Holland
Holland, Nederland eller Nederlandene er et europæisk land. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del blev udskilt som Belgien i 1830. Landet danner sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller Kongeriget Nederlandene.
Holland er et af de tættest befolkede og geografisk lavestliggende lande i verden, og det er kendt for sine diger, vindmøller, tulipaner, træsko og den sociale tolerance. Landet huser også Den Internationale Domstol. Amsterdam er den officielle hovedstad, og Haag huser regeringen og parlamentet ('De Eerste en Tweede Kamer der Staten-Generaal').
Nederland(ene) eller Holland?
Haag]
Historisk set er Holland kun et delområde inden for Nederland langs kysten nord for Rhinens munding. Området udgøres i dag af to af landets 11 provinser, Nord- og Sydholland, der ligger ved kysten mellem IJsselmeer og Zeeland (se kort længere nede). Det var en overgang det altdominerende område i de nordlige Nederlande, og derfor har navnet Holland i lang tid været synonymt med hele landet. Ordet 'Holland' kommer oprindeligt fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området oprindeligt var dækket af skov.
Holland var tidligere en del af Nederlandene (lavlandene), men efter at Belgien blev dannet af nogle af provinserne, opstod der et land, der officielt hedder Nederland, ikke Nederlandene. Ligesom Kongeriget Danmark består af det egentlige Danmark samt Færøerne og Grønland, består Kongeriget Nederlandene af Nederland samt et antal øer rundt om i verden. Nederland består af flere provinser, hvoraf de 2 hedder Holland, (nord og syd). Når englænderne og danskerne i gamle dage kom sejlende til landet, gik de som regel i land i provinserne Holland, og derved kom hele landet på engelsk og dansk til at hedde Holland, hvor man så taler hollandsk.
I dag gør Holland selv meget for at markedsføre sig som Holland, muligvis af hensyn til de engelsksprogede lande, men også i Tyskland hvor der sælges ost under sloganet, ”Käse aus Holland”. Polyglotts tyske rejsefører hedder ”Holland”, og mange hollandsk producerede bøger og kalendere bruger også kun navnet Holland.
På internettet finder man officielle hjemmesider for hele Holland som f.eks. www.Holland.com, hollandhotels.nl, frieslandholland.nl, og hollandtulipparcs.nl. Det hollandske udenrigsministeriums officielle organ hedder ”Holland” .
På dansk hedder landet Holland, men ifølge Dansk Sprognævn er både Nederland og Holland korrekte danske betegnelser. Nederlandene eller Kongeriget Nederlandene er dog den officielle betegnelse og anvendes derfor af Udenrigsministeriet, Folketinget og Europa-Parlamentets kontor i Danmark. I virkeligheden kan navnet 'Nederland' dog siges at være mere præcist, fordi 'Nederlandene' kan forveksles med det område, som udgjorde de historiske Nederlande.
En del nederlændere - og måske især dem, der stammer fra andre provinser end de to "hollandske" - anser det for mest politisk korrekt, at landet altid tituleres Nederland eller Nederlandene.
Selvom en del hollændere vil have danskerne til at sige Nederland, så er det også korrekt at kalde landet Holland på dansk.
Politik
Nederland har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).
Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD, liberalt) , og De social-liberale demokrater '66 (D66).
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.
Geografi
Holland er et meget fladt land. Omkring halvdelen af dets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer, bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havniveau.
Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.
Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.
Administrativ inddeling
kystklima
Holland er inddelt i tolv provinser (provincies):
- Drenthe - hovedstad Assen
- Flevoland - hovedstad Lelystad
- Frisland/Fryslân - hovedstad Leeuwarden
- Gelderland - hovedstad Arnhem
- Groningen - hovedstad Groningen
- Limburg - hovedstad Maastricht
- Nord-Brabant - hovedstad 's-Hertogenbosch
- Nord-Holland - hovedstad Haarlem
- Overijssel - hovedstad Zwolle
- Utrecht - hovedstad Utrecht
- Zeeland - hovedstad Middelburg
- Syd-Holland - hovedstad Haag
Provinserne består af i alt 483 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Nederland
Eksterne henvisninger
- EU: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
- [http://europa.eu.int/abc/european_countries/eu_members/netherlands/index_da.htm Holland] på [http://europa.eu.int/index_da.htm EU-online]
- [http://www.Nederlandsk.net/ Nederlandsk.net] - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet Nederland frem for Holland]
- [http://www.ambassade.dk/nederlandene-da.php3 Hollandske ambassader og konsulater]
Kategori:Europarådet
ja:オランダ
ko:네덜란드
ms:Belanda
nb:Nederland
simple:Netherlands
zh-min-nan:Kē-tē-kok
MottoValgsprog, Fyndsprog, Løsen.
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
ja:モットー
simple:Motto
Fransk (sprog)Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten og den D.R. Congo (foruden en række andre tidligere kolonier i Afrika og Amerika). Fransk var tidligere det mest udbredte internationale sprog i diplomatiet og har stadig en fremtrædende position i den Europæiske Union.
Klassifikation
Fransk hører til den vestlige gren af de romanske sprog (ligesom spansk og portugisisk, men i modsætning til italiensk og rumænsk). Der er store dialektforskelle, og man taler om to forskellige sprog: langue d'oïl" i nord (fransk i snæver forstand) og langue d'oc eller occitansk i syd (provencalsk), alt efter hvilket ord der bruges for "ja". De har begge en gammel litterær tradition, der går tilbage til middelalderen.
