:: wikimiki.org ::

Fredag

Fredag

Fredag er en ugedag og er normalt en arbejdsdag. Det er muslimernes hellige dag svarende til jødernes sabbat (lørdag) og de kristnes søndag. Det er en udbredt misforståelse, at dagen er opkaldt efter den nordiske gudinde Freyja, men så skulle dagen på dansk have heddet frødag. Det oldnordiske navn frjádagr kan heller ikke afledes af Freyja. Det er derimod en andne gudinde, der figurerer i navnet, nemlig Frigg, Odins hustru. Hun betød ikke så meget i den nordiske mytologi, men blandt vestgermanerne, der ikke kendte til den nordiske Freyja, ser Frigg ud til at have haft hendes funktion som frugtbarhedsgudinde. Frigg hedder på oldhøjtysk Frīa (dobbelt-g'et er en typisk nordisk lydudvikling), og ugedagen hedder netop også på oldhøjtysk frīatag (tysk Freitag), tilsvarende oldengelsk frīgedæg (engelsk Friday). Egentlig er der tale om en oversættelse fra latin Veneris dies "Venus' dag", et navn, der lever videre i de romanske sprog: fransk Vendredi, italiensk Venerdi, spansk Viernes. Det er imidlertid ikke gudinden Venus, men planeten Venus, som dagen er opkaldt efter, idet ugedagenes navne bygger på en mellemøstlig astrologisk tradition. Babylonerne skelnede imidlertid ikke mellem gudinden Ištar og planeten Venus. Kategori:Ugedage als:Freitag ja:金曜日 ko:금요일 ms:Jumaat th:วันศุกร์

Islam

Islam (الإسلام) er en religion, baseret på profeten Muhammeds åbenbaringer, der ifølge muslimerne blev nedskrevet som Koranen samtidig med at de blev åbenbaret. Koranen blev memoreret og videregivet mundtligt, som det var traditionen på det tidspunkt, men efter Profetens død blev Koranen nedskrevet som en samlet bog på arabisk, i den dialekt, den ifølge muslimerne var blevet åbenbaret på. Koranen opfattes som Guds ord, der er blevet bragt til Profeten Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Islam betrager sig som en åbenbaringsreligion, dvs. at Gud har givet sig til kende gennem profeter, som har givet hans budskaber videre. Islam er en verdensreligion, som opstod i Mekka år 611 e.Kr. Udøvere af islam kaldes muslimer. Ordet 'muhammedaner' kan opfattes som skældsord og går imod muslimernes egne ønsker, idet ordet opfattes således, at muslimerne skulle tilbede profeten Muhammed, hvilket går imod deres principper, hvor kun Gud bør tilbedes. 'Muslim' betyder 'person der giver sig hen til Gud', og deres religion 'Islam' betyder ligeledes 'hengivelse' eller 'underkastelse' (til Gud). Hos muslimerne bliver børnene ikke døbt som i kristendommen, for Muhammed har sagt, at "ethvert barn fødes i islam." Alle mennesker fødes med andre ord som muslimer. og man behøver derfor ikke en særlig optagelsesceremoni som i kristendommen. Den nyfødte får straks et navn. Hvis man ikke er vokset op som muslim, kan man konvertere ved islam blot ved at fremsige den muslimske trosbekendelse (shahada) på arabisk: محمد رسول الله (la ilaha illa llah) لا اله إلا الله (muhammad rasulu llah) "Der er ikke anden Gud end Allah, og Muhammed er hans profet".

Forskrifter

Som troende muslim skal man udføre en række ritualer, hvoraf fx bøn og almisse er foreskrevet i Koranen. Disse handlingsaspekter, som de nuværende muslimer udfører, stammer fra trosapekter; troen på Muhammed, på Koranens rigtighed og vigtighed og ikke mindst på Allah og dommedag. Disse handlingsaspekter bygger på de fem søjler og i det hele taget regler for den generelle livsførelse. Udover bønner og andre ritualer (se link ovenfor) er det at sige trosbekendelse også en god ting at gøre; det kan ikke gøres for ofte. Det er vigtigt at gøre, hvad der er passende som henholdsvis en muslimsk mand og som en muslimsk kvinde. Der er mange opfattelser af, hvad man bør gøre som muslim, men der kræves selvfølgelig også overensstemmelse mellem ens levevis og holdningen til f.eks. bønnen. Der findes også forskellige personlige tilgange til det at være muslim når det f.eks. gælder ens aktivitetsniveau. Man snakker herunder om en kviatistisk, en aktivistisk og militant måde at være aktiv i sin religion på.

