:: wikimiki.org ::

Helena Patursson

Helena Patursson

Súsanna Helena Patursson (27. august 1864 - 15. december 1916) var en færøsk forfatter og landets første feminist.

Biografi

Helena Patursson fødtes i Kirkjubøur som datter af kongsbonde Poul Peder Pedersen (Páll Patursson) og hans kone Ellen Cathrine Djonesen (Elin Dalsgarð). Hendes yngre brødre Jóannes Patursson og Sverri Patursson blev også berømte mænd på Færøerne. Sammen fik de privatundervisning på kongsgården, før Helena flyttede til København, hvor hun blev advokatsekretær. Allerede 1889 skrev hun med Veðurføst (Vejrfast) det første teaterstykke på færøsk. Det drejer sig om kvinders deltagelse i den færøske nationalbevægelse. I København sørgede hun for, at kvinder kunne optages i færingeforeningen fra 1896. I 1904 kom Helena Patursson tilbage til Færøerne og stiftede i 1905 Færøernes første kvindetidsskrift Oyggjarnar (Øerne). Helena Patursson var ikke gift og havde ingen børn, hun døde i 1916 som 52-årig. Hun efterlod de færøske kvinder deres første egen litteratur på modersmålet.

Kvindemagasinet Oyggjarnar

Oyggjarnar udkom den 18. april 1905 for første gang. Det var muligt, fordi 250 færøske kvinder tegnede abonnement for tre år, dvs. omkr. 3% af den kvindelige befolkning på Færøerne - hver betalte abonnementsprisen på ni kroner forud. Hendes biograf Malan Marnersdóttir skriver om bladets betydning: :Det bragte artikler om kvindelige erhverv og uddannelser for kvinder, men lagde frem for alt vægt på kvindernes rolle i den nationale bevægelse, idet madlavning blev gjort til et nationalt anliggende. Kvinderne skulle sørge for at lave ordentlig mad for på denne måde at ruste næste generation til fremtidens store opgaver. Samtidig opfordrede det til ligestilling gennem at påpege, at det var vigtigt, at pigebørn fik lige så god mad som drenge. Desuden plæderede tidsskriftet for, at kvinder skulle have motion i en tid, hvor de var legemligt svage, fordi de kun havde noget at gøre udendørs i den korte sommerperiode og derfor opholdt sig inden døre hele vinteren. I Oyggjarnar fremstod en ny kvinderolle, som bevarede nogle af bondekonens produktive opgaver, men udelod andre, f.eks. kreaturpasningen. Den traditionelle uldforarbejdning fik tilført nye kvaliteter i forsøget på at omdanne den til håndarbejde, der bidrog til hjemmets forskønnelse. Samtidig var det et mål for tidsskriftet at frembringe færøsk læsestof til kvinder (og mænd). Faktisk var bladet det eneste, som udkom nogenlunde regelmæsigt i disse år. I 1907 krævede Helena Patursson i Oyggjarnar kvindelig valgret (som indførtes 1915). Men den 18. juni 1908 kom sidste udgave. Det skyldes måske, at en enlig kvindestemme var for svag i denne tid, og at hendes brødre dominerede det politiske område.

Værker

- 1889 - Veðurføst (skuespil)
- 1896 - Far væl (et af hendes digte)
- 1905-1908 - Oyggjarnar (tidskrift, hvor hun skrev det meste selv)
- 1909 - Matreglur fyri hvørt hús (kogebog)
- 1912 - Fríðka um búgvið ("Til hjemmets forskønnelse")

Litteratur

- Malan Simonsen: Bylgjurnar leika i trá : um skaldskap eftir konufólk 1889-1945, 1992.
- Malan Simonsen (red.): Fyri Fyrst, 1992.

Se også

- Kvinna - Færøernes nye kvindemagasin siden november 2004.

Eksterne henvisninger

- [http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/917 Dansk Kvindebiografisk Leksikon] (artikel ved Malan Marnersdóttir)
- [http://www.timarit.is/titlebrowse.jsp?t_id=200008&lang=1 Timarit.is: "Oyggjarnar"] (alle udgaver på nettet) Patursson,Súsanna Helena Patursson,Súsanna Helena

1864

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne - 1860'erne - 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne Årstal: 1859 1860 1861 1862 1863 - 1864 - 1865 1866 1867 1868 1869 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder

- 16. januar - 1864-krigen mellem Preussen-Østrig og Danmark bryder ud
- 1. februar Krigen i 1864, eller 2. Slesvigske Krig starter. Østrigske og preussiske tropper går med 57.000 mand over Ejderen - og dermed er krigen mod Danmark startet.
- 3. februar - Fra vinduerne på Gottorp slot overværede Kong Christian 9. hvordan østrigske tropper uden vanskeligheder erobrede hele forterrænet syd for Dannevirke.
- 5. februar - Tilbagetrækningen fra Dannevirke
- 18. april - Stormen på Dybbøl
- 5. maj-7. maj - Slaget i Vildmarken ("Battle of The Wilderness") i den Amerikanske Borgerkrig, ender med nordstaternes sejr.
- 9. maj - Søtræfningen ved Helgoland.
- 8. juli - Danmark: Regeringen Monrad afløses af regeringen Bluhme.
- 15. juli - Arlington Kirkegården i Washington D.C. tages i brug som militær kirkegård.
- 22. august - International Røde Kors bliver grundlagt Geneve, Schweiz.
- 28. september - Franske og engelske arbejdere stifter den Internationale Arbejdersammenslutning, senere kaldt 1. Internationale.
- 30. oktober - Fredsaftale indgået i Wien mellem Danmark, Preussen og Østrig hvor Danmark afstod Sønderjylland, Holstein og Lauenburg.
- 31. oktober - Nevada bliver optaget som USA's 36. stat.
- 8. november - Abraham Lincoln genvælges som USA's præsident
- 29. november - Sand Creek-massakren på cheyenne- og apacheindianere gennemføres af amerikanske soldater.

