:: wikimiki.org ::
| Hovedstad |
HovedstadEn hovedstad er normalt den by, hvori et lands (en nations) regering har sæde.
Et eksempel på et land, hvor regeringen ikke har sæde i hovedstaden er Nederland, hvor hovedstaden er Amsterdam, men regeringen har sæde i Haag.
I de fleste lande er den største by hovedstaden, men der findes flere eksempler på at mindre, mere centralt beliggende byer er blevet gjort til hovedstad.
Se også regeringsby
Kategori:Hovedstæder
als:Hauptstadt
ja:首都
ko:수도
simple:Capital (city)
th:เมืองหลวง
zh-min-nan:Siú-to·
ByBy er (efter Danmarks Statistiks definition) en bebyggelse med mindst 200 indbyggere.
Byernes fremvækst i Danmark
I Danmark opstår byerne i løbet af vikingetiden som centrum for handel, de fleste med direkte adgang til havet. Der er arkæologiske belæg for byer i 700-tallet, Hedeby, Ribe - og formentlig lidt senere - Århus og Viborg. De skriftlige kilder nævner Hedeby i 804.
Ikke alle byerne kan med sikkerhed tidsfæstes til en så tidlig periode. Bebyggelsen i Ribe kan som nævnt føres tilbage til 700-tallet og blev i 948 bispesæde. Århus kan føres tilbage til før 900 og blev ligesom Slesvig også i 948 bispesæde. København grundlægges omkring år 1000, og på valdemartiden omkring 1200 er der formentlig godt et halvt hundrede byer i Danmark.
I 1050-1241 byggedes omkring 2000 kirker i Danmark, der ofte blev anlagt som eller udviklede sig til centrum for en større eller mindre bydannelse.
I middelalderen var det konger, fyrster og biskopper, der udøvede myndigheden over byerne. Mange af købstæderne blev i middelalderen kraftigt befæstet.
Erik af Pommeren støttede i 1400-årene en udvikling af stærke købstæder. Målet var at samle håndværk og handel i byerne. Denne politik bevaredes helt op til næringsloven af 1857, hvor købstædernes eneret på handel og håndværk blev ophævet.
I byerne samledes handlen og håndværket i gilder og lav . Efterhånden fik byerne et betydeligt selvstyre, hvor de mest formuende borgere valgte råd og borgmestre.
Christian 4. anlagde mange byer, der også skulle være fæstninger: Bl.a. Christiansstad, Christiania, Glückstadt og Christianshavn.
Udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet betød en opbrydning af mange landsbyer og spredte bebyggelsen i det danske landskab.
Industrialiseringen, befolkningstilvækst og afvandringen fra landbruget betød, at de store byer voksede kraftigt i indbyggertal efter 1850. Københavns folketal (incl. omegnskommunerne) voksede fra 126.000 i 1840 til 1.217.000 i 1950. I 1960-erne voksede beskæftigelsen i byerhvervene kraftigt på bekostning af landbruget.
Se også
- byplanlægning, landsby, bygd, storby, købstad, stationsby, hovedstad
Eksterne henvisninger
- [http://www.heavens-above.com/selecttown.asp?CountryID=DA Select Town(s) in] Siden giver længdegrader og breddegrader for danske byer.
- [http://www.byhistorie.dk/ Dansk byhistorie]
Kategori:Menneskesamfund
Kategori:Byer
simple:Town
zh-cn:城镇
NationEn nation (fra lat. nat|io, -onis, f) er betegnelsen for en gruppe mennesker med en følelse af identitet på grundlag af f.eks. etnisk, historisk, kulturel eller sproglig samhørighed.
I dagligdags sprogbrug kan grænserne være uklare mellem begreber som folk, nation og stat m.fl.. Akademisk skelnes der dog mellem en nation, forstået som en gruppe mennesker med fælles national identitet, og en stat, forstået som et sæt institutioner med myndighed indenfor et territorium.