Historie
Fransk opstod af latin som en følge af, at Frankrig (Gallien) var en del af Romerriget gennem ca. 500 år. Efter at de germanske frankere etablerede et kongerige i den nordlige del af Frankrig (som fik navn herefter), gennemgang det lokale latinske sprog en rivende udvikling, der betød, at det adskilte sig mærkbart både fra klassisk latin og de andre sprog, der udviklede sig heraf.
Den første tekst på fransk er Strassbourg-ederne fra 842:
Pro Deo amur et pro christian poblo et nostro commun salvament, d'ist di en avant, in quant Deus savir et podir me dunat, si salvarai eo cist meon fradre Karlo, et in aiudha et in cadhuna cosa, si cum om per dreit son fradra salvar dift, in o quid il mi altresi fazet, et ab Ludher nul plaid numquam prindrai qui meon vol cist meon fradre Karle in damno sit.
"For Guds kærlighed og for det kristne folks og vor fælles frelse, fra denne dag af, for så vidt Gud giver mig viden og magt, således vil jeg redde denne min broder Karl, både med hjælp og i enhver ting, som man retteligen bør redde sin broder, idet han vil gøre det samme for mig, og jeg vil aldrig lave nogen aftale med Lothar, der med vilhe har været tilskade for denne min broder Karl"
Fransk udtale
Fransk er et sprog, der er let at læse, men svært at skrive. Man kan næsten altid slutte sig til et ords udtale ud fra dets form, men næsten aldrig den modsatte vej. Det skyldes, at retstavningen ikke har forandret sig væsentligt sidne middelalderen, og der derfor er en række stumme bogstaver og bogstavforbindelser, der udtales ens.
Hovedtrykket falder på sidste stavelse, medmindre den er -e eller -es uden accent. Verbalendelsen for 3. person pluralis -ent er ligeledes ubetonet (med stumt nt).
----
Kategori:Romanske sprog
als:Französische Sprache
ja:フランス語
ko:프랑스어
simple:French language
th:ภาษาฝรั่งเศส
zh-min-nan:Hoat-gí
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er det sprog som tales i Nederland og i den nordlige halvdel af Belgien (hovedsagligt delstaten Flandern). Nederlandsk tales også i Surinam, Aruba og de Nederlandske Antiller. Desuden tales en afledt form, Afrikaans, i store dele af det sydlige Afrika.
Flamsk bruges normalt som samlebetegnelse for den form for nederlandsk der tales i Belgien. Dialekter såsom f.eks. Limburgsk går dog på tværs af landegrænserne.
Selvom det normalt betegnes som enten hollandsk eller flamsk er der ikke tale om to forskellige sprog. Nederland og Belgien har en aktiv harmoniseringspolitik, der sikrer, at der er fælles stavelses- og grammatikregler, selvom anvendelse af ord og udtale kan variere.
Dialekter og regionalsprog
Indenfor det nederlandske sprogområde findes der mange forskellige dialekter og bl.a. regionalsprogene nedersaksisk og limburgsk. Det nedersaksiske regionalsprog tales også på den anden side af grænsen i Tyskland, hvor det ofte betegnes som 'plattysk'. I virkeligheden danner nederlandske dialekter således et kontinuum med tyske dialekter, hvor man dog trækker en grænse mellem højtyske og lavtyske dialekter. Siden det tyske og de nederlandsk/belgiske rigsmål er baseret på højtyske og vestnederlandske dialekter henholdsvis er de tilstrækkelig forskellige fra hinanden for at kunne betragtes som separate sprog.
Dialekter af Nederlandsk:
- Hollandsk - tales i nederlandske provinser Nord- og Syd-Holland, samt størstedelen af Utrecht.
- Zeeuws - tales i nederlandsk provins Zeeland.
- Nedersaksisk - tales i nederlandske provinser Gelderland, Drenthe, Groningen samt dele af Overijssel. (i 1995 anerkendt som regionalsprog)
- Nordbrabantsk - tales i nederlandsk provins Nord-Brabant, samt dele af nederlandske provinser Overijssel og Utrecht.
- Belgisk brabantsk - tales i belgiske provinser Flamsk Brabant og Antwerpen.
- Limburgsk - tales i nederlandsk provins Limburg og belgisk provins Limburg. (i 1997 anerkendt som regionalsprog)
- Flamsk - tales i belgiske provinser Østflandern og Vestflandern, samt dele af Nord-Frankrig.
kilde: [http://taal.phileon.nl/kaart/hoppenbrouwers.php Hoppenbrouwers, 2001]
Nederlandsk og dansk
Danskere opfatter nederlandsk tit som en "blanding mellem tysk og engelsk". Grunden for denne opfattelse ligger som regel i genkendelse af elementer fra både tysk og engelsk, men er ikke fordi sproget i virkeligheden er en blanding mellem disse to moderne sprog. De germanske dialekter i de højtyske omegne, som det moderne tysk er baseret på, er gennemgået den germanske lydforskydning. Denne forvandling har dog ikke påvirket de vestgermanske sprog som er forløbere for de lavtyske dialekter, samt engelsk og nederlandsk. Selvom nederlandsk i struktur minder om det nært beslægtede tysk, deler det derfor fortsat kendetegn med engelsk, der har udskilt sig i et meget tidligt stadie fra de vestgermanske sprog.
