:: wikimiki.org ::
| Halley's Komet |
Halley's kometHalleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Sammensætning
Målinger foretaget af Giotto rumsonden viste at kometens overflade har et højt indhold af kulstof. Af det materiale som afgives fra kometen består 80% af vand, 10% af kulstof og 2,5% af en blandning af metan og ammoniak. Andre stoffer som kulbrinter, jern, natrium og cyanid blev fundet i små mængder.
Materiale fra kometen forårsager hvert år to meteorsværme: Eta-Aquariderne i maj og Orioniderne i oktober.
Forhistorie
Efter at have indset at kometen der blev observeret i 1682 var den samme som de to kometer fra 1531 (observeret af Petrus Apianus) og 1607 (observeret af Johannes Kepler i Prag) konkluderede Halley at alle tre kometer var eet og samme objekt, der vendte tilbage hver 76. år.
Efter en grov beregning af den påvirkning, som kometen ville blive udsat for fra planeternes tiltrækning forudsagde han at den ville vende tilbage i 1757. Halleys forudsigelse af kometens tilbagevenden viste sig at være korrekt, skønt den først blev set den 25. december 1758 af Johann Georg Palitzsch en tysk landmand og astronom, og at den ikke passerede igennem perihelium førend marts 1759. Dette skyldes at tiltrækningen fra Jupiter og Saturn havde forårsaget en forsinkelse på 618 dage. Halley nåede ikke selv at opleve kometens genkomst, da han døde i 1742.
Halleys beregninger gjorde det muligt at spore kometens tidligere optrædender i historien:
- Da kometen blev opserveret i 1456 passerede den så tæt på jorden, at dens hale dækkede 60&de; af himlen.
- I 1066 antog man komten for et varsel: Senere det år døde Harold Godvinson (Harold d. II) i Slaget ved Hastings. Kometen vises på Bayeux-tapetet og i de bevarede fortegnelser angives at de var fire gange så stor som Venus og have lyst svarende til en fjerdedel af månens lys.
- Ifølge beregninger passerede Halleys komet så tæt som 0,03 AE (4,5 millioner kilometer) fra Jorden i år 837.
- Der er teorier om at det er Halleys komet i år 12 f.Kr. gav inspiration til stjernen over Betlehem. Kunstneren Giotto kunne have set kometen i 1301 og hans afbildning af stjernen over Betlehem i krybbescenen i Arena kapellet er muligvis en af de tidligste afbildninger af Halleys komet.
- Historiske optegnelser viser at kinesiske astronomer observerede kometen i 240 f.Kr. og muligvis så tidligt som 2467 f.Kr.. Observationer af kometen efter 240 f.Kr. er beskrevet af kinesiske, japanske, babyloniske og islamiske astronomer.
Nyere historie
Kometen vendte tilbage i 1835, 1910 og 1986.
Genkomsten i 1910 var bemærkelsesværdig af flere grunde. For første gang kunne der tages fotografier af fænomenet. Kometen passerede relativt tæt på jorden, hvilket gjorde et stort indtryk. Især da jorden passerede igennem kometens hale, som man vidste indeholdt giftige cyanidgasser. Gasserne var dog så tynde at det ingen effekt havde.
Passagen i 1986 var ikke nær så spektakulær som tidligere passager. Kometen var ikke nær så klar og lysforureningen gjorde at mange slet ikke kunne se kometen. Tilgengæld har rumforskningen gjort det muligt at studere kometer på nært hold. Der blev sendt flere sonder af sted: Giotto sonden bygget af Den Europæiske Rumorganisation passerede tæt forbi kometen. Andre sonder var Sovjetunionens Vega 1 sonde og Vega 2 sonde og to japanske sonder Suisei og Suisei.
Halleys næste passage vil ske i 2061.
Datoer for genkomster
Halleys komet er nærmest solen på følgende datoer. Det er sædvaneligvis synlig med det blotte øje i et par måneder omkring klimaks.
Eksterne links
- [http://cometography.com/pcomets/001p.html cometography.com]
- [http://www.seds.org/~spider/spider/Comets/halley.html seds.org]
- [http://www.getty.edu/artsednet/resources/Space/Stories/halleys.html Bayeux Tapestry]
- [http://pages.preferred.com/%7Etedstryk/vega2.html Vega 2 Images of Comet Halley]
- [http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=176 Giotto Mission til Halleys komet]
Kategori:Solsystem
Kategori:Komet
Kategori:DK5 52.45
ja:ハレー彗星
simple:Comet Halley
Kuiper-bæltet
Kuiper-bæltet er samlingen af asteroider og kometer (Kuiper-bælteobjekter, KBO) i et tallerkenformet bælte, der er i kredsløb uden for planeten Neptun. Bæltet er opkaldt efter astronomen Gerard Kuiper.
Afstanden fra Solen er mellem 30 og 100 AU.
Der menes at være mere end 70.000 objekter større end 100 km i Kuiper-bæltet. Kuiper-bæltet anslås til at have 300 gange mere masse end asteroidebæltet mellem planeterne Mars og Jupiter.
En anden kilde vurderer kuiper-bæltets samlede masse til at være en tiendedel af jordens masse.
Kuiper-objekter
- Pluto (regnes for en planet)
- Quaoar
- Sedna (2003 VB12)
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- 2004 DW
- 2002 AW197
Se også
- Solvind
Ekstern henvisning
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/kboc.html Kuiper-bæltet og Oorts sky]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041116234001.htm 2004-11-22, Sciencedaily: Good News For Pluto: KBOs May Be Smaller Than Thought] Citat: "...Researchers estimate that the total mass of the Kuiper Belt is about a tenth of Earth's mass..."We're finally starting to get data on the basic physical parameters of KBOs," Stansberry said..."
Kategori:Solsystem
Kategori:Småplanet
Kategori:Komet
ja:エッジワース＝カイパー・ベルト
ko:카이퍼 대
ms:Lingkaran Kuiper
th:แถบไคเปอร์
Solsystem
Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer).
I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.
Objekter i solsystemet
- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
- Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
- Apollo-asteroide: 2004 AS1
- Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars > Trojanske asteroider
- Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
- Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
- 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
- Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
- Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
- Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
- Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
- 2003 UB313
- Kuiper-bæltet
- Plutinoer
- Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
- Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
- 2004 DW
- 2003 EL61
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- Oort-skyen
Oort-skyen
Eksterne henvisninger
- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..."
Kategori:Astronomi
ja:太陽系
ko:태양계
ms:Sistem suria
simple:Solar system
Vand
Vand er et kemisk stof, som er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét molekyle vand er sammensat af to brintatomer og ét iltatom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand.
