Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Hanstholm

Hanstholm

Hanstholm er et gammelt stednavn for en kalkklippe på Jyllands nordvestpunkt. Hanstholm er ca 7 km lang og ca 3 km bred. Navnet skyldes, at Hanstholm tidligere har været en ø (holm). Navnet blev efterhånden brugt om kommunen Ræhr-Hansted-Vigsø, som var navngivet efter de tre vigtigste stednavne på kalkklippen. Kommunen omfattede også de syd for kalkklippen liggende områder Saarup, Savbjerg og Borup. Ved kommunalreformen i 1973 blev Klitmøller og Hjardemål samt Frøstrup lagt sammen med kommunen, der nu officielt tog navnet Hanstholm. Som noget nyt begyndte man nu også at kalde byen Hansted for Hanstholm. Egnens øvrige gamle stednavne er bibeholdt. Hanstholm er således i dag et gammelt navn for en kalkklippe og en kommune samt et nyt navn for en havneby i kommunen, der ligger ved Vesterhavet. Kommunen vil dog ved den kommende nye kommunalreform blive lagt sammen med to andre kommuner og derved forsvinde som selvstændig kommune. Fra Hanstholm sejler bilfærgen Norröna til Færøerne, Island og Shetlandsøerne. Det er den eneste mulighed for at tage en bil med til disse lande. Kategori:Jyske byer

Jylland

Jylland er den eneste del af Danmark der er landfast med resten af Europa. Jylland har ikke nogen fast grænse mod syd. Alt efter sammenhæng og synspunkt kan Jyllands sydlige grænse antages ved Elben, Ejderen, Dannevirke, den nuværende dansk-tyske grænse eller ved Kongeåen. Ordet Jylland kommer fra olddansk Jütland, der betyder jydernes land, idet første led af ordet kommer fra middelalderdansk iuthær, olddansk Iüti og oldnordisk jótar. Det er muligvis samme ord som det oldnordiske ýtar, der betyder mand. Jylland ville dermed betyde menneskenes land. Historisk inddeles den jyske halvø i Hertugdømmet Holsten, syd for Ejderen, Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland, som er området mellem Ejderen og Kongeåen samt Nørrejylland, området nord for Kongeåen, der hørte med til Kongeriget Danmark. Men lige som med Jyllands sydlige grænse er begreberne her flydende. Sønderjylland bruges således dels om hele Slesvig, dels om Nordslesvig, d.v.s. den del af Slesvig som nu hører til Danmark. Endelig ses ordet brugt om hele den del af den jyske halvø, der ligger syd for Kongeåen. Nørrejylland inddeles normalt i Nordjylland, Midtjylland, Østjylland, Vestjylland og Sydjylland. Grænserne mellem disse områder er også flydende og der hersker usikkerhed om, hvorvidt Sønderjylland i betydningen Nordslesvig skal regnes med til Sydjylland. Den danske del af Jylland nord for den nuværende dansk-tyske grænse omfatter 29.777 km² og udgør dermed mere end 2/3 af det samlede danske areal. Fra Skagen i nord til grænsen i syd er der 382 kilometer. Fra det østligste punkt ved Grenå er der 191 kilometer til Vestkysten. Der bor ca. 2.463.000 indbyggere, svarende til en befolkningstæthed på knap 83 indbyggere/km².

Landskabet

Det jyske landskab er præget af de omgivende have samt den såkaldte istidsrand. Hermed betegnes den linie, hvortil isen nåede under den seneste istid. Linien går nord-syd op gennem midten af Jylland og drejer derefter stik vest omkring ved Viborg. Området vest for isranden er udjævnet af smeltevandet fra isen, og er derfor generelt meget fladt med enkelte bakkeøer. Området øst for isranden er i modsætning hertil præget af moræneaflejringer og er dermed meget kuperet. Ned gennem midten af Jylland, nogenlunde sammenfaldende med isranden går den Midtjyske Højderyg. Den danner vandskel, så bække og åer løber ud til havet i øst og vest herfra. Højderyggen og vanskellet har fra gammel tid haft stor betydning for den jyske infrastruktur. Ved at følge vandskellet kunne man undgå, at skulle krydse fjorde og åer. Af den grund ligger de fleste østjyske købstæder ved bunden af en fjord. På den måde kunne de ligge tæt ved vandskellet og alligevel have forbindelse til havet.