Fordi nederlandsk er tætbeslægtet med plattysk, er der en stor gensidig forståelse mellem talere af dansk og nederlandsk i hvert fald i skrift. Plattysk har nemlig haft meget stor indvirkning på dansk i middelalderen og omkring 40% af det danske vokabulære og udtryk er afledt af plattysk. I udtale adskiller sprogene sig dog markant (se forneden).
At nederlandsk på Holbergs tid uden større vanskelighed blev forstået i København, kan ses af hans komedier; se f.eks. [http://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=35&p_sidenr=105 her].
Udtale
Udtale af nederlandsk adskiller sig markant fra det beslægtede tysk og fra dansk, på trods af den relative læselighed af sproget. I modsætning til f.eks. dansk er der i nederlandsk er rimelig klar sammenhæng mellem skrift og udtale. På nederlandsk kan man vokaler fordobles for at indikere vokalens varighed. Samtidigt vil en fordoblet vokal få en anden kvalitet. F.eks. udtales 'a' i hak (hakke) som 'a' i dansk dam og 'aa' i 'haak' (krog) som 'ar' i dansk larm. En enkel vokal udtales dog også som 'dobbelt' hvis den efterfølges af en enkel konsonant og en vokal igen. F.eks. udtales 'a' i haken (kroge) det samme som 'aa' i haak (krog). I gamle dage plejede man dog at stave det som haaken.
De fleste konsonanter udtales som på dansk, med nogle markante undtagelser. Udtalen af det danske 'g' (udtalt som stemhavende guttural stop) er ukendt på nederlandsk og får i stedet en raspende lyd. I nordnederlandske dialekter er utalen hårdere end i sydnederlandske dialekter hvor det er mere som tysk 'ch'. Det samme gælder udtale af nederlandsk 'ch'. I sydnederlandske dialekter er der dog en subtil forskel mellem 'g' og 'ch'.
Udtalen af 'r' er meget variabel og kan være afhængig af placering i ordet, dialekt eller endda individet. På flamsk og det belgiske nederlandsk udtales r'et som regel med tungspidsen. På hollandsk rulles r'et af nogle med tungspidsen og af andre i halsen.
Eksterne henvisninger
- [http://taal.phileon.nl/dan/index.php Sprog i Nederland] - en beskrivelse af dialekter og regionalsprog
- [http://en.wikibooks.org/wiki/Dutch Dutch for English speakers] (from Wikibooks)
- [http://www.Nederlandsk.net/ Nederlandsk.net] - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet nederlandsk frem for hollandsk.
Kategori:Germanske sprog
ja:オランダ語
FrislandFrisland, eller Fryslân på frisisk, er en provins i Holland. Provinsen har 650.000 indbyggere og arealet er 3349 km².
I Frisland tales to sprog: Nederlandsk og frisisk. Frisisk er det officielle forvaltningssprog i provinsen. Omtrent 350.000 mennesker har frisisk som modersmål. Frisiske byer har også to navne, et på nederlandsk og et på frisisk.
Frisland består af 31 kommuner, 27 på fastlandet og fire øer:
Nederlandsk (frisisk)
- Achtkarspelen
- Ameland
- Boornsterhem (Boarnsterhim)
- Bolsward (Boalsert)
- Dantumadeel
- Dongeradeel
- Ferwerderadeel (Ferwerderadiel)
- Franekeradeel (Frjentsjeradiel)
- Gaasterland-Sloten (Gaasterlân-Sleat)
- Harlingen (Harns)
- Heerenveen
- Het Bildt
- Kollumerland en Nieuwkruisland
- Leeuwarden (Ljouwert)
- Leeuwarderadeel
- Lemsterland
- Littenseradeel (Littenseradiel)
- Menaldumadeel
- Nijefurd
- Ooststellingwerf
- Opsterland
- Schiermonnikoog (Skiermûntseach)
- Scharsterland (Skarsterlân)
- Smallingerland
- Sneek (Snits)
- Terschelling (Skylge)
- Tietjerksteradeel (Tytsjerksteradiel)
- Vlieland (Flylân)
- Weststellingwerf
- Wonseradeel (Wûnseradiel)
- Wymbritseradeel
Kategori:Nederland
ja:フリースラント州
Amsterdam
Amsterdam er den største by og hovedstad i den europæiske stat Nederlandene. (Haag er sæde for regeringen og parlamentet.) Byen har 730.000 indbyggere, med forstæderne 2.300.000 og er en del af Randstad-området (agglomeration af flere store og mellemstore byer), som har i alt 7.100.000 indbyggere.
Historie
Grundlæggelsen af Amsterdam skete på et tidspunkt i 1200-tallet, hvor der dengang boede et fiskersamfund på åen Amstels bredder. I 1204 opførte Giesebrecht 2., herre til Amstel, borgen »t'Aemstel«, og senere anlagde hans søn en dæmning, eller »dam«, for at kunne lukke åen af for vandet fra IJ-fjorden. Herved dannedes der en naturlig havn ved Amstels udmunding.
Amstelledamme (det gamle navn på Amsterdam) omtales første gang 1275, da grev Floris 4. af Holland gav den visse privilegier. 1296 kom byen, som herren af Amstel havde haft i len, direkte under greven af Holland. Sin første forfatning fik den år 1300, og i det følgende århundrede fik den udstrakte privilegier og voksede især ved at blive et tilflugtssted for de eksilerede købmænd fra Brabant.