Ordet nation har haft skiftende betydninger gennem historien. Det latinske ord natio anvendtes i betydningen afstamning eller race (bogstaveligt kan natio oversættes som "det, der er blevet født"). Formen nation menes at være opstået i 1300-tallets Frankrig, på universitetet i Paris, som betegnelse for grupper af studerende med samme sprog og samme hjemland. Gennem middelalderen, renæssancen og oplysningstiden anvendtes nation i flæng om både folk, race, land og stat, og først i løbet af 1800-tallet begyndte orbogsdefinitioner at definere nation som et særskilt begreb i forhold til stat og land.
__NOTOC__
Nationers hovedtyper
- Etnisk nation
- Kulturel nation
- Politisk bestemt (stats)nation
- Territorialt afgrænset nation
- Religiøs nation
Nationsbegreber
Den tyske historiker Friedrich Meinecke var en af de første, der forsøgte sig med en akademisk begrebsafklaring af fænomenet "nation". I hans tysklandshistorie Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis das deutschen Nationalstaats fra 1907 skelnede Meinecke mellem to nationstyper: Kulturnationen og statsnationen. Kulturnationen var kendetegnet ved nogle almene kulturelle fællestræk, og statsnationen ved nogle fælles politiske grundværdier. Senere nationalismeforskning har i nogen udstrækning bygget på Meineckes opdeling, som til tider kaldes "den tyske" og "den franske" nationstype, eller "den østlige" og "den vestlige" type (Hans Kohn).
Den "franske" nationstype har rødder i Den Franske Revolution, hvor fælles værdier omkring "frihed, lighed og broderskab" og liberale politiske grundholdninger definerede de, der hørte til den nye, franske nation. Religion, kulturelle normer og sprog var mindre afgørende - enhver kunne i princippet regnes som franskmand, blot han sluttede op bag de fælles politiske grundholdninger, som den franske republik byggede på. Også den amerikanske nation kan siges at være af den "franske" type, idet fælles grundværdier omkring frihed, demokrati og "life, liberty and the pursuit of happines" historisk set har været mere afgørende for amerikansk national identitet end sprog og bestemte kulturelle fællestræk.
I den "tyske" nationstype er nationen baseret på tilstedeværelsen af en fælles kultur, særligt
et fælles sprog og en fælles historie. Kun vanskeligt kan man blive en del af nationen, hvis ikke man er født og opvokset indenfor den pågældende kultur. Særligt nationale reaktioner mod Napoleons imperiebygning samt overnational, oplyst enevælde benyttede sig af sådanne argumenter om folkeegenart og kulturbestemt national identitet.
Se også
- Folkeslag
- Nationalisme
- folk, kaste, klasse, slægt, stamme,
- imperium, land, rige, samfund, stat
Kategori:Menneskesamfund
ja:国民
simple:Nation
zh-cn:民族
zh-tw:國家
RegeringRegeringen er betegnelsen for den udøvende magt i et land. Ifølge Danmarks Riges Grundlov består regeringen i Danmark af kongen og ministrene. I almindelig sprogbrug består regeringen af ministrene med statsministeren som politisk leder.
I et demokratisk land med parlamentarisme skal regeringen have flertal i landets parlament - eller i hvert fald ikke have et flertal imod sig. De partier i parlamentet som har ministre i en regering, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i parlamentet, er det en flertalsregering. Hvis regeringspartierne også behøver stemmer fra andre partier for at opnå et parlamentsflertal, er det en mindretalsregering. De partier som hjælper en mindretalsregering til at opnå flertal, kaldes regeringens parlamentariske grundlag.
Se også
- Danmarks regeringer
Kategori:Politik
ja:政府
ko:정부
ms:Kerajaan
simple:Government
th:รัฐบาล
Nederland
Holland, Nederland eller Nederlandene er et europæisk land. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del blev udskilt som Belgien i 1830. Landet danner sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller Kongeriget Nederlandene.
