Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Galakse

Galakse

En galakse er en samling af typisk mere end 1 million stjerner, som sandsynligvis holdes samlet af et sort huls rumtidskrumning. Mælkevejen er en galakse med ca. 1011 (=100.000.000.000) stjerner.
Billede:2001-16-a-web.jpg
[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2001/16/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Unveils a Galaxy in Living Color"] Billedet viser spiral galaksen NGC 1512 oven- eller nedenfra. NGC 1512 er 30 millioner lysår væk.
Billede:2001-07-a-web.jpg
[http://hubblesite.org/newscenter/archive/2001/07/ Billede fra STScI/NASA] Billedet viser galaksen NGC 4013 fra siden. NGC 4013 er 55 millioner lysår væk.

Eksterne henvisninger


- [http://www.anzwers.org/free/universe/ Richard Powell: An Atlas of the Universe] A series of images at various scales, with explanations.
- [http://www.wordwizz.com/pwrsof10.htm Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten] (Klik på billedet).
- [http://www.wordwizz.com/10exp21.htm Bruce Bryson: The Milky Way] Scale: 1021 meters = 1 Zm = 1 zettameter
- [http://micro.magnet.fsu.edu/primer/java/scienceopticsu/powersof10/ Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorial]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dict_ei.html#galaxy galaxy]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Galaxies/ Galaxies]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2334357.stm 16 October, 2002, Galaxy's dark centre exposed]
- Hubblesite: [http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/galaxy/ galaxy]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030528/RUMFART/105300025/0/RUMFART Ing.dk, 28.05.2003: Chandra-billeder af store byggepladser i universet]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/england/bristol/2945226.stm BBCNews, 28 May, 2003, Universe's smallest galaxies discovered] A team of scientists led by the University of Bristol has discovered a new class of galaxy - the first such discovery since the 1930s.
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3142582.stm BBCNews, 26 September, 2003: 'Alien' stars invade Milky Way]

Freeware software simulatorer


- [http://www.shatters.net/celestia/ Celestia (Windows, Mac OS X, Linux)] Citat: "... You can travel throughout the solar system, to any of over 100,000 stars, or even beyond the galaxy....".
- [http://psyche.freshrpms.net/rpm.html?id=541 Celestia RPM Information]
- [http://www.shatters.net/celestia/links.html Celestia relaterede adresser]
- [http://www.openuniverse.org/ OpenUniverse: A Free Space Simulator] Kategori:Astronomi ja:銀河 ko:은하 ms:Galaksi simple:Galaxy th:กาแล็กซี

Stjerne (astronomi)

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] En stjerne består primært af en stor mængde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mængder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.

Stjerners liv og død

Alle stjerner »fødes« af skyer af interstellar gas, primært brint, som trækker sig sammen på grund af interne tyngdekræfter. Til at starte med er disse skyer ganske tynde, men når først kollapset er sat i gang (astronomerne har endnu ikke klarhed over hvad der udløser det), stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser i den nye stjernes centrale dele. Varmen fra brint-fusionen får materialet i stjernens centrum til at udøve et udadrettet tryk, som i det meste af stjernens »liv« vil balancere mod vægten af det omkringliggende stjernemateriale. Stjerner i denne tilstand af ligevægt ligger i den såkaldte hovedserie i Hertzsprung-Russell diagrammet. Hertzsprung-Russell diagrammet Hvis den stofmængde der er til rådighed, er mindre end ca. en 20.-del af vor Sols masse, kommer kerneområdet dog aldrig op på tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en såkaldt brun dværg - et lyssvagt legeme som skaber sin (stærkt begrænsede) energi ved simpel sammensynkning i stedet for kernefysik. Når brint-beholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstof-atom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blæser de ydre lag af stjernen udad, så disse udvider sig og køles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rød kæmpe (eller evt. rød superkæmpe). Tunge stjerner kan fortsætte med at fusionere stadig støre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi al kerneomdannelse af jernatomer kræver energi i stedet for at producere det. Når der ikke længere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »døde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dværg: Denne producerer ikke »ny« energi, men køler blot ganske langsomt af. For stjerner der er mere end ca. halvanden gange så tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bære vægten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blæser de ydre dele af stjernen væk. Tilbage er blot et massivt legeme af tætpakkede neutroner - en såkaldt neutronstjerne. Når endnu større stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bære vægten«, og slutproduktet er et såkaldt sort hul - et legeme så tæt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for stærk til at selv lys kan forlade det.