Byen tog ivrig del i handelen på Østersøen. På Skåne-markedet var amsterdammerne de mest fremtrædende blandt de hollandske købmænd. Som medlem af Hansaforbundet tog Amsterdam del i krigen mod Valdemar Atterdag. 1482 blev byen befæstet. I det 16. århundrede fik byen et nyt opsving, ikke mindst ved den stadig stigende Østersøhandel. Da den nederlandske frihedskrig udbrød, holdt Amsterdam sig en tid tilbage; først 1578 sluttede den sig til oprøret. Da Antwerpen blev erobret af Spanien og dens handel ødelagt, slap Amsterdam derved fri for sin farligste konkurrent, og nu begyndte byens egentlige stortid.
I 1500-tallet blev byen et fristed for jøder, som blandt andet flygtede fra den spanske inkvisition. De grundlagde en omfattende diamanthandel, som byen har bibeholdt siden. Mellem 1585 og 1595 næsten fordobledes byens indbyggerantal.
I 1600-tallet var byen én af verdens ledende finans- og søfartsbyer og centrum for landets kolonirige. 1602 oprettedes det ostindiske Handelskompagni, 1621 det vestindiske Handelskompagni; 1622 havde Amsterdam 100.000 indbyggere og var en af Europas største byer. Amsterdam gjorde kraftig modstand mod statholdernes overgreb. 1650 forsøgte Prins Vilhelm 2. forgæves at erobre byen, og ligeledes mislykkedes Ludvig 14.'s erobringstog 1672.
Ved midten af det 18. århundrede var Amsterdam Europas førende handelsstad. 1787 blev Amsterdam erobret af preusserne, 1795 af franskmændene og blev derefter gjort til hovedstad i Den Bataviske Republik og siden (1808) i Kongeriget Holland. Da dette 1810 forenedes med det franske kejserrige, blev Amsterdam dettes tredjestørste by. Efter den betydelige nedgang i handel og folketal, som napoleonstiden medførte, kom igen en stærk udvikling, og Amsterdam blev atter én af verdens rigeste byer.
Befolkningsudvikling
- 1300: 1.000
- 1400: 3.000
- 1500: 12.000
- 1600: 60.000
- 1650: 140.000
- 1796: 200.600
- 1830: 202.400
- 1849: 224.000
- 1879: 317.000
- 1899: 510.900
- 1925: 714.200
- 1999: 727.100
- [http://www.cybartv.org/html/amsterdam1970-80.htm photos & videos ]Amsterdam contreculture 1970-80
Kategori:Nederlandske byer
Kategori:Hovedstæder
ja:アムステルダム
ko:암스테르담
ArealAreal er en overflades størrelse.
Der findes mange forskellige enheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks derimod er ens overalt:
Afledte SI-enhed
Den officielt anerkendte afledte SI-enhed for flademål er kvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enheden meter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:
- Kvadratcentimeter (0,0001 m² = 10-4 m²)
- Kvadratkilometer (1.000.000 m² = 106 m²)
Andre anvendte enheder
Arealenheder som er i anvendelse i dag.
Anvendte danske enheder
- Ar (100,00 m²)
- Hektar (10.000,00 m²)
Anvendte udenlandske enheder
- Square foot (sq ft) i USA (0,09290304 m²)
- Square yard (sq yd) i USA (0,83612736 m²) (1 yard = 3 feet)
- Square perch i USA (25,2928526 m²) (1 perch = 5,5 yard).
- Acre i USA (4046,8564224 m²) (1 square acre = 43,560 square feet = 160 square perch).
- Square mile (sq mi) i USA (2,5899881103 m²) (1 square mile = 640 acres).
Ældre enheder
Mange af de ældre enheder er landespecifikke.
Ældre danske enheder
- Kvadratfod (0,0985 m²)
- Kvadratalen (0,39 m²)
- Penning (14,37 m²)
- Album (57,46 m²)
- Fjerdingkar (172,38 m²)
- Skæppe (689,50 m²)
- Tønde land (5.516 m²)
- Kvadratmil (56.738.255 m²)
Se også
- Danske enheder
- Rumfang
- Længdemål
Kategori:Matematik
ja:面積
simple:Area
zh-cn:面积
zh-tw:面积
UafhængighedUafhængighed er modsætningen til afhængighed.
For et lands befolkning betyder uafhængighed det tidspunkt, hvor landet blev selvstyrende.
ja:独立
th:เอกราช
Valuta
Valuta er den officielle møntfod i et land.
Valutanavne
Verdens valutanavne sorteret efter valutanavnet:
- Afghani - Afghanistan
- Baht - Thailand
- Balboa - Panama (U.S. dollar bliver anvendt som papirpenge)
- Birr - Etiopien
- Bolívar - Venezuela
- Boliviano - Bolivia
- Cedi - Ghana
- Colón - Costa Rica, El Salvador
- Dalasi - Gambia
- Denar - Makedonien
- Dinar - Algeriet, Bahrain, Irak, Jordan, Kuwait, Tunesien, Serbien
- Dollar - Antigua og Barbuda, Australien, Bahamas, Barbados, Belize, Bermuda, Britiske Jomfruøer, Brunei, Canada, Cayman Islands, Christmas Island, Cocos Islands, Cook Islands, Dominica, Fiji, Grenada, Guam, Guyana, Hong Kong, Jamaica, Kiribati, New Zealand, Singapore, Solomon-øerne, Surinam, Republikken Kina (Taiwan), USA, Zimbabwe
- Dong - Vietnam
- Drachme - (Grækenland bruger nu euro)
- Dram - Armenien
- Escudo - Kap Verde, (Portugal bruger nu euro)
- Euro
- Europæiske Union (som en organisation; euroen er ikke anvendeligt betalingsmiddel i alle EU-lande.)
