Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Hydrogen

Hydrogen

Brint 260px
Symbol H
Synonym Hydrogen
Atomnummer 1
Gruppe 1 (I)
Periode 1
Fysiske og kemiske egenskaber
Gennemsnitlig atomvægt 1,00794 g/mol
Stabile Isotoper 1H, 2H
Smeltepunkt -259,34°C
Kogepunkt -252,87°C
Densitet 0,088 g/L (25°C, 101,325kPa)
Diverse
CAS-nummer 1333-74-0
Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genos "slags") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system. det periodiske system Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Fri brint optræder som brintmolekyler, H2. Brint er brændbart. Brint H har tre kendte isotoper: #Det stabile protium ("almindelig hydrogen") (1H) med én nukleon; en proton. #Det stabile deuterium D (2H) med to nukleoner; en proton og en neutron. Kaldes også tung brint. #Det radioaktive tritium T (3H) med tre nukleoner; én proton og to neutroner. Kaldes supertung brint. Brint er et af de få brændstoffer der har højere brændværdi end olie og benzin, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand. Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i jordens atmosfære (ca. 1 ppm efter volumen). Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand. Det danske navn brint er dannet i 1814 af H.C. Ørsted af ordet brænde, ældre og dial. også brinne (sammenlign ilt). Tidligere blev det kaldt vandstof, der ligesom tysk Wasserstoff er en direkte oversættelse af det græsk-latinske hydrogenium.

Se også


- Brintpille, brændselscelle, energi, fusion, pH, zeppeliner, Hydrogenion, Grundstoffer efter atomnummer.

Eksterne henvisninger


- [http://www.hyweb.de/ HyWeb - hydrogen fuel cell energy information]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/08/040825094820.htm 2004-08-26, Sciencedaily: Vast New Energy Source Almost Here: Solar Hydrogen Fuel Dream Will Soon Be A Reality, Australian Scientists Predict] Citat: "...Using special titanium oxide ceramics that harvest sunlight and split water to produce hydrogen fuel..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040214081412.htm 2004-02-16, ScienceDaily: New Reactor Puts Hydrogen From Renewable Fuels Within Reach] Citat: "...The first reactor capable of producing hydrogen from a renewable fuel source - ethanol - efficiently enough to hold economic potential has been invented by University of Minnesota engineers. When coupled with a hydrogen fuel cell, the unit - small enough to hold in your hand - could generate one kilowatt of power, almost enough to supply an average home, the researchers said...if you used ethanol to make hydrogen for a fuel cell, you would get 60 percent efficiency..."
- [http://www.technologyreview.com/articles/rnb_052003_2.asp MIT, Technology Research News, May 20, 2003: Material Eases Hydrogen Storage]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030610075242.htm ScienceDaily, 2003-06-10: Powering Fuel Cells: Oxide Materials May Facilitate Small-scale Hydrogen Production]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20030529/MILJO/105300044 Ing.dk, 29.05.2003: Sverige satser på kunstig fotosyntese til brintproduktion]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030425&Kategori=MASKIN&Lopenr=104250027&Ref=AR 25.04.2003 ChevronTexaco klar til at teste nyt brintlager] Nyt brintlager, hvor brinten lagres i metalhydrid giver håb om forureningsfri transport.
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/1727312.stm BBCNews: 24 December, 2001, Iceland launches energy revolution]
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030424&Kategori=MILJO&Lopenr=104250026&Ref=AR 24.04.2003 Brinttank-station åbnet på Island] Verdens første brint-tanksted åbnet på en almindelig tankstation - som led i ambitiøst stor-skala pilot-projekt, som skal teste brint som energiforsyning til transportsektoren.
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/3539.html Ing.dk, 20.03.2001, BMW´s brintbil kører 226 km/t]
- [http://www.shell.com/home/Framework?siteId=hydrogen-en Hydrogen-Based Sustainable Power For The 21st Century]
- [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4191.html Ing.dk, 05.07.2001: Norge og Sverige satser på brint]
- [http://www.brintbiler.dk/ blad og forum om brint-/hybrid-biler]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2705607.stm 29 January, 2003, The long road for hydrogen]
- [http://unisci.com/stories/20014/1221013.htm 21-Dec-2001, UniSci: Hydrogen Atoms Transfer In Same Way As Electrons Do]
- [http://www.commondreams.org/headlines03/0625-09.htm June 25, 2003, Common Dreams: Wind Power Set to Become World's Leading Energy Source] Citat: "...in contrast to natural gas prices, which are highly volatile and can double in a matter of months, wind prices are declining....Wind power is now a viable, robust, fast-growing industry. Cheap electricity from wind makes it economical to electrolyze water and produce hydrogen...."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/06/030626235144.htm Science Daily, 2003-06-30, New Catalyst Paves Way For Cheap, Renewable Hydrogen]
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2002/split/611-1.html Number 611 #1, October 29, 2002, Physics News Update: The Internal States of Anti-Hydrogen]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/02/040206085311.htm 2004-02-06, ScienceDaily: Seeing How Plants Split Water Could Provide Key To Our Future Energy Needs]
- [http://physicsweb.org/article/news/6/4/6 10 April 2002, PhysicsWeb: Hydrogen metal on the horizon] Citat: "...Now an experimental study of solid hydrogen at pressures up to 320 GPa predicts that it will become metallic at a pressure of 450 GPa - over four million times atmospheric pressure...." Kategori:Grundstoffer ja:水素 ko:수소 ms:Hidrogen simple:Hydrogen th:ไฮโดรเจน

Kemisk symbol

Ethvert grundstof har sit eget kemiske symbol, som oftest er de to første bogstaver af det latinske navn for grundstoffet. Eks: Fe for ferrum, det latinske ord for jern.