Farver og spektralklasser

Lyset fra en stjerne har et spektrum (farvesammensætning) der fortæller noget om stjernens temperatur og stofsammensætning, i det mindste for så vidt angår de lysudsendende dele af stjernens overflade. Af den grund inddeler man stjerner i forskellige spektralklasser - sorteret efter faldende, tilsvarende temperatur hedder stjernernes spektralklasser:
O, B, A, F, G, K, M, R, N, S Den lidt »tilfældige« bogstavfølge skyldes at klassifikationssystemet blev opfundet inden man lærte den nærmere betydning af de forskellige klasser. Man kan huske rækkefølgen ved hjælp af denne memotekniske remse: »Oh, be a fine girl, kiss me right now, sweetie!«. Hvis man varmer f.eks. et stykke jern op, vil det først blive rødglødende, siden skifter lyset fra gløden over orange og gult til »hvidglødende«: På samme måde er lyset de koldeste stjerner (med overfladetemperaturer på et par tusinde celsiusgrader) rødligt, mens varmere stjerner udsender gult, orange og hvidt lys - Solen med sin overfladetemperatur på knap 6000°C, klassificeres således som en »gul« stjerne af astronomerne. Og der findes langt varmere stjerner: De der er »varmere end hvidglødende« har et blåt skær i deres lys, fordi de udsender mest af det kortbølgede, blå lys. De varmeste blandt disse blå stjerner har overfladetemperaturer på henved 45.000°C.

Se også


- Dobbeltstjerne
- Solen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/astrofys/ Det astrofysiske grundlag for liv I]
- [http://as.dsri.dk/AstronomiskGuide/himmel.html Astronomisk Selskab, Astronomisk guide: Stjernerne på Himlen]
- [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php Curious About Astronomy? Stars], [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php#questions Curious About Astronomy? Stars, Questions]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/ Stars]
- NASA: [http://chandra.nasa.gov/ Chandra X-ray Observatory News], Harvard: [http://chandra.harvard.edu/ Chandra X-ray Observatory News]
- Hubblesite: [http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/star/ Star]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2983298.stm 13 June, 2003, BBCNews: Strange star puzzles astronomers] Citat: "...Achernar, otherwise known as Alpha Eridani...fairly close to us, being about 145 light-years distant...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031128082715.htm 2003-11-28, Science Daily: Biggest Star In Our Galaxy Sits Within A Rugby-ball Shaped Cocoon] Citat: "...Eta Carinae...100 times more massive than our Sun and 5 million times as luminous. This star has now entered the final stage of its life and is highly unstable..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/1/8/1 13 January 2005, Physicsweb: All change for stellar evolution] Kategori:Astronomi ja:恒星 ko:항성 ms:Bintang simple:Star th:ดาวฤกษ์

Sort hul (astronomi)

Et sort hul er en samling af masse så stor/tæt, så end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan udsendes fra dens "overflade". Sorte huller deles i to grupper: #Sorte huller med masser som stjerners. #Sorte huller som har masser som milliarder af stjerner kaldes massive sorte huller (MBH). De formodes at være i centrum af aktive galakser og almindelige galakser. Den første kategori er "slutresultatet" af en stor stjernes voldsomme undergang i en nova- eller supernova-eksplosion: Herved kollapser stjernens indre dele til et punkt, hvor tyngdekraften overvinder alt andet, herunder det udadrettede tryk, som det komprimerede stof udøver.
Den anden kategori findes i gamle galakser, hvor mange store stjerner har haft tid til at "leve deres liv" og ende som sorte huller: Disse sorte huller falder sidenhen sammen til endnu større sorte huller. Det sorte hul er ikke nødvendigvis "endestationen" for stjernernes stof. Stephen Hawking brugte i 1973 Werner Heisenbergs såkaldte usikkerhedsprincip til at opstille en teori, hvori masse kan "undslippe" det sorte hul. Denne effekt er ifølge teorien mere intensiv for små sorte huller end for større, så hvis teorien holder, vil sorte huller "fordampe", først langsomt, men sidenhen hurtigere og hurtigere.

