Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Halleys Komet

Halleys komet

Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.

Sammensætning

Målinger foretaget af Giotto rumsonden viste at kometens overflade har et højt indhold af kulstof. Af det materiale som afgives fra kometen består 80% af vand, 10% af kulstof og 2,5% af en blandning af metan og ammoniak. Andre stoffer som kulbrinter, jern, natrium og cyanid blev fundet i små mængder. Materiale fra kometen forårsager hvert år to meteorsværme: Eta-Aquariderne i maj og Orioniderne i oktober.

Forhistorie

Efter at have indset at kometen der blev observeret i 1682 var den samme som de to kometer fra 1531 (observeret af Petrus Apianus) og 1607 (observeret af Johannes Kepler i Prag) konkluderede Halley at alle tre kometer var eet og samme objekt, der vendte tilbage hver 76. år. Efter en grov beregning af den påvirkning, som kometen ville blive udsat for fra planeternes tiltrækning forudsagde han at den ville vende tilbage i 1757. Halleys forudsigelse af kometens tilbagevenden viste sig at være korrekt, skønt den først blev set den 25. december 1758 af Johann Georg Palitzsch en tysk landmand og astronom, og at den ikke passerede igennem perihelium førend marts 1759. Dette skyldes at tiltrækningen fra Jupiter og Saturn havde forårsaget en forsinkelse på 618 dage. Halley nåede ikke selv at opleve kometens genkomst, da han døde i 1742. Halleys beregninger gjorde det muligt at spore kometens tidligere optrædender i historien:
- Da kometen blev opserveret i 1456 passerede den så tæt på jorden, at dens hale dækkede 60&de; af himlen.
- I 1066 antog man komten for et varsel: Senere det år døde Harold Godvinson (Harold d. II) i Slaget ved Hastings. Kometen vises på Bayeux-tapetet og i de bevarede fortegnelser angives at de var fire gange så stor som Venus og have lyst svarende til en fjerdedel af månens lys.
- Ifølge beregninger passerede Halleys komet så tæt som 0,03 AE (4,5 millioner kilometer) fra Jorden i år 837.
- Der er teorier om at det er Halleys komet i år 12 f.Kr. gav inspiration til stjernen over Betlehem. Kunstneren Giotto kunne have set kometen i 1301 og hans afbildning af stjernen over Betlehem i krybbescenen i Arena kapellet er muligvis en af de tidligste afbildninger af Halleys komet.
- Historiske optegnelser viser at kinesiske astronomer observerede kometen i 240 f.Kr. og muligvis så tidligt som 2467 f.Kr.. Observationer af kometen efter 240 f.Kr. er beskrevet af kinesiske, japanske, babyloniske og islamiske astronomer.

Nyere historie

Kometen vendte tilbage i 1835, 1910 og 1986. Genkomsten i 1910 var bemærkelsesværdig af flere grunde. For første gang kunne der tages fotografier af fænomenet. Kometen passerede relativt tæt på jorden, hvilket gjorde et stort indtryk. Især da jorden passerede igennem kometens hale, som man vidste indeholdt giftige cyanidgasser. Gasserne var dog så tynde at det ingen effekt havde. Passagen i 1986 var ikke nær så spektakulær som tidligere passager. Kometen var ikke nær så klar og lysforureningen gjorde at mange slet ikke kunne se kometen. Tilgengæld har rumforskningen gjort det muligt at studere kometer på nært hold. Der blev sendt flere sonder af sted: Giotto sonden bygget af Den Europæiske Rumorganisation passerede tæt forbi kometen. Andre sonder var Sovjetunionens Vega 1 sonde og Vega 2 sonde og to japanske sonder Suisei og Suisei. Halleys næste passage vil ske i 2061.

Datoer for genkomster

Halleys komet er nærmest solen på følgende datoer. Det er sædvaneligvis synlig med det blotte øje i et par måneder omkring klimaks.

Eksterne links


- [http://cometography.com/pcomets/001p.html cometography.com]
- [http://www.seds.org/~spider/spider/Comets/halley.html seds.org]
- [http://www.getty.edu/artsednet/resources/Space/Stories/halleys.html Bayeux Tapestry]
- [http://pages.preferred.com/%7Etedstryk/vega2.html Vega 2 Images of Comet Halley]
- [http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=176 Giotto Mission til Halleys komet] Kategori:Solsystem Kategori:Komet Kategori:DK5 52.45 ja:ハレー彗星 simple:Comet Halley

Kuiper-bæltet

Kuiper-bæltet er samlingen af asteroider og kometer (Kuiper-bælteobjekter, KBO) i et tallerkenformet bælte, der er i kredsløb uden for planeten Neptun. Bæltet er opkaldt efter astronomen Gerard Kuiper. Afstanden fra Solen er mellem 30 og 100 AU. Der menes at være mere end 70.000 objekter større end 100 km i Kuiper-bæltet. Kuiper-bæltet anslås til at have 300 gange mere masse end asteroidebæltet mellem planeterne Mars og Jupiter. En anden kilde vurderer kuiper-bæltets samlede masse til at være en tiendedel af jordens masse.

Kuiper-objekter


- Pluto (regnes for en planet)
- Quaoar
- Sedna (2003 VB12)
- 1992 QB1
- 2001 KX76
- 2004 DW
- 2002 AW197

Se også


- Solvind

Ekstern henvisning


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/kboc.html Kuiper-bæltet og Oorts sky]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/11/041116234001.htm 2004-11-22, Sciencedaily: Good News For Pluto: KBOs May Be Smaller Than Thought] Citat: "...Researchers estimate that the total mass of the Kuiper Belt is about a tenth of Earth's mass..."We're finally starting to get data on the basic physical parameters of KBOs," Stansberry said..." Kategori:Solsystem Kategori:Småplanet Kategori:Komet ja:エッジワース＝カイパー・ベルト ko:카이퍼 대 ms:Lingkaran Kuiper th:แถบไคเปอร์

Solsystem

Et solsystem eller planetsystem består af mindst en stjerne med et antal objekter i kredsløb omkring (såsom planeter, måner, småplaneter (asteroider) og kometer). I daglig tale omtaler vi normalt vores eget solsystem med Jorden og Solen som solsystemet, dette vil vi også gøre i denne artikel. Andre solsystemer vil ofte være omtalt som planetsystemer for at undgå forvirring.

