i Berlin, mens sovjetiske tropper nærmede sig området. Forinden havde han skrevet sit politiske testamente, hvori han blandt andet havde udnævnt storadmiral Karl Dönitz til sin efterfølger.
Hitler, Adolf
Kategori:Anden Verdenskrig
ja:アドルフ・ヒトラー
ko:아돌프 히틀러
ms:Adolf Hitler
roa-rup:Adolf Hitler
simple:Adolf Hitler
th:อดอล์ฟ ฮิตเลอร์
7. december7. december er dag 341 i året i den gregorianske kalender (dag 342 i skudår). Der er 24 dage tilbage af året.
Agathons dag, romersk soldat, som bliver omvendt efter at have overværet, at Julianus og Cronion bliver pint. Han bliver halshugget under Decius' kristenforfølgelser omkring år 250.
07
ja:12月7日
ko:12월 7일
simple:December 7
th:7 ธันวาคม
1941
Begivenheder
- 1. januar - Statsminister Th. Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne.
- 21. januar - Australske og britiske tropper angriber Tobruk i Libyen.
- 6. april - Tyskland indvaderer Jugoslavien og Grækenland.
- 17. april - Den kongelige jugoslaviske hær kapitulerer.
- 21. april - Grækenland kapitulerer.
- 17. maj Slaget om Kreta.
- 27. maj - Det tyske slagskib Bismarck sænkes af englænderne 500 sømil vest for Brest i Frankrig.
- 22. juni Nazityskland og flere af dets allierede angriber Sovjetunionen.
- 7. december - Japans angreb på Pearl Harbor får USA til at deltage aktivt i 2. verdenskrig på De Allieredes side.
- 19. december - Hitler tager fuldstændig kommando over den tyske hær.
Født
- 8. januar - Ole Søltoft - skuespiller. Død 1999.
- 9. januar - Joan Baez, sangerinde og sangskriver, i Staten Island, New York, USA.
- 14. januar - Faye Dunaway, skuespillerinde.
- 21. januar - Placido Domingo, spansk tenor.
- 19. maj - Ritt Bjerregaard, dansk politiker.
- 24. maj - Bob Dylan, amerikansk sanger/sangskriver.
- 3. august - Esben Høilund Carlsen, dansk filminstruktør.
- 1. november - Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (V).
- 24. november - Pete Best, tidligt medlem af The Beatles.
- 28. november - Jesper Thilo, dansk jazz-saxofonist.
- 9. december - Dea Trier Mørch, forfatter og billedkunstner
Dødsfald
- 8. januar - Lord Robert Baden-Powell, spejderbevægelsens stifter
- 13. januar - James Joyce, irsk forfatter - 58 år.
- 4. juni - Wilhelm II, tysk ekskejser, 82 år.
- Fysik - Ingen prisuddeling.
- Kemi - Ingen prisuddeling.
- Medicin - Ingen prisuddeling.
- Litteratur - Ingen prisuddeling.
- Fred - Ingen prisuddeling.
Sport
-
Musik
- Olivier Messiaen komponerer som krigsfange i Tyskland sin Quatuor pour la fin de temps. Kvartetten bliver uropført af Messiaen og tre andre fanger i Stalag VIII A med 5000 krigsfanger som tilhørere.
Film
- Alle går rundt og forelsker sig, dansk film.
- En forbryder, dansk film.
- En mand af betydning, dansk film.
- En søndag på Amager, dansk film.
- Far skal giftes, dansk film.
- Frøken Kirkemus, dansk film.
- Gå med mig hjem, dansk film.
- Niels Pind og hans dreng, dansk film.
- Peter Andersen, dansk film.
- Tag det som en mand, dansk film.
- Tag til Rønneby Kro, dansk film.
- Tak fordi du kom, Nick, dansk film.
- Thummelumsen, dansk film.
- Tobiasnætter, dansk film.
- Tror du jeg er født i går?, dansk film.
- Wienerbarnet, dansk film.
