Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Græsk Mytologi

Græsk mytologi

Guder og gudinder


- Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Boreas, Demeter, Dionysos, Eileithyia, Eos, Eros, Eris, Faeton, Gaia, Hypnos, Hades, Hefaistos, Hekate, Helios, Hemera, Hera, Hermes, Hestia, Hybris, Hypnos, Iris, Kronos, Morfeus, Nemesis, Nereus, Nike, Nyx, Pan, Poseidon, Rhea, Selene, Thanatos, Thetis, Triton, Uranus, Zefyr, Zeus.

Helte


- Achilleus, Ajax, Bellerofon, Charon, Hektor, Herakles, Jason, Odysseus, Orfeus, Peleus, Perseus, Theseus, Ødipus.

Fantastiske væsener


- Karybdis, Chimaira, De hundredarmede, Dryader, Føniks, Gorgonerne, Hydra, Kentaurer, Kerberos, Kraken, Kykloper, Meliader, Mænader, Minotauros, Najader, Nereider, Nymfer, Pegasus, Python, Satyrere, Skylla, Sirener, Sylfider, Tyfon.

Titaner


- Atlas, Koeus, Helios, Hyperion, Iapetos, Kronos, Leto, Metis, Mnemosyne, Phoebe, Prometheus, Rhea.

Sagnkonger


- Agamemnon, Laios, Menelaos, Midas, Minos, Priamos, Sisyfos, Tantalos.

Stednavne


- Elysion, Ilion, Olympen, Styx, Tartaros

Andet


- Erebos, Iliaden, Odysseen, Pandoras æske.

Se også


- De græske guders familietræ
- Græske guder
- Nordisk mytologi
- Romerske gudenavne vs. græske

Links


- [http://www.netspirit.dk/index.php?module=pagemaster&PAGE_user_op=view_page&PAGE_id=587 Netsprit: De græske guder]
- Gudeliste: [http://www.natsunivers.dk/graesk_mytologi.php Græsk mytologi på Nats univers]
- [http://www.natsunivers.dk/gudinder.php Nats univers: Græsk mytologi] Kategori:Mytologi Kategori:Græsk mytologi Kategori:DK5 29.2 ja:ギリシア神話 ko:그리스 신화

Gud

#(navneordet 'gud') Højere væsen, som er genstand for religiøs dyrkelse. Nogle religioner har en enkelt gud (monoteisme), mens andre har flere guder (polyteisme). #(egennavnet 'Gud') Den eneste gud for jødedommen, kristendommen, islam, bahá'í og en række andre religiøse retninger.
Ifølge disse religioner er Gud ikke skabt eller opstået, men eksisterer som en evig, absolut og uforgængelig størrelse; den yderste begrundelse for alting. #
- Ifølge de fleste kristne trossamfund, således de ortodokse, katolikkerne og de evangelisk-lutherske, består Gud af Faderen, Sønnen og Helligånden, som er indbyrdes lige i guddommelighed (Se treenighed). Et mindretal af de kristne mener derimod, at Sønnen er underordnet Faderen. Ordet er fællesgermansk (engelsk god, tysk Gott) og oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder: oldnordisk goð, neutrum pluralis, egtl. "det anråbte" (indoeuropæisk
- ĝhu(e)H- "(an)råbe", sanskrit hū-). Allerede med Wulfila (4. årh. e. Kr.) bliver ordet imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud.

