Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Grundloven

Grundloven

__NOTOC__ Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki. D.G. Monrad, der var blevet minister i martsministeriet 1848, skrev det første udkast, baseret på en samling af samtidens forfatninger, og udformede en skitse på 80 paragraffer, der i sin opbygning og grundidé ligner den nuværende danske grundlov. Regeringsudkastet blev siden sprogligt revideret af bl.a. minister Orla Lehmann. Hovedprincippet: »Regeringsformen er indskrænket-monarkisk« (§ 2) kopierede Monrad efter den norske grundlov af 1814. Men han fandt også inspiration i den belgiske forfatning fra 1830, og til afsnittet om frihedsrettighederne kiggede han også på den amerikanske forfatning fra 1776 med dens erklæring om menneskerettighederne (Declaration of Human Rights). Grundloven er baseret på ideén om magtens tredeling i den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt. Denne idé blev først fremsat af den franske filosof Montesquieu i en berømt bog fra 1748. Regeringens udkast blev forelagt den grundlovgivende rigsforsamling, som var valgt 5. oktober 1848 ved et valg med almindelig valgret for "uberygtede mænd over 30 år". De valgte medlemmer suppleres med 38 medlemmer, som var udpeget af kongen. De ialt 152 medlemmer interesserede sig mest for det rent politiske element: valgloven og sammensætningen af Rigsdagens to kamre, Folketing og Landsting, og den blev vedtaget i det stærke nationale sammenhold omkring Treårskrigen. Siden er grundloven blevet revideret i 1866, 1915 og 1953.
- I 1866 bidrog nederlaget i 1864 til en stramning af valgreglerne til Landstinget, hvilket førte til en lammelse af lovgivningsarbejdet og dermed til provisoriske love.
- I 1915 blev stramningen fra 1866 ændret, og kvinderne fik valgret.
- I 1953 nedlagdes Landstinget. Samtidig ændredes tronfølgeloven, så der indførtes kvindelig arvefølge til tronen. Dog har drengebørn fortrinsret til tronen. arvefølge] Det er ganske få lovændringer over en så lang periode. Det skyldes, at grundloven ikke indeholder særlig detaljerede regler for de enkelte områder, men i udstrakt grad henviser til, at disse "ordnes ved lov". Et vigtigt eksempel herpå er bestemmelsen om afholdelse af valg til Folketinget. Grundlovens uændrede udseende over en lang periode skyldes imidlertid også, at det er ganske svært at ændre den, hvilket fremgår af dens §88. Det er iøvrigt værd at bemærke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved lov af 29.april 1992 er fastslået som gældende i Danmark. Herefter supplerer konventionen grundlovens paragraffer om menneskerettigheder (§ 71-80), men konventionen erstatter ikke § 71-80. En anden bemærkelseværdig ting i forhold til den politiske praksis i Danmark er, at grundloven slet ikke nævner politiske partier. Ved skrivningen af den oprindelige lov havde man idealistiske forestillinger om, at hvert medlem skulle optræde som en helt uafhængig person. I praksis viste det sig dog snart, at fælles interesser førte til mere og mere formaliseret samarbejde og dermed partidannelse. Der er derfor efterhånden udviklet en lang række uskrevne regler for partiernes rolle i det politiske system. Ved læsning af Grundloven er det vigtigt at "kongen" læses som "regeringen", jvf. monarkens symbolske status.

Vigtigste paragraffer

I sagens natur er alle Grundlovens paragraffer vigtige, men enkelte har særlig relevans eller er blevet debatteret kraftigere:

Paragraf 3

:§ 3 Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. Paragraffen er fundamental for den moderne, vesteuropæiske statsretstænkning, som fandt sin første store fortaler i den franske filosof Montesquieu i dennes lære om magtadskillelse, som primært finder sit udtryk i filosoffens store værk Om lovenes ånd (De l'esprit des lois) fra 1748. Det er interessant, at man i Danmark ikke har valgt at adskille den lovgivende og den udøvende magt skarpt. En sådan hård adskillelse ser man bl.a. i USA.

Paragraf 4

:§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Her fastslås det, at Danmark har en officiel kirke, nemlig Folkekirken. Før den første grundlov var kirken en statsinstitution, og grundloven bevarer en del af det statslige element, men understreger med udtrykket folkekirke samtidig, at der også er områder, som hører under kirkens selvstyre. Folkekirkens tætte tilknytning til og styring fra staten gør, at nogle betragter den som en form for statskirke. Kritikere har fremført, at et moderne samfund helt bør adskille kirke og stat og indføre reel religionsfrihed, mens forsvarerne anfører, at der i Danmark hersker religionsfrihed, blot ikke religionslighed. Se også Paragraf 68.

Paragraf 20

:§ 20. Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Denne paragraf er blevet voldsomt debatteret i forbindelse med Danmarks EF- og EU-medlemskab, idet visse EF/EU-modstandere mener, at regeringen har overtrådt grundloven ved at afgive for meget suverænitet. Paragraffen siger, at regeringen kan afgive suverænitet, men at det skal defineres klart, hvilken suverænitet der afgives ("i nærmere bestemt omfang"). Statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev i 1996 sagsøgt af ti EU-modstandere (bl.a. Ole Krarup og Christian Harlang) af netop denne grund. Højesteret frifandt Poul Nyrup Rasmussen (og dermed tidligere regeringer) og fastslog i dommen, at formålet med paragraffen netop er, at Danmark kan indgå i internationalt samarbejde. Danmarks EU-medlemskab er således ikke i strid med grundloven.

Paragraf 68

:§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. En gruppe katolikker har anlagt sag an mod den danske stat for overtrædelse af denne paragraf. Påstanden er, at katolikker og andre trossamfund samt ateister (indirekte) bidrager til den danske folkekirke, fordi staten dækker 40% af lønningerne til folkekirkens præster. Desuden bidrager staten gennem SU og gratis uddannelse bidrager til uddannelse af disse præster. Denne sag er endnu ikke afgjort (Juni 2005).

Paragraf 72

: § 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. Denne paragraf skulle sikre borgerne mod vilkårlig indtrængen i deres bolig. Ikke desto mindre findes der over 150 lovbestemte undtagelser, hvilket har fået kritikere til at påpege, at boligens ukrænkelighed i praksis ikke eksisterer. F.eks. har myndighederne ret til uden dommerkendelse at kontrollere, om borgerne har sorteret deres affald korrekt.

Paragraf 77

:§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Her bestemmes det at borgerne har ret til frit at ytre sig, men efterfølgende kan stilles til ansvar ved domstolene. Se mere herom i artiklen om ytringsfrihed.

