:: wikimiki.org ::

Helium

Helium

Helium
Symbol	He
Atomnummer	2
Gruppe	18 (VIIIA)
Periode	1
Fysiske og kemiske egenskaber
Gennemsnitlig Atomvægt	4,002 g/mol
Smeltepunkt	mindre end -272,2°C
Kogepunkt	-268,93°C
Densitet	0,176 g/L (25°C, 101,325kPa)
Diverse
CAS-nummer	7440-59-7

Helium er et grundstof, der tilhører gruppen af ædelgasser. Heliums eksistens blev konstateret første gang i 1868 af den engelske kemiker Frankland og den engelske astronom Lockyer. Under en total solformørkelse i Indien kiggede de på lyset fra solens korona gennem et spektroskop og så en spektrallinje som man ikke kendte fra noget grundstof på Jorden. Det nye grundstof kaldtes helium efter den græske solgud Helios. Helium er, næst efter brint, det mest almindelige grundstof i Universet. Helium isoleres fra naturgas, der altid indeholder en lille smule Helium. naturgas Kategori:Grundstoffer ja:ヘリウム ko:헬륨 ms:Helium simple:Helium th:ฮีเลียม

Kemisk symbol

Ethvert grundstof har sit eget kemiske symbol, som oftest er de to første bogstaver af det latinske navn for grundstoffet. Eks: Fe for ferrum, det latinske ord for jern.

Se også

Det periodiske system

Atomnummer

Et atomnummer er entydigt bestemt ud fra hvor mange protoner kernen i atomet indeholder. Ændrer antallet af protoner sig i atomet, som fx. ved fusion eller fission, ændrer atomnummeret sig. als:Ordnungszahl ja:原子番号 ko:원자 번호 simple:Atomic number th:เลขอะตอม

Atomvægt

Atomvægt er det samme som molvægt. Kategori:Kemi Kategori:Fysik ko:원자 질량 th:มวลอะตอม

Mol (enhed)

Mol er en af de 7 grundlæggende SI-enheder. Mol er enheden for en mængde af genstande eller objekter og ville kunne anvendes ligesom SI-præfiksene, men anvendes faktisk til opgivelse af subatomar partikel- eller molekyle-mængder. Den fysiske og kemiske størrelse som måles i mol, hedder stofmængde. Ét mol er defineret som den mængde af et stof, der indeholder ligeså mange formelenheder (f.eks. molekyler eller atomer), som der er atomer i 12 g carbon-12 (¹²C-isotopen). Antallet af formelenheder pr. mol kaldes for Avogadros tal eller Avogadros konstant, og dette tal betegnes N_A og er tilnærmelsesvist: N_A = (6,02214 · 10²³)/mol Eksempler på "enheder" der kan opgives i mol:
- atomer
- molekyler
- ioner
- elektroner
- andre partikler Kategori:Grundlæggende SI-enheder ja:モル ko:몰

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form. Smeltepunkt kaldes også TS. Betragter man den modsatte proces (flydende form til fast form) bruges betegnelsen frysepunkt. Vands smeltepunkt/frysepunkt ligger f.eks. på 0 grader celsius.

Se også

- Kogepunkt, Frysepunkt, tilstandsform Kategori:DK5 53.5 Kategori:fysik ja:融点 ko:녹는점 th:จุดหลอมเหลว

Celsius

Celsius-skalaen er en temperaturskala, der har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved standard-tryk. I 1742 beskrev den svenske fysiker Anders Celsius en skala, hvor vand kogte ved 0 grader og frøs ved 100 grader. Denne skala blev i 1747 vendt om, vistnok af Carl von Linné. Temperatur efter Celsius-skalaen angives °C Andre skalaer for angivelse af temperatur er:
- Fahrenheit (°F)
- Kelvin (K) - SI-enhed
- Rankine (°Rk)
- Réaumur (°R)
- Rømer (°Rø) Celsius-skalaen er den almindeligst anvendte, idet Fahrenheit-skalaen dog stadig anvendes i blandt andet USA Der kan omregnes mellem Celsius og Fahrenheit efter følgende formler:

F = C \cdot  + 32

C = (F-32) \cdot

Således svarer en temperatur på 20 °C til 68 °F Kelvin-skalaen anvender samme inddeling som Celsius-skalaen, men har nulpunkt ved det absolutte nulpunkt svarende til -273,15 °C

Se også

- Termometer, temperatur

Eksterne henvisninger

- [http://www.convert-me.com/en/convert/temperature Conversion of temperature units (Celsius, Fahrenheit, Kelvin, Réaumur, and Rankine)] Kategori:Afledte SI-enheder Kategori:Temperaturenheder Kategori:DK5 53.5 ja:セルシウス度 ko:섭씨 온도

Kogepunkt

Kogepunktet er den temperatur, hvor et stof overgår fra flydende form til gasform. F.eks. ligger vands kogepunkt på 100 grader Celsius ved 1 atmosfæres tryk. Kogepunkt kaldes også TK.

Se også

- Fortætningspunkt Kategori:Fysik Kategori:DK5 53.5 ja:沸点 ko:끓는점 th:จุดเดือด

Celsius

F = C \cdot  + 32

C = (F-32) \cdot

Således svarer en temperatur på 20 °C til 68 °F Kelvin-skalaen anvender samme inddeling som Celsius-skalaen, men har nulpunkt ved det absolutte nulpunkt svarende til -273,15 °C

Se også

- Termometer, temperatur

Eksterne henvisninger

Densitet

Massefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang. Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³. Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding. Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.

Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser

Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:

Astronomiske massefylder

Se også

- Gramvægt
- Massetæthed

Kilder/referencer

- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
- [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
- [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]

Ekstern henvisning

- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen] Kategori:Klassisk mekanik ms:Ketumpatan ja:密度

Liter

Rumfang (også kaldet volumen) er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt legemes overflade. I formler benyttes ofte betegnelsen V for rumfanget. Der findes mange forskellige enheder til angivelse af mål for rumfang. Mange af de ældre rumfangenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks er derimod ens overalt:
- Afledt SI-enhed for rummål:
- Kubikmeter, m³. Dette er den officielt anerkendte SI-enhed. Den kan have et SI-præfiks og se således ud: dm³ (1 m³ = 1000 dm³).
- Ikke-SI-enheder i anvendelse i dag:
- Liter (1 liter = 1 dm³)
- Registerton
- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
- Andre i almindelig brug i dag, især i udlandet:
- kubikfod (eng. cubic foot, cubic feet)
- kubik-yard (eng. cubic yard)

Beregning af rumfang

Rumfanget af nogle geometriske figurer beregnes således: For uregelmæssige legemer må rumfanget beregnes ved brug af integration.

Ældre enheder

- Mange af følgende ikke-SI-enheder har landeafhængige forskellige omregningsfaktorer til m³:
- Ældre enheder, som ikke anvendes særligt meget i dag:
- Pægl (0,00024 m³)
- Pot (0,00097 m³) = 4 pægle
- Album (0,00145 m³)
- Kande (0,00193 m³)
- Ottingkar (0,00217 m³)
- Fjerdingkar (0,00435 m³)
- Viertel (0,00773 m³) = 8 potter = ¼ dansk kubikfod
- Otting (0,01642 m³)
- Skæppe (0,01740 m³)
- Bimpel (0,01883 m³)
- Kubikfod (0,03090 m³) = 32 potter
- Fjerding (0,03285 m³)
- Anker øl (0,03766 m³) = 39 potter
- Tønde tjære (ca. 0,116 m³)
- Tønde øl (0,13140 m³) = 136 potter
- Tønde korn (0,13920 m³)
- Ahm vin (0,15064 m³)
- Tønde kul (ca. 0,170 m³)
- Oksehoved (0,22596 m³) = 6 ankre
- Kubikalen (0,24720 m³) = 256 potter
- Fad øl (0,26278 m³)
- Fad korn (0,26278 m³)
- Fad vin (0,90383 m³)
- Læster (ca. 1,24 m³)