Se også


- Ateisme
- Deisme
- Græske guder
- Hedenske guder
- Nordisk mytologi
- Panteisme
- Romerske guder
- Vendiske guder
- Liste af spirituelt relaterede emner Kategori:Religion Kategori:Religionsvidenskab simple:God

Apollon

Apollon eller Apollo, er lysets og sangens gud i græsk mytologi. Da digtningen dengang var styret af strenge krav til rytme og metrum, blev han også mådeholdets og den klare forstands gud. Som sådan sættes han gerne over for Dionysos, der netop var vildskabens og lidenskabernes gud. Apollon er søn af Zeus og Leto og tvilling med Artemis/Diana. Han er en musisk og festlig, men samtidig også en krigerisk og hævnende gud. Apollon kan sende sine dødbringende pile alle steder hen, og derfor også anset for at være en aggressiv gud. Han vogter dog over menneskene, så længe de er rene og moralsk ansvarlige. På kærlighedsområdet har Apollon ikke det store held. Kvinderne vil ikke vide af ham. Det går bedre på det krigeriske område, hvor han erobrer Delfi fra Gaia. På Delfi, hvor han er og hans søster er født, har Apollon sit Orakel, der råder i moralske sager. Han overtog Delfi efter at have gjort det af med den gamle hersker over stedet, Python, og kom i den forbindelse med i klubben af dragedræbende guder. Hans attributter er buen og lyren, og æbletræet er indviet til ham.

Se også


- De græske guders familietræ Kategori:Græsk mytologi Kategori:Romersk mytologi ja:アポロン ko:아폴론

Artemis

Artemis var jagtens, skovens og dyrenes gudinde i græsk mytologi. Hun er datter af Zeus og Leto og tager sig også af fødsler og frugtbarhed. Man mener at hun måske er tvillingesøster til Apollon. Hun er på en gang god og tilgivende, og samtidigt en ubarmhjertig og streng gudinde. Man må godt dræbe skovens dyr, men så skal det være som offer; ellers vil hun straffe mordet. Hun fandtes i flere udgaver og var også agerbrugets (?) og månens gudinde. Religionshistorisk er der enkelte fælles træk hos Artemis og Freja og Frigg fra den nordiske mytologi. Hun svarer til den romerske gudinde Diana. Hendes attributter er buen og to hjorte. Hendes festdag var d. 13. august.

Se også


- De græske guders familietræ Kategori:Græsk mytologi ja:アルテミス ko:아르테미스

Athene (gudinde)

Athene er visdommens gudinde i græsk mytologi. Skytsgudinde for byen Athen. Hun fremstilles som ung kvinde i krigsudrustning, med spyd, hjelm og et skjold prydet af et gorgonhovede (vrængende kvindehovede med hugtænder). Gorgonen på Athenes skjold er Medusa.

Se også


- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi Kategori:Græsk mytologi ja:アテナ ko:아테나

Demeter

Demeter kan henvise til flere artikler:
- Demeter (gudinde) – agerbrugets gudinde i græsk mytologi
- Demeter (biodynamisk) – en kvalitetsmærkning inden for biodynamisk jordbrug Se også:
- De græske guders familietræ Kategori:Græsk mytologi ja:デメテル

Dionysos

Dionysos var vinens og ekstasens gud i græsk mytologi. Han var søn af Zeus og Semele. I den romerske mytologi hed han Bacchus.

Se også


- De græske guders familietræ Kategori:Græsk mytologi ja:ディオニュソス ko:디오니소스

Eos

Morgenrødens gudinde i græsk mytologi.

Se også


- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi ---- Se oplysninger om NASAs EOS-program i artiklen EOS (statellitprogram) ja:エオス

Eris

Eris er splidens gudinde i græsk mytologi Kategori:Græsk mytologi

Gaia (gudinde)

Gaia er Jordens gudinde i græsk mytologi.

Se også


- Gaia - for andre betydninger
- Gaia-teorien
- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi Kategori:Græsk mytologi ja:ガイア

Hades

Hades ("den usynlige") er i den græske mytologi enten dødsriget eller dødsrigets gud. Et andet navn for samme gud er Pluton ("den rige". På latin bliver han kaldt Pluto (fra græsk) eller Dis pater ("den rige fader"), mens dødsriget hedder Orcus.

