Glasgow

Glasgow er Skotlands største by, beliggende ved Clyde-floden i den vestlige Skotland. Clyde ja:グラスゴー ms:Glasgow simple:Glasgow

Skotland

Skotland er geografisk set den nordlige del af den britiske hovedø Storbritannien og dækker et areal på 78.782 km². Befolkningstallet er 5.062.011 (2001). Der er seks store byer: Glasgow, hovedstaden Edinburgh, Aberdeen, Dundee, Inverness og Stirling; andre byer er Perth og St. Andrews. Nationalblomsten er en tidsel. tidsel Politisk er landet den del af Storbritannien, som opstod ved personalunionen mellem det engelske og det skotske kongehus (den skotske konge, Jakob den VI, blev engelsk konge under navnet Jakob 1. af England i 1603). Storbritannien og Irland blev forenet den 1. januar 1801 under navnet Det Forenede Kongerige. Skotland har - siden Act of Union i 1707 - haft et indre selvstyre, som er udbygget meget i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Hovedstaden er Edinburgh. Landet har eget retsvæsen og kirkeret. Landets befolkning har kæmpet mod Englands dominans i mange århundreder. Den oprindelige befolkning i Skotland var piktere (caledoniere), som man kun kender lidt til idag. Skotlands nedskrevne historie begynder ca. år 80 e.Kr. - da romerne trænger ind i landet sydfra. I året 407 trak romerne sig ud af landet, og skotterne, et folkeslag fra Irland indvandrede i det, vi i dag kalder Skotland.

Geografi

- Der er 787 øer i Skotland. indvandre

Højeste bjerge

- Ben Nevis, 1343 meter
- Ben Macdhui, 1309 meter
- Braeriach, 1296 meter
- Cairntoul, 1293 meter
- Cairngorm, 1245 meter
- Ben Lawers, 1214 meter

Længste floder

- Tay, 188 km
- Spey, 177 km
- Clyde, 170 km
- Tweed, 154 km
- Dee, 154 km
- Don, 132 km

Største søer

- Loch Lomond, 43 km², bunddybde 37 meter og maksimumdybde 190 meter
- Loch Ness, 34 km², bunddybde 132 meter og maksimumdybde 230 meter
- Loch Awe, 23 km², bunddybde 32 meter og maksimumdybde 94 meter

Se også

- Skotske regenter
- Skotske regioner
- Hebriderne Kategori:Skotland als:Schottland ja:スコットランド ko:스코틀랜드 ms:Scotland simple:Scotland

Lijst van burgemeesters van Wageningen

Burgemeesters van Wageningen van 1476 - heden Bronnen: - Burgerboeck der Stad Wageningen, 1500-1795 - H.L. Driessen - Geschiedenis van Wageningen, 1960 manuscript
- 1476 Willem van der Horst

- 1524, 1532-1533, 1534-1535, 1537, 1539, 1545, 1549 Gillis van Riemsdijck

- 1524 Wolter van Eck

- 1525 Roloff die Ruther

- 1525 Gervaes van Wees

- 1526 Ernst van der Lauwyck

- 1526 Evert van Stralen

- 1529 Henrick van der Brugh

- 1529 Frederick ther Moelen

- 1531-1532, 1536 Antonis van der Horst

- 1531, 1536, 1538, 1540 Sweer van Brakell

- 1533, 1537, 1539, 1541, 1546, 1550, 1552-1553, 1568 Johan van Renes

- 1534 Kerst van Heeckeren

- 1538 Wilhelm van Tuyl

- 1540, 1546, 1560, 1563 Derck van Ermell(en)

