:: wikimiki.org ::

Henrettelse

Henrettelse

Henrettelse er eksekvering af dødsstraf i henhold til en afsagt dødsdom, det vil sige at det er samfundet som dræber, modsætingen er Mord og Drab hvor det er en kriminel handling. Justitsmord var oprindeligt at man dræbte uskyldige ved at i dømme dem dødsstraf.

Henrettelsesmetoder

#Brænding på bål, tidligere anvendt i religiøse henrettelser (eksempelvis hekse og kættere) #Elektrisk stol, anvendes i visse amerikanska delstater #Garottering, anvendt i Spanien, endnu under Franco #Gaskammer, anvendes bl.a. i Californien #Giftinjektion, anvendes i flere lande, bl.a. i Texas #Halshugning (med sværd eller økse eller Guillotine) #Henrettelse ved skydning, anvendes traditionelt under krigsforhold #Hængning #Kasten for vilde dyr (løver, bjørne, slanger) #Korsfæstelse, anvendt i Romerriget #Kvælning ved levende begravelse eller drukning #Påtvunget selvmord #Radbrækning #Spidning på pæl #Stening, omtalt i Moseloven i Bibelen #Sønderrivning med heste #Væltning af mur, anvendes i en del muslimske lande #Op hængning i lille bur, anvendt i Dansk Vestindien.

Udstilings måder

For at henrettelsen skulde virke afskrækende og ydmygende så kunne den henrettedes lig blive udstillet. #Stejling #Den hængte kunne hænges op sammen med en pelset ulv.

Offentlighed

Medens det i dag i de lande, som overhovedet praktiserer dødsstraf, er reglen, at denne eksekveres alene i nærværelse af de foreskrevne vidner, var henrettelser i tidligere tid ofte offentlige. Således var det ved korsfæstelse netop et af formålene at tjene til advarsel for andre. Metoder som gaskammer eller giftinjektion egner sig derimod ikke til at bruges offentligt. Offentlige henrettelser ansås af mange for at være skuespil – en slags forlystelse. H.C. Andersen måtte som latinskolelev i 1825 overvære halshugningen af tre mennesker, idet hans rektor fandt at dette var et gavnligt led i elevernes uddannelse. Den sidste offentlige henrettelse i Danmark skete i 1882. I Frankrig skete den sidste offentlige guillotinering så sent som i 1939. Dette bør erindres, når man endnu efter år 2000 chokeres over, at man i asiatiske lande bruger et fodboldstadion til offentlige henrettelser.

Likvideringer i Danmark under besættelsen 1940–1945

Modstandsbevægelsen likviderede omkring 400 personer der som stikkere ansås for farlige for deres landsmænd. Kategori:Dødsstraf

Dødsstraf

Dødsstraf eller livsstraf er den legale henrettelse af en straffefange som straf for en alvorlig forbrydelse. I de jurisdiktioner, der praktiserer dødsstraf, er den som regel forbeholdt et lille antal forbrydelser, ofte overlagt mord og landsforræderi. I et land som Kina kan den dog også idømmes for f.eks. økonomisk kriminalitet eller narkotikakriminalitet. Fanger, der er blevet dømt til døden, holdes som regel adskilt fra andre fanger i en særlig del af fængslet, dødsgangen, hvor de afventer henrettelse. Den kriminalpræventive virkning af dødsstraffen er tvivlsom. Danmark har underskrevet Konventionen om civile og politiske rettigheders anden valgfrie protokol, hvori en række lande forpligter sig til at arbejde imod brugen af dødsstraf. Mange europæere ser dødsstraf som et ueuropæisk fænomen, stridende imod europæisk etik. Men af og til forlanges dødsstraffen genindført af grupper eller enkeltpersoner. Dette især i forbindelse med uhyggelige mord-sager. For nyligt forlangte en dansk gruppe Henret Peter Lundin, stiftet af den tidligere bokser Mark Hulstrøm, at Folketinget indførte en særlov for henrettelse af Peter Lundin. Man bør være forsigtig med at lægge for stor vægt på undersøgelser der viser, at et stort mindretal går ind for en genindførelse af dødsstraf eller for strengere straffe (selvom man selvfølgelig ikke skal ignorere dem). Svarene i sådanne undersøgelser afhænger meget af bl.a. spørgsmålets udformning (se Beslutningsteori). Dødsstraffen findes i en lang række afrikanske og asiatiske lande, mens den er afskaffet i mange amerikanske, europæiske og oceaniske lande. Undtagelser fra dette mønster er bl.a. USA og Hviderusland, som begge har dødsstraf. Eneste muslimske lande uden dødsstraf er Azerbaijan, Turkmenistan og Kap Verde (Tyrkiet har fornylig fjernet den fra den civile straffelov). Kun syv lande i verden foretager henrettelser af mindreårige, hvoraf USA stod for de fleste indtil denne praksis blev afskaffet i marts 2005. Folkerepublikken Kina henretter hvert år flere end alle andre lande tilsammen. Det er værd at bemærke at flere lande afskaffede dødsstraf umiddelbart efter afslutningen af en længerevarende væbnet konflikt for bedre at kunne gennemføre et retsopgør; således Angola, Mocambique, Sydafrika, og Cambodia. Sydamerika gik i slutningen af 1800-tallet i front med at afskaffe dødsstraf, mens de europæiske lande først kom med i løbet af mellemkrigsperioden, idet dog mange, heriblandt Danmark, genindførte den i forbindelse med 2. Verdenskrig.

Kilder/henvisninger

- Lexopen USA er i begyndelsen af 2005 ophørt med at henrette mindreårige. Dette er sket efter et betydeligt pres fra mange lande og organisationer. Amnesty International, der er ubetinget modstander af dødsstraf, har været meget engageret i problemet. De nordiske børnelægers og børnepsykiateres organisationer sendte en fælles skrivelse til USA i slutningen af 2004. Man opfordrede kraftigt til at ophøre med at henrette mindreårige. Mere specifikt blev dødsstraf for mindreårige i USA afskaffet ved en højesteretsdom ([http://en.wikipedia.org/wiki/Roper_v._Simmons Roper v. Simmons]) d. 1. marts 2005, der afgjorde at denne praksis var i strid med den amerikanske forfatning.

