:: wikimiki.org ::

Gemini-programmet

Gemini-programmet

Gemini-projektet var det andet bemandede rumprojekt der blev sat i gang af USA, efter at Mercury-programmet havde bragt den første amerikaner ud i rummet. I årene fra 1964 til 1966 gennemførtes ti bemandede rumflyvninger samt to ubemandede prøveflyvninger med Gemini-fartøjer, med henblik på at træne de teknikker man nødvendigvis måtte mestre hvis at det efterfølgende Apollo-rumprogram skulle realiseres:
- Udstyr og mandskab der kan "klare sig" i rummet i lægere tid (Gemini 7 opholdt sig i nærved to uger i rummet).
- Indblik i den indflydelse som længere tids vægtløshed har på menneskekroppen.
- Udstyr og metoder til at sammenkoble ("dock'e") to rumfartøjer i kredsløb.
- Teknikker til at lande fartøjet på et på forhånd udpeget sted på Jorden. Navnet "Gemini" er det latinske ord for tvilling, og refererer til fartøjets to-mands besætning. Samme navn bruges om stjernetegnet Tvillingerne.

Gemini-rumfartøjet

Oprindeligt blev Gemini-projektet betragtet som en "naturlig forlængelse" af Mercury-programmet, og blev tidligt omtalt som Mercury Mark II, men det rumfartøj man udviklede til Gemini-projektet havde ikke ret meget til fælles med Mercury-rumfartøjerne. Det senere Apollo-program var allerede i planlægningsfasen da Gemini-projektet blev iværksat, så under konstruktionen af Gemini-rumfartøjet kunne man trække på de erfaringer der allerede var gjort i forbindelse med Apollo. Som det første amerikanske, bemandede rumfartøj medbragte Gemini en computer, som brugtes til at beregne og gennemføre manøvrer med fartøjet.

Servicemodul

En af de primære forskelle mellem Gemini- og Mercury-fartøjerne var, at mens Mercury havde alle fornødenheder inden i selve rumkapslen, så bestod Gemini af en separat kapsel til astronauterne, og et separat, såkaldt servicemodul med måleudstyr, brændstof, strømforsyning, luft til kabineatmosfæren osv. Under de tidlige, korte flyvninger med Gemini-rumfartøjer blev strømforsyningen alene varetaget af batterier om bord, men senere Gemini-flyvninger var de første til at bruge brændselsceller under bemandet rumfart.

Styrbar faldskærm

Mens Mercury-kapslerne hang lodret i en faldskærm på det sidste stykke af deres færd tilbage til Jorden, så var den oprindelige plan at Gemini-fartøjet skulle være ophængt i vandret stilling i en styrbar faldskærm, så fartøjet kunne styres som en "hangglider" på det sidste stykke inden landingen. Af den grund er faldskærmen fastgjort til to punkter på Gemini; ét nær spidsen af den omtrent kegleformede kapsel, og ét nær den flade ende med varmeskjoldet.

Manøvredygtighed

Mens Mercury-rumfartøjerne "kun" kunne ændre deres egen rumlige orientering, havde Gemini sin egen raketmotor som kunne bruges til at ændre omløbsbanen flere gange undervejs i en flyvning. Gemini-fartøjerne var desuden bygget til at kunne kobles sammen med ("dock'e") med enten et andet Gemini-fartøj, eller et af de såkaldte Agena-målfartøjer: Agena-fartøjet havde en kraftig raketmotor, som en Gemini efter sammenkobling kunne bruge som "slæbebåd".

