:: wikimiki.org ::
| Hellig Tre Konger |
Hellig tre kongerHellig tre kongers dag er en kirkelig festdag, som fejres 6. januar.
Baggrunden herfor er beretningen i Mattæusevangeliet, kapitel 2, vers 1-2:
:Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« (Citat fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992).
Det ejendommelige er nu, at evangelisten om "de vise" hverken siger at de var hellige, eller tre, eller konger! Dette er noget som senere tradition har tildigtet. Specielt er det bemærkelsesværdigt at denne tradition ikke blev afbrudt ved Reformationen i den danske kirke i 1500-tallet. Oven i købet betegnes i Folkekirkens gudtjenesteordning den dag i dag en hel række søndage som "søndage efter Hellig tre konger".
I den svenske kirke bruges betegnelsen derimod ikke - man taler i stedet om "Trettondedagen" (sammenlign også Twelfth Night af Shakespeare, som på dansk hedder Helligtrekongers aften).
Forklaringen på traditionens bevaring i Danmark er antagelig at man siden middelalderen havde gjort pilgrimsrejser til det ikke alt for fjerne Köln, hvor de formodede tre kongers relikvier nød veneration.
I den romersk-katolske kirke betegnes festen Epifani, dvs. (Jesu) tilsynekomst eller åbenbaring for hedningene. Det er urigtigt når Mogens Brøndsted påstår at meningen er "stjernens tilsynekomst for de hellige tre konger"
[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=103&p_sidenr=324]
Se også
- Helligtrekongerslys
Kategori:Religion
ja:公現祭
Kirke (institution)
Kirke kaldes den statsanerkendte, kristelige institution.
I middelalderen var der ofte modstridende interesser mellem stat (kongen) og kirke (ærkebiskoppen).
Se også
- Kirke for andre betydninger.
- Religion
- nadvergudstjeneste, gudstjeneste, Messe (nadvergudstjeneste)
Eksterne henvisninger
- [http://sukonline.dk/blog/index.php?selmdr=4&selaar=2004&of=5 sukonline.dk: en analyse af kirke i postmoderniteten]
- [http://www.folkekirken.dk/leksikon/lex/lex.php?key=92 folkekirken.dk: Højmessen]
Kategori:Institution
MattæusevangelietI Matthæusevangeliet 2,1 bliver de vise mænd fra Østerland omtalt. Se Hellig tre konger.
At Kristi komme er forudsagt i Det Gamle Testamente er naturligvis forudsat overalt i Det Nye Testamente. Imidlertid går Matthæus et skridt videre: Mindst en halv snes gange i sit evangelium påpeger han at den og den begivenhed i Jesu liv sker for at skriftens ord kan gå i opfyldelse. Et ekstremt eksempel herpå finder vi i Matt 21,1-7, hvor vi erfarer at Jesus drog ind i Jerusalem ridende på to æsler. Evangelisten bygger her på en misforståelse (eller i det mindste en dristig omfortolkning) af Zak 9,9.
Indtil oplysningstiden var det almindeligt antaget at Matthæusevangeliet i det store og hele var skrevet af et øjenvidne. Man var klar over at det var usandsynligt at en discipel som havde fulgt Jesus i Galilæa kunne skrive græsk. Denne vanskelighed forsøgte man at komme uden om ved at påstå at Matthæus havde skrevet på aramæisk, og at "vores" Matthæus var en oversættelse heraf til græsk. Imidlertid er intet af den påståede aramæiske original bevaret, og ingen tidlig kirkefader synes at have kendt den. Da det endvidere er klart at Matthæus har kendt og benyttet Markus-evangeliet, er tanken om Matthæus som øjenvidne med få undtagelser opgivet af bibelforskerne.
Kategori:Det ny testamente
Kategori:Kristendom
Kategori:Antikken
ja:マタイによる福音書
ko:마태오 복음서
Jesus
Jesus fra Nazaret er en historisk person, der levede i Israel fra ca. 7-4 før vor tidsregning til år ca. 30-33. Ifølge Det Nye Testamente er han Guds søn, og kristne kalder ham også for Jesus Kristus.
Etymologi og grammmatik
Kristus er den latinske form af græsk Christos som betyder 'den salvede', og som er en oversættelse af det hebræiske ord Messias, er det tilnavn eller den titel, som Jesus er givet for at markere hans specielle status.
På dansk er det stadig almideligt at bruge de græske genitivformer af navnene Jesus og Kristus (indtil det 19. århundrede skrevet med Ch-): f.eks. Kristi fødsel eller Jesu navn. I salmebogen møder man endog vokativ: Mægtigste Kriste. Tidligere var også akkusativerne Jesum og Christum almindelige. Da Kristus ikke kan tage den bestemte artikel, brugte ældre danske bibeloversættelser formen den Christus. Nu om dage opfattes Kristus nærmest som et egennavn, som ikke behøver nogen artikel.
Jesu fødsel
Vores tidsregning er baseret på hans formodede fødselsår, som år 1. Der er de problemer: at verden blev skrevet i mandtal år 4 e.Kr., og at hans forældre måtte flygte til Ægypten med ham år 4 f.Kr..