Eksterne henvisninger

- [http://www.amnesty.dk/bibliotek/traktater/civpol.asp#valgfri2 Konventionen om civile og politiske rettigheder] Kategori:Dødsstraf Kategori:Retsvidenskab Kategori:Kriminalitet Kategori:Etik ja:死刑 ko:사형 zh-min-nan:Sí-hêng

Mord

Drab er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død. Drab er som udgangspunkt uønskeligt og strafbart, men i en række situationer kan drab være lovligt, eller i hvert fald straffrit. Om et lovligt eller straffrit drab er berettiget afhænger ofte af en moralsk vurdering eller af synsvinklen.

Straffelovens drabsbegreb

I straffelovens forstand skelnes der mellem flere typer drab. De to hovedtyper er:
- Forsætligt drab (manddrab eller i folkemunde ofte mord), der er strafbart efter § 237 med fængsel indtil livstid. Her kræves forsæt, altså en intention om at dræbe.
- Uagtsomt drab (eller uagtsomt manddrab), der er strafbart efter § 241 med en strafferamme på 4 måneders fængsel (dog op til 8 år under skærpende omstændigheder). Her kræves alene uagtsomhed, altså en tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed. Hertil kommer en række særlige drabsbestemmelser, fx. om en moders drab på sit nyfødte barn (tidligere betegnet barnemord), om hjælp til selvmord eller om vold med døden til følge. Der henvises også til drabsbestemmelserne som gerningsindhold i terrorismebestemmelsen. :Straffeloven :25. kapitel - Forbrydelser mod liv og legeme :§ 237. Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid. :§ 238. Dræber en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed, straffes hun med fængsel indtil 4 år. :Stk. 2. Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde. :§ 239. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år. :§ 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. :§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed. :§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel, anses dette som en særlig skærpende omstændighed. :§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Kategori:Kriminalitet Kategori:Straffelovsovertrædelser ja:殺人

Dødsstraf

Kilder/henvisninger

Eksterne henvisninger

Brænding på bål

I gamle dage blev kvinder (og mænd) mistænkt for at være "hekse" og andre ondemagter, og derfor blev de brændt på en bål. Det var først i 1200-tallet, at hekseovertroen begyndte at komme ind i billedet, og i de følgende århundreder tog til med rædselsfulde følger for mange kvinder (og mænd) i hele Europa. I Danmark blev den første "heks" brændt på bålet i Stege i 1540, og den sidste officielle heksebrænding fandt sted i 1693. Så sent som i 1722 kom en "heks" dog på bålet i Salling, og i 1897 blev en såkaldt "heks" lynchet i Vendsyssel. Alene i Danmark mistede op mod tusinde "hekse" livet i flammerne. Helt indtil 2. verdenskrig er der eksempler på, at folk med ry som "hekse" blev forfulgt i Danmark!

Heks

Begrebet heks er kontroversielt. Heksen findes blandt begge køn, men særligt hyppigt som kvinder. Heksen er en ældgammel folkloristisk figur, som muligvis kan føres tilbage til stenalderen. Heksen repræsenterer seksualiteten og den farlige erotiske tiltrækning. En modsætning til kristendommens kyskhed og ærbarhed. I de gamle nordiske sagn red heksen på en ulv, og med en slange som tømmer, og slangen accepterer at blive brugt fordi heksen har magt over potensen, og ulven accepterer at blive brugt om ridedyr, fordi heksen har magt over dyret i mennesket. Jordmoderen er også en heks, som kan fremtrylle børn ud af kvinders maver, eller lade mor og barn dø. Heksen symboliserer ondskab og til sankthans brænder vi en dukke af som heks på bålet for at udrydde dette - vi sender hende og ondskaben med til Bloksbjerg, omend kun symbolsk. Hekse har været jaget i mange århundreder - værst under inkvisitionen, hvor mange tusinde måtte lade livet på bålet i hele Europa. Man mistænkte hekse for at være i pagt med Djævlen og kaste onde øjne på folk, så høsten slog fejl, husdyr døde og sygdom spredte sig. En af de kendeste kvinder, der måtte lade livet på bålet, anklaget for at være heks var Jeanne d'Arc. En folkemindeforsker mødte i 1970 en dame, som kendte en navngiven heks, indtil da var den gamle heksetro levende. Når man siger at hekse flyver på koste, så kommer det af, at man sagde at de red på en kost, når de gik over markerne med en potent kost strittende op imellem benene. Heksene gjorde det for at øge markernes frugtbarhed ifølge Margaret Murray, der blandt andet er kendt for at bruge forfalskede kilder.

Litteratur

Heksen optræder i mange historier og eventyr, f.eks. i Hans og Grethe, hvor hun er en grim (ond) gammel kone, der spiser de børn, som forældrene sætter ud i skoven, og hun bor i et forhekset hus. I mange tilfælde har hun en medsammensvoren i form af et dyr, oftest en sort kat. Heksen er magisk, hun kan trylle og er oftest ond. I andre historier optræder heksen dog som en smuk kvinde f.eks. i Snehvide, men hun er stadig ond. Der optræder også hekse i genren fantasy såsom Ringenes Herre og Harry Potter.

Videnskab

Inden for antropologien bruger man begrebet heks om en person, der uskyldig er anklaget for at udøve trolddom. Under hekseprocesserne i Europa var de anklagede ofte gamle, ensomme kvinder eller udstødte, men også kristne præster har været et almindeligt offer. Anklagerne har gerne lydt, at heksen har spist børn, gjort dyrene på en gård syge, eller mænd impotente. Heksen har således ikke fungeret som et symbol på seksualitet, men på ufrugtbarhed og ulykke. I modsætning til den almindelige opfattelse var den katolske kirkes inkvisition ikke ude efter hekse, men derimod kættere. Faktisk var det et dogme i lange perioder af den katolske kirke, at der ikke fandtes hekse. Jeanne d'Arc blev brændt som kætter - ikke som heks. Der var dog hekse, der blev brændt af den katolske kirke i middelalderen og under renæssancen. Oftere var det dog en hob af mennesker, der greb til selvtægt. Der er gerne hysteri forbundet med heksejagt. Den store heksejagt fandt altså ikke sted under inkvisitionen eller den spanske inkvisition. Den store heksejagt fandt tværtimod sted lige efter reformationen i de reformerte lande, hvor den katolske kirke ikke længere havde magt til at insistere på, at heksejagt var forkert - inklusive Danmark. Den første kendte heks, der blev dømt til bålet i Danmark, blev brændt i Stege i 1540. Under hekseprocessen kaldet Køge Huskors (1612) blev mindst 15 hekse dømt til bålet. Der har ikke efterfølgende været noget, der tydede på, at de var skyldige. En heksejagt er grufuld - ikke romantisk. Den officielt sidste dømte heks var Anne Palles, der blev brændt den 4. april 1693. Senere er der dog sket flere lynchninger af hekse i Danmark til helt op i 1800-tallet. En af de berømteste heksesager var retssagen mod Maren Spliids i Ribe Ret. Hun blev dømt som heks den 9. november 1641. Selv så sent som i 1934 blev en mand anklaget for hekseri, han anlagde dog injuriesag og vandt. Der er intet seriøst historisk belæg for, at der op gennem tiderne har været en fortsat sammenhængende eksistens af heksekulter. Faktisk har en sådan sammensværgelse kun været opfundet for at skabe frygt og rædsel. Men man kan finde vidnesbyrd op gennem historien på mennesker, der er blevet uskyldigt dømt for at udøve trolddom.