Guden

Hades var søn af Kronos og Rhea og dermed broder til Zeus og Poseidon, og da Zeus havde besejret den tyranniske fader, delte de tre brødre verden imellem sig, således at Zeus fik himmelen, Poseidon havet og Hades underverdenen. Hades blev gift med Persefone, Demeters datter, som han røvede uden moderens tilladelse. Efter en konflikt aftalte man, at Persefone skulle være hos sin mand i vintermånederne og ellers oppe hos sin moder. Demeter er agerbrugets gudinde, og Persefone symboliserer kornet, der jo er skjult under jorden en tid. Historien spillede en vigtig rolle i de eleusinske mysterier. Fordi Hades var konge over dødsriget, var hans navn forbundet med frygt. Det er derfor, han har fået eufemistiske tabunavne som "den rige" (Pluton), "den navnkundige" (Klymenos), "den rådsnare" (Eubuleus) og "den gæstfrie" (Polydegmon).

Dødsriget

Det græske dødsrige Hades svarer ikke til det kristne helvede. Det er ikke et sted, som de onde sendes til efter døden som en straf for de synder, som de slap af sted med i livet. Det svarer omvendt heller ikke til de kristnes himmel. Hos Homer beskrives Hades som et trist og blegt sted, hvor sjælenes lever et evigt liv uden legemerne og dermed uden alt det, der bragte glæde i jordelivet. En del myter fortæller om heltes nedfart til dødsriget (græsk katabasis), således Herakles, der som en af sine mange opgaver skulle stjæle dødsrigets trehovedede vagthund Kerberos, Theseus og Peirithoos, der ville stjæle Persefone, Orfeus, der ville hente sin afdøde hustru Eurydike tilbage til livet, og endelig Odysseus på hans forvildede rejse. Grækerne og romerne mente, at der var nedgange til dødsriget ved forskellige lokaliteter, f.eks. Tainaros på de sydlige Peloponnes og igennem søen Avernus nær Cumæ. De døde sjæle kom til dødsriget ved at krydse den mytiske flod Acheron, som de blev sejlet over af færgemanden Charon. Han krævede en takst på én obol, og det var derfor en udbredt skik i oldtiden at placere en sådan mønt under tungen på den afdøde, så han eller hun ikke stod uden penge til billetten. Ellers kom man til at st for evigt på den anden bred. Vejen ud var spærret af vagthunden Kerberos, der var venlig, når man trudte ind, men bidsk, når man ville ud. Der var fem floder i Hades: Acheron, Kokytos, Flegethon, Lethe og Styx. Den sidste flod var den, som Achilleus blev dyppet i af sin moder Thetis for at erhverve usårlighed. Guderne sværger også ved Styx. Grækerne kunne ikke finde trøst i det triste dødsrige, og der kom derfor populære mysteriereligioner, der tilbød en udfrielse fra denne fortabelse. I de orfiske mysterier lærte man således, at den døde skulle undgå at drikke af Lethe ("glemselen") og i stedet drikke af søen Mnemosyne ("erindring"), hvorved man blev udfriet. Man begyndte også at forestille sig, at der sad tre dommere i dødsriget, Minos, Rhadamanthys og Aiakos, der sendte de onde til Tartaros (egentlig fængslet for de tyranniske guder i den gamle mytologi) og de gode til de elysiske sletter eller de saliges øer.

Se også


- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi Kategori:Græsk mytologi ja:ハデス

Hefaistos

I den græske mytologi hed smedenes gud Hefaistos. Han var søn af Zeus og Hera. Han blev født som krøbling og blev smidt ned fra Olympen af Hera, der afskyede ham. Han landede i havet og blev samlet op af havgudinden Thetis. Hefaistos var en af de mest elskede guder, fordi han blandt andet var hjælpsom og retfærdig. Han var gift med Afrodite, men nok ikke videre lykkelig, da hun var ham utro med Ares. Og så var det også ham der smedede lyn til Zeus.

