:: wikimiki.org ::
| Grønland |
Grønland
Grønland er Jordens største ø. Geografisk hører Grønland til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa.
Grønland, hvis officielle navn er Kalaallit Nunaat (grønlændernes land), er ligesom Færøerne en del af det danske rige og indgår i det danske rigsfællesskab.
Grønland var frem til 5. juni 1953 en dansk koloni. Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik Grønland status som et dansk amt. Efter en folkeafstemning i 1978 fik Grønland hjemmestyre med virkning fra 1. maj 1979.
Med gennemførelsen af Lov om Grønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat. Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som udøvende myndighed.
Op gennem 1980'erne og de første år af 1990'erne fik hjemmestyret overført ansvaret for en række meget store og komplicerede områder:
- 1. januar 1980: Det sociale område, kultur- og uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet samt regulering af det kystnære fiskeri samt fangst og landbrug
- 1. januar 1981: Nærings- og konkurrencelovgivning, landsplanlægning og fredning
- 1. januar 1985: Erhvervsforhold,
1. januar 1986: Den Kongelige grønlandske Handel (KGH), vareforsyning og internt transport
- 1. januar 1987: Boliger og Grønlands Tekniske Organisation (GTO)
- 1. januar 1989: Miljøbeskyttelse
- 1. januar 1992: Sundhedsvæsen
Inden for de sagsområder der blev overtaget skulle Grønlands Hjemmestyre nu til at være såvel lovgivende som udøvende myndighed. De første områder overførtes et år før planlagt. Den forcerede overførsel betød, at hjemmestyret i realiteten ingen andre muligheder havde, end at overtage den dansk opbyggede administration, fordi der ikke var det tilstrækkelige antal uddannede og kvalificerede grønlændere til rådighed. Det betød, at det i realiteten stadig var danske akademikere, der formulerede lovene.
Grønlands Hjemmestyres økonomi skulle baseres på egne indtægter i form af skatter og afgifter samt et bloktilskud fra den danske stat, svarende til det beløb, som staten havde anvendt på områderne i årene forud for overtagelsen af de områder, der var overført til grønlandsk selvforvaltning.
På en række områder har den danske stat stadig ansvaret. Det gælder udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, politi, retsvæsen og kriminalforsorg, arbejdsmiljø og dele veterinærvæsnet, lige som en række danske institutioner udfører fastlagte opgaver i det grønlanske samfund. Det gælder f.eks. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG), Statens Luftfarsvæsen, Søfartsstyrelsen og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Til trods for hjemmestyre er forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønaland stadig et fællesanliggende mellem Danmark og Grønland.
Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund - og dermed råstofferne i Grønland - et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne i Grønlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning i Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at "den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer finder sted i henhold til aftale mellem regeringen og Landsstyret. Bestemmelsen afgør således ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til råstofferne, men alene hvem der kan disponere over dem.
For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnås dette ved at begge parter kan nedlægge veto, hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der er et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedr. råstofområdet drøftes. Fællesrådets opgave er at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.
Forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønland har siden 1. juli 1998 været udøvet af Råstofdirektoratet i Nuuk, der er sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Hovedstaden er Nuuk (Godthåb).
Historie
Øen var formelt en norsk kronkoloni frem til 1814, da øen blev dansk efter opløsningen af den dansk-norske personalunion. De facto havde den imidlertid længe været styret fra Danmark-Norges fælles hovedstad København.
Et område af Østgrønland, kaldet Eirik Raudes Land, var 12. juli 1932-5. april 1933 annekteret af Norge. Den Internationale Domstol i Haag gav imidlertid området til Danmark, så de udstationerede norske soldater og embedsmænd blev trukket tilbage igen.
Geografi
Grønland er verdens største ø med et areal på 2.166.086 km², hvor af 410.449 km² er isfrit. Dermed er cirka 81 % af øen dækket af is.
Landet afgrænses i syd af Atlanterhavet, i vest af Davis Strædet og Baffin Bugten, i nordvest af Smith Sund og Nares Strædet, i nord af Lincoln Havet og Wandels Hav, der begge er en del af Ishavet. Mod øst dannes afgrænsningen af Grønlandshavet og Danmarks Stræde, hvor der kun er 240 km. til Island.
Grønlands sydspids, Kap Farvel (grønlandsk: Nunap Isua) ligger på højde med Stockholm og Oslo. Fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jessup, er der 740 km. til Nordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde på Jorden.
- Højeste punkt: Gunnbjørns Fjeld 3.693 m.
- Kystlinje: 44.087 km.
Klima
Klimaet i Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over +10°C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på +10°C. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.
Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre.
Det fremgår tydeligt, hvis man sammenligner temperaturerne for Sisimiut, som ligger ved kysten, med temperaturerne for Kangerlussuaq, der ligger ca. 150 km. fra kysten på nogenlunde samme breddegrad som Sisimiut. I januar (2003) var middeltemperaturen -12,4°C i Kangerlussuaq, mens den i Sisimiut var -7,2°C. I juli (2003) var middeltemperaturen 11,4°C i Kangerlussuaq, men 'kun' 7,1°C i Sisimiut. Sommertemperaturerne over hele Grønland er ret ensartede på grund af den store indstråling i perioden med midnatssol nord for polarcirklen.
Nedbørsforholdene varierer betydeligt i Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca. 800 til over 1.400 mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200 mm, mens den enkelte steder, f.eks. i Peary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som arktisk ørken.
Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og Nuuk i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller polarnat og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5 timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I Ilulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, I Upernavik ca. tre måneder og i Qaanaaq (dansk: Thule) knapt fire måneder.
- Nationalparker: Grønlands Nationalpark ca. 972.000 km² omfatter hele den nordøstlige del af landet.
Befolkning
- Befolkning: 56.854 (jan. 2004)
- Befolkningstæthed: 0,14 pr. km isfrit areal (jan. 2004)
- Befolkning i hovedstaden: Nuuk 14.350 (jan. 2004)
- Befolkning i byerne: 46.891 (jan. 2004)
- Befolkning i bygderne: 9.963 (jan. 2004)
- Befolkningstilvækst: 0,31 pct. (2003)
- Dødskvotient, i alt: 7,3 pr. 1.000 indbyggere (2003)
- Nettoindvandring: -345 (2003)
- Børnedødelighed, i alt: 8,9 pr. 1000 levendefødte (2003)
- Middellevetid: Kvinder: 70 år, mænd: 64 år (2003)
- Fertilitetskvotient: 62,5 levendefødte pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2003)
- HIV/AIDS-smittede: 7 (2002)
- Nationalitet: Substantiv: grønlænder, adjektiv: grønlandsk
- Etniske grupper: Inuit 88 pct., dansk og andet 12 pct. (jan. 2003)
- Religion: Evangelisk-lutherske kirke
- Sprog: Grønlandsk (kalaallisut), dansk
91 procent af befolkningen bor i Vestgrønland, 1,6 procent i Nordgrønland og 6,3 procent i Østgrønland.
Politiske forhold
- Regeringstype: Parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki
- Status: Hjemmestyre under Kongeriget Danmark siden 1. jan. 1979.
