:: wikimiki.org ::

Hesselø

Hesselø

Hesselø er en lille ø i Kattegat ca. 25 km nord for Sjælland. Øen er en del af Hundested Kommune.
- Areal: 0,71 km².
- Indbyggere: 2 (1. januar 2004). På Hesselø er der et fyrtårn og en vejrstation drevet af Danmarks Meteorologiske Institut. Øen er udpeget som EU-habitatområde Ved kongelig resolution af 12. april 1822 bestemtes, at Hesselø skulle høre under Rørvig sogn. Indtil da havde øen (såvidt vides) ikke hørt til noget sogn. Øen var genstand for en verbal krig mellem Danmark og Sverige i 1983, da Danmark gav tilladelse til prøveboringer efter olie nordøst for øen. Svenskerne mente imidlertid, at boreområdet var svensk, så den 3. august 1983 sendte den svenske statsminister Olof Palme en skarp protest til den danske regering om at standse efterforskningen. I kampens hede udtalte Palme, at han (med henvisning til Roskildefreden) anså Hesselø for at være svensk, hvad han næppe mente helt alvorligt. I oktober og november 2003 var Hesselø medieomtalt på grund af en ikke-godkendt havneanlæggelse foretaget af ejeren Erik Tingleff Larsen, der er hovedaktionær i Weibel Scientific. Kategori:Danske øer Kategori:Øer i Kattegat

Kattegat

Kattegat er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca. 30.000 km². I nord står det via Skagerrak i forbindelse med Nordsøen og i syd med Østersøen gennem Lillebælt, Storebælt og Øresund. Mod vest har det desuden forbindelse med Nordsøen gennem Limfjorden. Kattegats nordlige grænse mod Skagerrak går ved en linje mellem Grenen og Paternosterskærene NV for Marstrand, og det afgrænses i syd mod Lillebælt af linjen Bjørnsknude-Æbelø, mod Storebælt af linjen Fyns Hoved-Røsnæs og mod Øresund af linjen Gilbjerg Hoved-Kullen. Navnet Kattegat stammer fra hollandsk og plattysk: Katt = kat og gatt = hul, idet kaptajnerne på skibe fra Hansestæderne og senere også fra Holland anså farvandet for vanskeligt at besejle på grund af de mange grunde og snævre passager. Kaptajnerne sagde derfor, at farvandet var snævert som et kattehul, hvilket også talrige gamle skibsvrag minder om. Øerne Anholt og Læsø med tilhørende grunde deler det nordlige Kattegat i Vester- og Østerrenden. Vesterrenden, som mellem Læsø og Jylland hedder Læsø rende, er lavest med største havdybder på 10-20 m og mange grunde med kun 6-9 m vand. Østerrenden er langt dybere, idet den ud for Marstrand er lidt over 100 m og sydpå over 50 m over lange strækninger. Også her ligger der dog grunde som f.eks. Fladen grund (6,5 m) og Lille Middelgrund (5,5 m). Kattegat syd for Anholt har en dybde på 20-43 meter, også med større og mindre grunde, som Store Middelgrund (6,5 m), Lysegrunden (6 m), Hasten grund (2 m) og Schultzses grund (3 m). Her ligger også øerne Hjelm ved den jyske kyst og Hesselø nord for Sjælland. De dybe dele fortsætter dels ned i Øresund og dels gennem Samsø Bælt mellem Samsø og Sjælland til Storebælt. I den sydvestlige del af Kattegat er farvandet meget afvekslende med dybe render, mange grunde og flere småøer. På den jyske kyst danner Kattegat indskæringerne Ålbæk bugt mod nord mellem Grenen og Frederikshavn og Ålborg Bugt mellem Stensnæs, Læsø og Djursland, hvorfra Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord udgår. Sydligere er det Ebeltoft vig, Århus bugten med Begtrup vig og Kalø vig samt Horsens fjord. Mod syd er indskæringerne Odense fjord og Sejerø bugt. Kattegats østlige kyst mod Sverige er en skærgårdskyst, hvor de største indskæringer er Älvefjorden, Kungsbackafjorden, Laholmsbukten og Skälderviken. Kattegat er i vore dage et særdeles opmålt og afmærket farvand, hvor alle grunde og rev er godt markeret ved hjælp af fyr eller bøjer. Til Kattegat løber Gudenåen fra Danmark, og fra Sverige udmunder Götaelven ved Göteborg samt elvene Lagan, Nissan, Ätran og Viskan fra Halland. I stille vejr er der i Kattegat en nordgående strøm af brakvand i overfladen og en sydgående, mere saltholdig strøm dybere. Saliniteten i Kattegat er onkring 20 promille, idet overfladevandet ligger mellem 16-21 promille og bundvandet på ca. 30-31 promille. Kattegat har meget ringe tidevand med en forskel på ebbe og flod på kun 10-30 cm. I mange vintre kan Kattegat være tiliset, men sjældent så meget, at skibsfarten helt ophører. Især det østlige Kattegat er en "hovedvej" for skibsfarten med stor trafik til farvandets største havn i Göteborg og på forbindelsen mellem Østersøen/Øresund (med Københavns havn) og Skagerrak/Nordsøen foruden en hel del lokaltrafik mellem farvandets havne. Der er desuden en del færgeforbindelser, som krydser Kattegat, hvoriblandt kan nævnes ruten Frederikshavn-Göteborg samt ruter til Norge fra København, Frederikshavn og Kiel. Kattegat har altid været et vigtigt fiskefarvand med fangst af især rødspætter, torsk, sild og makrel. Tidligere fangedes også en del tun, men det sker nu kun sjældent. Der foregår desuden fangst af hummer (jomfruhummer) ved Anholt og Læsø. Kattegat blev i 2004, sammen med 146 andre områder i verdenshavene – herunder også Østersøen – udpeget til "død zone" af FN's miljøprogram (UNEP) på grund af den store tilførsel af kvælstof og det deraf følgende og tilbagevendende iltsvind.

Se også

- Øresund
- Storebælt
- Lillebælt
- Skagerrak Kategori:Danske farvande ja:カテガット海峡 simple:Kattegat

Sjælland

Sjælland er den største ø i Danmark, med mere end 2 millioner indbyggere, hovedparten af disse bor i Danmarks hovedstad København og dennes omegn. Sjælland fylder 7031 km².

Geografi

Sjælland har hovedsagelig lave og sandede kyster med enkelte undtagelser som kalkklinter ved Stevns Klint og lerklinter en række andre steder. Øens landområde er primært et bakket moræneland med flere tunneldale, åse og moræne-flader.

