:: wikimiki.org ::

Græsk (sprog)

Græsk (sprog)

:Denne artikel handler om sproget. Se græsk (flertydig) for andre betydninger. ---- Græsk er sproget som stammer fra Grækenland.

Oldgræsk og nygræsk

Det græsk, som blev brugt i antikken, kaldes oldgræsk. På grund af oldgræsks store betydning er det dog almindeligt, at man slet og ret kalder det græsk, hvorimod det moderne sprog normalt må præciseres nygræsk.

Forskellen mellem oldgræsk og nygræsk er så betydelig, at man ikke uden videre kan forstå det ene, fordi man har lært det andet. Retstavningen har ikke ændret sig så meget, men udtalen er vidt forskellig. Mange af ordene er stadig de samme, selv om der har været en vis udskiftning. Grammatikken er noget anderledes. Det utal af bøjningsformer, der kendetegner oldgræsk, er blevet indskrænket kraftigt i nygræsk (futurum, optativ og infinitiv er forsvundet som selvstændige bøjninger; dativen er ligeledes forsvundet).

Folkenavnet

Grækenland, græsk og grækere er det almindelige navn for landet, sproget og folket i Europa og stammer fra latin (Graecia, Graecus). Grækerne kaldte sig derimod i oldtiden hellenere (Ἕλληνες) og landet for Hellas (Ἑλλάς). Dette navn blev genoptaget, da den moderne græske stat blev dannet i det 19. århundrede.
I mellemtiden havde de kaldt sig romæere (Ρωμαῖοι ell. Ρωμιοί), egtl. "romere", fordi de var efterkommere af det Østromerske (Byzantinske) Riges græsktalende befolkning.
Homer bruger ikke hellenernavnet, men kalder grækerne for achaier, argeier eller danaer.

Slægtskab og forhistorie

Græsk er et indoeuropæisk sprog ligesom dansk, tysk, engelsk, fransk, russisk osv. Inden for den indoeuropæiske sprogfamilie synes græsk at være tættest beslægtet med de indoariske sprog (f.eks. sanskrit, hindi, urdu), iranske sprog (f.eks. avestisk, persisk, kurdisk) og armensk. Disse sproggrupper er derfor sandsynligvis efterkommere af indoeuropæiske dialekter, der blev talt i nærheden af hinanden i det (hypotetiske) indoeuropæiske urhjem. Hvornår urformen af græsk kom til Grækenland er omstridt. De, der mener, det indoeuropæiske urhjem befandt sig i Lilleasien, vil være tilbøjelig til at hævde, at sproget kom til Grækenland direkte derfra sammen med de første agerdyrkere. De, der placerer urhjemmet på stepperne nord for Sortehavet og Det kaspiske Hav, forestiller sig derimod i reglen en senere dato, omkr. 3300 f.Kr., omkr. 2000 f.Kr. eller omkr. 1650 f.Kr.. alt efter om man sætter de første grækere i forbindelse med kurgánbegravelser (russ. курган "gravhøj"), med en særlig keramiktype eller med indførelsen af den hestetrukne stridsvogn.

Inddeling

Forskellige perioder havde forskellige former for græsk:

Udtale
Oldgræsk og nygræsk skrives med det samme alfabet, og den klassiske ortografi er stort set bevaret indtil i dag, men udtalen er vidt forskellig. Sprogvidenskaben har dannet sig et ganske godt billede af, hvordan klassisk attisk græsk har været udtalt. I den nedenstående tabel er de to udtaler sammenstillet: Kategori:Indoeuropæiske sprog als:Griechische Sprache ja:ギリシア語 ko:그리스어 ms:Bahasa Greek simple:Greek language th:ภาษากรีก

Sprog
Et sprog kan beskrives som et system til at udtrykke betydning. Et sprog har mere eller mindre fastlagte bestanddele og regler, som bestemmer hvordan en betydning kan udtrykkes. Denne, som enhver anden definition af begrebet sprog, vil formodentlig være at anfægte set fra mindst ét perspektiv. Alene det faktum at sproget skal bruges til at definere sig selv, understreger sværhedsgraden af denne opgave. Der findes 6-7000 sprog i verden. Dansk er blandt de 100 største, målt i antal modersmålstalende sprogbrugere. I daglig tale bruger vi begrebet sprog på mange måder:
- Talesprog
- Skriftsprog
- Tegnsprog
- Kropssprog
- Programmeringssprog
- Fagsprog og endvidere:
- Slang
- Videnskabeligt sprog
- Formelt sprog
- Sort snak
- Tungetale
Grundlæggende begreber