Oversigt
Vand i fast form kaldes (vand-)is. Vand i gasform hedder (vand-)damp. Temperaturenhederne (tidligere °Celsius, nu Kelvin) er fastlagt ud fra vands TRIPLE PUNKT: 273,16 K (= 0,01 °C) og 611,2 Pa, som er den temperatur og det tryk, hvor vand kan findes i alle tre former også kaldet faser (is, vand og damp) samtidigt.
Ved temperaturer højere end 647 K og et tryk større end 22.064 Mpa vil en samling vandmolekyler gå over i en superkritisk tilstand, hvor det er muligt at ændre temperatur og tryk, så man går fra væskeformigt til dampformigt vand uden en faseovergang. Det er altså ikke klart hvor grænsen mellem væskeformigt og dampformigt vand går over det kritiske punkt.
Vandflade er en samlet betegnelse af
- vandveje - f.eks.
- verdenshav (ocean)
- hav
- sø
- vandløb - f.eks. (flod, å, bæk, kanal...)
- vådområde - f.eks. - grøft, dam, vandhul
- eller lignende. Se vandreserve vedrørende ferskvandsforsyning. Se også strand, færge, havn, havneanlæg.
Kemikere omtaler ofte i spøg vand som dihydrogen monoxid eller DHMO (se www.dhmo.org/ http://www.dhmo.org/), der er det systematiske navn for dette molekyle i det kemiske fagsprog. Det sker især parodier på kemisk forskning, som kræver denne “dødelige kemiske forbindelse” forbudt. IUPAC-navnet er oxidan, men det bruges sjældent.
Vands dipolære karakter
Et vigtigt træk ved vand er dets polære karakter. Vandmolekylet danner en vinkel med brintatomerne for enden af benene og iltatomet ved vinkelspidsen. Da ilt har en højere elektronegativitet end brint, får iltenden af molekylet en negativ ladning i forhold til brintenden. Et molekyle med sådan en forskel i ladning kaldes en dipol. Den samme forskel gør, at vandmolekylerne tiltrækker hinanden (de forholdsvis positive brintender tiltrækkes af de forholdsvis negative iltender) og andre polære molekyler. Denne tiltrækning er kendt som brintbinding. Vand kan betragtes som et polymer af vandmolekyler.
Den forholdsvis svage tiltrækning (set i forhold til de kovalente bindinger inden i vandmolekylet selv) medfører fysiske egenskaber f.eks. et meget højt kogepunkt, da der kræves en hel del varmenergi for at bryde brintbindingerne mellem molekylerne. Svovl er grundstoffet lige neden under ilt i det periodiske system, men dets tilsvarende forbindelse, svovlbrinte (brintsulfid, H2S), har ikke brintbindinger, og selv om stoffet har dobbelt så høj en molekylvægt som vand, optræder det som gas ved stuetemperatur. Den ekstra binding mellem vandmolekylerne giver desuden vand en høj varmekapacitet.
Derudover giver brintbindingerne vand en usædvanlig reaktion, når det fryser. Væsken bliver - som hos de fleste andre materialer - mere tung med faldende temperatur. Men i modsætning til de fleste andre stoffer medfører brintbindingerne, at molekylerne under den omflytning, der sker for at mindske deres energi ved afkøling tæt på frysepunktet, i stedet danner en struktur, der faktisk er lettere: derfor kan den faste form, is, flyde på vand. Mens de fleste andre stoffer krymper ved overgang til fast form, udvider vand sig, når det størkner. Flydende vand har sin største tæthed (vægt) ved en temperatur på 4 °C. Det har en interessant konsekvens for vandlevende væsner ved vintertide. Vand, som afkøles ved overfladen, bliver tungere og synker ned. Det fremkalder konvektionsstrømme, der afkøler hele vandmassen, men når vandets temperatur kommer under 4 °C, bliver vandet på overfladen lettere og flyder ovenpå som et lag, der til sidst danner is. Da den nedadgående konvektionsstrømning af koldt vand blokeres, når skiftet i vægt finder sted, vil enhver større vandmasse, der fryser til om vinteren, have hovedparten af sit vand i flydende form ved 4 °C neden under isoverfladen.
Dette gør det muligt for fisk og andre dyr at overleve under isen. Det er i øvrigt også ét af de vigtigste eksempler på de fint afpassede fysiske egenskaber, som understøtter liv på Jorden. Det bruges som begrundelse for det antropo-kosmologiske princip.
En yderligere konsekvens er, at is smelter, når den kommer under tilstrækkeligt tryk.
Vand som opløsningsmiddel
Vand er også et godt opløsningsmiddel på grund af dets polaritet. Når en forbindelse i ionform eller polær form blandes med vand, bliver den omgivet af vandmolekyler. Deres relativt ringe størrelse tillader typisk mange vandmolekyler at samle sig om ét molekyle af det opløste stof. De delvis negative dipoler i vandet tiltrækkes af de positivt ladede dele af stoffet og omvendt for de positive dipoler.
I almindelighed kan ioniserede og polære stoffer som f.eks. syrer, alkoholer og salte let opløses i vand, modsat ikke-polære stoffer som fedtstoffer og olier. De ikke-polære molekyler samles i vandet, da det er energimæssigt mere fordelagtigt for vandmolekylerne at bindes til hinanden ved brintbindinger snarere end at danne van der Waals-forbindelser med ikke-polære molekyler.
Et eksempel på et ioniseret stof er bordsalt (natriumklorid, NaCl); stoffet deles i Na+-kationer og Cl--anioner, der begge omgives af vandmolekyler. Derefter kan ionerne let flyttes fra deres krystalgitter ud i opløsningen. Et eksempel på et ikke-ioniseret stof er sukker. Vand-dipolerne knyttes ved hjælp af brintbindinger til dipolære områder af sukkermolekylet og tillader at det føres ud i opløsningen.
Vandets evne til at opløse stoffer er afgørende i biologiske sammenhænge, da mange stofskifteprocesser kun kan foregå i opløsning (f.eks. reaktionerne i cytoplasmaet og i blodet).
Sammenhængsevne og overfladespænding
Brintbindingerne giver vandet en stor sammenhængsevne og derfor også en høj overfladespænding. Dette ses klart, når små mængder vand anbringes på en overflade, der ikke kan opløses, og vandet samler sig i dråber. Denne egenskab er vigtig for vandets transport op gennem vedkarrene i planternes stængler. De stærke bindinger mellem molekylerne holder vandsøjlen sammen og udligner trykforskelle gennem sugekraften, der er fremkaldt af fordampning fra plantens overflade. Andre væsker med en lavere overfladespænding ville have tilbøjelighed til at blive revet fra hinanden, hvad der kunne fremkalde vakuum eller luftlommer og gøre transport i vedkarrene umulig.