Se også


- Rumtid

Eksterne henvisninger


- (Fra Google cache): Sorte huller fødes i 3 filmmodeller (quicktime): [http://www.google.dk/search?q=cache:www.popsci.com/popsci/aviation/article/0,12543,697188,00.html Popular Science: Shedding Some Light on Gamma Ray Bursts]
  - Quicktime video 1: [http://www.popsci.com/popsci/flat_files/space/space1004gamma1.html THE COLLAPSAR MODEL IN ACTION: A Massive Star Explodes After Core Collapse], [http://progressive.stream.aol.com/time/gl/popsci/space/space1004gamma1_dl.mov direkte]
  - Quicktime video 2: [http://www.popsci.com/popsci/flat_files/space/space1004gamma2.html DISSECTING A GRB: Core Collapse in Cross-Section View], [http://progressive.stream.aol.com/time/gl/popsci/space/space1004gamma2_dl.mov direkte]
  - Quicktime video 3: [http://www.popsci.com/popsci/flat_files/space/space1004gamma3.html OLD FAITHFUL...IN SPACE!: A Relativistic Jet in Simulation], [http://progressive.stream.aol.com/time/gl/popsci/space/space1004gamma3_dl.mov direkte]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031105/RUMFART/111070045 5.11.2003, Ing.dk: Varm gas set falde i Mælkevejens sorte hul] Citat: "...Teorien siger, at et sort hul kun har masse, rotation og elektrisk ladning..."
  - [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/04/040402073004.htm 2004-04-02, ScienceDaily: Radio Astronomers Lift 'Fog' On Milky Way's Dark Heart; Black Hole Fits Inside Earth's Orbit]
  - [http://physicsweb.org/article/news/7/10/15 29 October 2003, PhysicsWeb: A new spin on black holes]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111114248.htm 2005-01-13, Sciencedaily: Going Beyond Einstein: Spacetime Wave Orbits Black Hole] Citat: "...Near the black hole, gravity is rather intense, but light still can muster an escape by climbing out of the black hole's gravitational "well," losing energy during the climb...In that case, the low-frequency QPO flickering is caused by the fabric of space itself churning around the black hole in a wave..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2002/01/020125074335.htm 2002-01-25, Sciencedaily: Black Hole Mystery Mimicked By Supercomputer] Citat: "..."In this case, jets of pure electromagnetic energy are ejected by the magnetic field along the north and south poles above the black hole," Meier added. "The jets contain energy equivalent to the power of the Sun, multiplied ten billion times and then increased another one billion times."..."
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/dict_ad.html#black_hole black hole]
- [http://imagine.gsfc.nasa.gov/docs/science/know_l2/black_holes.html Advanced Science: Black Holes]
- [http://www1.msfc.nasa.gov/NEWSROOM/news/releases/2002/02-293.html NASA, 11/19/02, Chandra makes first positive I.D. of active binary black hole]
- [http://www1.msfc.nasa.gov/NEWSROOM/news/releases/2002/02-249.html NASA, 10/03/02, Chandra captures evolution of black hole X-ray jets]
- [http://www1.msfc.nasa.gov/NEWSROOM/news/releases/2002/02-229.html NASA, 09/12/02, Chandra finds surprising black hole activity in old galaxies]
- [http://cfa-www.harvard.edu/seuforum/explore/features/distort.htm UNIVERSE! - Features: Distorting Space and Time]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030620081332.htm ScienceDaily, 2003-06-20, A First Look At The Doughnut Around A Giant Black Hole]
- [http://www.science.psu.edu/alert/chartas3-2003.htm Penn State Eberly College of Science, 25 March 2003: Doomed Matter Near Black Hole Gets Second Lease on Life]
- [http://www.astro.ku.dk/~cramer/RelViz/ KU.dk, Michael Cramer Andersen: Geometry Around Black Holes] A WWW Exhibition in Relativistic Computer Dynamics and Visualization.
- Stanford, Dr. Sten Odenwald, [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/qanda.html Special & General Relativity Questions and Answers]:
  - [http://einstein.stanford.edu/content/relativity/q2672.html How do you really know that the limits to general relativity for strong fields are set inside black holes?] Kategori:Astronomi ja:ブラックホール ko:블랙홀 ms:Lubang gelap simple:Black hole th:หลุมดำ