Geografiske underinddelinger

Begreber som Midt-, Nord-, Syd-, Øst- og Vestsjælland forvrides af at København er så dominerende.
- Nordsjælland er således området nord for København, og omfatter almindeligvis ikke Nordvestsjælland.
- Østsjælland er almindeligvis et område, der begynder ved Køge og primært omfatter Stevns.
- Det er uklart om Næstved er Midt- eller Sydsjælland.
- Vestsjælland er sædvanligvis ensbetydende med Vestsjællands Amt. Historiske inddelinger, der stadig bruges, omfatter Odsherred og Hornsherred.

Byer

- Frederiksberg
- Helsingør
- Holbæk
- København
- Køge
- Næstved
- Præstø
- Roskilde
- Slagelse
- Slangerup
- Sorø
- Vordingborg
- Vallensbæk Kategori:Danske øer

2004

Begivenheder

Januar

- 1. januar - DSB kører gratis mellem Odense og Svendborg i hele januar som kompensation for de mange aflysninger og forsinkelser sidste år.
- 2. januar - Med 22.000 km/t og 400 mio. km hjemmefra flyver den amerikanske rumsonde "Stardust" gennem kometen "Wild 2"s hale og opsamler støv, der muligvis kan give svar om livets opståen. Sonden blev opsendt i februar 1999 og forventes tilbage i 2006.
- 2. januar - Den næsten 300 kg tunge klumpfisk, som var en af hovedatraktionerne på det nedbrændte Nordsømuseum i Hirtshals, bliver fundet død i det beskadigede kæmpeakvarium.
- 4. januar - Hashhandlerne i Pusher Street i Christiania river deres salgsboder ned og brænder dem for at komme politiet i forkøbet.
- 4. januar - 2,3 mio. seere følger premieren på DR's nye danske storserie "Krøniken".
- 5. januar - Gensplejsede akvariefisk kommer i handelen i amerikanske dyreforretninger.
- 6. januar - 807 personer møder op til den årlige nytårskur, for at hilse på regenten. Det er ny rekord.
- 7. januar - Mijailo Mijailovic tilstår mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh.
- 7. januar - Københavns Byret afsiger kendelse om at brugerne ikke har ret til at benytte Ungdomshuset på Jagtvej.
- 7. januar - Endnu en massegrav afsløres i Irak cirka 50 kilometer syd for Bagdad. Ofrene menes at være cirka 800 shiamuslimer fra opstanden i 1991. Antallet af fundne massegrave er nu oppe på cirka 670.
- 8. januar - 7 mennesker er nu døde efter en epidemi forårsaget af bakterien legionella er brudt ud i Frankrig.
- 8. januar - Legetøjskoncernen LEGO præsenterer et rekordunderskud for 2003 på 1,4 mia. kroner.
- 9. januar - Strukturkommissionen offentliggør rapport om den fremtidige opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner.
- 15. januar - Fødevaredirektoratet lægger "Smiley"er på nettet, så alle kan følge med i hygiejnestandarden for landets serveringssteder og fødevarebutikker.
- 16. januar - Retssagen mod Michael Jackson begynder i Californien, USA. Han erklærer sig uskyldig i anklagen om seksuelle overgreb mod en mindreårig dreng.

Februar

- 22. februar - Oprørere i Haiti indtager landets næststørste by, Cap Haitien.
- 25. februar - Det berømte Vinlandskort løfter igen eksperter op af stolen til debat. Er Vinlandskortet det ældste kort, der viser Nordamerika, eller er det blot et falskneri?
- 26. februar - Politimand varetægtsfængslet. Han er sigtet for voldtægt og for at have truet sin ekskæreste med kniv. Politimanden nægter sig skyldig.
- 29. februar - Oscar-uddeling i Los Angeles. Kunne i Danmark følges direkte på DR2 (sendtes dog efter midnat dansk tid). Peter Jacksons sidste film i Ringenes Herre-filmtrilogien vinder 11 Oscar-statuetter.

Marts

- 2. marts - Senator John Kerry vinder "super tirsdags" primærvalget og bliver dermed demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg senere på året.
- 3. marts - Belgiske Interbrew og brasilianske AmBev slår sig sammen og danner dermed verdens største bryggerigruppe.
- 8. marts - Det irakiske regeringsråd underskriver Iraks midlertidige grundlov.
- 11. marts - Ved ti bombeeksplosioner i fire regionaltog og på tre stationer i morgenmyldretiden i Spaniens hovedstad Madrid, dræbes mindst 190 mennesker og op imod 1.500 såres.
- 15. marts - Opdagelsen af Sedna, solsystemets 10. planet, offentliggøres.

April

Maj

- 1. maj - EU optager ti nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) i unionen og består nu af 25 medlemslande.
- 14. maj - H.K.H Kronprinsen og frk. Mary Donaldson indgår ægteskab kl. 16.47 i Københavns Domkirke.

Juni

- 6. juni - 60-året for D-dag fejres med statsoverhovederne fra de tidligere allierede, og Tysklands Forbundskansler Gerhard Schröder
- 11. juni - Prins Henrik fylder 70 år.
- 13. juni - Valg af 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik over 400.000 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark
- 14. juni - Sinn Fein har vundet to mandater i Europa-Parlamentet, ét i Republikken Irland og ét i Ulster.
- 17. juni - Belgieren Marc Dutroux er kendt skyldig i mord, bortførelse og voldtægt af flere piger. Straffen bliver udmålt senere.
- 18. juni - EU's ministerråd vedtager en forfatning for unionen
- 18. juni - Det amerikanske gidsel Paul Marshall Johnson halshugges i Irak
- 24. juni - Regeringen fremlægger sin strukturreform, med 5 regioner,der hovedsageligt skal tage sig af sygehusvæsenet, og overførsel af de fleste af amternes opgaver til kommunerne
- 28. juni - Irak får overdraget magten fra USA, to dage før forventet.

Juli

- 1. juli - Saddam Hussein fremstilles for en irakisk domstol
- 1. juli - Cassini-Huygens-rumsonden går i kredsløb om Saturn
- 14. juli - Den britiske kommissionsundersøgelsen om efterretningstjenesternes bedømmelse af Iraks masseødelæggelsesvåben munder ud i en kritik af, at man brugte upålidelige efterretninger som begrundelse for at gå i krig. Ingen i regeringen eller MI6 bliver kritiseret personligt.
- 14. juli - Filippinernes regering beslutter, på baggrund af en gidseltagning, at indlede tilbagetrækning af landets tropper i Irak.
- 18. juli - 2 dræbes, da en dansk turistbus fra Ung Rejs med 33 passagerer kører ud over en bro og falder 10 meter ned ved Euskirchen i Tyskland. Det er uvist om ulykken skyldes en teknisk fejl.
- 18. juli - Tusindevis af palæstinensere protesterer mod nye udnævnelser, foretaget af Yasser Arafat.
- 22. juli - Tyrkisk hurtigtog Istanbul - Ankara afspores ved Sakarya - umiddelbart frygtes 128 omkommet - senere korrigeret til ca 40 og ca 100 kvæstede.