Se også


- Liste over græske guder
- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi

Kilder/henvisninger


- Lexopen ja:ヘパイストス ko:헤파이스토스

Hekate

Titanen Hekate er en af dem der ikke blev styrtet ned til Tartaros i titanomachien. Hun er datter af Titanerne Perses og Asteria men som man ser, af følgende citat fra Hesiods Theogonien, er hun accepteret og æret i Zeus' forsamling på Olympen. :(Om Asteria) :"Svanger hun Hekate fødte, den guddom, som Zeus Kroniden :ærede højt over alle og skænkede strålende gaver.." :::Lene Andersens oversættelse Hekate er en uhyggelig gudinde der hjemsøger øde steder om natten, med slanger i håret. Hun er månegudinde, hvilket hun deler med gudinden Artemis, men hendes titanske ophav giver hende en langt dystrere fremtoning end Jagtens gudinde. Hun er også gudinde for Hekseri og trolddom. Desuden er Hekate en Frugtbarhedsdaimon (daimon er det græske udtryk for en kraft). I Demeterhymnen hjælper Hekate Demeter med at finde sin datter Kore i Hades. Hekates oprindelse er ikke sikker men hun har træk fra lilleasiatiske gudinder og regnes derfor normalt ikke til de faste græske guder. Det faktum at hun er af titanisk oprindelse viser også en vis fjernhed fra Kroniderne. Kategori:Græsk mytologi ja:ヘカテ

Helios

Helios (græsk hēlios "sol") er solgud i den græske mytologi. Han er søn af titanerne Hyperion og Theia og broder til Selene (Månen). Han kører hen over himmelen i en vogn, der bliver trukket af fire heste. Om natten sejler han nord om jorden ad verdensfloden Okeanos i et gyldent bæger. Navnet på grundstoffet helium samt ordet heliocentrisk er afledt af solens græske navn.

Se også


- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi

Kilder/henvisninger


- Lexopen ja:ヘリオス

Hera

Hera er gift med Zeus i græsk mytologi. Hera betyder "frue", og gudinden stammer fra de oprindelige beboere af Argos. Hun skulle angiveligt være datter af Kronos og Rhea. Hun var en meget jaloux hustru, og hun forfulgte ubarmhjertigt Zeus' elskerinder og børn som han havde fået med dem. Hera og Zeus fik sammen børnene Ares, Eileithyia, Hefaistos og Hebe. Hera blev især dyrket på Samos og Kreta. Hendes hellige fugl var en gøg. Hera svarer til den romerske Juno.

Se også


- De græske guders familietræ

Kilder/henvisninger


- Lexopen Kategori:Græsk mytologi ja:ヘラ ko:헤라

Hermes

Hermes er handelens/købmændenes - og tyvenes - gud i græsk mytologi. Hermes' symbol er enten bevingede sko eller en vinget stav, ofte omslynget af slanger. Derudover ses han ofte med en heroldstav. Søn af Zeus og nymfen Maia. Han kommer til verden i en hule i Arkadien, hvor hans moder bor. Her opfinder Hermes lyren ved at spænde fåretarme over et skildpaddeskjold. Hermes er tyvenes gud, han prøver bl.a. at stjæle Apollons kvæg. Men Helios, der ser alt, fortæller det til Zeus, der får rettet op på tingene. Apollon laver dog en byttehandel med Hermes, der giver Hermes kvæget, hvis Apollon får hans lyre. Derfor er Apollon musikkens gud. Omvendt er Hermes også hyrdernes og hjordens gud. Han var far til Pan og Hermaphroditos.

Se også


- De græske guders familietræ

Kilder/henvisninger


- Lexopen Kategori:Græsk mytologi ja:ヘルメス ko:헤르메스

Hybris


- Hybris - et princip: Den største synd i det klassiske Grækenland var at glemme de naturlige menneskelige begrænsninger og overskride dén grænse, der adskiller det menneskelige fra det guddommelige - med andre ord at glemme, at man er dødelig. Denne synd kaldtes for hybris og blev af misundelige guder straffet med nemesis. Hybris kan tilnærmelsesvis oversættes med overmod, at udfordre eller trodse skæbnen.
- Hybris - en gudinde: Hybris er også en græsk gudinde, der er en inkarnation af princippet hybris. Hybris og nemesis er omdrejningspunktet i flere græske myter, fortællinger og tragedier. Penelopes tilbedere i Odysseen er arketypen på hybris - eller Krøsus, der i en samtale med Solon mente, at han var den lykkeligste mand i verden, men senere skulle se alle sine besiddelser og sin familie taget af perserne.