Rummeter

Ved opmåling af træ til brug som brænde benyttes betegnelsen rummeter, der er betegnelsen for 1x1x1 m stablet brænde, før det er kløvet. Denne enhed betegnes også skovrummeter. Der findes også en kasserummeter, som er betegnelsen på 1x1x1 m kløvet brænde, som er hældt i en kasse af denne størrelse »hulter til bulter«. En kasserummeter udgør som tommelfingerregel ca. 70% af en skovrummeter. 1 skovrummeter indeholder altså mest brænde og svarer til ca. 1,4 kasserummeter.

Se også

- Flademål, Længdemål, tidsenheder, arealenheder, arealmål, masseenheder, energienheder, vinkelenheder, Geometri, Danske enheder Kategori:Rumfangsenheder Kategori:Gamle danske enheder Kategori:US enheder Kategori:Engelske enheder ja:体積 simple:Volume

CAS-nummer

CAS-numrene er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser. Ethvert kemikalium, der beskrives i litteraturen, bliver tildelt et CAS-nummer af "Chemical Abstract Service", der er en afdeling af "The American Chemical Society". Foreløbig er der tildelt over 20 millioner CAS-numre, og der kommer dagligt nye til. CAS-numrene har ingen mening i sig selv (de kan nærmest betragtes som en form for "serienummer"), og formålet med dem er, at de skal gøre søgninger i kemiske databaser lettere, da mange stoffer har flere navne. Man kan søge på CAS-nummeret i de fleste større databaser over kemikalier. CAS-numrene bruges internationalt. Kategori:Kemi ja:CAS登録番号

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H₂O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også

- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger

- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger

- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Ædelgas

Ædelgasserne eller de ædle gasser udgør en kemisk serie bestående af grundstofferne i gruppe 18 (ældre skrivemåde: VIII eller VIIIA) i det periodiske system, d.v.s. grundstofferne helium, neon, argon, krypton, xenon og radon. Navnet ædelgas bunder i det faktum, at disse gasser, ligesom det gængse syn på "ædelhed", blot "sidder" uden at gøre noget, og undlader at reagere med de "almindelige" grundstoffer. Ædelgasserne blev tidligere kaldt for de inerte gasser ("ikke-reaktive gasser"), men dette udtryk er ikke længere helt korrekt, da man har vist, at nogle af ædelgasserne kan indgå i kemiske reaktioner. Netop på grund af ædelgassernes manglende reaktivitet blev deres eksistens først opdaget, da eksistensen af helium blev udledt hypotetisk ud fra en spektrografisk analyse af solen og senere bevist, da helium blev isoleret af William Ramsay.

Ædelgassernes fysiske egenskaber

Ædelgasserne er de eneste grundstoffer, der optræder i naturen som frie enkeltatomer; alle andre grundstoffer optræder som molekyler eller ioner (for eksempel brommolekylet Br₂ eller bromidionen Br^-). Ædelgasserne har en meget svag interatomar tiltrækningskraft, hvilket resulterer i, at deres smeltepunkter og kogepunkter er meget lave.

Ædelgassernes kemiske egenskaber

Ædelgasserne har alle en fyldt ydre elektronskal og har derfor svært ved at danne kemiske forbindelser. Reaktiviteten stiger ganske svagt ned gennem serien i takt med, at atomerne bliver større. I 1962 lykkedes det for Neil Bartlett, mens han arbejdede på University of British Columbia, at få Xenon til at reagere med fluor og danne forbindelserne XeF₂, XeF₄ og XeF₆. Radon kan reagere med Fluor og danne radonfluorid, RaF. Krypton kan danne forbindelsen KrF₂. I 2002 blev det opdaget, at uran kan danne molekyler med argon, krypton og xenon. Dette antyder, at ædelgasser også kan danne kemiske forbindelser med andre metaller.