Ledeevne
Rent vand er i virkeligheden isolerende, dvs. at det ikke leder elektrisk strøm særligt godt. Da vand er så effektivt et opløsningsmiddel, indeholder det oftest nogle stoffer i opløsning, som regel salte. Hvis vand har den slags urenheder i sig, er det derimod en god leder for elektrisk strøm.
Elektrolyse
Vand skilles i sine to bestanddele, brint og ilt, når en elektrisk strøm passerer gennem det. Processen kaldes elektrolyse. Vandmolekyler dissocierer naturligt i H+- og OH--ioner, der trækkes hen mod henholdsvis katoden og anoden. Ved katoden optager to H+ ioner hver en elektron og danner H2 gas (brint). Ved anoden samles fire OH--ioner og frigiver dels O2 gas (ilt), molekylært vand og fire elektroner. Gasserne bobler op mod overfladen og kan samles op der.
Reaktion
Kemisk set er vand amfoterisk: det er i stand til at virke både som syre og base. Ved et pH på 7 (neutral) er koncentrationen af hydroxyd-ioner (OH-) lig med mængden af hydronium- (H3O+) og brintioner (H+) tilsammen. Hvis denne ligevægt forskydes, bliver vandet surt (højere koncentration af hydronium- og brintioner) eller basisk (højere koncentration af hydroxidioner).
I teorien har rent vand et pH på 7, men i virkeligheden er det svært at skaffe helt rent vand. Når vand har kontakt til luft i bare et kort stykke tid, opløser det CO2 og danner en fortyndet kulsyre. Det medfører en pH-sænkning ned til ca. 5,7.
Vandrensning
Renset vand bruges til mange industrielle formal, men også i husholdningen. Mennesker har brug for vand, som ikke indeholder alt for meget salt eller andre urenheder. De almindeligste urenheder omfatter kemikalier og skadelige bakterier. Nogle slags opløste stoffer er acceptable eller tilmed ønskværdige for fremhævelse af smagen. Vand, som er egnet til drikkebrug, kaldes drikkevand.
Seks gængse metoder til rensning af vand er:
- Filtrering, hvor vandet passerer en si med tilstrækkeligt fin maskestørrelse. Selv om filtrering ikke renser vand, kan det være et nødvendigt første skridt for at undgå, at partikler forhindrer den egentlige rensning.
- Kogning, hvor vandet bringes i kog længe nok til, at mikroorganismer er uskadeliggjort eller dræbt. Kogning kan også udskille ”"hårdhed"” i vandet ved at kalk udfældes som kedelsten. Metoden fjerner dog ikke andre mineralske stoffer fra vandet.
- Filtrering med aktivt kul (se trækul). Det er den mest brugte metode til rensning af vand i husholdninger og akvarier.
- Destillation, hvor vandet bringes i dampform ved kogning, hvorefter dampen fortættes under afkøling. På denne måde kan man levere næsten helt rent vand (99,9%), men enkelte stoffer vil dog følge med vanddampen og fortættes sammen med den. Se alkohol.
- Omvendt osmose er en metode, hvor man udnytter en såkaldt halvgennemtrængelig hinde (semipermeabel membran). Ved normal osmose vil vandet af egen kraft bevæge sig gennem hinden i retning fra den svageste til den stærkeste koncentration af opløste stoffer. Ved omvendt osmose sætter man den forurenede vandmængde under et tryk, der er stærkt nok til at presse vandet i modsat retning. Hinden bruges altså som et filter.
- Demineralisering, som er en proces, hvor vandet passerer et filter med harpiksagtige stoffer, der binder metalioner. På den måde kan man fremstille store mængder af blødt, om end ikke helt rent vand.
Vandspild
Man spilder vand, når man bruger det unødvendigt eller i hvert fald i unødvendige mængder. Det er f.eks. vandspild at lade rent regnvand løbe ud i kloaksystemerne. Det er også spild, når man skyller toilettet ud med mere end den nødvendige mængde vand.
Mytologi
Vand er ét af kelternes tre grundelementer: vand, jord og ild. Det er også ét af de fire klassiske elementer: jord, vand, luft og ild, og det er ét af de fem kinesiske grundelementer: vand, luft, ild, træ og metal.
Vandbehov
UNESCOs World Water Development Report (WWDR 2003) viser, at verden vil stå over for en hidtil uset mangel på drikkevand i løbet af de næste 20 år. Den mængde vand, der er til rådighed for hver enkelt, forudses at ville falde med 30%. Årsagerne er forurening, global opvarmning og politiske hindringer.
40% af verdens indbyggere har allerede i dag utilstrækkelige forsyninger til en minimal hygiejne. Mere end 2,2 millioner mennesker døde i 2000 af sygdomme, der skyldes indtagelse af forurenet drikkevand.
Fast vands (is) massefylde
En af de interessante egenskaber ved vand er at frossent vand (is) har en mindre massefylde end flydende vand. Vand er et af de få stoffer som har denne egenskab.
Det kan vises ved at putte en isterning ned i et glas vand. Her kan man som man sikkert tidligere har set, se at isterningen flyder op til vandoverfladen. Det er mest godt, men også lidt skidt.
Det gode ved isens mindre massefylde (vand udvider sig ved frysning) kombineret med flydende vands største massefylde ved ca. 4°C er, at vanddyr kan overleve om vinteren og ved polarhavene under isen. Isbjerge flyder også lige under vandoverfladen, netop pga. af den lavere massefylde.
Is er også en god varmeisolator, derfor vil vandet under isen være flydende selv ved streng frost over isen. Dette er også årsagen til at inuitter kan bo i iglooer. Iglooerne bygges dog af sne, da sneen isolerer bedre end is, fordi det er fyldt med lufthuller.
Ulempen ved is rumfangsudvidelse er, at vandrør med vand og andre vandbeholdere, springer hvis de udsættes for temperaturer under 0°C. Derfor skal man enten holde temperaturen på lidt over 0°C eller tømme alle rørene for vand.
Se også
- Dehydrering
- Ekstracellulærvæske
- Hydrografi
- Hydrologi
- Intracellulærvæske
- Lungeødem
- Nedbør
- Overhydrering
- Oversvømmelse
- Recipient
- Regn
- Spildevand
- Tungt vand
- Tørke
- Vandafledning
- Vandværk
- Vandvæsen
- Ødem
Eksterne henvisninger
- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
- http://www.worldwaterforum.org/
- http://www.unesco.org/water/wwap/
- http://unesdoc.unesco.org/images/0012/001295/129556e.pdf
- http://www.physics.adelaide.edu.au/%7Edkoks/Faq/General/hot_water.html ~ Kan varmt vand fryse hurtigere end koldt?
- [http://www.lsbu.ac.uk/water/ Water Structure and Behavior. Martin Chaplin] Citat: "...Liquid water...is the most remarkable substance...A number of explanations of the complex behavior of liquid water have been published, many quite recently..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040714085917.htm 2004-07-14, Sciencedaily: Some Of The Biggest Raindrops On Record Found In Both Clean And Dirty Air] Citat: "...The largest ones were at least 8 millimeters in diameter..."
