Halveringstid

Halveringstid er et statistisk mål for, hvor længe atomkerner af en ustabil isotop kan eksistere, før de henfalder og evt. derved forvandles til en anden isotop.
Betragter man en stofmængde hvis atomkerner alle er af samme radioaktive isotop, så vil halvdelen af kernerne være henfaldet efter én halveringstid. Efter endnu en halveringstid (i alt det dobbelte af halveringstiden) er der "halvdelen af haldelen", dvs. en fjerdedel af de oprindelige kerner tilbage osv. Et stærkt radioaktivt stof har kort halveringstid. Et svagt radioaktivt stof har lang halveringstid. Eksempelvis har 238U en halveringstid på 4,5 milliarder år og er ikke særlig radioaktivt. Modsat har 131I - jod-131 - en halveringstid på 8,2 dage og er derfor meget stærk radioaktivt. Inden for biologien benyttes halveringstider bl.a. til at beskrive udskillelsestiden for stoffer fra organismen. Det kan værer miljøgifte, tungmetaller, rusmidler, hormoner, medicin m.v I matematikken beskrives halveringstiden for den eksponentielt aftagende udvikling f(x)= b
- a ^ x (0halveringskonstant, T(½) = log(½)/log(a) = ln(½)/ln(a). halveringstid ja:半減期 ko:반감기 th:ครึ่งชีวิต

Atomkerne

Atomkernen er samlingen af neutroner og protoner med en udstrækning af størrelsesordenen 10^-15 meter i midten af et atom. Elektronerne er overlejret kernen som en kvantemekanisk stående tredimensional-bølge (nogle kalder det en sky) uden om og nogle gennem kernen med størstedelen af bølgen indenfor en radius på typisk 10^-10 meter = 10 nm (med gammel enhed: 1 Ångstrøm). Elektronerne vejer kun en totusindedel af nukleonerne, så atomets masse er koncentreret i kernen. Antallet af protoner bestemmer hvilket grundstof, der er tale om, mens antallet af neutroner giver sig udtryk i forskellige isotoper af det pågældende grundstof. Partiklerne i atomkernen holdes sammen af den stærke kernekraft. Ernest Rutherford påviste eksistensen af atomkernen i 1911 ved forsøg med alfastråling.

Se også

- elementarpartikel
- nukleon
- kvark Kategori:Kvantemekanik Kategori:DK5 53.22 ja:原子核 ko:원자핵 th:นิวเคลียสอะตอม

Isotop

Isotoper af et grundstof er atomer (rettere atomkerner), der har samme atomnummer, Z, men forskellige atomvægte, A. Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system. Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. Så et grundstofs forskellige isotoper indeholder det samme antal protoner. Et grundstof kan have forskellige atomvægte, fordi antallet af neutroner i atomkernen er forskelligt i forskellige isotoper. I videnskabelig nomenklatur skrives isotoper ved grundstoffets navn efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. ⁵⁷Fe, ²³⁸U, ³He). De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af atomvægten. D.v.s. ⁷⁹Br og ⁸¹Br reagerer på samme måde i en kemisk reaktion, da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z). Ellers skal der referes til ion'er som ligger i en anden kategori.

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/article/news/6/5/8 14 May 2002, PhysicsWeb: Physicists get a taste of ‘tetra-neutrons’] Citat: "...An international team of researchers detected six candidates for the four-neutron clusters..." Kategori:Fysik ja:同位体 ko:동위원소 simple:Isotope th:ไอโซโทป

Lægemiddel

Et lægemiddel er et naturligt eller syntetisk kemisk stof, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven). De fleste lægemidler ordineres af en læge, tandlæge eller dyrlæge på en recept.

