GrækenlandRepublikken Grækenland (officielt navn: Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på den sydlige spids af Balkan-halvøen. Mod nord er der grænser til Bulgarien, Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien, mod øst til Tyrkiet. Mod øst ligger det Ægæiske Hav, mod vest det Ioniske Hav og mod syd det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet. Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge og har en lang og omfattende historie, hvorunder dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter. Grækenlands militærdiktatur ophævede på ulovlig vis monarkiet i 1973, men ved en lovlig folkeafstemning og forfatningsændring blev det officielt afskaffet i 1974.
Landskabet er bjergrigt. Klimaet er præget af Middelhavet med tørre og varme somre og lune vintre. Produktionen er overvejende landbrugsmæssig (vin og oliven). På de dårligere jorder i bjergene opdrættes får og geder.
Vigtige byer: Athen (Athínai), 772.000 indb. (Stor-Athen har ca. 3,7 mio indb.) (1991); Patras (Pátrai), 153.000 indb.; Piræus (Piraiéus), 183.000 indb; Thessaloniki, 384.000 indb. (1991).
Grækenland vandt Europamesterskabet i fodbold for herrer i 2004. Inden EM 2004 havde Grækenland deltaget to gange før, men aldrig vundet en eneste kamp.
Grækenland var i 2004 vært for de olympiske sommerlege, som blev afholdt i Athen. De olympiske lege stammer oprindeligt fra Grækenland.
olympiske lege
Se også
- Kreta
Ekstern henvisning
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Greece.html A Birds Eye View Of Greece Webcams]
- [http://www.olympion.de/greek-embassies-worldwide.html A list of Greek Embassies Worldwide]
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Grækenland
Kategori:Europarådet
fiu-vro:Kriika
ja:ギリシャ
ko:그리스
ms:Yunani
roa-rup:Gârţii
simple:Greece
th:ประเทศกรีซ
zh-min-nan:Hi-lia̍p
Europa
Europa, der er navngivet efter en græsk sagnprinsesse, er en verdensdel som er afgrænset af Atlanterhavet mod vest, det Arktiske Hav mod nord, Middelhavet mod syd, og Asien mod øst.
Sammen med Asien udgør Europa superkontinentet Eurasien. Europa er den vestlige femtedel af den eurasiske landmasse.
Grænsedragningen mellem Europa og Asien er historisk og kulturelt betinget, og der findes flere forskellige udlægninger af hvor grænsen mellem de to verdensdele går. Set fra nord mod syd begynder den i Uralbjergene. Fra sydenden af Ural følger den enten Uralfloden eller floden Emba til det Kaspiske Hav, og herfra videre gennem enten Kaukasus eller Manytsch-lavningen til Sortehavet og videre gennem Bosporusstrædet, Marmarahavet og Dardanellerne til Middelhavet, hvor alle større øer traditionelt regnes for europæiske (Cypern og nogle gange også øerne tæt på Lilleasiens vestkyst (Rhodos, Samos, Mytilene m.fl.) regnes dog i visse sammenhænge for asaitiske).
Oftest bruges definitionen med Uralfloden og Kaukasus som grænsen. I alle tilfælde går grænsen gennem Rusland, Kasakhstan og Tyrkiet således at disse lande har områder i begge verdensdele.
Befolkningsmæssigt er Europa den næststørste verdensdel efter Asien.
Europas historie
Lande i Europa
Dertil kommer Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, der alle er medlemmer af Europarådet, men som ligger syd for Kaukasus-bjergene, der af mange anses for at være grænsen mellem Europa og Asien (sammen med Ural-bjergene).
Satellitbillede
Ural
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.rejseklar.dk/verdenskort/europa.htm Europa - Direkte adgang til de europæiske lande i tal - ved rejseklar.dk]
- [http://www.meteoschweiz.ch/data/radsat/meteosat_anim.gif Europas vejr de sidste 24 timer] (kræver billed-looping)
Kategori:Verdensdele
Kategori:Europa
als:Europa
ja:ヨーロッパ
ko:유럽
ms:Eropah
roa-rup:Evropa
simple:Europe
th:ทวีปยุโรป
zh-min-nan:Europa
BulgarienBulgarien er et land i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen. Mod nord grænser Bulgarien op til Rumænien, mod syd til Grækenland og Tyrkiet, mod vest til Makedonien og Serbien og Montenegro, og mod øst til Sortehavet.
Se også
- Verdens lande
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Links
- [http://www.kirildouhalov.net History, art and music in Bulgaria]
- [http://bulgaria.europe-countries.com Bulgaria Pictures]
- [http://www.europe-atlas.com/bulgaria-map.htm Bulgaria Map]
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Bulgarien
fiu-vro:Bulgaaria
ja:ブルガリア
ko:불가리아
ms:Bulgaria
roa-rup:Vurgarii
simple:Bulgaria
th:ประเทศบัลแกเรีย
zh-min-nan:Bulgariya
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Billede:Makedonien-Pos.png
Billede:Makedonien-Pos.png
Billede:Makedonien-Pos.png
Billede:Makedonien-Pos.png
Rebublika Makedonija var en del af den tidligere republik Jugoslavien.Den ligger i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen og grænser op til Grækenland mod syd, Albanien mod vest, Bulgarien mod øst og Serbien og Monte Negro mod nord.
Republikken Makedonien har en størrelse på 25.713 km2 og har 2.046.000 indbyggere. Hovedstaden hedder Skopje. Andre store byer er følgende: Bitola, Prilep, Kumanovo, Tetovo, Stip, Gevgelija og Ohrid.
Tre søer ligger på grænserne til nabolandene: Ohrid søen (Albanien), Prespa søen (Grækenland og Albanien) og Dojran søen (Grækenland).
Foruden disse naturlige søer har landet et par andre søer, som er dannet af dæmninger, Matka søen og Prilep søen. 1,9% af landet er vandområder.
I landet bor 63% makedonere, 23% albanere, 4% tyrkere, 4% roma (sigøjnere) og 2% serbere.
De officielle sprog er makedonsk og albansk.
De fleste lande (incl. alle EU lande) samt internationale organisationer anerkender landet under navnet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM), da der er uenighed med Grækenland om navnet Makedonien.