Gemini-flyvninger

Gemini-programmet involverede i alt tolv flyvninger, hvoraf de to første var ubemandede prøveflyvninger.
- Gemini 1: Ubemandet prøveflyvning med det første Gemini-rumfartøj fra 8. til 12. april 1964.
- Gemini 2: Suborbital flyvning den 19. januar 1965 med henblik på at afprøve Gemini-kapslens varmeskjold.
- Gemini 3: Virgil "Gus" Grissom og John W. Young opsendes den 23. marts 1965, og gennemfører tre omløb om Jorden på 4 timer, 52 minutter og 13 sekunder.
- Gemini 4: James A. McDevitt og Edward H. White II opsendes 3. juni 1965, og flyver i 4 dage, 1 time, 56 minutter og 12 sekunder. White bliver den første amerikaner på rumvandring.
- Gemini 5: L. Gordon Cooper, Jr. og Charles Conrad, Jr. opsendes 21. august 1965, og flyver i 7 dage, 22 timer, 55 minutter og 14 sekunder; over en uge.
- Gemini 7: Frank Borman og James A. Lowell, Jr. opsendes 4. december 1965, og flyver i 13 dage, 18 timer, 35 minutter og 1 sekund. Opsendelsen af Gemini 6 var blevet aflyst, da det Agena-målfartøj den skulle være koblet samme med, svigtede, så man brugte Gemini 7 som "målfartøj" for den efterfølgende Gemini 6A.
- Gemini 6A: Walter M. Schirra, Jr. og Thomas P. Stafford opsendes 15. december og flyver i 1 dag, 1 time, 51 minutter og 24 sekunder, hvorunder de mødes med Gemini 7.
- Gemini 8: Neil A. Armstrong og David R. Scott opsendes 16. marts 1966, og flyver i 10 timer, 41 minutter og 26 sekunder. Efter en vellykket sammenkobling med et Agena-målfartøj opstår en fejl i Agenaen, som sætter de sammenkoblede faretøjer i ukontrollabel rotation. Mandskabet frakobler Agena-fartøjet hurtigt derefter, og gennemfører den første nødlanding med et bemandet amerikansk rumfartøj.
- Gemini 9: Thomas P. Stafford og Eugene A. Cernan opsendes 3. juni 1966, og flyver i 3 dage og 21 timer. Forsøg på at sammenkoble med et målfartøj mislykkedes, idét et afkastelift skjold på målfartøjet ikke har løsnet sig helt. Til gengæld gennemføres tre forskellige måder at mødes med målfartøjet, to timers rumvandring og 44 kredsløb om Jorden.
- Gemini 10: John W. Young og Michael Collins opsendes 18. juli 1966, og flyver i 2 dage, 22 timer, 46 minutter og 39 sekunder. På denne tur bruges raketmotoren i Agena-målfartøjet for første gang til at manøvrere Gemini-fartøjet.
- Gemini 11: Charles Conrad, Jr. og Richard F. Gordon, Jr. opsendes 12. september 1966, og flyver 2 dage, 23 timer, 17 minutter og 8 sekunder. Ved hjælp af Agena-målfartøjets raketmotor sætter denne flyvning højderekort for Gemini-programmet med 1189,3 kilometer.
- Gemini 12: James A. Lowell, Jr. og Edwin "Buzz" Aldrin opsendes 11. november 1966, og flyver i 3 dage, 22 timer, 34 minutter og 31 sekunder. Undervejs sætter Aldrin rekord med 5 timer og 30 minutters rumvandring.

Forrige program:
Mercury-programmet

Næste program:
Apollo-programmet

- ja:ジェミニ計画

1964

Begivenheder

- 4. januar - Pave Paul den 6. besøger som den første pave Israel.
- 6. januar - Fra det danske og det græske hof bliver det officielt meddelt, at brylluppet mellem prinsesse Anne-Marie og kronprins Konstantin finder sted til januar næste år.
- 11. januar - Den amerikanske militærkirurg Luther Terry offentliggør en rapport, som dokumenterer, at cigaretrygning er sundhedsskadeligt.
- 16. januar - Københavns Borgerrepræsentation vedtager et forbud mod rygning i hovedstadens sporvogne og busser i de tilfælde, hvor der ikke kan skærmes af for ikke-rygere.
- 16. januar - Sædelighedspolitiet rejser pornografisigtelse mod forlaget Thaning & Appel for at have udgivet den over 200 år gamle bog Fanny Hill.
- 18. september - Den 18-årige prinsesse Anne-Marie vies i Athen til 23-årige kong Konstantin af Grækenland
- 26. september - Eksplosion på Valby Gasværk
- 12. oktober For første gang sendes mere end ét menneske ud i rummet med samme rumfartøj, da Sovjetunionen opsender 3 kosmonauter på een gang med Voskhod 1
- 24. oktober - Zambia bliver selvstændigt.
- 16. oktober - Kina sprænger sin første atombombe.