- 1541-1542 Jan van Hoecklum

- 1542, 1544 Udo van der Lauwyck

- 1544, 1547, 1550-1551, 1553-1554, 1558, 1560, 1562 Gerrit die Ruther

- 1545 Carll van Steenbergen

- 1547, 1549, 1557, 1559 Johan die Ruther

- 1551-1552, 1554, 1563-1564, 1567 Cornelis van Ommeren

- 1556, 1561 [vergelijk Gerrit d.R. bij 1544] Gerardt die Ruther

- 1556, 1559, 1562, 1569-1570, 1584 Hessel van der Lauwyck

- 1557-1558, 1561, 1564-1565 Philips van Varick

- 1565-1566 Frederick die Ruther

- 1566-1567, 1568 Cornelis van Riemsdyck

- 1569 Gerrit/Gerard Inge Nulandt

- 1570-1571 Mattheus Harmens

- 1571 Derck van Brienen

- 1572, 1576 Johan Thrant

- 1572-1573, 1577, 1583 Gerrit van Wyck

- 1573-1574, 1581-1582 Johan van der Moelen

- 1574-1575 Arndt. van der Brugh

- 1575-1576, 1577, 1579-1580 Thomas van Estvelt

- 1579, 1588-1589 Gisbert Stephenss

- 1584-1585 Sander uth den Bongart

- 1595 Michiel Haverman

- 1580-1581, 1589-1590, 1596-1597, 1603-1604, 1609-1610 Jordan van der Lauwyck

- 1582-1583 Jacob van Estvelt

- 1587-1588, 1594-1595, 1599-1600, 1604-1605, 1610-1611, 1616-1617 Wilhelm van Estvelt

- 1585-1586 Frederick van Stralen

- 1586-1587, 1591-1592 Gerrit/Gerard van Cranenburgh

- 1590-1591 Arndt van Doirnick

- 1592-1593 Stephen van Ommeren

- 1593-1594 Arndt van Loenresloet

- 1596, 1602-1603 Adriaen van Daetzeler

- 1597-1598 Albert van Ermelen

- 1598-1599, 1606-1607 Anthonis van Kreefft

- 1600-1601 Christoper van Balveren

- 1601-1602, 1607-1608, 1615-1616, 1623-1624, 1630-1631 Henrick van Brienen

- 1605-1606, 1613-1614, 1620-1621, 1625-1626 Gisbert van Brienen

- 1611-1612, 1621-1622, 1632-1633 Johan Mattheuss.

- 1612-1613, 1619-1620, 1627-1628, 1638-1639 Jacob Gerritss. (Gerardss.)

- 1608-1609, 1614-1615, 1622-1623, 1628-1629, 1632 Gerard/Gerrit die Haes

- 1617-1618, 1624-1625 Johan die Ruter

- 1618-1619, 1629-1630, 1633-1634 Antonis van der Horst (Verhorst)

- 1627 Willem van Ermell

- 1634-1635 Johan van der Lauwyck

- 1635-1636 Harman de Vrede

- 1636-1637 Johan van Stralen

- 1637-1638 Renier van Estvelt

- 1639-1640, 1644-1645, 1649-1650, 1657 Frederick van Stralen

- 1640-1641, 1645-1646, 1650-1651 Rodolph/Roeloff de Ruiter

- 1641-1642, 1646-1647, 1652-1653, 1654-1655 Johan Junius

- 1642-1643, 1647-1648 Henrick de Haes

- 1643-1644, 1648-1649, 1653, 1663-1664 Derick van Daetzeler

- 1651-1652 Bernard Beerinck

- 1654-1655, 1666-1667 Joost Noorman

- 1657-1658, 1664-1665, 1670-1671 Rodolph/Roeloff van Ommeren

- 1658-1659 Jr. Henrick van Essen

- 1659-1660, 1662-1663 Jr. Rudolf de Ruiter

- 1660-1661, 1667-1668 Peter Suirmont

- 1661-1662, 1668-1669, 1671 Jr. Zeger van der Lauwyck

- 1665-1666, 1669-1670 Antony van der Horst (Verhorst)