August

- 1. august - Medlemmerne af WTO (World Trade Organization) enes om et revideret forslag, som sigter mod at genoplive samtalerne om frihandel mellem rige og fattige lande. Repræsentanter for EU og USA går ind på at nedskære eksportstøtte og landbrugsstøtte.
- 2. august - Statsminister Anders Fogh Rasmussen omdanner regeringen: Mariann Fischer Boel (V) bliver Danmarks medlem af EU-kommissionen, Connie Hedegaard (K) overtager Miljøministeriet efter Hans Christian Schmidt der bliver ny fødevareminister. Eva Kjer Hansen (V) bliver socialminister efter Henriette Kjær (K), der får et nyt ministerium for familie og forbrug. Kristian Jensen (V) afløser skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Endelig bliver Bertel Haarder også udviklingsminister
- 3. august - Forsvarsminister Søren Gade hjemsender ledelsen af den danske bataljon i Irak i utide i forbindelse med en sag om mishandling af fanger i danske soldaters varetægt.
- 3. august - Rumsonden MESSENGER opsendes fra Cape Canaveral. Den skal i 2011 gå i kredsløb om Merkur for et årelangt studium af solsystemets inderste planet.
- 12. august - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso uddeler poster til de nye kommissærer. Den danske kommissær Mariann Fischer Boel bliver tildelt den vægtige post som Landbrugskommissær.
- 16. august - Hugo Chávez, Venezuelas præsident, kan offentliggøre resultatet af folkeafstemningen om hans forbliven på posten: 58 % af stemmerne var for hans forbliven på posten (dvs. at de stemte nej til forslaget om, at han skulle tvinges til at træde tilbage). De internationale valgobservatører med USA's ekspræsident Jimmy Carter i spidsen godkendte valget.
- 22. august - Endnu en udgave af Edvard Munchs Skrig, samt Madonna, bliver stjålet fra Munch-Museet i Norges hovedstad Oslo.
- Kampene omkring Imam-Ali moskeen i Najaf fortsætter. Forsøgene på at løse problemerne ved at overdrage den sygdomsramte storayatollah Ali al-Sistani nøglerne til moskeen har hidtil været forgæves.
- 24. august - To russiske fly styrter ned syd for Moskva med få minutters mellemrum. 94 mennesker omkommer. Det bliver senere bekræftet, at der er tale om terrorangreb.
- For første gang advarer danske myndigheder nu om, at drivhuseffekten kommer til at medføre en stigning i verdenshavene på ca. 50 cm i løbet af de kommende 100 år.
- 30. august - USA's Republikanske parti åbner sit konvent, der officielt skal kåre George W. Bush som partiets præsidentkandidat.

September

- 1. september - 150 personer tages som gidsler på en skole i den syd-russiske provins Nordossetien nær Tjetjenien. Det lykkes 50 af dem at flygte. Det viste sig senere at antallet af gidsler var langt højere, - omkring 1000.
- 3. september - Gidseldramaet i Beslan ender i et blodbad efter at myndighederne stormede skolen. Der menes at være mellem 400-600 dræbte, heraf mange børn.
- 8. september - De officielle amerikanske tabstal i Irak når over 1000 siden krigens start.
- 13. september - Nordkorea. Den store eksplosion, som blev iagttaget fra en overvågningssatellit den 9. september, betegner den nordkoreanske udenrigsminister, Paek Nam Sun, som en kontrolleret sprængning i forbindelse med et vandkraftprojekt i grænseprovisen Yanggang.
- 16. september - Hoffet meddeler, at Prins Joachim og Prinsesse Alexandra skal skilles.
- 28. september - Olieprisen stiger for første gang siden starten af 1980'erne over $50 pr. tønde på New Yorks oliebørs. Analytikere regner med, at prisen vil fortsætte med at stige.
- 29. september - Småplaneten 4179 Teutatis passerer tæt forbi jorden.

Oktober

- 1. oktober - Det nye operahus på Dokøen i København overdrages af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller til danskerne. Byggeriet har kostet 2,3 milliarder kroner. Den officielle åbning er planlagt til den 15. januar 2005.
- 4. oktober - Det private raketfly SpaceShipOne vinder prisen Ansari X Prize på 10 millioner USD med dets anden flyvning ud i rummet inden for 14 dage.
- 5. oktober - Danmarks Radios bestyrelse fyrer DR's generaldirektør Christian S. Nissen. Der er pr. 2004-10-11 ikke givet nogen officiel begrundelse. [http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=339122 Nyheden i Politiken].
- 7. oktober - Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek bliver udråbt til vinder af Nobelprisen i litteratur.
- 8. oktober - Den kenyanske miljø og politiske aktivist Wangari Maathai bliver tildelt Nobels fredspris.
- 9. oktober - Karen Jespersen (soc.dem.) meddeler, at hun vil forlade Folketinget hurtigst muligt.
- 10. oktober - [http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=339946 Bornholm rammes af totalt strømsvigt], som varer flere timer.
- 11. oktober - Jørgen Kleener, formanden for Danmarks Radios bestyrelse, meddeler at han går, efter at han har modtaget hård kritik af håndteringen af fyringen af generaldirektøren.
- 15. oktober - Danmark bliver valgt til medlem af FN's Sikkerhedsråd
- 17. oktober - Der afholdes parlamentsvalg og folkeafstemning i Hviderusland.
- 18. oktober - Ritt Bjerregaard vinder urafstemning i Socialdemokratiet og er dermed partiets spidskandidat i København til overborgmesterposten.
- 23. oktober - Parlamentsvalg i den serbiske provins Kosovo; Det er det andet parlamentsvalg siden krigen i 1999, og bliver stort set boykottet af det serbiske mindretal.
- 27. oktober - Den palæstinensiske leder Yasser Arafat kollapser i sit hovedsæde i Ramallah, efter en influenza-infektion. 29. oktober ankommer Arafat til Paris hvor han skal undersøges af specialister.
- 27. oktober - Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso bøjer sig for presset fra EU-Parlamentet, og udsætter afstemningen om godkendelse af den nye Kommision.
- 29. oktober - EU's statsledere underskriver den ny EU-forfatning på rådhuset i Rom