Født

- 27. august - Súsanna Helena Patursson, færøsk forfatter og landets første feminist.
- 3. december - Ludvig Holstein, dansk digter.
- 31. december - Robert Grant Aitken, amerikansk astronom, som specialiserer sig i dobbeltstjerner, hvoraf han opdager mere end 3.000; Aitken dør i 1951.

Dødsfald

- 15. februar - Adam Wilhelm Moltke, tidl. dansk regeringschef.
- 19. maj - Nathaniel Hawthorne, amerikansk forfatter.

Sport

Musik

Bøger

- Kogebog for Soldaten i Felten - Anne Marie Mangor (Madam Mangor)

Opfindelser

Anne Marie Mangor 64 ko:1864년 ms:1864 simple:1864 th:พ.ศ. 2407

15. december

15. december er dag 349 i året i den gregorianske kalender (dag 350 i skudår). Der er 16 dage tilbage af året. Nikatius dag. Han var biskop i Reims omkring midten af 400-årene. Kategori:Dage i december ja:12月15日 ko:12월 15일 simple:December 15 th:15 ธันวาคม

1916

Begivenheder

- Rumænien og Portugal indtræder i krigen mod Tyskland.
- 30. maj-31. maj - Slaget ved Jylland mellem den engelske og tyske flåde.
- 4. juni - Russisk storoffensiv på østfronten.
- 1. juli - Slaget ved Somme begynder (over 19 000 faldne på første dag).
- 29. august - Hindenburg og Ludendorff overtager den tyske hærledelse.
- 14. december - Ved den første danske folkeafstemning med deltagelse af kvinder stemmer 284.000 for at sælge De dansk vestindiske øer til USA, mens 158.000 stemmer imod.
- 21. november - Slaget ved Somme slutter.
- 5. december - Lloyd George regeringschef i England.
- 15. december - Det første slag ved Verdun (1. verdenskrig ) med over 700.000 dræbte tyske og allierede soldater, slutter.

Født

- 28. februar - Svend Asmussen, dansk violinist.
- 26. oktober François Mitterrand, leder af det franske socialistparti og præsident fra 1981. Han dør i 1996.
- 26. oktober Mahalia Jackson, amerikansk gospelsangerinde. Hun dør i 1972.
- 9. december - Kirk Douglas , amerikansk skuespiller

Dødsfald

- 5. august - George Butterworth, engelsk komponist, bliver som officer dræbt i slaget ved Somme. 31 år.
- 15. november - Henryk Sienkiewicz, polsk forfatter.
- 21. november - Franz Josef, kejser af Østrig-Ungarn.
- 22. november - Jack London, amerikansk forfatter.
- 15. december - Súsanna Helena Patursson, færøsk forfatter og landets første feminist - 52 år.
- 28. december - Grigori Rasputin, russiks munk og zarrådgiver (myrdet).

Nobelprisen

- Fysik - Ingen prisuddeling.
- Kemi - Ingen prisuddeling.
- Medicin - Ingen prisuddeling.
- Litteratur - Carl Gustaf Verner von Heidenstam
- Fred - Ingen prisuddeling.

Sport

Musik

- 1. februar - Uropførelse af Carl Nielsens 4. symfoni Det Uudslukkelige i København under komponistens ledelse.

Film

Bøger

- Forvandlingen - Franz Kafka 16 ja:1916年 ko:1916년 simple:1916 th:พ.ศ. 2459

Færøerne

Færøerne (på færøsk Føroyar), betyder fåre-øerne. Det er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625, men øernes egentlige befolkning stammer fra vikinger, som bosatte sig på øerne i tiden efter år 800. I dag er alle øerne beboet, bortset fra Lille Dimon (på færøsk Lítla Dímun). Færøernes befolkning er færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 17.000 bor i hovedstaden Thorshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle norske sprog, norrønt, og som er det mindste af de germanske sprog. Det er også et af tre mindste sprog i Europa. Dansk er desuden officielt sprog. Færøerne er en delvis selvstyrende del af Danmark ifølge en lov om hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger 2 repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt at stå uden for EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 34 kommuner. Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, som medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Øerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster, og egentlige træer er ikke en del af den oprindelige natur. Fuglelivet er præget af havfuglene, som i stort tal yngler på i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet iøvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerner. Fiskeri og fåreavl er hovederhverv på øerne. Fangst af flokke af grindehvaler, som sker i fjorde på øerne, er en særlig færøsk specialitet. Se artiklen grindedrab (færøsk: Grindadráp).

Historie

Se hovedartiklen: Færøernes historie Siden omkring år 625 har der boet irske munke på Færøerne. Det viser både botaniske undersøgelser og den kendsgerning, at mange får græssede der allerede ved de første fastboendes ankomst. Sandsynligvis flyttede munkerne dog til Island, før de første nordmænd bosatte sig på øerne. Færøerne blev efter landnamen i tiden efter år 825 befolket af vikinger fra Norge, Skotland og Irland (som sikkert også medbragte keltiske kvinder) og regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816. Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 havde samme regent som Danmark. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536 i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt og Norge reelt underlagt Danmark, men stadig til en vis grad betragtet som et selvstændigt rige. Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev annekteret af Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti (Sjálvstýrisflokkurin) som modvægt mod oprettelsen af sambandspartiet (Sambandsflokkurin), som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering - efter sambandspartiets henstilling - med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. Denne §7 blev først strøget i 1938. Siden da er sprogstriden færinger imellem løjet af, men er endnu ikke endt. Under den anden verdenskrig var Færøerne fra den 12. april 1940 besat af England (og Danmark som bekendt af Tyskland). Færøerne blev derved nødt til politisk at klare sig selv. Efter krigen var det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og da den færøske forhandlingsdelegation ikke ville bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en definitiv folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations ultimative betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed. Men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005 er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik. De 48.000 færingers vigtigste erhverv har siden det 19. århundrede været havfiskeriet og dettes følgeindustri. Før i tiden var landbruget det vigtigste erhverv. I fremtiden håber færingerne, at intensiv eftersøgning af olie snart giver bonus.