Kritik af Videnskaben

Videnskaben bygger meget på skriftlige kilder, og der forkommer ikke meget seksualitet i de støvende agter, da den normalt er sensureret bort. Men når det påstås, at hekse kan gøre mænd impotente, så må det også betyde, at hekse har magt over seksualiteten, og kan vælge om de vil gøre mændene potente eller impotente. Derudover er der meget stor forskel på dem, som i stilhed udnyttede folks overtro, og de ofte helt uskyldige, som blev brændt, og derfor optræder i de skriftlige kilder. Man havde ikke noget andet udtryk for seksualiteten end ordet ondskab. Datidens sprog manglede gloser. Det siger sig selv, at en sammenhængende eksistens af heksekulter kræver at heksene kunne flyve, da de ellers ikke havde mulighed for at rejse så langt på kort tid, at de kunne samle sig i et større møde. I øvrigt så forudsætter begrebet sort magi at der findes en hvid magi, som ikke var kriminel. Inkvisition havde det med at brænde uskyldige som have tilstået under tortur, men som ikke ville bede om tilgivelse for noget som de ikke var skyldige i. Hvorimod dem, som tilstod alt og bad om nåde, og lovede aldrig at hekse mere, fik lov at gå. Inkvisition var på jagt efter en religion og efter andre menigheder end den katolske, ikke efter hekse som sådan.

Se også

- Heksemel
- Heksemælk
- Heksering
- Trolddom
- Troldkvinde
- Troldmand
- Magiker
- Magi
- Sort magiker
- Sort magi
- Wicca
- Asetroen
- Jeanne D'Arc Kætter, ikke heks.

Kilder/Henvisninger

- [http://www.wiccan.dk/ Wiccan.dk]
- [http://www.wiccadk.dk/ www.wiccadk.dk]
- [http://cyprianus.dk/ Netværk for Hekse i Danmark]
- [http://www.sa.dk/lak/saxo/heks/anne.htm Den sidste heks]
- [http://www.sa.dk/lak/saxo.htm Siden Saxo]
- [http://www.sa.dk/lak/default.htm Landsarkivet Sjælland]
- [http://www.historie-online.dk/special/sankthans/fortsatte.htm Historie-online.dk: Heksetroen fortsatte]
- [http://billedtid.dk/druehyld/ Dannie Druehylds hjemmeside]
- [http://www.cyprianus.dk/ Cyprianus - Netværk for Hekse i Danmark]
- [http://www.acu-vejle.dk:7100/Historie/hekseforf.htm Hekse] ------ Bøger:
- Heksenes gud, Margaret Murray, H. Hagerups forlag, København 1953.
- English Literature in the Sixteenth Centyry, Ecluding Drama, C. S. Lewis 1954. ja:魔女

Elektrisk stol

Den elektriske stol var en udrustning som har været i udstrakt brug i USA for henrettelse af dødsdømte forbrydere. Den indførtes i slutningen af 1800-tallet. Over 25 stater anvendte den i hele 1900-tallet. Nu i 2000-tallet ser det ud til at den er ved at gå af brug.

Historie

Den første praktisk anvendelige elektriske stol blev konstrueret af Harold P. Brown. Browns konstruktion var baseret på vekselstrøm, en teknik som netop da var ved at komme frem som konkurrent til Edisons jævnstrøm. Valget af vekselstrøm skyldtes Edisons påstand at denne var livsfarligere end jævnstrøm. Staten New York nedsatte i 1886 en komité som skulle finde frem til en ny og mere human henrettelsesmetode i stedet for hængning. Efter at Brown og Edison havde gennemført undersøgelser og prøver (på dyr!), blev vekselstrømsstolen antaget af komiteen i 1889. [http://inventors.about.com/library/weekly/aa102497.htm] Den første som blev henrettet i stolen var William Kemmler i New Yorks Auburn Prison 6. august 1890. Fra 1897 til 1908 blev den elektriske stol indført i Ohio, Massachusetts, New Jersey og Virginia, og den blev snart den overvejende metode i USA. Denne plads holdt den indtil midt i 1980erne, til trods for at gaskammeret fra 1950erne voksede i popularitet. En rekord blev sat en juliaften i 1929 da syv mænd blev henrettet, den ene efter den anden, i stolen i Kentucky State Penitentiary, Eddyville. gaskammer Bekendte personer som endte i stolen var Julius og Ethel Rosenberg. Den elektriske stol gik af brug efterhånden som lovgiverne søgte efter mere humane metoder for henrettelse. Giftinjektion blev mest populær, ikke mindst som følge af avisberetninger om tilfælde hvor der var kludret med stolen i begyndelsen af 1980erne. Nogle stater lader endnu den dømte vælge mellem stolen og giftinjektion. Det er sjældent at nogen foretrækker stolen. Stolen var senest i brug i maj 2004 da James Neil Tucker blev henrettet i South Carolina; dette bliver muligvis den sidste gang den kom i brug.