- Fonetik
- Fonologi
- Grammatik
- Morfologi
- Syntaks
- Semantik
- Pragmatik
Strukturerede sprog
Et sprog kan være mere eller mindre struktureret. Kropssprog kan siges at være meget ustruktureret, hvorimod matematisk sprog og programmeringssprog er stærkt strukturerede.
Top 10 over de mest talte sprog i verden
# Kinesisk, mandarin (836 mio.) # Hindi/Urdu (333 mio.) # Spansk (332 mio.) # Engelsk (322 mio.) # Bengali (189 mio.) # Arabisk (186 mio.) # Russisk (170 mio.) # Brasiliansk/Portugisisk (170 mio.) # Japansk (125 mio.) # Tysk (98 mio.) og: :90. Dansk (5 mio.) og: :6800. (ca.) Arikapu (2 pers.)
De ti officielle sprog der bliver talt i flest lande
# Engelsk 54 # Fransk 33 # Arabisk 24 # Spansk 21 # Portugisisk 8 # Tysk 5 # Malaysisk 4 # Hollandsk 4 # Kinesisk 3 # Italiensk 2
Se også

- sprogforskning, syntaks, dialekt, skriftsprog, grammatik, ord, ordklasse, idiom, frase, sætning, semantik, pragmatik, lingvistik, filologi, sprogfamilie, sociolingvistik, sprogkode, lingua franca, sprog eller dialekt, retorik
- Kunstsprog
- Lingvist
Eksterne henvisninger

- Ethnologue's web-version giver pålidelige oplysninger om verdens sprog [http://www.ethnologue.com - Ethnologue]
- [http://hjem.get2net.dk/sprogbog/index.htm SprogBogen - om verdens sprog - og deres slægtskab] af Jørgen Pagh. Baseret på den trykte bog "Sprogbogen" ISBN 87-88796-15-9. Kategori:Humaniora
- Kategori:DK5 89 ja:言語 ko:언어 ms:Bahasa simple:Language

Grækenland
Republikken Grækenland (officielt navn: Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på den sydlige spids af Balkan-halvøen. Mod nord er der grænser til Bulgarien, Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien, mod øst til Tyrkiet. Mod øst ligger det Ægæiske Hav, mod vest det Ioniske Hav og mod syd det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet. Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge og har en lang og omfattende historie, hvorunder dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter. Grækenlands militærdiktatur ophævede på ulovlig vis monarkiet i 1973, men ved en lovlig folkeafstemning og forfatningsændring blev det officielt afskaffet i 1974.

Mykensk græsk

1500-1200 f.Kr.

Mykensk er overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben. Sprogforskere regner gerne med, at græsk var delt op i to dialekter, en sydlig og en nordlig. Fra sydgræsk, som mykensk repræsenterer, stammer de klassiske dialekter arkadisk-kyprisk og attisk-ionisk. Fra nordgræsk, der ikke er overleveret i skriftlige kilder fra det 2. årt. f.Kr., stammer dorisk og (til dels) æolisk.

Klassisk græsk

800-320 f.Kr.

Dette sprog var opsplittet i forskellige dialekter: attisk-ionisk (Attika, Euboia, ægæiske øer og det sydvestlige Lilleasien), arkadisk-kyprisk (det indre Peloponnes og Cypern), æolisk (Thessalien, Boiotien, Lesbos og det nordvestlige Lilleasien) og dorisk eller vestgræsk (det meste av Peloponnes og Mellemgrækenland, Kreta og Rhodos). Men disse dialekter har været indbyrdes forståelige, hvorfor man ikke taler om forskellige sprog.

Hellenistisk græsk

320-31 f.Kr.

I det 4. århundrede f.Kr. begynder de klassiske dialekter at forsvinde til fordel for en fælles dialekt, koiné (græsk: κοινή "fælles"), der ligger sig tættest op af attisk. Takket være Alexander den Stores erobringer blev koiné et verdenssprog i hele det østlige Middelhavsområde. Ny Testamente er skrevet på koiné.

Kejsertidens græsk

31 f.Kr.-330 e.Kr.

Koiné var fortsat det almindelige sprog, men en del forfattere vælger at skrive på klassisk attisk (atticisme).

Byzantinsk græsk

330-1453 e.Kr.

