:: wikimiki.org ::
| Göran Persson |
Göran Persson
Göran Persson (20. januar 1949), svensk socialdemokratisk politiker.
Göran Persson har sin politikerbaggrund i den lille kommune Katrineholm, hvor han var borgmester. I 1989 blev han undervisningsminister indtil valget i 1991 hvor Socialdemokraterna mistede regeringsmagten. Da Socialdemokraterna igen i 1994 fik regeringsmagten blev han finansminister. En post han besad indtil 1996, hvor han afløste Ingvar Carlsson som statsminister og leder af partiet.
ja:ヨーラン・ペーション
simple:Göran Persson
1996
Begivenheder
- 3. januar - Tommerup på Fyn udnævnte sig selv til “årets kulturlandsby”.
- 12. januar - Waliseren Gwilyn Hughes så sin film nr. 22.447, hvilket (formentlig) gjorde ham til den i verden, der havde set flest film.
- 14. januar - På en handelsmesse i Gwalior i Indien trykker Yogesh Sharma 31.118 forskellige personer i hænderne i løbet af 8 timer - hvilket er ”håndtryksrekord”.
- 15. januar - Spies Rejser bliver solgt.
- 15. januar - Busterminalen på Rådhuspladsen i København bliver indviet.
Født
-
Dødsfald
- 8. januar - Frankrigs tidligere præsident Francois Mitterrand - 79 år.
- 17. april - Piet Hein, digter, arkitekt m.m. 90 år.
- 29. juli - Erna Hamilton, grevinde, æresminister og legatstifter (født 1900)
- 15. august - Sergiu Celebidache, rumænsk dirigent. 84 år.
Sport
- 12. januar - Brian Nielsen bliver den første danske verdensmester i sværvægtsboksning, da han i København knockoutbesejrer amerikaneren Tony La Rosa i anden omgang.
- Fysik - David M. Lee, Douglas D. Osheroff, Robert C. Richardson
- Kemi - Robert Curl, Sir Harold Kroto, Richard Smalley
- Medicin - Peter C. Doherty, Rolf M. Zinkernagel
- Litteratur - Wisława Szymborska
- Fred - Carlos Felipe Ximenes Belo (Østtimor) og Jose Ramos-Horta (Østtimor) for deres arbejde mod en retfærdig og fredelig løsning på Østtimor-konflikten.
- Økonomi - James Mirrlees, William Vickrey
Bøger
-
96
als:1996
ja:1996年
ko:1996년
ms:1996
simple:1996
th:พ.ศ. 2539
1949
Begivenheder
- 4. april - USA, Canada og en række lande i Vesteuropa danner NATO som modspil til den sovjettiske magtopbygning i Østeuropa.
- 1. oktober - Folkerepublikken Kina dannes med Mao Tse Tung som formand.
- 16. oktober Den græske borgerkrig mellem kongetro regeringsstyrker og den kommunistiske guerilla slutter.
Født
- 10. januar - Linda Lovelace - amerikansk pornostjerne med kultstatus. Død 2002
- 10. januar - George Foreman - amerikansk sværvægtsbokser
- 11. januar - Daryl Braithwaite, sanger i Melbourne, Australien.
- 14. januar - Ann-Mari Max Hansen, skuespillerinde.
- 16. januar - Anne Øland - dansk pianist
- 16. januar - Torben Winther - tidl. dansk herrehåndboldlandsholdstræner
- 19. januar Robert Palmer, sanger. Død 2003
- 26. februar - Elizabeth George - amerikansk forfatter af kriminalromaner
- 2. april - Emmylou Harris, country og western sanger.
- 10. maj - Kirsten Olesen, skuespiller
- 12. maj - Michael Bundesen, sanger
- 14. juni - Jimmy Lea, violinist, bassist, pianist i det britiske glam rock band Slade
- 22. juni - Meryl Streep, amerikansk skuespillerinde.
- 14. august Morten Olsen, Dansk fodboldlandstræner
- 13. november - Whoopi Goldberg, skuespiller, Oscar-vinder.
- 24. november - Erwin Neutzsky-Wulff, forfatter
- 15. december - Kim Schumacher, farverig radio- og TV-vært, fødes på Nørrebro i København. Han dør den 12. juni 1990 på Frederiksberg.
Dødsfald
- 10. juni - Sigrid Undset, norsk forfatter (Kristin Lavransdatter). 67 år.