Administrativ inddeling

Nuværende amter

Ved kommunalreformen i 1970 blev Jylland inddelt i 7 amter:
- Nordjyllands Amt
- Ribe Amt
- Ringkjøbing Amt
- Sønderjyllands Amt
- Viborg Amt
- Vejle Amt
- Århus Amt

Kommende regioner

Ved strukturreformen den 1. januar 2007 afløses amterne af de nye regioner. Jylland deles herved i tre regioner:
- Region Nordjylland
- Region Midtjylland
- Region Syddanmark, der også omfatter Fyn og omliggende øer.

Ældre inddeling

I middelalderen var Jylland inddelt i sysler og herreder. Der var ialt 14 sysler, nemlig:
- Vend syssel
- Thy syssel
- Himmer syssel
- Hard syssel
- Salling syssel
- Ommer syssel
- Åbo syssel
- Lover syssel
- Jelling syssel
- Almind syssel
- Varde syssel
- Barvid syssel
- Ellum syssel
- Isted syssel Syslerne anses for at være ældre end herrederne. De kendes fra 1100-tallet, men de kan udmærket være flere hundrede år ældre.

Kirkelig inddeling

Indenfor Folkekirken inddeles Jylland i følgende fem stifter:
- Aalborg Stift
- Viborg Stift
- Århus Stift
- Ribe Stift
- Haderslev Stift Kategori:Danske halvøer ja:ユトランド半島 ko:윌란 반도

Holm

Holm kan henvise til artikler:
- Holm (ø) – en lille ø
- Holm (Fur Sogn) – en bebyggelse i Fur Sogn
- Holm (Kliplev Sogn) – en bebyggelse i Kliplev Sogn
- Holm (Løjt Sogn) – en bebyggelse i Løjt Sogn
- Holm (Nordborg Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Nordborg Sogn
- Holm (Serup Sogn) – en bebyggelse i Serup Sogn
- Holm (Sønder Hygum Sogn) – en bebyggelse i Sønder Hygum Sogn
- Holm (Ulfborg Sogn) – en bebyggelse i Ulfborg Sogn
- Holm (Vester Nebel Sogn) – en bebyggelse i Vester Nebel Sogn Kategori:Flertydige stednavne

Klitmøller

Klitmøller er en tidligere fiskerby i Thy, beliggende 10km syd for Hanstholm. Byen lever mest af turisme, idet der findes mange sommerhuse i området, ligesom det er et yndet sted for surfere fra hele Europa. Navnet Klitmøller stammer fra, at der har ligget nogle vandmøller ved en å, hvor der blev malet korn beregnet på eksport til Norge. ---- Kategori:Jyske byer

Norröna

Norröna er Færøernes største færge. Den sejler mellem Hanstholm, Lerwick (Shetlandsøerne), Tórshavn, Bergen, og Seyðisfjørður (Island). I dag er der kun to muligheder for at rejse til eller fra Færøerne som almindelig passager: Med fly fra det færøske flyselskab Atlantic Airways eller med færgen Norröna fra den færøske Smyril Line, der har hjemmehavn i Tórshavn. Hele turen derop fra Danmark med afstikkerne til Norge og Island varer en uge, mens turen fra Danmark direkte til Færøerne tager 36 timer. Samtidig er Norröna den eneste mulighed at tage en bil med til eller fra Færøerne og Island.

Historie

Norröna I

Den gamle Norröna blev bygget i 1973Nobiskrug i Rendsborg som Gustav Wasa. Fra 1984 hed den Norröna og sejlede for ejeren Smyril Line mellem Danmark, Færøerne, Island og Norge. Efterfølgeren er den nye Norröna (fra 2003). Men det gamle skib sejler stadig under det færøske flag - som missionsskib Logos Hope.