Politik

landbrug er landstyrets residens og byens historiske kerne.]] Færøernes parlament er Lagtinget, der består af mindst 27 og højst 32 medlemmer, valgt for fire år. Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation.

Befolkning

Nordisk råd Færøerne har 48.205 indbyggere (01.01.2004), hvoraf godt 17.000 bor i hovedstaden, Thorshavn (Tórshavn på færøsk), og 5.000 i Klaksvig (Klaksvík på færøsk). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog hører man her også en lokal accent, som kaldes gøtudanskt, og som ligner norsk. 98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne. Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 20.000 færinger i Danmark og ca. 5.000 på Island.

Folketallets udvikling

Man formoder, at de første faste beboere på Færøerne var irske munke, der levede som eneboere. Derefter blev Færøerne som nævnt befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring 1349-1350 blev befolkningstallet halveret på grund af pesten "Den sorte død". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere. Efter at højsøfiskeriet blev indført, hvorved man blev mere uafhængig af landbrug og fiskeri i nærheden af de færøske kyster og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu ca. 50.000. I slutningen af 1980'erne ramtes Færøerne af en økonomisk krise, som medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de udvandrede er siden vendt tilbage igen. Se også: Byer på Færøerne efter indbyggere

Økonomi og Erhvervsliv

Færøerne var indtil begyndelsen af 1900-tallet helt overvejende et landbrugssamfund, baseret på fåreavl og med et tilskud fra kystfiskeri og fangst af fugle. I 1845 beskæftiges 68 % af befolkningen ved landbrug. Se Færøsk landbrug Dette har ændret sig markant, så landet nu er en fiskerination med en moderne flåde af trawlere og med en tilhørende forarbejdende fiskeindustri. Fiskerierhvervets eksportandel er nu på ca. 98 %. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor er problemer som overfiskning og indskrænkninger i f.eks. hvalfangst på sigt også en trussel mod samfundet. Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri. Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil. De oliefund, som er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien har givet anledning til håb om, at oliefund også kunne gøres på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil nu har ingen vist sig lønsomme nok til produktion. Se Færøsk olieudvinding.

Geografi

Færøernes 18 øer er Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy. Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og på 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem i syd Hebriderne, sydøst Shetland, øst Norge og nordvest Island. Øernes beliggenhed gjorde, at man før i tiden var meget afhængig af, hvad jorden og det nære kystfiskeri kunne bringe til produktionen af de daglige livsfornødenheder. Med overgangen til de moderne fiskebåde blev det havets ressourcer, der angav muligheder og begrænsninger. Øgruppen er med sine 18 øer og 11 holme, fra Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy 118 km lang. Kystlinien strækker sig over 1.117 km. Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige fjeldhøjde er 300 m over havet. Slættaratindur (882 m) er det højeste fjeld. Kap Enniberg på Viðoy (754 m) er et af Europas højeste forbjerge. Der er intet sted mere end 5 km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved bugter og fjorde, med undtagelse af Fámjin og Sumba, der er beskyttet af vestlige skær. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og fåreriste i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel.

Regioner

- Streymoy er den folkerigeste ø med Færøernes hovedstad Tórshavn, som med sin store havn, industri og kulturelle og administrative centrum er Færøernes centrale midtpunkt. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen, vandkraftværket og bådturene ud til de nærliggende fuglefjelde. Saksun og Tjørnuvík i nord og Kirkjubøur og Velbastaður i syd er steder, man som færøturist kan besøge. Til Stremoy-regionen hører også øerne Nólsoy i øst, Hestur og Koltur i vest. Streymoy er med en bro over sundet Sundini forbundet med Færøernes næststørste ø Eysturoy.
- Eysturoys metropol er kommunen Runavík og bygderne omkring den. Området er i stadig udvikling med nybyggeri og industri. Området syd for Runavík er velegnet til vandreture. Øens næststørste by, Fuglafjørður, er kendt for sin naturskønne beliggenhed og fiskeindustri. Leirvík er kendt for færgen til Klaksvík (snart tunnel) og resterne af en vikingbosættelse. Eiði er en smukt beliggende bygd med en moderne fiskerihavn i nærheden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur på 882 m. I de naturskønne bygder Gjógv, Elduvík og Funningur kan man stadig fornemme, hvordan Færøerne så ud tidligere.
- Sandoy syd for Streymoy ligner ikke de andre øer. Fjeldene er ikke så høje. Øen har mange frugtbare indmarker og mange landbrug. Til regionen hører Skúvoy og Stóra Dímun, en af mest isolerede øer i Europa.
- Norðoyar (Nordøerne) er: Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. Klaksvík på Borðoy er med sine 5.000 indbyggere den næststørste by på Færøerne og en vigtig industri- og havneby. Bygderne på Norðoyar er maleriske og naturskønne. Bygderne på Norðoyar er:
- Kalsoy: Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes
- Kunoy: Haraldssund, Kunoy og Skarð
- Borðoy: Klaksvík, Ánir, Árnafjørður, Strond, Norðtoftir, Depil, Norðdepil, Skálatoftir og Múli.
- Viðoy: Hvannasund og Viðareiði.
- Svínoy: Svínoy bygd.
- Fugloy: Kirkja og Hattarvík.
- Fra det vestlige Streymoy sørger Vágartunnelen for hurtig forbindelse til øen Vágar med Færøernes eneste lufhavn. Sandavágur, Miðvágur og Sørvágur er tre driftige bygder med en veludbygget fiskeindustri, havn og handelsliv. Bygderne Bøur og Gásadalur, har beholdt deres oprindelige udseende og er et yndet udflugtsmål. Mykines vest for Vágar er kendt for sin naturskønhed, det rige fugleliv og lille bygd.
- Suðuroy syd for Sandoy har havne og handelsbygderne Tvøroyri og Vágur (her startede fra ca. 1860 Færøernes moderne udvikling) og en række små, idylliske bygder ved hav og fjord. Nævnt fra syd er det: Sumba, Víkarbyrgi, Akrar, Lopra, Porkeri, bygden Hov, Øravík, Fámjin, Froðba, Hvalba og Sandvík længst mod nord. Lítla Dímun øst for Sandvík er kun beboet af får og ejes af en fåreavlerforening i Hvalba. :Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til høje fuglefjelde og flotte landskaber.