Fødsler

- 4. januar - Mek Pek, sanger.
- 7. januar - Peter Frödin, dansk skuespiller.
- 7. januar - Nicolas Cage, skuespiller.
- 1. maj - Peter Skaarup, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
- 15. juni - Michael Laudrup, dansk fodboldtræner.
- 26. juli - Sandra Bullock, amerikansk skuespiller.
- 3. november - Paprika Steen, dansk skuespiller og filminstruktør.

Dødsfald

- 15. januar - Jack Teagarden - amerikansk jazzmusiker (58 år).
- 18. januar - Jørn Jeppesen, dansk skuespiller. Født 1917.
- 25. september - Rasmus Christiansen, dansk skuespiller. (Fødes 1885).
- 21. oktober - Per Buckhøj, dansk skuespiller (fødes 1902).
- 21. oktober - Carl Johan Hviid, dansk skuespiller. Født 1899.
- 26. november - Bodil Ipsen, dansk skuespiller. Født 1889.

Nobelprisen

- Fysik - Charles H. Townes, Nikolaj G. Basov & Aleksandr M. Prokorov
- Kemi - Dorothy Crowfoot Hodgkin9
- Medicin - Konrad Bloch, Feodor Lynen
- Litteratur - Jean-Paul Sartre (afviste at modtage prisen)
- Fred - Martin Luther King Jr (USA), borgerrettighedsforkæmper.

Sport

Musik

Film

Bøger

- 64 ja:1964年 ko:1964년 ms:1964 simple:1964 th:พ.ศ. 2507

Apollo-programmet

Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet. Programmet blev indledt i 1961 hvor præsident John F. Kennedy erklærede at USA skulle lande en mand på Månen og få ham sikkert tilbage til Jorden i løbet af 1960'erne. Målet blev indfriet med Apollo 11 i 1969. Programmet fortsatte indtil 1972 med i alt seks succesrige landinger. Apollo-udstyr blev i de følgende år brugt til Skylab-programmet og det første fælles amerikansk-russiske rumprojekt, Apollo-Sojuz-testprogrammet i 1975, Navnet Apollo stammer fra den græske gud.

Bemandede missioner

- Apollo 1 - besætningen omkom ved en brand på affyringsrampen
- Apollo 7 - første bemandede Apollo-flyvning
- Apollo 8 - første bemandede flyvning rundt om Månen
- Apollo 9 - første bemandede flyvning med månelandingsmodulet
- Apollo 10 - første bemandede flyvning med månelandingsmodulet rundt om Månen
- Apollo 11 - første bemandede månelanding
- Apollo 12 - første præcisionslanding på Månen
- Apollo 13 - månelanding aflyst, da ilttank eksploderer på vej til Månen
- Apollo 14 - Alan Shepard bliver den eneste Mercury-astronaut, der lander på Månen
- Apollo 15 - første mission, der medbringer en månebil
- Apollo 16 - første månelanding i Månens bjergområder
- Apollo 17 - sidste bemandede månelanding i Apollo-programmet

Forrige program:
Gemini-programmet

Næste program:
Rumfærgeprogrammet

Eksterne henvisninger

- [http://spaceflight.nasa.gov/history/apollo/index.html Officielt netsted for Apollo-programmet] (på engelsk)
- [http://www.hq.nasa.gov/alsj/frame.html The Apollo Lunar Surface Journal] (på engelsk)
- [http://www.apolloarchive.com/ Apollo Arkivet] (på engelsk)
- ja:アポロ計画 ko:아폴로 계획

Latin

Latin er et sprog, der blev talt i oldtidens Rom, og som har været brugt som internationalt sprog indtil nutiden. Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog sammen med de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er egentlig betegnelsen på den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. landskabet syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og siden landene omkring Middlehavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere alligevel talte. Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog, en stilling, som sproget fastholdt gennem hele middelalderen. Latin blev dermed det internationale sprog, hvorpå lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa udvekslede tanker og opdagelser. Det var almindeligt at skrive videnskabelige værker på latin indtil midten af 1800-tallet. Da Romerriget brød sammen og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog også at blive splittet op i en række dialekter, der til sidst var så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog. I lang tid blev man ved med at skrive, som man altid har gjort, og det er først i det 9. årh., vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå ret meget af de lærdes latin.