År 0 findes ikke (eftersom årstallene egentlig er ordenstal). Året før år 1 er derfor år 1 f.Kr.
Jesu søskende
- Mange kristne mener at Jesus fra Nazaret var enebarn,
- Mange andre mener at han havde halvbrødre, hvor af en bliver den første biskop i Jerusalem.
- Andre mener at han havde mindst fire brødre og mindst to søstre. (Markusevangeliet 6.3).
Jesus i Det Nye Testamente
I Bibelen findes Jesu historie i Det Nye Testamente som bl.a. består af de fire evangelier Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet.
Johannesevangeliet
At Jesus var født i Betlehem, erfarer vi i Matthæus- og Lukasevangeliet. Disse to synoptiske evangelister (som skrev uafhængigt af hinanden) har altså kendt en tradition herom, og de har været opmærksomme på det påfaldende i at Jesus ikke desto mindre voksede op i Nazaret. De har forklaret denne ejendommelighed hver på sin måde: Lukas, som lader Josef og Maria have deres hjem i Nazaret (hvor bebudelsen finder sted), motiverer flytningen til Betlehem med den af kejser Augustus beordrede folketælling. Matthæus antyder ikke noget om at familien rejste til Betlehem; man får indtryk af at denne by var deres hjem. Først efter flugten til Egypten (foranlediget af Herodes' massakre på de uskyldige børn - en episode som Lukas ikke kender) lader Matthæus familien flytte til Nazaret. Af disse og andre grunde må man slutte at de to evangelisters beretninger om Jesu fødsel ikke begge kan være historiske i alle enkeltheder.
Det er bemærkelsesværdigt, men ofte overset, at Paulus, til trods for den centrale plads som Jesus har i hans breve (som er skrevet inden Paulus' død i 60'erne), intet beretter om Jesu liv eller virksomhed forud for den sidste nadver. Om Jesu fødsel hører vi kun at "da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven" (Gal.4,4). Paulus siger således intet om at Jesus var født af en jomfru. Enten har han ikke kendt denne tradition (som ikke er bevidnet før i slutningen af 1. århundrede), eller han har misbilliget den fordi den mindede ham om hedenske religioner. I hvert fald må hans forældre så have været gift, og ikke kun trolovet.
Der findes desuden nogle senere evangelier, som ikke er optaget i biblen bl.a. Thomas-evangeliet, som godt nok er nedskrevet senere end de fire første, men som til gengæld er mindre redigeret og derfor følger den mundtlige tradition, som ligger til grund for evangelierne, mere ordret.
Billeder af Jesus
Den største statue af Kristus kan ses i Rio de Janeiro. Men der findes ingen samtidige billeder og figurer af ham, da jøderne havde billedforbud.
Kategori:Kristendom
Kategori:Religion
Kategori:Bibelske personer
Kategori:Profeter
Kategori:Religionsstiftere
Kategori:Antikken
Kategori:Jul
ko:예수 그리스도
ms:Yesus Kristus
ja:イエス・キリスト
simple:Jesus
th:เยซู คริสต์
zh-cn:耶穌基督
zh-tw:耶穌基督
Betlehem
Betlehem (hebraisk: bet lechem = "brødets hus", nu bet lachm og Arabisk بيت لحم Bait Lahm). By på Vestbredden omkring 7 km syd for Jerusalem. Den har omkring 20.000 indbyggere.
Ifølge Bibelen i Matthæusevangeliet og Lukasevangeliet (Det nye testamente) er det Jesu fødeby.
Mest berømte bygning: Fødselskirken i byens sydøstlige ende, bygget af Konstantin den Store ovenpå en grotte hvor ifølge myter Jesus skal være født. (Evangelierne taler ikke om nogen grotte.)
Kategori:Palæstinensiske byer
ja:ベツレヘム
ko:베들레헴
1992
Begivenheder
- Pave Johannes Paul II udsender en undskyldning og fjerner inkvisitionsdommen mod Galileo Galilei.
- November - Bill Clinton besejrer George H.W. Bush og H. Ross Perot i det amerikanske præsidentvalg.
- 3. januar - FN-mæglere i eks-Jugoslavien etablerede en våbenhvile mellem Kroatiens hær og serberne i Krajina.
- 6. januar - I Georgien udbryder borgerkrig, da rebeller styrter Gamsakhurdias regering.
- 8. januar - Den amerikanske præsident George H.W. Bush bliver syg på et besøg i Japan.
- 15. januar - De øvrige 11 EU-lande, samt Norge, følger Tysklands eksempel og anerkender de jugoslaviske udbryderrepublikker Slovenien og Kroatien.
- 15. januar - Jørn Utzon tildeles, sammen med to andre arkitekter, den fornemme Wolf-pris.
- 22. januar - Dr. Roberta Bondar bliver den første canadiske kvinde i rummet.
- 7. februar - Underskrivelse af Maastrichttraktaten.
- 11. februar - F-16 fly styrter i et beboelsesområde i Hengelo i Holland. Ingen kommer til skade.
- 29. april - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gøres til en del af dansk lov.
- 4. oktober - Flystyrt i Amsterdam i Holland, kendt som Bijlmerramp.