Hellige skrifter

De skriftlige grundværker i islam er, udover Koranen (Qur'an, Guds ord - egtl. læsning), også Hadith (beretninger om Profetens gerninger og udtalelser) hvorfra Sunna udledes. Islams lov udledes fra Koranen og Sunna, og ud fra de principper som udledes fra disse.

Gudsopfattelse

Den islamiske gudsopfattelse er monoteistisk, hvor mennesket er underkastet Gud, omtrent ligesom i jødedommen og kristendommen. Islam er ligesom jødedommen en lovreligion, hvorved den adskiller sig fra kristendommen.

Religiøs arkitektur

kristendom Bygninger hvor muslimer samles til bøn kaldes moskeer. Muslimernes mest religiøse sted er Mekka med den centrale Ka'ba, i hvilken sidder en sten der ifølge tradition stammer fra Paradis, og blev sort af menneskets synder (?). Af andre religiøse "hovedstæder", kan nævnes Medina, hvor Profeten Muhammed emigrerede til og hvor han er begravet samt Jerusalem.

Højtider

Ramadanen er en stor islamisk hellig tid, hvor de troende ikke må spise og drikke, eller have seksuel samkvem fra solopgang til solnedgang. Derudover er det en meget åndelig tid, med særlig fokus på tilbedelse og perfektion af karakter.

Hellige personer

Muslimer tror på alle de tidligere profeter, der er nævnt i det Ny og Gamle Testamente. En ældre profet i islam er således Jesus, på arabisk Isha. Muslimerne tror imidlertid ikke, at Jesus var Guds søn (endsige den inkarnerede Gud), og heller ikke, at Jesus døde på korset og herefter stod op af graven. Jesus var blot en betydningsfuld profet i en lang række af profeter, som Muhammed så var den sidste og endegyldige repræsentant for ("profeternes segl").

Religionens udbredelse

Jesus Ca. 1,3 mia. mennesker verden over er i dag muslimer. Islam er mest dominerende i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. Der findes også betydelige muslimske befolkningsgrupper i Afrika, Indien og i Sydøsteuropa. I Europa er islam primært en mindretalsreligion.

Retninger inden for islam

Muslimerne er delt i to hovedgrupper: Sunni og Shia. Begge grupper har stort set samme religiøse udøvelse, men visse teologiske og politiske anliggender deler dem. Den største gruppe er sunni-muslimerne (der udgør ca. 90 procent) mens shia-muslimerne udgør de resterende ti procent. Det afgørende for shia-muslimerne er, at der skal være en forbindelse til Muhammed gennem slægtsforhold. Shia betyder "parti", og det står her for Alis parti. Ali ibn Abi Talib var gift med Muhammeds datter, og han opfattes derfor af shia-muslimerne som den første rigtige kalif. Sunni-muslimerne mener, at forbindelsen til Muhammed skal hentes gennem handlemønstre. Fortællingerne om, hvad Muhammed sagde og gjorde, er blevet samlet i hadith-samlinger, hvilke fungerer som en slags grundlov, man henviser til. Af andre større grupper kan nævner wahhabi-islam, samt sufier/sufister, som er en form for mystikere. Ahmadiyya-bevægelsen, der har en moské i Hvidovre, betragtes almindeligvis ikke som værende muslimer, men ser sig selv som en del af islam.

Hellige genstande

Vers fra Koranen på skrift, såvel som Profeten Muhammeds hadith, og andre ting der har tilhørt Profeten betragtes som hellige genstande.