November

- 2. november - Præsident George W. Bush (R) vinder over senator John Kerry (D) i det amerikanske præsidentvalg.
- 3. november - N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding eksploderer, en brandmand omkommer og 85 personer kommer til skade. Omkring 50 huse ødelægges totalt under eksplosionerne, mens 150 bliver gjort ubeboelige. Noget af eksplosionen registreres i Mønsted kalkminer som et jordskælv på 2,0 på Richterskalen [http://www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_nyt.pl?id=1099563716|cgifunction=form GEUS: Eksplosionerne i Kolding registreret på seismografer]. Se Fyrværkeriulykken i Seest.
- 10. november - Den europæiske valuta euroen veksles til rekordhøj kurs på $1,30 over for den amerikanske dollar.
- 13. november - Fotograf melder Prins Joachim til politiet for uagtsom kørsel og tilbyder videodokumentation. Politiet ser dele af dokumentationen, men mener ikke, at det kan bruges som teknisk bevis.
- 15. november - USA's udenrigsminister Colin Powell meddeler at han træder tilbage, når der er fundet en afløser.
- 16. november - Det hvide hus oplyser at præsident Bushs gode ven og toprådgiver Condoleezza Rice vil blive indstillet til at efterfølge Colin Powell som udenrigsminister i USA.
- 18. november - Europa-Parlamentet godkender den nye Kommision efter at tre kommisærer er blevet udskiftet
- 22. november - Den nye EU Kommision tiltræder, samtidig med at der er opstået en ny sag, denne gang mod den franske kommisær Jasques Barrot der har hemmeligholdt en betinget dom for korruption
- 23. november - Stærke anklager om svindel ved præsidentvalget i Ukraine får hundredtusinder af demonstranter på gaden i hovedstaden Kiev.
- 23. november - Oppositionens leder Viktor Jusjtjenko erklærer sig selv for præsident i Ukraine, selvom den modkandidaten, den russisk-orienterede premierminister Viktor Janukovitj, havde erklæret sig for valgets vinder.

December

- 3. december - Ukraines højesteret underkender valgkommisionen og erklærer anden runde af præsidentvalget for ugyldigt. Et omvalg fastsættes til den 26. december. Jubel i gaderne i Kiev, hvor der har været demonstreret siden det omstridte valgresultat blev meddelt.
- 7. december - Hamid Karzai indsættes som den første folkevalgte præsident i Afghanistan.
- 16. december - EU's ministerråd beslutter at der indledes forhandlinger om Tyrkiets optagelse i oktober 2005.
- 26. december - Et jordskælv i havet vest for den indonesiske ø Sumatra i det Indiske Ocean, målt til 9,0 på richterskalaen, menes at være det kraftigste i verden i 40 år. En flodbølge, en såkaldt tsunami, har slået tusindvis af mennesker ihjel i kystegnene i Thailand, Sri Lanka, Indien, Indonesien og Malaysia. Rystelser kunne mærkes så langt bort som i Singapore. Se :Jordskælvet i det indiske ocean 2004.
- 27. december - Viktor Jusjtjenko erklæres som vinder af præsidentomvalget i Ukraine; 12.000 internationale observatører overvågede valget. Valgsejren på omkring 52% var dog ikke så stor som forventet. Ukraine
- 29. december - Der meldes nu om cirka 70.000 dræbte efter flodbølgerne omkring den Bengalske bugt; Samtidig øges frygten for epidemier som følge af ødelagt vandforsyning og ubegravede mennesker og dyr. Der tales om den værste katastofe overhovedet, og et gigantisk hjælpearbejde er ved at komme igang.

Født

Dødsfald

- 29. januar - Janet Frame, newzealandsk forfatterinde.
- 14. februar - Marco Pantani, italiensk professionel cykelrytter og vinder af Tour de France og Giro d'Italia i 1998, findes død på et hotelværelse i Rimini. Han blev 34 år.
- 5. marts - Forlaget Gyldendal oplyser at digteren og forfatteren Thorkild Bjørnvig er død, 86 år gammel.
- 28. marts - Den britiske skuespiller, UNICEF- og UNESCO-ambassadør Peter Ustinov dør, 82 år gammel.
- 1. maj - Jørgen Mogensen, dansk tegneserietegner, 82 år.
- 18. maj - Multikunstneren Jørgen Nash, 84 år gammel.
- 5. juni - Ronald Reagan, forhenværende amerikansk præsident, 93 år.
- 10. juni - Ray Charles, amerikansk pianist og sanger, 73 år.
- 1. juli - Marlon Brando, amerikansk filmskuespiller, 80 år gammel.
- 3. juli - Andrian Nikolajev, sovjetisk kosmonaut.
- 6. juli - Thomas Klestil, Østrigs præsident, dør efter to hjertestop 71 år gammel, 36 timer før han skulle være trådt tilbage efter 12 år i præsidentembedet.
- 13. juli - Carlos Kleiber, østrigsk-argentinsk dirigent
- 14. august - Czesław Miłosz, polsk forfatter. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1980.
- 27. august - Jodle Birge, dansk musiker.
- 14. september - Ove Sprogøe, dansk skuespiller, 84 år.
- 20. september - Brian Clough, engelsk fodboldtræner. 69 år.
- 9. oktober - Jacques Derrida, fransk filosof. 74 år.
- 10. oktober - Christopher Reeve, amerikansk skuespiller. 52 år.
- 16. oktober - Per Højholt, dansk forfatter, 76 år.
- 2. november - Theo van Gogh, hollandsk filminstruktør, 47 år. Dræbt af islamisk fundamentalist.
- 11. november - Yasser Arafat, palæstinensisk leder, 75 år.
- 12. december - Frits Helmuth, dansk skuespiller, 73 år.
- 17. december - Ib Mossin, dansk skuespiller, 71 år.
- 28. december - Susan Sontag, amerikansk forfatter.

Sport

- 17. januar - 32-årige Anita Christensen bliver dobbelt verdensmester i bantamvægt ved en tvivlsom sejr over amerikaneren Ada "Ace" Velez i Århus. Hun bliver samtidig Danmarks første kvindelige verdensmester i boksning.
- 12. juni - EM i fodbold starter i Portugal
- 18. juni - Danmark vinder 2-0 over Bulgarien ved EM i fodbold
- 22. juni - Danmark kvalificerer sig til kvartfinalerne ved EM i fodbold, efter at have spillet 2-2 mod Sverige. Italien bliver nr. 3 i gruppen, og er slået ud.
- 25. juni - Christian Drejer får som den første dansker kontrakt med et NBA-hold.
- 27. juni - Danmark taber 3-0 til Tjekkiet ved EM i fodbold, og er dermed slået ud.
- 4. juli - Grækenland vinder europamesterskabet i fodbold ved at besejre Portugal i finalen.
- 25. juli - Lance Armstrong vinder som den første seks Tour de France-cykelløb i træk.
- 13. august - De 28. olympiske lege åbner i Athen Grækenland.
- 29. august - De 28. olympiske lege slutter i Athen Grækenland og værtskabet overdrages til Beijing. Danmark vandt 2 guld og 6 bronze.
- 19. september - Europa slår USA i golfturneringen Ryder Cup med rekordmargin 18½-9½.