Metode

Fangen blev sædvanligvis fastspændt i stolen med en elektrode anbragt på sit hoved og en anden til det ene ben. Mindst to gange blev elektrisk strøm sendt igennem ham i flere minutter. Først anvendtes en spænding på ca. 2.000 volt som skulle gennembryde hudens modstand og fremkalde bevidstløshed. En strømstyrke på ca. 8 ampere var det normale. volt

Afskaffelse

Efter at Texas havde indført giftinjektion i 1982, gik brugen af den elektriske stol gradvis, men hurtigt af brug. I 2004 er de eneste steder i verden som har stolen som en valgmulighed er Alabama, Florida, Nebraska, South Carolina, Tennessee and Virginia. I Nebraska er stolen den eneste henrettelsesmetode; i de øvrige stater må fangen selv vælge mellem den og injektionen. Virginia

Se også

- Henrettelse

Eksterne henvisninger

- [http://www.ccadp.org/electricchair.htm History of the electric chair]
- [http://caselaw.lp.findlaw.com/scripts/getcase.pl?court=us&vol=329&invol=459 State of Louisiana Ex Rel. Francis v. Resweber, 329 U.S. 459 (1947)]
- [http://memory.loc.gov/mbrs/lcmp001/m1b38298.ram Film (.ram)] Henrettelsen af Leon Czolgosz i den elektriske stol, film fra 1901, Library of Congress archives Kategori:Dødsstraf

Franco

Francisco Paulino Hermenegildo Teódulo Franco y Bahamonde Salgado Pardo bedre kendt som generalissimo Francisco Franco (4. december 1892 - 20. november 1975), ”Verdens mest ubegrædte lig”, skrev udenlandske aviser efter hans død . Franco kom til magten 1939 efter den spanske borgerkrig og beholdt den til sin død i 1975. Kong Juan Carlos blev to dage senere indsat som konge af Spanien. Franco havde selv flere år tidligere udpeget ham til sin efterfølger. Franco, Francisco ja:フランシスコ・フランコ・バハモンデ

Californien

Californien er en stat i USA; den kaldes også for Appelsinstaten og har desuden kælenavnet The Golden State (den gyldne stat), som stammer fra Californiens "guldfeber". På engelsk hedder staten California, den danske form af navnet blev fastslået omkring 1850, da de store guldfund vakte international opsigt. Californien blev optaget som USA's 31. stat 9. september 1850. Indbyggertallet var 33.871.648 i 2000, hvilket svarer til 12 procent af USA's befolkning. Staten er den folkerigeste stat i USA. Hovedstaden eller state capital er Sacramento. De største byer er Los Angeles, San Diego, San Jose, San Francisco, Inland Empire (Riverside–San Bernardino–Ontario), Bakersfield, Fresno og Palmdale. Andre kendte byer/forstæder er Berkeley og Hollywood. Den forhenværende filmskuespiller og republikanske politiker Arnold Schwarzenegger blev ved et omdiskuteret omvalg den 7. oktober 2003 valgt som statens guvernør. Han vandt over den siddende demokratiske guvernør Gray Davis og en række andre kandidater. Californien var også staten, som gav den tidligere skuespiller og senere præsident Ronald Reagan hans første politiske post, da han blev guvernør i 1967. Staten er kendt for sin produktion af vin, og mange af de rosiner, vi spiser i blandt andet Danmark, kommer fra Californien. Staten har verdens femtestørste økonomi. Kategori:Delstater i USA ja:カリフォルニア州 ko:캘리포니아 주 simple:California th:มลรัฐแคลิฟอร์เนีย

Texas (USA)

Texas er en stat i den sydlige del af USA. Delstatshovedstaden er Austin. Af andre vigtige byer kan nævnes Houston og Dallas. Staten grænser op til Mexicos grænse. I Dallas blev præsident John F. Kennedy skudt og dræbt den 22. november 1963. Staten tilhørte Mexico i årene fra 1821 til 1836 og var herefter en selvstændig republik frem til 29. december 1845, hvor den blev USA's 28. stat. USA's nuværende præsident, George W. Bush, var guvernør i staten Texas i årene 1994-2000. Texas er den stat i USA, hvor der eksekveres flest dødsdomme. Staten var den første til at indføre 'dødssprøjten', det skete i 1977. Kategori:Delstater i USA ja:テキサス州 ko:텍사스 주 simple:Texas th:มลรัฐเทกซัส

Guillotine

Guillotinen har været kendt siden middelalderen - i mange lande under diverse navne. I Skotland hed den f.eks. Jomfruen.

Frankrig

Den fik sit nuværende navn efter den franske læge Joseph Ignace Guillotin, 1738-1814, der foreslog maskinel halshugning for at spare den franske revolutions ofre for dårligt bøddelhåndværk. Siden revolutionen i 1789 er i alt ca. 4.600 mennesker blevet guillotineret i Frankrig, heraf 23 i perioden 1956-77. Dødsstraffen blev afskaffet i 1981, og Frankrigs to guillotiner er opmagasineret i en aflåst hangar uden for Paris.

Tyskland

Under Napoleonskrigene indførtes guillotinen under navnet Fallbeil ("faldøkse") i de besatte dele af Tyskland. Fra da af og indtil 1949 var den i brug. Blandt andre blev Sophie og Hans Scholl henrettet med faldøkse. (I naziperioden var man meget omhyggelig med ikke at bruge det franske ord Guillotine.)

Guillotinen i Baden

I storhertugdømmet Baden blev mellem 1848 og 1932 dødsstraf fuldbyrdet på 37 mænd og 2 kvinder. Fra 1856 skete henrettelserne med en guillotine som var bygget af firmaet Mannhard i München for 1.000 gylden. Når guillotinen skulle transporteres til de forskellige fængsler i Baden, blev den skilt ad og nedpakket i kasser. Det kunne trods alle anstrengelser ikke undgås at monteringen gav genlyd i fængselsgården, hvad der naturligvis foruroligede fangerne. Efter at henrettelserne i 1933 blev henlagt til Stuttgart, kom den badensiske guillotine i 1937 til straffeanstalten Berlin-Plötzensee.

Danmark

Brugen af halshugning med økse og de dermed forbundne ufuldkommenheder førte omkring 1900 til at der i Rigsdagen blev fremsat lovforslag om at henrettelser fremover skulle ske "med Faldøkse i et lukket Rum". Dette blev imidlertid ikke vedtaget, og guillotinering har således aldrig været anvendt i Danmark.

