:: wikimiki.org ::
| Grenå |
Grenå
Grenaa ligger på den østligste spids af Djursland. Der er en havn med færgeruter til Anholt og Sverige. Byen har også traditionelt haft en del tung industri. Byen blev købstad engang i slutningen af 1200-tallet. Byen lever meget på dens turisme, i form af dens hoteller, campingpladser, vandrehjem o.lign.
Se også
- Grenaa Kommune
- Søren Kanne
- Grenaa Tekniske Skole
Ekstern henvisning
- [http://www.visitdjursland.com/composite-711.htm Grenaa Turistbureau]
Kategori:Jyske byer
Anholt
Anholt er en dansk ø beliggende i Kattegat. Øens størrelse er ca. 21,75 km². Antal indbyggere er 160.
Anholt er oprindelig en del af det gamle danske kerneland Skånelandene. Øen hørte til Morup sogn i Halland, og der ligger anholtere begravet på Morup kirkegård. Vielser og begravelser blev foretaget i Morup. Morup kirke blev kaldet "den røde kirke" fordi den var rødmalet og et kendt sømærke for søfarerne. Anholterne slog ofte flere forskellige højtider sammen da det somme tider kunne være svært at tage over i de små både. Anholt er ofte kaldet "den glemte ø" fordi den simpelthen blev glemt da svenskerne okkuperede Halland.
Eksterne henvisninger
- [http://www.anholt.dk www.anholt.dk]
Kategori:Danske øer
Kategori:Skånelandene
Kategori:Øer i Kattegat
IndustriIndusstri (af latin industria, flid) har tre betydninger:
- En gren af det økonomiske liv ("bilindustrien", "tobaksindustrien"). Tidligere ville man herom på dansk have benyttet udtrykket branche (dansk for engelsk industry), men industri er nu blevet en integreret del af dansk sprog.
- Masseproduktion i stor stil, samlebåndsproduktion, i modsætning til håndlavet. Danmarks Statistiks industristatistik baserer sig på denne betydning, idet denne omfatter virksomheder med mindst 10 ansatte. Fra disse har man (gennemsnitligt) mere pålidelige indberetninger end fra de mindre håndværksvirksomheder.
- Den sekundære (anden) sektor i en opdeling af hele det økonomiske liv i tre (eller fire) sektorer: Den primære sektor er råstofindvinding, minedrift, landbrug og fiskeri. Den tertiære sektor er handel, service og transport. Det kvartære sektor er man begyndt at tale om i nyere tid. Det drejer sig om fremstilling og forarbedning af viden.
Industriens historie
Industrien som produktionsform vokser ud af tidligere tiders manufaktur ("håndlavet") De europæiske kongedømmer var i evig strid med hinanden og i evigt kapløb om at udruste soldater, skibe og forter. Det gav et konstant pres for at øge produktionen af klæde, geværer, kanoner, skibe osv. Der var også fredeligere formål bag storproduktion, men krig og våben var en væsentlig drivkraft.
Storbritannien havde i slutningen af det 18. århundrede en stor produktion af uldklæde, en stor flåde der skulle udrustes, og et stort imperium der kunne aftage varer. I 1764 opfandt James Hargreaves en mekanisk spindemaskine, med hvilken en enkelt mand ved at dreje et håndsving kunne spinde otte (dårlige) tråde på én gang. Da Hargreaves døde i 1778 var over 20.000 jennyer i brug i Storbritannien. I samme periode blev dampmaskinen opfundet som en vandpumpe til kulminer, men med potentiale som drivkraft i mange sammenhænge. Med dampkraft og maskiner blev Storbritannien en økonomisk stormagt.
Næste hjørnesten var da Henry Ford i 1913 opfandt samlebåndet, og fremstillede milionvis af ens Ford T-biler til det store amerikanske marked. Produktionen blev delt op i en lang række små arbejdsgange, arbejdskraften behøvede ingen lang faglig oplæring, immigranter kunne ansættes direkte fra de steg af båden. Bilerne var billige, robuste, og nemme at vedligeholde, alle dele af bilen kunne udskiftes med en tilsvarende reservedel uden videre. Og de kunne fås i alle farver hvis bare man valgte sort.
Men Ford havde det problem at samlebåndet ikke kunne køre videre, før alle var færdige med deres opgave, og der var hele tiden en ny immigrant som lige skulle oplæres, da de hele tiden var nogen som rejste til et bedre lønnet job. Han regnede på det og satte lønnen op, så ingen kunne finde et bedre lønnet job, og samlebåndet kørte nu hurtigere. Den høje løn betød at arbejderne selv kunne købe en bil. Lønstigningen betød at efter nogen tid alle USA's arbejdere selv kunne købe en bil.