- 1671 Gisbert van Brienen

- 1675 Johan Noorman

- 1675, 1678, 1681, 1684, 1687, 1690, 1693, 1702 Jr. Hessel van der Lauwyck

- 1681 Peter van Amerongen

- 1685, 1687, 1690, 1693, 1696 Jr. Assueer Torck

- 1702 Henrick van Haestenburgh

- 1703 Gijsbert van Issum

- 1703 Dr. Johan van der Horst

- 1707 Med.Dr. Cornelis van Amerongen

- 1707-1708, 1714-1715 Bartholt Schaats

- 1708-1709, 1715-1716 Reynier van Schuylenborch

- 1709-1710, 1716-1717 Gerritse van Eede

- 1710 Antony van der Horst

- 1711-1712, 1717-1718, 1726-1727, 1733-1734, 1741-1742 Jr. Lubbert Adolf Torck

- 1712-1713, 1718-1719 Pieter Suermont

- 1713-1714 Dr. Johan van der Horst

- 1719-1720 Paulus Jacob Deys van Voorn

- 1720-1721 Hessel van Lauwick t.Heuckelom

- 1721-1722, 1727-1728 Bartholt Suermondt

- 1722-1723, 1728-1729, 1734-1735, 1742-1743, 1748 Bartholt Lutteken

- 1723, 1725-1726, 1731-1732, 1737-1738, 1745-1746 Jacobus van Schuylenborgh

- 1723-1724, 1729-1730, 1735-1736, 1743-1744 Dr. Derck van Ruyven

- 1724-1725, 1730-1731, 1736-1737, 1744-1745 Jan Carel baron van Eck t.Nergena

- 1732-1733, 1738-1739 Mr. Willem Klerck

- 1739 Mr. Wighbolt Slichgers A.S.

- 1740-1741 Mr. Willem Wicherts

- 1740-1741, 1747-1748, 1751-1752, 1761, 1766, 1778 Rudolph Willem van Pabst

- 1746-1747, 1749 Willem Suermondt, D.S.]]

- 1751, [[1769]] [[Gijsbert Carel van Hogendorp

- 1755 Frederik Nuyen

- 1761-1762, 1769, 1781 Mr. Johan van den Horst

- 1763-1764, 1772 Anthony van der Hart

- 1763, 1772, 1784, 1790 Daniel Bernard Mosburger

- 1764-1765 Anthony George baron van Eck

- 1765, 1775 Assueer Jan Torck

- 1766 Philip Hendrick baron v.Goltstein

- 1775, 1784 Anthony Nuyen

- 1778, 1787 Evert Jan Benjamin van Golstein

- 1781, 1787]] Willem van der Hart

- 1790 Mr. Albert George Elsnerus

- 1809-1816 G. Wessels

- 1816-1817 Mr. M.A. van Ommeren

- 1817-1819 C.A. Marchant

- 1819-1821 Mr. M.A. van Ommeren

- 1821-1823 overleden C.A. Marchant

- 1823-1831 Mr. M.A. van Ommeren

- 1831-1851 S.W. de Graaff

- 1852-1857 C.J.P. van Zadelhoff

- 1857-1877 J. Knel

- 1878-1893 Mr. H.J. Wunder

- 1893-1923 Mr. H.F. Hesselink v.Suchtelen

- 1923-1938 J.M.A. Wijnaendts v.Resandt

- 1938-1943 Ir. J.M. IJzerman

- 1944 W.H. van den Brink

- 1945-1946 waarnemend W. van der Weide

- 1946-1947 Ir. J.M. IJzerman

- 1947-1949 Mr. J.J. Klaassesz

- 1950-1969 Mr. M. de Niet

- 1969-1972 Drs. T.J. Westerhout

- 1973-1978 Mr. J. van Huis

- 1978-1979 waarnemend Mr. A.W.W. baron v.Verschuer

- 1979-1988 overleden Mr. J.D. van Ketwich Verschuur

- 1989-1997 Mr. Michiel J.E.M. Jager

- 1997-2002 Jaap Sala

- 2002-2003 waarnemend Geke Faber

- 2003-2005 Alexander Pechtold
- 2005 waarnemend Chris Rutten Wageningen

Venezia alberghi Odszkodowanie sylwester na s�owacji mia�d�yca mp3 download

:: RELATED NEWS ::