- EU-medlemmer: Belgien, Finland, Frankrig (undtagen stillehavsterritorier, der bruger CFP franc), Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Østrig.
- Lande, som har indgået aftale med EU om at benytte euroen: Andorra, Monaco, San Marino, Vatikanstaten.
- Områder, der ensidigt har valgt at bruge euroen: Montenegro og Kosovo.
- Valutaer låst til euroen: Kap Verdiske escudo, CFA franc, CFP franc, Comoriske francs, Bulgarske lev, Estiske kroon, Litauske litas, Bosnien-Herzegovinas Konvertibilna mark
- Forint - Ungarn
- Franc
- Svejtserfrank (Schweizerfrank) - Schweiz, Liechtenstein.
- CFA franc - Benin, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Côte d'Ivoire, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvitorialguinea, Gabon, Guinea, Guinea-Bissau, Republikken Congo.
- CFP franc - Frankrigs stillehavsterritorier Ny Caledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna.
- Comorisk franc - Comorerne (låst til den franske franc, nu euroen).
- Djiboutisk franc - Djibouti (låst til US dollar siden 1973).
- Belgisk-luxembourgsk franc førhen brugt af - Belgien, Luxembourg.
- Fransk franc førhen brugt af: Andorra, Monaco, Frankrig (inklusive Fransk Guiana, Guadeloupe, Martinique, Réunion, Saint-Pierre og Miquelon og Mayotte).
- Gourde - Haiti
- Gylden - Aruba, Nederlandske Antiller (Nederlandene bruger nu euro)
- Kina (møntfod) - Papua New Guinea
- Koruna - Tjekkiet, Slovakiet
- Kroon - Estland
- Krona - Island, Sverige
- Krone - Danmark, Færøerne, Grønland, Norge se også: Britisk Crown (møntenhed)
- Kuna - Kroatien
- Kwacha - Malawi, Zambia
- Kwanza - Angola
- Kyat - Myanmar
- Lari - Georgien
- Lek - Albanien
- Lempira - Honduras
- Leu - Rumænien, Moldova
- Lev - Bulgarien
- Lira - Malta (Italien, San Marino, Vatikanstaten bruger nu euro)
- Lire - Cypern og Tyrkiet
- Manat - Aserbajdsjan, Turkmenistan
- Mark - (Tyskland bruger nu euro)
- Marka - Bosnien-Herzegovina
- Markka - (Finland bruger nu euro)
- Nafka - Eritrea
- Ngultrum - Bhutan
- Pataca - Macau
- Peseta - (Andorra, Spanien anvender nu euro)
- Peso - Argentina, Chile, Colombia, Cuba, Dominikanske Republik, Filippinerne, Mexico, Uruguay
- Pound - Cypern, Malta, Egypten, Falklandsøerne, Gibraltar, Guernsey, Jersey, Storbritannien (Irland anvender nu euro)
- Pula - Botswana
- Quetzal - Guatemala
- Rand - Sydafrika
- Real - Brasilien
- Renminbi - Folkerepublikken Kina
- Rial - Iran
- Riel - Cambodja
- Ringgit - Malaysia
- Riyal - Qatar, Saudi-Arabien
- Rubel - Hviderusland, Rusland
- Rufiyah - Maldiverne
- Rupee - Indien, Mauritius, Nepal, Pakistan, Seychellerne, Sri Lanka
- Rupiah - Indonesien
- Schilling - (Østrig anvender nu euro)
- Shekel - Israel, Gazastriben, Vestbredden
- Shilling - Kenya
- Sol - Peru
- Som - Kirgisistan
- Sucre - Ecuador
- Taka - Bangladesh
- Tenge - Kazakhstan
- Togrog - Mongoliet
- Tolar - Slovenien
- Won - Nordkorea, Sydkorea
- Yen - Japan
- Yuan - Folkerepublikken Kina
- Złoty - Polen
Se også
- møntfod, mønt, penge, pengeseddel, betalingsmiddel.
Eksterne henvisninger
- [http://www.rubicon.com/passport/currency/ccfram1.htm rubicon.com: valutakurser]
- [http://www.kb.dk/kb/dept/ubo/ub/uask/sk1fag/lz/sub/lzor.htm Det kongelige bibliotek: SK1 Penge- og kredithistorie, herunder kapitalmarkedshistorie]
- [http://www.forex.value-guides.com/ Fremmed mønt Handlende]
Kategori:Økonomi
Kategori:Numismatik
Kategori:Møntenheder
ja:通貨
ko:통화
simple:Currency
th:สกุลเงิน
EuroEuro (repræsenteret ved eurosymbolet: €) er en fælles europæisk møntenhed der blev indført den 1. januar 2002 af 12 EU lande. Euroen styres af Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt.