- 8. december - Sidste sprængning i kobberminen i Falun i Sverige. Markerer slutningen for et årtusindes aktivitet.
Født
-
Dødsfald
- 6. januar - Bent Christensen, filminstruktør (Naboerne, Harry og kammertjeneren). 62 år.
- 7. januar - Eilif Krogager, stifter af Tjæreborg Rejser og pastor - 81 år.
- 11. februar - Ray Danton, amerikansk skuespiller/instruktør.
- 7. marts - Gunnar Sträng, tidligere svensk finansminister (fødes i 1906).
- 27. marts - Harald Sæverud, norsk komponist.
- 6. april - Isaac Asimov, forfatter.
- 23. april - Satyajit Ray, indisk filmproducent.
- 27. april - Olivier Messiaen, komponist.
- 15. maj - K. A. Jensen, dansk kemiker. 84 år.
- 12. august - John Cage, amerikansk komponist.
- August - Mark Heard, amerikansk sanger.
- 3. oktober - Lili Heglund, dansk skuespiller. Født 1904.
- 4. oktober - Denny Hulme, newzealandsk racerkører.
- 8. oktober - Willy Brandt, tysk forbundskansler.
- December - Pierre Culliford ("Peyo"). Belgisk skaber af Smølferne.
Sport
- 26. januar - Super Bowl XXVI Washington Redskins (37) besejrer Buffalo Bills (24).
- 11. februar - Michael Johnson slår indendørsrekorden på 400 meter.
- 26. juni - Det danske fodboldlandshold vinder EM-finalen i fodbold 2-0 over Tyskland.
- 24. oktober - Toronto Blue Jays bliver det første ikke amerikanske hold der vinder World Series.
- Sommer OL afholdes i Barcelona i Catalonien i Spanien.
- Fysik - Georges Charpak
- Kemi - Rudolph A Marcus
- Medicin - Edmond H Fischer, Edwin G Krebs
- Litteratur - Derek Walcott
- Fred - Rigoberta Menchú Tum
- Økonomi - Gary Becker
92
als:1992
ja:1992年
ko:1992년
nb:1992
simple:1992
th:พ.ศ. 2535
EvangelistEvangelist betegner en forfatter til et evangelium. I Det Nye Testamente findes der fire evangelier; de er anonyme, men traditionelt tilskrives de henholdsvis Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. I kirkekunsten symboliseres disse (efter en tolkning hos kirkefaderen Irenæus af fire væsener hos profeten Ezekiel (1,5f og 10,14)) ved fire vingede skikkelser: henholdsvis et menneske (ikke en engel!), en løve, en okse og en ørn.
En evangelist anvendes i dag også om en person, der udfører arbejdet med udbredelsen af evangeliet.
Kategori:Det ny testamente
Reformationen
Reformationen i Danmark
Reformationsbevægelsen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland , hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik og opslog 95 teser på kirkedøren. Allerede samme år udtrykte danske Poul Helgesen stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.
Blandt hans tilhørere på Københavns Universitet var Hans Tausen (johannitermunk, 1494 - 1561) , der senere, med udgangspunkt i Viborg, blev hovedkraften i reformationen i Danmark.
De startede i 1525 med at sætte sig i besiddelse af Viborgs to klosterkirker og Domkirken, mens 12 "overflødige" kirker blev revet ned.
Malmø spillede også en vigtig rolle i den danske reformation. Malmø-borgmesteren Hans Mikkelsen oversatte i 1524 sammen med den i samme by bosatte lunde-kannik Christiern Pedersen Det nye testamente til dansk, og Malmø-præsten Claus Mortensen Tøndebinder udgav i 1528 den første danske salmebog, "Malmø-Salmebogen".
Allerede i 1530 havde reformationen sejret i alle vigtige købstæder, dels fordi Frederik_1. (1523-1533) beskyttede den folkelige bevægelse, dels på grund af et opsparet had i befolkningen mod kirkens priviliger - de havde dels skattefrihed, dels ret til selv at opkræve tiende og derudover en omfattende afladshandel m.m.
Christian 2. forbød den danske kirke at have kontakt med Rom. Og dette forbud blev overholdt, det kan man se i Vatikanets arkiver, da brevstrømme fra Danmark stopper.
Ved kongevalget af Christian 3. i 1534 gik statsmagten ind, og i 1536 blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning.
Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter.
Da kirken således var blevet en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi.
Langt de fleste munke og nonner fik lov at blive i deres klostre, og præsterne fik lov at beholde deres kirker til de døde; først da den sidste munk eller nonne var død, blev klosteret lagt sammen med krongodset, og kirkesognene sammenlagt. En meget blød og vattet reformation.
Reformationen i resten af Europa
Modreformationen
Kategori:Kristendom
Kategori:Danmarks historie
Kategori:Religionskrigene
Kategori:Europas historie
Folkekirke
Folkekirken i Danmark er protestantisk: Den evangelisk-lutherske Kirke.
Den danske kirke overgik i 1536 fra katolicisme til protestantisme ved reformationen.
Indtil 1849 - Grundloven - var det en statskirke, og den evangelisk-lutherske kirke landets eneste tilladte religion.