Folkesproget lå halvvejs mellem oldgræsk og nygræsk, men de fleste litterære tekster blev fortsat skrevet på en form for oldgræsk.

Nygræsk

1453 e.Kr.-

I lang tid fortsatte man med at skrive på en form for oldgræsk, og da man begyndte at skrive på nygræsk, var det med et stærkt oldgræsk islæt, katharévusa (nygræsk καθαρεύουσα "rensende (sprog)"). Folkesproget, dimotikí (nygræsk δημοτική "folkelig") vandt dog frem til sidst og er i dag landets officielle sprog.

Elliniki Dhimokratia

Billede:Grækenland_flag.png Billede:Grækenland_coa.png

(Detaljer) (Fuld størrelse)

Nationalt motto: Friheden eller døden

Officielt sprog Græsk

Hovedstad Athen

Prœsident Károlos Papúlias

Premierminister Kóstas Karamanlís

Areal
- Total
- heraf vand Nr. 94 i verden
131.940 km²
0,86%

Befolkning
- Total (År)
- Pr. km² Nr. 70 i verden
10.964.020
80,5/km²

Uafhængighed
- Erklæret
- Anerkendt Fra Det Osmanniske Rige
25. marts 1821
1829

Valuta Euro¹

Tidszone UTC +2

Nationalmelodi Imnos pros tin Eleftherian

Internetdomæne .GR

International tlfkode 30

Billede:Grækenland-Pos.png

(1) Før 1999: Græsk drachma

Landskabet er bjergrigt. Klimaet er præget af Middelhavet med tørre og varme somre og lune vintre. Produktionen er overvejende landbrugsmæssig (vin og oliven). På de dårligere jorder i bjergene opdrættes får og geder. Vigtige byer: Athen (Athínai), 772.000 indb. (Stor-Athen har ca. 3,7 mio indb.) (1991); Patras (Pátrai), 153.000 indb.; Piræus (Piraiéus), 183.000 indb; Thessaloniki, 384.000 indb. (1991). Grækenland vandt Europamesterskabet i fodbold for herrer i 2004. Inden EM 2004 havde Grækenland deltaget to gange før, men aldrig vundet en eneste kamp. Grækenland var i 2004 vært for de olympiske sommerlege, som blev afholdt i Athen. De olympiske lege stammer oprindeligt fra Grækenland. olympiske lege

Se også

- Kreta

Ekstern henvisning

- [http://www.abirdseyeviewof.com/Greece.html A Birds Eye View Of Greece Webcams]
- [http://www.olympion.de/greek-embassies-worldwide.html A list of Greek Embassies Worldwide] Kategori:Europæiske lande Kategori:Grækenland Kategori:Europarådet fiu-vro:Kriika ja:ギリシャ ko:그리스 ms:Yunani roa-rup:Gârţii simple:Greece th:ประเทศกรีซ zh-min-nan:Hi-lia̍p

Oldgræsk

Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. - ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk. Se: græsk. Kategori:Indoeuropæiske sprog

Se også

- Græsk (sprog)
- Latin
- Græske alfabet

Homer

Homer (Græsk Homēros / Ὅμηρος) var en tidlig græsk digter, som traditionen tillægger de to eposer Iliaden og Odysseen.

Personen

Det er imidlertid usikkert, om han overhovedet er en historisk person, og om han i så fald har skrevet disse eposer eller i det mindste ét af dem, eller om han blot er den, der i sidste ende samlede dem og skrev dem ned. Nogle forskere tror, at der fandtes en historiske Homer i det 8. århundrede f.Kr., mens andre forskere mener, at digtene er opstået ud af en mundtlig tradition båret af såkaldte rapsoder og først blev skrev ned senere eventuelt på ordre fra Athens hersker Peisistratos for at sikre dem for eftertiden. Traditionen vil vide, at Homer var blind (et typisk træk for vismænd og digtere i traditionen). Der var uenighed om hans hjemland, men den geografiske horisont i Iliaden tyder på, at eposet er opstået et sted i det vestlige Lilleasien.

Troja

Iliaden er den vigtigste kilde til den trojanske krig og Troja og inspirerede eventyren Heinrich Schliemann til i slutningen af det 19. århundrede at finde det historiske Troja i det nordvestlige Lilleasien. Siden har de hittitiske kilder bekræftet, at der fandtes en betydningsfuld stat ved navn Wiluša (Homer bruger navnet Ilion / Ἴλιον, egtl.
- Wilion / Fίλιον), og at grækerne, Ahhiyawa (Homer kalder dem bl.a. Achaioi / Ἀχαιοί) spillede en rolle i det vestlige Lilleasien på denne tid.