Geologi

Se også hovedartiklen: Færøernes geologi

Færøernes oprindelse

Færøernes geologi med tuf igennem danner Færøerne. Vestkysten er stejl med enorme klipper, mens østkysten hælder sig svagt. Dér findes fjorderne, hvor færingerne bor. Blik fra Beinisvørð mod nord.]] Færøernes dannelseshistorie starter med en aktiv vulkansk periode for 60 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste basaltserie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.

Vejr og klima

Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Særligt før i tiden havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "the Land of Maybe". Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan: :Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende. (Fra: Færøernes billedkunst, Bárður Jákupsson 2000)

Vegetation

Færøerne har ca. 400 forskellige plantearter: Blomster, lav, mos og svampe. Kun få arktiske plantearter har overlevet på istidens fjeldtoppe. De fleste plantearter er i de sidste 10.000 år kommet med vind, fugle og - i nyere tid - mennesker, der har indført ca. 100 arter som f.eks kvan, der indførtes af vikingerne og blev i mange generationer brugt til at modvirke skørbug.

Blomster

kvan.]] Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja (Engkabbeleje, Caltha palustris). Med Føroya Skøra (Færøsk Løvefod, Alchemilla faeroënsis), har Færøerne lagt navn til en plante.

Træer

Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig Fyr, Pil, Ask og Ahorn vokser kun under kultur. I dag er Viðarlundin Færøernes eneste større skov. Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.

Kulturplanter

Dyrkning af planter begrænser sig til græs, kartofler, kålroer rabarber. Korn var et vigtig næringsmiddel før i tiden, men dyrkes ikke mere, driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må importeres. Se Færøsk landbrug

Dyrearter

Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er gråsælen (Halicboerus grypus), der yngler overalt i de mange grotter. I havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. grindehvalen (Globicephala melas). der - hvis grindeflokkene observeres - med både drives ind i fjordene, hvor de bliver slagtet (grindedrab). Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt. Sneglearten Polycera faeroensis er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår. Færøernes fugleverden har mange forskellige rugefuglearter. Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: Sneharen (Lepus Timidus), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt mus og rotter, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene. En del insektarter findes ikke, som f.eks stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglarten Humleæder (Hepialus humuli). Ny på Færøerne er hvepsen, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er ørentvisten.

Religion

Fra ca. år 625 formodes det, at keltiske munke var de første fastboende mennesker på Færøerne. Myterne fortæller, at de blev fordrevet af de hedenske Nordboere, som i år 999 mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson. Færøerne var indtil reformationen underlagt den norske ærkebiskop i Trondheim. Næsten alle færinger er kristne. 84% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca. 7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1900 inspireret af den skotske vækkelseprædikant William Gibson Sloan. 5% tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemissionen og Adventisterne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. nonner fra franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion Bahai. Af kendte kirker kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke Magnuskathedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Mariekirken i Tórshavn (katolsk), Christianskirken i Klaksvík og ved siden af de gamle færøske trækirker fra 1800-tallet, bygdekirkerne i Vágur, Fámjin, Gøtugjógv og Toftir. Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra brødremenigheden og i 1961 af Jákup Dahl og Kristian Osvald Viderø (Folkekirken).

Berømte færinger

Se: Betydningsfulde færinger. Fra Grímur Kamban tog land på Færøerne over nationalhelten Nólsoyer Pall og til i dag har mange enkeltpersoner ydet et ganske særligt betydningsfuldt bidrag til udviklingen af det færøske samfund og derved opnået berømmelse både på øerne og internationalt. Den kronologiske liste over dem henviser til yderligere beskrivelse i de biografiske artikler.

Litteratur

(Udvalg, alfabetisk efter forfattere)
- Dorete Bloch: Færøflora. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 1980 (med tegninger ved Bárður Jákupsson)
- Hans Jacob Debes: Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse. København: Multivers, 2001 - ISBN 87-7917-039-0 (307 sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
- Per Folkver: Forbi Færøerne, København: Forlaget politisk revy, 2001 - ISBN 87-7378-212-2 (billedbog uden tekst)
- Jette Forchhhammer (red.): Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 - ISBN 87-986225-2-8 (med bidrag af færøske forfattere)
- Rolf Guttesen: Topografisk Atlas Færøerne. København: Kort- og Matrikelstyrelsen, 1996
- V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København, 1891. 3. udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske kvæði og sagn på færøsk)
- Absalon Hansen: Føroyar Myndabók. Forlagið AZ, 2000 - ISBN 99918-956-0-4 (billedbog)
- Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 - ISBN 87-595-1319-5
- Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne. Natur og Folk, Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1953
- Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 - ISBN 87-91052-00-9 (med flere billeder i farve, standardværk)
- Steen Ulrik Johannesen: Turen går til Færøerne. København: Politikens Forlag, 5. udgave 2005 - ISBN 87-567-7087-1 (aktuel rejsehåndbog, standardværk)
- Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999
- Henrik Solberg: Føroyar - ein litblettur á víðum havi (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 - ISBN 99918-3-101-0 (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
- Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten - en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
- Annette Lerche Trolle: Snorri bor på Færøerne. Risskov: Klematis, 2001 - ISBN 87-7905-511-7 (31 sider. Barnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 11 år)
- John F. West: Færøerne. En nation og dens historie. København: Gyldendal, 1974 - ISBN 87-00-20991-0
- Ole Wich: Ophav. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 - ISBN 99918-49-041. Debatbog om at være dansk på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. [http://olewich.com/ophav/ophavindex.html (Kan læses på internettet her)]
- G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med Fårebrevet på dansk) - ISBN 87-423-0371-0