Se også

- Islamiske begreber
- Islamiske kalender
- Kalifat
- Islamisme

Eksterne henvisninger

- [http://islamisk.dk Islamisk.dk]
- [http://www.islam.dk Islam.dk]
- [http://wwwuser.gwdg.de/~mriexin/euroislam.html Links: Islam i Vest-Europa] Kategori:Religion Kategori:Islam Kategori:DK5 29.7 ja:イスラム教 ko:이슬람교 ms:Islam simple:Islam th:ศาสนาอิสลาม

Søndag

Søndag er den første ugedag i mange engelsktalende lande, men i Danmark (og efter ISO-standarden på området) har det siden 1. januar 1973 været den sidste ugedag. Navnet søndag, er en rest af den hedenske betegnelse "Solens dag". Ordet stammer fra oldnordisk sunnudagr, som betyder solens dag. Omkring år 300 kom betegnelsens Herrens dag (latin: dies dominica) på banen. Fra denne betegnelse stammer det italienske domenica og det spanske domingo. Det økumeniske koncil i Nikæa i 325 vedtog, at søndagen skulle være den kristne hellig og ikke lørdagen. Dette har indvirkning på ugenummereringen, da den første uge i året i vores kalendersystem er ugen, der indholder årets første torsdag. I de lande, som har søndag som første ugedag, er den uge den første, som indeholder årets første onsdag. Kategori:Ugedage ja:日曜日 ko:일요일 ms:Ahad simple:Sunday th:วันอาทิตย์

Freja (gudinde)

Freja (eller Freyja) er elskovsgudinde i den nordiske mytologi, ikke at forveksle med kærlighedsgudinden Lofn. Freja er det nordiske panteons svar på Afrodite. Etymologisk kommer Freja af "frue", og hun er gudinde for frugtbarhed, forår, lykke og elskov. Hun er søster og hustru til Frej og barn af Skade og Njord. Hendes bolig er Folkvang i Asgård. Freja har katte som trækdyr for sin vogn, rider undertiden på en galt kaldet Hildesvin og bærer brystsmykket Brisingamen, som går i stykker, hvis hun bliver rigtig vred - som da Tor ville have hende gift med jætten Trym. Efter den store krig mellem aser og vaner blev hun, sammen med Njord og Frej, udvekslet som gidsel og kom til at bo blandt aserne. Hun lærte dem sejd. 1. maj var hendes og Frejs festdag. Desuden er ugens femte dag frejasdag eller fredag også opkaldt efter hende. Kategori:Vaner ja:フレイヤ

Nordiske mytologi

Tekst til overskrift

Den nordiske mytologi er en betegnelse for den religion, de overbevisninger og de legender, som var udbredt blandt de nordiske folk før kristendommens indførelse. Hovedkilden til den nordiske mytologi er Sigmund Sigfussons Ældre Edda, som er den eneste samlede autentiske kilde, der endnu er nedskrevet, mens asatroen blev praktiseret og var virksom. Den øvrige og senere viden om nordisk mytologi, som skyldes skjalden Snorri Sturlusson, er præget af en række fejl, som skyldes kristendommens og kirkens indflydelse. Snorri Sturlusson nedskrev tidligere tiders mundtligt overleverede gude- og heltesagn i Yngre Edda. Edda. Andre væsentlige kilder er Saxo Grammaticus' Gesta Danorum ('Danernes Historie'), og Adam af Bremens beretning om Nordens historie og geografi. Nordisk mytologi er således i høj grad præget af middelalderlig skjaldekundskab, nedskrevet af en senere tids munke og krønikeskrivere, med en kristen eller romantisk historiekonstruktion for øje. Adam af Bremen skrev sit værk på bestilling af biskoppen af Hamburg-Bremen, og Saxo dokumenterede i Gesta Danorum den danske kongemagts rødder tilbage til sagnkongernes tid, og gav derved den daværende danske kongemagt en historisk begrundelse og legitimation. Udover det skriftlige materiale findes en del ikke-skriftlige kilder, der supplerer den islandske Edda. Arkæologiske fund og bevarede nordiske runesten udgør et værdifuldt materiale, som i skrift og afbildning forholder sig til Guder og elementer af det verdensbillede, vi præsenteres for i Edda'en. Andre germanske folk har derudover bevaret sagn og myter, som komplementerer de nordiske fortællinger. I moderne tid er den nordiske mytologi ofte blevet brugt i en nationalromantisk sammenhæng, ved f.eks. i digtning og historieskrivning at hævde en særlig nordisk egenart. En vigtig pointe er, at den nordiske mytologi næppe før middelalderens forsøg på at skabe en sammenhængende historie, udgjorde en kulturel enhed, som vi kender det fra eksempelvis kristne institutioner - men snarere en dynamisk syntese af nye og gamle forestilliger, fra et uhyre stort geografisk område, genstand for stadig fornyelse og gendigtning. En lang række af guder, steder og begreber, der indgår i den nordiske mytologi: Guder og gudinder kan opdeles i to grupper, Aser og Vaner. Dog skal det nævnes, at de alle lever i Asgård som medlemmer af den samme enhed. Krigen mellem aser og vaner er i overleveringen for længst overstået. Eller krigen er en senere konstruktion så vanerne er de gamle vane guder og nye indførte guder er aser.