Frankfurt
Danmark stemte ved en folkeafstemning den 28. september 2000 nej til euroen (53,2% imod, 46,8% for).
Sverige stemte ved en folkeafstemning den 14. september 2003 nej til euroen.
Euroserien består af 7 sedler i størrelserne: €5, €10, €20, €50, €100, €200 og €500 og 8 mønter: 1¢, 2¢, 5¢, 10¢, 20¢, 50¢, €1 og €2.
20¢-mønten har form som en "spansk blomst", hvilket vil sige den er rund med indadgående buer.
Områder, hvor euroen bruges
For det første bruges euroen af de tolv medlemmer af ØMU'en: Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig. Nogle områder uden for Europa betragtes som dele af deres moderlande og tilhører derfor denne kategoi: Martinique, Guadeloupe, Fransk Guiana og Réunion (alle dele af Frankrig), Madeira og Azorerne (dele af Portugal), og De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla (dele af Spanien).
Derudover anvender Monaco, San Marino og Vatikanstaten euro. De har alle formelle aftaler med EU, hvorfor de udsteder euro-mønter med deres egne nationale sider.
Andorra, Montenegro og Kosova bruger også euro, men de har ingen formel aftale herom og de udsteder derfor ikke deres egne euro-mønter.
Nogle franske territorier (Mayotte og Saint-Pierre et Miquelon) bruger euroen, fordi de før benyttede franske franc.
Dertil kommer nogle valutaer, der benytter et såkaldt 'currency board', hvilket vil sige, at deres kurser er fastlåst over for euroen. Det drejer sig bl.a. om den estiske kroon, den litauiske litas, CFA-franc'en og Cape Verde-escudo'en.
Yderligere nogle valutaer holdes inden for et udsvingsinterval. Det drejer sig bl.a. om den danske krone og den slovenske tolar (begge disse deltager i ERM-2-samarbejdet).
EU-lande, der ikke bruger euroen
Cypern, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn er alle EU-medlemmer, men de er (endnu) ikke medlemmer af ØMU'en. Danmark og Storbritannien har formelle undtagelser i traktaterne, der tillader dem af forblive udenfor; de andre lande forventes på et tidspunkt af indføre euroen.
Euroens forgængere
Euroen erstattede ECUen i forholdet 1:1 i 1999. ECUen selv var en erstatning for den europæiske regningsenhed (ERE, RE, UA eller EUA), der efter Bretton Woods-systemets sammenbrud blev indført som afløser for den tidligere enhed, der var knyttet til den amerikanske dollar. Det er denne kæde af europæiske valutaer og regningsenheder, der er årsag til, at en euro i dag er cirka lig en dollar.
Eksterne links
- [http://www.ecb.int/bc/faqbc/html/index.da.html ECB's FAQ]
- [http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_1_kvartal_2002/%24file/kap02.htm Historisk gennemgang]
Kategori:Møntenheder
fiu-vro:Õuro
ja:ユーロ
ko:유로
ms:Euro
simple:Euro
th:ยูโร
zh-min-nan:Euro
UTC
Siden blev sendt til dig -- T i UTC
(se [http://www.w3.org/TR/NOTE-datetime W3C Date and Time Formats])
UTC er den internationale tidszone, som (næsten) er det samme som det tidligere Greenwich Mean Time (GMT). Tidsforskellen mellem dansk tid og UTC er plus én time ved normaltid og plus to timer ved sommertid.
UTC-tid er fastlagt ud fra et antal atomure. Indimellem justeres UTC med et skudsekund for at sikre at UTC passer med Jordens rotation. Alle andre tidszoner fastlægges ud fra UTC.
UTC er en "forkortelse" for Coordinated Universal Time (faktisk Universal Time, Coordinated). Kaldes på dansk også universel tid eller undertiden verdenstid.
als:UTC
ja:協定世界時
ko:협정 세계시
simple:Coordinated Universal Time
th:เวลาพิกัดสากล
zh-min-nan:UTC
NationalmelodiEn nationalsang er en patriotisk sang som er formelt anerkendt af regeringen og/eller regenten i et land, som landets officielle nationale sang.
Med udviklingen af nationalstater, op gennem det 19. og 20. århundrede, har de fleste lande valgt en nationalsang som gerne synges sammen med andre sange i den nationale sangskat.
Danmark har to nationalsange: Der er et yndigt land skrevet i 1819 af Adam Gottlob Oehlenschläger og Kong Kristian stod ved højen mast skrevet i 1799 af Johannes Ewald. Ved sportsbegivenheder har Der er et yndigt land vundet hævd som den foretrukne, mens Kong Kristian primært anvendes, når medlemmer af kongehuset er til stede. Udenrigsministeriet anbefaler dog anvendelsen af Kong Kristian ved officielle lejligheder generelt.
Den engelske artikel har en liste over lande og deres nationalsange.
Se også
- Kong Kristian stod ved højen mast
- Der er et yndigt land
Kategori:Nationalsange
ms:Lagu kebangsaan
ja:国歌
ko:국가 (노래)
simple:National anthem
th:เพลงชาติ
InternetdomæneEt internetdomæne henviser til et sted på internettet.
Adressen http://www.example.com/ er sammensat af følgende:
#HTTP angiver den protokol, der bruges til at overføre information.
#www angiver, at der er tale om en side på World Wide Web.