Se også

Det periodiske system

Atomvægt

Atomvægt er det samme som molvægt. Kategori:Kemi Kategori:Fysik ko:원자 질량 th:มวลอะตอม

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse. Anvendes med SI-præfiks mikro-, milli-, kilogram for hhv. 0,000001 , 0,001 og 1000 gram.

Se også


- gram for andre betydninger.
- kilogram (Grundlæggende SI-enhed) Kategori:CGS-enheder Kategori:Grundlæggende SI-enheder Kategori:Masseenheder ja:グラム ko:그램

Mol (enhed)

Mol er en af de 7 grundlæggende SI-enheder. Mol er enheden for en mængde af genstande eller objekter og ville kunne anvendes ligesom SI-præfiksene, men anvendes faktisk til opgivelse af subatomar partikel- eller molekyle-mængder. Den fysiske og kemiske størrelse som måles i mol, hedder stofmængde. Ét mol er defineret som den mængde af et stof, der indeholder ligeså mange formelenheder (f.eks. molekyler eller atomer), som der er atomer i 12 g carbon-12 (12C-isotopen). Antallet af formelenheder pr. mol kaldes for Avogadros tal eller Avogadros konstant, og dette tal betegnes NA og er tilnærmelsesvist: NA = (6,02214 · 1023)/mol Eksempler på "enheder" der kan opgives i mol:
- atomer
- molekyler
- ioner
- elektroner
- andre partikler Kategori:Grundlæggende SI-enheder ja:モル ko:몰

Isotop

Isotoper af et grundstof er atomer (rettere atomkerner), der har samme atomnummer, Z, men forskellige atomvægte, A. Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system. Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. Så et grundstofs forskellige isotoper indeholder det samme antal protoner. Et grundstof kan have forskellige atomvægte, fordi antallet af neutroner i atomkernen er forskelligt i forskellige isotoper. I videnskabelig nomenklatur skrives isotoper ved grundstoffets navn efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. 57Fe, 238U, 3He). De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af atomvægten. D.v.s. 79Br og 81Br reagerer på samme måde i en kemisk reaktion, da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z). Ellers skal der referes til ion'er som ligger i en anden kategori.

Eksterne henvisninger


- [http://physicsweb.org/article/news/6/5/8 14 May 2002, PhysicsWeb: Physicists get a taste of ‘tetra-neutrons’] Citat: "...An international team of researchers detected six candidates for the four-neutron clusters..." Kategori:Fysik ja:同位体 ko:동위원소 simple:Isotope th:ไอโซโทป

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form. Smeltepunkt kaldes også TS. Betragter man den modsatte proces (flydende form til fast form) bruges betegnelsen frysepunkt. Vands smeltepunkt/frysepunkt ligger f.eks. på 0 grader celsius.

Se også


- Kogepunkt, Frysepunkt, tilstandsform Kategori:DK5 53.5 Kategori:fysik ja:融点 ko:녹는점 th:จุดหลอมเหลว

Kogepunkt

Kogepunktet er den temperatur, hvor et stof overgår fra flydende form til gasform. F.eks. ligger vands kogepunkt på 100 grader Celsius ved 1 atmosfæres tryk. Kogepunkt kaldes også TK.

Se også


- Fortætningspunkt Kategori:Fysik Kategori:DK5 53.5 ja:沸点 ko:끓는점 th:จุดเดือด

Densitet

Massefylde også kaldet densitet eller vægtfylde er masse per rumfang. Den afledte SI-enhed for massefylde er kg/m³. Hvis et stofs massefylde er mindre end en væskes massefylde, kan stoffet flyde omkring væskeoverfladen. Hvis stoffet har en større massefylde, synker det ned i bunden af væsken. Der ses bort fra vands overfladespænding. Massefylden er temperaturafhængig, da de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres. For gassers vedkommende er massefylden også trykafhængig, idet gassers volumen bestemmes af kombinationen af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt.

Forskellige stoffers massefylde og ydergrænser

Sorteret efter stoftype og dernæst massefylde:

Astronomiske massefylder

Se også


- Gramvægt
- Massetæthed

Kilder/referencer


- [http://www.duffieldtimber.com/glossary.html Duffield Timber - wood importer and sawmiller]
- Fysik og Kemi leksikon, Håndbog i naturlære, B. Østergaard Pedersen, Skandinavisk bogforlag Odense, årstal? (før 1970?), ISBN?.
- [http://www.lenntech.com/Chem-physical-resistance-data-fibres.htm Chemical & Physical Resistance Data for Fibres]
- [http://hypertextbook.com/facts/ The Physics Factbook] f.eks.:
  - [http://hypertextbook.com/facts/1999/KatrinaJones.shtml Density of Concrete]
  - [http://hypertextbook.com/facts/2000/ShirleyLam.shtml Density of Wood]
- [http://www.natural-stone.com/stonesearch.html natural-stone.com], [http://www.natural-stone.com/stonetips.htm Stonetips]
- [http://www.moerchscan.dk/tekspec.htm Lava Pimpsten]
- [http://www.norrareal.stockholm.se/anslagstavla/instiutioner/kemi/grundamne.htm Norra Real Kemi Institutionen: Grundämnen] (størrelsesordensfejl for gasformerne)
- [http://www.cet.sunderland.ac.uk/webedit/allweb/news/Philosophy_of_Science/PIRT2002/londres2002-2.doc COLLAPSING STARS (doc)] Atomkernemassefylde.
- [http://www.geocentricity.com/geocentricity/nieto.html Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede.] Hypotetisk maximons middelmassefylde.
- [http://www.periodic-table.org.uk/element-radon.htm The Element Radon]
- [http://www.alulight.com/english/products/sound.htm Sound Absorption. alulight international] Citat: "...is non inflammable and does not release toxic gases..."
- [http://www.fc-beton.dk/showcontent.asp?DocumentID=23 fc-beton.dk: Leca]

Ekstern henvisning


- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen] Kategori:Klassisk mekanik ms:Ketumpatan ja:密度