Aser

- Balder, Brage, Bølværk, Delling, Forsete, Hejmdal, Hermod, Høder, Høner, Kvaser, Magni, Mimer, Modi, Od, Odin, Sommer, Svåsud, Thor, Tyr, Ull, Vale, Ve, Vidar den Tavse, Vile, Vinter.

Asynjer

- Eir, Fjørgyn, Fulla, Gefion, Gersimi, Gna, Hlin, Hnoss, Idun, Lofn, Nanna, Saga, Sif, Sigyn, Snortra, Syn, Var, Vår.

Vaner

- Frej, Freja, Frigg, Måne, Njord, Hel, Sol.

Norner

- Skuld, Urd, Verdande.

Helte, mennesker og trælle

- Afi, Amma, Ai, Ask og Embla, Edda, Einherjer, Erna, Fader, Jarl, Karl, Konr, Moder, Røskva, Sigmund, Sigurd Fafnersbane, Skjoldungerne, Snør, Thir, Tjalfe, Træl, Vølsungerne.

Kendte dværge

- Alvis, Andvare, Brisingerne, Brokk, Dvalin (brisingerne), Fafner, Fjalar, Galar, Ivald, Lit, Nordre, Odder, Regin, Reidmar, Sindre, Søndre, Vestre, Østre

Stednavne

- Alfheim, Amsvartner, Asgård, Barre, Bifrost, Ginnungagap, Gnipahulen, Hel, Hnitbjerg, Idasletten, Ifing, Jernskoven, Jotunheim, Midgård, Muspelheim Mørkeskoven, Niflheim, Niflhel, Nordisk kosmologi, Nåstrand, Okolner, Slid, Trudvang, Udgård, Valhalla, Vigrid, Vold, Von

Dyr, uhyrer

- Alstærk, Alsvid, Audhumla, Dain, Draugen, Dvalin (hjort), Dunør, Duratro, Fafner, Fenrisulven, Frejfaxe, Freke, Garm, Gere, Grane, Guldfaxe, Guldtop, Gyldenbørste, Gyldenkam, Hate, Heidrun, Himinhrjod, Hovvarpner, Hrymfaxe, Hugin, Midgårdsormen, Munin, Månegarm, Nidhug, Ratatosk, Rimfaxe, Skinfaxe, Skoll, Sleipner, Svadilfare, Særimner, Tanngrisner, Tanngnjost, Vedfolner

Genstande

- Andvarenaut, Angurvadel, Balmung, Brisingegammen, Draupner, Drome, Eldrimner, Ellida, Faldende fare, Gelgia, Gjallarhornet, Gleipner, Gram, Gridarvol, Gunger, Hunger, Iarngreiper, Løding, Mandshoved, Megingjord, Mjølner, Nagelfar, Rate-bor, Ringhorne, Sult, Yggdrasil, Skridbladner, Skjaldemjød, Svalin, Valgrind.

Gudernes boliger

- Alfheim, Bilskirner, Breidablik, Fensale, Folkvang, Glitner, Himmelbjerget, Noatun, Søkkvabek, Valhal

Overlevende efter ragnarok

- Mennesker: Liv, Livtraser.
- Aser : Balder, Høner, Vidar den Tavse, Vale, Modi og Magni.

Jætter

- Angerboda, Bauge, Bygmesteren, Bergelmer, Bestla, Bøltorn, Elle, Fenja, Gejrrød, Gerd, Gilling, Gjalp, Greip, Grid, Gunlød, Gymer, Hrungner, Hrym, Hræsvælg, Hyndla, Hymer, Hyrrokin, Jernsaxa, Loke, Mundilfare, Narfe, Ni Møer, De, Skade, Skrymer, Surt, Suttung,Tjasse, Trudgelmer, Trym, Tøkk, Udgårdsloke, Vaftrudner, Vølven, Ymer.