Objekter i solsystemet


- Solen
- Vulcanoidebæltet, Vulcanoide (hypotetisk asteroidebælte)
- Merkur
- Venus
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Aten-asteroide: 2062 Aten
- Jorden
  - Måner: Månen, 3753 Cruithne
- Arjuna-asteroide, nærjords-asteroide:
  - Apollo-asteroide: 2004 AS1
  - Amor-asteroide: 433 Eros (1898 DQ)
- Mars

> Trojansk-asteroide: 5261 Eureka
  - Måner: Phobos, Deimos
- Asteroidebæltet
  - 1 Ceres, 2 Pallas, 4 Vesta
- Jupiter

> Trojanske asteroider
  - Måner: Amalthea, Thebe, Io, Europa, Ganymedes, Callisto, Himalia
- Saturn
  - Måner: Epimetheus, Janus, Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, Rhea, Titan, Hyperion, Iapetus, Phoebe
- Kentaur asteroider. Se også kentaur
  - 2060 Chiron, 5145 Pholus, 7066 Nessus
- Uranus
  - Måner: Portia, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania, Oberon, Sycorax
- Neptun
  - Måner: Despina, Galatea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid
- Trans-Neptunske objekter
  - Pluto (nogen mener dog at Pluto/Charon er for lille til at være en planet).
    - Måner: Charon (er dog så stor at nogen mener, der er tale om en dobbeltplanet sammen med Pluto).
  - 2003 UB313
  - Kuiper-bæltet
    - Plutinoer
    - Quaoar fundet i 2002, det debatteres stadig om den kan kaldes en planet.
    - Sedna (2003 VB12) (nogen mener dog at Sedna er for lille til at være en planet).
    - 2004 DW
    - 2003 EL61
  - 1992 QB1
  - 2001 KX76
  - Oort-skyen Oort-skyen

Eksterne henvisninger


- [http://www.cozmo.dk/ WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjerner]
- [http://www.dr.dk/videnskab/praes/univers/pluto.shtm DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometerne]
- [http://hofs.dk/~astronominet/solindex.php AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk på det himmellegeme du ønsker information om], [http://www.astronominet.dk AstronomiNET hovedadresse]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/help.html På dansk: The Nine Planets Glossary]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk]
- [http://www.dk4.dk/kilden/lynkursus/solsystemet/default.shtm dk4: solsystemet]
- [http://www.michaelschultz.de/index_en.html Solar System] A interaktiv planets animation (145 zoom steps and time effects)
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/4205227.stm 25 January, 2005, BBC News: Cosmic birth theory gets support] Citat: "...New meteorite data lends support to a controversial theory that the violent explosion of a star was involved in the creation of the Sun and its planets..." Kategori:Astronomi ja:太陽系 ko:태양계 ms:Sistem suria simple:Solar system

Vand

Vand
Synonymer Is (fast form), vanddamp (gasform)
Struktur Billede:vand.png
Sumformel H2O
Farve Farveløs
Fysiske egenskaber
molvægt 18,015 g/mol
Smeltepunkt 0,00°C
Kogepunkt 100,0°C
Massefylde 0,9970 g/cm3 (stuetemp.)
Syre/base-egenskaber
pKa 13,995
Diverse
CAS-nummer 7732-18-5
E-nummer Intet E-nummer
Vand er et kemisk stof, som er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét molekyle vand er sammensat af to brintatomer og ét iltatom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand.

Oversigt

Vand i fast form kaldes (vand-)is. Vand i gasform hedder (vand-)damp. Temperaturenhederne (tidligere °Celsius, nu Kelvin) er fastlagt ud fra vands TRIPLE PUNKT: 273,16 K (= 0,01 °C) og 611,2 Pa, som er den temperatur og det tryk, hvor vand kan findes i alle tre former også kaldet faser (is, vand og damp) samtidigt. Ved temperaturer højere end 647 K og et tryk større end 22.064 Mpa vil en samling vandmolekyler gå over i en superkritisk tilstand, hvor det er muligt at ændre temperatur og tryk, så man går fra væskeformigt til dampformigt vand uden en faseovergang. Det er altså ikke klart hvor grænsen mellem væskeformigt og dampformigt vand går over det kritiske punkt. Vandflade er en samlet betegnelse af
- vandveje - f.eks.
  - verdenshav (ocean)
  - hav
  - sø
- vandløb - f.eks. (flod, å, bæk, kanal...)
- vådområde - f.eks. - grøft, dam, vandhul - eller lignende. Se vandreserve vedrørende ferskvandsforsyning. Se også strand, færge, havn, havneanlæg. Kemikere omtaler ofte i spøg vand som dihydrogen monoxid eller DHMO (se www.dhmo.org/ http://www.dhmo.org/), der er det systematiske navn for dette molekyle i det kemiske fagsprog. Det sker især parodier på kemisk forskning, som kræver denne “dødelige kemiske forbindelse” forbudt. IUPAC-navnet er oxidan, men det bruges sjældent.