- Hovedstad: Nuuk (Godthåb)
- Nationaldag: 21. juni (årets længste dag)
- Retsvæsen: Dansk
- Valgret: Myndige personer over 18 år
- Medlemskab af EU: Fra 1. januar 1973 til 1. februar 1985
- Statsoverhoved: HM Dronning Margrethe II
- Regeringschef: Landsstyreformand Hans Enoksen (Siumut) (siden 14. december 2002)
- Lovgivende myndighed: Landstinget (parlamentet med 31 medlemmer)
- Dømmende myndighed: Kredsret, Landsret, Højesteret
- Det grønlandske flag: To horisontale bånd i hvid (øverst) og rød med en stor cirkel en anelse til hejsesiden for midten - den øverste halvdel af cirklen er rød, mens den nederste halvdel er hvid
- Flagets symbol: Solen, havet og indlandsisen
Økonomi
- BNP: 9.178 mio. kr. (2002)
- BNP vækstrate: -1,5 pct. i 1981-priser (2002)
- BNP pr. capita: 0,2 mio. kr. (2002)
- Bruttoindkomst pr. husstand Højeste 25 pct.: 746.518 kr. Laveste 25 pct. 76.584 kr. (2001)
- Inflationsrate (forbrugerpriser): 2,3 pct. (jul. 2004)
- Arbejdsstyrke: 27.024 (15-62 år født i Grønland jan. 2004)
- Ledighed: 10,4 pct. berørt af ledighed i byerne (2003)
- Offentlig budget: Indtægter: 7,6 mia. kr. Udgifter: 7,5 mia. kr. inkl. kapitaludgifter på 0,6 mia. kr. (2002)
- Industrier: Fiskefabrikker (primært rejer og hellefisk), husflid, skind, mindre skibsværfter, minedrift (guld og olivin)
- Elproduktion: 311 GWh (2002)
- Elforbrug, hele Grønland: 173 GWh (2001/2002)
- Landbrugsprodukter: Foder afgrøder, have- og drivhus grøntsager, får, rensdyr, fisk
- Eksport: 2.267 mio. kr. f.o.b. (foreløbige tal 2003)
- Eksport varer: Fisk og fiskeprodukter 90 pct. (rejer 56 pct.)
- Eksportmarkeder: EU (primært Danmark) 91 pct., USA 4 pct. samt Island, Canada, Japan 1 pct. (foreløbige tal 2002)
- Import: 2.473 mio. kr. c.i.f. (foreløbige tal 2003)
- Import varer: Maskiner og transportmidler, bearbejdede varer, fødevarer, brændsler
- Importmarkeder: EU (primært Danmark), Norge, Canada, USA
- Handelsbalance: -206 mio. kr. (foreløbige tal 2003)
- Økonomisk støtte, modtager: 2.952 mio. kr. i bloktilskud fra Danmark (2003)
- Valuta: Danske kroner (DKK)
- Valutakurs: 100 US $ = 708,22 DKK, 100 EUR = 742,43 DKK (1. jan. 2003)
- Finansår: Kalenderåret
Kommunikation
- Telefonlinjer i brug: 25.330 (2002)
- Mobiltelefoner: 17.700 (2002)
- Retningsnummer: 299
- Radiostationer: AM 5, FM 12
- Radioer: 98 pct. af alle hustande har radio (2002)
- TV-stationer: Kalaallit Nunaata Radio-a landsdækkende TV ([http://knr.gl/forside]) samt flere lokale TV-stationer
- TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
- Aviser: Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq
- Internet landekode: .gl
- Internetudbydere: 1
- Internetbrugere: 9.071 (2002)
- Wikipedia-landekode: kl
Infrastruktur
- Jernbaner: 0 km
- Havne: Havneanlæg i 16 byer samt anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder
- Lufthavne: 12 lufthavne, 5 heliporte og 41 helistop
Nord for hovedøen findes flere mindre øer, herunder verdens nordligste ø Kaffeklubben.
Grønlands kommuner
Grønland er inddelt i landsdelen Vestgrønland, Nordgrønland og Østgrønland. Administrativt er landet inddelt i 18 kommuner, hver med sin hovedby, der med en enkelt undtagelse også giver kommunen navn. Undtagelsen er byen Taasiilaq (dansk: Ammassallik) i Østgrønland, hvor Anmassallik Kommune har beholdt det danske navn som betegnelse for kommunen. Qaanaaq Kommune er ikke kun Grønlands, men verdens nordligst beliggende kommune, mens Nanortalik Kommune er Grønlands sydligste kommune. Grønlands mindste kommune er Ivittuut. Ammassalik og Illoqqortoormiut Kommune er de to eneste kommuner i Østgrønland, mens de resterende kommuner er beliggende i Vestgrønland.
Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i 1975 fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede dengang bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har - som i Danmark - ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idært samt lokale miljøopgaver.
Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening KANUKOKA.
De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, hovedsagligt i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat.
Kommunerne er idag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor.
Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse. I bygderne varetages opgaverne af ben bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer.
En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200 indbyggere. 1. januar 2003 boede der 9.456 i bygderne i Grønlands 60 bygder, mens 47.086 boede i byerne.
Fordele og ulemper ved 18 kommuner i Grønland er for øjeblikket under diskussion. Et strukturudvalg har skullet vurdere forskellige modeller for en ændret byrde- og opgavefordeling mellem hjemmestyret centralt og kommunerne, herunder antallet af de nuværende kommuner. I en netop afleveret rapport anbefaler udvalget, at Grønlands kommuner sammenlægges i større regioner. Dette forslag forventes diskuteret i Landstinget i løbet af 2006.
Nedenfor kommunerne, startende fra syd på Vestkysten.
Nanortalik Kommune
- Aappilattoq
- Narsaq Kujalleq (dansk: Frederiksdal)
- Tasiusaq
- Ammassivik (dansk: Sletten)
- Alluitsup Paa (dansk: Sydprøven)
Qaqortoq Kommune dansk: Julianehåb)
- Saarloq
- Eqalugaarsuit
- Qassimiut
Narsaq Kommune
- Igaliku
- Qassiarsuk
- Narsarsuaq
Ivittuut Kommune
- Kangilinnguit (dansk: Grønnedal)
Paamiut kopmmune (dansk: Frederikshåb)
- Arsuk
Nuuk Kommune dansk: Godthåb)
- Qeqertarsuatsiaat (dansk: Fiskenæsset)
- Kapisillit
- Kangerluarsoruseq dansk: Færingehavn, beliggende ca. 50 kilometer syd for Grønlands hovedstad Nuuk
Maniitsoq kopmmune (dansk: Sukkertoppen)
- Atammik
- Napasoq
- Kangaamiut
Sisimiut Kommune (dansk: Holsteinsborg)
- Itilleq
- Sarfannguit
- Kangerlussuaq (dansk: Søndre Strømfjord)
Kangaatsiaq Kopmmune
- Attu har 295 indbyggere (2005) og ligger ca. 100 km syd for Aasiaat
- Iginniarfik
- Ikerasaarsuk
- Niaqornaarsuk
Aasiaat Kopmmune (dansk: Egedesminde)
- Kitsissuarsuit (dansk: Hunde Ejlande)
- Akunnaaq
Qasigiannguit Kommune (dansk: Christianshåb)
- Ikamiut
Ilulissat Kommune (dansk: Jakobshavn)
- Ilimanaq (dansk: Claushavn)
- Oqaatsut (dansk: Rodebay) har 45 indbyggere (2005) og ligger ca. 18 km nord for Ilulissat by
- Qeqertaq
- Saqqaq
Qeqertarsuaq Kommune (dansk: Godhavn)
- Kangerluk (dansk: Diskofjord)
Uummannaq Kommune
- Niaqornat
- Qaarsut
- Ikerasak
- Saattut
- Ukkusissat
- Illorsuit
- Nuugaatsiaq
Upernavik Kommune
- Upernavik Kujalleq
- Kangersuatsiaq
- Aappilattoq (dansk: Søndre Upernavik)
- Tussaaq
- Naajaat
- Innaarsuit
- Tasiusaq
- Nutaarmiut
- Nuussuaq (dansk: Kraulshavn)
- Kullorsuaq
Qaanaaq Kommune (dansk: Thule)
- Savissivik
- Moriusaq
- Siorapaluk
Ammassalik Kommune, hvor hovedbyen i kommunen hedder Tasiilaq
- Isortoq
- Tiniteqilaaq
- Ikkatteq
- Kulusuk
- Kuummiut
- Sermiligaaq
Ittoqqortoormiit Kommune (dansk: Scoresbysund) på 235.000 km2 og 525 indbyggere.