Musik

- 24. februar - Grey Tuesday i protest mod kopirettigheder.

Bøger

- I forbindelse med 25 års-jubilæet for Jysk Sengetøjslager sendte Lars Larsen sin selvbiografi Go'daw jeg hedder Lars Larsen ud sammen med en reklame til de danske hjem. Bogen blev trykt i et oplag på 2.400.050 stk., og da ca. 20 % af befolkningen antages at have læst bogen, blev Lars Larsen formodentlig med bred margin årets mest læste forfatter i Danmark. 04 als:2004 ja:2004年 ko:2004년 ms:2004 roa-rup:2004 simple:2004 th:พ.ศ. 2547 zh-min-nan:2004 nî

1822

Århundreder: 18. århundrede - 19. århundrede - 20. århundrede Årtier: 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne - 1820'erne - 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne År: 1817 1818 1819 1820 1821 - 1822 - 1823 1824 1825 1826 1827 ----

Begivenheder

- Den spanske regering klager over at sørøvere har tilholdssteder på St. Thomas, men klagen afvises af de vestindiske myndigheder.
- 12. januar - Nationalforsamlingen på Epidauros bliver erklæret (Grækenland), for en uafhængig stat, efter et års frihedskamp mod det tyrkiske overherredømme.
- 27. januar - Grækenland erklærer sig uafhængig efter løsrivelse fra Tyrkiet
- 7. september - Brasilien opnår uafhængighed af Portugal. Herefter fejret som Brasiliens nationaldag

Født

- 10. december - César Franck, belgisk-fransk komponist og organist.

Dødsfald

- 8. juli - Percy Bysshe Shelley, engelsk digter.

Bøger

- 22 ko:1822년 ms:1822 simple:1822

Rørvig Sogn

Rørvig Sogn er et sogn i Ods og Skippinge Provsti (Roskilde Stift). Sognet ligger i Nykøbing-Rørvig Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ods Herred (Holbæk Amt). I Rørvig Sogn ligger Rørvig Kirke. I Rørvig Sogn findes flg. autoriserede stednavne:
- Byvænget (bebyggelse)
- Dybesø (bebyggelse, vandareal)
- Flyndersø (bebyggelse, vandareal)
- Fyrrevænget (bebyggelse)
- Hovvig (areal, ejerlav)
- Højsand (bebyggelse)
- Kirkevænget (bebyggelse)
- Korshage (areal, bebyggelse)
- Lokkemose (bebyggelse)
- Lyngvænget (bebyggelse)
- Mellemled (bebyggelse)
- Nakke (bebyggelse, ejerlav)
- Nakke Lyng (bebyggelse)
- Nakkehage (bebyggelse)
- Nordlandshuse (bebyggelse)
- Nørrevang (bebyggelse)
- Oddermose (bebyggelse)
- Rørmose (bebyggelse)
- Rørvig (bebyggelse, ejerlav)
- Skansehagen (bebyggelse)
- Solvænget (bebyggelse)
- Søndervang (bebyggelse)

Kilder

- [http://www.sogn.dk/roervig/ Sogneportalen]
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/data/sogne_id.csv Fil med information om sogne og kommuner]
- [http://levende.kms.dk/su/sunavn.htm Autoriserede stednavne i Danmark] Kategori:Sogne i Roskilde Stift Kategori:Sogne i Holbæk Amt

Sogn

Sogn er betegnelsen for et område med en fælles kirke. Betegnelsen er muligvis opstået før kristendommen kom til Danmark, betegnende et område tilknyttet den samme helligdom. I dag hører der normalt én kirke til hvert sogn, således at et sogn er det område, som kirkens menighed bor i. Enkelte sogne har dog mere end en kirke. Tidligere var der kun én præst i hvert sogn - sognepræsten. I dag er sognene blevet så store, at der normalt er flere præster i hvert sogn. En gruppe af sogne, der ledes af en fælles provst, kaldes et provsti.

Se også

- birk (retskreds),
- pastorat,
- provsti,
- retskreds,
- stift,

Eksterne henvisninger

- [http://www.sogn.dk/ Sogneportalen] (oplysninger om alle danske sogne)
- [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn Amt-Herred-Sogn] (Data om Danske kirkesogne for slægtsforskere) Kategori:Kristendom Kategori:Folkekirken
-

Danmark

Danmark er et land i det nordlige Europa og indgår sammen med de to selvstyrende områder, øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) i Kongeriget Danmark, som er et konstitutionelt monarki. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 405 navngivne øer, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, Østersøen, Kattegat og Nordsøen, samt Tyskland som Jylland grænser op til mod syd. De to største øer er Sjælland og Fyn. Hovedstaden København er placeret på Sjælland og er forbundet til Sverige med Øresundsforbindelsen, (der går via Amager).

Historie

Uddybende artikler: Danmarks historie og Danmarks forhistorie Man kan vel sige, at dansk historie begynder ved foden af den kilometerhøje væg af indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder. For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder og jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, må der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen på Samsø.
- I vikingetiden var Danmark i perioder en stormagt, når landet ikke var splittet af borgerkrig, og det samme var tilfældet i middelalderen.
- I 1397 blev de tre skandinaviske riger forenet i Kalmarunionen under en fælles regent (Finland tilhørte Sverige, medens Island, Grønland og Færøerne var norske kolonier).
- I renæssancen gik det tilbage for Danmark, og Sverige trådte ud af unionen.
- Unionen blev opløst med Sveriges (og Finlands) udtrædelse i 1523.
- I Karl Gustav-krigen erobrede Sverige ved Freden i Roskilde, 1658 det danske kerneland Skånelandene; Skåne, Halland og Blekinge.
- Efter Napoleonskrigene opløstes i 1814 unionen med Norge, som indgik i en ny union med Sverige.
- I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland.
- Først omkring 1870 begyndte industrialiseringen.
- I 1920 kom den nordlige del af Slesvig (som herefter kaldes Sønderjylland) tilbage til Danmark efter en folkeafstemning.
- Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig.
- I 1943 erklærede Island sig som selvstændig. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.
- Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af FN, NATO og den europæiske union.

Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik og De danske politiske partiers historie Den danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se også kongerækken over danske regenter gennem tiderne. Danmark styres af den udøvende magt, regeringen, hvis leder formelt er dronningen, men reelt er det statsministeren. For tiden er Anders Fogh Rasmussen statsminister. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Kongen (i praksis regeringen) i forening. Styreformen er parlamentarisme. Der bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, og næsten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden København I Danmark tales dansk, som tilhører den germanske sproggruppe. Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet, personen kommer fra.
Rigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog, som bruges i tv, radio og i undervisning.
Endvidere tales der færøsk, grønlandsk (Inuit-dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog. Danmark består administrativt af 13 amter og 271 kommuner, hvoraf de tre også fungerer som amter.
Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder. Det skal dog nævnes, at der i løbet af 2007 vil ske en omfattende kommunereform, hvor flere kommuner slås sammen til såkaldte storkommuner. Amterne afløses af større regioner. Se også: Folketingsvalg 2005

Danmarks største byområder efter antal indbyggere i 2004

2004 # Hovedstadsområdet - 1.086.762 # Århus - 228.547 # Odense - 145.554 # Aalborg - 121.549 # Esbjerg - 72.550 # Randers - 55.739 # Kolding - 54.941 # Vejle - 49.917 # Horsens - 49.652 # Roskilde - 44.205 # Greve Strand - 41.313 # Næstved - 40.533 # Silkeborg - 38.453 # Fredericia - 37.054 # Hørsholm - 36.027 # Helsingør - 35.002 # Køge - 33.564 # Viborg - 33.192 # Holstebro - 31.808 # Slagelse - 31.800 # Taastrup - 30.705 # Herning - 29.945 # Hillerød - 28.131 # Svendborg - 27.573 # Sønderborg - 26.959 # Hjørring - 24.789 # Holbæk - 24.349 # Frederikshavn - 24.156 # Haderslev - 20.974 # Skive - 20.676 Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/ Danmarks Statistik - statistikbanken.dk].

Beskrivelse

Danmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Grænsestrækning på land totalt: 68 km
Landegrænser: Tyskland 68 km
Kystlinje: 7.314 km

Klima

Tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontintalt prægede vintre. Isvinter. Også hede somre kan forekomme. Terræn: Lavland med bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt ud rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller. Nok er landet lavt, men som regel er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders erosion.

Højdeforskelle

Laveste punkt er Lammefjord med -7 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 171 m.

Naturressourcer

Olie, naturgas, fisk, salt, kalk, sten, grus Ler, Moler, sand, Ferskvand, lavt badevand med sandstrande.

Jordfordeling

- Opdyrket jord: 60% Blivende afgrøder: 0% Blivende græsgange: 5%
- Skov og skovstrækninger: 10%
- Andet: 25% (1993 est.)

- Opdyrket landområde: 4,350 km² (1993 est.)

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af især Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger.

Økologi

Luftforurening

Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester.

Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur Den internationalt bedst kendte dansker er nok forfatteren H.C. Andersen, kendt for sine eventyr såsom Keiserens nye Klæder og Den grimme Ælling. Andre kendte danskere er filosoffen Søren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr.

International pressefrihed

Danmark blev i 2005 rangeret som nr. 1 ud af 167 lande på Reporters sans frontières pressefrihedsindeks. [http://www.rsf.org/rubrique.php3?id_rubrique=554]

Øvrige emner

- Beboede danske øer
- Danmarks amter - situationen pr. 1. oktober 2004
- Danmarks arkitektur
- Danmarks foreninger
- Danmarks højeste punkt
- Danmarks kommunikation
- Danmarks militær
- Danmarks nation
- Danmarks padder og krybdyr
- Danmarks pattedyr
- Danmarks regioner - situationen, som den kendes pr. 1. oktober 2004
- Danmarks traditioner og mærkedage
- Danmarks transport
- Danmarks udenrigsforhold
- Turisme i Danmark
- Træer i Danmark

Se også

- Fynske Øhav
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Jylland
- Kattegat
- Lillebælt
- Lundeborgbæltet
- Storebælt
- Vadehavet
- Øresund
- Stednavnet Danmark

Eksterne henvisninger

- [http://www.danmark.dk/ Genvejen til det offentlige]
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Denmark.html A Birds Eye View Of Denmark Webcams]
- [http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/da.html CIA World Factbook]
- [http://maps.google.com/maps?q=Denmark&t=h&hl=en Google satellitkort over Danmark]
- Tourist in Denmark: Please see Fastguide to danish traffic Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Danmark als:Dänemark fiu-vro:Taani ja:デンマーク ko:덴마크 ms:Denmark simple:Denmark th:ประเทศเดนมาร์ก zh-min-nan:Dan-kok

Sverige

Sverige er beliggende på den østlige del af den skandinaviske halvø. Skove dækker 55% af arealet og er således det dominerende landskabselement i hele Sverige bortset fra Skånes morænesletter. Dog findes der store slettelandskaber ved de store søer. Skovene består hovedsagelig af nåletræer, især gran, men også fyr. Egen trives helt op til nord for de store søer, mens bøgen hovedsagelig er at finde i Skåne, Blekinge og på den sydlige vestkyst. Træproduktion, f.eks. papirfremstilling, er derfor naturligvis et meget vigtigt erhverv. Grundfjeldet ligger tæt under jordoverfladen i det meste af Sverige, og især i Bergslagen i det mellemste Sverige har der fundet udvinding af jern sted siden middelalderen, og her finder vi også i dag centret for den industrielle produktion. Sveriges lange udstrækning fra nord til syd bevirker, at vilkårene for landbrugsproduktion bliver meget forskellige. I Skåne er vækstperioden dobbelt så lang som i landets nordlige del, hvilket har medført, at have- og agerbrug dominerer i Skåne, mens kvæghold er vigtigere længere nordpå. Også i Sverige har der dog fundet en kraftig afvandring sted fra land til by, kraftigst fra de nordlige dele af landet.

Konungariket Sverige

120px	Billede:Sverige Rigsvåben.png
(Detaljer)	(Fuldt billede)

Kongeligt valgsprog: För Sverige i tiden

Officielt sprog

Konge

Statsminister

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 54
449.964 km²
8,67%

Befolkning
- Total (2000)
- Pr. km²

Størrelse 82
8.875.053
20/km²

Uafhængighed

1523

Valuta

Svensk krona

Tidszone

UTC +1

Nationalmelodi

Du gamla, Du fria

Internetdomæne

.SE

International tlfkode

Billede:Sverige-Pos.png

Historie

Uddybende artikel: Sveriges historie Der findes arkæologiske vidnesbyrd om, at det område som udgør det nuværende Sverige, fik sine første indbyggere under stenalderen, efterhånden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen. En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at det sydlige Sverige var tæt befolket under bronzealderen. Igennem det 9. århundrede og 10. århundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod øst, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet. I 1397, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under én konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone. I det 17. århundrede blev Sverige én af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i Trediveårskrigen. I flere krige mod Danmark-Norge erobredes vigtige provinser fra disse riger. Positionen forsvandt dog i det 18. århundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig. Den seneste svenske historie har været fredfyldt. Efter krigen mod Rusland i 1809 tabte Sverige Finland. Den sidste krig mod Norge i 1814 førte til etablering af en personalunion med dette land. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. århundrede, da det norske Storting i 1905 erklærede unionen med Sverige opløst, og det norske folk bekræftede afgørelsen i en folkeafstemning. Krigen blev undgået ved forhandlingerne i Karlstad 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig. Den første Nobelprisceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne for videnskab og litteratur formelt blevet tildelt af den svenske konge, mens fredsprisen uddeles af det norske Storting.