Vands dipolære karakter

Et vigtigt træk ved vand er dets polære karakter. Vandmolekylet danner en vinkel med brintatomerne for enden af benene og iltatomet ved vinkelspidsen. Da ilt har en højere elektronegativitet end brint, får iltenden af molekylet en negativ ladning i forhold til brintenden. Et molekyle med sådan en forskel i ladning kaldes en dipol. Den samme forskel gør, at vandmolekylerne tiltrækker hinanden (de forholdsvis positive brintender tiltrækkes af de forholdsvis negative iltender) og andre polære molekyler. Denne tiltrækning er kendt som brintbinding. Vand kan betragtes som et polymer af vandmolekyler. Den forholdsvis svage tiltrækning (set i forhold til de kovalente bindinger inden i vandmolekylet selv) medfører fysiske egenskaber f.eks. et meget højt kogepunkt, da der kræves en hel del varmenergi for at bryde brintbindingerne mellem molekylerne. Svovl er grundstoffet lige neden under ilt i det periodiske system, men dets tilsvarende forbindelse, svovlbrinte (brintsulfid, H2S), har ikke brintbindinger, og selv om stoffet har dobbelt så høj en molekylvægt som vand, optræder det som gas ved stuetemperatur. Den ekstra binding mellem vandmolekylerne giver desuden vand en høj varmekapacitet. Derudover giver brintbindingerne vand en usædvanlig reaktion, når det fryser. Væsken bliver - som hos de fleste andre materialer - mere tung med faldende temperatur. Men i modsætning til de fleste andre stoffer medfører brintbindingerne, at molekylerne under den omflytning, der sker for at mindske deres energi ved afkøling tæt på frysepunktet, i stedet danner en struktur, der faktisk er lettere: derfor kan den faste form, is, flyde på vand. Mens de fleste andre stoffer krymper ved overgang til fast form, udvider vand sig, når det størkner. Flydende vand har sin største tæthed (vægt) ved en temperatur på 4 °C. Det har en interessant konsekvens for vandlevende væsner ved vintertide. Vand, som afkøles ved overfladen, bliver tungere og synker ned. Det fremkalder konvektionsstrømme, der afkøler hele vandmassen, men når vandets temperatur kommer under 4 °C, bliver vandet på overfladen lettere og flyder ovenpå som et lag, der til sidst danner is. Da den nedadgående konvektionsstrømning af koldt vand blokeres, når skiftet i vægt finder sted, vil enhver større vandmasse, der fryser til om vinteren, have hovedparten af sit vand i flydende form ved 4 °C neden under isoverfladen. Dette gør det muligt for fisk og andre dyr at overleve under isen. Det er i øvrigt også ét af de vigtigste eksempler på de fint afpassede fysiske egenskaber, som understøtter liv på Jorden. Det bruges som begrundelse for det antropo-kosmologiske princip. En yderligere konsekvens er, at is smelter, når den kommer under tilstrækkeligt tryk.

Vand som opløsningsmiddel

Vand er også et godt opløsningsmiddel på grund af dets polaritet. Når en forbindelse i ionform eller polær form blandes med vand, bliver den omgivet af vandmolekyler. Deres relativt ringe størrelse tillader typisk mange vandmolekyler at samle sig om ét molekyle af det opløste stof. De delvis negative dipoler i vandet tiltrækkes af de positivt ladede dele af stoffet og omvendt for de positive dipoler. I almindelighed kan ioniserede og polære stoffer som f.eks. syrer, alkoholer og salte let opløses i vand, modsat ikke-polære stoffer som fedtstoffer og olier. De ikke-polære molekyler samles i vandet, da det er energimæssigt mere fordelagtigt for vandmolekylerne at bindes til hinanden ved brintbindinger snarere end at danne van der Waals-forbindelser med ikke-polære molekyler. Et eksempel på et ioniseret stof er bordsalt (natriumklorid, NaCl); stoffet deles i Na+-kationer og Cl--anioner, der begge omgives af vandmolekyler. Derefter kan ionerne let flyttes fra deres krystalgitter ud i opløsningen. Et eksempel på et ikke-ioniseret stof er sukker. Vand-dipolerne knyttes ved hjælp af brintbindinger til dipolære områder af sukkermolekylet og tillader at det føres ud i opløsningen. Vandets evne til at opløse stoffer er afgørende i biologiske sammenhænge, da mange stofskifteprocesser kun kan foregå i opløsning (f.eks. reaktionerne i cytoplasmaet og i blodet).

Sammenhængsevne og overfladespænding

Brintbindingerne giver vandet en stor sammenhængsevne og derfor også en høj overfladespænding. Dette ses klart, når små mængder vand anbringes på en overflade, der ikke kan opløses, og vandet samler sig i dråber. Denne egenskab er vigtig for vandets transport op gennem vedkarrene i planternes stængler. De stærke bindinger mellem molekylerne holder vandsøjlen sammen og udligner trykforskelle gennem sugekraften, der er fremkaldt af fordampning fra plantens overflade. Andre væsker med en lavere overfladespænding ville have tilbøjelighed til at blive revet fra hinanden, hvad der kunne fremkalde vakuum eller luftlommer og gøre transport i vedkarrene umulig.

Ledeevne

Rent vand er i virkeligheden isolerende, dvs. at det ikke leder elektrisk strøm særligt godt. Da vand er så effektivt et opløsningsmiddel, indeholder det oftest nogle stoffer i opløsning, som regel salte. Hvis vand har den slags urenheder i sig, er det derimod en god leder for elektrisk strøm.

Elektrolyse

Vand skilles i sine to bestanddele, brint og ilt, når en elektrisk strøm passerer gennem det. Processen kaldes elektrolyse. Vandmolekyler dissocierer naturligt i H+- og OH--ioner, der trækkes hen mod henholdsvis katoden og anoden. Ved katoden optager to H+ ioner hver en elektron og danner H2 gas (brint). Ved anoden samles fire OH--ioner og frigiver dels O2 gas (ilt), molekylært vand og fire elektroner. Gasserne bobler op mod overfladen og kan samles op der.

Reaktion

Kemisk set er vand amfoterisk: det er i stand til at virke både som syre og base. Ved et pH på 7 (neutral) er koncentrationen af hydroxyd-ioner (OH-) lig med mængden af hydronium- (H3O+) og brintioner (H+) tilsammen. Hvis denne ligevægt forskydes, bliver vandet surt (højere koncentration af hydronium- og brintioner) eller basisk (højere koncentration af hydroxidioner). I teorien har rent vand et pH på 7, men i virkeligheden er det svært at skaffe helt rent vand. Når vand har kontakt til luft i bare et kort stykke tid, opløser det CO2 og danner en fortyndet kulsyre. Det medfører en pH-sænkning ned til ca. 5,7.