Bøger
-
41
ja:1941年
ko:1941년
ms:1941
simple:1941
th:พ.ศ. 2484
Japan
Japan (Nippon eller Nihon: 日 (sol) 本 (ophav), bogstavelig «solens ophav») er et land i øst-Asien. Det består af en øbue i Stillehavet, øst for den Koreanske halvø. Navnet bliver ofte oversat som "Den opgående sols land", kommer fra Kina, og refererer til Japans østlige position i forhold til det asiatiske kontinent. Før Japan havde relationer med Kina, var det kendt som Yamato (大和). Wa (倭) var et navn tidlige Kina brugte for at referere til Japan i "de tre kongerigers periode".
Japan består af en kæde af øer. De største af dem er, regnet fra syd til nord: Kyushu (九州), Shikoku (四国), Honshu (本州, den største ø) og Hokkaido (北海道).
Den første folketælling i Japans historie foregik i 1920. Folketællingen viste den gang 56 millioner indbyggere. I 1999 var tallet 126.505.000.
De japanske navne for Japan er Nippon og Nihon, hvoraf det første, Nippon, bliver brugt i de fleste officielle henseender, for eksempel på penge, frimærker og ved internationale sportsarrangementer. Nihon er det mere dagligdags navn for Japan. For eksempel kalder japanere sig Nihon-jin og sproget Nihongo, som ordret oversat betyder "Japan-mennesker" og "Japan-sprog". Det danske navn for Japan kom til vesten via tidlige handelsruter. Det tidlige kinesiske ord for Japan som blev skrevet ned af Marco Polo var Cipangu. Imidlertid er det kantonesiske navn for Japan, som ordet Japan antagelig kommer fra, Jatbun.
I Malaysia blev det kantonesiske ord til Japan, og det antages at det blev bragt videre til Europa af Portugisiske handelsmænd i Malakka i det 16. århundrede. Det blev først set på engelsk i 1577, stavet Giapan.
Shinto og buddhisme er de to største religioner i Japan. Klædedragten kimono har sit udspring i Japan.
Politik
Japan bliver generelt anset for at være et konstitutionelt monarki med et todelt parlament, Kokkai. Nogen få japanske akademikere mener imidlertid, at Japan er en republik. Japan har en kejserfamilie, ledet af en kejser, men under den nuværende grundlov har han overhovedet ingen magt. Tidligere lå landets suverænitet hos kejseren, men efter den japanske grundlov ligger den nu hos det japanske folk. Kejseren har kun rollen som det samlende, nationale symbol.
Parlamentet er delt i et repræsentantenes hus (Shugi-in), som har 480 pladser valgt ved afstemning hvert 4. år, og et råd (Sangi-in) med 247 pladser, hvis folkevalgte medlemmer sidder i 6 år. I hvert hus bliver medlemmerne valgt enten direkte eller proportionelt efter parti.
Den udøvende magt er ansvarlig overfor parlamentet, og den består af kabinettet (regeringen) og ministrene, som alle skal være civile. Statsministeren skal være medlem af parlamentet og bliver udnævnt af sine kolleger. Statsministeren har magt til at opnævne og fjerne ministre, og et flertal af disse skal være medlemmer af parlamentet. Der er almindelig stemmeret for voksne med hemmelige valg til alle folkevalgte embeder.
Historie
Arkæologisk forskning viser, at Japan allerede har været beboet af mennesker for mindst 500.000 år siden, under den palæolitiske periode. Under flere af istiderne i løbet af de sidste millioner år var Japan jævnligt forbundet med det asiatiske kontinent via landbroer (Sakhalin i nord, og antagelig Kyūshū i syd). Det gjorde det let for mennesker, dyr og planter at sprede sig til den japanske øgruppe fra området, som nu udgør Kina og Korea.
Med slutningen af den sidste istid og den generelle opvarming af klimaet opstod Jōmon-kulturen ca. 11.000 f.Kr., karakteriseret af en mesolitisk til neolitisk halvbofast jæger-samler-kultur og tilvirkningen af den tidligste kendte keramik i verden. Man mener, at Jōmon-befolkningen var forfædrene til proto-japanerne og dagens Ainu.