Kilder/Henvisninger


- Se hele grundloven på Wikisource.
- [http://www.grundtillov.dk/html/grundl.html Grundlovens historie (undervisningsmateriale)]
- [http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/00000033/00972093.htm Grundlovens historie (Folketinget)]
- [http://runeberg.org/dansklov/ Danmarks Riges Grundlov af 1953] Kategori:Danmarks historie Kategori:Dansk politik Kategori: Retsvidenskab

Grundlov

En forfatning eller grundlov lægger de basale rammer for en stat eller anden form for samfund. En af de centrale ideer med at have en forfatning, er at sikre alle borgere grundlæggende rettigheder, og dermed fravær af vilkårlige overgreb fra lovgivningsmagtens side. I Danmark er Danmarks Riges Grundlov det primære forfatningsdokument, men også andre dokumenter, for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, antages at have forfatningskarakter. I EU søger man p.t. at få vedtaget en forfatning for hele unionen, den såkaldte forfatningstraktat. Kategori:Politik ja:憲法 ko:헌법 simple:Constitution zh-min-nan:Hiàn-hoat

5. juni

5. juni er dag 156 i året i den gregorianske kalender (dag 157 i skudår). Der er 209 dage tilbage af året. Bonifacius' dag. En engelsk munk, der i 755 blev dræbt af de vilde frisere, da han sammen med 50 andre præster ville omvende de barske kystboere. Det er officiel dansk flagdag til minde om den første grundlov fra 1849. Dansk nationaldag. Det er nationaldag i Seychellerne. Dagen har været "Fars dag" siden 1910, hvor mrs. J. Bruce Dodd i Washington indførte den. Onde tunger påstår, at "Fars dag" blev opfundet af cigar- og whiskeyfabrikant­er, men historien om mrs. Dodd er den rigtige. 05 ja:6月5日 ko:6월 5일 simple:June 5 th:5 มิถุนายน

Frederik 7.

Frederik 7. (6. oktober 1808 - 15. november 1863), dansk konge af den oldenborgske slægt siden 1848 indtil sin død.
- Valgsprog: Folkets kærlighed min styrke. Frederik, søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin fødes den 6. oktober 1808. Han er konge af Danmark fra 1848-1863. Forældrene bliver skilt et år efter hans fødsel pga. Charlotte Frederikkes affære med komponisten Edouard du Puy. Hun bliver forvist til Horsens og får aldrig mere lov til at se sin søn. Som 20-årig gifter han sig med sin kusine, Frederik 6.'s yngste datter, Vilhelmine. Ved brylluppet uropføres Elverhøj. Med tiden bliver ægteskabet præget af Frederiks udskejelser og hensynsløshed over for hustruen. Til sidst bliver det for meget for Frederik 6., der i 1834 forviser ham til Fredericia og forlanger skilsmisse for datteren. Under opholdet i Fredericia møder han den kvinde, der får størst betydning for ham, danserinden og senere modehandlerske Louise Rasmussen. Først den 8. december 1839, da faderen bliver konge under navnet Christian VIII, og Frederik bliver kronprins, ophæves eksilet og han overtager faderens hidtidige stilling som guvernør på Fyn. Da Christian 8. dør den 20. januar 1848, er det med bange anelser at offentligheden tager imod den uerfarne 39-årige Frederik 7. Han har været medlem af statsrådet siden 1841, men ikke vist interesse for politik. Når han alligevel bliver en af de mest populære konger i danmarkshistorien, skyldes det først og fremmest, at han opgiver enevælden og giver Danmark en fri forfatning med Junigrundloven. Junigrundloven Bølgerne fra den franske februarrevolution når Danmark, og den 18. marts 1848 kræver hertugdømmerne at Slesvig optages i Det tyske Forbund og at hertugdømmerne forenes under en fri forfatning. Disse krav fører til et nationalliberalt borgermøde den 20. marts i Casino, hvor især den blændende taler Orla Lehmann kræver kongens ministerium afsat og en fri fælles forfatning for Danmark og Slesvig. Under parolen "Danmark til Ejderen" drager en stor demonstration, anført af borgerrepræsentationen, næste dag til slotspladsen. Regeringen er klogeligt trådt tilbage kort forinden, og kongen møder demonstrationen med ordene: "Det glæder mig at kunne sige Dem, at jeg allerede har forekommet det, hvorom de beder mig. Det gamle ministerium er opløst". To dage senere udnævnes et nyt ministerium med deltagelse af både liberale og konservative. Kongen erklærer overfor det nye ministerium, at han nu betragter enevælden som ophørt og sig selv som konstitutionel konge: "Kongen vil kun møde i statsrådet, når han bliver indbudt." Efter nogle begivenhedsrige dage kan en udmattet konge lakonisk udtale: “Så, nu kan jeg da sove, så længe jeg gider.” Omkring 1830 opstår en bevægelse, der dels ønsker en fri forfatning for Slesvig-Holsten, dels at Slesvig skal med i det tyske forbund som Holsten og Lauenburg allerede er, og danne forbundsstaten Slesvig-Holsten med grænser mod hhv. Kongeåen og Elben. Dette kan Danmark naturligvis ikke acceptere. De nationalliberale vil afskaffe hertugdømmet og have Slesvig indlemmet i kongeriget, dvs. Jyllands sydgrænse skal igen være Ejderen. Den danske regering slår fast, at Slesvig under alle omstændigheder skal forblive dansk, mens Holsten er velkommen til at slutte sig til Det tyske Forbund. Den 23. marts 1848 gør slesvig-holstenerne oprør mod Danmark og danner deres egen regering i Kiel. Dette resulterede i den såkaldte Treårskrigen, hvor det i første omgang lykkes den danske hær at besætte Slesvig ned til Ejderen. Krigen slutter med en dansk militær sejr, men politisk status quo. Danskerne må opgive parolen Danmark til Ejderen og i 1855 indføre en helstatsforfatning for Danmark, Slesvig og Holsten. Men tre år senere erklærer holstenerne den ugyldig. Preussen støtter tanken om Slesvig-Holstens indlemmelse i Det tyske Forbund, mens Danmark ønsker at indlemme Slesvig i kongeriget. Kongen dør imidlertid, inden han når at underskrive den nye forfatning. Allerede under krigen er der blevet valgt en grundlovgivende forsamling som får til opgave at udarbejde et forslag til en fri forfatning, en grundlov. Den 5. juni 1849 underskriver Frederik 7. grundloven, selv om han er betænkelig ved nogle af bestemmelserne. Efter 187 år med enevælde siden Frederik 3. får Danmark et demokrati. I 1850 gifter Frederik 7. sig for tredje gang - denne gang med bekendtskabet fra Fredericia i 1830'erne, Louise Rasmussen, som vies til venstre hånd. Det betød, at deres evt. børn ikke havde arveret til tronen. Efter vielsen, som finder sted i Frederiksborg Slotskirke, udnævnes Louise Rasmussen til lensgrevinde under navnet Danner. Den nyerhvervede titel hjælper dog ikke på befolkningens forargelse. Med tiden driver hetzen mod grevinde Danner parret væk fra København. Det er især det finere borgerskab og aristokratiet, der deltager i denne chikane. I 1854 køber de Jægerspris Slot af staten og tager ophold der. Efter kongens død lever grevinden en tilbagetrukket tilværelse. I 1873 opretter hun "Frederik 7.s Stiftelse til Velgørenhed". Året efter dør hun og begraves i haven til Jægerspris Slot. Frederik 7. er den sidste konge af den oldenborgske linje. Han dør den 15. november 1863 på Lyksborg Slot, kun 55 år gammel og gravsættes i Roskilde Domkirke. Han efterfølges på tronen af prins Christian af Glücksborg under navnet Christian 9. Det er egentlig hans hustru, Louise af Hessen-Kassel, der som niece af Christian 8. har arveret til tronen efter Kongeloven, men nu nyder hendes mand godt af denne arveret.

Kilder/henvisninger


- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen Kategori:Danske regenter

Danmark

Danmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).