Vandrensning

Renset vand bruges til mange industrielle formal, men også i husholdningen. Mennesker har brug for vand, som ikke indeholder alt for meget salt eller andre urenheder. De almindeligste urenheder omfatter kemikalier og skadelige bakterier. Nogle slags opløste stoffer er acceptable eller tilmed ønskværdige for fremhævelse af smagen. Vand, som er egnet til drikkebrug, kaldes drikkevand. Seks gængse metoder til rensning af vand er:
- Filtrering, hvor vandet passerer en si med tilstrækkeligt fin maskestørrelse. Selv om filtrering ikke renser vand, kan det være et nødvendigt første skridt for at undgå, at partikler forhindrer den egentlige rensning.
- Kogning, hvor vandet bringes i kog længe nok til, at mikroorganismer er uskadeliggjort eller dræbt. Kogning kan også udskille ”"hårdhed"” i vandet ved at kalk udfældes som kedelsten. Metoden fjerner dog ikke andre mineralske stoffer fra vandet.
- Filtrering med aktivt kul (se trækul). Det er den mest brugte metode til rensning af vand i husholdninger og akvarier.
- Destillation, hvor vandet bringes i dampform ved kogning, hvorefter dampen fortættes under afkøling. På denne måde kan man levere næsten helt rent vand (99,9%), men enkelte stoffer vil dog følge med vanddampen og fortættes sammen med den. Se alkohol.
- Omvendt osmose er en metode, hvor man udnytter en såkaldt halvgennemtrængelig hinde (semipermeabel membran). Ved normal osmose vil vandet af egen kraft bevæge sig gennem hinden i retning fra den svageste til den stærkeste koncentration af opløste stoffer. Ved omvendt osmose sætter man den forurenede vandmængde under et tryk, der er stærkt nok til at presse vandet i modsat retning. Hinden bruges altså som et filter.
- Demineralisering, som er en proces, hvor vandet passerer et filter med harpiksagtige stoffer, der binder metalioner. På den måde kan man fremstille store mængder af blødt, om end ikke helt rent vand.

Vandspild

Man spilder vand, når man bruger det unødvendigt eller i hvert fald i unødvendige mængder. Det er f.eks. vandspild at lade rent regnvand løbe ud i kloaksystemerne. Det er også spild, når man skyller toilettet ud med mere end den nødvendige mængde vand.

Mytologi

Vand er ét af kelternes tre grundelementer: vand, jord og ild. Det er også ét af de fire klassiske elementer: jord, vand, luft og ild, og det er ét af de fem kinesiske grundelementer: vand, luft, ild, træ og metal.

Vandbehov

UNESCOs World Water Development Report (WWDR 2003) viser, at verden vil stå over for en hidtil uset mangel på drikkevand i løbet af de næste 20 år. Den mængde vand, der er til rådighed for hver enkelt, forudses at ville falde med 30%. Årsagerne er forurening, global opvarmning og politiske hindringer. 40% af verdens indbyggere har allerede i dag utilstrækkelige forsyninger til en minimal hygiejne. Mere end 2,2 millioner mennesker døde i 2000 af sygdomme, der skyldes indtagelse af forurenet drikkevand.

Fast vands (is) massefylde

En af de interessante egenskaber ved vand er at frossent vand (is) har en mindre massefylde end flydende vand. Vand er et af de få stoffer som har denne egenskab. Det kan vises ved at putte en isterning ned i et glas vand. Her kan man som man sikkert tidligere har set, se at isterningen flyder op til vandoverfladen. Det er mest godt, men også lidt skidt. Det gode ved isens mindre massefylde (vand udvider sig ved frysning) kombineret med flydende vands største massefylde ved ca. 4°C er, at vanddyr kan overleve om vinteren og ved polarhavene under isen. Isbjerge flyder også lige under vandoverfladen, netop pga. af den lavere massefylde. Is er også en god varmeisolator, derfor vil vandet under isen være flydende selv ved streng frost over isen. Dette er også årsagen til at inuitter kan bo i iglooer. Iglooerne bygges dog af sne, da sneen isolerer bedre end is, fordi det er fyldt med lufthuller. Ulempen ved is rumfangsudvidelse er, at vandrør med vand og andre vandbeholdere, springer hvis de udsættes for temperaturer under 0°C. Derfor skal man enten holde temperaturen på lidt over 0°C eller tømme alle rørene for vand.

Se også


- Dehydrering
- Ekstracellulærvæske
- Hydrografi
- Hydrologi
- Intracellulærvæske
- Lungeødem
- Nedbør
- Overhydrering
- Oversvømmelse
- Recipient
- Regn
- Spildevand
- Tungt vand
- Tørke
- Vandafledning
- Vandværk
- Vandvæsen
- Ødem

Eksterne henvisninger


- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
- http://www.worldwaterforum.org/
- http://www.unesco.org/water/wwap/
- http://unesdoc.unesco.org/images/0012/001295/129556e.pdf
- http://www.physics.adelaide.edu.au/%7Edkoks/Faq/General/hot_water.html ~ Kan varmt vand fryse hurtigere end koldt?
- [http://www.lsbu.ac.uk/water/ Water Structure and Behavior. Martin Chaplin] Citat: "...Liquid water...is the most remarkable substance...A number of explanations of the complex behavior of liquid water have been published, many quite recently..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040714085917.htm 2004-07-14, Sciencedaily: Some Of The Biggest Raindrops On Record Found In Both Clean And Dirty Air] Citat: "...The largest ones were at least 8 millimeters in diameter..."
- [http://www.dhmo.org/ En humorisitsk side om hvor farligt vand er] Kategori:Kemi Kategori:Sundhed Kategori:Dagens artikel als:Wasser ja:水 ko:물 ms:Air simple:Water th:น้ำ zh-min-nan:Chúi

Metan

Metan
Synonymer:Biogas, Metylhydrid, Naturgas, Sumpgas
Sumformel:CH4
Fysiske egenskaber
Molvægt16,04246 g/mol
Smeltepunkt:-182,5 ° C (101,325 kPa)
Kogepunkt:-162 ° C (101,325 kPa)
Identitetsnummer
CAS-nummer:74-82-8
Metan er den simplest mulige af millioner af kulbrinteforbindelser - kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.