Se også


- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi Kategori:Græsk mytologi

Hypnos

Hypnos er søvnens gud i den græske mytologi. Han er en tvillingebror til Thanatos, dødens gud. ja:ヒュプノス

Iris (mytologi)

Budbringende gudinde i den græske mytologi.

Se også


- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi ja:イリス

Kronos

).]] Kronos er en græsk gud. På latin hedder han Saturnus. Kronos er i den græske mytologi søn af Uranos og fader til guderne Zeus, Hades og Poseidon. I angst for, at sønnerne ville styrte ham fra tronen sådan, som han selv i sin tid havde gjort over for Uranos, slugte han sine børn, men moderen reddede Zeus, og han befriede sine søskende og fordrev Kronos. Omkring vintersolhverv blev der fejret en fest til ære for Kronos, der på græsk hed Kronia og på latin Saturnalia. Gudens navn, Kronos (Κρόνος), har intet at gøre med det græske ord chronos (χρόνος) "tid". Den falske etymologi, der er utrolig sejlivet uden for den videnskabelige litteratur, går tilbage til oldtiden, men spiller der ikke nogen særlig rolle for fortolkningen af guden. Der findes derimod en anden gud, Chronos, der er en personifikation af tiden.

Se også


- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi

Kilder/henvisninger


- Lexopen Kategori:Græsk mytologi ja:クロノス

Morfeus

Morfeus var søvnens gud i det antikke Grækenland, morfin er opkaldt efter ham.

Se også


- Gud
- Antik

Nereus

Nereus var den græske gud for det rolige og solbeskinnede hav. Som primær havgud erstattet af Poseidon.

Se også


- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi Kategori:Græsk mytologi ja:ネレウス (ギリシア神話の神)

Nike

Nike har flere betydninger
- Nike: Sejrens gudinde i græsk mytologi.
- Nike: amerikansk virksomhed der sælger sko og beklædning især til sport. ja:ニケ

Nyx

Nyx er nattens gudinde i græsk mytologi, og mor til Hypnos og Thanatos. Kategori:Græsk mytologi ja:ニュクス

Poseidon

Poseidon er havets gud i græsk mytologi. Poseidon er en af de gamle græske guder. Hans navn forekommer allerede et par gange i mykensk tid på Linear B-tavler; disse skrifttavler er imidlertid rent praktiske dokumenter og beskriver ham derfor ikke yderligere. I den klassiske litteratur (siden Homer) er han bror til Zeus og Hades. De delte verden imellem sig, således at Hades fik underverdenen, Poseidon fik havet, og Zeus fik himlen og kongeværdigheden. Poseidon skal bo på bunden af havet. Poseidon er også gud for jordskælv. Når jorden skælvede var det enten Poseidons heste, der stampede, eller Poseidon selv, der slyngede sin trefork ned i jorden. Gudens berømte trefork (græsk triaina / triodus, latin tridēns, heraf eng. trident) er i virkeligheden en lyster eller et ålejern, dvs. et spyd til at fange fisk med, idet den midterste tand spidder fisken, mens de to yderste holder den fast. =Se også


- De græske guders familietræ
- Græsk mytologi
- Den romerske udgave af havets gud hedder Neptun Kategori:Græsk mytologi ja:ポセイドン ko:포세이돈

Rhea

Rhea har flere betydninger:
- Rhea (mytologi) er en gudinde i græsk mytologi.
- Rhea (måne) er en af Saturns måner.