Masseproduktion giver os adgang til en lang række billige, ens produkter, lige fra kuglepenne, elpærer, hygiejnebind og hjemmecomputere.
Ulempen ved masseproduktionen er, at man fx. kun kan få Ford T-biler i sort. Samlebåndet er totalt ufleksibelt og kunne fx: ikke lave andet end Ford T-biler i sort, hvilket var et stort problem da de blev umoderne. Der er nogle få, som bestemmer hvordan produket skal se ud, så må man leve med de skavanker som det nu har, da man ikke kan købe andet og bedre, med mindre der er en kokurant, som laver et produk med nogen andre fejl.
o.1750: Den industrielle revolution begynder. Oplysningstiden afføder et fornuftsbaseret menneskesyn
Det moderne industrisamfund, den europæiske verdensøkonomi og den fortsat igangværende globaliseringsproces blev grundlagt i forbindelse med den europæiske ekspansion og kolonisering. Øget kontakt og handelssamkvem mellem kontinenterne medførte en handelskapitalistisk økonomi og en efterfølgende historisk-social industrialiseringsproces, en modernisering hvorigennem det moderne industrisamfund er blevet dannet.
Den første industrialiseringsproces fandt sted i Storbritannien fra 1750 støttet af den europæiske ekspansion og gennem etablering af kapitalistiske storlandbrug samt en lang række mindre virksomheder, der opfandt nye, mere effektive maskiner i forsøg på at øge produktiviteten. Import af bomuld fra de amerikanske plantager samt opfindelsen af nye spinde- og vævemaskiner betød stærk vækst i den britiske tekstilindustri, og de før-industrielle organiske energikilder blev skiftet ud med nye energikilder; fossile brændstoffer, vind- og vandenergi, bl.a. James Watts dampmaskine. Infrastrukturen blev afgørende forbedret ved bygning af jernbaner og kanaler, der radikalt ændrede på samfærdselsvejene og transporttiden. Industrialiseringen ændrede ligeledes arbejdsforholdene for den arbejdende befolkning: mænd, kvinder og børn, der nu skulle sælge deres arbejdskraft på et marked og måtte acceptere lange arbejdstider og ringe arbejdsforhold. Som et modtræk hertil dannede arbejderne fagforeninger for at styrke deres sammenhold og forhandlingsposition. Industrialiseringen ændrede udover organiseringen af produktionen på fabrikker også lokaliseringen af befolkningen. I det førindustrielle samfund boede 90% på landet og 10% i byerne, mens forholdet i mange industrisamfund nærmest er det modsatte.
ja:産業
simple:Industry
1200-talletHundrede-tal: 1100-tallet - 1200-tallet - 1300-tallet
----
-----
1200-tallet består af årene
1200 til 1299,
der ofte forveksles med 13. århundrede bestående af årene
1201 til 1300.
Ã¥
Grenaa Kommune
Grenaa Kommune er en kommune i Århus Amt i Østjylland. Kommunen blev dannet ved Kommunalreformen (1970) af sognene:
- Albøge Sogn (Djurs Sønder Herred)
- Anholt Sogn (Djurs Nørre Herred)
- Enslev Sogn (Djurs Nørre Herred)
- Grenaa Sogn (Djurs Nørre Herred)
- Hammelev Sogn (Djurs Nørre Herred)
- Hoed Sogn (Djurs Sønder Herred)
- Homå Sogn (Djurs Sønder Herred)
- Lyngby Sogn (Djurs Sønder Herred)
- Vejlby Sogn (Djurs Sønder Herred)
- Ålsø Sogn (Djurs Sønder Herred)
Kilder
- [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk]
- [http://www.aaa.dk/aaa/index/om-amtet/kommuner-2/kommunernes_adresser-2.htm Oplysninger om kommunerne - Ã…rhus Amt]
Kategori:Danske kommuner
Grenaa Tekniske SkoleGrenaa Tekniske Skole opstod i 1839 som en søndagsskole. Det var Haandværkerforeningen som sørgede for undervisningen. Skolen udviklede sig meget og i 1881 opførte Grenaa Haandværkerforening en ny bygning til teknisk skole. Udviklingen fortsatte med udvidelser og nye aktiviteter indtil 1964, hvor en ny lov om lærlingeuddannelse betød, at Grenaa Tekniske Skole ligesom tekniske skoler i andre mindre byer måtte lukke.