Miljøforhold

Metan dannes som et slutprodukt fra anaerob nedbrydning af visse typer organisk materiale, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas. 80% af den metan der findes i miljøet, kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug. I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet fra 0,8 til 1,7 ppm.
Metan er en såkaldt drivhusgas, som medvirker til at "fange" mere solvarme i atmosfæren. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv "bidragyder" til drivhuseffekten end carbondioxid eller kultveilte, en anden og mere velkendt drivhusgas. Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor permafrost ellers har bundet enorme mængder af metan i de frosne moser.

Tekniske anvendelser

Metan bruges som energikilde, idét det er er den primære bestanddel i naturgas. Metangas lugter i sig selv ikke af noget, så når gassen skal bruges som brændstof, tilsætter man en lille smule af en stærkt lugtende svovlforbindelse, f.eks. ætylmercaptan, så mennesker via deres lugtesans bliver advaret i tide om lækager.

Se også


- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper

Eksterne henvisninger


- [http://www.utopiasprings.com/methane.htm Methane hydrate ice: A Possible Mechanism For Ice Age And Global Warming Cycles] Citat: "...Current Estimates of Methane Hydrates are on the order of 1 to 2 Million Trillion Cubic Feet..."
- [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=10840806&dopt=Abstract Methane ice worms: Hesiocaeca methanicola colonizing fossil fuel reserves]
  - [http://www.science.psu.edu/alert/iceworms.htm July 29, 1997 Scientists Discover Methane Ice Worms on Gulf of Mexico Sea Floor ] Kategori:Alkan ja:メタン

Ammoniak

Ammoniak
Sumformel:NH3
Stofgruppe:Base
Fysiske egenskaber
Molvægt:17 g/mol
Massefylde:771 mg/cm3 (0 °C)
Smeltepunkt:-77,4 ° C (101,3 kPa)
Kogepunkt:-33,35 ° C (101,3 kPa)
Identitetsnummer
CAS-nummer:1336-21-6
Ammoniak er en kemisk forbindelse mellem kvælstof (N) og brint (H). Ammoniak har den kemiske formel NH3, og det er en giftig, basisk og derfor ætsende luftart, som er skadelig eller dræbende for både dyr og planter. Ved opløsning i vand eller ved reaktion med en syre, omdannes ammoniak straks til ammonium (NH4+). Det er dette forhold, der gør, at man kan bruge ammoniak i landbruget. Ved nedfældning af den flydende ammoniak bliver der dannet ammonium, der kan bruges som gødning af planterne. Ammoniumionen indgår i ammoniumklorid der anvendes som smagsstof i salmiaklakrids. Ammonium fra ammoniumchlorid er ugiftigt hvis det indtages, idet leveren omsætter forbindelsen til urinstof.

Se også


- Ammoniakvand
- Gylle
- Kemi
- Kemiske forbindelser (liste)
- Kemiske stofgrupper Kategori:Kemiske forbindelser ja:アンモニア ms:Ammonia simple:Ammonia

Kulbrinter

Tilbage til organisk kemi eller økologi ---- I kemien er en kulbrinte et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint. Det er fællse for disse stoffer, at de er bygget over et skelet af kulstof, hvor brintatomer er hæftet fast (se alifatiske stoffer). F.eks. er metan (naturgas) en kulbrinte med et kulstofatom og fire brintatomer: CH4, mens ætan er en kulbrinte (eller mere præcist: en alkan) med to kulstofatomer, der er bundet til hinanden, og som hver har tre brintatomer bundet til sig (C2H6), og propan har tre C-atomer (C3H8) osv. Grundlæggende er der tre typer af kulbrinter:
- aromatiske kulbrinter, der har mindst én aromatisk ring ud over, hvad de ellers har af bindinger
- mættede kulbrinter (også kendt som alkaner), der hverken har dobbelte, tredobbelte eller aromatiske bindinger
- umættede kulbrinter, der har én eller flere dobbelte- eller tredobbelte bindinger mellem kulstofatomerne. De umættede kulbrinter deles i:
  - alkener
  - alkyner
  - diener Flydende kulbrinter, der hentes op af undergrunden, kaldes olie (tidligere "stenolie"), mens de tilsvarende gasser kaldes naturgas. Begge typer er vigtige som brændstof og som råstof i fremstilling af organiske forbindelser, så som plasticstoffer, vokser, and olieprodukter. Stofferne bidrager i form af forbrændingsprodukter - og sammen med kvælstofilter - til skabelsen af de særlige problemer i bymiljøet forurening, og til nedbrydning af ozonlaget.
- Kategori:Organisk forbindelse Kategori:Carbonhydrid Kategori:Økologi ja:炭化水素 ms:Hidrokarbon

Natrium

Natrium er et grundstof med atomnummer 11, har kemisk tegn Na, smeltepunkt 97,7°C. Natrium er et metal og danner ioner ved at afgive 1 elektron og blive til NA+. elektron Natrium er det 6. mest udbredte grundstof, det forekommer ikke frit i naturen, derimod hyppigt som salte, især natriumklorid (NaCl) der udgør 2,7% af havvand. Kategori:Grundstoffer Kategori:Metaller ja:ナトリウム ko:나트륨 simple:Sodium th:โซเดียม