Eksterne henvisninger

- [http://www.visit-faroeislands.com/ Færøernes officielle turistportal]
- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/Indexdk.htm Alle Færøernes bygder] - billeder og tekst om alle bygder på Færøerne
- [http://www.psp-info.dk/faroe Færøerne] - oplysninger og billeder
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Faroes.html A Birds Eye View Of Faroe Island Webcams] - webkamera-billeder (på engelsk)
- [http://www.faroenature.net Færøernes natur]
- [http://www.logting.fo Færøernes parlament] Lagtinget
- [http://kongehuset.dk Færøernes statsoverhoved]
- [http://www.tinganes.fo Færøernes statsministerium og lagmand (statsminister)]
- [http://forsvaret.dk/FRK/ Søværnet - Færøernes Kommando]
- [http://www.nationalbanken.dk/DNUK/NotesAndCoins.nsf/side/The_new_Faroese_banknote_series!OpenDocument Færøske pengesedler] Kategori:Norden Kategori:Færøerne ja:フェロー諸島 ko:페로 제도 zh-min-nan:Mî-iûⁿ Kûn-tó

Feminisme

Feminisme kan betyder 'kvindestræv'. Det bruges dog mest om kvindebevægelsens ideologi, teori og faktiske bestræbelser på at indføre ligestilling imellem kønnene, og eventuelt at nedbryde patriarkatet. Feminisme er også en filosofisk retning som i sin kanon ikke kun tæller kvinder, men også mænd - dog ofte uden deres specifikke samtykke (fx regner nogen Nietzsche for en slags feminist idet han afviser den rationalitet, som mange feminister har set som stærkt mandsdomineret).

Berømte feministiske forfattere:

Mary Wollstonecraft (1759-1797), forfatter af bogen A Vindication of the Rights of Woman. John Stuart Mill, forfatter af The Subjection of Women (1869). Margaret Mead, antropolog og forfatter af Sex and Temperament in Three Primitive Societies (1935). Simone de Beauvoir, forfatter af bøgerne Le Deuxième Sexe 1-3 (1949). Kategori:Ideologier ja:フェミニズム simple:Feminism

Kongsbonde

Kongsjord (på færøsk kongsjørð, læs [kongsjør]) er jord i offentlig eje i landbruget på Færøerne. Modsætningen hertil er odelsjorden. Stort set er kongsjorden dén jord, som var den katolske kirkes ejendom ind til reformationen 1538 og derefter blev kongelig jord. Der er tale om mere end halvdelen af Færøernes areal. I dag tilhører kongsjorden det færøske landsstyre. Den største kongsgård ligger i Kirkjubøur med et markatal af 39, og kongsbonden Patursson er der nu som 18. generation. Berømt er også kongsgården på øen Koltur, hvor en anden Patursson bor der alene med sin kone og alle deres dyr. Kategori:Færøerne

Jóannes Patursson

Jóannes Patursson, egentlig Johannes Pedersen (6. maj 1866 - 2. august 1946), kongsbonde, forfatter og nationalistisk politiker var en af de mest indflydelsesrige mænd i Færøernes historie. Jóannes er født på kongsgården i Kirkjubøur som søn af Poul Peder Pedersen (Páll Patursson) og Ellen Cathrine, født Djonesen (Elin Dalsgarð). Han er oldebarn af nationalhelten Nólsoyar Páll, og både hans søster Helena Patursson og broderen Sverri Patursson blev kendte journalister og forfattere. Han var gift med Guðny Eiriksdóttir fra Karlsskála, Island. Deres søn Erlendur Patursson blev en vigtig politiker og forfatter på Færøerne. Han deltog i julemødet 1888, begyndelsen af Færøernes nationalbevægelse. For mødet skrev han hymnen Nú er tann stundin komin til handa (nu er stunden kommen til at handle). Men den 22-årig var for genert til at foredrage hymnen selv, så det gjorde hans ældre landsmand Rasmus Effersøe. Nú er tann stundin... er siden blevet et synonym for denne periode. Digteren Janus Djurhuus sagde, at en oplæsning af digtet i hans skoletid vækkede hans digteriske passion. Men digtet selv har egentlig ikke så høj litterær kvalitet, når man sammenligner det med Paturssons senere værker. Fra 1901 var han medlem af lagtinget og indtil 1906 også medlem af folketinget. 1903 udgav han bogen Færøsk politik. I det danske landsting sad han fra 1918-1920 og 1928-1936. I 1906 grundlagde han partiet Sjálvstýrisflokkurin (selvstyrepartiet). Men i 1940 stiftede han Fólkaflokkurin (folkepartiet). Han var uafbrudt lagtingsmedlem til sin død 1946.

Værker

- 1888 - [http://wikisource.org/wiki/Nú_er_tann_stundin Nú er tann stundin...]
- 1903 - Færøsk politik
- 1922-1945 - Kvæðabók I-V (kvadebog)
- 1925 - Føroysk kvæði um brøgd norðmanna ættarinnar úti og heima
- 1931 - Færøsk selvstyre
- 1932 - Yrkingar (digte)
- 1933 - Við ókunnugum fólki til Kirkjubøar
- 1936 - Heilsan í forðum og nú
- 1966 - Tættir úr Kirkjubøar søgu, endurminningar (nidviser fra Kirkjubøs historie, erindringer)

Litteratur

- Hans Jacob Debes: Jóannes Patursson : ein byrjan til eina politiska ævisøgu (med billeder af Sámal Joensen Mikines). Tórshavn: Søgumál, 1991. - 161 s.
- Hans Jacob Debes: Nú er tann stundin ... Tjóðskaparrørsla og sjálvstýrispolitikkur til 1906. Tórshavn: Føroya Skúlabókagrunnur, 1982. - 391 s. (Færøsk Litteraturpris 1986)

Eksterne henvisninger

- [http://www.patursson.com Patursson.com] (kongsbondens hjemmeside på færøsk og engelsk) Patursson,Jóannes Patursson,Jóannes Patursson,Jóannes Patursson,Jóannes