- Itterajivit (dansk: Kap Hope)
- Uunarteq (dansk: Kap Tobin)
----
Ud over dette findes en række områder uden for kommunal inddeling. Af disse kan bl.a. nævnes Thule Air Base i Pituffik. Vejrstationen Prins Christians Sund (grønlandsk: Ikerasassuaq).
Eksterne henvisninger
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Greenland.html A Birds Eye View Of Greenland Webcams]
- dmoz: [http://dmoz.org/World/Dansk/Regional/Gr%f8nland/ Grønland]
- [http://www.nathimus.ku.dk/geomus/Foldere/grnlandk.htm Københavns Universitet: Grønlands geologi]
- [http://www.natur.gl/Default.asp?lang=dk&num=2 Grønlands Naturinstitut]
- [http://www.gt.gl/Forside.php Greenland Tourism servicecenter]
- [http://www.greenland.com/Forside.php Oplevelser af en anden verden]
- [http://www.nanoq.gl/ Grønlands Hjemmestyre]
- [http://www.statgreen.gl/ Grønlands Statistik]
- [http://www.nuuk.gl/ Nuup Kommunea] (Nuuk Kommune)
- [http://www.statgreen.gl/dk/kort.html Kort over landet, med links til komunerne]]
- [http://www.qatanngut.dk/materiale/links.html Links til materiale om Grønland]
Kategori:Norden
Kategori:Grønland
Kategori:Grønlandske øer
ja:グリーンランド
ko:그린란드
simple:Greenland
th:เกาะกรีนแลนด์
zh-min-nan:Chheⁿ-tē
Nordamerika
Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
På selve kontinentet findes tre store lande:
- Canada
- USA
- Mexico
Ud for Canadas østkyst findes
- Grønland, der indgår i det danske rigsfællesskab
- Saint Pierre og Miquelon, der er et fransk oversøisk territorium.
På kontinentets sydlige del findes på et relativt lille område kaldet Mellemamerika (Centralamerika) staterne:
- Belize
- Costa Rica
- El Salvador
- Guatemala
- Honduras
- Nicaragua
- Panama
I det Caribiske Hav findes en række stater og territorier:
Caribiske Hav
- Anguilla (britisk)
- Antigua og Barbuda
- Aruba (del af Nederlandene)
- Bahamas
- Barbados
- Bermuda (britisk)
- Britiske Jomfruøer (Virgin Islands; britisk)
- Cayman Islands (britisk)
- Cuba
- Dominica
- Dominicanske Republik
- Grenada
- Guadeloupe (Frankrig)
- Haiti
- Jamaica
- Martinique (Frankrig)
- Montserrat (britisk)
- Nederlandske Antiller (i rigsfællesskab med Nederlandene)
- Puerto Rico (amerikansk fristat)
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Trinidad og Tobago
- Turks og Caicos Islands (britisk)
- U.S. Virgin Islands (amerikansk territorium)
Se også
- Verdens lande
- Amerika
Kategori:Nordamerika
Kategori:Verdensdele
ja:北アメリカ
ko:북아메리카
simple:North America
th:ทวีปอเมริกาเหนือ
zh-min-nan:Pak Bí-chiu
Europa
Europa, der er navngivet efter en græsk sagnprinsesse, er en verdensdel som er afgrænset af Atlanterhavet mod vest, det Arktiske Hav mod nord, Middelhavet mod syd, og Asien mod øst.
Sammen med Asien udgør Europa superkontinentet Eurasien. Europa er den vestlige femtedel af den eurasiske landmasse.
Grænsedragningen mellem Europa og Asien er historisk og kulturelt betinget, og der findes flere forskellige udlægninger af hvor grænsen mellem de to verdensdele går. Set fra nord mod syd begynder den i Uralbjergene. Fra sydenden af Ural følger den enten Uralfloden eller floden Emba til det Kaspiske Hav, og herfra videre gennem enten Kaukasus eller Manytsch-lavningen til Sortehavet og videre gennem Bosporusstrædet, Marmarahavet og Dardanellerne til Middelhavet, hvor alle større øer traditionelt regnes for europæiske (Cypern og nogle gange også øerne tæt på Lilleasiens vestkyst (Rhodos, Samos, Mytilene m.fl.) regnes dog i visse sammenhænge for asaitiske).
Oftest bruges definitionen med Uralfloden og Kaukasus som grænsen. I alle tilfælde går grænsen gennem Rusland, Kasakhstan og Tyrkiet således at disse lande har områder i begge verdensdele.
Befolkningsmæssigt er Europa den næststørste verdensdel efter Asien.
Europas historie
Lande i Europa
Dertil kommer Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, der alle er medlemmer af Europarådet, men som ligger syd for Kaukasus-bjergene, der af mange anses for at være grænsen mellem Europa og Asien (sammen med Ural-bjergene).
Satellitbillede
Ural
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.rejseklar.dk/verdenskort/europa.htm Europa - Direkte adgang til de europæiske lande i tal - ved rejseklar.dk]
- [http://www.meteoschweiz.ch/data/radsat/meteosat_anim.gif Europas vejr de sidste 24 timer] (kræver billed-looping)
Kategori:Verdensdele
Kategori:Europa
als:Europa
ja:ヨーロッパ
ko:유럽
ms:Eropah
roa-rup:Evropa
simple:Europe
th:ทวีปยุโรป
zh-min-nan:Europa
Færøerne
Færøerne (på færøsk Føroyar), betyder fåre-øerne. Det er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge.
Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625, men øernes egentlige befolkning stammer fra vikinger, som bosatte sig på øerne i tiden efter år 800. I dag er alle øerne beboet, bortset fra Lille Dimon (på færøsk Lítla Dímun).
Færøernes befolkning er færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 17.000 bor i hovedstaden Thorshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle norske sprog, norrønt, og som er det mindste af de germanske sprog. Det er også et af tre mindste sprog i Europa. Dansk er desuden officielt sprog.
Færøerne er en delvis selvstyrende del af Danmark ifølge en lov om hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger 2 repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt at stå uden for EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 34 kommuner.
Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, som medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Øerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster, og egentlige træer er ikke en del af den oprindelige natur. Fuglelivet er præget af havfuglene, som i stort tal yngler på i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet iøvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerner.
Fiskeri og fåreavl er hovederhverv på øerne. Fangst af flokke af grindehvaler, som sker i fjorde på øerne, er en særlig færøsk specialitet. Se artiklen grindedrab (færøsk: Grindadráp).