Yderligere information

- Pressemeddelelse (på engelsk) fra Ohio State University om uranforbindelser med ædelgasser: http://www.osu.edu/researchnews/archive/noblegas.htm Kategori:Grundstoffer ja:希ガス ko:비활성 기체 ms:Gas nadir th:ก๊าซมีตระกูล

1868

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne - 1860'erne - 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne Årstal: 1863 1864 1865 1866 1867 - 1868 - 1869 1870 1871 1872 1873 ---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ----

Begivenheder

- Øgruppen Nicobarerne afhændes af Danmark til Storbritannien.

Født

- 9. januar - S. P. L. Sørensen, dansk kemiker. Død 1939.
- 18. november - Agnes Henningsen, dansk forfatter.
- 24. november - Scott Joplin, amerikansk ragtime-pianist og -komponist.

Dødsfald

- 1. maj - Thomas C. Dula, sangens og legendens Tom Dooley

Sport

Musik

Bøger

- 68 ko:1868년 ms:1868 simple:1868 th:พ.ศ. 2411

Brint

Brint 260px
Symbol	H
Synonym	Hydrogen
Atomnummer	1
Gruppe	1 (I)
Periode	1
Fysiske og kemiske egenskaber
Gennemsnitlig atomvægt	1,00794 g/mol
Stabile Isotoper	¹H, ²H
Smeltepunkt	-259,34°C
Kogepunkt	-252,87°C
Densitet	0,088 g/L (25°C, 101,325kPa)
Diverse
CAS-nummer	1333-74-0

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genos "slags") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system. det periodiske system Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H₂. Brint er brændbart. Brint H har tre kendte isotoper: #Det stabile protium ("almindelig hydrogen") (¹H) med én nukleon; en proton. #Det stabile deuterium D (²H) med to nukleoner; en proton og en neutron. Kaldes også tung brint. #Det radioaktive tritium T (³H) med tre nukleoner; én proton og to neutroner. Kaldes supertung brint. Brint er et af de få brændstoffer der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand. Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand. Det danske navn brint er dannet i 1814 af H.C. Ørsted af ordet brænde, ældre og dial. også brinne (sammenlign ilt). Tidligere blev det kaldt vandstof, der ligesom tysk Wasserstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske hydrogenium.

Se også

- Brintpille, brændselscelle, energi, fusion, pH, zeppeliner, Hydrogenion, Grundstoffer efter atomnummer.