I grundloven indførtes reelt religionsfrihed (men ikke religionslighed), og den danske kirke kaldes folkekirken for at understrege, at det er hovedreligionen. Den danske monark skal dog være medlem af folkekirken.
Folkekirken finansieres via kirkeskatter, der pålignes medlemmer af folkekirken.
Derudover modtager folkekirken årligt et beløb fra den danske stat, hvorved også ikke-medlemmer er med til at finansiere driften af folkekirken. Modsat financierer folkekirkemedlemmer opgaver for det offentlige, idet sognet har en sognepræst, der er kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Det vil sige, at han og/eller kordegnen udfører personregistreringsopgaver for det offentlige, også vedrørende ikke-folkekirkemedlemmer.
Ud over gudstjenester på søn- og helligdage er der fire begivenheder i livsforløbet, hvor folkekirken har en stor indflydelse:
# dåb
# konfirmation (bekræftelse af dåben)
# bryllup
# begravelse
Derudover varetager folkekirken civilregistreringen (dvs. registrering af ting som fødsel, navneskifte, død) for alle, medlemmer såvel som ikke-medlemmer, pånær i Sønderjylland hvor det gøres af kommunerne. Her blev det nemlig overført fra kirken til kommunerne i 1873, mens området hørte under Prøjsen.
4. maj 2005 meddelte kirkeminister Bertel Haarder at der vil blive oprettet et nyt centralt kontor til civilregistrering under Staten.
Bekendelsesskrifter
I Danske Lov 2-1-1 hedder det:
"Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo."
Folkekirkens bekendelsesskrifter er således:
- Den apostolske trosbekendelse
- Den nikænske trosbekendelse
- Den athanasianske trosbekendelse (på wikisource)
- Den augsburgske bekendelse
- Luthers lille katekismus
Eksterne henvisninger
- [http://www.folkekirken.dk Folkekirken]
- [http://www.km.dk Kirkeministeriet]
Kategori:Folkekirken
Kategori:Trossamfund
Kategori:Kristendom
Middelalder
Middelalderen (på latin: media ætas) betegner i europæisk historie perioden fra antikkens afslutning i folkevandringstiden til tidlig moderne tid eller renæssancen. Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500.
Begrebet middelalder blev opfundet af italienske renæssancehumanister i første del af 1400-tallet. Indtil da (og relativ lang tid efter) delte man almindeligvis historien op i de seks verdensaldre med udgangspunkt i de bibelske seks skabelsesdage eller i de fire verdensmonarkier med udgangspunkt i Dan 2,40. De tidlige renæssancehistorikere (med Francesco Petrarca som den første) opererede i stedet med to perioder i historien: Antikken og "den mørke tid". I midten af 1400-tallet mente man, at historien nu var kommet ud af den mørke tid og ind i den moderne tid, hvilket gav grundlag for at beskrive tiden mellem antikken og den moderne tid som en mellemperiode, middelalderen. Så vidt vides var italieneren Giovanni Andrea Bussi den første til at bruge betegnelsen (media tempestas) i 1469. Denne tredeling af historien kom til at få langvarig betydning og danner i vidt omfang grundlaget for historikeres opdeling af historien den dag i dag. Man har dog i høj grad forladt renæssancens syn på middelalderen som en unyttig ventetid på antikkens genfødsel og taler i højere grad om kontinuitet mellem middelalderen og den moderne tid.
Opdelingen af historien i tre perioder blev introduceret i Danmark af kongelig historiograf Jon Jakobsen Venusinus i skriftet De historia dissertatio prima, qva ejus definitio et divisio comprehenditur fra 1604, hvor han skelner mellem ætas prisca, ætas media og ætas recentior. Så sent som i Ludvig Holbergs Synopsis Historiæ Universalis fra 1733 benyttes dog stadig opdelingen i de fire verdensmonarkier, men Holberg kendte og brugte også begrebet middelalder ("Middel Alder", "Middel-Alder", "middel Alderen") i lighed med de lidt yngre historikere Peter Friderich Suhm ("den midlere Historie") og Gerhard Schøning ("de saakaldte midlere Tider"). Ove Høegh-Guldberg benyttede i sin Verdens Historie (1768-1772) opdelingen i de seks verdensaldre.
Den latinske betegnelse blev først fastlagt som media ætas efter nogen tid, hvor flere forskellige betegnelser var i brug. Det drejer sig om entalstalsformerne (årstallet for første kendte brug er angivet i parentes) media tempestas (1469), media ætas (1518), media antiquitas (1519), medium ævum (1604) og medium sæculum (1625) samt flertalsformerne media tempora (1531) og media sæcula (1625). Denne vaklen er formodentlig årsag til, at betegnelsen for perioden på engelsk (Middle Ages), nederlandsk (Middeleeuwen), russisk (Средние века) og islandsk (miðaldir) har en flertalsform, mens den på de øvrige europæiske sprog har entalsform.
Det er almindeligt at opdele perioden i yderligere i tre perioder:
- Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
- Højmiddelalder (ca. 1000-1300)
- Senmiddelalder (ca. 1300-1500)
Denne opdeling blev dominerende efter Første Verdenskrig gennem artikler og bøger af historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga.