Starten af Yayoi-perioden ca. 300 f.Kr. markede indførelsen af nye teknologier som risdyrking fra det asiatiske kontinent og en temmelig massiv indvandring fra forskellige dele af Asien som Korea og Kina, specielt fra områder nær Beijing og Shanghai, men også fra syd ad søvejen. Imidlertid har flere nye undersøgelser påpeget at Yayoi-perioden varede 500 til 600 år længere, end man tidligere troede, således at hypotesen om en massiv indvandring er unødvendig som forklaring på befolkningsforøgelsen.
Ifølge traditionel, japansk mytologi blev Japan grundlagt i det 7. århundrede e.Kr. af forfaderen og kejseren Jinmu. I løbet af det 5. og 6. århundede blev det kinesiske skriftsprog og Buddhismen introduceret sammen med andre dele af den kinesiske kultur, først via den koreanske halvø og senere direkte fra Kina. Kejserne var overhoveder af navn, men den faktiske magt lå som regel hos mægtige adelsmænd ved hoffet, regenter, eller shōguner (militære guvernører).
Japans ældre politiske struktur betød, at så snart kampe mellem rivalerne var over, flyttede den sejrende shōgun til hovedstaden Heian (hvis fulde navn, Heian-kyōto, betyder fredens hovedstad og senere blev forkortet ned til endelsen Kyōto) for at styre på kejserens nåde. Imidlertid blev general Minamoto no Yoritomo i 1185 den første, der brød denne traditon, da han nægtede at flytte og sad ved magten i Kamakura i Kanagawadistriktet, lige syd for dagens Yokohama. Selv om dette Kamakura-shogunat var delvist stabilt, opstod der snart indbyrdes kæmpende fraktioner, som førte Japan ind i det, som kaldes de kæmpende staters periode, eller Sengoku-perioden. I år 1600 fik shōgun Tokugawa Ieyasu overmagten i Sekigahara-slaget ved enten at nedkæmpe eller slå sig sammen med sine fjender, og han skabte Tokugawa-shōgunatet i den lille fiskelandsby Edo (tidligere transkriberet som 'Yeddo'), nu bedre kendt som Tōkyō, "den østlige hovedstad".
Geografi
Tōkyō
Japan, et land bestående af øer, der løber mellem den østlige kyst af Asien og Stillehavet. De største øer, løbende fra nord til syd, er Hokkaido, Honshu (hovedøen), Shikoku, og Kyushu. Naha på Okinawa på Ryukyu er over 600 km sydvest for Kyushu. Derudover tæller det japanske øhav omkring 3.000 små øer.
- Areal: 377.835 km² (inklusiv 3.091 km² territorialt vand)
- Større øer: Honshu, Hokkaido, Kyushu, Shikoku
- Kystlinie: 29.751 km
- Højeste punkt (Fuji): 3.776 m
- Laveste punkt (Hachiro-gata): -4 m
Omkring 73% af landet består af bjerge med en kæde der løber gennem hver af hovedøerne. Det højeste bjerg, Fuji, når en højde på 3.776 m. Da der kun er sparsomt med fladt land, er mange bakker og bjergsider anvendt helt til toppen, og der er store byer i ethvert større fladt område.
Japan ligger i en vulkan zone. Landet er ofte ramt af små jordskælv og vulkansk aktivitet kan føles over alle øerne. Ødelæggende jordskælv, der ofte leder til tsunamier, rammer landet flere gange på et århundrede. De seneste store jordskælv tæller Chuetsu Jordskælvet i 2004 og Det Store Hanshin Jordskælv i 1995.
Landet har også mange varme kilder.
Præfekturer
Landet er indelt i 47 præfekturer som udfører administrative opgaver uafhængigt af regeringen. Fra nord til syd er disse:
Se også
- Verdens lande
- Japan Festival København 2003
Eksterne henvisninger
- [http://hanami.ath.cx/ Hanami Web - Japan] - (engelsk)
- [http://www.theforeigner-japan.com/ The Foreigner - Japan] - (engelsk)
Kategori:Japan
als:Japan
ja:日本
ko:일본
ms:Jepun
simple:Japan
th:ประเทศญี่ปุ่น
zh-min-nan:Ji̍t-pún
Pearl Harbor
Pearl Harbor er en amerikansk flådebase i Stillehavet på øen Oahu, Hawaii.
Flådebasen var ramme om slaget om Pearl Harbor der var Japans indledende angreb på USA under 2. verdenskrig.