Mælkevejen

Mælkevejen er navnet på den galakse som Solen er en del af; en skiveformet ansamling af i størrelsesordenen 200.000.000.000 (to hundrede milliarder) stjerner. "Skiven" er 100.000 lysår i diameter, og Solen befinder sig et sted inde i denne skive, ca. 27.000 lysår fra midten. Fra Jorden, der sammen med Solen befinder sig indenfor "skiven", ses Mælkevejen som en "stribe" hen over nattehimlen, hvor der er mange tætsiddende stjerner. Både galaksen og det "bånd" af stjerner den fremtræder som på nattehimlen, omtales som Mælkevejen. Mælkevejsskiven har en "bule" på midten; galaksens facon sammenlignes ofte med to spejlæg lagt sammen med undersiderne mod hinanden. Astronomerne er efterhånden så godt som sikre på at der i centrum af denne "bule" findes et massivt sort hul. Set fra en af siderne ligner Mælkevejen en "fyrværkerisol", med stjernerne ordnet i seks spiralformede arme. Uden om denne skiveformede region findes haloen; et kugleformet område der indeholder gamle stjerner: I modsætning til det skiveformede område findes der ikke interstellart gas og støv i dette område, og derfor dannes der ikke nye stjerner uden for skiveområdet.

Eksterne henvisninger


- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Galaxies/Milky_Way/ Milky Way]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20031105/RUMFART/111070045 5.11.2003, Ing.dk: Varm gas set falde i Mælkevejens sorte hul] Citat: "...Teorien siger, at et sort hul kun har masse, rotation og elektrisk ladning..."
  - [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/04/040402073004.htm 2004-04-02, ScienceDaily: Radio Astronomers Lift 'Fog' On Milky Way's Dark Heart; Black Hole Fits Inside Earth's Orbit]
  - [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111114024.htm 2005-01-12, Sciencedaily: Chandra Finds Evidence For Swarm Of Black Holes Near The Galactic Center] Citat: "...A swarm of 10,000 or more black holes may be orbiting the Milky Way's supermassive black hole, according to new results from NASA's Chandra X-ray Observatory..."
  - [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20040408/RUMFART/104160037 8.04.2004, Ing.dk: Mælkevejens turbulente fortid kortlagt]
- [http://www.anzwers.org/free/universe/ Richard Powell: An Atlas of the Universe] A series of images at various scales, with explanations.
- [http://www.wordwizz.com/pwrsof10.htm Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten] (Klik på billedet).
- [http://www.wordwizz.com/10exp21.htm Bruce Bryson: The Milky Way] Scale: 1021 meters = 1 Zm = 1 zettameter
- [http://micro.magnet.fsu.edu/primer/java/scienceopticsu/powersof10/ Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorial] Kategori:Galakser ja:銀河系 ko:우리 은하 simple:Milky Way th:ทางช้างเผือก

Stjerne (astronomi)

med EUV-"briller", som "ser" bølgelængden 30,4 nm og farvelagt med synlige farver.]] En stjerne består primært af en stor mængde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mængder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.