Historie

Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
  - I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
  - Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.

Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne. Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme. Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog. Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder. Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner. Se også: Folketingsvalg 2005

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

2004 # Hovedstadsområdet - 1.086.762 # Århus - 228.547 # Odense - 145.554 # Aalborg - 121.549 # Esbjerg - 72.550 # Randers - 55.739 # Kolding - 54.941 # Vejle - 49.917 # Horsens - 49.652 # Roskilde - 44.205 # Greve Strand - 41.313 # Næstved - 40.533 # Silkeborg - 38.453 # Fredericia - 37.054 # Hørsholm - 36.027 # Helsingør - 35.002 # Køge - 33.564 # Viborg - 33.192 # Holstebro - 31.808 # Slagelse - 31.800 # Taastrup - 30.705 # Herning - 29.945 # Hillerød - 28.131 # Svendborg - 27.573 # Sønderborg - 26.959 # Hjørring - 24.789 # Holbæk - 24.349 # Frederikshavn - 24.156 # Haderslev - 20.974 # Skive - 20.676 Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].

Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km

Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme. Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Højdeforskelle

Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.

Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

Jordfordeling


- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)

- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

Økologi

Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.

Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling. Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.

International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]

Øvrige emner


- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark

Se også


- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark

Eksterne henvisninger


- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Danmark als:Dänemark fiu-vro:Taani ja:デンマーク ko:덴마크 ms:Denmark simple:Denmark th:ประเทศเดนมาร์ก zh-min-nan:Dan-kok

Enevælde

Enevælde (også absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. Enevælden i Danmark blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død. I 1660 lå landet i ruiner efter krigene mod svenskerne, men kongen nød stor popularitet, og på et stændermøde i København blev det, på trods af modstand fra adelen, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. Dette kunne kongemagten gøre med henvisning til de pligter, adelen havde haft siden indførelsen af feudalvæsnet. Det var en magtfordeling, som gav de adelige en række fordele og rettigheder, som de fik for at gøre krigstjeneste. Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig, og kun borgernes indsats havde reddet København. Med enevældens indførelse brydes adelens magt totalt og gamle privilegier afskaffes. Adelen må til at betale skat og mister retten til at vælge landets konge. Borgerne får på den anden side ingen direkte magt, men alene det forhold, at adelen mister nogle sine privilegier, er jo også en slags sejr. Kategori:Politik Kategori:Danmarks historie

Konstitutionelt monarki

Et konstitutionelt monarki er et demokratisk regeringssystem, hvor statsoverhovedet er en monark, normalt under en skreven grundlov. En undtagelse er Storbritannien, som har et af de ældste konstitutionelle monarkier, men ikke har en skreven grundlov. I stedet fungerer det under en samling af skrevne love, uskrevne regler, royale privilegier og traditioner, som tilsammen former Storbritanniens uskrevne grundlov. I et konstitutionelt monarki overgår posten som statsoverhoved ved arv inden for en royal familie. I et konstitutionelt monarki er statsoverhovedet ikke regeringsleder, men den person hvis navn koordinerer det parlamentariske systems regeringsfunktioner. Der er undtagelser. Både Kongen af Sverige og Japans kejser er udelukket fra den praktiske proces i regeringsledelsen af deres landes moderne forfatninger. Begge lande betegnes dog som konstitutionelle monarkier. Det siges om det konstitutionelle monarki, at monarken er magthaver af navn, men ikke regerer landet i praksis. De fleste af de moderne konstitutionelle monarkier har deres oprindelse i tidligere mere magtorienterede monarkier, hvor monarken ofte styrede landet enevældigt. Det er ikke et krav i et konstitutionelt monarki at parlamentet/folketinget er demokratisk valgt, men dette er ofte tilfældet.

Danmark

I Danmark overgik vi fra enevælde til konstitutionelt monarki i perioden 1848-1849. Selve overgangen i Danmark fra enevælde til folkestyre skete i fred og fordragelighed. Christian VIII havde i sin korte regeringstid (1839-1848) tilsyneladende læst skriften på væggen. Han var Danmarks sidste enevoldskonge, men tillod et begrænset by- og landkommunalt selvstyre. Christian VIII anbefalede sønnnen Frederik VII at opgive enevælden, og da denne desuden ikke var synderligt interesseret i politik, underskrev han den 5. juni 1849 Danmarks Riges Grundlov.

Konstitutionelle monarkier


- Antigua og Barbuda (fra 1981)
- Australien
- Belgien
- Canada
- Danmark (fra 1849)
- Liechtenstein
- Luxembourg
- Marokko
- Monaco (fra 1911)
- Nepal
- Holland
- Norge
- Salomonøerne
- Spanien
- Sverige
- Storbritannien
- Thailand (fra 1932)
- Tuvalu Kategori:Politiske systemer ja:立憲君主制 ko:입헌 군주제 ms:Raja berperlembagaan zh-min-nan:Ū hiàn-hoat ê ông-kok

1848

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne - 1840'erne - 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne Årstal: 1843 1844 1845 1846 1847 - 1848 - 1849 1850 1851 1852 1853 ---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 -- Frederik 7. 1848-1863 ---- Begivenheder
- 2. februar - Den amerikansk-mexicanske krig afsluttes med freden i Guadelupe-Hidalgo; Mexico afstår alt land nord for Rio Grande.
- 23. februar Studenter og arbejdere bygger barrikader i gaderne i Paris. Kongen, Louis-Philippe forsøger forgæves at skabe ro ved at afskedige regeringen, men Februarrevolutionen er i fuld gang.
- 24. februar - Louis-Philippe abdicerer og flygter, Frankrig er atter republik.
- 13. marts - Fyrst Metternich styrtes som østrigsk regeringschef.
- Slesvigholstenerne kræver fri forfatning for hertugdømmerne, og at Slesvig optages i det tyske forbund.
- 22. marts - Folketoget til Christiansborg, den danske enevælde afskaffes.
- Treårskrigen bryder ud
- 9. april - Slaget ved Bov
- 23. april - Slaget ved Slesvig
- 29. maj - Wisconsin bliver optaget som USA's 30. stat.
- 3. juli - Slaveriet på De dansk vestindiske øer bliver ophævet (officielt bekræftet 22. september).
- 23. oktober - Den grundlovgivende Rigsforsamling træder sammen på Christiansborg i København.
- 2. december - Den østrigske kejser Ferdinand 1. træder tilbage og afløses af Franz Joseph 1., der forbliver på tronen indtil 1916.
- 10. december - Prins Louis Napoleon (Napoleon III) vælges til fransk præsident. Født
- 28. november - Christopher Hage, dansk politiker. Dødsfald
- 20. januar - Kong Christian 8.
- 23. februar - John Quincy Adams, tidl. amerikansk præsident.
- 26. marts - Steen Steensen Blicher, forfatter og digter, født 1772 i Vium, Jylland.
- 4. juli - Francois-René de Chateaubriand, fransk forfatter og politiker.
- 12. august - George Stephenson, engelsk jernbanepionér.
- 19. december - Emily Brontë, engelsk forfatter, som dør af tuberkulose. Sport
- Musik
- Bøger
- Alexandre Dumas: Vicomte de Bragelonne (da. Musketerernes sidste bedrifter).
- Frederik Paludan-Müller: Adam Homo (2. del) 48 ms:1848 simple:1848