- 13. september - August Krogh dansk zoolog og fysiolog
- Fysik - Hideki Yukawa
- Kemi - William F. Giauque
- Medicin -
- Litteratur - William Faulkner
- Fred - John Boyd Orr
Sport
- Ryder Cup, golf - USA 7-Storbritannien 5
Musik
-
Film
- Den stjålne minister, dansk film.
- Det gælder os alle, dansk film.
- Det hændte i København, dansk film.
- For frihed og ret, dansk film.
- John og Irene, dansk film.
- Kampen mod uretten, dansk film.
- Lejlighed til leje, dansk film.
- Palle alene i verden, dansk film.
- Vi vil ha' et barn, dansk film.
Bøger
- 1984 - George Orwell
49
ja:1949年
ko:1949년
ms:1949
simple:1949
th:พ.ศ. 2492
Politisk partiEt politisk parti er en kreds af personer, som tilslutter sig en ideologi eller et sæt grundholdninger. Disse mennesker har sluttet sig sammen for at prøve at påvirke den politiske udvikling. Der er flere veje til påvirkning og eventuel indflydelse: Partiet kan lade sig opstille til parlamenter og lokale råd og søge at få direkte indflydelse dér. Partiet kan også virke som pressionsgruppe uden for de folkevalgte organer, f.eks. ved at partiets medlemmer skriver indlæg i aviserne, afholder møder og på anden vis søger at få partiets synspunkter frem i offentligheden.
Partiernes ideologier eller grundholdninger bruges ofte til at placere dem på en højre-venstre-skala, således at partier, der er liberalistiske, konservative, nazistiske eller fascistiske ses som højreorienterede, partier med socialliberale træk ses som midterpartier, mens socialdemokratiske eller socialistiske partier ses som venstreorienterede.
Udviklingen i de politiske partiers struktur og arbejdsmetoder afspejler den generelle udvikling i de forskellige samfund, og forløber derfor forskelligt i forskellige lande.
Politiske partier i Danmark
De politiske partier er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark. Alligevel spiller de en stor rolle i det politiske liv. Spillereglerne og betingelserne i politik er i Danmark, som i mange andre lande, andet og mere end de skrevne grundregler i forfatningen. Tradition, praktiske hensyn og den almindelige samfundsudvikling er i høj grad med til at sætte betingelserne for det politiske liv.
De danske politiske partiers historie
Se også: De danske politiske partiers historie
De danske politiske partiers historie
Med 1849-grundloven fik Danmark sit første demokratiske parlament, Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget. I starten fandtes der ingen partier, men efterhånden begyndte folketingsmedlemmer med de samme holdninger at danne klubber, hvor de mødtes og diskuterede. I starten var klubberne løst organiseret, men efterhånden fik de en fastere form. Klubberne udgjorde grundlaget for de partier, der blev dannet omkring 1870. Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre (tidl. Det forenede Venstre) opstod begge som sådanne klubber i Rigsdagen, det vil sige som sammenslutninger af folketingsmænd, der allerede var valgt. I begyndelsen fungerede de to partier kun her. Først senere kom lokalafdelinger - i form af vælgerforeninger - til.
Socialdemokratiet blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, stiftet uden for Rigsdagen. Det skete i 1871. Partiet opbyggede fra starten en stærk partiorganisation.
I det 20. århundrede er en række partier opstået ved, at en folketingsgruppe er blevet splittet, mens andre partier er blevet dannet ved, at en række mennesker har sluttet sig sammen, enten fordi de delte samme samfundsopfattelse eller i protest mod enkeltsager. En sådan sammenslutning stiftet uden for Folketinget har så efterfølgende prøvet at blive valgt ind i Tinget.
Partiernes opbygning
Medlemmerne i de danske partier er enkeltpersoner, ikke erhvervsorganisationer, fagforeninger eller lignende. Til gengæld prøver hvert enkelt parti at hverve så mange medlemmer som muligt. Man taler derfor også om de danske partier som massepartier.
Partierne stiller som hovedregel ikke specielle betingelser til de mennesker, der ønsker at melde sig ind. Dog skal medlemmet overholde partiets vedtægter, være enig i og loyal over for partiets program samt kun være medlem af ét parti ad gangen.