Litteratur

På dansk

- Per Krarup, Homer og det homeriske Spørgsmaal, København: Gyldendal 1945.
- Minna Skafte-Jensen, Homer og hans tilhørere: Iliaden og Odysseen, København: Gyldendal 1992.
- Giuseppe Torresin, Homer, Hjørring: Klassikerforeningen 1989.

På engelsk og tysk

- Joachim Latacz, Troia und Homer. Der Weg zur Lösung eines alten Rätsels, München: Koehler & Amelang 2001, 2. udgave München: Piper Verlag 2003.
- Gregory Nagy, Homeric Questions, Austin: University of Texas Press 1996.
- Minna Skafte-Jensen, The Homeric Question and the Oral-Formulaic Theory, Copenhagen: Museum Tusculanum 1980.

Se også

- Homer Simpson Kategori:Antikke græske digtere ja:ホメロス ko:호메로스 ms:Homer simple:Homer th:โฮเมอร์

Dansk (sprog)

Dansk er et nord-germansk sprog af den østnordiske (kontinentale) gruppe, der tales af ca. 6 millioner mennesker. Det er stærkt påvirket af plattysk. Foruden i Danmark tales dansk også i Sydslesvig (i Flensborg ca. 20 %), på Færøerne, Grønland og Island. Dansk er meget tæt forbundet med norsk. Fra et sprogvidenskabeligt synspunkt er den dominerende form af norsk, bogmål (og rigsmål), en dansk dialekt. I vid forstand taler dermed i overkanten af 10 millioner mennesker dansk sprog. Et kendetegn ved dansk er stød, dog mangler stød i folkemålene i den sydligste del af Danmark.

Dialekter

stød De vigtigste danske dialekter er østdansk (skånsk, bornholmsk), ømål (Sjælland, Fyn og øerne) og jysk, der deles op i sønderjysk og nørrejysk. Nørrejysk deles endvidere op i østjysk og vestjysk. I de danske folkemål findes både et, to og tre grammatiske køn, og kendeordet kan være efterhængt eller foranstillet.

Se også

- Rigsdansk
- Gøtudanskt (skandinavisk form på Færøerne)
- Danske dialekter
- Bornholmsk
- Fynsk
- Højkøbenhavnsk
- Lavkøbenhavnsk
- Nordjysk
- Sjællandsk
- Skånsk
- Sønderjysk
- Vendelbomål
- Vestjysk
- Østjysk
- Hallandsk Kategori:Germanske sprog ja:デンマーク語 ko:덴마크어

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vest-germansk sprog. Det bliver fortrinsvis talt i Tyskland, Østrig, Schweiz, Liechtenstein, Luxemburg, Oppeln-regionen i Polen, dele af Belgien og Rumænien, Syd-Tyrol i Italien, Elsass i Frankrig og Sønderjylland i Danmark. Desuden tales det i flere af disse landes tidligere kolonier, f.eks. Namibia har en betydelig tysksproget befolkning. Der er også betydelige tysk-sprogede mindretal i mange øst-europæiske lande. Ca. 125 millioner mennesker har det som modersmål. Tysk er endvidere det tredjemest anvendte fremmedsprog på verdensbasis, og det næstmest anvendte i Europa og på Wikipedia. Tysk er det mest brugte sprog i europæisk bogindustri og et af verdens største kultursprog. Det er et af de officielle sprog i EU.

Bøjningslære

Kendeordene - det bestemte kendeord Eksempler på den regulære bøjning på tysk:
Hankøn (Maskulinum)
Ental
der Mann (N)
den Mann (A)
des Mannes (G)
dem Mann (D)
Flertal
die Männer (N)
die Männer (A)
der Männer (G)
den Männern (D)
Hunkøn (Femininum)
Ental
die Frau (N)
die Frau (A)
der Frau (G)
der Frau (D)
Flertal
die Frauen (N)
die Frauen (A)
der Frauen (G)
den Frauen (D)
Intetkøn (Neutrum)
Ental
das Kind (N)
das Kind (A)
des Kindes (G)
dem Kind (D)
Flertal
die Kinder (N)
die Kinder (A)
der Kinder (G)
den Kindern (D)

Se også

Tysk i skolen

Eksterne henvisninger

- [http://www.101languages.net/german/ German 101] German for beginners and travelers (engelsk)
- [http://www.dk-forum.de/phpBB2/index.php DK-Forum.de] (dansk-tysk debatforum) Kategori:Germanske sprog als:Deutsche Sprache ja:ドイツ語 ko:독일어 ms:Bahasa Jerman simple:German language th:ภาษาเยอรมัน

Fransk (sprog)

Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten og den D.R. Congo (foruden en række andre tidligere kolonier i Afrika og Amerika). Fransk var tidligere det mest udbredte internationale sprog i diplomatiet og har stadig en fremtrædende position i den Europæiske Union.