- [http://www.dhmo.org/ En humorisitsk side om hvor farligt vand er]
Kategori:Kemi
Kategori:Sundhed
Kategori:Dagens artikel
als:Wasser
ja:水
ko:물
ms:Air
simple:Water
th:น้ำ
zh-min-nan:Chúi
KulstofCarbon (også kaldet karbon eller kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system. Symbol C. Carbon er den stavemåde, der oftest bruges i dansk faglitteratur, selvom denne stavemåde ikke er godkendt iflg. retskrivningsordbogen. Carbon er den vigtigste bestanddel i de stoffer, der arbejdes med i organisk kemi og carbon bundet i organiske forbindelser kaldes organisk bundet.
Flere former
Grundstoffet carbon findes i mindst 6 krystallinske former, hvoraf de to vigtigste er α-grafit og diamant. Brillant kaldes en diamant med en bestemt slibning, som fremhæver dens lysspil.
slibning
Se også
- Buckminsterfulleren
- Diamant
- Fullerener
- Grafit
- Organisk kemi
- Trækul
Eksterne henvisninger
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/10/031017073950.htm 2003-10-17, Science Daily: New Material Breakthrough: Super-hard Graphite Cracks Diamond]
- [http://www.dpc.dk/polarfrontenDPC/4_00/Fjeldskred.html Polarfronten: Flodbølge og brændende fjelde i Disko Bugt] Citat: "...senest i 1968 har været brand i kullag i fjeldene på Nuussuaq (Paatuut betyder de sværtede fjelde på grønlandsk). Geolog Asger Ken Pedersen fra Geologisk Museum beretter: - De brændende fjelde på Nuussuaq er første gang beskrevet i de islandske sagaer. Netop fjeldet ved Paatuut har tidligere været i brand. Dette ses tydeligt, idet lerlag i fjeldet er brændt røde...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/in_¨dadaakjsfjh77sfghada_tech/2003/denver_2003/2759983.stm BBCNews, 14 February, 2003, Coal fires are 'global catastrophe'] Citat: "...They said that putting out the fires in China alone would cut CO2 emissions equivalent to the volume produced by all US automobiles in a year...."
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/3978329.stm 3 November, 2004, BBC News: 130-year-old Chinese fire put out] Citat: "...The burning coal emitted 100,000 tons of harmful gases - including carbon monoxide and sulphur dioxide - and 40,000 tons of ashes every year, Mr Hou told Xinhua..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040123000912.htm 2004-01-26, ScienceDaily: One Type Of Carbon So Resilient It Skews Carbon Cycle Calculations] Citat: "...graphitic black carbon, similar to the material found in pencil lead, turns out to be so tough..."
Kategori:Grundstoffer
ja:炭素
ko:탄소
ms:Karbon
simple:Carbon
th:คาร์บอน
Metan
Metan er den simplest mulige af millioner af kulbrinteforbindelser - kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.
Miljøforhold
Metan dannes som et slutprodukt fra anaerob nedbrydning af visse typer organisk materiale, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas.
80% af den metan der findes i miljøet, kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug. I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet fra 0,8 til 1,7 ppm.
Metan er en såkaldt drivhusgas, som medvirker til at "fange" mere solvarme i atmosfæren. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv "bidragyder" til drivhuseffekten end carbondioxid eller kultveilte, en anden og mere velkendt drivhusgas. Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor permafrost ellers har bundet enorme mængder af metan i de frosne moser.
Tekniske anvendelser
Metan bruges som energikilde, idét det er er den primære bestanddel i naturgas. Metangas lugter i sig selv ikke af noget, så når gassen skal bruges som brændstof, tilsætter man en lille smule af en stærkt lugtende svovlforbindelse, f.eks. ætylmercaptan, så mennesker via deres lugtesans bliver advaret i tide om lækager.
Se også
- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper
Eksterne henvisninger
- [http://www.utopiasprings.com/methane.htm Methane hydrate ice: A Possible Mechanism For Ice Age And Global Warming Cycles] Citat: "...Current Estimates of Methane Hydrates are on the order of 1 to 2 Million Trillion Cubic Feet..."
- [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=10840806&dopt=Abstract Methane ice worms: Hesiocaeca methanicola colonizing fossil fuel reserves]
- [http://www.science.psu.edu/alert/iceworms.htm July 29, 1997 Scientists Discover Methane Ice Worms on Gulf of Mexico Sea Floor ]
Kategori:Alkan
ja:メタン
KulbrinterTilbage til organisk kemi eller økologi
----
I kemien er en kulbrinte et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint. Det er fællse for disse stoffer, at de er bygget over et skelet af kulstof, hvor brintatomer er hæftet fast (se alifatiske stoffer).
F.eks. er metan (naturgas) en kulbrinte med et kulstofatom og fire brintatomer: CH4, mens ætan er en kulbrinte (eller mere præcist: en alkan) med to kulstofatomer, der er bundet til hinanden, og som hver har tre brintatomer bundet til sig (C2H6), og propan har tre C-atomer (C3H8) osv.
Grundlæggende er der tre typer af kulbrinter:
- aromatiske kulbrinter, der har mindst én aromatisk ring ud over, hvad de ellers har af bindinger
- mættede kulbrinter (også kendt som alkaner), der hverken har dobbelte, tredobbelte eller aromatiske bindinger
- umættede kulbrinter, der har én eller flere dobbelte- eller tredobbelte bindinger mellem kulstofatomerne. De umættede kulbrinter deles i:
- alkener
- alkyner
- diener
Flydende kulbrinter, der hentes op af undergrunden, kaldes olie (tidligere "stenolie"), mens de tilsvarende gasser kaldes naturgas. Begge typer er vigtige som brændstof og som råstof i fremstilling af organiske forbindelser, så som plasticstoffer, vokser, and olieprodukter. Stofferne bidrager i form af forbrændingsprodukter - og sammen med kvælstofilter - til skabelsen af de særlige problemer i bymiljøet forurening, og til nedbrydning af ozonlaget.