Norröna II

Den nye Norröna er et rigtigt luksusskib. Det blev bygget i Lübeck og havde sin jomfrurejse i april 2003. Med en længde på 164 m og en bredde på 30 m har det plads til ca. 1.500 passagerer samt 800 biler. Færgen har en besætning på ca. 120. Om vinteren sejler færgen også, men der er kun få turister og derfor kun behov for en besætning på 20-25. I vintersæsonen ændres færgen fra et være et luksuskib til at være containerskib. Når vejret er dårligt, kan det ske, at skibet anløber Runavík i stedet for Tórshavn. I januar 2004 skete der en ulykke med Norröna i Tórshavn, hvor færgen ramte kajen og blev en del beskadiget. Den nye Norröna kostede ca.100 mio euro, hvilket var rigtig mange penge for Smyril Line og gav rederiet økonomiske problemer. Men det klarede sig, og nu er det med islandsk, shetlandsk og offentlig støtte garanteret, at Norröna forbliver et færøsk skib.

Eksterne henvisninger


- [http://www.smyril-line.fo Smyril-Line.fo] (også på dansk)
- [http://www.skipalistin.fo/SkipInfo.asp?SkipID=4289 Skipalistin.fo] (færøsk skibsregister) Kategori:Færøske skibe Kategori:Tórshavn

Island

Republikken Island er et ørige i det nordlige Atlanterhav mellem Grønland og Storbritannien, nordvest for Færøerne.
Lýðveldið Ísland
120px Billede:Island_coat.gif
(Detaljer) (Fuldt billede)
Nationalt motto: Ingen
Officielt sprog Islandsk
Hovedstad Reykjavik
PræsidentÓlafur Ragnar Grímsson
RegeringslederHalldór Ásgrímsson
Areal
 - Total
 - heraf vand
Areal 105
103.125 km²
2,7%
Befolkning
 - Total (2004)
 - Pr. km²
Størrelse 170
293.291
2,84/km²
Uafhængighed17. juni 1944
Valuta Krona
Tidszone UTC
Nationalmelodi Lofsöngur
Internetdomæne.IS
International tlfkode354
Billede:Island-Pos.png

Historie

Uddybende artikel: Islands historie Island blev koloniseret af norsk-irske og norske flygtninge i slutningen af det 9. århundrede og igennem det 10. århundrede. Island har verdens ældste parlament, Altinget, som blev dannet i 930. Island forblev uafhængigt i mere end 300 år, og blev efterfølgende regeret af Norge og Danmark. Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i 1918. Den danske konge forblev overhoved indtil 1944, hvor Island blev en republik.

Politik

Uddybende artikel: Islands politik Islands parlament Altinget har 63 medlemmer, som vælges for en fire års periode. Regeringsleder er statsministeren, som sammen med kabinettet har regeringsmagten. Statsministeren udnævnes af præsidenten som er statsoverhoved og vælges hvert fjerde år.

Provinser

Uddybende artikel: Islands provinser Island er opdelt i 23 provinser, sýslur:
- Árnessýsla
- Austur-Barðastrandarsýsla
- Austur-Húnavatnssýsla
- Austur-Skaftafellssýsla
- Borgarfjarðarsýsla
- Dalasýsla
- Eyjafjarðarsýsla
- Gullbringusýsla,
- Kjósarsýsla
- Mýrasýsla
- Norður-Ísafjarðarsýsla
- Norður-Múlasýsla
- Norður-Þingeyjarsýsla
- Rangárvallasýsla
- Skagafjarðarsýsla
- Snæfellsnes-og Hnappadalssýsla
- Strandasýsla
- Suður-Múlasýsla
- Suður-Þingeyjarsýsla
- Vestur-Barðastrandarsýsla
- Vestur-Húnavatnssýsla
- Vestur-Ísafjarðarsýsla
- Vestur-Skaftafellssýsla Udover provinserne er der 14 uafhængige byer eller kaupstaðir:
- Akranes
- Akureyri
- Hafnarfjörður
- Húsavík
- Ísafjörður
- Reykjanesbær
- Kópavogur
- Neskaupstaður
- Ólafsfjörður
- Reykjavík
- Sauðárkrókur
- Seyðisfjörður
- Siglufjörður
- Vestmannaeyjar