Alle medlemmer indgår i en lokalafdeling eller vælgerforening. Vælgerforeningerne er med til at udbrede partiets synspunkter i befolkningen, bl.a. ved at hverve nye medlemmer. Samtidig bakker foreningerne op bag partiets repræsentanter i såvel kommuner som Folketing. Bl.a. er de med til at udpege kandidater f.eks. ved urafstemning og præger opstillingsordenen til valg. Desuden fungerer de som valgtilforordnede ved valg, dvs. er med til stemmeoptælling og -kontrol.
De store partier har lokalafdelinger i alle valgkredse og/eller kommuner, de mindre i de enkelte amter eller måske kun i visse dele af landet. Lokalafdelingerne udgør tilsammen partiets landsorganisation. Hvis partiet har repræsentanter i Folketinget, udgør disse en selvstændig gruppe, folketingsgruppen, som løbende holder møder om arbejdet i Folketinget. Tilsvarende for kommunal- og amtspolitikere findes en byrådsgruppe og amtrådsgruppe.
Den øverste myndighed i partierne er landsmødet, hvor repræsentanter fra alle niveauer i partiet samles for at diskutere de overordnede politiske linjer. Der er forskel på, hvor ofte disse møder holdes, typisk en gang hver andet år. Landsmødet vælger en hovedbestyrelse og eventuelt et forretningsudvalg, som tager sig af beslutningerne mellem landsmøderne.
Hos Socialdemokraterne kaldes den øverste myndighed for 'kongressen'. I Det Konservative Folkeparti 'landsråd'. Enhedslisten fortrækker navnet 'årsmøde'. De øvrige partier kalder deres øverste myndighed for et landsmøde.
Partiprogrammer
De fleste politiske partier arbejder på grundlag af et partiprogram. Man kan skelne mellem to typer: Principprogrammer og arbejdsprogrammer.
Principprogrammet indeholder partiets overordnede og principielle holdninger. Arbejdsprogrammet er mere konkret og tjener som et arbejdsredskab i det daglige. Her beskrives partiets politiske planer for den nærmeste fremtid på en række samfundsområder.
Der er stor forskel på, hvor mange slags programmer et parti har, og hvor ofte de revideres. Socialdemokratiet vedtager med jævne mellemrum både principprogrammer og samlede arbejdsprogrammer. Andre partier har ét samlet principprogram og en række arbejdsprogrammer om forskellige emner. Centrum-Demokraterne har ikke noget egentligt partiprogram, men arbejder i stedet ud fra en bred formålsparagraf. Partiet udgiver løbende pjecer og mindre publikationer med holdninger til forskellige spørgsmål.
Partiernes holdninger kommer dog til udtryk andre steder end i partiprogrammerne, bl.a. via indlæg i aviserne og tv, valgmateriale, udtalelser fra Folketingets talerstol m.v.
Fastlæggelse af partiets holdninger
Principprogrammet vedtages af partiets øverste myndighed. Det sker som regel efter en omfattende debat på alle niveauer i partiet, det vil sige i lokalafdelinger, hovedbestyrelsen, partiledelsen og i folketingsgruppen. Nogle partier nedsætter et programudvalg, der laver et forslag til et nyt principprogram. Andre lader folketingsgruppen om det. Arbejdsprogrammerne bliver derimod ofte vedtaget af enten partiets hovedbestyrelse eller folketingsgruppe.
Partiets øverste myndighed eller hovedbestyrelsen kan vedtage udtalelser, hvori partiet forholder sig til en given sag eller udvikling. Udtalelsen kan være bred eller snævert koncentreret om et bestemt emne. I begge tilfælde har udtalelsen samme betydning som det, der står i programmet.
Partierne har forskellige fremgangsmåder i spørgsmålet om, hvem der bestemmer partiets politik i Folketinget. I nogle partier er det folketingsgruppens medlemmer. I andre er det landsorganisationen og/eller hovedbestyrelsen. I Socialistisk Folkeparti bestemmer hovedbestyrelsen over folketingsgruppen. I Det Konservative Folkeparti og Centrum-Demokraterne er det folketingsgruppen, der alene fastlægger politikken i Tinget.
Afvigelser fra partiets linje
I grundlovens § 56 står der: "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere." Ikke desto mindre forventes det, at folketingsmedlemmerne følger den linje, som partiet er blevet enig om. Partierne har forskellig praksis for, hvor store afvigelser fra partilinjen der bliver accepteret. Generelt kan man sige, at de fleste partier mener, at der skal være plads til individuelle tilkendegivelser, men at det samtidig sjældent tillades, at et medlem offentligt taler for opfattelser, der er helt anderledes end partiets.