Udtale

Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: 1) De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. 2) Stavefejl i indskrifterne. 3) Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. 4) Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). 5) Fremmede låneord i latin (især fra græsk). Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [k] og [ai]. Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokallængde og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'røvhul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i det europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser. Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amátur, amóenus, perféctus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: ínsula, Július. (Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad.) Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykkket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød (et strubelukke) på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. úl’timus, Tá’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der.

Se også

- Lægelatin og Gartnerlatin

Eksterne henvisninger

Denne side kan analysere latinske ord [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/morphindex?lang=la perseus] for køn og kasus

Generelle

- [http://www.perseus.tufts.edu/ The Perseus Project]; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/resolveform?lang=Latin en interaktiv latinordbog].
- [http://www.ethnologue.com/show_language.asp?code=LTN Etnologisk rapport af latin]
- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/resources.html Andre latinske ressourcer]

Udtale, betydning og stavning

- [http://roundrobin2001.0catch.com/audio.html Botanisk udtale]. Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi.
- [http://members.aol.com/stlmetros/latin.html Amerikansk Organistsammenslutning, udtale af kirkelatin]
- [http://home.tiscali.be/mauk.haemers/collegium_latinum/pronounce.htm Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus]
- [http://www.malmoea.com/junebug/latin/writing&pronunciation.html Latinsk stavning og udtale]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/scientific_names.html Videnskabelige betegnelser: Hvordan fungerer de?, af Francesco Zezza]
- [http://courses.washington.edu/insects/445Students/Methods/Pronounciation.htm Stavning, udtale og betydning af videnskabelige betegnelser]
- [http://www.malawicichlidhomepage.com/aquainfo/greek_pronounce.html Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos]

Kurser

- [http://www.sprachprofi.de.vu/latin Gratis online kursus i latin]
- [http://ccwf.cc.utexas.edu/%7Edcramer/506dec.htm David Cramer: Latin 506], [http://www.utexas.edu/courses/cc303/sounds/ Udtale]

Ordbøger

- [http://humanum.arts.cuhk.edu.hk/Lexis/Latin/ Latin - Engelsk ordbog]
- [http://www.atlenes.com/privat/latin.html Latinske ord og vendinger] ---- Bemærk at der findes en [http://la.wikipedia.org/ latinsk Wikipedia] Kategori:Antikken Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Latein ja:ラテン語 ko:라틴어 simple:Latin language th:ภาษาละติน zh-min-nan:Latin-gí

Tvilling

Tvillinger (biologisk) kan være enæggede eller tveæggede. Enæggede (monozygote) tvillinger opstår ved at en enkelt befrugtet ægcelle deler sig og bliver to selvstændige fostre inden for de første 14 dage efter befrugtningen. Enæggede tvillinger har derfor identisk arvemateriale. Alle egenskaber som er arveligt bestemt, som f.eks. blodtype og øjenfarve, er derfor helt ens hos enæggede tvillinger. De vil altid være af samme køn. Man kan ikke være "arveligt disponeret" til at føde enæggede tvillinger. Tveæggede (dizygote) tvillinger opstår ved at to forskellige ægceller bliver befrugtet med hver sin sædcelle. De to resulterende fostre vil arvemæssigt ikke ligne hinanden mere end andre søskende, og kan derfor være af samme eller hvert sit køn. (Der kendes enkelte eksempler på at tveæggede tvillinger har forskellige fædre og således kun er halvsøskende.) I nogle familier er der en arvelig tendens til at føde tveæggede tvillinger. Kvinder som selv er tveæggede tvillinger, og deres søstre, har en større chance for selv at få tveæggede tvillinger. Der er større sandsynlighed for at få tvillinger ved kunstig befrugtning, da man som regel vil sætte mere end et befrugtet æg op i kvindens livmor.