Kategori:USA
ja:真珠湾
ko:진주만
Atombombe
Atomvåben, også kaldet a-våben eller kernevåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som "energikilde" til deres voldsomme ødelæggelseskraft. Man skelner imellem:
- Atombomben, som virker ved fission (spaltning) af atomer af tunge grundstoffer, f.eks. af uran eller plutonium.
- Brintbomben, som virker ved fusion (sammensmeltning) af atomer af lette grundstoffer, typisk isotoper af brint. Brintbomben har 1000 gange kraftigere slagstyrke end den ovenfor nævnte fissions-baserede atombombe, som i øvrigt bruges som "tændsats" i brintbomben til at starte fusionsreaktionen.
- Den såkaldt "beskidte bombe", virker ved hjælp af konventionelt sprængstof pakket med ekstremt giftigt, radioaktivt materiale, som ved detonationen spredes over et område.
Atombomben blev udviklet i USA under 2. verdenskrig i et gigantisk projekt med kodenavnet Manhattan-projektet under ledelse af fysikeren J. Robert Oppenheimer. Den første atombombe (bortset fra testsprængning) blev kastet over Hiroshima den 6. august 1945, og 3 dage efter fulgte endnu én over Nagasaki. Herefter kapitulerede Japan. Siden er A-våben ikke blevet anvendt i krig. Men muligheden for brug af atomvåben har haft stor betydning i det politiske spil mellem nationerne, især under Den kolde krig. Der er også stor frygt blandt mange for spredning af A-våben, bl.a. for at minibomber eller beskidte bomber ville kunne udnyttes af terrororganisationer.
Formålet med Traktaten om ikke-spredning af kernevåben er at undgå spredning af atomvåben og arbejde for en fjernelse alle atomvåben.
Se også:
- Atomkraft
- Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki
Kategori:Våben
ja:核兵器
ko:핵무기
ms:Senjata nuklear
simple:Nuclear weapon
th:อาวุธนิวเคลียร์
12. april12. april er dag 102 i året i den gregorianske kalender (dag 103 i skudår). Der er 263 dage tilbage af året.
Julius dag. Julius den 1. var pave fra 336 til 352. Han fastslog, at "Sønnen var af samme væsen som Faderen", og altså var født, ikke skabt.
Kategori:Dage i april
ja:4月12日
ko:4월 12일
simple:April 12
th:12 เมษายน
1945
Begivenheder
- 1. januar - Tyskerne begynder tilbagetrækning fra Ardennerne.
- 2. januar - Én af besættelsens største enkeltsabotager fandt sted, da modstandsgruppen BOPA sprængte radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften.
- 12. januar - Sovjetunionen begynder en massiv offensiv mod Tysklands østlige provinser.
- 17. januar - Den svenske diplomat Raoul Wallenberg forsvinder sporløst i Ungarns hovedstad Budapest.
- 17. januar - Sovjetiske styrker befrier Warszawa - og besætter byen.
- 27. januar - De tyske koncentrationslejre Birkenau og Auschwitz bliver befriet af sovjetiske tropper
- 12. april - USA's præsident siden 1933, Franklin Delano Roosevelt dør. Han efterfølges af sin vicepræsident Harry S. Truman.
- 25. april - Amerikanske og sovjetiske tropper mødes ved byen Strehla ved Elben.
- 5. maj - Danmark befries af de allierede, hvilket afslutter 2. Verdenskrig for Danmarks vedkommende. Bornholm befries dog først senere. (Se: Besættelsen)
- 16. juli - den første atombombesprængning foretages ved Trinity Site i New Mexico, USA.
- 26. juli - Winston Churchill træder tilbage som premierminister i UK efter at de konservative har tabt parlamentsvalget til Labour. Clement Attlee bliver ny premierminister.
- 6. august - USA kaster en atombombe (Little Boy) over Hiroshima, Japan. Mindst 80.000 mennesker bliver dræbt.
- 9. august - USA kaster en atombombe (Fat Man) over Nagasaki, Japan. 60-80.000 mennesker bliver dræbt.
- 7. september - Hareskov-Værløse Avis udgives for første gang ved redak | | |