I visse 'følsomme spørgsmål' stiller partierne dog deres medlemmer frit, dvs. at de ikke behøver at stemme ens, men kan følge deres overbevisning. Det var f.eks. tilfældet, da Folketinget skulle beslutte, hvorvidt der skulle rejses rigsretssag mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen i forbindelse med Tamilsagen. Medlemmerne bliver dog ikke stillet frit, hvis det betyder, at regeringen så kommer i mindretal og derfor må gå af.
Partierne og valgsystemet
De politiske partier nævnes ikke i grundloven. Men med valgloven af 1915 indgår de officielt i folketingsvalget. Princippet bag det danske valgsystem er forholdstalsvalgmåden. Den betyder, at et parti får repræsentanter i Folketinget i forhold til, hvor mange stemmer partiet får i hele landet, og ikke kun i forhold til, hvor mange stemmer partiets kandidat får i den kreds, hvor han eller hun opstiller.
Landet er inddelt i 17 stor- og amtskredse, der vælger 135 af mandaterne i Folketinget. De 40 tillægsmandater fordeles ud fra, hvor mange stemmer partierne har fået på landsplan. De er bl.a. med til at sikre, at partiets stemmer fordeles så retfærdigt som muligt. For at få del i tillægsmandaterne skal partierne klare en af disse tre spærreregler:
- have fået mindst et kredsmandat
- i to landsdele have fået stemmer svarende til det gennemsnitlige antal stemmer, der i landsdelen har givet et kredsmandat
- har fået mindst 2 pct. af stemmerne i hele landet
2 procentsreglen er oftest den afgørende. 2% svarer til fire mandater i Folketinget.
Landsdelene, der er nævnt i den anden regel er: Hovedstaden, øerne og Jylland.
Udvælgelse af kandidater
De fleste kandidater ved folketingsvalgene stiller op som repræsentanter for et parti. Af de 1127 kandidater, der stillede op ved valget i 1998, var kun 12 opstillet uden for partierne. Mens kandidater opstillet for et parti kun skal godkendes af samme parti for at stille op, så er der flere krav til dem, der stiller op uden for partierne. For det første skal kandidaterne anbefales af mindst 150 vælgere i opstillingskredsen. For det andet skal de vinde mindst ét af de 135 kredsmandater for at komme i Folketinget. Det sker uhyre sjældent. Siden 1930'erne er det kun lykkedes for Jacob Haugaard. Ved valget i 1994 fik han 23.253 personlige stemmer. Til sammenligning kan nævnes, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet fik 23.983 personlige stemmer ved samme valg.
Partierne kan vælge at opstille deres kandidater enten kredsvis eller sideordnet.
I den kredsvise opstilling får kandidaten alle de stemmer, der er afgivet på partiet i kredsen plus de personlige stemmer, han får i alle amtskredsens opstillingskredse. Den kredsvise opstilling kan suppleres med opstilling på partiliste, hvor der er prioriteret mellem kandidaterne på forhånd. Udvælgelsen af kandidater foregår ofte ved en urafstemning i partiet. Kun en kraftig reaktion fra vælgerne kan ændre rækkefølgen på partilisten.
I den sideordnede opstilling er der ikke prioriteret mellem kandidaterne på forhånd. Forskellen fra den kredsvise opstilling er, at partistemmerne ikke går til kredsens kandidat, men fordeles på alle kandidaterne i forhold til deres personlige stemmer. Et flertal af partierne bruger denne opstillingsmetode. Socialistisk Folkeparti har derimod ofte anmeldt partiliste.
De fleste partier overlader det til lokalafdelingen eller vælgerforeningen i kredsene at opstille partiets folketingskandidat.
Medlemstal og valgdeltagelse
Det er medlemmerne af partierne, der bestemmer, hvem der bliver opstillet til Folketing, amtsråd og kommunalbestyrelser. Valgsystemets regler for opstilling går tilbage til den tid, hvor en stor del af befolkningen var organiseret i et parti. Man har bibeholdt disse regler, selv om medlemstallet er faldet markant i de senere årtier. I dag er det således omkring ni procent af vælgerne, der bestemmer, hvem der kan stemmes på ved valgene.