Thanatos

Thanatos er i græsk mytologi navnet på guden for den naturlige død. Han blev engang fanget af Sisyfos og lagt i lænker. ja:タナトス

Thetis

Thetis er i græsk mytologi guddommelig. Datter af Nereus og dermed én af nereiderne. Bliver af Zeus påbudt af gifte sig med en dødelig (Peleus) fordi Zeus har fået fortalt at Thetis´søn vil vælte Zeus fra magten. Zeus tænker at hvis sønnen er halvt dødelig kan han vel ikke besejre Zeus. Hun bliver mor til den store græske hero Achilleus, som dør i krigen mod Troja. Kategori:Græsk mytologi ja:テティス

Arhelaos

See artikkel räägib Juudamaa etnarhist Herodes Archelaosest. Archelaose ('rahva valitseja') nime kandsid veel:
- Archelaos (filosoof) Ateenast või Mileetosest, varajane filosoof ---- Arhelaos ehk Archelaos ehk Herodes Archelaos oli Juudamaa etnarh. Ta oli Herodes Suure ja Malthake poeg ning Herodes Antipase vend. Oma isa testamendi kohaselt sai ta Juudamaa kuningaks, kuigi eelmine testament oli selleks määranud Herodes Antipase. Sõjavägi kuulutas ta kuningaks, kuid ta keeldus seda tiitlit vastu võtmast, kuni ta oli Roomas oma pretensioonid esitanud keiser Augustusele. Enne seda surus ta äärmise julmusega maha ühe variseride mässu, tappes peaaegu 3000 variseri. Roomas olid tema vastu Antipas ja paljud juudid, kes kartsid tema julmust. Ent aastal 4 eKr määras Augustus talle suurema osa Juudamaa, Samaariamaa ja Iturea kuningriigist ning etnarhi tiitli. Ta abiellus Glaphyraga, kes oli tema venna Alexandrose lesk, kuigi Arhelaose naine ja Glaphyra teine mees Mauretaania kuningas Juba elasid. See Moosese käsuõpetuse rikkumine ja tema jätkuv julmus sundisid juute Augustusele tema peale kaebama. Aastal 6 Arhelaos vabastati ametist ja pagendati Galliasse (praegusesse Vienne'i Prabtsusmaal. Tema surmaaeg ei ole teada.

Mainimine Piiblis

Arhelaost mainitakse Matteuse evangeeliumis 2:22: Kuulnud aga, et Arhelaos on kuningaks Juudamaal oma isa Heroodese järel, kartis Joosep sinna minna. Teda hoiatati unenäos, et tal tuleb varjuda Galileas. Arvatakse, et järgmine tähendamissõna kümnest naelast Luuka evangeeliumis 19:11–27 räägib Arhelaose Roomas-käigust: Aga neile, kes teda kuulasid, rääkis Jeesus veel ühe tähendamissõna, sest ta oli Jeruusalemma lähedal ja nemad arvasid, et Jumala riik otsekohe ilmsiks saab. Ta ütles siis: "Üks kõrgest soost inimene reisis kaugele maale, et omandada kuningriik ja siis pöörduda tagasi. Ning ta kutsus kümme oma sulastest ja andis neile kümme naela raha ja ütles neile: "Kaubelge, kuni ma tagasi tulen!" Aga tema alamad vihkasid teda ja läkitasid saadikud järele talle ütlema: "Meie ei taha, et tema meie üle kuningana valitseks!" Ja see sündis, kui ta tagasi tuli, olles saanud selle riigi, et ta käskis enese juurde kutsuda need sulased, kellele ta oli raha andnud, et teada saada, kui palju kasu keegi kaubeldes oli saanud. Siis tuli esimeneja ütles: "Isand, sinu nael on kümme naela kasu toonud." Ja tema ütles sellele: "Tubli, sa hea sulane! Et sa oled olnud ustav kõige pisemas, seepärast olgu sul meelevald kümne linna üle." Ja teine tuli ja ütles: "Isand, sinu nael on viis naela kasu toonud." Tema ütles sellelegi: "Ja sina ole viie linna üle!" Ja veel teine tuli ja ütles: "Isand, vaata, siin on sinu nael, mida ma olen alles hoidnud higirätikus, sest ma kartsin sind: sa oled vali mees, sa võtad, mida sa ei ole paigale pannud, ja lõikad, mida sa ei ole külvanud." Tema ütles talle: "Sinu enda suu läbi mõistan ma su süüdi, sa halb sulane! Eks sa teadnud, et ma olen vali mees: võtan, mida ma ei ole paigale pannud, ja lõikan, mida ma ei ole külvanud? Mispärast sa siis ei ole andnud mu raha panka? Küll ma siis oleksin selle tagasi tulles kasuga kätte nõudnud!" Ja ta ütles juuresseisjaile: Võtke nael tema käest ära ja andke sellele, kellel on kümme naela!" Ja nemad ütlesid talle: "Isand, tal on kümme naela!" "Ma ütlen teile, igaühele, kellel on, antakse, aga kellel ei ole, sellelt võetakse ära ka see, mis tal on. Aga need mu vaenlased, kes ei tahtnud, et ma nende üle kuningas oleksin, tooge siia ja lööge nad maha minu ees!""