Følgende lande anerkender Makedonien som officielt navn: Taiwan (den første land, som anerkende navnet), Serbien og Monte Negro, USA, Rusland og Kina.
Historie
Makedonien havde en storhedstid i den 4. århundrede f.Kr. under Filip den 2. og hans søn Alexander den Store, som grundlagde det Makedonske Verdensrige.
Området var romersk provins fra år 148 f.Kr.
Også inden balkankrigene har Makedonien været historisk forbundet med området. Kort inden 1912/1913 var det nuværende territorium under det Osmanniske Rige. I den 1. Balkankrig, besluttede Serbien og Bulgarien, at det nuværende territorium skulle have status som autonomt område, hvis det Osmanniske Rige blev besejret. Efter krigen fik Serbien ikke adgang til Adriaterhavet, og derfor respekterede de ikke aftalen med Bulgarien, som til gengæld var utilfreds med delingen og derfor begyndte den 2. Balkankrig. Da Serbien, Grækenland, Rumænien og Tyrkiet besejrede Bulgarien i den 2. Balkankrig, blev Vardardalen en del af Serbien (1913-1915). Det Ægæiske Makedonien kom under Grækenland, og det Pirinske Makedonien kom under Bulgarien. Bulgarerne betragtede makedonerne som bulgarere, og serberne betragtede dem som sydserbere. Den Indre Makedonske Revolutionære Organisation (Vnatrešna Makedonska Revolucionarna Organizacija) (VMRO) dannedes året 1893 med det mål, at Makedonien enten forenedes med Bulgarien eller blev selvstændigt.
I den 1. Verdenskrig (1914-1918) var landet som del af Kongeriget Serbien på Antantas side, selvom makedonerne støttede Bulgarien. Landet blev okkuperet af Bulgarien, som begyndte med repressalier mod befolkningen.
Efter krigen blev landet en del af Kongeriget af Serber, Kroater og Slovener (1918-1941), som begyndte med at serbilisere befolkningen. Medlemmerne af VMRO begik sammen med Ustaša attentat mod den Jugoslaviske Kong Aleksander den 1. Karadjordjevic i Marseille i 1934.
I den 2. Verdenskrig var landet okkuperet af Bulgarien, som var Hitlers allierede. Den vestlige del af Vardardalen blev føjet til Albanien under dannelsen af Stor-Albanien.
Fra 1945-1991 var landet en føderal enhed i Titos Jugoslavien.
Den 8. september 1991 blev der afholdt folkeafstemning om et suverænt, selvstændigt og uafhængigt Makedonien, og det Makedonske folketing vedtog den 17. november 1991 den nye grundlov for Republikken Makedonien.
I 2001 kom det i den vestlige del af landet til sammenstød mellem det makedonske politi og militær og albanerne, som ønskede at benytte situationen i Kosovo og Metohija til at danne Stor-Albanien.
I 2004 mistede den makedonske præsident Boris Trajkovski livet i en flyulykke i Bosnien og Hercegovina, og Branko Crvenkovski blev valgt til ny præsident.
Se også
- Makedonien
- Verdens lande
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Makedonien, Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien, Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien
ja:マケドニア共和国
AlbanienRepublikken Albanien er et land i det sydøstlige Europa. Det har grænse med Serbien og Montenegro i nord, den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i øst og Grækenland i syd. Kystlinjen vest for landet udgøres af Adriaterhavet og det Ioniske Hav mod sydvest.
Historie
Uddybende artikel: Albaniens historie
Albanien har været del af en række græske kolonier, efterfulgt af en periode som del af den romerske provins Illyricum. Efter at have været underlagt en række lande, blev Albanien i 1478 en del af det Ottomanske Rige.
Efter den 1. Balkankrig erklærede Albanien sig i 1912 uafhængig fra det ottomanske rige. Situationen i landet var dog fortsat turbulent. Under 2. verdenskrig var landet besat af Italien, men havde en primært kommunistisk modstandsbevægelse under Enver Hoxha, som overtog magten, da italienerne forlod landet.
Indtil 1990, fem år efter Hoxhas død, var Albanien en meget isoleret stat. Et flerpartisystem er så småt ved at opstå, men landet er præget af meget alvorlige økonomiske problemer, organiseret kriminalitet, og et stort antal flygninge fra Kosovo.
- [http://miqesia.dk/erfaring/albaniens_historie.htm Albaniens historie. Kort oversigt med indledning om den danske baggrund for bistand til Albanien. Artikel fra Miqësia / Dansk-Albansk Forening's erfaringsindsamlingsprojekt 2005]
Politik
Uddybende artikel: Albaniens politik
Statsoverhovedet er præsidenten, som vælges af Kuvendi Popullor, eller folkets forsamling. Den væsentligste del af forsamlingens 155 medlemmer vælges ved valg hvert 5. år. Præsidenten har en regering af ministre, som udnævnes af præsidenten.
Distrikter
Uddybende artikel: Albaniens distrikter
Albanien er opdelt i 36 distrikter, eller rrethe som de kaldes på albansk. Hovedstaden Tirana har en speciel status. Distrikterne er:
Geografi
Uddybende artikel: Albaniens geografi
Albanien består primært af bakket og bjergrigt terræn, det højeste bjerg har en højde på 2.753 meter. Landet har et tempereret klima med kolde vintre og varme somre.
Udover hovedstaden Tirana, som har 300.000 indbyggere, er de vigtigste byer Durrës, Elbasan, Shkodër, Vlorë og Korçë.
Økonomi
Uddybende artikel: Albaniens økonomi
Albanien er Europas fattigste land. Halvdelen er befolkningen er landbrugere, og en femtedel af befolkningen arbejder uden for landets grænser. Landet har en høj arbejdsløshed, udbredt korruption i alle samfundslag og udbredt organiseret kriminalitet.
Albanien modtager støtte fra udlandet, primært fra Grækenland og Italien.
Demografi
Uddybende artikel: Albaniens demografi
Hovedparten af befolkningen (95%) er albanere. Landet har dog en væsentlig græsk minoritet. En række indbyggere med etnisk albansk baggrund bor endvidere i naboområdet Kosovo. Sproget er albansk, men der tales dog også græsk, primært af den græske minoritet.