Orla Lehmann

Peter Martin Orla Lehmann (19. maj 1810 - 13. september 1870) var en dansk jurist og politiker. Han var en af de ledende personer i den liberale opposition mod enevælden, og med til at redigere D.G. Monrads grundlovsudkast. Det var Lehmann, der formulerede henvendelsen til kongen den 21. marts 1848, og han var også hovedtaler på Casinomødet dagen før, hvor det blev vedtaget at gå til kongen for at kræve en fri forfatning.
- Orla Lehmann var medstifter af dagbladet Fædrelandet i 1839;
- Han var meget optaget af danskhedens sag i Slesvig 1842 og formulerede Ejder-programmet med slagordet "Danmark til Ejderen", som han drev C.C. Hall til at gennemføre med November-forfatningen af 1863
- Medstifter af og bestyrelsesmedlem i Bondevennernes Selskab 1846, og forkæmper for skandinavismen.
- Var minister uden portefølje i Martsministeriet 1848,
- Amtmand i Vejle 1848-1861;
- Medlem af Folketinget 1851-53, derpå af Landstinget til sin død. Lehmann, Orla

1830

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne - 1830'erne - 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne År: 1825 1826 1827 1828 1829 - 1830 - 1831 1832 1833 1834 1835 ---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Begivenheder
- 15. september - Den første jernbane med passagerbefordring åbnes . Den går fra Manchester til Liverpool i England.
- 14. oktober Belgien frigør sig fra De Forenede Nederlande og bliver et selvstændigt kongerige. Født
- 10. december - Emily Dickinson, amerikansk digter. Dødsfald
- 26. juni - Georg IV, konge af England.
- 17. december - Den sydamerikanske frihedshelt Simon Bolivar, der befriede store dele af kontinentet fra spansk herredømme, dør af tuberkulose, 47 år gammel 30 ko:1830년 ms:1830 simple:1830 th:พ.ศ. 2373

1776

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne - 1770'erne - 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne År: 1771 1772 1773 1774 1775 - 1776 - 1777 1778 1779 1780 1781 ---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ----

Begivenheder


- 15. januar Der udstedes en indfødsretslov, der sikrer at statsembeder er forbeholdt danske,norske og holstenske borgere.
- 4. juli - Den nordamerikanske uafhængighedserklæring vedtages. Kvinderne i New Jersey får valgret. De mister den igen i 1807.

Født


-

Dødsfald


-

Bøger

76 ko:1776년 ms:1776 simple:1776

Udøvende magt

Den udøvende magt refererer til Montesquieus idé om magtens tredeling. Den udøvende magt repræsenterer den del af magten, der implementerer, eller udfører, lovgivningen (som er vedtaget af den lovgivende magt), og styrer regeringens eller statens dag-til-dag-affærer. Underordnede organisationer (såsom politistyrken, militære enheder, skoler og så videre) regnes som en del af den udøvende magt. Dag-til-dag-affærerne kan være præcist reguleret af lovgivning, men ofte vil der for den udøvende magt være basis for skøn. Dette drejer sig f.eks. om politiets opgave med opretholdelse af den offentlige ro og orden; der findes ingen præcise regler for, hvornår noget er larm, og det er op til den enkelte politienhed at forvalte lovgivningen på området. Den udøvende magt vil i parlamentariske systemer være underlagt regeringen, i præsidentialsystemer vil den udøvende magt falde under administrationen. I Danmark, Norge, Sverige og andre konstitutionelle monarkier vil kongen (eller i Danmarks tilfælde, dronningen) være det formelle overhoved for den udøvende magt. Teknisk set udpeger kongemagten i disse systemer regeringslederen. Reelt har kongehuset dog ingen indflydelse på beslutningsprocessen.

Den udøvende magts rolle

Det er som regel den udøvende magts ansvar at:
- Opretholde loven. Den udøvende magt administrerer derfor fængsler og politistyrken, og retsforfølger kriminelle i statens navn
- Udføre statens udenrigspolitiske forpligtelser og opretholde de transnationale relationer
- Lede de væbnede styrker
- Udpege statens repræsentanter f.eks. diplomater. I nogle systemer udpeges også dommerne af den udøvende magt.

Se også


- Magtdeling
- Lovgivende magt
- Dømmende magt kategori:politik ja:行政 ms:Eksekutif

Lovgivende magt

En lovgivende magt er et organ med parlametariske beslutningsprocesser, der har magt til at vedtage love. I en dansk sammenhæng vil den lovgivende magt referere til Folketinget, i Storbritannien til Parlamentet og i USA til Kongressen. I parlamentariske systemer er den lovgivende magt overordnet den udøvende magt, idet den lovgivende magt har magt til at indsætte og vælte den udøvende magt. I præsidentialsystemer betragtes den lovgivende magt som sideordnet med og uafhængig af den udøvende magt. Den lovgivende magt har som hovedregel eneret på at vedtage love, og har derudover typisk eneret på at vedtage budgetter. Den lovgivende magt skal ofte godkende krigserklæringer og tilslutning til internationale aftaler (så som nye EU-traktater). Den lovgivende magt består først og fremmest af et eller flere kamre, huse eller ting, som regel et eller to. I Danmark har man således haft en opdeling mellem Landstinget og Folketinget frem til 1953, og i Storbritannien har man en opdeling mellem Overhuset og Underhuset. I de fleste parlamentaristiske tokammer-systemer er Underhuset kendetegnet ved at have den største valgret. I Storbritannien er Overhuset ikke demokratisk valgt, i Danmark var der både øgede økonomiske og aldersmæssige restriktioner på at stemme til Landstinget. Underhuset har også som hovedregel den største magt; Overhuset har typisk en rådgivningsfunktion og mulighed for at nedlægge veto mod Underhusets lovforslag. I præsidentialsystemer er de to kamre almindeligvis sideordnede. Både den lovgivende magt og den udøvende magt er samlet i Folketinget. Dette følger ikke helt ideen om magtens tredeling, som Montesquieu fremførte den. I Danmark er kongemagten principielt overhoved for den lovgivende magt (og den udøvende magt). Den siddende konge eller dronning skal godkende Folketingets lovforslag og udnævne statsministeren. Denne deltagelse i den lovgivende magt er dog af formel og ikke reel karakter, det er endnu aldrig sket at kongemagten ikke har underskrevet en lov eller godkendt den udpegede regering.

Montesquieu

Charles-Louis de Secondat Montesquieu, baron de la Brède et de Montesquieu (18. januar 1689 - 10. februar 1755) var en fransk forfatter og politisk filosof. Montesquieu er kendt som fortaler for magtens tredeling.