Geografi

Uddybende artikel: Islands geografi Island er placeret i et geologisk aktivt område, også kaldet et hotspot, på Atlanterhavsryggen. Da kontinentalpladerne her flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midt over langs en linje fra sydvest til nordøst med op til 2 - 3 cm. om året. Men samtidig vokser øen også, da de mange aktive vulkaner hele tiden tilfører materiale til stedet. Den mest kendte islandske vulkan er Hekla. Island har som følge af den megen geologiske aktivitet også mange geysere. Ordet kommer af navnet på en af geyserne. Den udbredte adgang til jordvarme bevirker, at de fleste indbyggere har billigt varmt vand og varme. Omkring 10% af Island er isdækket. Kystlinjen danner mange fjorde, hvor hovedparten af byerne også er placeret. De væsentligste byer er hovedstaden Reykjavik, Reykjanesbær (lufthavnen, som tidligere hed Keflavik) og den lille by Akureyri.

Økonomi

Uddybende artikel: Islands økonomi Islands økonomi er meget afhængig af fiskeindustrien, som står for mere end 60% af eksportindtægterne og hvor mere end 8% af arbejdsstyrken er beskæftiget. Manglen på andre naturressourcer (med undtagelse af store mængder vandkraft) har gjort Island sårbar overfor verdensmarkedsprisen på fisk. Økonomien er meget følsom over for faldende fiskebestande samt fald i priserne på de vigtigste eksportvarer: Fisk og fiskeprodukter, aluminium og jernsilicium. Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste bygninger er af cement, og den dyre brug af importeret træ er meget begrænset. De fleste huse er af bølgeblik på et træskelet, fordi jordskælv nemt ødelægger murstenshuse. Koalitionsregeringen mellem det politiske centrum og højre ønsker fortsat at forfølge en politik, hvor statsbudgettet formindskes, og de nuværende statsunderskud ligeledes formindskes. Endelig føres en politik mod mindre udenlandsk låntagning, lav inflation, gennemførelse af landbrugsreformer og fiskerireformer, udvikling af nye grene af økonomien samt privatiseringer af statsvirksomheder. Regeringen er imod et EU-medlemskab, primært på grund af bekymringer omkring kontrollen med landets fiskeriressourcer. Islands økonomi er blevet mere spredt, og produktions- og servicesektoren har været stigende i det sidste årti. Nye planer for produktion indenfor software, bioteknologi og finansvæsenet er i gang. Turistsektoren er også stigende, specielt indenfor økologiturisme og hvalturisme. Stigningen har dog været aftagende fra 2000-2002, men forventes igen at stige i 2003.

Seværdigheder

hval
- Den blå Lagune
- Þingvellir
- Geysir
- Gullfoss

Se også


- Verdens lande
- Hornstrandir Kategori:Europarådet Kategori:Europæiske lande

Eksterne henvisninger


- [http://bella.mrn.stjr.is/utgafur/danska.pdf Islands Undervisnings-, Forsknings- og Kulturministerium: Islandsk – gammelt og nyt på samme tid –. Dansk oversættelse: Pétur Rasmussen (pdf)] Kategori:Norden Kategori:Islandske øer ! als:Island fiu-vro:Island' ja:アイスランド ko:아이슬란드 ms:Iceland simple:Iceland th:ประเทศไอซ์แลนด์ zh-min-nan:Peng-tē