Siden besættelsen af det ottomanske rige er hovedparten af albanerne muslimer. Religionen er blevet bevaret selv om den under kommunismen var forbudt. Den ortodokse kirke og den katolske kirke er de to næstvigtigste religioner i Albanien.
Kultur
Uddybende artikel: Albaniens kultur
Albaniens mest kendte forfatter er Fan Noli.
Ordet albanerinde har to betydninger.
Øvrige emner
- Kommunikation i Albanien
- Transport i Albanien
- Albaniens militær
- Albaniens udenrigspolitk
Se også
- Verdens lande
- Europa
Eksterne henvisninger
- [http://bjoerna.dk/albanerne.htm Dansk informationsside om Albanien og albanerne] Artikler. Gratis elektronisk nyhedsbrev. Brevkasse. Henvisninger
- [http://bjoerna.net/to-skridt-frem/ To skridt fremad? Albanien i en brydningstid] Artikler fra 2005: Valget og den nye regering. Korruptionsproblemer og en stor "sort" økonomi. I Burrel forsøger man at løse nogle af problemerne selv - på tværs af politiske skel. Omtale af sociologiske undersøgelser om hustruvold og om emigration til Grækenland. Ét problem har man ikke, der er en udbredt religiøs tolerance
- [http://miqesia.dk/erfaring Artikler om albansk historie og om det dansk-albanske samarbejde under overgangsbistanden]
- [http://www.forumi.zeriyt.com/index.php Albanian Forum]
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
als:Albanien
fiu-vro:Albaania
ja:アルバニア
ko:알바니아
ms:Albania
roa-rup:Albanii
simple:Albania
th:ประเทศแอลเบเนีย
zh-min-nan:Shqipëria
Ægæiske Hav
Det Ægæiske hav eller Ægæerhavet (nygræsk: Αιγαίον Πέλαγος, Aigaion Pelagos) er den del af Middelhavet, der ligger mellem det græske fastland og Lilleasien. Mod syd afgrænses havet af øen Kreta. Havet rummer talrige øer og øgrupper: Sporaderne, Kykladerne og Dodekanesiske Øer.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Have
ja:エーゲ海
ko:에게 해
MiddelhavetMiddelhavet er et hav mellem Europa, Afrika og Asien, det dækker 2.965.000 km², og har en gennemsnitlig dybde på 1.430 meter. Største dybde er 4.405 meter.
Lande med kystlinje ud til Middelhavet:
- Nordkysten: Spanien, Frankrig, Monaco, Italien, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Serbien-Montenegro, Albanien, Grækenland og Tyrkiet
- Østkysten: Syrien, Libanon og Israel
- Sydkysten: Ægypten, Libyen, Tunesien, Algeriet og Marokko
- Cypern og Malta
Områder i Middelhavet:
- Armen mellem Italien og Balkan hedder Adriaterhavet.
- Havet vest for Italien hedder det Tyrrhenske hav.
- Havet mellem Grækenland og Tyrkiet hedder det Ægæiske hav.
Billede:Medelhavet.png
Kategori:Have
ja:地中海
ko:지중해
th:ทะเลเมดิเตอร์เรเนียน
zh-min-nan:Tē-tiong-hái
MonarkiMonarki kommer fra græsk og betyder enestyre. Ordet kan også referere til en monark og monarkens familie eller en stat, hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning tales der om et kongerige eller kongedømme.
I dag er monarker sjældent eneherskere.
- I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsrådet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.
- I de fleste monarkier har monarken formelt den udøvende magt, men også den dømmende magt kan bero hos monarken, og den parlamentariske kontrol kan mangle. Sådanne statskonstruktioner er typisk i fare for at blive totalitære p.g.a. den manglende kontrol med magtudøvelsen.
Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for kongeriget Danmark og hertugdømmerne.
Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere.
Eksterne henvisninger
- [http://www.tidsskriftcentret.dk/index.php?id=343 Bryd kronen : Imod monarki og kongerøgelse] Artikler, sites, bøger, pjecer mv. (Tidsskriftcentret.dk)
Se også
Statsform
Kategori:Politiske systemer
ja:君主制
ko:군주제
1973
Begivenheder
- 1. januar - Storbritannien, Irland, og Danmark tilslutter sig Det Europæiske Fællesskab.
- 15. januar - Golda Meir bliver som det første israelske statsoverhoved modtaget af paven.
- 27. januar - USA's engagement i Vietnamkrigen ender med underskrivelsen af en fredstraktat.
- 11. februar - De første amerikanske krigsfanger fra Vietnamkrigen frigives.
- 29. marts - Den sidste amerikanske soldat forlader Vietnam.
- 6. april - Pioneer 11 letter fra jorden
- 1. juni - Den græske militærjunta nedlægger monarkiet og udråber en republik.
- 10. juli - Bahamas opnår uafhængighed inden for Commonwealth.
- 15. august - Det amerikanske bombardement af Cambodia slutter. Hermed ender 12 års krigshandlinger fra amerikansk side i Sydøstasien.
- 1. september - 35 mennesker omkommer efter pyromanbrand på Hotel Hafnia i København. Først i 1987 tilstår en evnesvag person at være gerningsmanden.
- 11. september - Chiles demokratisk valgte regering væltes ved et amerikansk støttet militærkup. Præsident Salvador Allende dør, og general Augusto Pinochet leder herefter en militærjunta som bevarer magten i Chile de næste 17 år.
- 15. september - Sveriges konge Gustav VI Adolf dør. Carl XVI Gustav bliver ny konge.
- 18. september - Vesttyskland, Østtyskland og Bahama-øerne optages i FN.
- 6. oktober - Den fjerde og største arabisk-israelske konflikt begynder, da egyptiske og syriske styrker angriber Israel samtidig med, at jøderne markerer Yom Kippur.
- 10. oktober - Spiro T. Agnew træder tilbage som vicepræsident for USA. Efterfølgende tilstår han i den føderale retssal i Baltimore skatteunddragelse for et beløb på $29.500 han modtog i 1967, mens han var guvernør for Maryland. Han får en bøde på $10.000 og 3 års betinget fængsel.
- 11. movember - Ægypten og Israel underskriver en amerikansk inspireret våbenhvile.
- December - Chile afbryder diplomatiske forbindelser med Sverige.
- 4. december - Folketingsvalg i Danmark.