-
Kategori:Organisk forbindelse
Kategori:Carbonhydrid
Kategori:Økologi
ja:炭化水素
ms:Hidrokarbon
JernJern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med betegnelsen Fe (lat. Ferrum, Jern) og grundstof nummer 26. Det er et metal fra 4. periode i den 8. gruppe i det periodiske system.
metal
Egenskaber
|
|
| Generelt |
| Navn, Symbol, Ordenstal | Jern, Fe, 26 |
| Serie | Overgangsmetaller |
Gruppe,
Periode,
Blok i det periodiske system |
Gruppe-8-Element,
Periode-4-Element,
Blok d |
| Tæthed (vægtfylde), hårhed |
7874 kg/m3, 4.0 |
| Farve/udseende |
metallisk skinnende
med en grålig farvetone |
| Atomare forhold |
| Atomvægt |
55.845 Atomar Masseenheit (amu) |
| Atomradius (beregnet) |
140 (156) pm |
| Kovalent radius |
125 pm |
| van der Waals-radius |
k.A. |
| Elektronkonfiguration |
3d64s2 |
| Elektron (e)- 's pro Energieniveau |
2, 8, 14, 2 |
| Oxideringstilstande | 2,3,4,6 (amfoterisk) |
| Krystalstruktur |
kubisk rumcentreret |
| Fysiske forhold |
| Aggregattilstand (Magnetisme) |
fast (ferromagnetisk) |
| smeltepunkt |
1808 K (1535°C) |
| kogepunkt |
3023 K (2750°C) |
| Molært volumen |
7.09 -3 Kubikmeter per Mol3/mol |
| fordampningsvarme |
349.6 Kilojoule per Mol (kJ/mol) |
| smeltevarme |
13.8 kJ/mol |
| damptryk |
7.05 Pascal (Pa) ved 1808 K |
| lydhastighed |
4910 Meter per Sekund (m/s) ved 293.15 K |
| Forskelligt |
| Elektronegativitet |
1.83 (Pauling-skala) |
| Specifik varmekapacitet |
440 Joule per Kilogram og Kelvin (J/(kg
- K)) |
| Elektrisk ledeevne |
9.93 106/m |
| Varmeledningsevne |
80.2 Watt per Meter og Kelvin (W/(m
- K)) |
| 1. ionisieringsenergi |
762.5 kJ/mol |
| 2. ionisierungsenergi |
1561.9 kJ/mol |
| 3. ionisierungsenergi |
2957 kJ/mol |
| 4. ionisierungsenergi |
5290 kJ/mol |
| De mest stabile isotoper |
|
|
| SI-enheder og standardbetingelser bliver brugt, hvis ikke andet er nævnt. |
Vigtigste egenskaber
Det gennemsnitlige jernatom har en masse på omtrent 56 gange et brintatom.
Jern er det 10. mest almindelige grundstof i universet.
Teknisk set udvinder man metallet af jernmalm, der ikke er rent jern, men som indeholder jernoxid.
Jernmalm bliver reduceret til råjern gennem flere forskellige rensningsprocesser; derved bliver urenheder også fjernet i form af slagger.
Teknisk er jern betydningsfuldt for fremstillingen af stål. De forskellige ståltyper er legeringer, der foruden jern indeholder andre metaller og ikke-metaller (særligt kulstof).
Atomkernen i jernisotopen 56Fe har den højeste bindingsenergi per kernepartikel af alle atomkerner. Det vil sige at man hverken kan få fusionenergi (atomkernesammensmeltning) eller fissionsenergi (atomkernespaltning).
Fusionen af grundstoffer (primært brint og helium) i stjernerne slutter med jern. Tungere grundstoffer opstår i supernovaeksplosioner, som også er grunden til spredningen af det materiale, der er dannet ved fusion inde i stjernen.
Ved rumtemperatur er den mest almindelige variant af rent jern ferrit eller α-jern. Denne variant danner et kubisk rumcentreret krystalgitter, der eksisterer under 911°C. Under Curiepunktet ved 760°C er ferrit magnetisk. Varianten mellem 760°C og 911°C hedder β-jern. Ud over de magnetiske egenskaber adskiller den sig ikke fra ferritisk α-jern, og derfor bliver den sædvanligvis betegnet som α-jern. Indtil 1392°C findes jernet i den kubisk fladecentrerede γ-variant (austenit). Ved stadigt stigende temperatur omlejres jernet til δ-ferrit, der atter viser et kubisk rumcentreret gitter. Smeltepunktet er 1539°C.
Jern som mineral
Det er meget sjældent, at jern optræder i helt ren form. Mineralet krystalliserer så i et terningeformet krystalsystem. Det har en hårdhed på 4,5 og en stålgrå til sort farve. Også stregfarven er grå. På grund af reaktion med vand og ilt er rent jern ikke stabilt. Det optræder derfor, legeret med nikkel, kun i jernmeteoritter eller i basaltiske bjergarter, hvor der ofte sker en reduktion af jernholdige mineraler.
Anvendelser
Jern er med 95% af tonnagen det materiale, der bruges mest i Verden. Grunden til det ligger i, at det er til rådighed de fleste steder, hvad der gør det billigt, men også i jernlegeringernes fasthed og sejhed, der gør dem nyttige på mange områder. Meget jern bliver anvendt ved fremstillingen af biler, skibe og i højhusbyggerier (Jernbeton).
Jern er det ene af de tre magnetiske metaller (kobolt og nikkel er de andre), og det muliggør dermed den storindustrielle brug af elektromagnetisme i generatorer, transformatorer og elektromotorer.
Rent jernpulver bruges kun i kemien. Derimod er de forskellige stålarter meget udbredt i industrien. Jern bruges i følgende former:
- Råjern indeholder 4-5% kulstof sammen med forskellige andele af svovl, fosfor og silicium. Det er et mellemprodukt i fremstillingen af støbejern og stål.
- støbejern 2-4,5% kulstof og flere andre legeringsstoffer som f.eks. silicium og mangan. Afhængigt af afkølingstempoet findes kulstoffet i støbejern enten som karbid eller i ren form som grafit. Med henvisning til brudfladernes udseende taler man i det første tilfælde om hvidt og i det andet tilfælde om gråt støbejern. Støbejern er meget hårdt og skørt. Det lader sig almindeligvis ikke omforme plastisk.
- stål indeholder 0-2,5% kulstof. I modsætning til støbejern er det plastisk formbart. Ved legering og ved en egnet kombination af varmebehandling og plastisk omformning kan man variere de mekaniske egenskaber hos stål i bred forstand.
- Hæmoglobin: Jern indgår i blodets røde farvestof og medvirker til oxygentransport
- plantenæringsstof: Jern er et uundværligt stof for alle organismer (f.eks. planter og dyr). Hos planter giver jernmangel sig til kende ved, at bladkødet bliver lysegrønt, mens bladribberne og det nærmeste bladkød bliver ved med at være normalt grønt. Bladene vil vise et billede af en mørkegrøn fjer på en lysegrøn bund. Jernmangel hos planter afhjælpes enten ved at øge jordens surhedsgrad (hvad der frigør mere jern i en form, der kan optages) eller ved at strø jernvitriol (jernsulfat) på jorden under planten. 10 g/m2 er passende.