Sverri Patursson

for første gang.]] Sverre Patursson, nufærøsk Sverri Patursson (22. september 1871 - 10. november 1960) var en færøsk forfatter og miljøaktivist. Sverri fødtes i Kirkjubøur som søn af kongsbonde Poul Peder Pedersen (Páll Patursson) og hans kone Ellen Chathrine Djonesdatter (Elin Dalsgarð). Hans ældre søster Helena Patursson blev Færøernes første feminist, mens hans ældre bror Jóannes Patursson regnes blandt de største mænd i den færøske historie. Sammen fik de privatundervisning på kongsgården, før Sverri flyttede til Danmark, hvor han besøgte Vallekilde Folkehøjskole. Senere studerede han i Norge og kom i kontakt med den Norske Ungdomsforening. Tilbage på Færøerne stiftede han i 1895 den første færøske ungdomsforening Sólarmagn. Han arbejdede som journalist, og hans artikler kom ofte i udenlandske aviser. Fra 1898 indtil 1902 udgav han tidsskriftet Fuglaframi. Det færøske fugleliv var dér hans hovedemne. Han var berømt for sit ornitologiske kendskab og sin indsats. Han sørgede for, at Tjaldurs (strandskadens) ankomst den 12. marts hvert år siden 1943 er blevet fejret som helligdag på Færøerne. Se: Grækarismessa (Sankt Gregors dag). Som forfatter var han én af de første færinger, som skrev prosa. Bl.a. oversatte han Robinson Crusoe til færøsk i 1914.

Værker

- Fuglar og fólk. Kirkjubøur: Øssur Patursson, 1968. (176 s.)
- Fram við Sugguni : søgur, greinir, røður og yrkingar. Tórshavn: Emil Thomsen, 1971. (172 s.)
- Fuglaframi: 1898-1902. Tórshavn: Offset-prent, Emil Thomsen, 1972 (408 s., samlet udgaver)
- Fra Færøernes næringsveie i tekst og billeder : med historisk oversigt. Tórshavn: Sjóvinnubankin, 1982. (76 s.)
- Ábal og aðrar søgur Tórshavn: Føroya skúlabókagrunnur, 2. opl. 2004. (45 s., skolebog)

Eksterne henvisninger

- [http://www.faroeartstamps.fo/?side=23b6c355d29d3b21505c0735c7e1cc9c FaroeArtStamps.fo - Sverri Patursson] (på engelsk, grundlag for denne artikel)
- [http://www.midtfyns-gym.dk/lyrik/pattursson.htm Midtfyns-Gym.dk - Projekt Færøerne: "Abel, af Sverre Patursson"]
- [http://tidarrit.bok.hi.is/titlebrowse.jsp?t_id=200003&lang=2 Tidarrit.fo - Fuglamframi] (alle udgaver på nettet) Patursson,Sverri Patursson,Sverri

1889

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne År: 1884 1885 1886 1887 1888 - 1889 - 1890 1891 1892 1893 1894 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906

Begivenheder

- Første kvindelige akademiker i Danmark, Nielsine Nielsen, starter praksis som læge i København.
- Første teaterstykke på færøsk: Veðurføst (Vejrfast) ved Helena Patursson.
- 2. november - North Dakota bliver optaget som USA's 39. stat.
- 2. november - South Dakota bliver optaget som USA's 40. stat.
- 8. november -Montana bliver optaget som USA's 41. stat.
- 11. november - Washington bliver optaget som USA's 42. stat.

Født

- 3. februar - Carl Th. Dreyer, filminstruktør (Ordet; Vredens Dag; Jeanne d'Arc); han dør i 1968.
- 16. april Charlie Chaplin. (Død 1977).
- 20. april - Adolf Hitler, født i Østrig.
- 16. maj - Maria Garland, dansk skuespiller. (Død 1967).
- 8. august - Hans Egede Budtz, dansk skuespiller. Død 1968.
- 30. august - Bodil Ipsen, dansk skuespiller. Død 1964.

Dødsfald

- 30. januar - Kronprins Rudolf af Østrig (selvmord)
- 11. oktober - James Prescott Joule, engelsk fysiker

Opfindelser

James Prescott Joule 89 ko:1889년 ms:1889 simple:1889 th:พ.ศ. 2432

1896

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne - 1890'erne - 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne År: 1891 1892 1893 1894 1895 - 1896 - 1897 1898 1899 1900 1901 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder

- I Malmø rejses i forbindelse med den Nordiske industri- og sløjdudstilling i byen den kontroversielle rytterstatue af Skånelandenes erobrer Karl X Gustav i kæmpeformat på Store Torv.
- 2. januar - Jameson-togtet standses af boerne.
- 3. januar - Wilhelm IIs lykønskning til boerne (Krüger-telegrammet) i anledning af Jameson-togtets fiasko, vækker vrede i England.
- 4. januar - Utah bliver optaget som USA's 45. stat.
- 14. januar - For første gang bliver der anvendt røntgenbilleder.
- 27. november - Alfred Nobel får i Paris lavet et testamente, som overfører størstedelen af hans formue i et fond, der skal administrere den årlige uddeling af priser - Nobelprisen.

Født

- 7. februar - Jacob Paludan, forfatter (Jørgen Stein); han dør i 1975.
- 4. marts - Kai Holm, dansk skuespiller. Død 1985.
- 11. juni - Julius Bomholt, dansk politiker.
- 12. august - Ejnar Federspiel, dansk skuespiller.
- 24. september - F. Scott Fitzgerald, amerikansk forfatter (Den store Gatsby).

Dødsfald

- 11. januar - Anton Bruckner, østrigsk komponist.
- 10. december - Alfred Nobel, svensk kemiker, ingeniør, opfinder (dynamit), sprængstoffabrikant og stifter af Nobelprisen. 63 år.