- Undervisningspligten bliver udvidet fra 7 til 9 år.
Født
- 10. januar - Jakob Cedergren - skuespiller
- 4. april - David Blaine, illusionist
- 30. april - Michael Blaudzun, dansk cykelrytter
- 3. oktober - Neve Campbell, skuespiller
- 2. december - Jan Ullrich, tysk cykelrytter
Dødsfald
- 11. februar - Hans D. Jensen, tysk fysiker.
- 3. april - Svend Bille, dansk skuespiller (fødes 1888).
- 8. april - Pablo Picasso, maler
- 1. maj - Asger Jorn, billedkunstner. 59 år.
- 11. juni - Charlotte Ernst, dansk skuespiller (fødes 1939).
- 20. juli - Bruce Lee, kinesisk-amerikansk karateekspert og filmstjerne.
- 19. august - Christian Arhoff, dansk skuespiller (fødes 1893).
- 31. august - John Ford, amerikansk filminstruktør.
- 2. september - J.R.R. Tolkien, britisk forfatter.
- 11. september - Salvador Allende, chilensk præsident.
- 15. eller 16. september - Victor Jara, chilensk sanger og sangskriver.
- 19. september - Gram Parsons, musiker.
- 23. september - Pablo Neruda, chilensk digter.
- 2. oktober - Paavo Nurmi, finsk løber.
- 22. oktober - Pablo Casals, catalansk cellist og dirigent. 96
år.
- 1. december - David Ben Gurion, Israels første premierminister, 87 år.
- W. H. Auden, engelsk digter.
Sport
- 14. januar - Super Bowl VII Miami Dolphins (14) vinder overWashington Redskins (7)
- Ryder Cup, golf - USA 19-Storbritannien og Irland 13
- Fysik - Leo Esaki, Ivar Giaever, Brian David Josephson
- Kemi - Ernst Otto Fischer, Geoffrey Wilkinson
- Medicin - Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergen
- Litteratur - Patrick White
- Fred - Henry A. Kissinger LeDuc Tho
- Økonomi - Wassily Leontief
73
als:1973
ja:1973年
ko:1973년
ms:1973
simple:1973
th:พ.ศ. 2516
1974
Begivenheder
- (Dato ukendt) - Tyrkiet invaderer Cypern, besætter den nordlige tredjedel, og erklærer grundlæggelsen af Den nordcypriotiske Republik.
- Milgram-eksperimentet bliver beskrevet af psykolog Stanley Milgram fra Yale Universitet i hans 1974 bog Obedience to Authority; An Experimental View.
- Etiopien Kejser Haile Sellassie tvinges væk ved et kup af Derg.
- 1. januar - I etagebyggeri opført fra denne dato skal beboerne hente deres post i et centralt postkasseanlæg i stueetagen.
- 4. januar - USA's præsident Richard Nixon nægter at udlevere båndoptagelser og dokumenter til Senatets Watergate-komite.
- 10. januar - Benzinprisen i Danmark stiger til "uhyrlige" 2,05 kr. pr. liter.
- 11. januar - De første overlevende sekslinger bliver født i Cape Town i Sydafrika.
- 5. februar - Patricia Hearst, den 19-årige datter af forlægger Randolph Hearst, bliver kidnappet af Symbionese Liberation Army.
- 25. april - Den portugistiske demokratiske revolution.
- 18. maj - "Smiling Buddha" atomprøvesprængning i Indien.
- 30. juli - Richard M. Nixon svarer på komiteens anklager, og meddeler, at han vil træde tilbage den næste dag på grund af Watergate-skandalen. Det er første gang, en amerikansk præsident træder tilbage fra sit embede.
- 9. august - Vicepræsident Gerald R. Ford aflægger ed som præsident som nummer 38 i rækken.
- 8. september - Præsident Gerald R. Ford giver ekspræsident Nixon en "full, free, and absolute pardon".
- 28. november - John Lennons sidste live-optræden er som gæst ved en Elton John-koncert i Madison Square Garden i New York
- FDF og FPF slået sammen under navnet FDF/FPF som fælles forbund for drenge og piger.
Født
- 4. januar - Sonja Richter - skuespillerinde
- 16. januar - Kate Moss - engelsk supermodel
- 11. februar - D'Angelo, sanger.
- 28. april - Penelope Cruz, skuespiller.
- 14. juli - Prinsesse Victoria Bernadotte, kronprinsesse af Sverige.
Dødsfald
- 11. februar - Anna Q Nilsson, skuespiller.
- 24. maj - Duke Ellington, amerikansk jazzmusiker: komponist, orkesterleder, pianist.
- 5. juni - Miguel Ángel Asturias, guatemalansk forfatter og diplomat. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1967. 74 år.
- 22. juni - Darius Milhaud, komponist.
- 24. oktober - David Oistrakh, ukrainsk violinist.
- 11. november - Alfonso Leng, chilensk komponist.
- 13. november - Vittorio De Sica, italiensk instruktør.
Sport
- 14. januar - Super Bowl VIII Miami Dolphins (24) vinder over Minnesota Vikings (7).
- Vesttyskland vinder VM i fodbold på hjemmebane.
- De Britiske Commonwealth Lege afholdes i Christchurch, New Zealand.
- Fysik - Sir Martin Ryle, Antony Hewish
- Kemi - Paul J Flory
- Medicin - Albert Claude, Christian de Duve, George E Palade
- Litteratur - Eyvind Johnson, Harry Martinson
- Fred - Seán MacBride, Eisaku Sato
- Økonomi - Gunnar Myrdal, Friedrich von Hayek
74
als:1974
ja:1974年
ko:1974년
ms:1974
simple:1974
th:พ.ศ. 2517
SprogEt sprog kan beskrives som et system til at udtrykke betydning. Et sprog har mere eller mindre fastlagte bestanddele og regler, som bestemmer hvordan en betydning kan udtrykkes.
Denne, som enhver anden definition af begrebet sprog, vil formodentlig være at anfægte set fra mindst ét perspektiv. Alene det faktum at sproget skal bruges til at definere sig selv, understreger sværhedsgraden af denne opgave.
Der findes 6-7000 sprog i verden. Dansk er blandt de 100 største, målt i antal modersmålstalende sprogbrugere.