Historie
Se hovedartiklen: Færøernes historie
Siden omkring år 625 har der boet irske munke på Færøerne. Det viser både botaniske undersøgelser og den kendsgerning, at mange får græssede der allerede ved de første fastboendes ankomst. Sandsynligvis flyttede munkerne dog til Island, før de første nordmænd bosatte sig på øerne.
Færøerne blev efter landnamen i tiden efter år 825 befolket af vikinger fra Norge, Skotland og Irland (som sikkert også medbragte keltiske kvinder) og regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816.
Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 havde samme regent som Danmark. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536 i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt og Norge reelt underlagt Danmark, men stadig til en vis grad betragtet som et selvstændigt rige.
Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev annekteret af Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti (Sjálvstýrisflokkurin) som modvægt mod oprettelsen af sambandspartiet (Sambandsflokkurin), som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering - efter sambandspartiets henstilling - med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. Denne §7 blev først strøget i 1938. Siden da er sprogstriden færinger imellem løjet af, men er endnu ikke endt.
Under den anden verdenskrig var Færøerne fra den 12. april 1940 besat af England (og Danmark som bekendt af Tyskland). Færøerne blev derved nødt til politisk at klare sig selv. Efter krigen var det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og da den færøske forhandlingsdelegation ikke ville bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en definitiv folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations ultimative betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed. Men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005 er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.
De 48.000 færingers vigtigste erhverv har siden det 19. århundrede været havfiskeriet og dettes følgeindustri. Før i tiden var landbruget det vigtigste erhverv. I fremtiden håber færingerne, at intensiv eftersøgning af olie snart giver bonus.
Politik
landbrug er landstyrets residens og byens historiske kerne.]]
Færøernes parlament er Lagtinget, der består af mindst 27 og højst 32 medlemmer, valgt for fire år.
Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation.
Befolkning
Nordisk råd
Færøerne har 48.205 indbyggere (01.01.2004), hvoraf godt 17.000 bor i hovedstaden, Thorshavn (Tórshavn på færøsk), og 5.000 i Klaksvig (Klaksvík på færøsk). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog hører man her også en lokal accent, som kaldes gøtudanskt, og som ligner norsk.
98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne.
Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 20.000 færinger i Danmark og ca. 5.000 på Island.
Folketallets udvikling
Man formoder, at de første faste beboere på Færøerne var irske munke, der levede som eneboere. Derefter blev Færøerne som nævnt befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring 1349-1350 blev befolkningstallet halveret på grund af pesten "Den sorte død". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere.
Efter at højsøfiskeriet blev indført, hvorved man blev mere uafhængig af landbrug og fiskeri i nærheden af de færøske kyster og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu ca. 50.000.
I slutningen af 1980'erne ramtes Færøerne af en økonomisk krise, som medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de udvandrede er siden vendt tilbage igen.
Se også: Byer på Færøerne efter indbyggere
Økonomi og Erhvervsliv
Færøerne var indtil begyndelsen af 1900-tallet helt overvejende et landbrugssamfund, baseret på fåreavl og med et tilskud fra kystfiskeri og fangst af fugle. I 1845 beskæftiges 68 % af befolkningen ved landbrug. Se Færøsk landbrug
Dette har ændret sig markant, så landet nu er en fiskerination med en moderne flåde af trawlere og med en tilhørende forarbejdende fiskeindustri. Fiskerierhvervets eksportandel er nu på ca. 98 %. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor er problemer som overfiskning og indskrænkninger i f.eks. hvalfangst på sigt også en trussel mod samfundet. Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri.
Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil.
De oliefund, som er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien har givet anledning til håb om, at oliefund også kunne gøres på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil nu har ingen vist sig lønsomme nok til produktion. Se Færøsk olieudvinding.
Geografi
Færøernes 18 øer er Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy.
Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og på 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem i syd Hebriderne, sydøst Shetland, øst Norge og nordvest Island.
Øernes beliggenhed gjorde, at man før i tiden var meget afhængig af, hvad jorden og det nære kystfiskeri kunne bringe til produktionen af de daglige livsfornødenheder. Med overgangen til de moderne fiskebåde blev det havets ressourcer, der angav muligheder og begrænsninger.
Øgruppen er med sine 18 øer og 11 holme, fra Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy 118 km lang. Kystlinien strækker sig over 1.117 km. Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige fjeldhøjde er 300 m over havet. Slættaratindur (882 m) er det højeste fjeld. Kap Enniberg på Viðoy (754 m) er et af Europas højeste forbjerge.
Der er intet sted mere end 5 km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved bugter og fjorde, med undtagelse af Fámjin og Sumba, der er beskyttet af vestlige skær. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og fåreriste i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel.
Regioner
- Streymoy er den folkerigeste ø med Færøernes hovedstad Tórshavn, som med sin store havn, industri og kulturelle og administrative centrum er Færøernes centrale midtpunkt. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen, vandkraftværket og bådturene ud til de nærliggende fuglefjelde. Saksun og Tjørnuvík i nord og Kirkjubøur og Velbastaður i syd er steder, man som færøturist kan besøge. Til Stremoy-regionen hører også øerne Nólsoy i øst, Hestur og Koltur i vest. Streymoy er med en bro over sundet Sundini forbundet med Færøernes næststørste ø Eysturoy.
- Eysturoys metropol er kommunen Runavík og bygderne omkring den. Området er i stadig udvikling med nybyggeri og industri. Området syd for Runavík er velegnet til vandreture. Øens næststørste by, Fuglafjørður, er kendt for sin naturskønne beliggenhed og fiskeindustri. Leirvík er kendt for færgen til Klaksvík (snart tunnel) og resterne af en vikingbosættelse. Eiði er en smukt beliggende bygd med en moderne fiskerihavn i nærheden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur på 882 m. I de naturskønne bygder Gjógv, Elduvík og Funningur kan man stadig fornemme, hvordan Færøerne så ud tidligere.
- Sandoy syd for Streymoy ligner ikke de andre øer. Fjeldene er ikke så høje. Øen har mange frugtbare indmarker og mange landbrug. Til regionen hører Skúvoy og Stóra Dímun, en af mest isolerede øer i Europa.
- Norðoyar (Nordøerne) er: Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. Klaksvík på Borðoy er med sine 5.000 indbyggere den næststørste by på Færøerne og en vigtig industri- og havneby. Bygderne på Norðoyar er maleriske og naturskønne. Bygderne på Norðoyar er:
- Kalsoy: Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes
- Kunoy: Haraldssund, Kunoy og Skarð
- Borðoy: Klaksvík, Ánir, Árnafjørður, Strond, Norðtoftir, Depil, Norðdepil, Skálatoftir og Múli.
- Viðoy: Hvannasund og Viðareiði.
- Svínoy: Svínoy bygd.
- Fugloy: Kirkja og Hattarvík.
- Fra det vestlige Streymoy sørger Vágartunnelen for hurtig forbindelse til øen Vágar med Færøernes eneste lufhavn. Sandavágur, Miðvágur og Sørvágur er tre driftige bygder med en veludbygget fiskeindustri, havn og handelsliv. Bygderne Bøur og Gásadalur, har beholdt deres oprindelige udseende og er et yndet udflugtsmål. Mykines vest for Vágar er kendt for sin naturskønhed, det rige fugleliv og lille bygd.