Eksterne henvisninger

- [http://www.hyweb.de/ HyWeb - hydrogen fuel cell energy information]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040825094820.htm 2004-08-26, Sciencedaily: Vast New Energy Source Almost Here: Solar Hydrogen Fuel Dream Will Soon Be A Reality, Australian Scientists Predict] Citat: "...Using special titanium oxide ceramics that harvest sunlight and split water to produce hydrogen fuel..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040214081412.htm 2004-02-16, ScienceDaily: New Reactor Puts Hydrogen From Renewable Fuels Within Reach] Citat: "...The first reactor capable of producing hydrogen from a renewable fuel source - ethanol - efficiently enough to hold economic potential has been invented by University of Minnesota engineers. When coupled with a hydrogen fuel cell, the unit - small enough to hold in your hand - could generate one kilowatt of power, almost enough to supply an average home, the researchers said...if you used ethanol to make hydrogen for a fuel cell, you would get 60 percent efficiency..."
- [http://www.technologyreview.com/articles/rnb_052003_2.asp MIT, Technology Research News, May 20, 2003: Material Eases Hydrogen Storage]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030610075242.htm ScienceDaily, 2003-06-10: Powering Fuel Cells: Oxide Materials May Facilitate Small-scale Hydrogen Production]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030529/MILJO/105300044 Ing.dk, 29.05.2003: Sverige satser på kunstig fotosyntese til brintproduktion]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030425&Kategori=MASKIN&Lopenr=104250027&Ref=AR 25.04.2003 ChevronTexaco klar til at teste nyt brintlager] Nyt brintlager, hvor brinten lagres i metalhydrid giver håb om forureningsfri transport.
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1727312.stm BBCNews: 24 December, 2001, Iceland launches energy revolution]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030424&Kategori=MILJO&Lopenr=104250026&Ref=AR 24.04.2003 Brinttank-station åbnet på Island] Verdens første brint-tanksted åbnet på en almindelig tankstation - som led i ambitiøst stor-skala pilot-projekt, som skal teste brint som energiforsyning til transportsektoren.
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3539.html Ing.dk, 20.03.2001, BMW´s brintbil kører 226 km/t]
- [http://www.shell.com/home/Framework?siteId=hydrogen-en Hydrogen-Based Sustainable Power For The 21st Century]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4191.html Ing.dk, 05.07.2001: Norge og Sverige satser på brint]
- [http://www.brintbiler.dk/ blad og forum om brint-/hybrid-biler]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2705607.stm 29 January, 2003, The long road for hydrogen]
- [http://unisci.com/stories/20014/1221013.htm 21-Dec-2001, UniSci: Hydrogen Atoms Transfer In Same Way As Electrons Do]
- [http://www.commondreams.org/headlines03/0625-09.htm June 25, 2003, Common Dreams: Wind Power Set to Become World's Leading Energy Source] Citat: "...in contrast to natural gas prices, which are highly volatile and can double in a matter of months, wind prices are declining....Wind power is now a viable, robust, fast-growing industry. Cheap electricity from wind makes it economical to electrolyze water and produce hydrogen...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030626235144.htm Science Daily, 2003-06-30, New Catalyst Paves Way For Cheap, Renewable Hydrogen]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2002/split/611-1.html Number 611 #1, October 29, 2002, Physics News Update: The Internal States of Anti-Hydrogen]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040206085311.htm 2004-02-06, ScienceDaily: Seeing How Plants Split Water Could Provide Key To Our Future Energy Needs]
- [http://physicsweb.org/article/news/6/4/6 10 April 2002, PhysicsWeb: Hydrogen metal on the horizon] Citat: "...Now an experimental study of solid hydrogen at pressures up to 320 GPa predicts that it will become metallic at a pressure of 450 GPa - over four million times atmospheric pressure...." Kategori:Grundstoffer ja:水素 ko:수소 ms:Hidrogen simple:Hydrogen th:ไฮโดรเจน

Universet

Universet formodes at være begyndt for ca. 14,7 milliarder år siden. Big bang-teorien siger at det hele begyndte da ingenting eksploderede og blev til universet, eller også var det et gigantisk sort hul som eksploderede. Grundstofferne helium og brint var de eneste bestanddele af det nyfødte univers. Universet udvider sig stadig, ved at de tomme mellemrum mellem grupper af galaksehobe bliver større. Man ved ikke hvordan galakserne blev dannet men det må være sket "hurtigt" efter big bang. Stjernedannelse begyndte at foregå i skyer, der havde opnået masse nok til at trække sig sammen. På grund af det enorme tryk begynder en fusionsreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer. Ved slutningen af stjernens levetid eksploderer den i en nova/supernova og slynger sin masse ud i rummet. Dette kan føre til at andre gasskyer opnår kritisk masse og nye stjerner med planeter kan dannes. Gradvist opbruger en stjerne rummets helium og brint, da det ender som jern, så der vil en dag ikke være nok til at danne nye stjerner. Uanset hvordan det startede, vil universet enten lide varmedøden eller ende i et Big crunch og miste al struktur. Hvilken af disse muligheder, der vil blive realiseret, afhænger af mængden af stof i universet, hvilket er genstand for indgående undersøgelser. De nuværende skøn tyder på, at mængden er for lille til, at universet kan trække sig sammen igen.