Klassifikation

Fransk hører til den vestlige gren af de romanske sprog (ligesom spansk og portugisisk, men i modsætning til italiensk og rumænsk). Der er store dialektforskelle, og man taler om to forskellige sprog: langue d'oïl" i nord (fransk i snæver forstand) og langue d'oc eller occitansk i syd (provencalsk), alt efter hvilket ord der bruges for "ja". De har begge en gammel litterær tradition, der går tilbage til middelalderen.
Historie
Fransk opstod af latin som en følge af, at Frankrig (Gallien) var en del af Romerriget gennem ca. 500 år. Efter at de germanske frankere etablerede et kongerige i den nordlige del af Frankrig (som fik navn herefter), gennemgang det lokale latinske sprog en rivende udvikling, der betød, at det adskilte sig mærkbart både fra klassisk latin og de andre sprog, der udviklede sig heraf. Den første tekst på fransk er Strassbourg-ederne fra 842: Pro Deo amur et pro christian poblo et nostro commun salvament, d'ist di en avant, in quant Deus savir et podir me dunat, si salvarai eo cist meon fradre Karlo, et in aiudha et in cadhuna cosa, si cum om per dreit son fradra salvar dift, in o quid il mi altresi fazet, et ab Ludher nul plaid numquam prindrai qui meon vol cist meon fradre Karle in damno sit. "For Guds kærlighed og for det kristne folks og vor fælles frelse, fra denne dag af, for så vidt Gud giver mig viden og magt, således vil jeg redde denne min broder Karl, både med hjælp og i enhver ting, som man retteligen bør redde sin broder, idet han vil gøre det samme for mig, og jeg vil aldrig lave nogen aftale med Lothar, der med vilhe har været tilskade for denne min broder Karl"
Fransk udtale
Fransk er et sprog, der er let at læse, men svært at skrive. Man kan næsten altid slutte sig til et ords udtale ud fra dets form, men næsten aldrig den modsatte vej. Det skyldes, at retstavningen ikke har forandret sig væsentligt sidne middelalderen, og der derfor er en række stumme bogstaver og bogstavforbindelser, der udtales ens. Hovedtrykket falder på sidste stavelse, medmindre den er -e eller -es uden accent. Verbalendelsen for 3. person pluralis -ent er ligeledes ubetonet (med stumt nt). ---- Kategori:Romanske sprog als:Französische Sprache ja:フランス語 ko:프랑스어 simple:French language th:ภาษาฝรั่งเศส zh-min-nan:Hoat-gí

Russisk (sprog)

Russisk er det officielle sprog i Rusland. Udover dem der taler russisk som modersmål (ca. 170 mil) er der mange som bruger russisk som andetsprog. I dag tales der russisk i 30 andre lande, bl.a de tidligere sovjetiske republikker, andre nabostater og i Israel. Det russiske skriftsprog anvender det kyrilliske alfabet. Russisk er et indoeuropæisk sprog af den slaviske sprogstamme, tættest beslægtet med hviderussisk og ukrainsk. ---- Kategori:Slaviske sprog ja:ロシア語 ko:러시아어 ms:Bahasa Russia simple:Russian language th:ภาษารัสเซีย

Sanskrit

Sanskrit (samskrta "rent, korrekt (sprog)") er indernes klassiske sprog, der er liturgisk sprog for hinduer, buddhister og sikher. Det er et af de officielle sprog i Indien. Sanskrit har samme rolle som latin i Vesteuropa. I begge tilfælde kan man tale om "døde sprog", for så vidt som det ikke er naturlig modersmål, men sprog, som en gruppe af befolkningen lærer sig senere i livet. Det må dog understreges, at sanskrit er i levende brug den dag i dag, og der findes brahmaner, der hævder at have sanskrit som deres modersmål. Det skønnes desuden, at ca. to millioner mennesker taler det som andetsprog, og der skrives stadig litteratur på sanskrit.