Gudemyter

- Balders død, Muren omkring Asgård, Fenrisulven bindes, Frejs elskov, Lokes væddemål med dværgene, Odin stjæler skjaldemjøden, Ragnarok, Rigs vandring, Skabelsen, Thors besøg hos Gejrrød, Thors besøg hos Hymer, Thors brudefærd, Thor hos Udgårdsloke, Thors kamp med Hrungner, Tjasse bortfører Idun,

Begreber

- Asetro, Ragnarok, Vølvens spådom.

Se også

- Græsk mytologi
- Indisk mytologi
- Keltisk mytologi
- Vendisk mytologi
- Vikingetiden
- Edda digtene
- Jagten på Odin
- Nordisk saga

Eksterne henvisninger

- [http://home.earthlink.net/~norsemyths/ Norse Mythology Pictures]
- [http://www.dickinson.edu/~eddyb/mythology/Cover_page.html Germanic Mythology]
- [http://myhome.hanafos.com/~neothor/gallery.htm Into the Norse. Gallery], Hovedadresse: [http://myhome.hanafos.com/~neothor/main.htm Into the Norse]
- [http://www.geocities.com/mytologi2000/ordliste.html Rundtur i den Nordiske Mytologi]
- [http://norsemythology.cybersamurai.net CyberSamurai Encyclopedia - Nordisk mytologi (engelsk)]
- ja:北欧神話 ko:북유럽 신화 ms:Mitos Norse

Venus (planet)

Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jordens søsterplanet, idét Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.

Udforskning af Venus

Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på Jorden under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, Venus 9 og Venus 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio.

Dage og år på Venus

Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70096 dage, eller ca. 7 måneder og 11 dage, men den roterer endnu langsommere omkring sig selv, én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder). Og modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve et "Venus-døgn" der varer knap 117 "jordiske" døgn. Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus

Atmosfæren

Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af carbondioxid, CO₂, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på Venus' overflade. Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 kilometers dybde under havoverfladen på Jorden. Over Venus-landskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.

Skyer

I højder fra 50 til 80 kilometer over Venus' overflade findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af svovldioxid og svovlsyre. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten.

Morgen- & Aftenstjernen

Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den aldrig langt fra Solen på himlen set fra Jorden. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da - fejlagtigt - som "Morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("Aftenstjernen"). Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.

Eksterne henvisninger

- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3746583.stm 25 May, 2004, BBC News: Venus clouds 'might harbour life'] Citat: "...But microbes could survive and reproduce, experts say, floating in the thick, cloudy atmosphere, protected by a sunscreen of sulphur compounds..."
- www.sciencenet.dk Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:金星 ko:금성 ms:Zuhrah simple:Venus (planet) th:ดาวศุกร์

Venus (gudinde)

Venus var den romerske gudinde for kærlighed og skønhed. Svarer til den græske gudinde Afrodite. Kategori:Romersk mytologi ja:ウェヌス ko:베누스 simple:Venus (goddess)

Venus (planet)

Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jordens søsterplanet, idét Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.

Udforskning af Venus

Dage og år på Venus

Atmosfæren

Skyer

Morgen- & Aftenstjernen

Eksterne henvisninger

Ishtar

Ishtar er en krigs- og kærlighedsgudinde i den babyloniske/assyriske mytologi. Hun kaldes også Anunit, Astarte og Atarsamain og modsvarer den sumeriske Inanna. Sammen med måneguden Nanna (eller Suen) og solguden Utu, personaliserer Ishtar månen (visdom), solen (retfærdighed) og jorden (livskraft). ja:イシュタル

Melding:Hist

breytingaskrá

gry rpg sylwester snowboard w austrii wynajem autokar�w zujer

:: RELATED NEWS ::

Category:Members of the Institutional Revolutionary Party
Current members of the Institutional Revolutionary Party of Mexico. See also: :Category:Former members of the Institutional Revolutionary Party. Category:Mexican politicians by party Category:Institutional Revolut