Holland er et af de tættest befolkede og geografisk lavestliggende lande i verden, og det er kendt for sine diger, vindmøller, tulipaner, træsko og den sociale tolerance. Landet huser også Den Internationale Domstol. Amsterdam er den officielle hovedstad, og Haag huser regeringen og parlamentet ('De Eerste en Tweede Kamer der Staten-Generaal').
Nederland(ene) eller Holland?
Haag]
Historisk set er Holland kun et delområde inden for Nederland langs kysten nord for Rhinens munding. Området udgøres i dag af to af landets 11 provinser, Nord- og Sydholland, der ligger ved kysten mellem IJsselmeer og Zeeland (se kort længere nede). Det var en overgang det altdominerende område i de nordlige Nederlande, og derfor har navnet Holland i lang tid været synonymt med hele landet. Ordet 'Holland' kommer oprindeligt fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området oprindeligt var dækket af skov.
Holland var tidligere en del af Nederlandene (lavlandene), men efter at Belgien blev dannet af nogle af provinserne, opstod der et land, der officielt hedder Nederland, ikke Nederlandene. Ligesom Kongeriget Danmark består af det egentlige Danmark samt Færøerne og Grønland, består Kongeriget Nederlandene af Nederland samt et antal øer rundt om i verden. Nederland består af flere provinser, hvoraf de 2 hedder Holland, (nord og syd). Når englænderne og danskerne i gamle dage kom sejlende til landet, gik de som regel i land i provinserne Holland, og derved kom hele landet på engelsk og dansk til at hedde Holland, hvor man så taler hollandsk.
I dag gør Holland selv meget for at markedsføre sig som Holland, muligvis af hensyn til de engelsksprogede lande, men også i Tyskland hvor der sælges ost under sloganet, ”Käse aus Holland”. Polyglotts tyske rejsefører hedder ”Holland”, og mange hollandsk producerede bøger og kalendere bruger også kun navnet Holland.
På internettet finder man officielle hjemmesider for hele Holland som f.eks. www.Holland.com, hollandhotels.nl, frieslandholland.nl, og hollandtulipparcs.nl. Det hollandske udenrigsministeriums officielle organ hedder ”Holland” .
På dansk hedder landet Holland, men ifølge Dansk Sprognævn er både Nederland og Holland korrekte danske betegnelser. Nederlandene eller Kongeriget Nederlandene er dog den officielle betegnelse og anvendes derfor af Udenrigsministeriet, Folketinget og Europa-Parlamentets kontor i Danmark. I virkeligheden kan navnet 'Nederland' dog siges at være mere præcist, fordi 'Nederlandene' kan forveksles med det område, som udgjorde de historiske Nederlande.
En del nederlændere - og måske især dem, der stammer fra andre provinser end de to "hollandske" - anser det for mest politisk korrekt, at landet altid tituleres Nederland eller Nederlandene.
Selvom en del hollændere vil have danskerne til at sige Nederland, så er det også korrekt at kalde landet Holland på dansk.
Politik
Nederland har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).
Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD, liberalt) , og De social-liberale demokrater '66 (D66).
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.
Geografi
Holland er et meget fladt land. Omkring halvdelen af dets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer, bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havniveau.
Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.
Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.