Historie

Klassisk sanskrit

Klassisk sanskrit opstår omkring 400 f. Kr. og er kodificeret i Pāninis grammatik, og den tidligste litteratur er brahmanlitteraturen, bl.a. Upanishaderne. På dette tidspunkt er det naturlige sprog middelindiske dialekter, kaldet under ét Prākrit (de sydlige buddhisters hellige sprog pāli er ligeledes middelindisk), og middelindisk udvikler sig naturligt til de over hundred nyindiske dialekter såsom hindi, bengali og gujarati. Sanskrit er med andre ord opstået som en arkaiserende reaktion imod samtidens talte og skrevne sprog.

Vedisk

En endnu mere arkaisk form for sanskrit, normalt kaldet vedisk, findes i de vediske hymner i bl.a.Rigveda, Samaveda, Yajuveda og Atharvaveda. De ældste af disse hymner (2.-7. bog af Rigveda) antages at være opstået i Punjab i det 13. århundrede f. Kr., men er blevet overleveret mundtligt i ca. 2000 år, før de blev skrevet ned. Da man imidlertid mente, at en forkert fremførelse af hymnerne kunne føre til det modsatte resultat af det, man beder om, har denne overlevering været forholdsvis stabil. Sprogvidenskabsfolk vil normalt skelne imellem vedisk og egentligt sanskrit som to forskellige varianter af oldindisk. Vedisk har bevaret en del arkaiske træk i morfologien, der ikke længere var brugbare i klassisk sanskrit. De zoroastriske iranere har en tilsvarende og nærtbeslægtet helligt sprog, avestisk.

Sanskritsprogets ælde

Hvis man regner vedisk med, er sanskrit det ældste indoeuropæiske sprog, der stadig bruges aktivt. Da europæerne stiftede bekendtskab med sanskrit og erkendte slægtskabet mellem dette og deres egne sprog, troede de i begyndelsen fejlagtigt, at sanskrit var det oprindelige ursprog, som alle disse sprog nedstammede fra. Sanskrit er måske nok arkaisk, men har dog en række innovationer, som de andre sprog ikke kender. Mest iøjnefaldende er den kendsgerning, at sanskrit, ligesom de andre indoiranske sprog har opgivet den skelnen mellem vokalerne e, o og a, som de andre indoeuropæiske sprog (græsk, latin og armensk har e, o og a, keltisk, germansk og slavisk har ladet de to sidste falde sammen). At det er den vestlige tilstand er ældst, kan påvises deraf, at sanskrit har palatalisering af k foran et oprindeligt
- e, men ikke foran
- a og o.
Skrift

Konsonanter
Sanskrit skrives - ligesom bl.a. hindi - med skriftsystemet devanagari, der er udviklet særligt til at betegne de indiske sprogs lydsystem. Det er egentlig en stavelsesskrift med følgende konsonanttegn, der betegner den pågældende konsonant + vokalen a. Aspirater er klusiler med et efterfølgende pust ligesom dansk p, t, k. Bemærkelsesværdigt er det, at indisk også har stemte aspirater. Retroflekse (eller cerebrale) konsonanter dannes næsten som dentalerne, men med tungen ikke imod tandryggen, men længere oppe i munden (næsten ligesom engelsk og nordjysk t eller svensk rt). Palatalerne udtales udtales omtrent som engelsk ch, j. Usædvanligt er det, at de også findes i en aspireret udgave. ṣ svarer til dansk sj (i f.eks. sjælden), ś til engelsk sh, tysk sch. ñ svarer til spansk ñ, fransk gn, ṅ til dansk ng Sanskrit h er i modsætning til det danske h stemt; ḥ er en variant af s i udlyd.

Vokaler

Udover disse konsonanttegn er der dels en række vokaltegn, der bruges, når vokalen står alene (i begyndelsen af et rod eller efter en anden vokal), og dels en række, der bruges i forbindelse med konsonanter, når stavelsens vokalen ikke er a. Sanskrit har de vokaliske (stavelsesdannende) likvider ṛ, ṝ, ḷ. I moderne sanskrit - og dermed også i de vestlige sprogs gengivelse af sanskritord og -navne, udtales de som den pågældende likvid + i, f.eks. kṛṣṇa = Krishna. Bemærk, at tegnet इ = i skrives foran konsonanttegnet, f.eks. इचद = cid; det lange ी skrives derimod efter konsonanten. I de tilfælde, hvor en konsonant ikke efterfølges af en vokal - og de er meget hyppigere i sanskrit end på hindi - skrives konsonanten sammen med den eller de følgende konsonanter. Der opstår herved et par hundrede mere eller mindre gennemskuelige ligaturer, der må læres udenad, hvis man skal kunne læse og skrive sanskrit.