Stjerners liv og død

Alle stjerner »fødes« af skyer af interstellar gas, primært brint, som trækker sig sammen på grund af interne tyngdekræfter. Til at starte med er disse skyer ganske tynde, men når først kollapset er sat i gang (astronomerne har endnu ikke klarhed over hvad der udløser det), stiger tryk, tæthed og temperaturer. Er der brint nok, nåes det punkt, hvor de centrale dele er varme og tætte nok til at sætte gang i fusionsprocesser i den nye stjernes centrale dele. Varmen fra brint-fusionen får materialet i stjernens centrum til at udøve et udadrettet tryk, som i det meste af stjernens »liv« vil balancere mod vægten af det omkringliggende stjernemateriale. Stjerner i denne tilstand af ligevægt ligger i den såkaldte hovedserie i Hertzsprung-Russell diagrammet. Hertzsprung-Russell diagrammet Hvis den stofmængde der er til rådighed, er mindre end ca. en 20.-del af vor Sols masse, kommer kerneområdet dog aldrig op på tryk- og temperaturforhold der tillader fusionsprocesserne. I stedet skabes en såkaldt brun dværg - et lyssvagt legeme som skaber sin (stærkt begrænsede) energi ved simpel sammensynkning i stedet for kernefysik. Når brint-beholdningen i stjernens indre er ved at slippe op, »vinder« presset af tyngden af det omkringliggende materiale og presser kernen sammen indtil en ny fusionsproces, triple-alfa-processen (hvor 3 heliumatomer samles til en kerne af et kulstof-atom), kan finde sted: Varmen fra denne proces blæser de ydre lag af stjernen udad, så disse udvider sig og køles ned: Stjernen er nu det astronomerne kalder for en rød kæmpe (eller evt. rød superkæmpe). Tunge stjerner kan fortsætte med at fusionere stadig støre atomkerner, indtil de ender i en reaktion der danner jern: Dette grundstof er »endestationen«, fordi al kerneomdannelse af jernatomer kræver energi i stedet for at producere det. Når der ikke længere produceres energi i en stjernes indre, vil tyngden fra de ydre dele af stjernen presse den nu »døde« kerne sammen. Stjerner som vor egen sol vil blot falde sammen til en varm og lille stjerne af den slags der kaldes for en hvid dværg: Denne producerer ikke »ny« energi, men køler blot ganske langsomt af. For stjerner der er mere end ca. halvanden gange så tung som Solen, kan atomerne i kernens materiale ikke »bære vægten« af det sammensynkende materiale: Elektronerne omkring atomkernerne bliver ganske enkelt mast ind i kernen, hvor de reagerer med protonerne og danner neutroner. Denne kollaps er temmelig voldsom, og blæser de ydre dele af stjernen væk. Tilbage er blot et massivt legeme af tætpakkede neutroner - en såkaldt neutronstjerne. Når endnu større stjerner kollapser, kan end ikke sammenpressede neutroner »bære vægten«, og slutproduktet er et såkaldt sort hul - et legeme så tæt, at den lokale tyngdekraft omkring det er for stærk til at selv lys kan forlade det.

Farver og spektralklasser

Lyset fra en stjerne har et spektrum (farvesammensætning) der fortæller noget om stjernens temperatur og stofsammensætning, i det mindste for så vidt angår de lysudsendende dele af stjernens overflade. Af den grund inddeler man stjerner i forskellige spektralklasser - sorteret efter faldende, tilsvarende temperatur hedder stjernernes spektralklasser:
O, B, A, F, G, K, M, R, N, S Den lidt »tilfældige« bogstavfølge skyldes at klassifikationssystemet blev opfundet inden man lærte den nærmere betydning af de forskellige klasser. Man kan huske rækkefølgen ved hjælp af denne memotekniske remse: »Oh, be a fine girl, kiss me right now, sweetie!«. Hvis man varmer f.eks. et stykke jern op, vil det først blive rødglødende, siden skifter lyset fra gløden over orange og gult til »hvidglødende«: På samme måde er lyset de koldeste stjerner (med overfladetemperaturer på et par tusinde celsiusgrader) rødligt, mens varmere stjerner udsender gult, orange og hvidt lys - Solen med sin overfladetemperatur på knap 6000°C, klassificeres således som en »gul« stjerne af astronomerne. Og der findes langt varmere stjerner: De der er »varmere end hvidglødende« har et blåt skær i deres lys, fordi de udsender mest af det kortbølgede, blå lys. De varmeste blandt disse blå stjerner har overfladetemperaturer på henved 45.000°C.

Se også


- Dobbeltstjerne
- Solen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/astrofys/ Det astrofysiske grundlag for liv I]
- [http://as.dsri.dk/AstronomiskGuide/himmel.html Astronomisk Selskab, Astronomisk guide: Stjernerne på Himlen]
- [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php Curious About Astronomy? Stars], [http://curious.astro.cornell.edu/stars.php#questions Curious About Astronomy? Stars, Questions]
- dmoz: [http://dmoz.org/Science/Astronomy/Stars/ Stars]
- NASA: [http://chandra.nasa.gov/ Chandra X-ray Observatory News], Harvard: [http://chandra.harvard.edu/ Chandra X-ray Observatory News]
- Hubblesite: [http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/star/ Star]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2983298.stm 13 June, 2003, BBCNews: Strange star puzzles astronomers] Citat: "...Achernar, otherwise known as Alpha Eridani...fairly close to us, being about 145 light-years distant...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/11/031128082715.htm 2003-11-28, Science Daily: Biggest Star In Our Galaxy Sits Within A Rugby-ball Shaped Cocoon] Citat: "...Eta Carinae...100 times more massive than our Sun and 5 million times as luminous. This star has now entered the final stage of its life and is highly unstable..."
- [http://physicsweb.org/articles/news/9/1/8/1 13 January 2005, Physicsweb: All change for stellar evolution] Kategori:Astronomi ja:恒星 ko:항성 ms:Bintang simple:Star th:ดาวฤกษ์