CAS-nummer

CAS-numrene er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser. Ethvert kemikalium, der beskrives i litteraturen, bliver tildelt et CAS-nummer af "Chemical Abstract Service", der er en afdeling af "The American Chemical Society". Foreløbig er der tildelt over 20 millioner CAS-numre, og der kommer dagligt nye til. CAS-numrene har ingen mening i sig selv (de kan nærmest betragtes som en form for "serienummer"), og formålet med dem er, at de skal gøre søgninger i kemiske databaser lettere, da mange stoffer har flere navne. Man kan søge på CAS-nummeret i de fleste større databaser over kemikalier. CAS-numrene bruges internationalt. Kategori:Kemi ja:CAS登録番号

Grundstof

Et grundstof består udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe. Vand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver i alt H2O), så vand er ikke et grundstof. Atomer af samme grundstof, der indeholder forskellige antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Alle grundstoffer har deres eget, unikke, kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og Natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor Na hedder "sodium".

Se også


- Grundstoffer efter atomnummer
- Bombastium

Kilder/Henvisninger


- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/

Eksterne henvisninger


- [http://physicsweb.org/article/news/7/10/6 9 October 2003, PhysicsWeb: Darmstadt gets credit for new elements] Citat: "...IUPAC has also officially approved a proposal from GSI that element 110 - which was also discovered at the German lab - should be known as darmstadtium (Ds)..."
- [http://www.aip.org/enews/physnews/2004/split/672-1.html Number 672 #1, February 2, 2004, AIP: Element 115 Has Been Discovered] Citat: "...The long lifetime observed for element 115 suggests that physicists might be getting closer to the "island of stability,"..."
- ja:元素 ko:화학 원소 ms:Unsur kimia simple:Element th:ธาตุเคมี

Atomnummer

Et atomnummer er entydigt bestemt ud fra hvor mange protoner kernen i atomet indeholder. Ændrer antallet af protoner sig i atomet, som fx. ved fusion eller fission, ændrer atomnummeret sig. als:Ordnungszahl ja:原子番号 ko:원자 번호 simple:Atomic number th:เลขอะตอม

Tryk (fysik)

Tryk er kraft divideret med areal. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for pascal. Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhed af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhed. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et manometer. Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, se også normaltryk. Til sammenligning er trykket fra en vandsøjle på én meter (ved standardtyngdeacceleration) på cirka 10 kPa.

Trykenheder og konverteringsfaktorer

  pascal bar N/mm2 kp/m2 kp/cm2 (=1 at) atm Torr
1 Pa (N/m2)= 1 10-5 10-6 0.102 0.102×10-4 0.987×10-5 0.0075
1 bar (daN/cm3) = 100.000 1 0,1 10200 1,02 0,987 750
1 N/mm2 = 105 10 1 1,02×105 10,2 9,87 7500
1 kp/m2 = 9,81 9,81×10-5 9,81×10-6 1 10-4 0,968×10-4 0,0736
1 kp/cm2 (1 at) = 98100 0,981 0,0981 10000 1 0,968 736
1 atm (760 Torr) = 101325 1,013 0,1013 10330 1,033 1 760
1 Torr = 133 0,00133 1,33×10-4 13,6 0,00132 0,00132 1

Se også


- afledte SI-enheder.

Eksterne henvisninger


- [http://www.formel.dk/enheder/enhedsomregner/menue/valg%20af%20enhed.htm Enhedsomregner] Kategori:Trykenheder Kategori:Termodynamik ja:圧力 ko:압력 ms:Tekanan

Isotop

Isotoper af et grundstof er atomer (rettere atomkerner), der har samme atomnummer, Z, men forskellige atomvægte, A. Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system. Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. Så et grundstofs forskellige isotoper indeholder det samme antal protoner. Et grundstof kan have forskellige atomvægte, fordi antallet af neutroner i atomkernen er forskelligt i forskellige isotoper. I videnskabelig nomenklatur skrives isotoper ved grundstoffets navn efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. 57Fe, 238U, 3He). De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af atomvægten. D.v.s. 79Br og 81Br reagerer på samme måde i en kemisk reaktion, da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z). Ellers skal der referes til ion'er som ligger i en anden kategori.

Eksterne henvisninger


- [http://physicsweb.org/article/news/6/5/8 14 May 2002, PhysicsWeb: Physicists get a taste of ‘tetra-neutrons’] Citat: "...An international team of researchers detected six candidates for the four-neutron clusters..." Kategori:Fysik ja:同位体 ko:동위원소 simple:Isotope th:ไอโซโทป

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs. både protoner og neutroner. Nukleontallet A er antallet af nukleoner i kernen. Kategori:Fysik ja:核子

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen). Deuterium består populært sagt af én neutron, én proton og én elektron. Dermed er deuterium tungere end 1H = H, da deuterium 2H = D har en neutron mere.

Se også


- Tritium Kategori:Grundstoffer ja:重水素 ko:중수소 ms:Deuterium th:ดิวเทอเรียม

Radioaktiv

Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af elementarpartikler og/eller elektromagnetisk stråling. stråling

Strålingstyper

Alle levende organismer udsættes for stråling fra diverse kilder gennem hele livsforløbet.
Kilderne til stråling er mange: kosmisk stråling fra verdensrummet, baggrundsstrålingen, påvirkning fra radioisotoper , røntgenstråling osv.
Radioaktive stoffer (radioisotoper) udsender stråling fra atomkernen. Strålingen kan enten være i form af partikler eller elektromagnetisk stråling. Når et radioaktivt stof henfalder (udsender stråling i form af partikler), sker der en omdannelse af stoffet (en grundstofforvandling). Radioaktivitet skyldes, at atomkernen ikke er i balance, idet der er et misforhold mellem antallet af neutroner og protoner i kernen.