Sport

- Afholdelse af de første moderne Olympiske lege efter initiativ af Pierre de Coubertin 96 ko:1896년 ms:1896 simple:1896 th:พ.ศ. 2439

1904

Begivenheder

- Entente-aftalen mellem Storbritannien og Frankrig indgås.
- Russisk- Japansk krig; Varer til 1905 - om interesser i Korea
- 23. januar - Storbrand i Ålesund, Norge 10.000 bliver hjemløse.
- 6. december - Verdens første julemærke udsendes. Det sker i Danmark efter idé af postmester Einar Holbøll
- 27. oktober - I New York åbnes første del af undergrundsbanen .

Født

- 1. marts - Glenn Miller, amerikansk orkesterleder og musiker; han dør ved en flyulykke i 1944
- 12. juli - Pablo Neruda, chilensk digter.
- 21. august - Count Basie, amerikansk jazzmusiker.
- 5. september - Lili Heglund, dansk skuespiller. Død 1992.
- 2. oktober - Graham Greene, engelsk forfatter.
- 21. november - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker.
- 26. december - Alejo Carpentier, cubansk forfatter.

Dødsfald

- 1. maj - Antonin Dvorák, tjekkisk komponist. 62 år.
- 10. maj - Henry Morton Stanley, britisk-amerikansk opdagelsesrejsende.
- 14. juli - Paul Kruger, tidl. præsident i Transvaal.
- 2. juli - Anton Tjekhov, russisk forfatter af skuespil og noveller.
- 3. juli - Theodor Herzl, zionistisk pioner og visionær. Født 2. maj 1860

Nobelprisen

- Fysik - Lord Rayleigh (John William Strutt)
- Kemi - Sir William Ramsay
- Medicin - Ivan Petrovitj Pavlov
- Litteratur - Frédéric Mistral, José Echegaray y Eizaguirre
- Fred - Institut De Droit International (Gent, Belgien).

Sport

- Sommer-OL afholdes i St. Louis, Missouri i USA.

Musik

Film

Bøger

- 13. oktober Sigmund Freuds Fortolkning af drømme udgives.
- Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (sidste del). Billede:Butoni_i_Cirkus_Beketow.jpg Bemærk snørelivet og at rytteren på grund af kjolen sidder med begge ben på samme side af hesten. 04 ja:1904年 ko:1904년 ms:1904 simple:1904 th:พ.ศ. 2447

18. april

18. april er dag 108 i året i den gregorianske kalender (dag 109 i skudår). Der er 257 dage tilbage af året. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender. Kategori:Dage i april ja:4月18日 ko:4월 18일 simple:April 18 th:18 เมษายน

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd. For Norge begynder et ny kapitel i historien som selvstændig stat, mens på Island begynder telekommunikationen med udlandet.

Begivenheder

- 2. januar - Den russiske besætning i Port Arthur overgav sig til japanerne. Admiral Rodestvenskij anmodede om forstærkninger hjemmefra.
- 5. januar - Danmarks første venstreregering bliver sprængt på grund af militærpolitisk uenighed.
- 22. januar - Massakre på en ubevæbnet arbejderdemonstration i St. Petersborg i Rusland; Den blodige søndag blever starten til en folkerejsning ledet af blandt andre Leon Bronstein, også kendt som Trotski.
- 17. marts - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den fotoelektriske effekt hvor han forklarer kvantisering af lys.
- 18. april - Færøernes første kvindeblad kommer ud med titlen Oyggjarnar (Øerne) ved Súsanna Helena Patursson.
- 11. maj - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om Brown'ske bevægelser.
- 21. maj - Det Radikale Venstre stiftes.
- 7. juni - Norge erklærer opløsningen af unionen med Sverige.
- 26. juni - Første telegram til Island sendes ved Guglielmo Marconis radio fra England, før der kom et søkabel 1906.
- 30. juni - Albert Einstein publicerer sin banebrydende artikel om den specielle relativitetsteori.
- 6. august - I Boulogne-sur-Mer (Frankrig) begynder den første Esperanto-verdenskongres.Esperanto
- 13. august - Folkeafstemning i Norge: 368.208 nordmænd stemmer for opløsningen af unionen med Sverige, kun 184 imod.
- 12. september - Københavns Rådhus bliver officielt indviet efter en byggeperiode på 13 år
- 16. oktober - Norge bliver formelt uafhængig af Sverige.
- 16. oktober - Officiel åbning af den transsibiriske jernbane, som ender i Vladivostok i Østrusland.
- 18. november - Prins Carl bliver konge af Norge under navnet Haakon VII.
- 28. november - Det irske parti Sinn Féin (= "Os selv") grundlægges i Dublin af Arthur Griffith.
- 9. december - I Frankrig udstedes dekret om adskillelse af stat og kirke.

Født

- 2. februar - Ayn Rand, Russisk/Amerikansk forfatter og filosof. Hun dør 6. marts 1982.
- 21. juni - Jean-Paul Sartre, fransk filosof og forfatter. Han dør i 1980.
- 3. august - Karin Nellemose, dansk skuespiller. Død 1993.
- 18. september - Greta Garbo (Greta Lovisa Gustafson), svensk skuespiller; hun dør i 1990.
- 20. oktober - Gunnar "Nu" Hansen, dansk sportsjournalist. Han dør i 1993.
- 31. oktober - Gunnar Lauring, dansk skuespiller. Død 1968.
- 18. november - Peter Poulsen, dansk skuespiller (lever stadig i skrivende stund).
- 16. december - Piet Hein, dansk kunstner, digter og videnskabsmand. Han dør i 1996.

Dødsfald

- 15. februar - Lewis Wallace, amerikansk forfatter
- 24. marts - Jules Verne, forfatter.

Nobelprisen

- Fysik - Phillipp Eduard Anton von Lenard
- Kemi - Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer
- Medicin - Robert Koch
- Litteratur - Henryk Sienkiewicz
- Fred - Baroness Bertha Sophie Felicita Von Suttner, née Countess Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for Permanent International Peace Bureau.