I daglig tale bruger vi begrebet sprog på mange måder:
- Talesprog
- Skriftsprog
- Tegnsprog
- Kropssprog
- Programmeringssprog
- Fagsprog
og endvidere:
- Slang
- Videnskabeligt sprog
- Formelt sprog
- Sort snak
- Tungetale
Grundlæggende begreber
- Fonetik
- Fonologi
- Grammatik
- Morfologi
- Syntaks
- Semantik
- Pragmatik
Strukturerede sprog
Et sprog kan være mere eller mindre struktureret. Kropssprog kan siges at være meget ustruktureret, hvorimod matematisk sprog og programmeringssprog er stærkt strukturerede.
Top 10 over de mest talte sprog i verden
# Kinesisk, mandarin (836 mio.)
# Hindi/Urdu (333 mio.)
# Spansk (332 mio.)
# Engelsk (322 mio.)
# Bengali (189 mio.)
# Arabisk (186 mio.)
# Russisk (170 mio.)
# Brasiliansk/Portugisisk (170 mio.)
# Japansk (125 mio.)
# Tysk (98 mio.)
og:
:90. Dansk (5 mio.)
og:
:6800. (ca.) Arikapu (2 pers.)
De ti officielle sprog der bliver talt i flest lande
# Engelsk 54
# Fransk 33
# Arabisk 24
# Spansk 21
# Portugisisk 8
# Tysk 5
# Malaysisk 4
# Hollandsk 4
# Kinesisk 3
# Italiensk 2
Se også
- sprogforskning, syntaks, dialekt, skriftsprog, grammatik, ord, ordklasse, idiom, frase, sætning, semantik, pragmatik, lingvistik, filologi, sprogfamilie, sociolingvistik, sprogkode, lingua franca, sprog eller dialekt, retorik
- Kunstsprog
- Lingvist
Eksterne henvisninger
- Ethnologue's web-version giver pålidelige oplysninger om verdens sprog [http://www.ethnologue.com - Ethnologue]
- [http://hjem.get2net.dk/sprogbog/index.htm SprogBogen - om verdens sprog - og deres slægtskab] af Jørgen Pagh. Baseret på den trykte bog "Sprogbogen" ISBN 87-88796-15-9.
Kategori:Humaniora
-
Kategori:DK5 89
ja:言語
ko:언어
ms:Bahasa
simple:Language
Græsk (sprog):Denne artikel handler om sproget. Se græsk (flertydig) for andre betydninger.
----
Græsk er sproget som stammer fra Grækenland.
Oldgræsk og nygræsk
Det græsk, som blev brugt i antikken, kaldes oldgræsk. På grund af oldgræsks store betydning er det dog almindeligt, at man slet og ret kalder det græsk, hvorimod det moderne sprog normalt må præciseres nygræsk.
Forskellen mellem oldgræsk og nygræsk er så betydelig, at man ikke uden videre kan forstå det ene, fordi man har lært det andet. Retstavningen har ikke ændret sig så meget, men udtalen er vidt forskellig. Mange af ordene er stadig de samme, selv om der har været en vis udskiftning. Grammatikken er noget anderledes. Det utal af bøjningsformer, der kendetegner oldgræsk, er blevet indskrænket kraftigt i nygræsk (futurum, optativ og infinitiv er forsvundet som selvstændige bøjninger; dativen er ligeledes forsvundet).
Folkenavnet
Grækenland, græsk og grækere er det almindelige navn for landet, sproget og folket i Europa og stammer fra latin (Graecia, Graecus). Grækerne kaldte sig derimod i oldtiden hellenere (Ἕλληνες) og landet for Hellas (Ἑλλάς). Dette navn blev genoptaget, da den moderne græske stat blev dannet i det 19. århundrede.
I mellemtiden havde de kaldt sig romæere (Ρωμαῖοι ell. Ρωμιοί), egtl. "romere", fordi de var efterkommere af det Østromerske (Byzantinske) Riges græsktalende befolkning.
Homer bruger ikke hellenernavnet, men kalder grækerne for achaier, argeier eller danaer.
Slægtskab og forhistorie
Græsk er et indoeuropæisk sprog ligesom dansk, tysk, engelsk, fransk, russisk osv. Inden for den indoeuropæiske sprogfamilie synes græsk at være tættest beslægtet med de indoariske sprog (f.eks. sanskrit, hindi, urdu), iranske sprog (f.eks. avestisk, persisk, kurdisk) og armensk. Disse sproggrupper er derfor sandsynligvis efterkommere af indoeuropæiske dialekter, der blev talt i nærheden af hinanden i det (hypotetiske) indoeuropæiske urhjem.
Hvornår urformen af græsk kom til Grækenland er omstridt. De, der mener, det indoeuropæiske urhjem befandt sig i Lilleasien, vil være tilbøjelig til at hævde, at sproget kom til Grækenland direkte derfra sammen med de første agerdyrkere. De, der placerer urhjemmet på stepperne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav, forestiller sig derimod i reglen en senere dato, omkr. 3300 f.Kr., omkr. 2000 f.Kr. eller omkr. 1650 f.Kr.. alt efter om man sætter de første grækere i forbindelse med kurgánbegravelser (russ. курган "gravhøj"), med en særlig keramiktype eller med indførelsen af den hestetrukne stridsvogn.