Eksterne adresser

- [http://www.anzwers.org/free/universe/ Richard Powell: An Atlas of the Universe] A series of images at various scales, with explanations.
- [http://www.wordwizz.com/pwrsof10.htm Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten] (Klik på billedet).
- [http://www.wordwizz.com/10exp25.htm Bruce Bryson: Near The Limit of Our Knowledge] Scale: 10²⁵ meters = 10 Ym = 10 yottameters (~10⁹ light years).
- [http://micro.magnet.fsu.edu/primer/java/scienceopticsu/powersof10/ Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorial]
- [http://humber.northnet.org/weeks/TorusGames/html/IntroToTorus.html Develop your intuition for a flat, unbounded, finite universe (games :)]
- [http://www.space.com/scienceastronomy/age_universe_030103.html Age of the Universe at Space.Com]
- [http://panisse.lbl.gov/public/ Home Page of the Supernova Cosmology Project]
- [http://www.nersc.gov/research/annrep97/perlmutter.html 1997: NERSC and the Fate of the Universe]
- [http://supernova.lbl.gov/~evlinder/sci.html Resource Book on Dark Energy]
- [http://unisci.com/stories/20021/0308023.htm Repainting The Universe: Now It's Beige. Maybe...]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1861000/1861957.stm BBC News, 8 March, 2002: Universe is off colour]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1951000/1951406.stm BBC News, 25 April, 2002, Universe in 'endless cycle']
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/727073.stm BBC News 26 April, 2000: Universe proven flat]
- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/5 8 October 2003, PhysicsWeb: Is the universe a dodecahedron?]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3732157.stm 20 May, 2004, BBC News: Cosmos 'a billion years older'] ja:宇宙 ko:우주 ms:Alam Semesta simple:Universe

Borşa

Borşa este un oraş din judeţul Maramureş, Transilvania, România. Are o populaţie de 27.032 locuitori. Categorie:Oraşe în judeţul Maramureş

Kredyt hipoteczny hotels edinburgh uk Praga appartamenti zujer gry sportowe

:: RELATED NEWS ::

William McLellin
William E. McLellin (1806–1883) (also spelled M'Lellin) was an early leader in the Latter Day Saint movement. One of the original members of the Quorum of the Twelve Apostles, McLellin later broke with church founder, Joseph Smith Jr. McLellin was born in Tennessee in 1806, a son of Charles McLellin. He married for the first time on July 30, 1829. However his wife,

César González
César Cuauhtémoc González Barrón is a Mexican professional wrestler known best as Silver King or Black Tiger III or currently as El Bronco. He is the son of famous luchador Dr. Wagner.

Career

He began his career as Silver King in the Universal Wrestling Association and lost his mask early to 1527 - 1587) was a Polish nobleman (szlachcic). Jan was Wojski of Lwów from 1555 to 1554, courtier on the royal court since 1554, secretary of

Jan Tarlo (1684-1750)
Jan Tarło (1684-1750) was a Polish nobleman (szlachcic) Jan became Colonel of the Crown Army and Podstoli of Crown in 1715, Lieutenant-General of the Crown Army in 1717, voivode of Lublin Voivodsh

HKSAR government
The Government of the Hong Kong Special Administrative Region of the People's Republic of China (Chinese: 中華人民共和國香港特別行政區政府; see pronunciation; conventional short name Hong Kong Government, 香港政府), led by the

Jan Tarlo (XV-1550)
Jan Tarło (?-1550) was a Polish nobleman (szlachcic). Jan was Krajczy of the Crown since 1522, Podczaszy of the Crown since 1546, Czesnik of the Crown since 1550 and Read More...

Jan Karol Tarlo
Jan Karol Tarło (c.1593-1645) was a Polish noble (szlachcic). Son of starost Stanisław Tarło and Barbara Dulska. Married to Marianna Ligęza abt. 1636. He was castellan of Wiślice and starost of Ols