Politik

Uddybende artikel: Sveriges politik Sverige har været et monarki i næsten et årtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Den lovgivningsmæssige magt har været delt mellem kongen og parlamentet (Riksdagen). Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, efterfulgt at et enevældigt kongedømme. Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvoraf det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustaf 5. af Sverige efter en lang kamp accepterede at udnævne kabinettet ved flertalsafgørelser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6. Adolf af Sverige, indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter. Ifølge grundloven er det 349 medlem store étkammerparlament Riksdagen den øverste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan ændre grundloven. For at Rigsdagen kan ændre grundloven kræves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes rigsdagsvalg mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan fremlægges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen vælges efter et proportionalt valgsystem for en 4-årig periode. Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser bestående af lokale retsinstanser (tingsrätter, modsværende byretter), regionale appelretsinstanser (hovrätter, modsværende landsretter) og en højesteret (Högsta Domstolen).

Sveriges militær

Væbnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995). Paramilitære styrker: Kystvagt, 600 (1993)

Provinser

Uddybende artikel: Sveriges provinser Sverige er opdelt i 21 provinser eller län. I hver provins er der en provinsadministration eller länsstyrelse, udnævnt af regeringen. I hver provins er der også et landsting, som er den lokale befolknings repræsentation. Denne vælges af de valgte repræsentanter for den lokale befolkning. Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, ialt 290 pr. 2005. Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svensker føler endnu idag en samhørighed med hjemmelandskapet (historisk provins) snarere end med länet (amtet).

Billede:Sverige-kort.png

- Blekinge
- Dalarna
- Gotland
- Gävleborg
- Halland
- Jämtland
- Jönköping
- Kalmar
- Kronoberg
- Norrbotten
- Skåne
- Stockholm
- Södermanland
- Uppsala
- Värmland
- Västerbotten
- Västernorrland
- Västmanland
- Västra Götaland
- Örebro
- Östergötland

Geografi

Uddybende artikel: Sveriges geografi Sverige har trods sin nordlige beliggenhed et primært tempereret klima. Dette skyldes hovedsagelig Golfstrømmen. I det sydlige Sverige er løvbærende træer i flertal, i de nordlige områder er gran og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen går solen ikke ned i løbet af sommeren, og natten varer hele døgnet om vinteren. Øst for Sverige ligger Østersøen og Den Botniske Bugt, hvilket giver landet en lang kystlinje. Mod vest er den skandinaviske bjergkæde beliggende, et område som adskiller Sverige fra Norge. Den sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo højere man tager nordpå i landet. Befolkningstallet følger samme mønster, med en høj befolkningstæthed i syd specielt omkring dalen ved søen Mälaren og i Øresundsregionen. Længere mod nord er befolkningstætheden mindre. Gotland og Öland er Sveriges største øer.

Økonomi

Uddybende artikel: Sveriges økonomi Understøttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. århundrede har Sverige opnået en meget høj levestandard. Dette er bygget op ved en blandingsøkonomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velfærdsgoder gennem en skattefinansieret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Tømmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressourcer i en økonomi som er stærkt orienteret mod handel med udlandet. Private selskaber står for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien står for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udgør alene 2% af bruttonationalproduktet og beskæftiger også kun 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr på de offentlige finanser førte til et væsentligt overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank fører en inflationsstabiliserende politik med en målsætning om en årlig inflation på 2%. Kommunikations- og transportsystemet i Sverige er væsentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.

Demografi

Uddybende artikel: Sveriges demografi Foruden svenskerne lever et lille antal samer i den nordlige del af landet. Den største minoritetsgruppe er finner og andre skandinaver. De seneste årtier er en lang række indbyggere fra Italien, det tidligere Jugoslavien, Iran, Vietnam og Chile samt kurdere og palæstinensere indvandret til landet. Selv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsktalende minoritet. Samerne har også deres egne to sprog - ingen af disse er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, meänkieli, romani chib og jiddish. Sverige har en lang række religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutherske kirke (som for nylig er blevet skilt fra staten). Der er også et antal muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. Nogle samer praktiserer en naturreligion.

Kultur

Uddybende artikel: Sveriges kultur Svensk kultur i det 20. århundrede er kendetegnet ved pionerarbejde i filmens tidlige dage af Mauritz Stiller og Victor Sjöström. Senere gjorde Ingmar Bergman og skuespillere som Greta Garbo, Ingrid Bergman og Anita Ekberg karriere også uden for landets grænser. Sange af Bellman, Evert Taube og Birger Sjöberg er internationalt kendt. ABBA sættes ofte lig ny svensk populærmusik, men nye grupper som Soundtrack of our lives og The Hives har også på det seneste opnået international anerkendelse. Svensk litteratur er også kendt vidt og bredt. Svenske forfattere har opnået en lang række nobelpriser i litteratur. Opdelt på lande rangerer Sverige som den tredjestørste modtager af Nobelprisen i litteratur. Indenfor børnelitteratur står Sverige også stærkt med bl.a. Astrid Lindgreen, som har skrevet Emil fra Lønneberg, Vi børn i Bullerby. Af andre bøger kan nævnes Alfons Åberg.

Helligdage

Uddybende artikel: Sveriges helligdage Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af kristne helligdage. Hovedparten af disse består dog som en fortsættelse af før-kristne højtideligheder, såsom midsommer aften. Nationaldagen er den 6. juni (Flagdagen).

Midsommar

Midsommerfesten (midsommarfirandet) er den største folkefest i Sverige. Den finder altid sted den fredag og lørdag, som ligger nærmest den 21. juni. Svarer til Danmarks Sankt Hans, men fejres på en anden måde. Om fredagen fejrer man midsommarafton med dans omkring majstangen (Midsommarstången), der oftest sker hen på eftermiddagen. Den traditionelle midsommerspise er sild, nye kartofler ('färskpotatis') med øl og brændevin, og herefter jordbær med fløde ('jordgubbar med grädde'). Lørdagen er midsommardagen som er helligdag.