Dansk middelalder
Johan Huizinga
Middelalderen betegner i dansk (og nordisk) sammenhæng en lidt anden periode end i det sydligere Europa. I almindelighed bruges begrebet middelalder om perioden fra ca. 1000 til 1536 og betegner således den periode, hvor den romersk-katolske kirke var den officielle kirke i Danmark. Det er dog også normalt først at regne middelalderens begyndelse i Danmark fra vikingetidens ophør omkring 1050 eller allerede fra kongemagtens overgang til kristendommen ca. 965. Ofte nævnes Svend 2. Estridsens regeringsperiode som tiden, der bragte Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Det var bl.a. i denne periode, at Danmark kirkeligt blev delt ind i otte stifter.
Udover den katolske kirkes centrale position var perioden karakteriseret ved, at magten i samfundet til en hvis grad var delt mellem kongemagt, adel og kirke med skiftende styrke hos de tre grupper. Det kom bl.a. til udtryk ved institutioner som danehof og rigsråd. Ved reformationen i 1536 blev dette forhold ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Derfor kaldes perioden efter reformationen og frem til enevældens indførelse i 1660 ofte adelsvælden.
Historikere bruger ofte en opdeling af den danske middelalder, der ser ca. sådan ud:
- Vikingetid (ca. 800-1050)
- Højmiddelalder (1050-1350)
- Senmiddelalder (1350-1536)
Skellet mellem højmiddelalder og senmiddelalder kan begrundes dels med de samfundsforandringer, som Den sorte Død medførte, og dels med den gensamling af riget, der satte ind, da Valdemar 4. Atterdag blev konge i 1340 og dermed afsluttede den kongeløse tid, hvor Danmark havde været pantsat til grev Johann og grev Gerhard.
Senmiddelalderen blev også Kalmarunionens tid (1397-1523). Kampen for at holde sammen på unionen eller genetablere den blev for flere danske konger et primært politisk mål, samtidig med at der foregik en kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske dominans ud fra principperne regimen regale og regimen politicum.
Videnskab regimen regale og regimen politicum
Før i tiden troede man, at middelalderen var en tilbagestående periode, hvor mennesker end ikke vidste, at Jorden er rund. I dag ved vi, at de udmærket godt vidste, at Jorden er kugleformet. Ydermere var de på alle områder teknologisk mere avancerede end i klassisk tid. Filosofisk blev de klassiske tanker videreudviklet (man udviklede middelalderlatin til formålet), og man oprettede universiteter rundt omkring i Europa. Universiteterne blev til i et kulturelt møde mellem katolikker og muslimer i Spanien og spredte sig derfra til resten af Europa.
Marco Polo drog på opdagelsesrejse og besøgte Kina. Han er forløberen for de senere opdagelsesrejser i renæssancen, men har altså sit udgangspunkt i middelalderen.
Kunst og ideer
I middelalderen opstår den idé, at mænd og kvinder er født intellektuelt lige, og at kvinden derfor skal have lige rettigheder med manden. Dette begrundedes med, at hvis en ufri kvinde ikke har frihed til at synde, kan hun ikke angre og derved modtage nåden. Før middelalderen var tanken om lighed nærmest utænkelig. Da mennesker er lige overfor Gud sker der også en massebevægelse i retning af at frigive og frikøbe slaver. Slaveri opfattedes som en ukristelig foreteelse og blev gjort ulovligt i de fleste europæiske lande omkr. år 1000, selv om det forsatte med at eksistere frem til nutiden. Først i oplysningstiden genindføres slaveriet for alvor i den vestlige verden.
Giotto di Bondone (c. 1267–1337) opfandt det korrekte naturalistiske billede. Ideen kopieredes og masseproduceredes i renæssancen.
Dante Alighieri (1265-1321) skrev Den Guddommelige Komedie, som stadigvæk står som et af de allerstørste værker nogensinde i litteraturhistorien.
Se også
- Danmarks historie
- Dannebrogordenen
- Feudalisme
- Hede
- Kirkeret
- Liste over middelaldervåben
- Militær teknologi og udstyr
- Ridder
- Ridderskab
- Tidslinje for Tidlig Middelalder
Litteratur
- Robert Bartlett: The Making of Europe - Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
- Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad:København 1999 ISBN 87-12-03370-7
- Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
- Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal:København 1999 ISBN 87-00-22888-5
Eksterne henvisninger
- [http://www.danskmiddelalder.dk/ www.danskmiddelalder.dk]
- [http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/ Bornholms Middelaldercenter]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/de_aeldste_tider.htm Nomos, Skræp: De ældste tider / Vikingetid/ Tidlig middelalder]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1200-1400.htm Nomos, Skræp: 1200-1400 tallet]
- [http://www.nomos-dk.dk/skraep/1500-1600.htm Nomos, Skræp: 1500-1600 tallet] (inkl. folkeviser)
- [http://www.middelalderinfo.dk/ MiddelalderInfo] - omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, bøger, instrumenter, mad opskrifter, aktører og meget andet. Bliver løbende ajourført med ny viden.