Samtidig er der færre, der er medlem af det parti, som de sætter kryds ved på valgdagen. Det er især i de 'unge' partier, at organisationsprocenten er lav. Centrum-Demokraterne havde i 1994 en organisationsprocent på 1,5. I Fremskridtspartiet og Socialistisk Folkeparti var tallet tre. De 'gamle' partier klarer sig bedre. Det tilsvarende tal for f.eks. Venstre er ca. 11 procent.
Sammenlignet med andre lande er valgdeltagelsen ved folketingsvalg i Danmark høj. 80-90 procent af vælgerne stemmer. Ved de kommunale valg er stemmeprocenten ca. 70.
Eksterne kilder/henvisninger
- [http://www.folketinget.dk www.folketinget.dk] Dato: 11 juni 2003.
- Se også Googles [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/Politik/Partier/ partioversigt]
Kategori:Politiske partier
ja:政党
ko:정당
simple:Political party
SocialdemokratiSocialdemokratisme (også kaldet demokratisk socialisme eller reformisme) er en politisk ideologi, som arbejder for en ligelig indkomstfordeling i samfundet og indførelse af socialisme ved hjælp af reformer inden for rammerne af den kapitalistiske økonomi.
Socialdemokratisme forfægtes i Danmark traditionelt af Socialdemokratiet.
Battle of the WinwaedThe Battle of the Winwaed was fought on November 15, 655 (or perhaps in 654, according to one interpretation of the chronology), between King Penda of Mercia and Oswiu of Bernicia, ending in the Mercians' defeat and Penda's death.
History
Although said to be the most important battle between the northern and southern divisions of the Anglo-Saxons in early Britain, few details are available. For instance, the two armies met on the banks of a river named the Winwaed, but this river has never been identified. Possibly it was a tributary of the Humber. There is good reason to believe it may have been the river now known as Cock Beck in the ancient kingdom of Elmet, which winds its way through Pendas Fields, Leeds, before joining the River Wharfe (which eventually feeds into the Humber).
The roots of the battle lay in Penda's success in dominating England through a number of military victories, most significantly over the previously dominant Northumbrians. In alliance with Cadwallon ap Cadfan of Gwynedd he had defeated and killed Edwin of Northumbria at Hatfield Chase in 633, and subsequently he defeated and killed Oswald of Northumbria at the Battle of Maserfield in 642. Maserfield effectively marked the overthrow of Northumbrian supremacy, and in the years that followed the Mercians apparently campaigned into Bernicia, besieging Bamburgh at one point; the Northumbrian sub-kingdom of Deira supported Penda during his 655 invasion.
The Battle
Penda, after gathering allies from East Anglia and Wales, marched with a force "thirty legions strong". Oswiu, who was Oswald's brother but had only succeeded him in Bernicia, the northern part of Northumbria, was besieged by them at a place called Iudeu (identified with Stirling) in the north of his kingdom by Penda. Apparently Oswiu was desperate enough to offer a great deal of treasure to Penda in exchange for peace. Although the sources are unclear, it is likely that some sort of agreement was reached at Iudeu: although Bede says that Oswiu's offers of treasure were rejected by Penda, who Bede says was determined to destroy Oswiu's people "from the highest to the lowest", he does mention that Oswiu's young son Ecgfrith was being held hostage by the Mercians, perhaps as part of a deal. The Historia Brittonum contradicts Bede regarding the treasure, saying that Penda distributed it among his British allies, which would presumably mean that he accepted it. The recorded events may be interpreted to mean that Penda and his army then began marching home, but for some reason the two armies met and fought at a place called the River Winwaed, which may be identified with the Went—this could mean that Oswiu pursued the Mercians and their allies and took advantage of a vulnerability on Penda's part; Breeze (2004) argues that Penda and his army were in a difficult strategic location along the Went during their withdrawal, giving Oswiu a good opportunity to attack. It is almost certain that the Northumbrians were considerably outnumbered by the Mercians and their allies. According to Bede, before the battle Oswiu prayed to God and promised to make his daughter a nun and grant twelve estates for the construction of monasteries if he was victorious.
Penda's army was apparently weakened by desertions. According to the Historia Brittonum, Penda's ally Cadafael ap Cynfeddw of Gwynedd (thereafter remembered as "Cadomedd" (="battle-shirker") abandoned him, along with his army, and Bede says that Aethelwald of Deira withdrew from the battle to await the outcome from a place of safety. Penda was soundly defeated, and both he and the East Anglian king Aethelhere were killed. The battle was fought by the river in the midst of heavy rains, and Bede says that "many more were drowned in the flight than destroyed by the sword". Bede mentions that Penda's head was cut off. Writing in the 12th century, Henry of Huntingdon emphasized that Penda, in dying violently on the battlefield, was suffering the same fate he had inflicted on others during his aggressive reign.