Halveringstid

Halveringstiden er den tid, der går for at halvdelen af stoffets atomer er henfaldet. Denne er altid konstant for en bestemt radioisotop – det er ikke muligt at ændre på den. Datterproduktet af en radioisotop kan godt være ustabilt – men altså også radioaktiv som den forrige radioisotop. Et stærkt radioaktivt stof har kort halveringstid. Et svagt radioaktivt stof har lang halveringstid. Eksempelvis har 238U en halveringstid på 4,5 milliarder år og er ikke særlig radioaktivt. Modsat har 131I - jod-131 - en halveringstid på 8,2 dage og er derfor meget stærk radioaktivt.

Alfastråling

Alfastråler er heliumkerner, der med meget stor energi udsendes fra især tunge radioisotoper. Da der forsvinder 2 protoner fra kernen er datterkernen et nyt grundstof med et atomnummer, der er 2 lavere. Atomvægten er 4 lavere end moderkernen. Alfastråler er meget energirige (1-10 MeV = mio. elektronvolt) og har meget kort rækkevidde - i luft kun ca. 4 cm og i levende væv ca. 1/100 mm, men har stor biologisk effekt. De er ofte ledsaget af et gammakvant.

Ionisering

På sin vej vil alfapartiklen (He-4) støde ind i et meget stort antal atomer, som pga. af deres størrelser sandsynligvis ikke vil blive ramt. I steden for vil α-partiklen ramme elektronerne, som vil blive revet løs fra atomerne. Atomerne bliver nu til positive ioner. Det er for det meste atomkerner med et grundstofnummer større end 83, der udsender α-stråling, da protonerne og neutronerne bevæger sig meget hurtigt i kernerne på disse, og da der på et tidspunkt vil være sandsynlighed for, at to protoner og to neutroner slutter sig sammen til en heliumkerne. Hvis der er oplagret tilstrækkeligt meget energi i denne heliumkerne, bliver den slynget væk fra moderkernen. Eksempelvis: Ra-226  Rn-222 + He-4 + E – en radiumkerne udslynger et α-partikel (en heliumkerne) under frigivelse af energi (E, jævnfør Einsteins E = mc i anden potens).

"Biprodukt" ved alfahenfald

Ved α-henfald forekommer af og til γ-stråling. Dette skyldes, at datterkernen kan blive anslået ved α-henfaldet, og datterkernen vil derefter henfalde til grundtilstanden ved udsendelse af en γ-foton. Ved dette eksempel ved vi, at ved 95 % af α-henfaldene udsendes α-partiklerne med en kinetisk energi på 4,6 MeV. I 5 % af henfaldene bruges noget af denne energi til at anslå datterkernen, som så udsender en γ-foton med en energi på 0,18 MeV.

Betastråling

Betastråler består af elektroner, der med stor energi udsendes fra atomkernen. Ved β-henfald sker en kerneomdannelse, hvorunder der opstår en elektron, som slynges ud fra kernen med en fart, der kan nå omkring 300.000 km/s. Vi får herved et nyt grundstof med et atomnummer, der er én højere i rækken end moderkernen. Ved β-henfaldet omdannes en neutron til proton. Herved vokser grundstofnummeret altså med én, mens massetallet forbliver uforandret – elektronens masse er jo kun 1/1836 u. Nuklider under stabilitetslinien (på nuklidkortet) henfalder under udsendelse af β-partikler:
Billede:Beta-minus.GIF
Betastråling har en energi på omkring 1 MeV. Rækkevidden i luft er omkring 5-10 cm, i levende væv 7-10 mm. Betastråling optræder i øvrigt med mange forskellige energier. Betahenfald ledsages ofte af gammastråling. En del af energien bortføres med neutrinoer , denne energi afsættes ikke i organismen eller andre steder, men forsvinder ud i verdensrummet.

Positroner

De nuklider, som ligger under stabilitetslinien (på nuklidkortet) har for mange neutroner. En neutron kan da omdannes til en proton under udsendelse af en β-partikel. De nuklider, der ligger over stabilitetslinien, har altså for mange protoner. Ved henfald i disse nuklider sker en omdannelse af en proton til en neutron under udsendelse af en partikel, som kaldes en positron. Positronen har samme masse som en elektron, men den er positivt ladet – altså det modsatte af en elektron. Den kaldes derfor elektronens antipartikel: Billede:Beta-plus.GIF

K-indfangning

Udover omdannelse af proton til neutron ved udsendelse af en positron, vil de nuklider, der ligger over stabilitetslinien, i nogle tilfælde kunne omdanne en proton til en neutron uden, at der udsendes en positron. Dette sker, ved at en proton indfanger en elektron fra elektronsystemets K-skal (deraf K-indfangning). Når en proton indfanger en elektron, forvandles den til en neutron (den omvendte proces i forhold til β-udsendelse):
Billede:K-indfangning.GIF

Gammastråling

Gammastråling er elektromagnetisk stråling med meget kort bølgelængde og dermed en tilsvarende stor energi. Gammastråler er uhyre gennemtrængende. Energierne ved gammastråling er omkring 1 MeV. Det er oftest denne stråling, der forårsager de største skader ved bestråling af levende væv fra radioaktive stoffer. 2 m beton vil afskærme næsten 100% for denne strålingstype. Der sker ingen grundstofomdannelse ved gammastråling.

Røntgenstråling

Røntgenstråling er af samme natur som gammastråling, men med langt mindre energi eller længere bølgelængde.

Neutronstråling

Neutronstråling opstår kun i forbindelse med kernespaltninger, f.eks. i et kernekraftværk under drift. Neutronstråling er meget stærkt gennemtrængende. Den kan skade den levende organisme direkte ved energioverførsel og indirekte kan der ske skader ved at neutroner, der indfanges i atomkerner, kan fremkalde radioaktivitet.