- [http://www.middelalderfestival.dk/ Europæisk Middelalder Festival i Horsens]
- [http://www.aabne-samlinger.dk/venderprojekt/ Venner og fjender omkring Østersøen] - de dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt]
- [http://www.duda.dk/Grundfag/Historie/Middelalderen/middelalderen.html DUDA om middelalderen]
- [http://www.middleages.dk/ Middleages.dk] (på dansk)
- [http://www.historie-nu.dk/historie-nu_links_portal.htm#middelalder1 historie-nu.dk: Middelalder]
- [http://www.roskildeskoler.dk/Kroenikke/Indledning.htm Roskildekrøniken] - citat: "...Roskilde Krønike er et resultat af alle Roskildes skolers samarbejde i anledning af, at byen fejrede sit 1000 års jubilæum. Den har hentet sin titel fra den ‘rigtige’ Roskilde Krønike - et håndskrift og en vigtig historisk kilde fra omkring 1140...Det er mest elevernes egen fantasi og indlevelse, der har formet krøniken..."
- [http://cunnan.sca.org.au/ Cunnan] - a Wiki collecting information for re-enactors of the Middle Ages and Renaissance with a heavy slant towards members of the SCA
- [http://www.ivh.au.dk/dvh/bog-udvikling.dk.htm Institut for Videnskabshistorie, Århus Universitet] - Dansk Videnskabs Historie: DVH-projektets firebindsværk (tekstudkast)
- [http://sunsite.berkeley.edu/OMACL/ The Online Medieval and Classical Library]
Kategori:Middelalder
Kategori:Tidsperioder
ja:中世
simple:Middle Ages
Köln
Köln (på fransk og engelsk Cologne) er en tysk by på Rhinens vestlige bred i staten Nordrhein-Westfalen. Byen er Tysklands fjerdestørste med et indbyggerantal i 2002 på 968.528 og er en af de vigtigste handels- og industribyer i landet.
Köln blev grundlagt som en romerlejr og blev på det tidspunkt kaldt for Colonia Claudia Ara Agrippinensis.
Universitetet i Köln er grundlagt i 1919. Köln havde dog også et universitet i perioden 1388-1798.
I middelalderen var Köln et vigtigt valfartssted, hvortil der også kom mange pilgrimme fra Danmark; se Hellig tre konger.
Hellig tre konger
Kategori:Tyske_byer
Kategori:Hanse
als:Köln
ja:ケルン
simple:Cologne
RelikvieHelgenlevn.
Se også
- Religion
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Religion
ja:文化財
Romersk-katolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldet den katolske kirke) er den største af de kristne kirker og verdens største trossamfund med næsten 1 mia. troende. Om læren eller livsholdningen bag den katolske kirke bruges ordet katolicisme.
Definitioner og doktriner
Katolsk kommer af det græske ord katholikos, der betyder almindelig, universel (egentlig dét, der gælder til alle tider), og heri ligger selve grunden til de katolske kirkers selvforståelse: De er den samlede kristendom på tværs af alle skel (nationale, sociale, politiske etc.). Den katolske kirke regner sig for apostolisk, dvs. at den i sit væsen og sin tradition bygger på apostlenes skrifter, og at den er grundlagt af Jesus Kristus selv. Sammen med de andre katolske kirker er det grundlæggende, at paven, Roms Biskop, anerkendes som Kirkens overhoved.
Den romersk-katolske kirkes teologiske doktriner er sammenfattede i Den Katolske Kirkes Katekismus. Den første er udgivet i 1566 og den seneste i 1992.
Organisation
Bispedømmerne
Den katolske kirke er organiseret i bispedømmer. Biskoppen har her det overordnede ansvar med hjælp fra flere hjælpebiskopper. Under bisperne står sognepræsterne, der sørger for forkyndelsen i sognene, evt. med hjælp fra kapellaner og diakoner.
Desuden findes en del selvstændige organisationer og bevægelser, der sideløbende med bispedømmerne spiller en overordentlig væsentlig rolle, f.eks. munke- og nonneordener, som regel knyttet til klostre, eller andre ordenssamfund.
Paven og kardinalkollegiet
For at holde sammen på denne store organisation samles alt i den katolske kirke centralt. Biskoppen i Rom varetager den højeste af alle poster, Petersembedet, der er opkaldt efter dets første holder: apostlen Peter. Roms biskop kaldes for Paven og er valgt af kardinalkollegiet. Kardinalerne er udpeget af paven, og efter en paves død vælger kardinalerne den nye pave.
Historie
Den katolske kirkes historie er tæt knyttet til europæisk historie. Liste nedenfor viser derfor kun de væsentligste begivenheder i kirkens historie.
- 1054 - Det store skisma. Den østlige og den vestlige kirke opsplittes.
- 1309 - Pave Clemens V flytter den katolske verdens centrum fra Rom til Avignon i Provence.
- 1378 - Gregor XI vender tilbage til Rom. En ny pave vælges sideløbende i Avignon, hvilket fører til det andet store skisma. Først under Konstanzkoncilet, der ender 1414, finder man en ny pave, som anerkendes af alle parter.
- 1517 - Reformationen og modreformationen. Martin Luther opslår sine 95 teser. Det bliver den største omvæltning for kirken i nyere tid, da Luthers idéer fremtvinger en opsplitning af den samlede vestlige (latinske) kristendom. Trediveårskrigen hundrede år senere er i høj grad afledt af den kirkelige splittelse.