Sport

Musik

Film

Bøger

- 05 ja:1905年 ko:1905년 ms:1905 simple:1905 th:พ.ศ. 2448

1907

Begivenheder

- Spejderbevægelsen starter i England.
- 1. januar - Theodore Roosevelt sætter håndtryksrekord for statschefer ved at trykke 8.513 mennesker i hånden ved nytårsmodtagelsen i Det Hvide Hus.
- 11. januar - Optant-konventionen mellem Danmark og Tyskland blev indgået.
- 4. maj - Loven om indførelse af metersystemet i Danmark vedtages.
- 16. november - Oklahoma bliver optaget som USA's 46. stat.
- 28. november - Congo, der er kong Leopold 2. af Belgiens private ejendom får status af belgisk koloni. I traktaten garanteres Frankrig forkøbsret, i tilfælde af salg.

Født

- 2. april - Ellen Malberg, dansk skuespiller. (Død 1983).
- 12. maj - Katharine Hepburn, amerikansk skuespillerinde.
- 25. maj - Lilian Ellis, dansk skuespiller og danser. (Død 1951).
- 16. juli - Barbara Stanwyck, amerikansk skuespillerinde (Død 1990)
- 14. november - Astrid Lindgren, svensk forfatter af børnebøger. (Død 2002).

Dødsfald

- 4. september - Edvard Grieg, norsk komponist.
- ca. 25. november - Ludvig Mylius-Erichsen, dansk polarforsker. Dødsdatoen er uvis, da han døde under Danmark-ekspeditionen.

Nobelprisen

- Fysik - Albert Abraham Michelson
- Kemi - Eduard Buchner
- Medicin - Charles Louis Alphonse Laveran
- Litteratur - Rudyard Kipling
- Fred - Ernesto Teodoro Moneta (Italien), præsident for Lombard League of Peace. : Louis Renault (Frankrig), professor i international jura.

Sport

Musik

Film

Bøger

- 07 ja:1907年 ko:1907년 ms:1907 simple:1907 th:พ.ศ. 2450

1915

Begivenheder
- Den tyske U-24 sænker det engelske slagskib Formidable ved Plymouth.
- 2. januar - Tåregas blev anvendt for første gang i krig - af tyskere mod russere i Polen.
- 16. februar - I første verdenskrig vinder den tyske hær under feltmarskal Paul von Hindenburg en stor sejr over den russiske hær; 110.000 russere tages til fange.
- 22. april - Giftgas anvendes første gang på vestfronten (Ypres).
- 25. april - Anzac, australsk og newzealandsk mindedag.
- 5. juni - Den 2. junigrundlov underskrives, kvinder i Danmark får valgret Født
- 26. februar - Mogens Davidsen, dansk skuespiller. (Død 1956).
- 7. marts - Svjatoslav Richter, ukrainsk pianist.
- 4. april - Muddy Waters, amerikansk blues-guitarist.
- 15. juni - Nini Theilade - solodanser, balletpædagog.
- 22. september - Sigrid Horne-Rasmussen, dansk skuespiller. Død 1982.
- 17. oktober - Arthur Miller amerikansk dramatiker.
- 11. november - Kjeld Jacobsen, dansk skuespiller. Død 1970.
- 12. december - Frank Sinatra, amerikansk sanger og Oscar-vindende skuespiller.
- 14. december - Gerda Neumann, dansk sanger og skuespiller. Død 1947. Hun omkom ved en flyveulykke i Kastrup Lufthavn.
- 19. december - Édith Piaf, fransk sangerinde, også kaldet "Spurven". Hun dør i 1963 Dødsfald
- 27. april - Aleksandr Skrjabin, russisk komponist (Poème de l'extase) og pianist. 43 år.
- 22. februar - Thor Lange, dansk digter. Nobelprisen
- Fysik - Sir William Henry Bragg (1862-1942) & Sir William Lawrence Bragg (1890-1971)
- Kemi - Richard Martin Willstätter
- Medicin - Ingen prisuddeling.
- Litteratur - Romain Rolland
- Fred - Ingen prisuddeling. Sport
- Musik
- Film
- Bøger
-

Billede:Krigslåns-obligation.gif

Den tyske Stat reklamerer for Krigslåns-obligationer:

Forøg din formue
Således, som nedenfor angivet
får du 5% i rente

(Et træ på over tre meter, har et rumfang der er 30 gange større end et på en meter.)

Derfor tegn Krigslåns-obligationer
den sikreste kapitalanbringelse i verden!

15 ja:1915年 ko:1915년 ms:1915 simple:1915 th:พ.ศ. 2458

18. juni

18. juni er dag 169 i året i den gregorianske kalender (dag 170 i skudår). Der er 196 dage tilbage af året. Leontius dag. En from munk, der helbredte og omvendte kejser Vespasians tribun, Hypatius, der var sendt ud for at straffe kristne. Kategori:Dage i juni ja:6月18日 ko:6월 18일 simple:June 18 th:18 มิถุนายน

1889

Begivenheder

Født

Dødsfald

- 30. januar - Kronprins Rudolf af Østrig (selvmord)
- 11. oktober - James Prescott Joule, engelsk fysiker

Opfindelser

James Prescott Joule 89 ko:1889년 ms:1889 simple:1889 th:พ.ศ. 2432

1905

Begivenheder

Født

Dødsfald

- 15. februar - Lewis Wallace, amerikansk forfatter
- 24. marts - Jules Verne, forfatter.

Nobelprisen

Sport

Musik

Film

Bøger

- 05 ja:1905年 ko:1905년 ms:1905 simple:1905 th:พ.ศ. 2448

1908

Begivenheder

- 14. januar - Teknologisk Institut bliver oprettet.
- 26. februar - Sverige fejrer 250-årsdagen for Roskildefreden med militærparader, takkegudstjenester og almindelig flagning. Den danske minister i Stockholm forlader byen under fejringen.
- 8. september - Tidligere justitsminister, gehejmekonferensråd Peter Alberti melder sig selv til politiet for bedrageri og falskneri for 15 millioner kr
- 1. oktober - Den første