Kosmisk stråling

Kosmisk stråling er stråling fra verdensrummet - hovedparten stammer fra vores egen Galakse. Kosmisk stråling er uhyre energirig og stærkt gennemtrængende. En del af denne stråling består af forskellige partikler der er berøvet for en stor del af sine elektroner, med uhyre stor hastighed. Vi er alle påvirket af den kosmiske stråling hele livet.

Henfald

#alfapartikler - helium-4-kerner med stor hastighed. #betapartikler - elektroner eller positroner med stor hastighed. #Gammafotoner. #Neutroner med stor hastighed.

Eksterne henvisninger


- [http://www.akraft.dk/ Side om A-kraft]

Se også


- Albert Einstein Kategori:Fysik ja:放射能

Tritium

Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H). Den består af to neutroner, én proton og én elektron. Hvor brint normalt kun har en proton som atomkerne og en elektron. Tritium, T, ³H, kommer efter den tunge form af brint, deuterium, ²H = D, som består af én neutron, én proton og én elektron. Kategori:Grundstoffer ja:三重水素 ms:Tritium

Benzin

Benzin er også et album fra Rammstein. Se Benzin (Rammstein). ---- Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 5-10 atomer af kulstof. Det benyttes som drivmiddel i højtydende forbrændingsmotorer. Benzin er flydende ved normal temperatur og tryk. Benzin er meget brandfarlig, da benzindampe er meget flygtige og letantændelige. Benzin er et af produkterne ved olieraffinering og udvindes fra råolie. Når benzin bruges som drivmiddel, er det ikke helt rent, men tilsat en række stoffer for at forbedre dens egenskaber. Det såkaldte oktantal benyttes til at angive, hvor gode disse egenskaber er. Benzin har dog andre egenskaber end drivmiddel og benyttes også til at rense fedtede overflader af og kaldes rensebenzin.

Liste over benzintyper


- Blyfri benzin
- Flybenzin
- Knallertbenzin (benzin for totaktsmotorer; er tilsat olie)
- Rensebenzin Kategori:Olie ja:ガソリン

Rumfærge

NASAs rumfærge er det første genanvendelige rumfartøj og det første rumfartøj med mulighed for at fragte tunge satellitter såvel til som fra kredsløb om jorden. Hver rumfærge er designet til 100 opsendelser. En af de primære formål med programmet var at bygge og servicere en rumstation. Med den Internationale Rumstation (ISS) er dette nu en realitet. I modsætning til alle tidligere raketter til satellitopsendelse kan selve rumfærgen samt to løfteraketter genbruges. En stor brændstoftank kastes under opsendelsen og brænder op i atmosfæren.

Rumfærger:


- Testfartøj:
  - Enterprise OV-101
- Rumfærger der er gået tabt ved ulykker:
  - Challenger OV-99
  - Columbia OV-102
- Rumfærger i brug:
  - Discovery OV-103
  - Atlantis OV-104
  - Endeavour OV-105

Se også


- Buran (rumfærgeprojekt)
- Transport Kategori:Rumfartøjer
- ja:スペースシャトル

Olie

Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags. Da man fandt oliekilder i jorden kom produkterne derfra til at hedde "jordolie" eller "stenolie" (egentlig blot en oversættelse fra latin petroleum) for at kunne adskilles fra de gammelkendte planteprodukter (sml. "terpentin" med "mineralsk terpentin"). Olie er en tyktflydende, organisk væske, som føles fedtet ved berøring. Råolie er ofte sort, hvilket har givet den tilnavnet "Det sorte guld". Råolie er råstof for benzin og diesel, men bruges også til produktion af såvel plastic som cd/dvd'er. Massefylde mellem 0,65 og 1,02, oftest mellem 0,82 og 0,94. Massefylde] Råolie er opstået ved lang tids høj tryk og temperatur på plantedele og smådyr som er blevet påvirket af bakterier og enzymer i søer og havbugter nær kysten. De førende olieproducenter er samlet i OPEC, men Danmark er også olieproducent via oliefelterne i Nordsøen. Den største olieproducent er Saudi-Arabien. OPEC (Orginisation of Petroleum Exporting Countries) er sammenslutningen af de olieeksporterende lande. Den blev stiftet i 1960 af Iran, Irak, Kuwait, Saudiarabien og Venezuela, alle udviklingslande. Senere er Algeriet, Ecuador, Gabon, Indonesien, Libyen, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater også blevet medlemmer. Olie handles i amerikanske dollar og i enheder af tønder. Oliekursen flyder meget og følges tæt verden over. Olieprodukter er blevet udnyttet af mennesket i årtusinder. Et af de tidligste eksempler daterer sig tilbage til 5.000-4.000 år før vores tidsregning, hvor man i Mellemøsten benyttede asfaltholdigt sand til bl.a. at tætne både og kurve samt til medicinske formål. Så vidt man ved var kineserne de første til at hente olie op fra undergrunden. Således blev der 347 år før vores tidsregning foretaget boringer i Kina vha. bambusrør. Brøndene gik ned til 240 m. Den 27. august 1859 er en betydningsfuld dato i den moderne olieindustri. Det var på denne dag, at oberst Drake fandt den første større oliekilde i kun 22 meters dybde. Nu bores der ofte flere kilometer for at finde olie. Nogle hævder, olieproduktionen indenfor de nærmeste år vil toppe for derefter at falde. Denne skole bygger på geologen Marion King Hubberts metode, og tidspunktet for olieproduktionens fald, kaldes 'Hubberts Peak'. Det forudsiges at dette vil føre til en ny permanent oliekrise

Se også


- madolie - om den olie, som bruges i madlavningen.
- oliekrise - om 70'ernes oliekriser og muligheden for en ny oliekrise. Kategori:Materialer Kategori:Energi Kategori:Olie ja:油 simple:Oil