Eksterne henvisninger

- [http://www.tvillinglista.net/Tvillinger/illustrasjon%20av%20en-%20og%20toeggede%20varianter.htm Illustration af enæggede og tveæggede tvillinger]
- [http://www.world-science.net/othernews/050617_jumpgenefrm.htm June 17, 2005, World Science: Random “jumping genes” give our brains uniqueness, researchers find] Citat: "...this may explain the longstanding puzzle of why no two brains look the same, not even those of otherwise identical twins..." ja:双生児

Tvillingerne (stjernetegn)

Tvillingerne (Gemini) er det tredje stjernetegn i dyrekredsen.Tegnet ligger mellem Tyren og Krebsen. Solen bevæger sig siderisk igennem Tvillingerne fra midten af juni til midten af juli.

Astronomisk

Tegnet er fuldt synligt fra 90°N til 55°S. Castor, en bemærkelsesværdig flerdobbelt stjerne, og Pollux er de to klareste stjerner i dette stjernetegn. Derudover findes her stjernehoben M35 og Klovneansigtet, den planetariske stjernetåge NGC 2392.

Mytologisk

- Græsk: Tvillingerne Castor og Pollux, tvillinge helte som bl.a. sejlede med Argonauterne ud efter det gyldne skind.
- Bibelsk: Jakin og Boaz, de to søjler i Salomons tempel.

Astrologisk

- Periode: 21. maj til 21. juni (datoerne varierer alt efter hvornår solen tropisk går ind i tegnet)
- Planethersker: Merkur
- Element: Luft
- Type: Bevægelig
- Legemsdel: lunger og arme Astrologien tillægger solens placering i fødselshoroskopet en række betydninger. Men da solen kun er en ud af mange faktorer i et horoskop er følgende beskrivelse ikke dækkende for alle mennesker med solen i dette tegn: Mennesker født med solen i tvillingernes tegn siges at være meget socialt orienterede. De er oftest de fødte entertainere og er alle tiders festaber. De er dygtige til kommunikation og har ofte et stort netværk. De føler sig ofte splittede, da tvillingernes dualistiske natur slår igennem i deres personlighed. Har tendens til overfladiskhed. Kendte danskere født i tvillingernes tegn: Eddie Skoller, Peter Belli, Lise Nørgaard, Carl Nielsen, Mogens Glistrup, Lone Dybkjær, Prins Henrik, Kronprins Frederik, Prins Joachim, Michael Laudrup, Bo Hamburger, Frank Jensen, Lars Hjortshøj, Lotte Heise, Poul Nyrup Rasmussen.

Eksterne henvisninger

[http://www.coldwater.k12.mi.us/lms/planetarium/myth/gemini.html Castor og Pollux] Kategori:Stjernetegn ja:ふたご座 th:กลุ่มดาวคนคู่

Astronaut

En astronaut er en person der tager på rumfart, eller i hvert fald har gjort en karriere ud af at gøre sig klar til at tage på rumfart. Det er i princippet mulig at blive astronaut, hvis man er statsborger i et land, der er tilknyttet en rumfartsorganisation, f.eks. det europæiske ESA, USA's NASA eller de russiske, kinesiske, indiske eller japanske rumfartsorganisationer. Derudover kan man, hvis man har penge nok, købe en billet til rummet, som rumturist, hos den russiske rumfartsorganisation, eller én af de mange private rumfirmaer: Det er dog foreløbigt kun det amerikanske firma Scaled Composites der kan tilbyde en tur til rummets grænse (til 100 kilometers højde med rumskibet SpaceShipOne) inden for en overskuelig fremtid: Mindst én dansker har allerede købt en billet (forretningsmanden Per Wimmer, bosiddende i London). I Sovjetunionens rumprogram brugte man benævnelsen kosmonaut og det tilsvarende kinesiske navn er taikonaut. Kategori:Rumfart ja:宇宙飛行士 simple:Astronaut th:นักบินอวกาศ

Batteri (elektricitet)

I videnskab og teknologi, er et batteri er en transducer, som kan gemme energi på en sådan måde, at den kan tappes elektrisk. I teknisk forstand kan der laves følgende distinktion:
- Et elektrisk batteri er et et elektrisk energilager, som består flere ensartede elementer eller celler, der er blevet elektrisk forbundne.
- Et enkelt elektrisk element eller celle. Denne distinktion er pedantisk i de fleste sammenhænge (andre end udtrykket "tørelement") og det er mere almindeligt at kalde et enkelt element "et batteri" end "en celle eller et element".