- Suðuroy syd for Sandoy har havne og handelsbygderne Tvøroyri og Vágur (her startede fra ca. 1860 Færøernes moderne udvikling) og en række små, idylliske bygder ved hav og fjord. Nævnt fra syd er det: Sumba, Víkarbyrgi, Akrar, Lopra, Porkeri, bygden Hov, Øravík, Fámjin, Froðba, Hvalba og Sandvík længst mod nord. Lítla Dímun øst for Sandvík er kun beboet af får og ejes af en fåreavlerforening i Hvalba.
:Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til høje fuglefjelde og flotte landskaber.
Geologi
Se også hovedartiklen: Færøernes geologi
Færøernes oprindelse
Færøernes geologi med tuf igennem danner Færøerne. Vestkysten er stejl med enorme klipper, mens østkysten hælder sig svagt. Dér findes fjorderne, hvor færingerne bor. Blik fra Beinisvørð mod nord.]]
Færøernes dannelseshistorie starter med en aktiv vulkansk periode for 60 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste basaltserie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.
Vejr og klima
Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Særligt før i tiden havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "the Land of Maybe".
Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan:
:Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende.
(Fra: Færøernes billedkunst, Bárður Jákupsson 2000)
Vegetation
Færøerne har ca. 400 forskellige plantearter: Blomster, lav, mos og svampe.
Kun få arktiske plantearter har overlevet på istidens fjeldtoppe. De fleste plantearter er i de sidste 10.000 år kommet med vind, fugle og - i nyere tid - mennesker, der har indført ca. 100 arter som f.eks kvan, der indførtes af vikingerne og blev i mange generationer brugt til at modvirke skørbug.
Blomster
kvan.]]
Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja (Engkabbeleje, Caltha palustris). Med Føroya Skøra (Færøsk Løvefod, Alchemilla faeroënsis), har Færøerne lagt navn til en plante.
Træer
Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig Fyr, Pil, Ask og Ahorn vokser kun under kultur. I dag er Viðarlundin Færøernes eneste større skov.
Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.
Kulturplanter
Dyrkning af planter begrænser sig til græs, kartofler, kålroer rabarber. Korn var et vigtig næringsmiddel før i tiden, men dyrkes ikke mere, driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må importeres.
Se Færøsk landbrug
Dyrearter
Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er gråsælen (Halicboerus grypus), der yngler overalt i de mange grotter. I havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. grindehvalen (Globicephala melas). der - hvis grindeflokkene observeres - med både drives ind i fjordene, hvor de bliver slagtet (grindedrab). Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt.
Sneglearten Polycera faeroensis er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår.
Færøernes fugleverden har mange forskellige rugefuglearter.
Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: Sneharen
(Lepus Timidus), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt mus og rotter, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene.
En del insektarter findes ikke, som f.eks stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglarten Humleæder (Hepialus humuli). Ny på Færøerne er hvepsen, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er ørentvisten.
Religion
Fra ca. år 625 formodes det, at keltiske munke var de første fastboende mennesker på Færøerne. Myterne fortæller, at de blev fordrevet af de hedenske Nordboere, som i år 999 mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson. Færøerne var indtil reformationen underlagt den norske ærkebiskop i Trondheim.
Næsten alle færinger er kristne. 84% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca. 7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1900 inspireret af den skotske vækkelseprædikant William Gibson Sloan. 5% tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemissionen og Adventisterne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. nonner fra franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion Bahai.
Af kendte kirker kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke Magnuskathedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Mariekirken i Tórshavn (katolsk), Christianskirken i Klaksvík og ved siden af de gamle færøske trækirker fra 1800-tallet, bygdekirkerne i Vágur, Fámjin, Gøtugjógv og Toftir.
Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra brødremenigheden og i 1961 af Jákup Dahl og Kristian Osvald Viderø (Folkekirken).
Berømte færinger
Se: Betydningsfulde færinger.
Fra Grímur Kamban tog land på Færøerne over nationalhelten Nólsoyer Pall og til i dag har mange enkeltpersoner ydet et ganske særligt betydningsfuldt bidrag til udviklingen af det færøske samfund og derved opnået berømmelse både på øerne og internationalt.
Den kronologiske liste over dem henviser til yderligere beskrivelse i de biografiske artikler.
Litteratur
(Udvalg, alfabetisk efter forfattere)
- Dorete Bloch: Færøflora. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 1980 (med tegninger ved Bárður Jákupsson)
- Hans Jacob Debes: Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse. København: Multivers, 2001 - ISBN 87-7917-039-0 (307 sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
- Per Folkver: Forbi Færøerne, København: Forlaget politisk revy, 2001 - ISBN 87-7378-212-2 (billedbog uden tekst)
- Jette Forchhhammer (red.): Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 - ISBN 87-986225-2-8 (med bidrag af færøske forfattere)
- Rolf Guttesen: Topografisk Atlas Færøerne. København: Kort- og Matrikelstyrelsen, 1996
- V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København, 1891. 3. udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske kvæði og sagn på færøsk)
- Absalon Hansen: Føroyar Myndabók. Forlagið AZ, 2000 - ISBN 99918-956-0-4 (billedbog)
- Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 - ISBN 87-595-1319-5
- Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne. Natur og Folk, Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1953
- Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 - ISBN 87-91052-00-9 (med flere billeder i farve, standardværk)
- Steen Ulrik Johannesen: Turen går til Færøerne. København: Politikens Forlag, 5. udgave 2005 - ISBN 87-567-7087-1 (aktuel rejsehåndbog, standardværk)
- Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999
- Henrik Solberg: Føroyar - ein litblettur á víðum havi (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 - ISBN 99918-3-101-0 (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
- Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten - en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
- Annette Lerche Trolle: Snorri bor på Færøerne. Risskov: Klematis, 2001 - ISBN 87-7905-511-7 (31 sider. Barnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 11 år)
- John F. West: Færøerne. En nation og dens historie. København: Gyldendal, 1974 - ISBN 87-00-20991-0
- Ole Wich: Ophav. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 - ISBN 99918-49-041. Debatbog om at være dansk på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. [http://olewich.com/ophav/ophavindex.html (Kan læses på internettet her)]
- G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med Fårebrevet på dansk) - ISBN 87-423-0371-0
Eksterne henvisninger
- [http://www.visit-faroeislands.com/ Færøernes officielle turistportal]
- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/Indexdk.htm Alle Færøernes bygder] - billeder og tekst om alle bygder på Færøerne
- [http://www.psp-info.dk/faroe Færøerne] - oplysninger og billeder
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Faroes.html A Birds Eye View Of Faroe Island Webcams] - webkamera-billeder (på engelsk)
- [http://www.faroenature.net Færøernes natur]
- [http://www.logting.fo Færøernes parlament] Lagtinget
- [http://kongehuset.dk Færøernes statsoverhoved]
- [http://www.tinganes.fo Færøernes statsministerium og lagmand (statsminister)]
- [http://forsvaret.dk/FRK/ Søværnet - Færøernes Kommando]
- [http://www.nationalbanken.dk/DNUK/NotesAndCoins.nsf/side/The_new_Faroese_banknote_series!OpenDocument Færøske pengesedler]
Kategori:Norden
Kategori:Færøerne
ja:フェロー諸島
ko:페로 제도
zh-min-nan:Mî-iûⁿ Kûn-tó
KoloniOrdet koloni har flere betydninger:
# Nybygd, Udbygd
# Tæt population af dyr.
# Et lands magtområde uden for dets eget territorium.
# En sommerlejr fra et fritidshjem eller en børnehave.
Se også
- føderation, imperium, kongerige, kronkoloni, land, protektorat, rige, stat, territorium, yngleterritorium
- Danmarks kolonitid
Kategori:Menneskesamfund
Amt
Amt, amtskommune. Betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau brugt i Danmark. De nuværende norske fylker hed amter frem til 1919.