#example er domænenavnet.
#com er topniveaudomænet. Amerikanske domæner findes under topniveaudomænerne com, org, int, net, mil og gov, mens andre landes domæner tillige findes under et nationalt topniveaudomæne, for eksempel dk (Danmark) og se (Sverige).
Når man har skrevet adressen i browserens adressefelt, oversættes den af en navneserver til en IP-adresse. I browseren vises HTML-sider hørende til IP-adressen. Man ser med andre ord ikke selve internetdomænet, men de sider, som domænet er sat til at pege på.
Et internetdomæne kan bruges på mange protokoller samtidigt. For eksempel kan man ofte hente filer via FTP på det samme domæne, som viser HTML-sider.
Domænenavne administreres i Danmark af DK-Hostmaster.
Eksterne henvisninger
- [http://www.dk-hostmaster.dk/ DK-Hostmaster]
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=20251 15. aug. 2003, computerworld.dk, DNS: Internets langtidsholdbare postsystem] Internettets adresse-system, DNS, er netop fyldt 20 år. Manden, der opfandt det, ser – ikke uden undren – tilbage på systemets uventet lange levetid, men tror på den anden side nok, at det skal holde dampen oppe nogen tid endnu.
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=17693 17. jan. 2003, computerworld.dk: Danske web-adresser må vente på æ, ø og å]
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=16885 8. nov. 2002, computerworld.dk, Sikkerheden omkring DNS-servere skærpet]
als:Domäne (Internet)
ja:ドメイン名
International telefonkodeDette er en liste over internationale telefonkoder som skal indtastes ved telefonopkald til udlandet. Ved opkald fra Danmark til udlandet tastes først cifrene 00.
Landenes telefonkoder tildeles af den internationale telekommunikationsunion i standarden E.164.
Se også
- [http://www.itu.int/ Webside for Den internationale Telekommunikations-Union]
Kategori:Landekoder
ja:国際電話番号の一覧
ko:국제전화 나라번호
1999
Begivenheder
- 2. januar - Der udbrød voldsomme kampe i Tjetjeniens hovedstad Grosnij mellem oprørere og russiske styrker.
- 7. januar - USA's præsident Bill Clinton bliver stillet foran en rigsret, som skal afgøre, om han er værdig til at beklæde præsidentembedet.
- 3. december - Danmark bliver lammet af en orkan, der ødelægger for milioner og dræber 6 personer.
- 31. december - Boris Jeltsin meddeler, at han ved midnat træder tilbage som præsident og overlader posten til premierministeren Vladimir Putin.
Født
- 28. august - Nikolai William Alexander Frederik, Prins til Danmark.
Dødsfald
- 9. januar - Peter Seeberg, forfatter - 73 år.
- 7. marts - Stanley Kubrick, amerikansk filminstruktør.
Sport
- 26. september - USA vinder den 33. Ryder Cup i golf med snæver margin, 14½-13½, over Europa.
- Fysik - Gerardus 't Hooft, Martinus J.G. Veltman
- Kemi - Ahmed H. Zewail
- Medicin - Günter Blobel
- Litteratur - Günter Grass
- Fred - Medecins Sans Frontieres, Bruxelles, Belgien.
- Økonomi - Robert Mundell
Bøger
-
99
als:1999
ja:1999年
ko:1999년
ms:1999
simple:1999
th:พ.ศ. 2542
zh-min-nan:1999 nî
Europa (verdensdel)
Europa, der er navngivet efter en græsk sagnprinsesse, er en verdensdel som er afgrænset af Atlanterhavet mod vest, det Arktiske Hav mod nord, Middelhavet mod syd, og Asien mod øst.
Sammen med Asien udgør Europa superkontinentet Eurasien. Europa er den vestlige femtedel af den eurasiske landmasse.
Grænsedragningen mellem Europa og Asien er historisk og kulturelt betinget, og der findes flere forskellige udlægninger af hvor grænsen mellem de to verdensdele går. Set fra nord mod syd begynder den i Uralbjergene. Fra sydenden af Ural følger den enten Uralfloden eller floden Emba til det Kaspiske Hav, og herfra videre gennem enten Kaukasus eller Manytsch-lavningen til Sortehavet og videre gennem Bosporusstrædet, Marmarahavet og Dardanellerne til Middelhavet, hvor alle større øer traditionelt regnes for europæiske (Cypern og nogle gange også øerne tæt på Lilleasiens vestkyst (Rhodos, Samos, Mytilene m.fl.) regnes dog i visse sammenhænge for asaitiske).
Oftest bruges definitionen med Uralfloden og Kaukasus som grænsen. I alle tilfælde går grænsen gennem Rusland, Kasakhstan og Tyrkiet således at disse lande har områder i begge verdensdele.
Befolkningsmæssigt er Europa den næststørste verdensdel efter Asien.
Europas historie
Lande i Europa
Dertil kommer Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, der alle er medlemmer af Europarådet, men som ligger syd for Kaukasus-bjergene, der af mange anses for at være grænsen mellem Europa og Asien (sammen med Ural-bjergene).