Se også
- Jernets historie
- Jernets teknologiske karakter
- Myremalm
- Okker
- Pyrit
- Rust
Kategori:Grundstoffer
Kategori:Metaller
kategori:genbrug
kategori:affaldsprodukter
ja:鉄
ko:철
ms:Besi
simple:Iron
th:เหล็ก
NatriumNatrium er et grundstof med atomnummer 11, har kemisk tegn Na, smeltepunkt 97,7°C.
Natrium er et metal og danner ioner ved at afgive 1 elektron og blive til NA+.
elektron
Natrium er det 6. mest udbredte grundstof, det forekommer ikke frit i naturen, derimod hyppigt som salte, især natriumklorid (NaCl) der udgør 2,7% af havvand.
Kategori:Grundstoffer
Kategori:Metaller
ja:ナトリウム
ko:나트륨
simple:Sodium
th:โซเดียม
CyanidCyanid tilhører en gruppe af kvælende gifte, hvori også kulilte og svovlbrinte findes. Fælles for stoffer i denne gruppe er deres evne til at forhindre transport af ilt til cellerne, for eksempel ved at konkurrere med ilt i blodets hæmoglobin eller ved at gribe ind i transporten af ilt i de enkelte celler, som det beskrives i dette afsnit for cyanids vedkommende.
Røg fra brand i forskellige kunststoffer, for eksempel skumplast eller vinyl, eller naturstoffer, for eksempel uld eller silke, indeholder ofte store mængder blåsyre (cyanbrinte eller hydrogencyanid). Cyanid kan også bruges eller blive dannet i forbindelse med forskellige industrielle processer for eksempel ved produktion af opløsningsmidler, plastic eller ved elektronikfremstilling.
Cyanid har en svag lugt af bitre mandler, men i mange tilfælde må mistanken om forgiftning med cyanid opstå på baggrund af omstændigheder ved ulykken eller symptomerne. Selv små mængder cyanid kan føre til alvorlig forgiftning på kort tid, og forgiftning af flere personer på samme tid ses ofte ved ulykker med cyanid.
ja:シアン
1531Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede
Årtier: 1480'erne 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne - 1530'erne - 1540'erne 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'erne
År: 1526 1527 1528 1529 1530 - 1531 - 1532 1533 1534 1535 1536
----
Begivenheder
- 26. januar - Lissabon i Portugal rammes af jordskælv, 30.000 døde.
- Alessandro de' Medici bliver hertug af Toscana.
- Pizarro besejrer og ødelægger Inkariget.
Født
-
Dødsfald
- 11. oktober - Huldrych Zwingli, schweizisk reformator
31
ko:1531년
simple:1531
1607Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede
Årtier: 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'erne 1590'erne - 1600'erne - 1610'erne 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne
År: 1602 1603 1604 1605 1606 - 1607 - 1608 1609 1610 1611 1612
----
Konge i Danmark og Norge: Christian 4. 1588-1648
----
Begivenheder
- Havana bliver hovedstad i den spanske koloni Cuba
- Jan Mayen opdages af Henry Hudson. Hudson kalder øen Hudson's Tutches
Født
-
Dødsfald
-
07
ko:1607년
ms:1607
Prag
Prag (Praha på tjekkisk) er hovedstaden i den historiske region Bøhmen (Cechý på tjekkisk), og siden 1993 i den nye stat Tjekkiet.
Tjekkiet
Tjekkiet
Tjekkiet
Bøhmen var oprindelig et selvstændigt kongerige, men ved forskellige giftermål blev landet en del af habsburgernes område (se 1275). På den måde blev landet en østrigsk provins, og Prag var i høj grad en tysksproget og tyskkulturel by. Fremtrædende tyske forfattere og digtere, som Franz Kafka og Rainer Maria Rilke, blev født i Prag.
Byens universitet, grundlagt i 1348 af kong Karl IV, er det første universitet i Centraleuropa.
Befolkningstal, historisk
1804: 76.000 indbyggere
1837: 105.500
1850: 118.400 (157.200 inkl. forstæder)
1880: 162.300 (314.400 inkl. forstæder)
1900: 201.600 (514.300 inkl. forstæder)
1925: 718.300
Se også
- Tjekkiets historie
Eksterne henvisninger
- [http://www.digitalprague.com digital Prague]
- [http://www.jurziczek.de/miseroni/ Art in Prag in the time 1600 from the family Miseroni]
Kategori:Hovedstæder
Kategori:Tjekkiske byer
ja:プラハ
ko:프라하
simple:Prague
1757Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede
Årtier: 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne - 1750'erne - 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne
Årstal: 1752 1753 1754 1755 1756 - 1757 - 1758 1759 1760 1761 1762
----
Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766
----
Begivenheder
- Slaget ved Prag
- Slaget ved Rossbach
- Slaget ved Leuthen
- Slaget ved Plassey (Indien)
- 2. januar - Clive af Indien indtog Calcutta, som var indtaget af Nawab af Bengalen. Af 146 engelske fanger overlever kun 23.
Født
- 28. november - William Blake, engelsk poet
Dødsfald
- 23. juli - Domenico Scarlatti, italiensk komponist. 71 år.
Sport
-
Musik
-
Bøger
-
57
ko:1757년
ms:1757
25. december25. december er dag 359 i året i den gregorianske kalender (dag 360 i skudår). Der er 6 dage tilbage af året.
Kategori:Jul
Kategori:Dage i december
ja:12月25日
ko:12월 25일
simple:December 25
1758Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede
Årtier: 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne - 1750'erne - 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne
År: 1753 1754 1755 1756 1757 - 1758 - 1759 1760 1761 1762 1763
----
Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766
----
Begivenheder
-
Født
- 16. oktober - Noah Webster, amerikansk leksikograf, som udgiver det første amerikanske dictionary, "An American Dictionary of the English Language", kendt som "Webster's dictionary". Han dør i 1843.
Dødsfald
- 5. november - Hans Egede, præst, biskop over Grønland, missionær og opdagelsesrejsende, dør i København, 72 år gammel.
- 20. november - Johan Helmich Roman, svensk komponist. 64 år.
58
ko:1758년
ms:1758
PeriheliumPerihelium, eller perihel, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium. Udtrykket er en sammenskrivning af de græske ord peri, 'om,omkring,nær' og Helios, 'Solen'.
Udtrykket er en "specialiseret" form af det mere generelle begreb periapsis, ligesom udtykket perigæum bruges om det sted hvor Månen og andre legemer der kredser om Jorden kommer Jorden nærmest.
Jupiter (planet)
Jupiter er den femte planet fra Solen i vores solsystem. Jupiter har 58 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen - kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator - i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund.
Jupiters atmosfære
Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden. Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 300 år, man har kendt til dens eksistens.
Jupiters ringe
Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.
Jupiters måner
I skrivende stund kender man 63 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter: I artiklen Jupiters måner findes blandt andet en oversigt over alle disse måner.