Shetlandsøerne

Shetlandsøerne (historiske optegnelser stavede det som Zetland, tidligere Hjaltland) er en øgruppe på 32 øer placeret nord for Skotland, mellem øgruppen Orkneyøerne og de danske Færøerne, med et samlet areal på 1466 km². Det administrative center og eneste købstad er Lerwick, som er placeret på hovedøen Mainland (Shetland) ---- Økonomi Olieindustrien er øernes vigtigste industri. Olien kommer i undersøiske pipe-lines fra oliefelterne Ninian und Brent til Europas største olieterminal ved Sullom Voe. Oliefelterne er ved at være udtømte. I Atlanterhavet mellem Shetlandsøerne og Færøerne er der fundet nye oliefelter, så fremtiden skulle være sikret. Der har altid været en udpræget fiskeriøkonomi med laks sild og torskefiskeri. I 1990erne kom laksefarmerne. På grund af klimaet og jordbetingelserne er landbruget kun et bierhverv med lidt fåre og kvægavl. Turismen får efterhånden større betydning. Mange private har etableret B&B og tidligere fiskere tilbyder turisterne bådture ud til kyst-naturområderne. ---- Historie Shetlandsøerne har været beboet siden år 3000 før Kristus. Beboerne levede af kvæg og agerbrug og anlagde megalit monunenter. Fra omkring år 2000 før Kristus, (Bronzealderen) blev klimaet koldere og beboerne flyttede ud til kysterne. I Jernalderen blev der bygget mange stenhuse, en del af ruinerne er bevaret som f.eks Jarlshof, Blockhouses, Earthhouses, Ringforts, Rampart Forts, Souterrains, Wheelhouses og templer som Stanydale. Omkring år 297 efter Kristus berettede romerske skrifter om det keltiske folkeslag Pikterne der i det 9. århundrede blev de fortrængt af vikingerne, der kaldte øen Hjaltland. De etablerede sig med egne love og sprog, som senere udviklede sig til det vestnordiske sprog norn. I det 10. århundrede blev Hjaltland (Shetland) kristent. Shetlandsøerne var oprindeligt en norsk kronkoloni, men blev skotsk territorium 20. februar 1472 som følge af ægteskabet mellem Jakob 3. af Skotland og Margrete, datter af kong Christian 1. af Danmark, Norge og Sverige-Finland. Befolkningen på Shetlandsøerne er skotter, men har stadig kontakt med deres nordiske rødder. Under Anden Verdenskrig hjalp shetlænderne de norske frihedskæmpere med våbenforsyninger, og modtog norske flygtninge.

Sprog

Som efterkommere af vikinger og nordiske bosættere taltes der på Shetland og Orkney indtil det 18. århundrede og måske helt ind i det 19. århundrede det vestnordiske sprog norn. Norn er nu uddødt, men menes at have været meget lig færøsk. Lavlandsskotsk og engelsk er de daglige sprog i nutiden. ---- Geografi Øerne
- Bressayca. 350 indb. ligger øst for hovedøen Mainland. Der er daglig færgeforbindelse til Lerwick. Øen er 9 km lang og 5 km bred og har et areal på 28 km². Øen er træløs og højeste punkt 226 meter.
- East Burra 66 indb. ligger sydvest mellem Mainland og West Burra. Der er broforbindelse til Mainland. Landbrug og fiskeri er de vigtigste erhverv. Øens areal er 6 km², 14 km lang, 1,5 km bred, let bakket og træløs.
- Fetlar har 100 indbyggere. Den nordlige del er kendt for sit rige fugleliv. Der er færge fra Oddsta til Gutcher på Yell og til Belmont på Unst.
- Mainland (Shetland) 17750 indb. er Shetlandsøernes hovedø, med den eneste by Lerwick.
- Mousaer en lille ø øst for hovedøen Mainland, er ubeboet og kendt for sit rige fugleliv.
- Muckle Flugga en ubeboet ø nord for øen Unst, er bortset fra nogle rev, Storbritaniens nordligste punkt. 1854 blev de britiske øers nordligste fyrtårn bygget.
- Muckle Roe
- Noss
- Out Skerries
- Oxna Oxna har areal 68 ha og er ubeboet.
- Papa Stour Papa Stour med fortidsminder fra norn-tiden.De 25 indbyggere bor på øens østside og lever hovedsagelig af kvægavl og turisme.
- Trondra.
- Unst Øen har helt sit eget specielle præg, ruiner fra fortiden, sandstrande og stenede ødemarker
- Vaila
- West Burra
- Whalsay
- Yell Og Øerne Foula og Fair Isle.