1682

Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede Årtier: 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne 1670'erne - 1680'erne - 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne Årstal: 1677 1678 1679 1680 1681 - 1682 - 1683 1684 1685 1686 1687 ---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Begivenheder
- Peter den Store blev den 27. april , kronet til tsar af Rusland. Han var da kun 10 år gammel.
- Kolonien Pennsylvania i Nordamerika bliver grundlagt af William Penn, som et fristed for kvækerne. Født
- 17. juni - Karl 12. af Sverige Dødsfald
- Murillo Sport
- Musik
- Bøger
- 82 ko:1682년

1531

Århundreder: 15. århundrede - 16. århundrede - 17. århundrede Årtier: 1480'erne 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne - 1530'erne - 1540'erne 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'erne År: 1526 1527 1528 1529 1530 - 1531 - 1532 1533 1534 1535 1536 ---- Begivenheder
- 26. januar - Lissabon i Portugal rammes af jordskælv, 30.000 døde.
- Alessandro de' Medici bliver hertug af Toscana.
- Pizarro besejrer og ødelægger Inkariget. Født
- Dødsfald
- 11. oktober - Huldrych Zwingli, schweizisk reformator 31 ko:1531년 simple:1531

1607

Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede Årtier: 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'erne 1590'erne - 1600'erne - 1610'erne 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne År: 1602 1603 1604 1605 1606 - 1607 - 1608 1609 1610 1611 1612 ---- Konge i Danmark og Norge: Christian 4. 1588-1648 ----

Begivenheder


- Havana bliver hovedstad i den spanske koloni Cuba
- Jan Mayen opdages af Henry Hudson. Hudson kalder øen Hudson's Tutches Født
- Dødsfald
- 07 ko:1607년 ms:1607

Johannes Kepler

Johannes Kepler (27. december 1571 til 15. november 1630) var en tysk astronom og matematiker. Tycho Brahes elev og assistent på Ven og i Prag. Prag På grundlag af Tychos nøjagtige observationer af planeten Mars formulerede Kepler tre love for planetbevægelser, som i dag kendes som Keplers love. De var den første matematiske beskrivelse af himmelmekanik, og dannede sidenhen grundlag for Newtons tyngdelov. Kategori:Renæssance Kepler, Johannes Kepler, Johannes Kepler, Johannes als:Johannes Kepler ja:ヨハネス・ケプラー ko:요하네스 케플러

1757

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne - 1750'erne - 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne Årstal: 1752 1753 1754 1755 1756 - 1757 - 1758 1759 1760 1761 1762 ---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Begivenheder
- Slaget ved Prag
- Slaget ved Rossbach
- Slaget ved Leuthen
- Slaget ved Plassey (Indien)
- 2. januar - Clive af Indien indtog Calcutta, som var indtaget af Nawab af Bengalen. Af 146 engelske fanger overlever kun 23. Født
- 28. november - William Blake, engelsk poet Dødsfald
- 23. juli - Domenico Scarlatti, italiensk komponist. 71 år. Sport
- Musik
- Bøger
- 57 ko:1757년 ms:1757

1758

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne - 1750'erne - 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne År: 1753 1754 1755 1756 1757 - 1758 - 1759 1760 1761 1762 1763 ---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Begivenheder
- Født
- 16. oktober - Noah Webster, amerikansk leksikograf, som udgiver det første amerikanske dictionary, "An American Dictionary of the English Language", kendt som "Webster's dictionary". Han dør i 1843. Dødsfald
- 5. november - Hans Egede, præst, biskop over Grønland, missionær og opdagelsesrejsende, dør i København, 72 år gammel.
- 20. november - Johan Helmich Roman, svensk komponist. 64 år. 58 ko:1758년 ms:1758

Perihelium

Perihelium, eller perihel, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium. Udtrykket er en sammenskrivning af de græske ord peri, 'om,omkring,nær' og Helios, 'Solen'. Udtrykket er en "specialiseret" form af det mere generelle begreb periapsis, ligesom udtykket perigæum bruges om det sted hvor Månen og andre legemer der kredser om Jorden kommer Jorden nærmest.

1759

Århundreder: 17. århundrede - 18. århundrede - 19. århundrede Årtier: 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne - 1750'erne - 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne Årstal: 1754 1755 1756 1757 1758 - 1759 - 1760 1761 1762 1763 1764 ---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ----

Begivenheder


- 15. januar - British Museum i London åbnes for publikum.
- 18. september - Franskmændene overgiver Quebec til briterne.

Født


- 26. oktober - Georges-Jacques Danton, fransk sagfører og revolutionsmand.

Dødsfald


- 14. april - Georg Friedrich Händel, tysk-engelsk komponist (Messias, Water Music). 74 år.

Sport


-

Musik


-

Bøger


- 59 ko:1759년 ms:1759

Saturn (planet)

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem. Det er den næststørste planet i solsystemet efter Jupiter. Saturn kendes på sine markante ringe, som består af utallige små is- og stenpartikler. Tidligere mente man, at dette ringsystem var noget enestående for Saturn, men det har senere vist sig at både Jupiter og Uranus har tilsvarende, men langtfra så markante ringsystemer.

Måner

Pr. 2005 kendes henved et halvt hundrede måner der kredser omkring Saturn, om end to af de objekter man har observeret kan dog vise sig at være en og samme måne. I artiklen om Saturns måner findes en oversigt over månerne, sorteret efter stigende afstand fra Saturn, og i kategorien Saturns måner kan man slå dem op efter navn i alfabetisk rækkefølge. Tredive af de kendte måner er opdaget efter år 2000, dels ved hjælp af rumsonden Cassini, dels ved systematiske eftersøgninger udført fra observatorier her på Jorden. Nogle af de måner man har opdaget for nylig er blot et par kilometer store, og teknisk set er hver eneste af de parikler der danner Saturns ringsystem i sig selv en måne, og astronomerne har ikke nogen vedtagen grænse for hvad der er en lillebitte måne og hvad der er en stor ring-partikel. Blandt de mange måner finder man bl.a. Titan; solsystemets næststørste måne (næst efter Jupiter-månen Ganymedes), og den eneste måne i Solsystemet med en betydelig atmosfære. Et andet fænomen der er unikt for Saturns system af måner, er samspillet mellem Epimetheus' og Janus' omløbsbener: Hvert fjerde år kommer de så tæt på hinanden, at deres tyngdefelter får dem til at bytte deres næsten ens omløbsbaner. Andre steder ligger to små måner i Lagrange-punkterne L4 og L5 i forhold til en større månes omløb om Saturn.