Satellitbillede
Ural
Se også
- Verdens lande
Eksterne henvisninger
- [http://www.rejseklar.dk/verdenskort/europa.htm Europa - Direkte adgang til de europæiske lande i tal - ved rejseklar.dk]
- [http://www.meteoschweiz.ch/data/radsat/meteosat_anim.gif Europas vejr de sidste 24 timer] (kræver billed-looping)
Kategori:Verdensdele
Kategori:Europa
als:Europa
ja:ヨーロッパ
ko:유럽
ms:Eropah
roa-rup:Evropa
simple:Europe
th:ทวีปยุโรป
zh-min-nan:Europa
Verdens landeImage:Xx-map.gif
Alfabetisk oversigt over verdens lande.
__NOTOC__
A
- Afghanistan
- Albanien
- Algeriet
- Amerikas Forenede Stater
- Andorra
- Angola
- Antigua og Barbuda
- Argentina
- Armenien
- Aserbajdsjan
- Australien
B
- Bahamas
- Bahrain
- Bangladesh - tidligere Østpakistan
- Barbados
- Belarus / Hviderusland
- Belgien
- Belize
- Benin
- Bermuda
- Bhutan
- Bolivia
- Bosnien-Herzegovina
- Botswana
- Brasilien
- Brunei
- Bulgarien
- Burkina Faso
- Burma - nu Myanmar
- Burundi
C
- Cambodja
- Cameroun
- Canada
- Den Centralafrikanske Republik
- Chile
- Colombia
- Comorerne
- Republikken Congo, (Congo Brazzaville)
- Den Demokratiske Republik Congo, tidligere Zaire
- Costa Rica
- Cuba
- Cypern
D
- Danmark
- Djibouti
- Dominica
- Den Dominikanske Republik
E
- Ecuador
- Egypten
- El Salvador
- Elfenbenskysten
- Forenede Arabiske Emirater
- Eritrea
- Estland
- Etiopien
F
- Fiji
- Filippinerne
- Finland
- De Forenede Arabiske Emirater
- Formosa - hedder nu Taiwan
- Frankrig
- Færøerne
G
- Gabon
- Gambia
- Georgien
- Ghana
- Grenada
- Grækenland
- Grønland
- Guatemala
- Guinea
- Guinea-Bissau
- Guyana - tidligere Britisk Guyana
- Departementet Fransk Guyana, Fransk Guyana
H
- Haiti
- Holland, se Nederland
- Honduras
- Hviderusland
I
- Indien
- Indonesien
- Irak - tidligere Mesopotamien
- Iran - tidligere Persien
- Irland
- Island
- Israel
- Italien
J
- Jamaica
- Japan
- Jordan
K
- Kap Verde
- Kasakhstan
- Kenya
- Kina
- Kirgisistan
- Kiribati
- Nordkorea, Den Demokratiske Folkerepublik Korea
- Sydkorea, Republikken Korea
- Kroatien
- Kuwait
L
- Laos
- Lesotho
- Letland
- Libanon
- Liberia
- Libyen
- Liechtenstein
- Litauen
- Luxembourg
M
- Madagaskar
- Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
- Malawi
- Malaysia
- Maldiverne
- Mali
- Malta
- Marokko
- Marshalløerne
- Mauretanien
- Mauritius
- Mexico
- Mikronesien, Mikronesiens Forenede Stater, Føderale statsforbund Mikronesien
- Moldova
- Monaco
- Mongoliet
- Montenegro
- Mozambique
- Myanmar - tidligere Burma
N
- Namibia
- Nauru
- Nederlandene, Kongeriget
- Nederlandske Antiller (Amerika)
- Nepal
- New Zealand
- Nicaragua
- Niger
- Nigeria
- Niue
- Nordkorea
- Norge
O
- Oman
P
- Pakistan
- Palau
- De Palæstinensiske Selvstyreområder - tidligere en del af det historiske Palæstina
- Panama
- Papua Ny Guinea
- Paraguay
- Peru
- Pitcairn
- Polen
- Portugal
- Puerto Rico
Q
- Qatar
R
- Rumænien
- Rusland
- Rwanda
S
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- Salomonøerne
- Samoa - nu delt i Vest-Samoa og Amerikansk Samoa
- San Marino
- Sao Tomé og Principe
- Saudi-Arabien
- Schweiz, Svejts
- Senegal
- Serbien og Montenegro
- Seychellerne
- Sierra Leone
- Singapore
- Slovakiet, Den Slovakiske Republik
- Slovenien
- Somalia
- Spanien
- Sri Lanka - tidligere Ceylon
- Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Forenede Kongerige
- Sudan
- Surinam, Republikken. Tidligere Hollandsk Guyana
- Sverige
- Swaziland
- Sydafrika
- Sydkorea
- Syrien
T
- Tadsjikistan
- Taiwan
- Tanzania
- Tchad
- Thailand - tidligere Siam
- Tjekkiet, Den Tjekkiske Republik
- Togo
- Tonga
- Trinidad og Tobago
- Tunesien
- Turkmenistan
- Tuvalu - tidligere Ellice Island
- Tyrkiet
- Tyskland
U
- Uganda
- Ukraine
- Ungarn
- Uruguay
- Usbekistan
V
- Vanuatu
- Vatikanstaten
- Venezuela
- Vest-Samoa, Den uafhængige stat Vest-Samoa
- Vestsahara
- Vietnam
Y
- Yemen
Z
- Zambia
- Zimbabwe
Æ
- Ægypten
- Ækvatorialguinea
Ø
- Østrig
- Østtimor
Se også
- Verdens landes arealer, Verdens landes befolkninger, |