Administrativ inddeling
kystklima
Holland er inddelt i tolv provinser (provincies):
- Drenthe - hovedstad Assen
- Flevoland - hovedstad Lelystad
- Frisland/Fryslân - hovedstad Leeuwarden
- Gelderland - hovedstad Arnhem
- Groningen - hovedstad Groningen
- Limburg - hovedstad Maastricht
- Nord-Brabant - hovedstad 's-Hertogenbosch
- Nord-Holland - hovedstad Haarlem
- Overijssel - hovedstad Zwolle
- Utrecht - hovedstad Utrecht
- Zeeland - hovedstad Middelburg
- Syd-Holland - hovedstad Haag
Provinserne består af i alt 483 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Nederland
Eksterne henvisninger
- EU: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
- [http://europa.eu.int/abc/european_countries/eu_members/netherlands/index_da.htm Holland] på [http://europa.eu.int/index_da.htm EU-online]
- [http://www.Nederlandsk.net/ Nederlandsk.net] - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet Nederland frem for Holland]
- [http://www.ambassade.dk/nederlandene-da.php3 Hollandske ambassader og konsulater]
Kategori:Europarådet
ja:オランダ
ko:네덜란드
ms:Belanda
nb:Nederland
simple:Netherlands
zh-min-nan:Kē-tē-kok
HaagDen Haag (eller 's-Gravenhage) residens- og regeringsby i Nederlandene (Amsterdam er hovedstad). Byen har cirka 441.000 indbyggere, inklusiv forstæderne 705.000, og er dermed landets tredjestørste by. Byen er et administrativt og kulturelt centrum, den har en international domstol og en lang række kendte bygninger som Mauritshuis (Rembrandtsamling), Fredspaladset (fra 1907-1913) samt miniaturebyen Madurodam.
Byen ligger ret tæt på Amsterdam og huser en række FN-bygninger.
Kategori:Nederlandske byer
ja:ハーグ
ko:헤이그
Kategori:HovedstæderKategori:Byer
th:Category:เมืองหลวง
Christian Wilhelm Ernst DietrichChristian Wilhelm Ernst Dietrich (1712 – 1774), German painter, was born at Weimar, where he was brought up early to the profession of art by his father Johann George, then painter of miniatures to the court of the duke. Having been sent to Dresden to perfect himself under the care of Alexander Thiele, he had the good fortune to finish in two hours, at the age of eighteen, a picture which attracted the attention of the king of Saxony. Augustus II was so pleased with Dietrich's readiness of hand that he gave him means to study abroad, and visit in succession the chief cities of Italy and the Netherlands. There he learnt to copy and to imitate masters of the previous century with a versatility that was truly surprising. Winckelmann, to whom he had been recommended, did not hesitate to call him the Raphael of landscape. Yet in this branch of his practice he merely imitated Salvator Rosa and Eveidingen. He was more successful in aping the style of Rembrandt, and numerous examples of this habit may he found in the galleries of St. Petersburg, Vienna and Dresden. At Dresden, indeed, there are pictures acknowledged to be his, bearing the fictitious dates of 1636 and 1638, and the name of Rembrandt.
Among Dietrich's cleverest reproductions we may account that of Ostade's manner in the Itinerant Singers at the National Gallery. His skill, in catching the character of the later masters of Holland is shown in candlelight scenes, such as the Squirrel and the Peep-Show at St. Petersburg, where we are easily reminded of Godfried Schalcken. Dietrich tried every branch of art except portraits, painting Italian and Dutch views alternately with scripture scenes and still life. In 1741 he was appointed court painter to Augustus III at Dresden, with an annual salary of 400 thalers, conditional on the production of four cabinet pictures a year. This condition, no doubt, accounts for the presence of fifty-two of the master's panels and canvases in one of the rooms at the Dresden museum.
Dietrich, though popular and probably the busiest artist of his time, never produced anything of his own; and his imitations are necessarily inferior to the originals which he affected to copy. His best work is certainly that which he gave to engravings. A collection of these at the British Museum, produced on the general lines of earlier men, such as Ostade and Rembrandt, reveal both spirit and skill. Dietrich, after his return from the Peninsula, generally signed himself Dieterich, and with this signature most of his extant pictures are inscribed. He died at Dresden, after he had successively filled the important appointments of director of the school of painting at the Meissen porcelain factory and professor of the Dresden academy of arts.
References
-
Dietrich, Christian Wilhelm Ernst
Dietrich, Christian Wilhelm Ernst
Dietrich, Christian Wilhelm Ernst
Dietrich, Christian Wilhelm Ernst
suplementy tablice nauka Rolety tablice
|
|
|
| :: RELATED NEWS :: |
Hypothetischer Realismus
Der Hypothetische Realismus ist eine philosophische sowie wissenschaftstheoretische Position, der die Annahme einer real existierenden Welt zugrunde liegt. Mit "realer" Welt ist hier gemeint, dass diese Welt vollkommen unabhängig von unserem menschlichen Bewusstsein existiert.