Øvrige emner

- Sveriges arkitektur
- Sveriges kendte personer
- Sveriges kommunikation
- Sveriges militær
- Sveriges nation
- Sveriges transport
- Sveriges turisme
- Sveriges udenrigsforhold
- Svenske adelsslægter
- Sveriges regenter

Eksterne henvisninger

- [http://www.abirdseyeviewof.com/Sweden.html A Birds Eye View Of Sweden Webcams]
- [http://www.sydsverige.dk Sydsverige.dk] Kategori:Skandinavien Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Sverige als:Schweden fiu-vro:Roodsi [[got:

1983

Begivenheder

- Internet Domain Name System opfindes af Paul Mockapetris.
- Demokratisk reformparti ved magten i Argentina.
- Apple Lisa introduceres af Apple Computer i januar.
- Hesselø-konflikten bryder ud. Sveriges statsminister Olof Palme mener, at Hesselø ifølge freden i Roskilde er svensk.
- 6. januar - Flere steder i Europa bliver der målt varmerekord for måneden. I Prag - er varmeste dag i 200 år 12,8 plusgrader. I Hamburg - varmeste dag i 117 år med 12,2 grader. I København - den varmeste dag siden 1938 med 11,4 grader.
- 11. januar - BZ'ere i Allotria-huset på Nørrebro i København snyder politiet, der med 400 betjente stormer huset - forberedt på kamp.
- 25. oktober USA invaderer Grenada.

Født

- 2. juli - Michelle Branch, amerikansk popsanger.
- 21. juli - Eivør Pálsdóttir, færøsk sangerinde og komponist.
- 5. august - Brian Olesen, dansk forfatter, skribent og musiker.

Dødsfald

Januar

- 11. januar - Nikolai Podgornij, Sovjetunionens 7. præsident
- 24. januar - George Cukor, amerikansk filminstruktør (My Fair Lady)
- 27. januar - Louis de Funés, fransk filmkomiker
- 27. januar - Georges Bidault, fransk ministerpræsident og udenrigsminister
- 28. januar - Frank Forde, 15. premierminister for Australien
- 30. januar - Alan Cunningham, skotsk general (højkommisær i Palæstina 1945-48)

Februar

- 4. februar - Karen Carpenter, sangerinde, dør af anoreksi
- 7. februar - Poul Ifversen, leder af Danmarks Radio siden 1965
- 10. februar - Elith Pio, dansk skuespiller
- 12. februar - Eubie Blake, amerikansk ragtimepianist og komponist (Shufflin' Away)
- 25. februar - Tennessee Willams, amerikansk skuespilsforfatter

Marts

- 1. marts - Erik Skinhøj, rektor ved Københavns Universitet
- 3. marts - Hergé (pseudonym for Georges Remi), belgisk tegneserieforfatter og skaber af Tintin
- 8. marts - William Walton, komponist
- 10. marts - Paul Géraldy, fransk forfatter
- 17. marts - Mogens Zieler, dansk maler og grafiker
- 17. marts - Umberto 2. af Italien, Italiens sidste konge
- 23. marts - Barney Clark, den første patient som modtager et kunstigt hjerte
- 26. marts - Eva Hemmer Hansen, dansk forfatter og journalist

April

- 4. april - Gloria Swanson, amerikansk filmskuespiller
- 10. april - Sigvard Munk, overborgmester i København 1956-62
- 17. april - Anne Marie Telmanyi, maler og datter af komponist Carl Nielsen
- 22. april - Earl Hines, amerikansk jazzpianist og orkesterleder
- 30. april - George Balanchine, russisk/amerikansk balletkoreograf
- 30. april - Muddy Waters, amerikansk bluessanger

Maj

- 8. maj - Frank Aiken, irsk udenrigsminister (1959-1969)
- 19. maj - Jean Rey, belgisk politiker og formand for EF-kommisionen

Juni

- 1. juni - Jack Dempsey, amerikansk sværvægtsbokser
- 2. juni - Stan Rogers, canadisk musiker
- 8. juni - Svend Pri, dansk badmintonspiller
- 12. juni - Norma Shearer, oscarbelønnet skuespillerinde
- 16. juni - Hans Meier, chefredaktør for Information 1977-80
- 18. juni - Marianne Brandt, industriel designer

Juli

- 1. juli - R. Buckminster Fuller, amerikansk arkitekt
- 7. juli - Søren Hjorth Nielsen, dansk maler og grafiker
- 7. juli - Herman Kahn, amerikansk fremtidsforsker (Hudson Institute)
- 11. juli - Ross MacDonald, amerikansk kriminalforfatter
- 23. juli - Georges Auric, fransk komponist
- 26. juli - Charlie Rivel, spansk cirkusklovn i verdensformat
- 29. juli - Raymond Massey, skuespiller
- 29. juli - Luis Bunuel, spansk filminstruktør
- 29. juli - David Niven, engelsk/amerikansk filmskuespiller (Jorden rundt i 80 dage))

August

- 17. august - Ira Gershwin, amerikansk tekstforfatter og sangskriver

September

- 10. september - Johannes Vorster, Sydafrikas apartheid-premierminister 1966-78 og præsident 1978-79
- 21. september - Birgit Tengroth, svensk skuespillerinde og forfatter
- 25. september - Leopold 3., belgisk konge
- 27. september - Wilfred Burchett, australsk journalist (Græshopper og elefanter)

Oktober

- 3. oktober - Erico Lund, Pjerrot på Dyrehavsbakken 1963-83
- 17. oktober - Raymond Aron, fransk filosof, sociolog og kulturskribent
- 19. oktober - Maurice Bishop, politiker fra Grenada
- 28. oktober - Otto Messmer, skaberen af tegneserien Felix the Cat

November

- 4. november - Henrik V. Ringsted - dansk journalist ved Politiken
- 7. november - Germaine Tailleferre, fransk komponist
- 14. november - Hans Qvist, dansk vittighedstegner (Skrækkelige Olfert)
- 10. november - Carl Erik Soya, dansk forfatter og dramatiker
- 25. november - Arne Skovhus, dansk skuespiller og teaterleder

December

- 2. december - Fifi D'Orsay, skuespillerinde
- 5. december - Robert Aldrich, amerikansk filminstruktør (Det Beskidte Dusin)
- 6. december - Lucienne Boyer, fransk sangerinde
- 25. december - Joan Miró, maler (surrealist)
- 26. december - Ellen Malberg, dansk skuespiller og teaterpædagog. Født 1907.
- 28. december - Dennis Wilson, amerikansk musiker - omkommer i en drukneulykke (The Beach Boys)

Sport

- 30. januar - Super Bowl XVII Washington Redskins (27) besejrer Miami Dolphins (17).
- Ryder Cup, golf - USA 14½-Europa 13½

Nobelprisen

- Fysik - Subramanyan Chandrasekhar