Bibliografi


- Les Lettres persanes (1721; "Persiske breve")
- De l'esprit des lois (1748; "Om Lovenes Ånd")

Eksterne henvisninger


- [http://www.biblioweb.org/-MONTESQUIEU-.html Biblioweb : biografi, bibliografi, analyse] (fransk) Montesquieu, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Charles-Louis de Secondat ja:シャルル・ド・モンテスキュー ko:샤를 루이 드 세콩다 몽테스키외

Folketing

Folketinget udgør som det eneste kammer Danmarks parlament. I modsætning til f.eks. England har vi ikke i Danmark to kamre. Med udgangspunkt i Grundloven har Folketinget lovgivende magt sammen med kongen. Kongens (eller i øjeblikket dronningens) rolle er dog begrænset til at underskrive de love, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen. Før grundlovsændringen i 1953 bestod Rigsdagen af Folketinget og Landstinget. Folketinget har til huse på det historiske slot Christiansborg i hjertet af København og består af 179 medlemmer, heraf to valgt på Færøerne og to valgt på Grønland. De danske medlemmer vælges fra de i alt 14 amtskredse (en for hver af landets 13 amter samt en for Bornholms Regionskommune) og hovedstadsområdets 3 storkredse dækkende Københavns og Frederiksberg Kommuner for en periode på maksimalt fire år. Folketingsvalgene er hemmelige. Valgmåden er forholdstalsvalg. Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de anskuelser, der eksisterer blandt vælgerne. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal. Man har valgret til Folketinget, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at være valgbar til Folketinget skal man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er valgbare. Folketingets arbejde ledes af Folketingets præsidium, som foruden formanden, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse, består af indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget. I øjeblikket er Folketingets formand Christian Mejdahl (V). Folketingsåret starter med folketingets åbning den første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale. Efter et valg danner et eller flere partier regering, og Folketingets udvalg og Folketingets kommissioner konstituerer sig. Alle Folketingets medlemmer samt ministre kan stille lovforslag, som efterfølgende behandles dels i Folketingssalen (hvor førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling finder sted), dels i udvalgene. Folketingets møder er offentlige og sendes på tv og internet. Tinget kan dog vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.

Folketingsvalgene 1971-2005


- Folketingsvalg 2005 - Folketingsmedlemmer valgt i 2005
- Folketingsvalg 2001 - Folketingsmedlemmer valgt i 2001
- Folketingsvalg 1998
- Folketingsvalg 1994
- Folketingsvalg 1990
- Folketingsvalg 1988
- Folketingsvalg 1987
- Folketingsvalg 1984
- Folketingsvalg 1981
- Folketingsvalg 1979
- Folketingsvalg 1977
- Folketingsvalg 1975
- Folketingsvalg 1973
- Folketingsvalg 1971

Folketingets formænd 1933-


- Hans Rasmussen, 9. maj 1933-30. oktober 1945
- Julius Bomholt, 22. november 1945-22. februar 1950
- Gustav Pedersen, 23. februar 1950-22. september 1964
- Julius Bomholt, 6. oktober 1964-22. januar 1968
- Karl Skytte, 6. februar 1968-30. september 1978
- K.B. Andersen, 3. oktober 1978-8. december 1981
- Svend Jakobsen, 22. december 1981-10. januar 1989
- Erik Ninn-Hansen, 10. januar 1989-3. oktober 1989
- H.P. Clausen, 3. oktober 1989-15. januar 1993
- Henning Rasmussen, 27. januar 1993-5. oktober 1994
- Erling Olsen, 5. oktober 1994-11. marts 1998
- Ivar Hansen, 26. marts 1998-11. marts 2003
- Christian Mejdahl, 18. marts 2003-

Se også


- Opgørelse af folketingsvalg
- Spærregrænse
- Valgretsalder

Eksterne henvisninger


- [http://www.ft.dk Folketinget] Kategori:Dansk politik Kategori:Folketinget

Landstinget

Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget. Landstinget blev afskaffet ved grundlovsændringen i 1953. Landstinget havde 76 medlemmer, hvoraf halvdelen blev valgt hver 4. år. Fra 1866 til 1915 havde landets højere indtægtsklasser privilegeret valgret til landstinget.

Ekstern henvisning


- [http://runeberg.org/dansklov/ Danmarks Riges Grundlov af 1953], fra Projekt Runeberg

1866

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne - 1860'erne - 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne Årstal: 1861 1862 1863 1864 1865 - 1866 - 1867 1868 1869 1870 1871 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder


- Straffeloven af 1866
- 14. juni - Østrig mobiliserer den tyske forbundshær; den preussisk-østrigske krig begynder.
- 3. juli - Preussen besejrer Østrig i slaget ved Königgräz (Sadowa).
- 28. juli - Den reviderede danske grundlov underskrives (gælder til 1915).
- 23. august - Preussisk-østrigsk fred i Prag, Østrig udtræder af det Tyske Forbund og afstår Holsten til Preussen.

Født


- 1. april - Ferruccio Busoni, italiensk-tysk komponist og pianist.
- 6. maj - Jóannes Patursson, færøsk bonde, politiker og forfatter.
- 6. oktober - Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister
- 10. september - Jeppe Aakjær, dansk digter (død 22. april 1930)
- 12. november - Sun Yat-sen, kinesisk statsmand.

Dødsfald


-

Sport


-

Musik


-

Bøger


- Spilleren - en roman om en hasardspiller af Dostojevskij 66 ko:1866년 ms:1866 simple:1866 th:พ.ศ. 2409

1915

Begivenheder
- Den tyske U-24 sænker det engelske slagskib Formidable ved Plymouth.
- 2. januar - Tåregas blev anvendt for første gang i krig - af tyskere mod russere i Polen.
- 16. februar - I første verdenskrig vinder den tyske hær under feltmarskal Paul von Hindenburg en stor sejr over den russiske hær; 110.000 russere tages til fange.
- 22. april - Giftgas anvendes første gang på vestfronten (Ypres).
- 25. april - Anzac, australsk og newzealandsk mindedag.
- 5. juni - Den 2. junigrundlov underskrives, kvinder i Danmark får valgret Født
- 26. februar - Mogens Davidsen, dansk skuespiller. (Død 1956).
- 7. marts - Svjatoslav Richter, ukrainsk pianist.
- 4. april - Muddy Waters, amerikansk blues-guitarist.
- 15. juni - Nini Theilade - solodanser, balletpædagog.
- 22. september - Sigrid Horne-Rasmussen, dansk skuespiller. Død 1982.
- 17. oktober - Arthur Miller amerikansk dramatiker.
- 11. november - Kjeld Jacobsen, dansk skuespiller. Død 1970.
- 12. december - Frank Sinatra, amerikansk sanger og Oscar-vindende skuespiller.
- 14. december - Gerda Neumann, dansk sanger og skuespiller. Død 1947. Hun omkom ved en flyveulykke i Kastrup Lufthavn.
- 19. december - Édith Piaf, fransk sangerinde, også kaldet "Spurven". Hun dør i 1963 Dødsfald
- 27. april - Aleksandr Skrjabin, russisk komponist (Poème de l'extase) og pianist. 43 år.
- 22. februar - Thor Lange, dansk digter. Nobelprisen
- Fysik - Sir William Henry Bragg (1862-1942) & Sir William Lawrence Bragg (1890-1971)
- Kemi - Richard Martin Willstätter
- Medicin - Ingen prisuddeling.
- Litteratur - Romain Rolland
- Fred - Ingen prisuddeling. Sport
- Musik
- Film
- Bøger
-
Billede:Krigslåns-obligation.gif Den tyske Stat reklamerer for Krigslåns-obligationer:
Forøg din formue
Således, som nedenfor angivet
får du 5% i rente
 
(Et træ på over tre meter, har et rumfang der er 30 gange større end et på en meter.)
 