Litteratur

- Michael Coulson, Sanskrit. An Introduction to the Classical Language (Teach Yourself Books), London 1976, 2nd ed. 1992.
- William Dwight Whitney, Sanskrit Grammar, 2nd ed. 1899.
- Sir Monier Monier-Williams, A Sanskrit-English Dictionary, Oxford 1899. Kategori:Højkulturer Kategori:Indoariske sprog ja:サンスクリット ko:산스크리트어 ms:Bahasa Sanskrit th:ภาษาสันสกฤต

Hindi

Hindi er et sprog som tales i de fleste nordlige og centrale indiske delstater. Det er et indoeuropæisk sprog i den indo-iranske sproggruppe. Det er udviklet fra middelalderens prakrit sprog, og indirekte fra sanskrit. Hindi arver en stor del af sit ordforråd fra sanskrit. På grund af muslimsk indflydelse i det nordlige Indien er der også et stort antal persiske, arabiske og tyrkiske låneord. Sprogfolk regner hindi og urdu for grundliggende samme sprog. Forskellen er at hindi skrives med devanagari-alfabetet og har flere ord fra sanskrit, mens urdu skrives med det arabiske alfabet og har flere ord fra persisk og arabisk. Adskillelsen er politisk bestemt. Hindi er det andet mest talte sprog i verden efter kinesisk. Omkring 500 millioner mennesker taler hindi i Indien og andre steder, og det totale antal mennesker som kan forstå sproget, er op imod 800 millioner. En undersøgelse fra 1997 viste at 66 % af alle indere kan tale hindi. 180 millioner mennesker i Indien har det som modersmål, og andre 300 millioner bruger det som andetsprog.. Uden for Indien tales det af 100.000 i USA, 685.170 i Mauritius, 890.292 i Sydafrika, 232.760 i Yemen, 147.000 i Uganda, 5.000 i Singapore, 20.000 i New Zealand, 30.000 i Tyskland. Urdu, det officielle sprog i Pakistan, tales af omkring 41 millioner mennesker i Pakistan og andre lande. Hindi er et af Indiens officielle sprog, og er mindretalssprog i et antal lande, blandt andre Fiji, Mauritius, Guyana, Surinam, Trinidad og Tobago og Forenede Arabiske Emirater. ISO 639's 2- og 3-bogstavskoder for hindi er hi og hin.

Se også

- Indoariske sprog for mere information om sprogets udviklingshistorie. Kategori:Indoariske sprog ja:ヒンディー語 ko:힌디어 simple:Hindi

Iranske sprog

De iranske sprog er en sproggruppe inden for de indoiranske sprog i de indoeuropæiske sprog. Nogle af de ældste bevarede indoeuropæiske skrifter er skrevet med iranske sprog. (Andre blandt andet med indoariske sprog).

Nogle iranske sprog

- Østiranske sprog
- Nordøstlige:
- Avestisk
- Skytisk
- Ossetisk
- Sydøstlige:
- Saka
- Pashto
- Vestiranske sprog
- Nordvestlige:
- Kurdisk
- Balochisk
- Sydvestlige:
- Persisk
- Dari
- Tadsjikisk
-

Persisk

Persisk (فارسی) er det officielle sprog i Iran hvor det tales af omkring halvdelen af befolkningen. Foruden i Iran tales det også af befolkningsgrupper i Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Qatar. Det har officiel status i Afghanistan og Tadsjikistan. Persisk tales af over 75 millioner mennesker. Sproget er et indoeuropæisk sprog som tilhører gruppen af iranske sprog i de indoiranske sprog. Persisk skrives i Iran og Afghanistan med en særlig variant af det arabiske alfabet. Persisk kaldes også farsi og iransk. Den dialekt som tales i Afghanistan, kaldes dari. Dialekten i Tadsjikistan hedder tadsjikisk. Tadsjikisk bliver også ofte regnet for selvstændigt sprog. Tadsjikisk skrives med det kyrilliske alfabet. Kategori:Iranske sprog ja:ペルシア語 ko:페르시아어 th:ภาษาเปอร์เซีย