I 1981 genopstod Grenaa Tekniske Skole som en afdeling af Grenaa Handelsskole. Fra 1981 og til dato har skolen udviklet sig med nye aktiviteter, nye lokaler og forøgelse af elevtallet.
I dag danner Grenaa Tekniske Skole sammen med Grenaa Handelsskole organisationen Djurslands Erhvervsskoler.
Tidslinje
- 1981 - 1991
- EFG, tekniskassistent
- 1991
- Godkendt til erhvervsuddannelser
- 1992
- Godkendt til HTX
- 1994
- Oprettelse af Hessel Gods Fodboldkostskole
- 1996
- Oprettelse af IT-College Denmark
- 1998
- Ny erhvervsuddannelse Digital Media
- Projekthuset, Vici A/S
- 1999
- Grenaa Fiskeriskole
- 2000
- Cisco akademi
- 2001
- Microsoft akademi
- Bredbaandscollege.dk
- 2002
- Oprettelse af Maritimt College Grenaa
- 2004
- Oprettelse af 3dcollege
Ekstern henvisning
- [http://www.gts.dk Grenaa Tekniske Skoles hjemmeside]
Kategori:Danske_Tekniske_Gymnasier
Kategori:Danske_Tekniske_Skoler
Kategori:Jyske byerKategori:Jylland
Kategori:Danske byer Gerhard Müller
Gerhard Müller appelé également Gerd Müller était un joueur de football allemand né le 3 novembre 1945 à Nördlingen. Avant-centre et buteur exceptionnel, au style parfois peu élégant selon les amateurs, souvent décisif, il était surnommé « Der Bomber » (le bombardier) en raison de son efficacité.
Il est considéré comme un des meilleurs footballeurs allemands, toutes générations confondues.
Parcours professionnel
Gerd Müller débute sa carrière au TSV 1861 Nördlingen. En 1964, il est recruté par le Bayern Munich qui le fait débuter en championnat national en 1965. C'est avec ce club qu'il remportera une impressionnante série de trophées, en compagnie notamment de Franz Beckenbauer et de Sepp Maier.
Il débute sa carrière internationale le 10 octobre 1966 contre la Turquie (match perdu 2-0). Sa dernière apparition en équipe nationale date du 7 juillet 1974, en finale de la Coupe du monde contre les Pays-Bas (match gagné 2-1).
Gerd Müller termine sa carrière de footballeur aux États-Unis, dans l'équipe de Fort Lauderdale, où il jouera avec George Best.
Il fait actuellement partie de l'encadrement du Bayern Munich.
Les clubs
- 1963 - 1964 : Nördlingen 33 matchs, 46 buts
- 1964 - 1965 : Bayern Munich 32 matchs, 35 buts
- 1965 - 1966 : Bayern Munich 33 matchs, 15 buts
- 1966 - 1967 : Bayern Munich 32 matchs, 28 buts
- 1967 - 1968 : Bayern Munich 34 matchs, 19 buts
- 1968 - 1969 : Bayern Munich 30 matchs, 31 buts
- 1969 - 1970 : Bayern Munich 33 matchs, 38 buts
- 1970 - 1971 : Bayern Munich 32 matchs, 22 buts
- 1971 - 1972 : Bayern Munich 34 matchs, 40 buts
- 1972 - 1973 : Bayern Munich 33 matchs, 36 buts
- 1973 - 1974 : Bayern Munich 34 matchs, 30 buts
- 1974 - 1975 : Bayern Munich 33 matchs, 23 buts
- 1975 - 1976 : Bayern Munich 22 matchs, 23 buts
- 1976 - 1977 : Bayern Munich 25 matchs, 28 buts
- 1977 - 1978 : Bayern Munich 33 matchs, 24 buts
- 1978 - 1979 : Bayern Munich 19 matchs, 9 buts
- 1979 : Fort Lauderdale Strikers (Floride, États-Unis) 25 matchs, 19 buts
- 1980 : Fort Lauderdale Strikers (Floride, États-Unis) 29 matchs, 14 buts
- 1981 : Fort Lauderdale Strikers (Floride, États-Unis) 17 matchs, 5 buts
Palmarès
- 1966 : Vainqueur de la Coupe de RFA
- 1967 : Vainqueur de la Coupe de RFA
- 1967 : Vainqueur de la Coupe d'Europe des vainqueurs de coupes
- 1969 : Champion de RFA
- 1969 : Vainqueur de la Coupe de RFA
- 1971 : Vainqueur de la Coupe de RFA
- 1972 : Vainqueur du Championat d'Europe des nations (meilleur buteur)
- 1972 : Champion de RFA
- 1973 : Champion de RFA
- 1974 : Champion de RFA
- 1974 : Vainqueur de la Coupe du monde, avec la sélection de RFA
- 1974 : Vainqueur de la Coupe d'Europe des clubs champions
- 1975 : Vainqueur de la Coupe d'Europe des clubs champions
- 1976 : Vainqueur de la Coupe d'Europe des clubs champions
- 1976 : Vainqueur de la Coupe Intercontinentale
- En équipe nationale : 68 buts en 62 sélections (il est toujours le meilleur buteur de la Mannschaft à ce jour)
- En championnat d'Allemagne (Bundesliga) : 365 buts en 427 matches
Distinctions
- 1970 : Coupe du monde (Mexique) : meilleur buteur avec 10 réalisations (dont deux coups du chapeau). Marque le 800e but de la Coupe du monde lors du match contre la Bulgarie