En af månerne, Ganymedes, er ikke bare Jupiters, men hele Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei.
Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkan-aktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.
Eksterne henvisninger
- [http://www.iol.co.za/index.php?set_id=1&click_id=31&art_id=qw1107534062821B223 February 04 2005, iol: Stargazers find 'hot spot' on Saturn]
Kategori:Astronomi
Kategori:Planeter
Kategori:Solsystem
Kategori:DK5 52.43
als:Jupiter (Planet)
ja:木星
ko:목성
ms:Musytari
simple:Jupiter (planet)
th:ดาวพฤหัสบดี
Saturn (planet)
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem. Det er den næststørste planet i solsystemet efter Jupiter. Saturn kendes på sine markante ringe, som består af utallige små is- og stenpartikler. Tidligere mente man, at dette ringsystem var noget enestående for Saturn, men det har senere vist sig at både Jupiter og Uranus har tilsvarende, men langtfra så markante ringsystemer.
Måner
Pr. 2005 kendes henved et halvt hundrede måner der kredser omkring Saturn, om end to af de objekter man har observeret kan dog vise sig at være en og samme måne. I artiklen om Saturns måner findes en oversigt over månerne, sorteret efter stigende afstand fra Saturn, og i kategorien Saturns måner kan man slå dem op efter navn i alfabetisk rækkefølge.
Tredive af de kendte måner er opdaget efter år 2000, dels ved hjælp af rumsonden Cassini, dels ved systematiske eftersøgninger udført fra observatorier her på Jorden. Nogle af de måner man har opdaget for nylig er blot et par kilometer store, og teknisk set er hver eneste af de parikler der danner Saturns ringsystem i sig selv en måne, og astronomerne har ikke nogen vedtagen grænse for hvad der er en lillebitte måne og hvad der er en stor ring-partikel.
Blandt de mange måner finder man bl.a. Titan; solsystemets næststørste måne (næst efter Jupiter-månen Ganymedes), og den eneste måne i Solsystemet med en betydelig atmosfære. Et andet fænomen der er unikt for Saturns system af måner, er samspillet mellem Epimetheus' og Janus' omløbsbener: Hvert fjerde år kommer de så tæt på hinanden, at deres tyngdefelter får dem til at bytte deres næsten ens omløbsbaner. Andre steder ligger to små måner i Lagrange-punkterne L4 og L5 i forhold til en større månes omløb om Saturn.
Ringsystemet
Saturns ringsystem består af utallige enkeltringe. Billedet herunder (taget af Cassini-rumsonden) viser de primære ringe. A og B ringene er de mest lysstærke og det er normalt kun dem, man ser i et teleskop. De to ringe er adskilt af den mørke Cassini-deling. A-ringen er selv yderligere opdelt af Encke-gabet nær dens yderkant. C-ringen er svag og overstråles nemt af Saturn selv. Den smalle F-ring er ikke synlig med amatørteleskoper. Der findes andre ringe (D, E og G), der imidlertid er ekstremt svage.
Ringene holdes på plads via resonanser fra de indre måner. Således ser Cassini-delingen ud til at være forårsaget af månen Mimas. De to små måner Prometheus og Pandora holder F-ringen på plads.
Pandora
Eksterne henvisninger
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/saturn.html De ni planeter]
- [http://saturn.jpl.nasa.gov/home/index.cfm Cassini-Huygens missionen]
- [http://photojournal.jpl.nasa.gov/targetFamily/Saturn NASA's photojournal/Saturn]
Kategori:Astronomi
Kategori:Planeter
Kategori:Solsystem
Kategori:DK5 52.43
ja:土星
ko:토성
ms:Zuhal
simple:Saturn (planet)
th:ดาวเสาร์
zh-min-nan:Thó·-chheⁿ
1742Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede
Årtier: 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne - 1740'erne - 1750'erne 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne
Årstal: 1737 1738 1739 1740 1741 - 1742 - 1743 1744 1745 1746 1747
----
Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746
----
Begivenheder
- Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab dannes
Født
- 6. oktober - Digteren Johan Herman Wessel (død 1785)
Dødsfald
- 14. januar - Den engelske astronom Edmund Halley dør.
- 22. September - Den danske opdagelsesrejsende Frederic Louis Norden dør.
Sport
-
Musik
- Messiah (Messias) af Georg Friedrich Händel har premiere i Dublin.
Bøger
-
42
ko:1742년
ms:1742
1456Århundreder: 14. århundrede - 15. århundrede - 16. århundrede
Årtier: 1400'erne 1410'erne 1420'erne 1430'erne 1440'erne - 1450'erne - 1460'erne 1470'erne 1480'erne 1490'erne 1500'erne
År: 1451 1452 1453 1454 1455 - 1456 - 1457 1458 1459 1460 1461
----
Begivenheder
-
Født
-
Dødsfald
-
56
ko:1456년
HastingsHastings er et engelsk badested ved den engelske kanal sydøst for London i grevskabet East Sussex.
I 1066 besejrede normanneren Vilhelm Erobreren kongen Harald Godwinson i Slaget ved Hastings.
Bayeux-tapetet
| Billede:Bayeuxtapetet.jpg |
Et udsnit af Bayeux-tapetet, som viser hertug Vilhelm.
Den latinske tekst siger: [HI]C:WILLELM:DUX:IN:MAGNO..
Dvs.: "Her hertug Vilhelm i stor..." |
Bayeux-tapetet er et 70 meter langt vægtæppe eller gobelin fra tiden efter slaget ved Hastings i 1066. Den slags, men kortere, tæpper har der sandsynligvis været mange af, men fordi de var så lange og upraktiske, blev de kun brugt ved særlige lejligheder. Dette tæppe var ophængt i domkirken i byen Bayeux i Normandiet, hvorfra det har fået sit navn.
I dette tilfælde satte dronning Matilda af Flandern sig i spidsen for arbejdet, der blev udført af en større gruppe adelige damer. Man kan stadig se, hvor den enes arbejde slutter og den næstes begynder, for de har ikke været lige omhyggelige med stingene!
Hensigten med den lange billedfrise er klart propagandistisk. Det var simpelt hen tidens fornemmeste billedmedie, som især henvendte sig til hertugens, senere kongens, gæster fra nær og fjern. Her kunne de se og læse om hans bedrift: at slå to hære på én og samme dag og dermed erobre et helt kongerige (England).
Bayeux-tæppet er bevaret gennem hungersnød, borgerkrige, pest og to verdenskrige, og kan stadigvæk ses i et særligt museum i Bayeux. Kommer man på de kanter, bør man unde sig at se kunstværket.
En kopi i fuld størrelse blev færdiggjort i 1886 og hænger i dag på museet i Reading, England.