Se også

- Batteri - for andre betydninger.
- Akkumulator (elektrisk)

Eksterne henvisninger

- http://en.wikipedia.org/wiki/Baghdad_Battery
- [http://www.smith.edu/hsc/museum/ancient_inventions/battery2.html Battery, Baghdad, 250 BCE]
- [http://www.world-mysteries.com/sar_11.htm World Mysteries - Strange Artifacts, Baghdad Battery] Citat: "...The rod showed evidence of having been corroded with an acidic agent...German archaeologist , Wilhelm Konig, examined the object and came to a surprising conclusion that the clay pot was nothing less than an ancient electric battery......" Kategori:Transducer ja:電池 ko:전지

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)

Min.	147 098 073 km
Max.	152 097 701 km
Halve storakse	149 597 887 km
Halve lilleakse	149 576 999 km
Excentricitet	0,01671022
Siderisk omløbstid	1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode	—
Omløbshastighed Gnsn.	107.219 km/t
Omløbshastighed Min.	105.448 km/t
Omløbshastighed Max.	109.033 km/t
Banehældning	0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning	7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω	114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω	348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius	6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter	12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a	0,996647139
Fladtrykthed	0,003352861
Overfladeareal	5,1×10⁸ km²
Rumfang	1,08×10¹² km³
Masse	(5,972.23 ± 0,00008)×10²⁴ kg
Massefylde	5,515×10³ kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen	9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator	40 270 km/t
Rotationstid	23t 56m 3,091s
Aksehældning	23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension	-mangler-
Nordpolens deklination	90,000 °
Magnetfelt	30-60 μT
Albedo	36,7 %
Temperatur ved overfladen	Gnsn. 14 °C
Min. temperatur	-88 °C
Max. temperatur	+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa

Kvælstof:	77%
Ilt:	21%
Argon:	1%
Carbondioxid:	0,038%
Vand:	variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×10⁸) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×10⁹) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
- 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
- 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
- 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også

- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer

- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger

- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

8. april

8. april er dag 98 i året i den gregorianske kalender (dag 99 i skudår). Der er 267 dage tilbage af året. Janus dag. Der er måske tale om martyren Januaris fra Syditalien, der blev kastet for løverne under kejser Diocletians kristenforfølgelser. Løverne nægtede at røre ham, så han blev i stedet halshugget. 08 ja:4月8日 ko:4월 8일 simple:April 8 th:8 เมษายน

12. april

12. april er dag 102 i året i den gregorianske kalender (dag 103 i skudår). Der er 263 dage tilbage af året. Julius dag. Julius den 1. var pave fra 336 til 352. Han fastslog, at "Sønnen var af samme væsen som Faderen", og altså var født, ikke skabt. Kategori:Dage i april ja:4月12日 ko:4월 12일 simple:April 12 th:12 เมษายน

1965

Begivenheder

- 1. januar - Den palæstinensiske al-Fatah organisation dannes.
- 1. januar - Som den første fodboldspiller nogensinde bliver engelske Stanley Matthews adlet.
- 2. januar - Fællesmarkedet nedsatte sine toldgrænser for indbyrdes samhandel med 10%. Tilsvarende sænkning blev foretaget for industrivarer i EFTA.
- 3. januar - Den danske opfinder Karl Krøyer hæver et sunket fragtskib i Kuwait ved at fylde det med polyesterkugler. Muligvis har han fået ideen fra et Anders And-blad.
- 18. marts - Den sovjetiske kosmonaut Aleksej Leonov blev det første menneske, som "tog en spadseretur" i rummet.
- 1. juli - Danmark og Island indgår traktat om udlevering af islandske håndskrifter
- 14. juli- Den amerikanske rumsonde Mariner 4 flyver forbi Mars og tager de første nærbilleder af en anden planet.
- 18. september - 4 politibetjente nedskydes på Amager af en flygtende biltyv, Palle Sørensen, der kort efter anholdes. Han idømmes livsvarig fængsel, hvoraf han afsoner godt 33 år, inden han benådes.