Inddeling
Forskellige perioder havde forskellige former for græsk:
Mykensk græsk |
1500-1200 f.Kr. |
Mykensk er overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben. Sprogforskere regner gerne med, at græsk var delt op i to dialekter, en sydlig og en nordlig. Fra sydgræsk, som mykensk repræsenterer, stammer de klassiske dialekter arkadisk-kyprisk og attisk-ionisk. Fra nordgræsk, der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2. årt. f.Kr., stammer dorisk og (til dels) æolisk. |
Klassisk græsk |
800-320 f.Kr. |
Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter: attisk-ionisk (Attika, Euboia, ægæiske øer og det sydvestlige Lilleasien), arkadisk-kyprisk (det indre Peloponnes og Cypern), æolisk (Thessalien, Boiotien, Lesbos og det nordvestlige Lilleasien) og dorisk eller vestgræsk (det meste av Peloponnes og Mellemgrækenland, Kreta og Rhodos). Men disse dialekter har været indbyrdes forståelige, hvorfor man ikke taler om forskellige sprog. |
Hellenistisk græsk |
320-31 f.Kr. |
I det 4. århundrede f.Kr. begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en fælles dialekt, koiné (græsk: κοινή "fælles"), der ligger sig tættest op af attisk. Takket være Alexander den Stores erobringer blev koiné et verdenssprog i hele det østlige Middelhavsområde. Ny Testamente er skrevet på koiné. |
Kejsertidens græsk |
31 f.Kr.-330 e.Kr. |
Koiné var fortsat det almindelige sprog, men en del forfattere vælger at skrive på klassisk attisk (atticisme). |
Byzantinsk græsk |
330-1453 e.Kr. |
Folkesproget lå halvvejs mellem oldgræsk og nygræsk, men de fleste litterære tekster blev fortsat skrevet på en form for oldgræsk. |
Nygræsk |
1453 e.Kr.- |
I lang tid fortsatte man med at skrive på en form for oldgræsk, og da man begyndte at skrive på nygræsk, var det med et stærkt oldgræsk islæt, katharévusa (nygræsk καθαρεύουσα "rensende (sprog)"). Folkesproget, dimotikí (nygræsk δημοτική "folkelig") vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog. |
Udtale
Oldgræsk og nygræsk skrives med det samme alfabet, og den klassiske ortografi er stort set bevaret indtil i dag, men udtalen er vidt forskellig. Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af, hvordan klassisk attisk græsk har været udtalt. I den nedenstående tabel er de to udtaler sammenstillet:
Kategori:Indoeuropæiske sprog
als:Griechische Sprache
ja:ギリシア語
ko:그리스어
ms:Bahasa Greek
simple:Greek language
th:ภาษากรีก
HovedstadEn hovedstad er normalt den by, hvori et lands (en nations) regering har sæde.
Et eksempel på et land, hvor regeringen ikke har sæde i hovedstaden er Nederland, hvor hovedstaden er Amsterdam, men regeringen har sæde i Haag.
I de fleste lande er den største by hovedstaden, men der findes flere eksempler på at mindre, mere centralt beliggende byer er blevet gjort til hovedstad.
Se også regeringsby
Kategori:Hovedstæder
als:Hauptstadt
ja:首都
ko:수도
simple:Capital (city)
th:เมืองหลวง
zh-min-nan:Siú-to·
ArealAreal er en overflades størrelse.
Der findes mange forskellige enheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks derimod er ens overalt:
Afledte SI-enhed
Den officielt anerkendte afledte SI-enhed for flademål er kvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enheden meter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:
- Kvadratcentimeter (0,0001 m² = 10-4 m²)
- Kvadratkilometer (1.000.000 m² = 106 m²)
Andre anvendte enheder
Arealenheder som er i anvendelse i dag.
Anvendte danske enheder
- Ar (100,00 m²)
- Hektar (10.000,00 m²)
Anvendte udenlandske enheder
- Square foot (sq ft) i USA (0,09290304 m²)
- Square yard (sq yd) i USA (0,83612736 m²) (1 yard = 3 feet)
- Square perch i USA (25,2928526 m²) (1 perch = 5,5 yard).
- Acre i USA (4046,8564224 m²) (1 square acre = 43,560 square feet = 160 square perch).
- Square mile (sq mi) i USA (2,5899881103 m²) (1 square mile = 640 acres).
Ældre enheder
Mange af de ældre enheder er landespecifikke.
Ældre danske enheder
- Kvadratfod (0,0985 m²)
- Kvadratalen (0,39 m²)
- Penning (14,37 m²)
- Album (57,46 m²)
- Fjerdingkar (172,38 m²)
- Skæppe (689,50 m²)
- Tønde land (5.516 m²)
- Kvadratmil (56.738.255 m²)
Se også
- Danske enheder
- Rumfang
- Længdemål
Kategori:Matematik
ja:面積
simple:Area
zh-cn:面积
zh-tw:面积
Liste med verdens landes arealListe over verdens lande rangeret efter størrelse. Enheden er kvadratkilometer.
Lande markeret med en stjerne er de største indenfor deres kontinent. Lande markeret med et kors er de mindste.
Liste over verdens landes areal
# Rusland - 17.075.200 km²
-
# Canada - 9.976.140 km²
-
# USA - 9.629.091 km²
# Kina - 9.596.960 km²
# Brasilien - 8.511.965 km²
-
# Australien - 7.686.850 km²
-
# Indien - 3.287.590 km²;ªª
# Argentina - 2.766.890 km²
# Kasakhstan - 2.727.300 km²
# Sudan - 2.505.810 km²
-