Ekstern kilde/henvisning

- [http://www.metaphor.dk/guillotine The Guillotine Headquarters ved Jørn Fabricius (tekst og billeder)] Kategori:Dødsstraf ja:ギロチン th:กิโยติน

Hængning

Hængning som henrettelsesmetode går ud på at delinkventen stilles på en faldlem med et reb om halsen. Faldlemmen åbnes, og den dømte falder gennem denne og brækker halsen, alternativt bliver kvalt. Kvælning ved hængning er ekstremt smertefuldt, men blev dog først afskaffet i 1800 tallet. ja:絞首刑

Korsfæstelse

] Korsfæstelse, henrettelsesmetode, kendt især fra Romerriget. Den anvendtes på sørøvere og andre forbrydere, samt på slaver og fremmede; ikke på romerske borgere. Den dødsdømte (cruciarius) blev afklædt og ført nøgen til retterstedet. Her blev han først pisket. I mangel af samtidige, autentiske afbildninger eller detaljerede skildringer af korsfæstelser ved man ikke med sikkerhed hvilken form de benyttede kors havde. Rimeligvis var der på retterstedet en eller flere pæle (lat. stipes) fast opstillet. Delinkventen fik armene fastbundet eller fastnaglet til en tværstang (patibulum), som derefter løftedes op og fastgjordes til pælen, således at hans fødder var et passende stykke fra jorden. Døden indtraf efter kortere eller længere tid som følge af kvælning, blodtab, udmattelse eller andet. Se også Prometheus Kategori:Dødsstraf ja:磔

Spidning på pæl

Spidning på pæl var en dødsstraf i Sverige, særlig fremtaget for skånelandske (danske) modstandsmænd. Spidning praktiseredes ikke i andre erobrede provinser. En spids træpæl blev ført ind mellem rygraden og huden på en sådan måde, at den stak ud bagom nakken. På denne måde kunne det vare næsten en uge, før døden indtraf. Pælene blev rejst langs vejene "til skræk og advarsel". I følge et øjenvidne, den svenske generalguvernør Magnus de la Gardie, var Skånelands veje med jævne mellemrum omkranset af spiddede "snaphaner". Myten vil vide at Peter den Store brugte en "russisk" variant, hvor en pæl blev stukket op gennem endetarmen så den kom ud gennem halsen. En pæl i endetamen vil hurtigt medføre døden. Den mest kendte person der er blevet sat i forbindelse med spidning på pæl, er uden tvivl den valakiske fyrste Vlad Ţepeş (1431-76). Kategori:Skånelandene

Sønderrivning med heste

Sønderrivning med heste var en henrettelsesmetode som gik ud på at offerets arme og ben på én gang blev revet fra hans krop. Inden sønderrivningen blev iværksat, blev delinkventen klædt nøgen af. Til at skaffe den nødvendige trækkraft anvendte man fire heste (sjældnere okser), idet man med reb bandt hvert af disse dyr til et af hans fire lemmer, hvorefter man piskede dem til at trække af alle kræfter. Denne henrettelsesform anvendtes kun som straf for exceptionelt alvorlige forbrydelser, således i enevældens Frankrig for anslag mod kongens liv. Se Robert-François Damiens og François Ravaillac. Hvis henrettelser i tidligere tider betragtedes som et offentligt skuespil, gjaldt dette naturligvis i særlig grad for aflivningen af gerningsmændene til sådanne celebre attentater – også fordi dennes forløb ikke kunne forudses i enkeltheder. Store tilskuerskarer ville derfor ofte flokkes for at overvære en sønderrivnings-eksekution. Når visse kristne martyrer påstås at være blevet sønderrevet af heste, kan dette være legendarisk snarere end historisk. Der findes ingen dokumentation for at henrettelses metoden har været brugt i Danmark.

Væltning af mur

Foregår i mange muslimske lande, og udføres ved at en mur bliver væltet ned over den dømte. Dette masser personen til døde.

Islam

Islam (الإسلام) er en religion, baseret på profeten Muhammeds åbenbaringer, der ifølge muslimerne blev nedskrevet som Koranen samtidig med at de blev åbenbaret. Koranen blev memoreret og videregivet mundtligt, som det var traditionen på det tidspunkt, men efter Profetens død blev Koranen nedskrevet som en samlet bog på arabisk, i den dialekt, den ifølge muslimerne var blevet åbenbaret på. Koranen opfattes som Guds ord, der er blevet bragt til Profeten Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Islam betrager sig som en åbenbaringsreligion, dvs. at Gud har givet sig til kende gennem profeter, som har givet hans budskaber videre. Islam er en verdensreligion, som opstod i Mekka år 611 e.Kr. Udøvere af islam kaldes muslimer. Ordet 'muhammedaner' kan opfattes som skældsord og går imod muslimernes egne ønsker, idet ordet opfattes således, at muslimerne skulle tilbede profeten Muhammed, hvilket går imod deres principper, hvor kun Gud bør tilbedes. 'Muslim' betyder 'person der giver sig hen til Gud', og deres religion 'Islam' betyder ligeledes 'hengivelse' eller 'underkastelse' (til Gud). Hos muslimerne bliver børnene ikke døbt som i kristendommen, for Muhammed har sagt, at "ethvert barn fødes i islam." Alle mennesker fødes med andre ord som muslimer. og man behøver derfor ikke en særlig optagelsesceremoni som i kristendommen. Den nyfødte får straks et navn. Hvis man ikke er vokset op som muslim, kan man konvertere ved islam blot ved at fremsige den muslimske trosbekendelse (shahada) på arabisk: محمد رسول الله (la ilaha illa llah) لا اله إلا الله (muhammad rasulu llah) "Der er ikke anden Gud end Allah, og Muhammed er hans profet".

Forskrifter

Som troende muslim skal man udføre en række ritualer, hvoraf fx bøn og almisse er foreskrevet i Koranen. Disse handlingsaspekter, som de nuværende muslimer udfører, stammer fra trosapekter; troen på Muhammed, på Koranens rigtighed og vigtighed og ikke mindst på Allah og dommedag. Disse handlingsaspekter bygger på de fem søjler og i det hele taget regler for den generelle livsførelse. Udover bønner og andre ritualer (se link ovenfor) er det at sige trosbekendelse også en god ting at gøre; det kan ikke gøres for ofte. Det er vigtigt at gøre, hvad der er passende som henholdsvis en muslimsk mand og som en muslimsk kvinde. Der er mange opfattelser af, hvad man bør gøre som muslim, men der kræves selvfølgelig også overensstemmelse mellem ens levevis og holdningen til f.eks. bønnen. Der findes også forskellige personlige tilgange til det at være muslim når det f.eks. gælder ens aktivitetsniveau. Man snakker herunder om en kviatistisk, en aktivistisk og militant måde at være aktiv i sin religion på.