Armensk

Armensk er et selvstændigt indoeuropæisk sprog, som må være en direkte efterkommer af en indoeuropæisk indvandring fra Lilleasien til det nuværende Armenien omkring 600fvt. Armenerne besejrede kalderne og deres rige Uratu. Senere kom armenerne under persisk styre - kortvarigt også græsk (Alexander den Store), og fra 1071 tyrkisk. I 1639 deltes Armenien mellem Tyrkiet og Persien. Fra 1936 har en del af det oprindelige Armenien været en Sovjet-republik, siden 1991 en selvstændig republik. Det armenske sprog har modtaget mange låneord fra især persisk. Armeniernes skriftsprog består af tegn, som hverken minder om bogstaver eller arabiske tegn. De skriver fra venstre til højre ligesom europæerne.

Eksterne henvisninger

[http://www.omniglot.com/writing/armenian.htm www.omniglot.com/writing/armenian.htm] Engelsk side om det armenske skriftsprog. ja:アルメニア語 th:ภาษาอาร์เมเนีย

Linear B

Linear B er betegnelsen for den skrift der fandtes på Knossos omkring 1400-1200 f.Kr. samt på det græske fastland i Mykene, Theben, Pylos og Tiryns. Linear B ses som afløser for Linear A og anses for at være omkring 500 år ældre end det første græske skriftsprog, som kendes fra bl.a. Homers skrifter. Det lykkedes i 1953 den engelske sprogforsker Michael Ventris at tyde Linear B.

Se også

- Linear A
- Filologi
- Festos
- Minoisk civilisation

Eksterne henvisninger

- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Social_Sciences/Language_and_Linguistics/Graphemics_and_Orthography/Linear_B/ Linear B]
- [http://projectsx.dartmouth.edu/classics/history/bronze_age/index.html Dartmouth: The Prehistoric Archaeology of the Aegean], [http://projectsx.dartmouth.edu/history/bronze_age/lessons/les/25.html The Linear B Tablets and Mycenaean Organization] Kategori:Skriftsystemer Kategori:Højkulturer ja:線文字B

Bienne

Biel/Bienne este un oraş din cantonul Berna, în Elveţia. Este situat la graniţa lingvistică între limba germană şi limba franceză, motiv pentru care este bilingv. Biel este numele german al oraşului, Bienne este numele francez. Oraşul este adesea menţionat cu amândouă numele. Oraşul este situat pe malurile nord-estice ale lacului Biel (Bielersee). Oraşul Berna este situat la sud-est de Biel/Bienne. Oraşul originează în colonizarea celtică a regiuni. La acea vreme a fost denumit Belenus. Romanii au ocupat mai târziu zona. Oraşul în sine a fost construit în secolul XI. Biel/Bienne s-a aflat sub jurisdicţia episcopului de Basel pentru sute de ani. În 1279 oraşul a intrat într-o alianţă cu Berna, care a devenit permanentă în 1352. În 1798 Biel/Bienne a fost invadat de trupele franceze. După prăbuşirea regimului lui Napoleon, oraşul a devenit parte din cantonul Berna în 1815. Aproape două treimi din populaţie vorbeşte germana şi în jur de o treime franceza. Oraşul este oficial bilingv, un atribuit împărţit doar cu un număr mic de sate. În ultimii ani, oraşul şi-a folosit bilingualismul ca avantaj economic. Multe linii telefonice elveţiene sunt situate în Biel, pentru a profita de uzul celor două limbi. Totuşi, cele două industrii principale din oraş sunt fabricarea de ceasuri şi de maşini. În centrul oraşului Biel/Bienne se află o biserică gotică care datează din 1451. Primăria a fost construită în 1534. Populaţia este estimată la 51.900 de locuitori.

Legături externe

- [http://www.biel-bienne.ch Sit oficial] ------ Biel este o localitate cu o populaţie de 244 de locuitori în provincia spaniolă Zaragoza, în comunitatea autonomă Aragon. Categorie:Elveţia Categorie:Oraşe în Elveţia simple:Biel

Kwiaciarnia ��d� online spielautomaten aminokwasy gry strategiczne zak�ady sportowe

:: RELATED NEWS ::

Rita Slita
Rita Slita (født i 1951) er en figur fra bok- og filmserien Harry Potter. Hun er en noe stereotypisk journalist, som spesialiserer seg på «sladrejournalistikk». Hun er kjent for å gjøre ekstreme ting for å få en god artikkel, og ble en pest og en plage for Harry og vennene hans i boken <