# Algeriet - 2.381.740 km²
# Demokratiske Republik Congo - 2.345.410 km²
# Mexico - 1.972.550 km²
# Saudi-Arabien - 1.960.582 km²
# Indonesien - 1.904.556 km²
# Libyen - 1.759.540 km²
# Iran - 1.648.000 km²
# Mongoliet - 1.565.000 km²
# Peru - 1.285.220 km²
# Tchad - 1.284.000 km²
# Niger - 1.267.000 km²
# Angola - 1.246.700 km²
# Mali - 1.240.000 km²
# Sydafrika - 1.219.912 km²
# Colombia - 1.138.910 km²
# Etiopien - 1.127.127 km²
# Bolivia - 1.098.580 km²
# Mauritanien - 1.030.700 km²
# Ægypten - 1.001.450 km²
# Tanzania - 948.087 km²
# Nigeria - 923.768 km²
# Venezuela - 912.050 km²
# Namibia - 825.418 km²
# Pakistan - 803.940 km²
# Mozambique - 801.590 km²
# Tyrkiet - 780.580 km²
# Chile - 756.950 km²
# Zambia - 752.614 km²
# Burma - 678.500 km²
# Afghanistan - 647.500 km²
# Somalia - 637.657 km²
# Den Centralafrikanske Republik - 622.984 km²
# Ukraine - 603.700 km² Ukraine
# Botswana - 600.370 km²
# Madagaskar - 587.040 km²
# Kenya - 582.650 km²
# Frankrig - 547.030 km² (Note: Medregner ikke Fransk Guiana eller andre oversøiske områder)
# Yemen - 527.970 km²
# Thailand - 514.000 km²
# Spanien - 504.782 km²
# Turkmenistan - 488.100 km²
# Cameroun - 475.440 km²
# Papua New Guinea - 462.840 km²
# Sverige - 449.964 km²
# Usbekistan - 447.400 km²
# Marokko - 446.550 km²
# Irak - 437.072 km²
# Paraguay - 406.750 km²
# Zimbabwe - 390.580 km²
# Norge - 385.199 km²
# Japan - 377.835 km²
# Tyskland - 357.021 km²
# Republikken Congo - 342.000 km²
# Finland - 337.030 km²
# Malaysia - 329.750 km²
# Vietnam - 329.560 km²
# Elfenbenskysten - 322.460 km²
# Polen - 312.685 km²
# Italien - 301.230 km²
# Filippinerne - 300.000 km²
# Ecuador - 283.560 km²
# Burkina Faso - 274.200 km²
# New Zealand - 268.680 km²
# Gabon - 267.667 km²
# Vestsahara - 266.000 km²
# Guinea - 245.857 km²
# Storbritannien -244.820 km²
# Ghana - 238.540 km²
# Rumænien - 237.500 km²
# Laos - 236.800 km²
# Uganda - 236.040 km²
# Guyana - 214.970 km²
# Oman - 212.460 km²
# Hviderusland - 207.600 km²
# Kirgisistan - 198.500 km²
# Senegal - 196.190 km²
# Syrien - 185.180 km²
# Cambodja - 181.040 km²
# Tunesien - 163.610 km²
# Surinam - 163.270 km²
# Uruguay - 176.220 km² †
# Bangladesh - 144.000 km²
# Tadsjikistan - 143.100 km²
# Nepal - 140.800 km²
# Grækenland - 131.940 km²
# Nicaragua - 129.494 km²
# Eritrea - 121.320 km²
# Nordkorea - 120.540 km²
# Malawi - 118.480 km²
# Benin - 112.620 km²
# Honduras - 112.090 km²
# Liberia - 111.370 km²
# Bulgarien - 110.910 km²
# Cuba - 110.860 km²
# Guatemala - 108.890 km²
# Island - 103.000 km²
# Jugoslavien - 102.350 km²
# Sydkorea - 98.480 km²
# Ungarn - 93.030 km²
# Portugal - 92.391 km²
# Jordan - 92.300 km²
# Aserbajdsjan - 86.600 km²
# Østrig - 83.858 km²
# Forenede Arabiske Emirater - 82.880 km²
# Tjekkiet - 78.866 km²
# Panama - 78.200 km²
# Sierra Leone - 71.740 km²
# Irland - 70.280 km²
# Georgien - 69.700 km²
# Sri Lanka - 65.610 km²
# Litauen - 65.200 km²
# Letland - 64.589 km²
# Togo - 56.785 km²
# Kroatien - 56.542 km²
# Bosnien-Herzegovina - 51.129 km²
# Costa Rica - 51.100 km²
# Slovakiet - 48.845 km²
# Dominikanske Republik - 48.730 km²
# Bhutan - 47.000 km²
# Estland - 45.226 km²
# Danmark - 43.094 km² (Note: Medregner ikke Grønland eller Færøerne)
# Holland - 41.526 km²
# Schweiz - 41.290 km²
# Guinea-Bissau - 36.120 km²
# Taiwan - 35.980 km²
# Moldova - 33.843 km²
# Belgien - 32.545 km²
# Lesotho - 30.355 km²
# Armenien - 29.800 km²
# Albanien - 28.748 km²
# Salomonøerne - 28.450 km²
# Ækvatorialguinea - 28.051 km²
# Burundi - 27.830 km²
# Haiti - 27.750 km²
# Rwanda - 26.338 km²
# Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - 25.333 km²
# Belize - 22.966 km²
# Djibouti - 22.000 km²
# El Salvador - 21.040 km²
# Israel - 20.770 km²
# Slovenien - 20.253 km²
# Fiji - 18.270 km²
# Kuwait - 17.820 km²
# Swaziland - 17.363 km²
# Østtimor - 14.874 km²
# Bahamas - 13.940 km²
# Vanuatu - 12.200 km²
# Qatar - 11.437 km²
# Gambia - 11.300 km²
# Jamaica - 10.990 km²
# Libanon - 10.400 km²
# Cypern - 9250 km²
# Puerto Rico - 9104 km²
# Palæstinensiske selvstyreområde - 6220 km²
# Brunei - 5770 km²
# Trinidad og Tobago - 5128 km²
# Kap Verde - 4033 km²
# Samoa - 2860 km²
# Luxembourg - 2586 km²
# Comorerne - 2170 km²
# Mauritius - 1860 km²
# Færøerne - 1399 km²
# Sao Tome og Principe - 1001 km²
# Dominica - 754 km²
# Tonga - 748 km²
# Kiribati - 717 km²
# Mikronesien - 702 km²
# Singapore - 647,5 km²
# Bahrain - 620 km²
# Saint Lucia - 620 km²
# Seychellerne - 455 km² †
# Andorra - 468 km²
# Antigua og Barbuda - 442 km²
# Barbados - 430 km²
# Saint Vincent og Grenadinerne - 389 km²
# Grenada - 340 km²
# Malta - 316 km²
# Maldiverne - 300 km² †
# Saint Kitts og Nevis - 261 km² †
# Niue - 260 km²
# Marshalløerne - 181 km²
# Liechtenstein - 160 km²
# San Marino - 61,2 km²
# Tuvalu - 26 km²
# Nauru - 21 km² †
# Monaco - 1,95 km²
# Vatikanstaten - 0,44 km² †
Se også
- Verdens lande, Verdens landes befolkninger og Verdens landes befolkningsstørrelser.
ja:国の面積順リスト
ko:면적순 나라 목록
th:รายชื่อประเทศเรียงตามเนื้อที่
BefolkningEn befolkning er en betegnelse for de mennesker, der bebor et område.