Her i Danmark arbejder vikingegruppen i Aalborg i øjeblikket med at færdiggøre en nøjagtig kopi, syet med den originale syteknik og plantefarvet garn.
Se også
- Vilhelm Erobreren
- Harald Godwinson
- Harald Hårderåde
Ekstern henvisninger
- [http://www.bayeuxtapestry.org.uk/ Om det originale Bayeux-tapet og om kopien i Reading]
- [http://rubens.anu.edu.au/htdocs/bytype/textiles/bayeux Bayeuxtæppet opsplittet i enkelte, men detaljestærke billeder]
Image:Tapisserie agriculture.JPG|Wilhelms budbringere finder hans vasal, Guy de Ponthieu.
Image:Tapisserie bato1.jpg|Haralds skib strander på kysten af Ponthieu.
Image:Tapisserie cavaliers.JPG|Normanniske riddere.
Image:Tapisserie motte dinan.jpg|Dinan i Bretagne angribes af Wilhelms folk.
Image:Tapestry of bayeux10.jpg|En komet (Halleys Komet).
Image:William Bayeux.jpg|Wilhelm.
Kategori:Vikingetid
Kategori:Kunsthistorie
Astronomisk enhedEn Astronomisk enhed, AE (eng. Astronomical Unit, AU) er en længdeenhed baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Begge forkortelserne (AE og AU) ses brugt på dansk.
En Astronomisk enhed er 1,495 979 × 1011m = 149.597.900 km.
Kategori:Længdeenheder
ja:天文単位
ko:천문 단위
th:หน่วยดาราศาสตร์
zh-min-nan:Thian-bûn tan-ūi
837Århundreder: 8. århundrede - 9. århundrede - 10. århundrede
Årtier: 780'erne 790'erne 800'erne 810'erne 820'erne - 830'erne - 840'erne 850'erne 860'erne 870'erne 880'erne
År: 832 833 834 835 836 - 837 - 838 839 840 841 842
----
Se også 837 (tal)
----
Begivenheder
-
Født
-
Dødsfald
-
837
ko:837년
Wikipedia:Articles for deletion/Toni Preckwinkle
This page is an archive of the discussion about the proposed deletion of the article below . This page is no longer live. Further comments should be made on the article's talk page rather than here so that this page is preserved as an historic record. The result of the debate was delete. However, pending the final outcome of Wikipedia:Deletion_policy/Local_politicians, it may become appropriate to recreate this article either in full or as a redirect. Rossami (talk) 07:13, 13 Mar 2005 (UTC)
((PERSONS NAME)) is a ((JOB TITLE)). Does this meet the requirements for speedy deletion, or are these the kind of article contributions Wikipedia should encourage? GRider\ talk 19:35, 24 Feb 2005 (UTC)
- The option of merging of all these articles is being discussed in Wikipedia:Deletion_policy/Local_politicians.
- Keep. An alderman for a city of 3.9 million people is in IMO. Minimal but adequate stub. If it subsequently becomes a redirect to a consolidated article, that doesn't require VfD. Just do it. Andrewa 23:52, 24 Feb 2005 (UTC)
- Delete. An alderman in a city of 3.9 million, one of a group of 50. Not good enough. -- Calton 02:07, 25 Feb 2005 (UTC)
- Delete, as per my previous votes on these aldermen. Megan1967 00:13, 25 Feb 2005 (UTC)
- Merge (and redirect) into the greater List of Chicago Aldermen. No reason to delete, no reason to keep. — ( talk) 02:34, 25 Feb 2005 (UTC)
- Merge. Alphax (t) (c) (e) 04:19, Feb 25, 2005 (UTC)
- With this minimal content, merge and redirect. Keep if expanded. Meelar (talk) 04:20, Feb 25, 2005 (UTC)
- Delete, already on the list-- nixie 05:00, 25 Feb 2005 (UTC)
- Delete: not an article. Willing to reconsider if expanded. Wile E. Heresiarch 07:52, 25 Feb 2005 (UTC)
- Delete. Not an article. ComCat 09:01, 25 Feb 2005 (UTC)
- Delete. Not notable. Jayjg (talk) 17:37, 25 Feb 2005 (UTC)
- Comment: I note that the merge and redir votes are not being counted at all in the tally box. The result of this is IMO to give a misleading view. At present IMO there is no consensus to delete, as four votes (mine to keep and three to merge) would keep the entry, as opposed to six who would delete it. This is not a terribly important article, the mechanism is probably more important. Food for thought? No change of vote. Andrewa 20:20, 25 Feb 2005 (UTC)
- Redirect to Chicago aldermen. See also Wikipedia:Deletion_policy/Local_politicians. Android79 00:53, Feb 26, 2005 (UTC)
- Delete. No evidence presented that this person meets the recommended Wikipedia:criteria for inclusion of biographies. Rossami (talk) 06:29, 28 Feb 2005 (UTC)
- Delete as yet another one of those contentless non-articles regarding Chicago aldermen. It's just a sentence. - Lucky 6.9 22:52, 1 Mar 2005 (UTC)
This page is now preserved as an archive of the debate and, like some other VfD subpages, is no longer 'live'. Subsequent comments on the issue, the deletion, or the decision-making process should be placed on the relevant 'live' pages. Please do not edit this page .
zakady sportowe witaminy Hotel in Sofia Lektury dieta kopenhaska
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
|
Kroatian sodan ensimmäiset pari kuukautta
Kroatian sodan taistelut alkoivat Krajinan alueella toden teolla vasta kesällä 1991, kun Kroatia julistautui itsenäiseksi. Serbien tavoitteena lienee ollut vallata Kroatia linjalla Vitrovitica-Karlovac-Karlobag, Tonavan ympäristö sekä saada pääsy Adrianmerelle, mikä tarkoittaa noin 45 prosenttia Kroatiasta. T
|
Itämerensuomalaiset kansat
Itämerensuomalaiset kansat ovat muinaisesta itämerensuomalaisesta kantaväestöstä pohjautuneita, kielellisesti ja kulttuurisesti toisilleen läheisiä kansoja Itämeren lähialueilla, pääasiassa nykyisten Karjalan, Suomen, Viron, Pohjois-Norjan ja -Ruotsin a
|
|
|
Mannerheimintie (Helsinki)
kerrostaloja Mannerheimintien varrella, 3-4 km Erottajalta]]
]
Mannerheimintie (ruots. Mannerheimvägen; ent. Nikolainkatu, Heikinkatu, Läntinen Viertotie) on Helsingin pääkatu. Se alkaa Turun ja Oulun välinen Pohjanlahden rannikkoa seuraileva Suomen maantieverkon osuus, joka alkaa Turusta ja kulkee Porin, Vaasan, Uudenkaarlepyyn, Kokkolan, Kalajoen ja | |