Aftermath
The battle had a substantial effect on the relative positions of Northumbria and Mercia. Mercia's position of dominance, established after the battle of Maserfield, was destroyed, and Northumbrian dominance was restored; Mercia itself was divided, with the northern part being taken by Oswiu outright and the southern part going to Penda's Christian son Peada, who had married into the Bernician royal line (although Peada survived only until his murder in 656). Northumbrian authority over Mercia was overthrown within a few years, however.
Significantly, the battle marked the effective demise of Anglo-Saxon paganism. Penda had continued in his paganism despite the widespread conversions of Anglo-Saxon monarchs to Christianity, and a number of Christian kings had suffered martyrdom in defeat against him; after Penda's death, Mercia was converted, and all the kings who ruled thereafter (including Penda's sons Peada, Wulfhere and Aethelred) were Christian.
External links
- [http://www.winwaed.com/history/winwaed/bede.shtml Bede's account of the battle]
Further reading
- Andrew Breeze, "The Battle of the Uinued and the River Went, Yorkshire", in Northern History, Vol. 41, Issue 2, September 2004, pages 377–83.
Category:655
Winwaed 655
transport biaystok yciorys katpar praca Hotel in Sofia
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Bob Eaton (Ontario politician)
Robert Gordon Eaton (born June 23, 1937) is a former politician in Ontario, Canada. He served in the Legislative Assembly of Ontario from 1971 to 1985, and was a cabinet minister in the government of September 10, 1941) is a businessman and former politician in Ontario, Canada. He served in the Legislative Assembly of Ontario from 1971 to 1975, and again from 1977 to
|
Diocese of La Crosse
The Roman Catholic Diocese of La Crosse was erected on March 3, 1868 by Pope Pius IX in western Wisconsin.The Diocese was subdivided into the Roman Catholic Diocese of Superior on May 3, 1905, and the Jak and Daxter video game series.
The Precursors were an ancient race that created all planets and all life. They created giant robots to show their power and their followers crafted statues to show what they looked like (Boy where they wrong!). They had the power to grant people power for something of value. In Jak and Daxter: The Precursor Legacy, their origins and fate were little. Ja
|
Electrocutioner
Electrocutioner is a character from DC Comics.
Electrocutioner
An unrevealed identity of the Electrocutioner used a costume rigged to generate a lethal electrical shock to kill criminals and ran afoul of Batman who disapproved of his extreme justice. He was later killed by Vigilante II.
Electrocutioner II
Electrocutioner III
Initially working in the cause of justice just like the first Electrocutioner (his late bro
|
Antillas
The Antilles now generally refers to the islands of the Caribbean or West Indies, except the Bahamas. A distinction is made between the "Greater Antilles" on the north of the sea, including Cuba, Jamaica, Hispaniola (project three dimensional points onto a two dimensional plane. Often this is done to simulate the relationship of the camera to subject. 3D projection is often the first step in the process of representing three dimensional shapes two dimensionally in computer graphics, a process known as rendering.
The following algorithm was a standard on early computer
|
The Waking Eyes
The Waking Eyes is a rock band from Winnipeg, Manitoba. Its current members are Rusty Matyas, Matt Peters, Steve Senkiw and Joey Penner.
History
The band formed after the break-up of two other Winnipeg bands,
|
WLHT
WLHT, also known as "95.7 W-Lite," is an adult contemporary radio station in Grand Rapids, Michigan owned by Regent Communications. It is the home of the Dave and Geri morning show. Kim Carson (a veteran of several Detroit stations, including WDRQ and WCZY) and Bill Bailey are also heard here.
The station signed on the same day as
|
Hyakujuu Sentai Gaoranger
100-Beast Task Force Growl Ranger (百獣戦隊ガオレンジャー, literally read as Hyakujuu Sentai Gaorenjaa) was TOEI Company Limited's 25th production of the Super Sentai television series. Its footage was used in Power Rangers: Wild Force.
Plot
The series follows the adventure of five people chosen by the Power Animals to become the Gaorangers to defeat the sinister Org Tribe, led by the Grand Dukes, in a
|
|