New York, New York
New York City (forkortet NYC) er den største by i delstaten New York og i hele USA. Byen hedder egentlig bare New York ligesom delstaten, så for at skelne mellem disse to kaldes byen ofte for New York City. Dens oprindelige navn var New Amsterdam (Nieuw Amsterdam), hvilket hentyder til hollandske indvandrere, der grundlagde byen så tidligt som 1626. New York bærer også

Pastinaca sativa

Pastinak (Pastinaca sativa) stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den stadig vokser vildt i sin oprindelige form. Den har været dyrket i flere tusind år, og har været en væsentlig del af hverdagskosten i dette område. I Danmark har vi kendt pastinak siden middelalderen, hvor den blev benyttet som lægeurt. Pastinakken har en vis lighed med persillerod, men den er både større og grovere. Smagen er kraftig svingende fra sød til skarp. Pastinak indeholder en

Aegopodium podagraria

Planten Skvalderkål (Aegopodium podagraria) har en svagt krydret duft, og en frisk smag. Planten har lange jordstængler og opfattes derfor ofte som en besværlig ukrudtsplante. På gamle planter er roden forveddet. Mindre kendt er, at planten er spiselig og ganske velsmagende i f.eks. salater. Aegopodium podagraria Kategori:Nytteplanter Aegopodium

Saccharum officinarum

Sukkerrør (Saccharum officinarum) er staude med en løs, tuedannende vækstform. Stråene er leddelte med tydelige "knæ", cirkelrunde i tværsnit og grågrønne til rødviolette, men dækket af blålig dug. Bladene er meget linjeformede, lange og overhængende med hel rand. Blosmterstandene er oprette og danner en tæt, gråhvid dusk. ;Ikke-synlige træk Planten danner et kraftigt rodnet ud fra de tykke jordstængler. Alle dele af planten har et højt indh

Cakile maritima

Almindelig Strandsennep (Cakile maritima) er 15-50 cm. Den har lyst violette 5-8 mm, korsblomster i en lille klase. Frugten er grøn, 1-2 cm lang. Det er en almindelig strandplante. Hare og rådyr æder planten. Kålsommerfuglens larve l

Halvgræs-familien
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter. Det er fælles for familien, at arterne indeholder auroner, favonsulfater, flavon C-glykosider, kestose og isokestose samt oligosakkarider (som oplagsnæring). Planterne har toradede blade med hel rand, massive stængler med blomster i endestillede stande.

Starr-familien
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter. Det er fælles for familien, at arterne indeholder auroner, favonsulfater, flavon C-glykosider, kestose og isokestose samt oligosakkarider (som oplagsnæring). Planterne har toradede blade med hel rand, massive stængler med blomster i endestillede stande.

Cyperaceae
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter. Det er fælles for familien, at arterne indeholder auroner, favonsulfater, flavon C-glykosider, kestose og isokestose samt oligosakkarider (som oplagsnæring). Planterne har toradede blade med hel rand, massive stængler med blomster i endestillede stande.

Read More...
Strandsennep Strandsennep (Cakile) er en lille slægt med ganske få arter i Nordeuropa, Nordasien og Nordamerika. Det er énårige urter med let sukkulente, blågrønne blade og lysviolette blomster. Frugterne er toleddede skulper. Her omtales kun den ene art, som er vildtvoksende i Danmark. - Almindelig Strandsennep (Cakile maritima) Kategori:Pl Read More...
Euphrasia Øjentrøst (Euphrasia) er en slægt af Maskeblomst-familien. Den er udbredt i det tempererede område af Europa og Asien. Arterne er halvsnyltere med tolæbede, blå eller violette blomsterkroner. Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende i Danmark. - Kalk-Øjentrøst (Euphrasia rostkoviana) - Klit-Øjentrøst (Euphra Read More...