Forbrænding

Forbrænding af en gas kan vises ved den energi der fremkommer når de bindninger i gassen bliver brudt. Dette er forbrændingen af Butan (Benzin) Hvor benzinen går sammen med Oxygenen i luften og danner Kuldioxid og vand. C4H10 + O2 → CO2 + H2O C4H10 + O2 → 4CO2 + 5H2O 2C4H10 + 13O2 → 8CO2 + 10H2O C-C bindinger udgiver 348J C-H bindinger udgiver 412J O=O bindinger udgiver 496J O=C=O bindingerne i CO2 er anderledes så der siger man der skal ganges med 2 pga. de to bindinger. =16 ∙ 805 det samme gælder i H2O som ser sådan ud: O-H-O så altså 20 ∙ 463, 463 er den energi der er i en O-H binding. 6 ∙ 348 = 2088 20 ∙ 412 = 8240 + 13 ∙ 496 = 6448 → 16 ∙ 805 + 20 ∙ 463 2088 + 8240 = 10328 12880 + 9260 = 22190 10328 + 6448 – 22190 = 5464 kj /2∙ 58.12 g = 46,146 kj/g (så meget energi udvindes der ved forbrænding af 1 gram Butan)

Vand

Vand
Synonymer Is (fast form), vanddamp (gasform)
Struktur Billede:vand.png
Sumformel H2O
Farve Farveløs
Fysiske egenskaber
molvægt 18,015 g/mol
Smeltepunkt 0,00°C
Kogepunkt 100,0°C
Massefylde 0,9970 g/cm3 (stuetemp.)
Syre/base-egenskaber
pKa 13,995
Diverse
CAS-nummer 7732-18-5
E-nummer Intet E-nummer
Vand er et kemisk stof, som er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét molekyle vand er sammensat af to brintatomer og ét iltatom. Vand findes næsten overalt på jorden, og det er nødvendigt for alle kendte livsformer. Ca. 70% af jordens overflade er dækket af vand.

Oversigt

Vand i fast form kaldes (vand-)is. Vand i gasform hedder (vand-)damp. Temperaturenhederne (tidligere °Celsius, nu Kelvin) er fastlagt ud fra vands TRIPLE PUNKT: 273,16 K (= 0,01 °C) og 611,2 Pa, som er den temperatur og det tryk, hvor vand kan findes i alle tre former også kaldet faser (is, vand og damp) samtidigt. Ved temperaturer højere end 647 K og et tryk større end 22.064 Mpa vil en samling vandmolekyler gå over i en superkritisk tilstand, hvor det er muligt at ændre temperatur og tryk, så man går fra væskeformigt til dampformigt vand uden en faseovergang. Det er altså ikke klart hvor grænsen mellem væskeformigt og dampformigt vand går over det kritiske punkt. Vandflade er en samlet betegnelse af
- vandveje - f.eks.
  - verdenshav (ocean)
  - hav
  - sø
- vandløb - f.eks. (flod, å, bæk, kanal...)
- vådområde - f.eks. - grøft, dam, vandhul - eller lignende. Se vandreserve vedrørende ferskvandsforsyning. Se også strand, færge, havn, havneanlæg. Kemikere omtaler ofte i spøg vand som dihydrogen monoxid eller DHMO (se www.dhmo.org/ http://www.dhmo.org/), der er det systematiske navn for dette molekyle i det kemiske fagsprog. Det sker især parodier på kemisk forskning, som kræver denne “dødelige kemiske forbindelse” forbudt. IUPAC-navnet er oxidan, men det bruges sjældent.

Vands dipolære karakter

Et vigtigt træk ved vand er dets polære karakter. Vandmolekylet danner en vinkel med brintatomerne for enden af benene og iltatomet ved vinkelspidsen. Da ilt har en højere elektronegativitet end brint, får iltenden af molekylet en negativ ladning i forhold til brintenden. Et molekyle med sådan en forskel i ladning kaldes en dipol. Den samme forskel gør, at vandmolekylerne tiltrækker hinanden (de forholdsvis positive brintender tiltrækkes af de forholdsvis negative iltender) og andre polære molekyler. Denne tiltrækning er kendt som brintbinding. Vand kan betragtes som et polymer af vandmolekyler. Den forholdsvis svage tiltrækning (set i forhold til de kovalente bindinger inden i vandmolekylet selv) medfører fysiske egenskaber f.eks. et meget højt kogepunkt, da der kræves en hel del varmenergi for at bryde brintbindingerne mellem molekylerne. Svovl er grundstoffet lige neden under ilt i det periodiske system, men dets tilsvarende forbindelse, svovlbrinte (brintsulfid, H2S), har ikke brintbindinger, og selv om stoffet har dobbelt så høj en molekylvægt som vand, optræder det som gas ved stuetemperatur. Den ekstra binding mellem vandmolekylerne giver desuden vand en høj varmekapacitet. Derudover giver brintbindingerne vand en usædvanlig reaktion, når det fryser. Væsken bliver - som hos de fleste andre materialer - mere tung med faldende temperatur. Men i modsætning til de fleste andre stoffer medfører brintbindingerne, at molekylerne under den omflytning, der sker for at mindske deres energi ved afkøling tæt på frysepunktet, i stedet danner en struktur, der faktisk er lettere: derfor kan den faste form, is, flyde på vand. Mens de fleste andre stoffer krymper ved overgang til fast form, udvider vand sig, når det størkner. Flydende vand har sin største tæthed (vægt) ved en temperatur på 4 °C. Det har en interessant konsekvens for vandlevende væsner ved vintertide. Vand, som afkøles ved overfladen, bliver tungere og synker ned. Det fremkalder konvektionsstrømme, der afkøler hele vandmassen, men når vandets temperatur kommer under 4 °C, bliver vandet på overfladen lettere og flyder ovenpå som et lag, der til sidst danner is. Da den nedadgående konvektionsstrømning af koldt vand blokeres, når skiftet i vægt finder sted, vil enhver større vandmasse, der fryser til om vinteren, have hovedparten af sit vand i flydende form ved 4 °C neden under isoverfladen. Dette gør det muligt for fisk og andre dyr at overleve under isen. Det er i øvrigt også ét af de vigtigste eksempler på de fint afpassede fysiske egenskaber, som understøtter liv på Jorden. Det bruges som begrundelse for det antropo-kosmologiske princip. En yderligere konsekvens er, at is smelter, når den kommer under tilstrækkeligt tryk.