Hellige skrifter

De skriftlige grundværker i islam er, udover Koranen (Qur'an, Guds ord - egtl. læsning), også Hadith (beretninger om Profetens gerninger og udtalelser) hvorfra Sunna udledes. Islams lov udledes fra Koranen og Sunna, og ud fra de principper som udledes fra disse.

Gudsopfattelse

Den islamiske gudsopfattelse er monoteistisk, hvor mennesket er underkastet Gud, omtrent ligesom i jødedommen og kristendommen. Islam er ligesom jødedommen en lovreligion, hvorved den adskiller sig fra kristendommen.

Religiøs arkitektur

kristendom Bygninger hvor muslimer samles til bøn kaldes moskeer. Muslimernes mest religiøse sted er Mekka med den centrale Ka'ba, i hvilken sidder en sten der ifølge tradition stammer fra Paradis, og blev sort af menneskets synder (?). Af andre religiøse "hovedstæder", kan nævnes Medina, hvor Profeten Muhammed emigrerede til og hvor han er begravet samt Jerusalem.

Højtider

Ramadanen er en stor islamisk hellig tid, hvor de troende ikke må spise og drikke, eller have seksuel samkvem fra solopgang til solnedgang. Derudover er det en meget åndelig tid, med særlig fokus på tilbedelse og perfektion af karakter.

Hellige personer

Muslimer tror på alle de tidligere profeter, der er nævnt i det Ny og Gamle Testamente. En ældre profet i islam er således Jesus, på arabisk Isha. Muslimerne tror imidlertid ikke, at Jesus var Guds søn (endsige den inkarnerede Gud), og heller ikke, at Jesus døde på korset og herefter stod op af graven. Jesus var blot en betydningsfuld profet i en lang række af profeter, som Muhammed så var den sidste og endegyldige repræsentant for ("profeternes segl").

Religionens udbredelse

Jesus Ca. 1,3 mia. mennesker verden over er i dag muslimer. Islam er mest dominerende i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. Der findes også betydelige muslimske befolkningsgrupper i Afrika, Indien og i Sydøsteuropa. I Europa er islam primært en mindretalsreligion.

Retninger inden for islam

Muslimerne er delt i to hovedgrupper: Sunni og Shia. Begge grupper har stort set samme religiøse udøvelse, men visse teologiske og politiske anliggender deler dem. Den største gruppe er sunni-muslimerne (der udgør ca. 90 procent) mens shia-muslimerne udgør de resterende ti procent. Det afgørende for shia-muslimerne er, at der skal være en forbindelse til Muhammed gennem slægtsforhold. Shia betyder "parti", og det står her for Alis parti. Ali ibn Abi Talib var gift med Muhammeds datter, og han opfattes derfor af shia-muslimerne som den første rigtige kalif. Sunni-muslimerne mener, at forbindelsen til Muhammed skal hentes gennem handlemønstre. Fortællingerne om, hvad Muhammed sagde og gjorde, er blevet samlet i hadith-samlinger, hvilke fungerer som en slags grundlov, man henviser til. Af andre større grupper kan nævner wahhabi-islam, samt sufier/sufister, som er en form for mystikere. Ahmadiyya-bevægelsen, der har en moské i Hvidovre, betragtes almindeligvis ikke som værende muslimer, men ser sig selv som en del af islam.

Hellige genstande

Vers fra Koranen på skrift, såvel som Profeten Muhammeds hadith, og andre ting der har tilhørt Profeten betragtes som hellige genstande.

Se også

- Islamiske begreber
- Islamiske kalender
- Kalifat
- Islamisme

Eksterne henvisninger

- [http://islamisk.dk Islamisk.dk]
- [http://www.islam.dk Islam.dk]
- [http://wwwuser.gwdg.de/~mriexin/euroislam.html Links: Islam i Vest-Europa] Kategori:Religion Kategori:Islam Kategori:DK5 29.7 ja:イスラム教 ko:이슬람교 ms:Islam simple:Islam th:ศาสนาอิสลาม

Hjul og stejle

Ved henrettelse i gammel tid kunne dommen suppleres med krav om at lægge kroppen på hjul og stejle. Bøddelen parterede således kroppen i et antal dele og anbragte dem på et eller flere vognhjul, der var anbragt vandret ovenpå en høj pæl. Brugtes mest efter halshugning, hvor hovedet så sattes på en stage, evt. sammen med en afhugget højrehånd, som det f.eks overgik Struensee. Da en straf ikke kunne blive værre end døden, sås ofte at virkelig grove forbrydelser straffedes ved piskning (se korsfæstelse) eller radbrækning/afhugning af hænder forud for selve henrettelsen. At sætte folk på hjul og stejle tjente som en påmindelse til andre om, at forbrydelse straffes. Placeringen var ofte ligesom galgen udenfor byens porte, så det gav signal til rejsende om, at der herskede lov og orden i byen. Henrettedes pirater i en havneby, blev deres hoved ofte sat på en stage ud mod vandet for på den måde at signalere, at man så alvorligt på sørøveri m.m. Kategori:Middelalder

Frankrig

République Française

Billede:Frankrig_flag_medium.png	Frankrig har ikke et officielt våbenskjold
(Detaljer)

Nationalt motto: Liberté, Egalité, Fraternité

Officielt sprog

Fransk

Hovedstad

Paris

Præsident

Jacques Chirac

Ministerpræsident

Dominique de Villepin

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 47
547.030 km²
0,26%

Befolkning
- Total (2000)
- Pr. km²

Størrelse 21
59.551.227
109/km²

Uafhængighed

Valuta

Euro

Tidszone

UTC +1

Nationalmelodi

La Marseillaise

Internetdomæne

.FR

International tlfkode

Billede:Frankrig-Pos.png

Frankrig betyder frankernes rige. Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig. Frankrig er verdens næststørste producent af atomkraft-el, næstefter USA. 76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs næststørste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dernæst er der ca. 2% protestanter og ca. 1% jøder. Nationalkammeret i Frankrig består af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer. Frankrig har en nationaldag, Bastilledag. Franske forfattere har fået Nobels Litteraturpris 12 gange. Kendte franske byer:
- Paris (hovedstad)
- Bordeaux
- Cannes
- Chinon
- Lille
- Lyon
- Marseille
- Nantes
- Nice
- Strasbourg
- Toulouse