Lysår

Lysår er en længdeenhed der anvendes indenfor astronomi. 1 lysår er den afstand, lyset tilbagelægger på et år = cirka 9,46 × 1012 km. Helt præcist er et lysår defineret som lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder). Altså kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter. I stedet for lysår kunne man bruge SI-enheden meter med passende præfiks. Således er ét lysår omtrent 9,46 Pm eller 0,00946 Em. Andre astronomiske længdeenheder er astronomisk enhed og parsec.

Se også


- Lyssekund Kategori:Astronomi Kategori:Længdeenheder ja:光年 ko:광년 ms:Tahun cahaya simple:Light year th:ปีแสง

Lysår

Lysår er en længdeenhed der anvendes indenfor astronomi. 1 lysår er den afstand, lyset tilbagelægger på et år = cirka 9,46 × 1012 km. Helt præcist er et lysår defineret som lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder). Altså kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter. I stedet for lysår kunne man bruge SI-enheden meter med passende præfiks. Således er ét lysår omtrent 9,46 Pm eller 0,00946 Em. Andre astronomiske længdeenheder er astronomisk enhed og parsec.

Se også


- Lyssekund Kategori:Astronomi Kategori:Længdeenheder ja:光年 ko:광년 ms:Tahun cahaya simple:Light year th:ปีแสง

Kategori:Astronomi

Kategori:Akademiske discipliner Kategori:Natur Kategori:Naturvidenskab Kategori:Fysik Kategori:DK5 52 ja:Category:天文学 ko:분류:천문학 ms:Category:Astronomi simple:Category:Astronomy th:Category:ดาราศาสตร์ zh-min-nan:Category:Thian-bûn-ha̍k

Orgaz

Orgaz è un comune spagnolo di 2.669 abitanti situato nella comunità autonoma di Castiglia-La Mancia. Categoria:Comuni della comunità di Castiglia-La Mancia Categoria:Comuni della provincia di Toledo

spielautomaten gambling webmaster pharmacy programy










































:: RELATED NEWS ::
Sacramento, CA
Sacramento is the capital of the U.S. state of California and county seat of Sacramento County, California. It was founded in December 1848 by John Sutter. Sacramento grew from Arabic language spoken in Al-Andalus, the regions of Spain under Muslim rule. It became an extinct language in Spain after the expulsion of the Moriscos following the Christian Reconquest (Reconquista), though it is still used
Apocenter
: This article is about several astronomical terms (apogee & perigee, aphelion & perihelion, generic equivalents based on apsis, and related but rarer terms). In architecture, apsis is a synonym for apse; Apogee is also the name of a video game publisher. video game publisher In astronomy, an apsis (plural apsides "ap-si-dee
Fumoto no iro
Fumoto no iro (麓の色 Sex in the Foothills) is an ancient Japanese text that tells the story of a sixty year old gigolo named Ogiya Yashige. Though fictional, Yashige is notable for flouting contemporary Japanese notions of morality, which dictated that (gay) male prostitutes were already past their prime at Read More...
Andrea Horwath
Andrea Horwath is a politician in Ontario, Canada. She is currently a member of the Legislative Assembly of Ontario, representing the riding of Hamilton East for the Ontario New Democratic Party. Horwath was bor
Egyptian Arabic
Egyptian Arabic is a dialect of Arabic spoken in Egypt - and more specifically, the prestige dialect spoken in the northern Nile Delta region and its urban centers Cairo and Alexandria. (The Egyptian dialects south of the Delta, lumped together as Sa'idi, or Upper Egyptian
Manitoba Telecom Services
right Manitoba Telecom Services , or MTS, (formerly Manitoba Telephone System) is the primary telecommunications carrier in the Canadian province of Manitoba and the third largest telecommunications provider in Canada with 7000 employees. It provides local and long-distance phone services, television service, and wireless services including

All Rights Reserved 2005 wikimiki.org