Fødsler

- 3. januar - Jens Albinus - skuespiller
- 4. januar - Julia Ormond - engelsk skuespillerinde
- 6. januar - Bjørn Lomborg
- 9. januar - Nina Forsberg, sangerinde.
- 20. april - Rolf Sørensen – Danmarks mest vindende cykelrytter.
- 23. juli - Saul "Slash" Hudson - guitarist

Dødsfald

- 24. januar - Winston Churchill
- 21. februar - Malcolm X
- 12. juni - A. P. Møller.
- 23. juni - Peter Malberg, dansk skuespiller. Født 1887.
- 4. juli - Adlai Stevenson
- 4. juli - Albert Schweitzer

Nobelprisen

- Fysik - Sin-Itiro Tomonaga, Julian Schwinger, Richard P. Feynman
- Kemi - Robert Burns Woodward
- Medicin - François Jacob, André Lwoff, Jacques Monod
- Litteratur - Michail Aleksandrovich Sholokhov
- Fred - United Nation's Children's Fund (UNICEF)

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 19½-Storbritannien 12½
- Esbjerg FB bliver danske mestre i fodbold

Musik

Film

Bøger

- 65 ja:1965年 ko:1965년 ms:1965 simple:1965 th:พ.ศ. 2508

Time

Time har flere betydninger:
- Time er en tidsenhed på 60 minutter. Se Time (enhed).
- Time bruges også om undervisningslektion i skolen på 45 min.
- Time er at udføre noget på et bestemt tidspunkt. Se Time (udføre).
- Time er en kort udgave for tidsskriftet Time Magazine. Se Time Magazine.

Minut

Minut er en tidsenhed på 60 sekunder. En time består af 60 minutter og et kvarter af 15 minutter. Et klokkeslæt angives ofte enten som antal timer og minutter (14:35) eller timer, minutter og sekunder (14:35:20).

Frekvensenheder

Frekvenser angives ofte som reciprokke minutter, det vil sige som antal pr. minut. Eksempler på dette er omdrejningstallet for en motor, hjertepulsen i sundhedsvidenskab eller metronomtallet inden for musik. SI-enheden for frekvens er dog hertz (Hz) eller (med præfiks) millihertz (mHz) idet 1 hertz betyder én gang pr. sekund mens 1 millihertz svarer til én gang pr. kilosekund. Der gælder 1 minut^-1 = 0,01667 Hz = 16,67 mHz. Kategori:Tidsenheder ja:分 ko:분 (시간) simple:Minute

Sekund

Sekundet er en grundlæggende måleenhed for tid. Ét sekund er 1/60 minut eller 1/3600 time. Sekundet er defineret som tiden for 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur-niveauer af grundtilstanden af et cæsium-133-atom. Sekundet er en af de syv internationalt anerkendte grundlæggende SI-enheder.

Se også

- skudsekund
- tid
- radionavigation

Eksterne henvisninger

- [http://tycho.usno.navy.mil/leapsec.html Public domain article about definition of seconds and leap seconds] Kategori:Grundlæggende SI-enheder Kategori:Tidsenheder Kategori:CGS-enheder ja:秒

3. juni

3. juni er dag 154 i året i den gregorianske kalender (dag 155 i skudår). Der er 211 dage tilbage af året. 03 ja:6月3日 ko:6월 3일 simple:June 3 th:3 มิถุนายน

Toms River, NJ

Toms River, New Jersey

narty austria free poker pozycjonowanie stron milan italy hotels sylwester w g�rach

:: RELATED NEWS ::

Josef Rösing
Josef Rösing (
- 31. Januar 1911; † 7. Juni 1983) war ein deutscher Politiker (Zentrum, später CDU).

Leben und Beruf

Rösing war von Beruf Diplomvolkswirt. Von 1949 bis 1953 arbeitete er als Geschäftsführer der Zen

Profil

Die Wiener Städtische Allgemeine Versicherung AG (kurz: Wiener Städtische) ist der größte österreichische Versicherungskonzern und die Nummer 2 in Zentral- und Osteuropa. Als Kompositversicherer ist sie im Sach-, Lebens- und Krankenversicherungsgeschäft aktiv. Zudem bietet der Konzern ausgewählte Finanzdienstleistungen, vor allem Vorsorgeprodukte an. In Österreich gehören auch die Donau Versicherung, die