Den 19. februar 1662 blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske (og de norske) len for eftertiden skulle hedde amter. Ved kongelig resolution den 4. september 1793 og bekendtgørelse den 21. juni 1794 blev en ny opdeling i 24 amter indført. Endelig blev de daværende 23 amter ved kommunalreformen den 1. april 1970 ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den 1. januar 2003 de nuværende 13 amter.
Amtets opgaver
Amterne tager sig typisk af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave er sygehusene. Amterne har bl.a. ansvaret for:
- Hospitaler, Sygehuse og sygesikring
- Døgninstitutioner for børn, unge og handicappede
- Uddannelsesområdet. Gymnasier, HF, indvandrerundervisning osv.
- Miljøplanlægning
- Regionplanlægning
- Offentlig transport - ofte løses dette i kommunale fællesskaber med primærkommunerne.
I alle amter findes et statsligt tilsynsråd, der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige og er klagemyndighed efter en række love.
Amtsråd
Amterne bliver ledet af et folkevalgt amtsråd med en folkevalgt amtsborgmester i spidsen. Møderne i amtsrådet er åbne for offentligheden, men amtsrådet kan dog vælge at lukke mødet, hvis særlige forhold taler for det. Amtet er baseret på borgernes amtsskat og grundskyld (jordskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.
Se også
- Kommune
- Provins
- Stat
- Län
- Fylke
Eksterne kilder/henvisninger
- [http://www.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=amter.xml Amternes administration 1660-1970]
- [http://www.arf.dk/ Amtsrådsforeningen]
- [http://www.geocities.com/Heartland/Flats/9991/pics/amter.gif Amtsinddelingen før 1970]
- [http://www.dis-danmark.dk/kort/kort.htm Kort over Danmarks amter fra 1793 til 1970]
- Sogn, Herred, Amt, Slægt og Data-særnummer 1998, [http://www.dis-danmark.dk/ DIS-Danmark]
- Portalen [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/ Amt-Herred-Sogn], indgange til oplysninger om sogne i Danmark
Kategori:Politik
Kategori:Danmark
-
-
simple:County
zh-cn:县
HjemmestyreBetegnelsen hjemmestyre bruges om den politiske forvaltning på Færøerne og i Grønland. Hovedformålet med indførslen af hjemmestyre har været at overføre kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til henholdsvis færøske og grønlandske politiske myndigheder.
Færøerne har haft hjemmestyre siden 1. april 1948, hvor Lov om Færøernes Hjemmestyre trådte i kraft. Af loven fremgår det, at Færøerne har en ”Særstilling … i national, historisk og geografisk Henseende” og at landet derfor for fremtiden skal udgøre ”et selvstyrende Folkesamfund i det danske Rige”. I konsekvens af hjemmestyreloven etableredes Færøernes Lagting med ret til at lovgive inden for rigsenheden om ”færøske særanliggender” og Færøernes Landsstyre, der har den administrative myndighed.
Grønland har haft hjemmestyre siden 1. maj 1979, hvor Lov om Grønlands Hjemmestyre trådte i kraft. Af hjemmestyreloven fremgår det, at Grønland i "national, kulturel og geografisk henseende indtager en sådan særstilling", at ”Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige”.
Grønlands Hjemmestyre består af Grønlands Landsting som er en folkevalgt forsamling (parlament), og Grønlands Landsstyre (regering), der er politisk ansvarlig for hjemmestyrets daglige drift. Landsstyret serviceres af en række direktorater, der svarer til centraladministrationen i andre lande.
Formanden for Grønlands Landsstyre er for øjeblikket Hans Enoksen fra partiet Siumut.
Kategori:Grønland
Kategori:Færøerne
Grønlands hjemmestyreGrønlands Hjemmestyre [http://www.nanoq.gl] (grønlandsk: Namminersornerullutik Oqqrtussat) består efter Lov nr. 56 af 21. februar 1979 om Grønlands Hjemmestyre af en folkevalgt forsamling benævnt Landsting, svarende til et (parlament) i andre lande, og en forvaltning, der ledes af et landsstyre, svarende til en regering.
Landstinget har i 1994 etableret en ombudsmandsinstitution, der er uafhængig af Landstinget. Ombudsmanden vælges af Grønlands Landsting og fører på Landstingets vegne tilsyn med hjemmestyrets og kommunernes forvaltning gennem behandlingen af de klager, som institutionen modtager.
Det grønlandske retsvæsen adskiller sig på flere måder markant fra retsvæsenet i andre lande, men er stadig et dansk statsanliggende, hvor ansvaret for retsvæsen, politi og kriminalforsorg varetages af Justitsministeriet i Danmark. Den Grønlandske Retsvæsenskommission har i maj 2005 afgivet en [http://www.retspolitik.dk/Debat/featureddocument.2005-06-28.6283120734 Betænkning om det grønlandske retsvæsen].
BloktilskudBloktilskud er i Grønland betegnelsen for det tilskud, som den danske stat yder til Grønlands Hjemmestyre til dækning af de udgifter der er en konsekvens af de sagsområder, som er overgået til Grønlands Hjemmestyre.
I Lov om Grønlands Hjemmestyre findes en liste over de sagsområder, som kan overgå til hjemmestyrets lovgivende og administrative myndighed. Siden indførelse af hjemmestyre 1. maj 1979 er der foretaget en gradvis overførsel af kompetencer og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til de grønlandske politiske myndigheder.
På kort sigt var Grønland ikke selv i stand til at finansiere de nye sagsområder som blev overtaget fra den danske stat. I takt med at Grønlands Hjemmestyre har hjemtaget yderligere sagsområder gives der af den danske stat et årligt tilskud til driften af de hjemtagne sagsområder. Disse tilskud kaldes under et for bloktilskuddet.
Bloktilskuddet reguleres løbende på basis af objektive faktorer så som overdragelse af ansvarsområder fra den danske stat til Grønlands Hjemmestyre, samt den danske inflation. Fra 1988 er bloktilskuddet blevet reguleret med samme procentsats som anvendes for det samlede danske statsbudget på grundlag af udviklingen i lønninger og priser. For ikke at udhule realværdien af bloktilskuddet er det derfor afgørende, at prisudviklingen i Grønland ikke er større end i Danmark. I 2003 udgjorde bloktilskuddet 2.952 mio. kr.
Danmark og Grønland er enige om, at der ved fastlægelse af bloktilskuddet for i de kommende år kan forhandles om principperne for en gradvis aftrapning af tilskuddet. Målet er, at Grønland bliver mindre afhængig af bloktilskuddet. Stigende uafhængighed skal imidlertid ske under hensyntagen til solidaritetshensynet mellem Grønland og Danmark.
Efter mere end 25 år med hjemmestyre i Grønland har den danske stat stadig ansvaret for en række sagsområder, som finansieres af Danmark.
Beskæftigelsesministeriet har gennem Arbejdstilsynet ansvaret for arbejdsmiljøindsatsen i henhold til arbejdsmiljøloven. Tilsynskreds Grønland har den direkte kontakt med virksomhederne. Under ministeriet hører tillige den grønlandske arbejdsskadeforsikring. Forsvarsministeriet har ansvaret for Grønlands Kommando, hvis opgave er overvågning og suverænitetshævdelse, herunder fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningstjeneste mv. Desuden har Grønland Kommando visse opgaver på Thule Air Base.