Vand som opløsningsmiddel

Vand er også et godt opløsningsmiddel på grund af dets polaritet. Når en forbindelse i ionform eller polær form blandes med vand, bliver den omgivet af vandmolekyler. Deres relativt ringe størrelse tillader typisk mange vandmolekyler at samle sig om ét molekyle af det opløste stof. De delvis negative dipoler i vandet tiltrækkes af de positivt ladede dele af stoffet og omvendt for de positive dipoler. I almindelighed kan ioniserede og polære stoffer som f.eks. syrer, alkoholer og salte let opløses i vand, modsat ikke-polære stoffer som fedtstoffer og olier. De ikke-polære molekyler samles i vandet, da det er energimæssigt mere fordelagtigt for vandmolekylerne at bindes til hinanden ved brintbindinger snarere end at danne van der Waals-forbindelser med ikke-polære molekyler. Et eksempel på et ioniseret stof er bordsalt (natriumklorid, NaCl); stoffet deles i Na+-kationer og Cl--anioner, der begge omgives af vandmolekyler. Derefter kan ionerne let flyttes fra deres krystalgitter ud i opløsningen. Et eksempel på et ikke-ioniseret stof er sukker. Vand-dipolerne knyttes ved hjælp af brintbindinger til dipolære områder af sukkermolekylet og tillader at det føres ud i opløsningen. Vandets evne til at opløse stoffer er afgørende i biologiske sammenhænge, da mange stofskifteprocesser kun kan foregå i opløsning (f.eks. reaktionerne i cytoplasmaet og i blodet).

Sammenhængsevne og overfladespænding

Brintbindingerne giver vandet en stor sammenhængsevne og derfor også en høj overfladespænding. Dette ses klart, når små mængder vand anbringes på en overflade, der ikke kan opløses, og vandet samler sig i dråber. Denne egenskab er vigtig for vandets transport op gennem vedkarrene i planternes stængler. De stærke bindinger mellem molekylerne holder vandsøjlen sammen og udligner trykforskelle gennem sugekraften, der er fremkaldt af fordampning fra plantens overflade. Andre væsker med en lavere overfladespænding ville have tilbøjelighed til at blive revet fra hinanden, hvad der kunne fremkalde vakuum eller luftlommer og gøre transport i vedkarrene umulig.

Ledeevne

Rent vand er i virkeligheden isolerende, dvs. at det ikke leder elektrisk strøm særligt godt. Da vand er så effektivt et opløsningsmiddel, indeholder det oftest nogle stoffer i opløsning, som regel salte. Hvis vand har den slags urenheder i sig, er det derimod en god leder for elektrisk strøm.

Elektrolyse

Vand skilles i sine to bestanddele, brint og ilt, når en elektrisk strøm passerer gennem det. Processen kaldes elektrolyse. Vandmolekyler dissocierer naturligt i H+- og OH--ioner, der trækkes hen mod henholdsvis katoden og anoden. Ved katoden optager to H+ ioner hver en elektron og danner H2 gas (brint). Ved anoden samles fire OH--ioner og frigiver dels O2 gas (ilt), molekylært vand og fire elektroner. Gasserne bobler op mod overfladen og kan samles op der.

Reaktion

Kemisk set er vand amfoterisk: det er i stand til at virke både som syre og base. Ved et pH på 7 (neutral) er koncentrationen af hydroxyd-ioner (OH-) lig med mængden af hydronium- (H3O+) og brintioner (H+) tilsammen. Hvis denne ligevægt forskydes, bliver vandet surt (højere koncentration af hydronium- og brintioner) eller basisk (højere koncentration af hydroxidioner). I teorien har rent vand et pH på 7, men i virkeligheden er det svært at skaffe helt rent vand. Når vand har kontakt til luft i bare et kort stykke tid, opløser det CO2 og danner en fortyndet kulsyre. Det medfører en pH-sænkning ned til ca. 5,7.

Vandrensning

Renset vand bruges til mange industrielle formal, men også i husholdningen. Mennesker har brug for vand, som ikke indeholder alt for meget salt eller andre urenheder. De almindeligste urenheder omfatter kemikalier og skadelige bakterier. Nogle slags opløste stoffer er acceptable eller tilmed ønskværdige for fremhævelse af smagen. Vand, som er egnet til drikkebrug, kaldes drikkevand. Seks gængse metoder til rensning af vand er:
- Filtrering, hvor vandet passerer en si med tilstrækkeligt fin maskestørrelse. Selv om filtrering ikke renser vand, kan det være et nødvendigt første skridt for at undgå, at partikler forhindrer den egentlige rensning.
- Kogning, hvor vandet bringes i kog længe nok til, at mikroorganismer er uskadeliggjort eller dræbt. Kogning kan også udskille ”"hårdhed"” i vandet ved at kalk udfældes som kedelsten. Metoden fjerner dog ikke andre mineralske stoffer fra vandet.
- Filtrering med aktivt kul (se trækul). Det er den mest brugte metode til rensning af vand i husholdninger og akvarier.
- Destillation, hvor vandet bringes i dampform ved kogning, hvorefter dampen fortættes under afkøling. På denne måde kan man levere næsten helt rent vand (99,9%), men enkelte stoffer vil dog følge med vanddampen og fortættes sammen med den. Se alkohol.
- Omvendt osmose er en metode, hvor man udnytter en såkaldt halvgennemtrængelig hinde (semipermeabel membran). Ved normal osmose vil vandet af egen kraft bevæge sig gennem hinden i retning fra den svageste til den stærkeste koncentration af opløste stoffer. Ved omvendt osmose sætter man den forurenede vandmængde under et tryk, der er stærkt nok til at presse vandet i modsat retning. Hinden bruges altså som et filter.
- Demineralisering, som er en proces, hvor vandet passerer et filter med harpiksagtige stoffer, der binder metalioner. På den måde kan man fremstille store mængder af blødt, om end ikke helt rent vand.