Ringsystemet

Saturns ringsystem består af utallige enkeltringe. Billedet herunder (taget af Cassini-rumsonden) viser de primære ringe. A og B ringene er de mest lysstærke og det er normalt kun dem, man ser i et teleskop. De to ringe er adskilt af den mørke Cassini-deling. A-ringen er selv yderligere opdelt af Encke-gabet nær dens yderkant. C-ringen er svag og overstråles nemt af Saturn selv. Den smalle F-ring er ikke synlig med amatørteleskoper. Der findes andre ringe (D, E og G), der imidlertid er ekstremt svage. Ringene holdes på plads via resonanser fra de indre måner. Således ser Cassini-delingen ud til at være forårsaget af månen Mimas. De to små måner Prometheus og Pandora holder F-ringen på plads. Pandora

Eksterne henvisninger


- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/saturn.html De ni planeter]
- [http://saturn.jpl.nasa.gov/home/index.cfm Cassini-Huygens missionen]
- [http://photojournal.jpl.nasa.gov/targetFamily/Saturn NASA's photojournal/Saturn] Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:土星 ko:토성 ms:Zuhal simple:Saturn (planet) th:ดาวเสาร์ zh-min-nan:Thó·-chheⁿ

1456

Århundreder: 14. århundrede - 15. århundrede - 16. århundrede Årtier: 1400'erne 1410'erne 1420'erne 1430'erne 1440'erne - 1450'erne - 1460'erne 1470'erne 1480'erne 1490'erne 1500'erne År: 1451 1452 1453 1454 1455 - 1456 - 1457 1458 1459 1460 1461 ---- Begivenheder
- Født
- Dødsfald
- 56 ko:1456년

1066

Århundreder: 10. århundrede - 11. århundrede - 12. århundrede Årtier: 1010'erne 1020'erne 1030'erne 1040'erne 1050'erne - 1060'erne - 1070'erne 1080'erne 1090'erne 1100'erne 1110'erne Årstal: 1061 1062 1063 1064 1065 - 1066 - 1067 1068 1069 1070 1071 ----

Begivenheder


- Harald Hårderåde forsøger at erobre England, Stamford Bridge.
- 28. februar - Westminster Abbey åbnes.
- 14. oktober - Normannerne erobrer England, Slaget ved Hastings
- 25. december - Wilhelm Erobreren bliver konge af England.

Født


-

Dødsfald


- Biskop Johan af Mecklenburg får ofret sit afhuggede hovede til Radigast. 66 ko:1066년 simple:1066

Hastings

Hastings er et engelsk badested ved den engelske kanal sydøst for London i grevskabet East Sussex. I 1066 besejrede normanneren Vilhelm Erobreren kongen Harald Godwinson i Slaget ved Hastings.

Venus (planet)

Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jordens søsterplanet, idét Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.

Udforskning af Venus

Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på Jorden under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, Venus 9 og Venus 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio.

Dage og år på Venus

Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70096 dage, eller ca. 7 måneder og 11 dage, men den roterer endnu langsommere omkring sig selv, én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder). Og modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve et "Venus-døgn" der varer knap 117 "jordiske" døgn. Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus

Atmosfæren

Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af carbondioxid, CO2, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på Venus' overflade. Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 kilometers dybde under havoverfladen på Jorden. Over Venus-landskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.

Skyer

I højder fra 50 til 80 kilometer over Venus' overflade findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af svovldioxid og svovlsyre. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten.

Morgen- & Aftenstjernen

Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den aldrig langt fra Solen på himlen set fra Jorden. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da - fejlagtigt - som "Morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("Aftenstjernen"). Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.

Eksterne henvisninger


- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3746583.stm 25 May, 2004, BBC News: Venus clouds 'might harbour life'] Citat: "...But microbes could survive and reproduce, experts say, floating in the thick, cloudy atmosphere, protected by a sunscreen of sulphur compounds..."
- www.sciencenet.dk Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem Kategori:DK5 52.43 ja:金星 ko:금성 ms:Zuhrah simple:Venus (planet) th:ดาวศุกร์

Jorden

Jorden er den tredje planet fra solen i vores solsystem. Jorden er 12.756,270 kilometer i diameter og er en planet med en atmosfære. Jorden har en måne: Månen. Afstanden til solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter. Jordens historie er inddelt i forskellige tidsperioder, hvor planeten langsomt udvikler sig til et sted, hvor livet kan opstå og derefter udvikles, hvor arter langsomt udvikles, nogle dør, mens andre blomstrer op i en periode, hvorefter atter andre arter tager over.