Franske regioner

Frankrig har 26 regioner og 95 departementer (formelt er Korsika (Corse) dog ikke en region, men omtales almindeligvis som en region). Af disse ligger 4 undenfor det europæiske Frankrig. Disse kaldes Départements d'outre-mer (DOM) det vil sige oversøiske departementer.
- Alsace
- Aquitaine
- Auvergne
- Basse-Normandie
- Bourgogne
- Bretagne
- Centre
- Champagne-Ardenne
- Corse (Korsika)
- Franche-Comté
- Haute-Normandie
- Île-de-France
- Languedoc-Roussillon
- Limousin
- Lorraine
- Midi-Pyrénées
- Nord-Pas-de-Calais
- Pays de la Loire
- Picardie
- Poitou-Charentes
- Provence-Alpes-Côte d'Azur
- Rhône-Alpes
- Départements d'outre-mer (DOM)
(Oversøiske departementer), disse er både en region og et departement.
- Fransk Guyana
- Guadeloupe
- Martinique
- Réunion

Frankrigs historie

- Pre-historisk tid (- 200 f.Kr)
- 950.000 f.Kr. - 80.000 f.Kr.: Homo Erectus
- 80.000 f.Kr. - 30.000 f.Kr.: Neanderthal
- 33.000 f.Kr. - 10.000 f.Kr.: Homo Sapiens - Cro Magnon
- 28.000 f.Kr. - Cro Magnon: Indgravering i ben, muligvis af månefaser, fundet i Blanchard.
- 4.000 f.Kr. - 2.500 f.Kr.: Neolitiske revolution: Mennesket begynder at blive bofaste.
- 2.500 f.Kr. - 50 f.Kr.: Keltisk dominans i Gallien.
- Antikken (200 f.Kr. - 481 e.Kr.)
- 58 - 51 f.Kr.: Cesars galliske krige.
- 52 f.Kr. Lutetia bliver grundlagt (det senere Paris).
- 43 e.Kr. Lugdunum (Lyon) bliver gallernes hovedstad.
- 2. århundrede e.Kr.: Romerne bringer kristendommen til gallerne.
- 485 - 511 e.Kr. Clovis I, merovingisk konge over frankerne.
- Middelalderen (481 - 1453)
- 637: Dagobert I, den sidste merovingiske konge.
- 732: Charles Martel besejrer muslimerne ved Poitiers, standser en arabisk invasion.
- 751: Pepin II (den korte) bliver konge over frankerne.
- 755: Frankerne beskytter kirken mod Lombarderne og grundlægger "De pavelige stater".
- 768-814: Karl den Store(Charlemagne) regerer som konge over frankerne.
- 800: Karl den Store bliver af pave Leo 3.Leo III kronet som Hellig Romersk Kejser.
- 814-840:Louis le Pious efterfølger Karl den Store krones som kejser.
- 843:Verdun traktaten deler det carolingiske rige.
- 910:Klosteret i Cluny grundlægges.
- 1095:Pave Urban 2.Urban II opfordrer til det første korstog.
- 1066:Wilhelm af Normandiet invaderer England.
- 1120:Katedralen i St.Denis.Dette markerer fødslen af gotisk arkitektur.
- 1209:Pave Innocent 3.Innocent III starter det Albigensiske korstog i Syd-Frankrig.
- 1305-1378:Avignon er paveby.
- 1337-1443:Hundretårs krigen.
- 1453:Englænderne forlader Frankrig (med undtagelse af Calais).
- Renæssancen (1453 - 1598)
- 1464:Det første franske postsystem bliver oprettet af kongen.
- 1494-1559:De italienske krige: Frankrig og Østrig kæmper om italienske territorier.
- 1515:François I krones.
- 1519: Leonardo da Vinci dør i Frankrig.
- 1562-1598: Religionskrigene.
- 1572: St.Batolomæus massakren på protestanter i Paris.
- 1589-1593:Henri IV bliver den første bourbonske konge og konverterer til katolicismen.
- 1598: Henri IV afslutter religionskrigene med Nantes edictet.
- Grand Siecle (1598 - 1715)
- 1608: Quebec bliver grundlagt.
- 1617: Louis XIII bliver kronet som 17 årig.
- 1624: Kardinal Richelieu bliver første minister.
- 1642: Blaise Pascal opfinder "Pascalinen" - en automatisk regnemaskine.
- 1643: Louis XIV bliver konge, med Mazarin som første minister.
- 1682: Det kongelige hof flytter til Versailles.
- 1685: Louis XIV tilbagekalder Nantes edictet.
- 1715: Louis XIV dør og efterfølges af Louis XV.
- Revolutionen (1715 - 1804)
- 1762: Rosseaus sociale kontrakt.
- 1769: Napoleon BonaparteBonaparte fødes i Ajaccio på Korsika(Corse).
- 1774: Louis XVI bliver konge.
- 1778-1783: Frankrig støtter den amerikanske revolution.
- 1789: Den franske revolution. Stormen på Bastillien.
- 1792: Louis XVI anklages og dømmes for forræderi. Monarkiet ophæves.
- 1793: Louis XVI og Dronning Marie Antoinette guillotineres i Paris.
- 1794: Robespierre bliver væltet. Terror regimet slutter.
- Napoleon Bonapartestiden (1804 - 1870)
- 1796: Napoleon Bonaparte bliver bliver gift med Rose de Beauharnais (den kommende kejserinde Joséphine).
- 1799: Franskmanden Robert opfinder en papir fremstillings maskine.
- 1799: Franske soldater finder Rosetta-stenen.
- 1799: General Bonaparte "invaderer" Paris.
- 1803-1815: Napoleonskrigene udvider det franske emperie.
- 1804: Napoleon Bonaparte kroner sig selv som Kejser Napoleon Bonaparte I
- 1808: Napoleon Bonaparte grundlægger det franske militær akademi Saint Cyr.
- 1809: Napoleon Bonaparte bliver skilt fra Joséphine.
- 2. april 1810: Napoleon Bonaparte bliver gift med Marie-Louise.
- 1811: Marie-Louise Bonaparte føder en søn.
- 1812: Napoleon Bonaparte invaderer Rusland.
- Okt 1812: Napoleon Bonaparte trækker sig tilbage fra Moskva.
- 1814: Napoleon Bonaparte abdicerer og sendes i eksil på Elba.
- Maj 1814: Louis XVIII vender tilbage til Paris fra sit eksil i England.
- Jan 1815: Napoleon Bonaparte går i land i Golfe-Juan ved Cannes.
- Mar 1815: Louis XVIII flygter til Belgien.
- Mar 1815: Napoleon Bonaparte indtager Paris, hvorpå hans "100 dages styre" starter.
- Jun 1815: Napoleon Bonaparte bliver slået af Wellington i slaget ved Waterloo.
- Jul 1815: Napoleon Bonaparte bliver deporteret til Sankt Helena i syd-atlanten.
- 1821: Napoleon Bonaparte dør på Sankt Helena.
- 1827: Nicéphore Niépce og Daguerrelaver verdens første fotografi.
- 1852: Napoleon Bonapartes nevø krones som Kejser Napoleon Bonaparte III.
- 1853: Haussmann redesigner Paris.
- 1854: Bourseul bygger en eksperimental telefon.
- 19. århundrede
- 1870-1871: Den fransk-tyske krig.
- 1871: Den tredje republik.
- 1889: Eiffel Tårnet bliver bygget til Verdensudstillingen.
- 1895: Lumière brødrene bygger et bærbart film kamera.
- 1898-1906: Dreyfus affæren udstiller den franske hær som anti-semitisk.
- 20. århundrede
- 1907: Lumière brødrene opfinder farve fotografiet.
- 1914-1918: Første verdenskrig.
- 1919: Versailles traktaten underskrives.
- 1929-1939: Depressionen.
- 1939: Frankrig erklærer krig mod Tyskland.
- 1940: Tyskerne invaderer Paris.
- 1940: Adolf Hitler overfører liget af Napoleon Bonapartes søn (Napoleon Bonaparte II) til "Les Invalides", hvor han blivver begravet ved siden af sin far.
- 1944-1945: D-Dag, allieret sejr over Tyskland. De Gaulle grundlægger den fjerde republik.
- 1946-1954: Krig i Indokina.
- 1954-1958: Krig i Algeriet.
- 1958: De Gaulle grundlægger den femte republik.
- 1968: General strejke og studenter optøjer i Paris.