- 1929 - Paven indgår tre traktater med den italienske stat.
- Dels oprettes den selvstændige Vatikanstat, og
- dels indgås et konkordat, der regulerer den katolske kirkes rolle i Italien,
- og endelig kompenseres Pavestolen for de økonomiske konsekvenser af, at Rom og den sidste rest af Kirkestaten i 1870 blev erobret af Italien.
Den romersk-katolske kirke i Danmark
Der er officielt omkring 34.000 katolikker i Danmark.
Se også
- Religion
- Sakramente
- Paverækken
- undervisning
Ekstern henvisning
- [http://www.vatican.va/ Vatikanets hjemmeside]
- [http://www.katolsk.dk/ Den Katolske Kirke i Danmark]
- [http://www.katolsk.no/ Den Katolske Kirke i Norge - mange ressourcer]
- [http://www.newadvent.org/ New Advent, Katolsk leksikon (engelsk)]
Romersk-katolske kirke
Romersk-katolske kirke
Romersk-katolske kirke
Kategori:Romersk-katolske kirke
Kategori:DK5 28.2
simple:Roman Catholicism
HelligtrekongerslysHelligtrekongerslys er en gammel tradition til marketing af at julen er til ende.( på Hellig tre kongersaften)
Lyset har 3 arme, en for hver af De hellige tre konger. Lyset har form som en fork.
Når lysene var brændt ned til der hvor armene mødes, var julen slut. Som eksta effekt kunne der være indstøbt en lille smule krudt.
I Peters Jul fra 1866 står der i afsnit 10 (helligtrekongersaften):
:Se, nu er da Julen strax forbi;
:det er Helligtrekongers Aften.
:Saa ender den rare Jul; men vi
:er glade, at vi har haft den.
:Tre Lys har vi tændte — tænk en Gang!-
:for Kongerne, de, som bragte
:Jesusbarnet en Julepresent;
:vi ved det, for Faer har sagt det.
:Her sidder vi ved vort lille Bord
:og ser, hvordan Lysene brænde;
:naar de er slukkede, siger Moer,
:at saa er Julen til Ende.
Kategori:jul
Kategori:Danske traditioner Podenco
Grundsätzliches
Im Grunde heist Podenco im spanischen schlicht und einfach Jagdhund bzw. Laufhund.
Die Rasse Podenco (port. Podengo)ist der Oberbegriff für mehrere, sehr ähnliche, regional entstandene Hunderassen auf der Iberischen Halbinsel (einschließlich den Balearen und den Canarischen Inseln), die nicht (mehr) zu den Windhunden gezählt werden, obwohl sie einen ähnlichen Körperbau besitzen. Von der FCI werden diese Rassen mittlerweile der Gruppe fünf: „Spitze und Hunde vom Urtyp“ Sektion „Urtyp, Hunde zur jagdlichen Verwendung“ zugeordnet.
Die bekanntesten Rassevertreter sind:
- Podenco Canario (FCI anerkannt) (DWZRV betreut)
- Glatthaar
- Podenco Ibicenco (FCI anerkannt) (DWZRV betreut) als die populärste Art
- Glatthaar
- Rauhaar
- Langhaar
- Podengo Portugues (FCI anerkannt) (DWZRV betreut)
- Grande Glatthaar
- Grande Rauhaar
- Medio Glatthaar
- Medio Rauhaar
- Pequeno Glatthaar
- Pequeno Rauhaar
Die weniger bekannten Rassevertreter sind:
- Podenco Andaluz
- Talla Grande Glatthaar
- Talla Grande Rauhaar
- Talla Mediana Glatthaar
- Talla Mediana Rauhaar
- Talla Chica Glatthaar
- Talla Chica Rauhaar
- Podenco Andaluz Maneto
- Podenco Enano
- Podenco Malagueño
Entfernte Verwandte:
- Cirneco del Etna (FCI anerkannt) (DWZRV betreut)
- Pharaonenhund (FCI anerkannt) (DWZRV betreut)
Aussehen
Der Podenco fällt durch seine "fledermausähnlichen" Stehohren auf, die durch seine schlanke Körperform noch größer erscheinen.
Der Podenco kommt in rau- und glatthaariger Variante vor, wobei die glatthaarige häufiger ist. Die erwünschten Farben sind rot mit weiß, weiß mit rot, bei den Portugiesen außerdem honigfarben. Herkunft ist vermutlich der ägyptische Pharaonenhund, der Tesem, jener uralten Rasse, der schon die Ägypter in ihren Grabmalen ein Denkmal gesetzt hatten.
Wesen
Der Podenco ist in seiner Heimat Spanien keine seltene Rasse, wird aber eher nicht nach dem Rassestandard gezüchtet, sondern schon seit ein paar tausend Jahren eher regionaltypisch, nach Bedarf und Funktion ausgerichtet.
Der Podenco ist seiner Bestimmung nach ein "Solitärjäger", ein Jagdhund im wahrsten Sinne: Er jagt und fängt die Beute selbständig und bringt diese oft lebend zu seinem Besitzer zurück: Er jagt mit "weichem Maul".