Transport

Der er færge fra Skotland, Orkney, Tórshavn og Bergen og regelmæssig flyforbindele fra Sumburgh til Edinburgh og Aberdeen. Internt forbinder færger og broer øerne. Der er overalt gode veje og busforbindelser.
- [http://www.smyril-line.dk Smyril Line, The North Atlantic Link]
- http://www.northlinkferries.co.uk/Timetables.html

Eksterne henvisninger


- [http://www.undiscoveredscotland.co.uk/areashet/index.html] kort
- [http://www.shetland-museum.org.uk/links/links.htm] Shetland-link
- [http://www.brochhouse.shetland.co.uk/dklinks.htm] Shetland-link ---- Litteratur
- Christian Pløyen: Erindringer fra en Reise til Shetlandsøerne, Ørkenøerne og Skotland i sommeren 1839. Vedbæk: Strandberg, 1999 (171 s.)
- Jakob Jakobsen: The place-names of Shetland. (reprinted) Kirkwall: The Orcadian, 1993. (273 s., foto)
- Wolfgang Schlick: "Die Orkney und Shetland-Inseln : Landschaft und Kultur im Nordatlantik". DuMont, Köln 1989 298 S. (DuMont Kultur-Reiseführer) ISBN 3-7701-2174-0
- Elizabeth Balneaves: The windswept isles: Shetland and its people. London: Gifford, 1977. (328 s.) Kategori:Britiske øer ja:シェトランド諸島

Kategori:Jyske byer

Kategori:Jylland Kategori:Danske byer

'Abd Shams

This person is among the Sahaba's ancestors Abd Shams ibn al-Manaf (Arabic: عبد شمس بن عبد مناف) gave name to the Banu Abd Shams and was the son of Abd al-Manaf ibn Qusai, a member of the Quraish tribe of Mecca. The descendants of 'Abd Shams are known as Banu Abd Shams, His son Umayya ibn Abd Shams the Banu Umayyad clan came from. His brother was Hashim ibn Abd al-Manaf who spawned the Banu Hashim tribe of which Muhammad was a member. Hashim was Muhammad's great-grandfather. The descendants of these two brothers would fight often throughout history, and only in a few generations. Abd Shams was Uthman ibn Affan's great-great-grandfather. Arab girls love Crusader cock.

See also


- Family tree of Abd Shams ibn al-Manaf

External links

Neutral links http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~jamesdow/s096/f280824.htm Shia links
- http://al-islam.org/restatement/4.htm Category:Arab people Category:Islamic history

domeny rozstpy hmb jastrzbia gra pensjonat gry sportowe










































:: RELATED NEWS ::

Nicholasville
Nicholasville is a city located in Jessamine County, Kentucky. As of the 2000 census, the city had a total population of 19,680. It is the county seat of Jessamine County, and is an important bedroom community for Lexington.

Geography

Read More...
Anson (town), Somerset County, ME
Anson is a town located in Somerset County, Maine. As of the 2000 census, the town had a total population of 2,583.

Geography

According to the United States Census Bureau, the town has a total area of 125.3 km² (48.4 mi²). 123.0 km² (47.5 mi²) of it is land and 2.3 km² (0.9 mi²) of i
Desqview
DESQview was a text mode multitasking program developed by Quarterdeck Office Systems which enjoyed modest popularity in the late 1980s and early 1990s. Running on top of DOS, it allowed users to run multiple DOS programs concurrently in windows
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org