- Record du plus grand nombre de buts marqués en Coupe du monde : 14 réalisations en deux éditions : 1970 (10 buts) et 1974 (4 buts)
- Meilleur buteur en Champion's League avec le Bayern Munich en 1973 (11 buts), 1974 (8 buts), 1975 (5 buts) et 1977 (5 buts)
- 7 fois meilleur buteur du championnat de RFA en : 1967, 1969, 1970, 1972, 1973, 1974 et 1978
- 2 fois meilleur footballeur allemand de l'année en 1967 et 1969
- 2 fois Soulier d'or en 1970 (38 buts) et en 1972 (40 buts)
- 1 fois Ballon d'or en 1970
----
Muller, Gerhard
Muller, Gerhard
ja:ゲルト・ミュラー
spielautomaten tani sylwester Dorota Rabczewska zak³ady sportowe bia³ko
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Lachamp-Raphaël
Lachamp-Raphaël to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Rodan-Alpy, w departamencie Ardèche.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 115 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 8 osób/km² (wśród 2880 gmin regionu Rodan-Alpy Lachamp-Raphaël plasuje się na 1506. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 814.).
<
|
Kraje alpejskie
Kraje alpejskie - zbiorcze określenie państw, których terytorium obejmuje Alpy. Obecnie są to:
- Austria
- Niemcy
- Liechtenstein
- Francja
- WÅ‚ochy
- SÅ‚owenia
- Francji, w regionie Rodan-Alpy, w departamencie Ardèche.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwały 293 osoby, a gęstość zaludnienia wynosiła 14 osób/km² (wśród 2880 gmin regionu Rodan-Alpy Lachapelle-Graillouse plasuje się na 1336. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejsc
|
Lachapelle-sous-Aubenas
Lachapelle-sous-Aubenas to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Rodan-Alpy, w departamencie Ardèche.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 1 107 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 109 osób/km² (wśród 2880 gmin regionu Rodan-Alpy Lachapelle-sous-Aubenas plasuje się na 724. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchn
|
Lachapelle-sous-Chanéac
Lachapelle-sous-Chanéac to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Rodan-Alpy, w departamencie Ardèche.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwały 162 osoby, a gęstość zaludnienia wynosiła 18 osób/km² (wśród 2880 gmin regionu Rodan-Alpy Lachapelle-sous-Chanéac plasuje się na 1460. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na
|
Lafarre (Ardèche)
Lafarre to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Rodan-Alpy, w departamencie Ardèche.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 60 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 5 osób/km² (wśród 2880 gmin regionu Rodan-Alpy Lafarre plasuje się na 1558. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 979.).
|
Lagorce (Ardèche)
Lagorce to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Rodan-Alpy, w departamencie Ardèche.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 706 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 10 osób/km² (wśród 2880 gmin regionu Rodan-Alpy Lagorce plasuje się na 976. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 33.).
|
Lalevade-d'Ardèche
Lalevade-d'Ardèche to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Rodan-Alpy, w departamencie Ardèche.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwały 1 012 osoby, a gęstość zaludnienia wynosiła 446 osób/km² (wśród 2880 gmin regionu Rodan-Alpy Lalevade-d'Ardèche plasuje się na 774. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na mie
|
Lalouvesc
Lalouvesc to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Rodan-Alpy, w departamencie Ardèche.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwały 514 osoby, a gęstość zaludnienia wynosiła 49 osób/km² (wśród 2880 gmin regionu Rodan-Alpy Lalouvesc plasuje się na 1134. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 1084.).
|
Lamastre
Lamastre to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Rodan-Alpy, w departamencie Ardèche.
Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 2 717 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 107 osób/km² (wśród 2880 gmin regionu Rodan-Alpy Lamastre plasuje się na 328. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 321.).
|
|