Se også

- Rivieraen
- Franske regenter
- Fransk madlavning
- Franske ord og vendinger

Eksterne link

- [http://www.biblioweb.org/-MERIMEE-Prosper-.html Biblioweb : Franske forfattere] (fransk) Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet
- zh-min-nan:Hoat-kok] [[af:Frankryk]] [[als:Frankreich fiu-vro:Prantsusmaa ja:フランス ko:프랑스 ms:Perancis simple:France th:ประเทศฝรั่งเศส zh-min-nan:Hoat-kok

Asien

Asien er verdens største kontinent. Kontinentets grænser kan defineres som landområdet Afrika-Eurasia uden Europa og Afrika. Grænsen mellem Europa og Asien er ikke fast defineret, men anses ofte at gå gennem Uralbjergene, Uralfloden, det Kaspiske Hav, Kaukasus, Sortehavet, Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne. Asien og Afrika skilles omkring Suez-kanalen.

Lande i Asien

Regioner i Asien

- Mellemøsten (Nærorienten)
- Lilleasien (Anatolien)
- Cypern
- Levanten
- Den Arabiske Halvø
- Kaukasus
- Den Iranske Højslette
- Sydasien (det Indiske Subkontinent)
- Sydøstasien
- Indokina
- Den Malayiske Halvø
- Centralasien
- Nordasien
- Østasien (Fjernøsten)

Se også

- Verdens lande Kategori:Verdensdele Kategori:Asien ja:アジア ko:아시아 ms:Asia simple:Asia th:ทวีปเอเชีย zh-min-nan:A-chiu

Kategori:Dødsstraf

Kategori:Politik Denne kategori indeholder artikler der diskuterer emner relateret til dødsstraf, samt metoder til at eksekvere samme. ja:Category:死刑 ko:분류:사형

Guraidhoo (Thaa Atoll)

:For other islands see Guraidhoo Guraidhoo (Dhivehi: ގުރައިދޫ) is one of the inhabited islands of Thaa Atoll.

Tanie pod�ogi Varsavia appartamenti Darmowe gry online Hotele w Warszawie apartments in Nice

:: RELATED NEWS ::

André HAZES
Andreas Gerardus (André) HAZES (Amsterdam, 30-a de junio 1951 - 23-a de septembro 2004) estis nederlanda kantisto kiu ekde la malfruaj '70-aj jaroj akiris popularecon kun sia nuntempeca interpreto de la nederlanda ŝlagro

Okra
Koloroj > Okra ----

#EED830

Koloroj Okra koloro estas koloro simila al tiu de okro. Ĉar la koloro de okro tre varias, unu kutima difino de "okra" estas "miksaĵo inter flava kaj bruna". La okra de la desegnaĵo estas ti

Cardcaptor Sakura
Arto > Bildliteraturo > Mangao > CLAMP > Cardcaptor Sakura ---- Cardcaptor Sakura (カードキャプターさくら [kā-do-kjapu-tā sakura] "Kartokaptisto Sakura") estas mangao kaj animeo de CLAMP. Ĝi aperis en mangagazeto Nakayoshi<

Demosteno

http://fr.wikipedia.org/upload/thumb/d/d7/190px-Buste_Demosthene.jpg

Demosteno, ĉ-384-ĉ-322, estis la plej fama inter la oratoroj helenaj, ĉefe ĉar li fiere kontraŭis makedonan reĝon Filipon la 2an dum 351-338 a.K. per famaj paroladoj. Li sin mortigis per veneno, kiam lin ĉirkaŭis la Makedonoj. Jen atesto de Plutarko: Tiele dirante, li eniris la templon, kaj prenante rulon kiel se li intencis skribi, alproksimi

Poacoj
La veraj herboj estas unukotiledonaj (klaso Liliopsida) plantoj de la familio Poacoj (Poaceae) (pli frue graminacoj (Graminae)). La familio entenas ĉ. 600 genrojn kaj 10,000 speciojn. Tiuj plantoj kovras ĉ. 20% de la tera vegetaĵo. Tiu planta familio estas la plej grava por la homa ekonomio, vivo, entenas gazonajn kaj furaĝajn herbojn, la ĉefaj grenoj kreskas ĉie en la mondo. La bamb