Derfor tegn Krigslåns-obligationer
den sikreste kapitalanbringelse i verden!
15 ja:1915年 ko:1915년 ms:1915 simple:1915 th:พ.ศ. 2458

1953

Begivenheder


- 16. januar - Aalborghallen ved Vesterbro i Aalborg bliver indviet.
- 27. januar - Brændselsrationeringen i Danmark blev ophævet.
- 21. april - Folketingsvalg i Danmark.
- 29. maj - Tenzing Norgay og Edmund Hillary når som de første toppen af Mount Everest.
- 5. juni - Danmark får ny grundlov
- 17. juni - Demonstrationer og strejker i Østberlin og flere andre steder udvidede sig til en folkeopstand i hele DDR. Opstanden blev slået ned af sovjetiske besættelsestropper.
- 22. september - Folketingsvalg i Danmark.

Født


- 5. januar - Pamela Sue Martin, skuespillerinde.
- 14. januar - Ann Mariager - journalist og forfatter
- 26. januar - Anders Fogh Rasmussen, dansk statsminister.
- 6. maj - Tony Blair, britisk premierminister.
- 31. maj - Louise Frevert, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
- 9. juni - Kirsten Norholt, dansk skuespiller

Dødsfald


- 1. januar - Hank Williams, sanger og guitarist (29 år gammel).
- 17. januar - H.P. Hansen, finansminister.
- 5. marts - Josef Stalin.
- 18. juli - Sigfred Johansen, dansk skuespiller. Født 1908.
- 27. november - Emil Bønnelycke, dansk forfatter.

Nobelprisen


- Fysik - Fritz Zernike
- Kemi - Hermann Staudinger
- Medicin - Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann
- Litteratur - Sir Winston Leonard Spencer Churchill
- Fred - George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.

Sport


- Ryder Cup, golf - USA 6½-Storbritannien 5½

Musik


-

Film


-

Bøger


- Broen over floden Kwai - Pierre Boulle 53 ja:1953年 ko:1953년 ms:1953 simple:1953 th:พ.ศ. 2496

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådets regi for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder. Konventionen, hvis officielle navn er Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder, trådte i kraft i 1953. De fleste af Europarådets medlemsstater har tiltrådt konventionen; de der ikke har, har forpligtet sig til at tiltræde konventionen ved først kommende lejlighed. Modsat FN's Menneskerettighedserklæring indeholder den ingen bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse blev behandlet i Den Europæiske Socialpagt fra 1961. Konventionen opretter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Enhver der føler at deres rettigheder beskyttet af konventionen er blevet overtrådt af en stat kan indbringe sagen for Domstolen. Domstolens beslutninger er juridisk bindende, og den har ret til at fastsætte erstatninger. Stater kan også indklage andre stater, om end denne ret sjældent bruges. Konventionen er senere udvidet med en række protokoller (se nedenfor). For eksempel forbyder protokol 6 dødsstraf i fredstid. De tiltrådte protokoller varierer fra stat til stat, men der er underforstået at staterne bør tiltræde så mange protokoller som muligt. Før protokol 11 trådte i kraft havde enkeltpersoner ikke direkte adgang til Domstolen; de skulle ansøge Den Europæiske Menneskerettighedskommission, der så ville føre sagen på ansøgerens vegne hvis man fandt ansøgningen velbegrundet. Protokol 11 afskaffede Kommissionen, udvidede Domstolen, og åbnede for at enkeltpersoner kunne indbringe deres sag direkte for domstolen.

Protokoller

I midten af 2005 indeholdt Konventionen, foruden de oprindelige artikler, fjorten protokoller. Disse kan opdeles i to hovedgrupper: De der ændrer konventionens funktionsmåde (ændringsprotokoller), og de der tilføjer nye rettigheder til konventionen (tillægsprotokoller). Ændringsprotokollerne har kun haft indflydelse på konventionens funktionsmåde, ikke det substantielle indhold af de rettigheder den beskytter. I modsætning til tillægsprotokollerne er disse protokoller ratificeret af alle alle parterne bag den oprindelige konvention. For at opretholde den institutionelle enhed af traktatens funktionsmåde krævede protokollerne en sådan universel ratifikation for at træde i kraft. Ændringsprotokollerne er:
- Protokol 3 (ETS 45, vedtaget 6. maj 1963)
- Protokol 5 (ETS 55, vedtaget 20. januar 1966)
- Protokol 8 (ETS 118, vedtaget 19. marts 1985)
- Protokol 9 (ETS 140, vedtaget 6. november 1990)
- Protokol 10 (ETS 146, vedtaget 25. marts 1992)
- Protokol 11 (ETS 155, vedtaget 11. maj 1994)
- Protokol 14 (CETS 194, vedtaget 13. maj 2004) Protokol 2 (ETS 44, vedtaget 6. maj 1963), stipulerer at den skal behandles som en integreret del af Konventionen, selv om den ikke udvider Konventionen som sådan. Den er senere blevet gjort til en del af konventionen ved protokol 11. Protokol 11 ændrede konventionens funktionsmåde fundamentalt. Som bemærket ovenfor afskaffedes Den Europæiske Menneskerettighedskommission, og enkeltpersoner fik mulighed for at indbringe deres sag direkte for domstolen. Dette nødvendiggjorde en ændring af Domstolens struktur for at understøtte dens nye udvidede rolle. Protokol 11 afskaffede også alle ministerkomiteens juridiske funktioner, samt udvidede som følge heraf de protokoller der udvidede dens omfattende beskyttelse. Protokol 11 erstatter protokollerne 2, 3, 5, 8, 9 og 10, og er indarbejdet i konventionen. Protokol 14 følger op på protokol 11 ved yderligere at forbedre Domstolens effektivitet. Den søger at "bortfiltrere" sager der har mindre chance for at vinde, samt sager der ligner tidligere sager mod den samme medlemsstat. Desuden kan en sag ikke indbringes hvis sagen :... i det væsentlige er identisk med en sag, der allerede er blevet undersøgt af Domstolen eller allerede har været underkastet anden form for international undersøgelse eller afgørelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning, [... eller] når den anser den for uforenelig med bestemmelserne i nærværende konvention eller de dertil knyttede protokoller, for åbenbart ugrundet eller for at være misbrug af klageadgangen (Konventionens artikel 35) Med protokol 14 introduceredes en ny mekanisme der skal hjælpe ministerkomiteens effektuering af afgørelser. Komiteen kan bede Domstolen om en fortolkning af en afgørelse, og kan endda indbringe en stat for domstolen hvis denne ikke overholder en tidligere afgørelse der gik denne imod. Protokol 14 vil først træde i kraft når alle landene har ratificeret den. Tillægsprotokollerne (protokollerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13) tilføjer væsentlige nye rettigheder til Konventionen, og behandles nedenfor after de oprindelige rettigheder.