Se også

- Farmakon
- Farmakologi
- Droge
- Vaccine
- Placeboeffekt
- Lægevidenskab Kategori:Lægevidenskab Kategori:Farmakologi als:Medikament th:ยา

1917

Hendingar

Utlandet

- 25. januar - Danmark sel Dansk Vestindia til USA for 25 millionar dollar
- 31. januar - Den første verdskrigen: Tyskland annonserar at landet sine ubåtar frå no av vil føra total undervasskrig, utan restriksjonar
- Februar - Den russiske revolusjonen tek til med store demonstrasjonar mot dyrtid og låge løningar
- 3. februar - Den første verdskrigen: USA bryt den diplomatiske forbindinga si med Tyskland
- 15. mars - Den russiske revolusjonen: Tsar Nikolas II av Russland abdiserar
- 21. mars - Dansk Vestindia får namnet Jomfruøyane då Danmark overfører makta til USA. Den nye eigaren tek kontroll over øygruppa den 31. mars
- 6. april - Den første verdskrigen: USA erklærar krig mot Tyskland
- 11. april - Den første verdskrigen: Brasil bryt kontakten med Tyskland
- 16. april - Den russiske revolusjonen: Vladimir Lenin kjem til Petrograd
- 13 mai - Tre barn meiner dei har sett Jomfru Maria i Cova da Iria near Fatima i Portugal
- 7. november - Den første verdskrigen: Storbritannia tek Gaza frå Det ottomanske riket
- 20. november - Ukraina blir erklært republikk
- 6. desember - Finland erklærar sjølvstende frå Russland, ettersom personalunionen under tsaren opphøyrde då han mista trona
- 6. desember - Lasteskipa Imro and Mont Blanc kolliderar i havna i Halifax i Nova Scotia og skaper ein stor eksplosjon som drep minst 1.963 menneske, skadar 9.000 og øydelegg delar av byen. Fram til atombomba i Hiroshima er dette den største menneskeskapte eksplosjonen i historien

Noreg

- Rettskrivinga av 1917 innført
- Avisa Firda vart grunnlagt av Kristian Ulltang som eit bygdeblad for Indre Sunnfjord.

Fødde

- 25. januar - Ilya Prigogine, kjemikar og nobelprisvinnar
- 4. februar - Yahya Khan, President of Pakistan, (d. 1980)
- 6. februar - Zsa Zsa Gabor, skodespelar
- 11. februar - Sidney Sheldon, forfattar
- 14. februar - Herbert A. Hauptman, biofysikar og nobelprisvinnarChemistry]]
- 19. februar - Carson McCullers, amerikansk forfattar
- 25. februar - Anthony Burgess, engelsk forfattar
- 28. februar - Fidel Sánchez Hernández, president av El Salvador
- 1. mars - Robert Lowell, amerikansk diktar
- 25. april - Ella Fitzgerald, amerikansk jazzsongar
- 29. mai - John F. Kennedy, amerikansk president
- 17. juni - Atle Selberg, norsk matematikar
- 22. august - John Lee Hooker, amerikansk bluesmusikar
- 11. september - Ferdinand Marcos, filippinsk president og diktator
- 10. oktober - Thelonious Monk, amerikansk pianist
- 21. oktober - Dizzy Gillespie, amerikansk trompetar
- 19. november - Indira Gandhi, første kvinnelege statsminister i India
- 6. desember - Kamal Jumblatt, drusisk leiar i Libanon

Døde

- 10. januar - William F. Cody (Buffalo Bill), Vill Vest-mann
- 31. mars - Emil Adolf von Behring, lege og nobelprisvinnar
- 1. april - Scott Joplin, amerikansk ragtimemusikar og komponist
- 14. april - L. L. Zamenhof, opphavsmannen til esperanto
- 27. juli - Emil Kocher, medisinsk forskar
- 27. september - Edgar Degas, fransk målar
- 15. oktober - Mata Hari, nederlandsk spiondømt dansar (henretta)
- 17. november - Auguste Rodin, skulptør ja:1917年 ko:1917년

wegetarianizm statystyki Hotel Genoa Casino zak�ady bukmacherskie

---- Vide tamben: 28 de februario - 1 de martio - 29 de januario - 29 de martio -- lista de omne datas januario, februario, Read More...