Oft werden Podencos nicht alleine eingesetzt sondern als "Meute", obwohl der Begriff Meute hier nicht richtig ist.
Die Hunde arbeiten auf unglaubliche Art zusammen, so dass Streitigkeiten um die Beute selten beobachtet werden. Die Hunde suchen sich ihre Aufgaben nach belieben selber aus. Manche stöbern eher im Gebüsch, andere umstellen die Büsche und stellen, was herausrennt. Die Podenqueros helfen den Hunden dabei. In Andalusien werden manchmal Manetos oder Frettchen zur Unterstützung eingesetzt.
Die Selbstständigkeit des Hundes macht es schwierig, ihn als Begleithund zu halten: Im Haus ist er Windhundtypisch ein ruhiger, sanfter Zeitgenosse, draußen aber will er seine eigentliche Aufgabe übernehmen, die Jagd. Vielfach ist es nicht möglich ihn ohne Leine laufen zu lassen.
Verwendung
Im Ursprungsland wird der Podenco zur Waffenlosen Meutejagd auf Kaninchen eingesetzt. Nur dafür wird er gezüchtet. Eine Meute besteht in der Regel aus einem Rüden und bis zu 10 Hündinnen. Der Podenco ist sehr sprunggewaltig und überaus trittsicher.
Der Podencos nicht nur ein Sichtjäger, sondern er jagd auch nach Gehör oder mit der Nase. Er versteht es auch diese drei Möglichkeiten perfekt miteinander zu kombinieren.
Anmerkungen
Ein Podenco ist für jeden Halter einen Herausforderung, da sein Wesen mit keinem der hiesigen Hunderassen vergleichbar ist. Im Hause ist er ein eher unauffälliger und verschmuster Typ. Geht es jedoch nach draußen dann zeigt er seine wahre Natur. Er wird zu einem Jäger der auf alles gehen will was sich bewegt. Wer also einen ruhigen Familienbegleithund sucht ist hier eher fehl am Platz. Die Ausbildung eines Podencos erfordert über lange Zeit eine Engelsgeduld und ein belastbares Nervenkostüm. Auch Hundeschulen die sich wirklich mit diesen Hunden auskennen sind rar.
In Deutschland ist es eher schwierig bis unmöglich ihn Artgerecht zu halten, da die Jagd halt nur der Jägerschaft vorbehalten ist. Ein paar Podenco Ibicencos, - Canarios und Portugues finden in Deutschland einen annähernden Ersatz auf der Hunderennbahn, wo sie ihren Hetztrieb kontrolliert ausleben dürfen.
Zur Zeit (2005) gibt es trotz der relativ großen Anzahl von Podencos in Deutschland, die fast ausschließlich aus dem Tierschutz kommen, nur wenige beim DWZRV registrierte Hunde. Diese findet man gelegentlich auf der Rennbahn, beim Coursing oder auf Zuchtschauen.
Siehe auch
- Liste der Hunderassen
- Hunde
- Haushund
Links
- [http://www.podenco.de www.podenco.de]
- [http://www.dwzrv.de Deutscher WindhundZucht- und RennVerband e.V]
Kategorie:Hunderasse
hotels Amsterdam Hotels Warsaw transport biaystok Dorota Rabczewska milan italy hotels
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
VPT
Vermont Public Television (VPT) is a network of public television stations throughout the state of Vermont, affiliated with PBS. It has been operational since October 16, 1967.
Locations
VPT broadcasts from the following locations in Vermont: B
|
Dara, Greece
Dara (Greek Modern: Δάρα, Ancient/Katharevousa: -s), older Daras is a community in the municipality of Levidi in the northern part of the prefecture of Arcadia.
__NOTOC__
Distances
- NW of Levidi
- NE of GR-33
- 43 km NW of Read More... |
Legend of Mana
Legend of Mana (originally released as 聖剣伝説 LEGEND OF MANA in Japan) is the fourth game in the Seiken Densetsu series. While incorporating elements from the three games which preceded it, Legend of Mana has its own distinct style of gameplay. Most notably, it gives the player the ability to shape the game's world according to his or her desires, a system which was incorporated through the use of "artifacts", which are won as the player progres
|
|
Hub-And-Spoke
The Spoke-hub distribution paradigm (also known as a hub and spoke model) derives its name from a bicycle wheel, which consists of a number of spokes jutting outward from a central hub. In the abstract sense, a location is selected to be a hub, and the paths that lead from points of origin and destination are considered spokes. Because of the efficiency (and relative inflexibility) of the model, it requires that the items (or people) being distributed must be routed through a central hub before r
|
Carroll Cole
Carroll Edward Cole (May 9, 1938 - December 6, 1985), was a US serial killer who was executed in 1985.
He was born in Sio
|
Deep fried
Deep frying is a cooking method whereby food is submerged in hot oil or fat. It is an extremely fast way to cook. Despite the use of liquid oil, it is best classified as a dry cooking method. Deep frying originated in Africa.
If performed properly, deep frying does not make food greasy since the moisture in the food repels the oil. The hot oil heats the water within the
|
|
|