Kredsløb om solen

art Afstand til Solen (massecenter)
Min.147 098 073 km
Max.152 097 701 km
Halve storakse149 597 887 km
Halve lilleakse149 576 999 km
Excentricitet0,01671022
Siderisk omløbstid1a 0t 10m 1,344s
Synodisk periode—
Omløbshastighed Gnsn.107.219 km/t
Omløbshastighed Min.105.448 km/t
Omløbshastighed Max.109.033 km/t
Banehældning0,000 05° i fh. t. ekliptika,
Banehældning7,25° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; Ω114,207 83 °
Opstigende knudes længde; ω348,739 36 °

Fysiske egenskaber

Radius6.378,135 km ved ækvator, 6.356,750 km ved polerne, 6.372,795 km ved gennemsnitlig
Diameter12.756,270 km ved ækvator, 12.713,500 km ved polerne, 12.745,591 km ved gennemsnitlig
b:a0,996647139
Fladtrykthed0,003352861
Overfladeareal5,1×108 km²
Rumfang1,08×1012 km³
Masse(5,972.23 ± 0,00008)×1024 kg
Massefylde5,515×103 kg/m³
Tyngdeacceleration ved overfladen9,780 m/s²
Undvigelseshastighed ved ækvator40 270 km/t
Rotationstid23t 56m 3,091s
Aksehældning23,439 281° i forhold til ekliptika
Nordpolens rektascension-mangler-
Nordpolens deklination90,000 °
Magnetfelt30-60 μT
Albedo36,7 %
Temperatur ved overfladenGnsn. 14 °C
Min. temperatur-88 °C
Max. temperatur+58 °C

Atmosfære

Atmosfæren består af Kvælstof, ilt, argon, carbondioxid (kultveilte) og vand. Atmosfæretryk ved havoverfladen er 101,325 hPa
Kvælstof:77%
Ilt:21%
Argon:1%
Carbondioxid:0,038%
Vand:variabel

Struktur

vand Det indre af jorden er kemisk delt i en ydre siliciumholdig fast jordskorpe, en tyndtflydende (<-highly viscous?) kappe, en tyktflydende ydre kerne som er mindre flydende end kappen og en fast kerne. Den flydende ydre kerne er årsagen til det svage magnetiske felt pga. konvektion af dets elektrisk ledende materiale. Konstant finder nyt materiale vej op gennem jordoverfladen gennem vulkaner og revner i havbunden. Meget af jordens skorpe er mindre end 100 millioner (1×108) år gammel; De ældste dele af skorpen er helt op til 4,4 milliarder (4,4×109) år gamle [http://spaceflightnow.com/news/n0101/14earthwater/]. Under ét (atmosfære, jordskorpe, kappe, kerner) er jordens sammensætning efter masse [http://earthref.org/cgi-bin/er.cgi?s=erda.cgi?n=547]:

Jordens Indre

Indre varme

Det indre af jorden når temperaturer på 5.650 +/- 600 kelvin [http://www.es.ucl.ac.uk/people/d-price/papers/153.pdf] [http://www.carnegieinstitution.org/news_010905.html]. Planetens indre varme blev oprindeligt dannet ved samlingen af gas og støv (dets accretion) (se gravitational bindingsenergi) og da yderligere varme forsat bliver dannet pga. radiaktivt henfald som f.eks. uran, thorium og kalium. Varmemængden, som flyder fra det indre til jordoverfladen er kun 1/20.000 så stor som energien som modtages fra Solen.

Struktur

Jordens sammensætning (som dybde under havoverfladen):
- 0 to 60 km - Lithosfære (varierer lokalt mellem 5-200 km)
  - 0 to 35 km - Jordskorpe (varierer lokalt mellem 5-70 km)
  - 35 to 60 km - Øverste del af kappen
- 35 to 2890 km - Kappe
  - 100 to 700 km - Asthenosphere
- 2890 to 5100 km - Ydre kerne
- 5100 to 6378 km - Indre kerne

Se også


- Verdens lande
- Oceanografi
- Corioliskraften
- Verdenshave
- Kontinent Kategori:Geografi Kategori:Geologi Kategori:Astronomi Kategori:Planeter Kategori:Solsystem

Kilder/referencer


- [http://www.cerncourier.com/main/article/40/6/11 CERN Courier: Measuring gravity with precision...]

Eksterne henvisninger


- [http://www.geogr.ku.dk Københavns Universitet, Geografisk Institut]
- [http://www.faglinks.dk/links.php?fag=7&under=5 FagLinks: Geografi - Jorden] ja:地球 ko:지구 ms:Bumi simple:Earth th:โลก zh-min-nan:Tē-kiû

Steinitz

Steinitz ist eine Gemeinde im Altmarkkreis Salzwedel in Sachsen-Anhalt.

Daten


- Einwohner: 482 (31. Dezember 2003)
- Fläche: 8,20 km²
- PLZ: 29416
- Kfz-Kennzeichen: SAW Kategorie: Ort in Sachsen-Anhalt


Dorota Rabczewska kaway hotels Vienna albergue en madrid pociel










































:: RELATED NEWS ::
Saviour

- Savior refers to a person who helps people achieve Salvation.
- Savior is 1998 film starring Dennis Quaid, Stellan Skarsgård and Nastassja Kinski.
- Saviour is a 1988
Peacekeeper missiles
The LG-118A Peacekeeper was a land-based ICBM deployed by the United States starting in 1986. Under the unratified START II treaty, the missile was removed from the US nuclear arsenal in 2005, leaving the LGM-30 Minuteman as the only type of land-based ICBM in the US arsenal. The Peacekeeper w
Gerald Regan
The Honourable Gerald Augustine Regan, PC (born February 13, 1928) is a Canadian politician. Born in Windsor, Nova Scotia, Gerald Regan graduated from Dalhousie Law School and was admitted to the Nova Scotia Barristers' So

Penal laws
In the most general sense, penal is the body of laws that are enforced by the State in its own name and impose penalties for their violation, as opposed to civil law that seeks to redress private wrongs. This usage is synonymous with criminal law and is covered in that article. In some jurisdictions, such as Canada, penal law is distinct from criminal law even if it encompasses this last field. This is a result of
Lisbon Strategy
The Lisbon Strategy, also known as the Lisbon Agenda or Lisbon Process, is an action and development plan for the European Union. It was set out by the European Council in Lisbon on March 2000. Preparation was carried out in relation with the broader reaching Council of Europe, the trademark. In common law jurisdictions, publicity rights fall into the realm of the tort of passing off. Petroglyph (game studio). :For the company, Petroglyph Ceramic Lounge, see contemporary ceramic studio. contemporary ceramic studio Petroglyphs are images incised in rock, usually by prehistoric, espec
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org