Der Hypothetische Realismus geht nun, wie der "klassische" Realismus auch, davon aus, dass diese reale Welt bestimmte Strukturen (Regelmäßigkeiten, Gesetzmäßigkeiten) besitzt, die durch den Menschen teilweise oder sogar im Ganzen erkannt werden können.
Da dur
|
Vicia sativa
Die Futterwicke (Vicia sativa), oder auch Saatwicke genannt, ist eine Pflanzenart, die zu den Hülsenfrüchtlern (Fabaceae) und zur Unterfamilie der Schmetterlingsblütler (Faboideae) gehört.
Bestäubt wird sie von Insekten wie Bienen und zahlreichen Faltern. Ihre Samen breiten sich von alleine aus (600 nach Christus den heutigen Ort Eitzing in der Gemeinde Fridolfing in Oberbayern.
Oberösterreichischer Zweig
Nachfahren Izos errichteten in der Gemeinde Eitzing in Ober
|
Im Notfall
"Im Notfall" (Abkürzung: IN) ist eine Initative, die es erlaubt Angehörige von Personen, die sich in einem Notfall befinden, über die Notfallsitution zu informieren, insbesondere dann wenn die vom Notfall betroffenen keine selbstätigen Handlungen mehr durchführen können (z. B. auf Grund von Bewusstlosigkeit).
Funktionsweise
Die Initative beruht darauf, dass Mobiltelefone sehr ve
|
Siltstein
Schluffstein (auch Siltstein) ist ein Sedimentgestein, das in seiner Korngröße zwischen Tonstein und Feinsandstein liegt. Der Schluffstein ist ein Sedimentgestein mit Mineralkörnern in einer Korngröße von 0,002 - 0,063 mm.
Entstehung
In der Petrologie wird zwischen den magmatischen Gesteinen oder Landkreis Heilbronn und die zweitkleinste Stadt Baden-Württembergs.
Geografie
Geografische Lage
Widdern liegt im Nordosten des Landkreises Heilbronn, am Unterlauf der Jagst, etwa 50 km von ihrer Mündung in den Neckar entfernt.
|
Haßleben
Haßleben ist eine Gemeinde im Landkreis Sömmerda in Thüringen.
Geografie
Geografische Lage und Landschaft
Haßleben liegt im Thüringer Becken etwa 18 km nördlich von der thüringischen Landeshauptstadt Erfurt entfernt. Die schmale Gera durchfließt den Ort -
|
Ma Ying-jeou
Ma Ying-jeou (馬英九; Hanyu Pinyin: Mǎ Yīngjiǔ; Wade-Giles: Ma Ying-chiu; Tongyong Pinyin: Ma Yingjiou) (
- 13. Juli 1950 in Hongkong) ist ein taiwanesischer Politiker der oppositionellen
|
Semiring
Das Tripel , wobei eine Menge und zweistellige Verknüpfungen auf sind, heißt Halbring oder Semiring, wenn folgende Axiome erfüllt sind:
- ist ein abelsches Monoid. Das neutrale additive Element bezeichnet man mit |
Scheduler (Datenbank)
Ein Datenbankscheduler dient der Verwaltung von Schreib- und Lesezugriffen auf Datenbankobjekten.
Er sorgt dafür, dass keine Konflikte bei der Bearbeitung von mehreren Datenbankprozessen auftreten. Dies kommt bei Mehrbenutzerdatenbanken zum tragen.
Schedule
Ein Schedule ist eine Folge von Operationen auf Datenbankobjekten. Dabei kann ein Schedule aus mehreren Transaktionen bestehen.
Die möglichen Operationen sind:
- r(x) = Lesezugriffe auf das Objekt x
- w(x) = Schreibzugriffe auf das Objekt x
-
|
|