Konventionens indhold

Konventionen har fem afsnit. De grundlæggende rettigheder og friheder er indeholdt i Afsnit I, der består af artiklerne 2 til 18. Oprindeligt etablerede Afsnit II (artikel 19) Kommissionen og Domstolen, Afsnit III (artikel 20-37) og IV (artikel 38-59) indeholdt den overordnede funktionsmåde for hhv. Kommissionen og Domstolen, og Afsnit V indehold forskellige afsluttende bestemmelser. Efter nedlæggelsen af Kommissionen ved tillægsprotokol 11 er kun afsnit vedrørende Domstolen tilbage; disse findes i anfsnittene II og III. Mange af artiklerne i Del I er struktureret i to dele; den første etablerer en grundlæggende ret eller frihed (som f.eks. Artikel 2 stk. 1, retten til liv), den anden indeholder forskellige undtagelser og begrænsninger (som f.eks. Artikel 2 stk. 2, som giver undtagelse for visse former for magtanvendelse med døden til følge). __TOC__

Artikel 1 - Forpligtelse til at respektere menneskerettighederne

Article 1 forpligter ganske enkelt de underskrivende parter til at "sikre enhver person under deres jurisdiktion" de rettigheder beskrevet i de andre artikler. I specielle tilfælde er "jurisdiktion" ikke begrænset til en stats eget territorium; forpligtelsen til at sikre rettighederne i Konventionen strækker sig også til fremmed territorium, som f.eks. et besat land hvor den givne stat effektivt udøver kontrol.

Artikel 2 - Ret til livet

Artikel 2 beskytter enhver persons ret til sit liv. Artiklen indeholder undtagelser for lovlig henrettelse og død som følge af "magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige" under forsvar af sig selv og andre, arrestation af en mistænkt eller bekæmpelse af oprør og optøjer. Undtagelsen for lovlige henrettelser er yderligere begrænset af protokollerne 6 og 13 (se nedenfor), for de parter der også har tiltrådt disse protokoller.

Artikel 3 - Forbud mod tortur

Artikel 3 forbyder tortur, samt "umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf". Der er ingen undtagelser fra eller begrænsninger på denne ret. Denne bestemmelse kan som regel, ud over tortur, anvendes på tilfælde af alvorlig politivold og dårlige forhold under tilbageholdelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har desuden fastslået at denne bestemmelse forbyder udlevering af en person til en fremmed stat hvis det er sandsynligt at han/hun vil blive idømt dødsstraf. Artiklen forbyder dog ikke i sig selv en stat at indføre dødsstraf inden for sit eget territorium.

Artikel 4 - Forbud mod slaveri

Artikel 4 forbyder slaveri og tvangsarbejde, men undtaget fra dette forbud er er værnepligt, samfundstjeneste, fængselsarbejde, tjenstgøring i nødstilfælde eller ulykker, samt "normale borgerpligter".

Artikel 5 - Ret til frihed og sikkerhed

Artikel 5 giver enhver ret til frihed og personlig sikkerhed.

Frihed

Artikel 5 giver ret til frihed, med lovlig arrestation eller forskellige specificerede former for tilbageholdelse som eneste undtagelse. Artiklen giver også ret til at blive informeret om grunden til arrestationen samt eventuelle anklager på et sprog man forstår, retten til hurtigst muligt at få prøvet arrestationen ved en domstol, og retten til erstatning hvis bestemmelsen overtrædes.

Personlig sikkerhed

Begrebet "personlig sikkerhed" er endnu ikke blevet fortolket af domstolen. Det har imidlertid blevet behandlet af den canadiske højesteret modsat begrebet "frihed". I sagen J.G. mod ministeren for Sundhed og Samfundsservice (Minister of Health and Community Services) fandt retten at appellantens rettigheder til personlig sikerhed var blevet overtrådt af staten New Brunswick. Retten karakteriserede statens fjernelse af en persons barn som en alvorlig indbanding i en forælders psykologiske integritet. Det er derfor et ekstraordinært tiltag der kun kan anvendes i overensstemmelse med principperne for fundamental retssikkerhed samt, når dette ikke sker, en overtrædelse af retten til personlig sikkerhed.

Artikel 6 - Ret til retfærdig rettergang

Artikel 6 giver en detaljeret ret til retfærdig rettergang, inklusiv retten til en offentlig høring ved en uafhængig og upartisk domstol inden for rimelig tid, antalgelse af uskyld indtil det modsatte er bevist, og andre minimumsrettigheder (passende tid og faciliteter til at forberede et forsvar, adgang til juridisk repræsentation, mulighed for at udspørge vidner, gratis tolkebistand). Hovedparten af de overtrædelser af konventionen der indbringes for Domstolen i dag er urimelige forsinkelser, hvilket overtræder "rimelig tid" kravet, i civile og strafferetslige sager ved de nationale domstole, hovedsageligt i Italien og Frankrig. Med henvisning til bestemmelsen om "uafhægig domstol" har Domstolen afgjort at militære dommere i de tyrkiske statssikkerhedsdomstole er i uoverensstemmelse med artikel 6.

Artikel 7 - Ingen straf uden retsregel

På overfladen er artikel 7 et forbud mod kriminalisering med tilbagevirkende kraft. Imidlertid bliver dens korte titel opfattet som en betydningsfuld del af artiklen.

Ingen straf uden retsregel

Artikel 7 antages at inkorporere princippet om nulla poena sine lege, dvs. at man ikke kan straffes for en handling der ikke er defineret som kriminel. Det kræver at loven er klar verificérbar.

Forbud med kriminalisering med tilbagevirkende kraft

Artikel 7 forbyder kriminalisering af handlinger med tilbagevirkende kraft. Ingen kan straffes for en handling der ikke var kriminel da den blev udført. Artiklen siger at en handling kan være kriminel under enten national eller international lov, hvilket ville tillade en part at retsforfølge en anden for en handling der ikke var kriminel i den nationale lovgivning på det givne tidspunkt, hvis handlingen blot var forbudt efter (muligvis efter sædvane i) international lovgivning. Artikel 7 forbyder også af straffe strengere end det var muligt på det tidspunkt forseelsen blev begået.

Artikel 8 - Ret til respekt for privatliv og familieliv

Artikel 8 giver enhver ret til respekt for "sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance", med begrænsninger der er "i overensstemmelse med loven" og "nødvendige i et demokratisk samfund". Denne artikel giver klart ret til frihed fra ulovlige ransagninger, men Domstolen har givet den beskyttelse af "privatliv og familieliv" der gives af denne artikel en bred fortolkning, f.eks. ved at forbud mod private, frivillige homoseksuelle handlinger er et brud på artiklen. Dette kan samenlignes med forarbejder fra Den Amerikanske Højesteret, som også har anlagt en relativt bred fortolkning af retten til privatliv. Desuden giver artikel 8 i visse sammenhænge positive rettigheder: Hvor de klassiske menneskerettigheder er formuleret sådan at staten forbydes at overtræde rettighederne, og dermed undlade at gøre noget (f.eks. undlade at opdele en familie beskyttet af retten til familieliv), kan den effektive nydelse af sådanne rettigheder også omfatte en forpligtelse for staten til aktivt at handle (f.eks. at gennemtvinge en fraskilt fars ret til samkvem med sine børn).

Artiel 9 - Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

Artikel 9 giver ret til frihed for tanke, samvittighed og religion. Dette indbefatter retten til at skifte religion eller overbevisning, samt til at følge sin religion eller overbevisning ved tilbedelse, undervisning, praksis og overholdelse, under visse begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund".

Artikel 10 - Ytringsfrihed

Artikel 10 giver ret til ytringsfrihed, under visse begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund". Retten omfatter frihed til at have sin egen mening, samt at kommunikere og modtage information og idéer.

Artikel 11 - Forsamlings- og foreningsfrihed

Artikel 11 beskytter retten til forsamlingsfrihed og foreningsdannelse, inklusive retten til at danne fagforeninger, under visse begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund".