Välislink


- [http://www.livius.org/he-hg/herodians/herod_archelaus.htm Jagatud Herodese kuningriigi kaart; Herodes Archelaose mündid]

sluby piesni litera h sylwester katpar










































:: RELATED NEWS ::
Chronicles (paleoconservative)
Chronicles is a US monthly magazine published by the paleoconservative Rockford Institute. Its full current name is Chronicles: A Magazine of American Culture. The editor is Thomas Fleming. The magazine strongly supported the candidacy of Patrick Buchanan in the
Cobweb plot
A cobweb plot, or Verhulst diagram is a visual tool used in the dynamical systems field of mathematics to investigate the qualitative behaviour of one dimensional iterated functions, such as the logistic map. Using a cobweb plot, it is possible to infer the long term status of an
Selfmutilation
Self-harm (SH) is injury inflicted by a person upon his or her own body, whether conscious or unconscious. Some scholars use more technical definitions related to specific aspects of behavior. This injury may be aimed at relieving otherwise unbearable emotions, sensations of unreality and numbness, or for other reasons. Self-harm is generally a social taboo. It is sometimes associated with mental illnesses such
Automutilation
Self-harm (SH) is injury inflicted by a person upon his or her own body, whether conscious or unconscious. Some scholars use more technical definitions related to specific aspects of behavior. This injury may be aimed at relieving otherwise unbearable emotions, sensations of unreality and numbness, or for other reasons. Self-harm is generally a social taboo. It is sometimes associated with mental illnesses such
Pac-Man Fever (video game)
:For the 1982 album and song, see Pac-Man Fever (album). Pac-Man Fever is a party video game released for GameCube and PlayStation 2 in 2002. Like in many party video games, players move about on a virtual game board, with the object of the game being to reach the end fir
Verhulst diagram
A cobweb plot, or Verhulst diagram is a visual tool used in the dynamical systems field of mathematics to investigate the qualitative behaviour of one dimensional iterated functions, such as the logistic map. Using a cobweb plot, it is possible to infer the long term status of an
Major Gunns
Tylene Buck (born March 2, 1972) is an American model and a former professional wrestling valet under the name of Major Gunns.

Career

Buck started out as a fitness model around Read More...
Wilson Ruffin Abbott
Wilson Ruffin Abbott (1801 – 1876) was an American-born Black Canadian and successful businessman and landowner in Toronto, Ontario. Abbott was also the father of Anderson Ruffin Abbott, Canada's first Black physician.

External links


- [h
Byron Black
Byron Black (born October 6, 1969 in Salisbury, Rhodesia) is a former touring professional tennis player from and Davis Cup player for Zimbabwe. In 1995 Black was a US Open quarterfinalist and in 2000 he reached the same ro
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org