Justitsministeriet har ansvaret for politi, retsvæsen, og kriminalforsorg. Under Miljøministeriet hører Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ansvaret for dele af veterinærvæsenet i Grønland og kontrollen af kød til eksport, herunder kvalitetskontrol af fisk og fiskevarer.
Under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling hører Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) hvor sekretariatsbetjeningen varetages af Dansk Polarcenter. Transport- og Energiministeriet har ansvaret for Statens Luftfartsvæsen og for Danmarks Meteorologiske Instituts virksomhed, der gennemfører geofysiske observationer og automatiske vejrobservationer. Ministeriet varetager desuden, gennem Energistyrelsen de statslige opgaver inden for rammerne af Råstoforordningen for Grønland. Økonomi- og Erhvervsministeriet har ansvaret for Søfartsstyrelsen herunder systemet i forhold til skibes positioner i grønlandske farvande og registreringsopgaver.
Danmark afholdt i 2004 udgifter for 570 mio. kr. i og ved Grønland. Udgifterne har over årene været relativt stabile.
Kategori:Dansk politik
Kategori:Grønland
RetsvæsenRetsvæsen er fællesbetegnelse for den del af statsmagten, som består af domstolene samt politi og anklagemyndighed.
Eksterne henvisninger
- [http://en.wikipedia.org/wiki/European_Court_of_Justice Wikipedia: European Court of Justice]
Kategori:Retsvidenskab
Kategori:Menneskesamfund
VetoForbud, Nejret. Udtrykket stammer fra republikkens Rom, hvor tribunhvervet var udstyret med en beføjelse til at forhindre vedtagelsen af bestemmelser i senatet. Dette gjordes ved at tribunen trådte frem på senatsgulvet og fremsagde Veto - "jeg forbyder".
Veto i moderne tider
- De fem faste medlemmer af FN's sikkerhedsråd har vetoret over for de beslutningsforslag som sikkerhedsrådet stemmer om.
Kategori:Antikken
ja:拒否権
Danmarks MiljøundersøgelserDanmarks Miljøundersøgelser (DMU) er en forskningsinstitution under Miljøministeriet. DMU’s formål er at fremskaffe et fagligt og videnskabeligt grundlag for de beslutninger om miljø og natur, der skal træffes af regering og Folketing, af ministerier, amter og kommuner, og i den øvrige del af samfundet og i EU. Derimod har DMU ikke til opgave at iværksætte love og regler, og i stedet indsamler, bearbejder og vurderer man oplysninger om naturen og miljøet, sådan at denne viden kan bruges som baggrund for uafhængig, faglig rådgivning af beslutningstagere og administratorer.
Hvert fjerde år fremlægger DMU en rapport over miljøets tilstand. Den seneste er afleveret den 22. september 2005, og af den fremgår følgende konklusion:
Danmark er kommet langt med at løse en række miljøproblemer f.eks. med at rense spildevandet, sætte filtre på skorstene og bruge færre giftige sprøjtemidler i landbruget. Men Danmark er samtidigt et af de lande i verden, der har det højeste forbrug af varer, ressourcer og energi, som fører til en miljøbelastning ikke kun i Danmark, men også uden for landets grænser.
(…)
Det er områder som udslip af drivhusgasser, forsurende stoffer og ammoniak fra landbruget, persontransport pr. indbygger og ressourceforbrug, hvor Danmark klarer sig dårligere end gennemsnittet.
Eksternt link
- [http://www.dmu.dk/ DMUs netsted]
NorgeKongeriget Norge er et nordisk land, der ligger vest for Sverige på den skandinaviske halvø og nord for Danmark med Skagerrak imellem. Landet har en aflang form og en lang kystlinje langs med Nordatlanten, hvor også Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har grænse til Sverige, Rusland og Finland. Øerne Svalbard og Jan Mayen er under norsk suverænitet. Bouvetøen i Sydatlanten i det sydlige Stillehav er norsk biland. Derudover har Norge et territorialkrav på Dronning Maud Land på Antarktis og Peter I's ø ud for kysten af Antarktis. Grundet uenighed om grænsedragning i Barentshavet er der et område mellem Norge og Rusland som administreres af begge lande, den såkaldte Gråzone.
En indbygger i Norge kaldes en nordmand, flertal nordmænd.
Historie
Uddybende artikel: Norges historie
Norges vikingeperiode fra det 9. århundrede til det 11. århundrede var en tid med national forening og ekspansion. Den norske kongerække uddøde i 1387, og landet gik ind i en unionsperiode med Danmark. Efter 1450 stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "400-års natten", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at Danmark-Norge mistede sin flåde under napoleonskrigene og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået bankerot, blev kongen ved Freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med Eidsvoll-forfatningen den 17. maj 1814 og valget af statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII af Danmark), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvoll-forfatningen, og det norske Storting accepterede 4. november en personalunion under fælles konge.
Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet Haakon VII.
Norge blev angrebet af Tyskland 9. april 1940. Modstanden i Norge blev opgivet 7. juni, men kongen og regeringen fortsatte kampen fra Storbritannien. Den tyske besættelsesmagt etablerede en marionetregering under Vidkun Quisling, leder for det nazistiske parti Nasjonal Samling. Norsk modstandsbevægelse (Hjemmefronten, Mil.org.) modarbejdede Quisling-styret og de tyske okkupanter. Finnmark fylke blev befriet af Den røde armé i 1944-45. Den tyske stridsmagt kapitulerede 8. maj 1945. 2. verdenskrig Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved NATO's dannelse i 1949 og var et af de grundlæggende medlemmer af FN. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet har dog en associeringsaftale (medlemskab i EØS).
Politik
Uddybende artikel: Norges politik
Norge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er primært ceremoniel, men formelt udstyret med udøvende magt, udover at han er chef for hæren og marinen. Grundloven fra 1814 giver altså vidtrækkende rettigheder til kongen. Statsrådet eller regeringen består af en statsminister og hans regering udnævnt af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven.
Det norske parlament har 165 medlemmer, som vælges fra de 19 fylker for en 4-årig periode udfra et system med proportional repræsentation. Systemet ligger tæt op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, Odelsting og Lagting, som mødes separat eller fælles alt efter det lovgivningsmæssige emne, der er til debat.
Den specielle Rigsret varetager anklager for embedsforbrydelser; den regulære ret omfatter højesteret (17 faste dommere og en præsident), appelretten, by- og regionsretsinstanser, arbejdsretten og mæglingsretsinstanser. Dommerne ved de regulære retsinstanser udnævnes af statsrådet efter indstilling fra justitsministeren.
Provinser
Uddybende artikel: Norges fylker
Norge er opdelt i 19 amter (fylker, ental - fylke) og 433 kommuner, tidligere 434.
Geografi
Uddybende artikel: Norges geografi
Norges landskab er generelt forrevent og bjergrigt. Kystlinjen på mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af øer og holme. Norge kendes også som landet med midnatssolen, idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her går solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.
Norge følger Nordatlanten i hele sin længde. Tre have udgør kystlinjen. Nordsøen i sydvest, Skagerrak i syd og Norskehavet mod vest og Barentshavet mod nordøst. Norges højeste punkt er Galdhøpiggen med sine 2.469 meter.