Liste med verdens landes befolkningsstørrelserHer er en liste med verdens lande rangeret efter befolkningsstørrelser. Tallene er taget fra http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/rankorder/2119rank.html
| Pos | Land | Befolkning |
| 1 | Verden | 6,446,131,400 |
| 2 | Kina
Hong Kong
Macao
Total | 1,306,313,812
6,898,686
449,198
1.313.661.696 |
| 3 | Indien | 1,080,264,388 |
| 4 | Europæiske Union | 456,953,258 |
| 5 | USA
Amerikansk Samoa
Guam
Nordmarianerne
Puerto Rico
U.S. Virgin Islands
Johnston-Atoll
Total | 295,734,134
57,881
168,564
80,362
3,911,299
108,708
361
300.061.409 |
| 6 | Indonesien | 241,973,879 |
| 7 | Brasilien | 186,112,794 |
| 8 | Pakistan | 162,419,946 |
| 9 | Bangladesh | 144,319,628 |
| 10 | Rusland | 143,420,309 |
| 11 | Nigeria | 128,765,768 |
| 12 | Japan | 127,417,244 |
| 13 | Mexico | 106,202,903 |
| 14 | Filippinerne | 87,857,473 |
| 15 | Vietnam | 83,535,576 |
| 16 | Tyskland | 82,431,390 |
| 17 | Egypten | 77,505,756 |
| 18 | Ethiopien | 73,053,286 |
| 19 | Tyrkiet | 69,660,559 |
| 20 | Iran | 68,017,860 |
| 21 | Thailand | 64,185,502 |
| 22 | Demokratiske Republik Congo | 60,764,490 |
| 23 | Frankrig
Fransk Guyana
Fransk Polynesien
Guadeloupe
Martinique
Mayotte
Ny Kaledonien
Reunion
St. Pierre et Miquelon
Wallis et Futune
Total | 60,656,178
195,506
270,485
448,713
432,900
193,633
216,494
776,948
7,012
16,025
63,213,894 |
| 24 | Storbritannien
Anguilla
British Virgin Islands
Bermuda
Cayman-Island
Falklandsøerne
Gibraltar
Guernsey
Isle of Man
Jersey
Montserrat
Pitcairn
Saint Helen
Turks and Caicos Islands
Total | 60,441,457
13,254
22,643
65,365
44,270
2,967
27,884
65,228
75,049
90,812
9,341
45
7,460
20,556
60,886,331 |
| 25 | Italien | 58,103,033 |
| 26 | Sydkorea | 48,640,671 |
| 27 | Ukraine | 46,996,765 |
| 28 | Burma | 46,996,558 |
| 29 | Sydafrika | 44,344,136 |
| 30 | Colombia | 42,954,279 |
| 31 | Spanien | 40,341,462 |
| 32 | Sudan | 40,187,486 |
| 33 | Argentina | 39,537,943 |
| 34 | Polen | 38,557,984 |
| 35 | Tanzania | 36,766,356 |
| 36 | Kenya | 33,829,590 |
| 37 | Canada | 32,805,041 |
| 38 | Marokko
Vestsahara
Total | 32,725,847
273,008
32,998,855 |
| 39 | Algeriet | 32,531,853 |
| 40 | Afghanistan | 29,928,987 |
| 41 | Peru | 27,925,628 |
| 42 | Nepal | 27,676,547 |
| 43 | Uganda | 27,269,482 |
| 44 | Uzbekistan | 26,851,195 |
| 45 | Saudi-Arabien | 26,417,599 |
| 46 | Irak | 26,074,906 |
| 47 | Venezuela | 25,375,281 |
| 48 | Malaysia | 23,953,136 |
| 49 | Nordkorea | 22,912,177 |
| 50 | Taiwan | 22,894,384 |
| 51 | Rumænien | 22,329,977 |
| 52 | Ghana | 21,946,247 |
| 53 | Yemen | 20,727,063 |
| 54 | Australien
Christmas Island
Cocoøerne
Norfolk Island
Total | 20,090,437
361
628
1,828
20,092,708 |
| 55 | Sri Lanka | 20,064,776 |
| 56 | Mozambique | 19,406,703 |
| 57 | Syrien | 18,448,752 |
| 58 | Madagascar | 18,040,341 |
| 59 | Elfenbenskysten | 17,298,040 |
| 60 | Cameroun | 16,988,132 |
| 61 | Nederlandene
Aruba
Nederlandske Antiller
Total | 16,407,491
71,566
219,958
16,699,015 |
| 62 | Chile | 15,980,912 |
| 63 | Kazakhstan | 15,185,844 |
| 64 | Cambodja | 13,636,398 |
| 65 | Burkina Faso | 13,491,736 |
| 66 | Ecuador | 13,363,593 |
| 67 | Malawi | 12,707,464 |
| 68 | Niger | 12,162,856 |
| 69 | Zimbabwe | 12,160,782 |
| 70 | Guatemala | 12,013,907 |
| 71 | Angola | 11,827,315 |
| 72 | Senegal | 11,706,498 |
| 73 | Mali | 11,415,261 |
| 74 | Cuba | 11,261,795 |
| 75 | Zambia | 11,346,670 |
| 76 | Serbien og Montenegro | 10,829,175 |
| 77 | Grækenland | 10,668,354 |
| 78 | Portugal | 10,566,212 |
| 79 | Belgien | 10,364,388 |
| 80 | Hviderusland | 10,300,483 |
| 81 | Tjekkiet | 10,241,138 |
| 82 | Tunesien | 10,074,951 |
| 83 | Israel
Gazastriben
Vestbredden
Total | 6,276,883
1,376,289
2,385,615
10,038,787 |
| 84 | Ungarn | 10,006,835 |
| 85 | Chad | 9,657,069 |
| 86 | Guinea | 9,452,670 |
| 87 | Dominikanske Republik | 9,049,595 |
| 88 | Sverige | 9,001,774 |
| 89 | Bolivia | 8,857,870 |
| 90 | Somalia | 8,591,629 |
| 91 | Rwanda | 8,440,820 |
| 92 | Østrig | 8,184,691 |
| 93 | Haiti | 8,121,622 |
| 94 | Aserbajdsjan | 7,911,974 |
| 95 | Burundi | 7,795,426 |
| 96 | Benin | 7,649,360 |
| 97 | Schweiz | 7,489,370 |
| 98 | Bulgarien | 7,450,349 |
| 99 | Honduras | 7,167,902 |
| 100 | Tadsjiki | |