Artikel 12 - Ret til at indgå ægteskab

Artikel 12 giver ret for mænd og kvinder ret til at gifte sig og stifte familie, i overensstemmelse med de nationale regler (f.eks. skal man være myndig). Domstolen har haft flere lejligheder til at udstrække denne ret til homoseksuelle ægteskaber, men har foreløbig undladt dette. Domstolen har forsvaret sig med at artiklens intention var at gælde traditionelle ægteskaber.

Artikel 13 - Adgang til effektive retsmidler

Artikel 13 giver ret til effektive retsmidler ved krænkelser af rettigheder givet i konventionen. Fravær af adgang til effektive retsmidler ved en national domstol for overtrædelse af konventionen er således en i sig selv en overtrædelse af konventionen.

Artikel 14 - Forbud mod diskriminering

Artikel 14 indeholder et forbud mod diskriminering. Dette forbud er på visse måder bredt, og på andre snævert. På den ene side beskytter artiklen mod en lang række typer af diskrimination. Artiklen giver en liste over disse typer; denne omfatter bl.a. køn, race, hudfarve, sprog, religion og flere andre kriterier. Vigtigst er dog bestemmelsen om at listen ikke er udtømmende. På den anden side er bestemmelsens omfang begrænset til diskrimination mht. rettigheder dækket af Konventionen. Dvs. en ansøger skal bevise diskrimination i udøvelsen af en specifik rettighed garanteret andetsteds i konventionen (f.eks. kønsdiskriminering - artikel 14 - i udøvelsen af ytringsfrihed - artikel 10). Protokol 12 udvider dette forbud til at dække diskrimination i relation til en hvilken som helst juridisk rettighed, selv når denne ikke er beskyttet af konventionen, blot denne er givet af den nationale lovgivning.

Artikel 15 - Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande

Artikel 15 tillader i nødstilfælde staterne at sætte de i konventionen givne rettigheder ud af kraft. Denne ret er f.eks. blevet anvendt af Storbritannien til at vedtage en lov der tillader at visse fanger tilbageholdes uden rettergang (BBC 4. august 2004).

Artikel 16 - Indskrænkninger i udlændinges politiske virke

Artikel 16 undtager udlændinges politiske virke fra Konventionens beskyttelse.

Artikel 17 - Forbud mod misbrug af rettigheder

Artikel 17 fastslår at ingen af de i Konventionen givne rettigheder må misbruges til at afskaffe eller begrænse samme rettigheder. Dette sigter på det tilfælde hvor stater søger at begrænse en menneskerettighed i forsøget på at håndhæve en anden, eller hvor individer benytter en menneskerettighed til at underminere andre menneskerettigheder.

Artikel 18 - Begrænsninger i brug af indskrænkninger i rettigheder

Artikel 18 bestemmer at indskrænkninger i konventionens rettigheder (dvs. fastsat i overensstemmelse med undtagelser fra en artikel), kun må anvendes i den hensigt de er givet. For eksempel kan artikel 5, der garanterer retten til personlig frihed, blive exsplicit begrænset for at indbringe en mistænkt for domstolene. Anvendelse af fængsling op til retshøringen som et middel til at skræmme en person under falske forudsætninger er derfor en begrænsning i en ret (til frihed) som ikke tjener det eksplicit givne formål (at bringe personen for en dommer), og er derfor en overtrædelse af artikel 18.

Tillægsprotokoller

Protokol 1 - Privat ejendom, uddannelse, valg

Protokollen betår af tre artikler der giver nye rettigheder:
- Artikel 1 giver bekyttelse af privat ejendom.
- Artikel 2 giver ret til uddannelse, og giver forældre ret til at lade deres børn uddanne i overensstemmelse med deres religiøse og andre anskuelser.
- Artikel 3 giver ret til frie og retfærdige valg med passende mellemrum.

Protokol 4 - Fængsling, flytning, udvisning

Protokollen betår af fire artikler der giver nye rettigheder:
- Artikel 1 forbyder fængsling af folk på grund af "manglende evne til at opfylde en kontraktmæssig forpligtelse" (dvs. bl.a. gældsfængsel afskaffes).
- Artikel 2 tillader folk at flytte frit inden for deres eget land, såvel som retten til at forlade landet.
- Artikel 3 forbyder udvisning af statsborgere.
- Artikel 4 forbyder kollektiv udvisning af udlændinge.

Protokol 6 - Dødsstraf

6. tillægsprotokol kræver at de underskrivende parter afskaffer dødsstraf i fredstid.

Protokol 7 - Udvisning, appelret, kompensation, dom for samme lovovertrædelse, ligestilling blandt ægtefæller

Protokollen betår af fem artikler der giver nye rettigheder:
- Artikel 1 forbyder udvisning af "lovligt bosiddende udlændinge", med mindre beslutningen er truffet i overensstemmelse med landets lovgivning. Artiklen giver desuden den udviste ret til at kende årsagen til udvisningen, samt at få sagen prøvet påny.
- Artikel 2 giver ret til at appellere i straffesager.
- Artikel 3 fastslår at der skal gives kompensation for fejlagtige kendelser.
- Artikel 4 fastslår at man ikke kan dømmes for den samme forseelse to gange (i samme stat).
- Artikel 5 fastslår ligestillingen mellem ægtefæller.

Protokol 12 - Diskrimination

12. tillægsprotokol forbyder diskrination i enhver form, såsom køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilknytning til en national minoritet, ejendom, fødestatus eller anden status. Danmark har ikke (pr. 2005) ratificeret

Protokol 13 - Dødsstraf

13. tillægsprotokol kræver at parterne afskaffer dødsstraf fuldstændigt.

Se også


- FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Henvisninger og links


- Læs konventionen i sin fulde længde på Wikisource.
- http://www.menneskeret.dk Kategori:Retsvidenskab Kategori:Internationale aftaler

Statskirke

En statsreligion eller statskirke er en religion eller kirke, som støttes af staten. Denne støtte til statsreligioner eller -kirker kan til tider være til ugunst for andre religioner og trossamfund. I snævrere forstand kan statskirken defineres som en kirke, hvor alle statens borgere automatisk er medlemmer. Kategori:Religion Kategori:Politik ja:国家宗教

EU

Den Europæiske Union eller EU er et politisk og økonomisk samarbejde i en international organisation bestående af 25 europæiske stater. EU er den største regionalt afgrænsede, internationale organisation hidtil i historien. På visse områder begynder EU nu at ligne en føderal stat. Tilhængere af EU har fremhævet at medlemmerne har fuld suverænitet, og at unionen ikke kan overføre kompetence fra medlemmerne til sig selv.

EU-forfatningen

:Se hovedartiklen: EU-forfatningstraktaten EU's ministerråd enedes 18. juni 2004 om en forfatning for unionen, der blandt andet indebærer at pladserne i Kommissionen kommer til at gå på skift, og at Ministerrådet kan lave forfatningsændringer uden at spørge befolkningerne først. Forslaget blev sendt til folkeafstemning i flere lande, hvor det blev forkastet, først i Frankrig 29. maj 2005, og senere af Holland 1. juni 2005. Den danske folkeafstemning blev derefter aflyst, og processen blev sat i bero i en såkaldt tænkepause.

Historie

Se hovedartiklen: EU's historie EU blev oprettet med Den europæiske unionstraktat (Maastricht-trakt