Det norske klima er tempereret, specielt langs kysten, som påvirkes af Golfstrømmen. Østlandet, d.v.s. egnen omkring Oslo, hvor majoriteten af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Skandinaviens varmeste sted er en tidligere norsk ø lige syd for den nuværende norsk-svenske grænse, i Bohuslän (der var norsk frem til freden i Roskilde i 1658). Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold.
Økonomi
Uddybende artikel: Norges økonomi
Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk velfærdssamfund, med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - olie, vandkraft, fisk, skovbrug og mineraler. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigt af de internationale oliepriser. I 1999 udgjorde olieeksporten 35 % af eksportindtægterne. Saudi-Arabien og Rusland er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.
Norge står uden for EU efter en folkeafstemning i november 1994. Landet er dog sammen med Island og Lichtenstein en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via EØS.
Den økonomiske vækst var i 2000 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede oliefirma Statoil.
På trods af flere undersøgelser, der viser, at nordmænd har den største livskvalitet i verden, er der stadig bekymringer omkring hvor landet står, når olie- og gasforsyningerne løber ud om cirka to årtier. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 1200 milliarder norske kroner (august 2005).
Demografi
Uddybende artikel: Norges demografi
Det norske sprog har to officielle skrevne former, kaldet bokmål og nynorsk. Det moderne norske bokmål er udviklet fra dansk, og forskellen mellem skriftlig dansk og norsk er minimal. Først i begyndelsen af det tyvende århundre har norsk bokmål gennem flere retskrivningsreformer fjernet sig fra dansk. Derudover findes den uofficielle skriftlige form rigsmål, der ligger en smule tættere på dansk end de officielle sprog. Denne form er mest forbundet med Østlandet (egnen omkring Oslo) og i højere samfundsklasser. Majoriteten af den norske befolkningen skriver dog bogmål eller rigsmål (forskellen mellom disse er ikke stor og grænserne er flydende). Nynorsk eller landsmål blev skabt i 1800-årene som en syntese af norske dialekter, hovedsagelig de vest-norske, som stod det oldnorske sprog nærmest. Gennem det 20. århundre forsøgte man bevisst at udbringe en tilnærmelse mellem de to sprog ved retskrivningsreformer i 1907, 1917 og 1937. Denne politik blev dog opgivet i 1960-årene.
Hovedparten af nordmændene (86%) tilhører den lutheranske norske statskirke. Andre mindretal som øvrige protestantiske kirkesamfund og romersk-katolikker udgør cirka 4% af befolkningen.
Kultur
Uddybende artikel: Norges kultur
Kendte nordmænd er Ludvig Holberg, Henrik Ibsen, Knut Hamsun, Sigrid Undset, opdagelsesrejsende Roald Amundsen, søhelt Peter Wessel (Tordenskiold), den ekspressionistiske maler Edvard Munch, komponisten Edvard Grieg.
International pressefrihed
- [http://www.rsf.org/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 1 ud af 139 lande.
Øvrige emner
- Norges regenter
- Norges arkitektur
- Norges kendte personer
- Norges kommunikation
- Norges militær
- Norges nation
- Norges transport
- Norges turisme
- Norges udenrigsforhold
- Norske adelsslægter
- Samer
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://norge.no Norge.no] - Officiel regeringsportal
- [http://www.stortinget.no Stortinget] - Officiel side for Stortinget
- [http://www.norsk.dk Norges Ambassade i Danmark ]
Verdens lande | Europa
Kategori:Skandinavien
Kategori:Norden
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Europarådet
Kategori:Norge
als:Norwegen
[[got:
Eirik Raudes LandEirik Raudes Land var navnet på et landområde på Grønland, som var besat af Norge 1932-1933. Området var opkaldt efter Erik den Røde, som opdagede Grønland i 985.
Norge anså Grønland som en gammel norsk besiddelse og anerkendte ikke Danmarks overhøjhed over øens ubeboede landområder. Vidkun Quisling, norsk forsvarsminister 1931–1933, beordrede marinen til at besætte det ubeboede Østgrønland 27. juni 1931. Det besatte område lå flere tusinde kilometer fra de danske, beboede områder.
Norge annekterede området 12. juli 1932. Konflikten blev bragt for den internationale domstol, som dømte i Danmarks favør. Norge accepterede dommen og besættelsen blev afsluttet 5. april 1933.
Kategori:Grønland
Kategori:Norge
12. juli12. juli er dag 193 i året i den gregorianske kalender (dag 194 i skudår). Der er 172 dage tilbage af året.
Kategori:Dage i juli
ja:7月12日
ko:7월 12일
simple:July 12
th:12 กรกฎาคม
1932
Begivenheder
- Charles Lindberghs 20 måneder gamle søn kidnappes og findes senere død.
- 9. januar - Den østrigske ingeniør Gustav Tauschek fremstiller det første datalager på en magnettromle.
Født
- 5. januar - Umberto Eco, italiensk forfatter (Rosens navn)
- 26. februar - Johnny Cash, amerikansk sanger (dør 2003).
- 23. april - Vic Seipke, bodybuilder (Mr. America) og nøgenmodel
- 13. juli - Per Nørgård, dansk komponist.
- 23. november - Shel Silverstein, amerikansk sangskriver. Han dør 1999
- 29. november - Jacques Chirac, fransk præsident
Dødsfald
- 15. januar: Georg Michael Kerschensteiner, tysk erfaringspædagog
- Fysik - Werner Heisenberg
- Kemi - Irving Langmuir
- Medicin - Sir Charles Scott Sherrington, Edgar Douglas Adrian
- Litteratur - John Galsworthy
- Fred - Ingen uddeling
Sport
-
Musik
-
Film
- Han, hun og Hamlet, dansk film.
- Kirke og orgel, dansk film.
- Odds 777, dansk film.
- Skal vi vædde en million?, dansk film.
Bøger
-
32
ja:1932年
ko:1932년
ms:1932
simple:1932
th:พ.ศ. 2475
IndependentThe Independent on brittiläinen Tony O'Reillyn Independent News & Median julkaisema sanomalehti. Se on perustettu 1986, joten se on yksi nuorimmista brittiläisistä sanomalehdistä. Lehden päivittäinen levikki on 220 000 (elokuu 2005).
The Independent on puolueista riippumaton, mutta se on kampanjoinut vaaliuudistuksen puolesta, ympäristön suojelun puolesta ja kansallista henkilökorttia vastaan.
The Independent on hyvin nuori lehti. Se ilmestyi ensimmäisen kerran lokakuussa 1986. Perustajina olivat kolme The Daily Telegraphin jättänyttä journalistia: Andreas Whittam Smith, Stephen Glover ja Matthew Symonds.
Samaan aikaan Rupert Murdochin News International taisteli ammattiliittoja vastaan ja irtisanoi yli 5000. Useat ammattijournalistit jättivät Murdochin lehdet ja Independent sai ammattitaitoista toimituskuntaa. Independent haastoi The Guardianin liberaalien lukijoiden markkinoista ja sen levikki nousi 400000:een vuoteen 1989 mennessä. Kova kilpailu johti myös hintasotaan, eikä Independentin sunnuntainumero kerännyt tarpeeksi ostajia.
1990-luvun alussa julkaisijan Newspaper Publishing talousvaikeudet kävivät ilmeisiksi. Maaliskuussa 1995 Tony O'Reillyn yhtiöt ja Mirror | | |