Vandspild

Man spilder vand, når man bruger det unødvendigt eller i hvert fald i unødvendige mængder. Det er f.eks. vandspild at lade rent regnvand løbe ud i kloaksystemerne. Det er også spild, når man skyller toilettet ud med mere end den nødvendige mængde vand.

Mytologi

Vand er ét af kelternes tre grundelementer: vand, jord og ild. Det er også ét af de fire klassiske elementer: jord, vand, luft og ild, og det er ét af de fem kinesiske grundelementer: vand, luft, ild, træ og metal.

Vandbehov

UNESCOs World Water Development Report (WWDR 2003) viser, at verden vil stå over for en hidtil uset mangel på drikkevand i løbet af de næste 20 år. Den mængde vand, der er til rådighed for hver enkelt, forudses at ville falde med 30%. Årsagerne er forurening, global opvarmning og politiske hindringer. 40% af verdens indbyggere har allerede i dag utilstrækkelige forsyninger til en minimal hygiejne. Mere end 2,2 millioner mennesker døde i 2000 af sygdomme, der skyldes indtagelse af forurenet drikkevand.

Fast vands (is) massefylde

En af de interessante egenskaber ved vand er at frossent vand (is) har en mindre massefylde end flydende vand. Vand er et af de få stoffer som har denne egenskab. Det kan vises ved at putte en isterning ned i et glas vand. Her kan man som man sikkert tidligere har set, se at isterningen flyder op til vandoverfladen. Det er mest godt, men også lidt skidt. Det gode ved isens mindre massefylde (vand udvider sig ved frysning) kombineret med flydende vands største massefylde ved ca. 4°C er, at vanddyr kan overleve om vinteren og ved polarhavene under isen. Isbjerge flyder også lige under vandoverfladen, netop pga. af den lavere massefylde. Is er også en god varmeisolator, derfor vil vandet under isen være flydende selv ved streng frost over isen. Dette er også årsagen til at inuitter kan bo i iglooer. Iglooerne bygges dog af sne, da sneen isolerer bedre end is, fordi det er fyldt med lufthuller. Ulempen ved is rumfangsudvidelse er, at vandrør med vand og andre vandbeholdere, springer hvis de udsættes for temperaturer under 0°C. Derfor skal man enten holde temperaturen på lidt over 0°C eller tømme alle rørene for vand.

Se også


- Dehydrering
- Ekstracellulærvæske
- Hydrografi
- Hydrologi
- Intracellulærvæske
- Lungeødem
- Nedbør
- Overhydrering
- Oversvømmelse
- Recipient
- Regn
- Spildevand
- Tungt vand
- Tørke
- Vandafledning
- Vandværk
- Vandvæsen
- Ødem

Eksterne henvisninger


- [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
- http://www.worldwaterforum.org/
- http://www.unesco.org/water/wwap/
- http://unesdoc.unesco.org/images/0012/001295/129556e.pdf
- http://www.physics.adelaide.edu.au/%7Edkoks/Faq/General/hot_water.html ~ Kan varmt vand fryse hurtigere end koldt?
- [http://www.lsbu.ac.uk/water/ Water Structure and Behavior. Martin Chaplin] Citat: "...Liquid water...is the most remarkable substance...A number of explanations of the complex behavior of liquid water have been published, many quite recently..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040714085917.htm 2004-07-14, Sciencedaily: Some Of The Biggest Raindrops On Record Found In Both Clean And Dirty Air] Citat: "...The largest ones were at least 8 millimeters in diameter..."
- [http://www.dhmo.org/ En humorisitsk side om hvor farligt vand er] Kategori:Kemi Kategori:Sundhed Kategori:Dagens artikel als:Wasser ja:水 ko:물 ms:Air simple:Water th:น้ำ zh-min-nan:Chúi

Organisk materiale

Tilbage til jordbundsforhold eller økologi ---- Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for; levende og døde planktonorganismer, andre døde delvis nedbrudte dyr og planter og sidst men ikke mindst dyrs ekskrementer. Denne "suppe", som er en ren energibombe for plankton, lander til sidst på havbunden. På landjorden vil det døde, organiske materiale lægge sig oven på jorden og danne et lag af førne. Det skaber fødegrundlaget for hele fødenettet af nedbrydere. Under særlige forhold (kulde, syre i jorden, iltmangel eller tørke) kan nedbryderne ikke holde trit med opbygningen af førne. Derved bliver laget af organisk materiale langsomt tykkere. På den måde opstår mosernes tørv og steppernes metertykke humuslag.

Se også


- Sten og jordtyper

Kilder/Henvisninger


- Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk Kategori:Økologi Kategori:Materialer

Parts per million

Parts per million eller forkortelsen ppm betyder milliontedele.

Se også


- Danske enheder, procent, promille, ppb, ppt, SI-præfiks, SI-enhed Kategori:Mængdeenheder Kategori:Præfiks ja:Ppm ko:Ppm

Slovenske Konjice

Slovenske Konjice is een gemeente in Slovenië. Image:BurgGonobitz1680.jpg|Kasteel Konjice rond 1680 (door Georg Matthäus Vischer) Image:BurgGonobitz1905.jpg|Kasteel Konjice in 1905 Image:BurgGonobitz2004.jpg|Kasteel Konjice in 2004 Categorie:Gemeente in Slovenië ja:スロヴェンスケ・コニツェ

wynajem autokarw Malaga accommodation WAKACJE tapety wygaszacze gry accommodation in valencia










































:: RELATED NEWS ::
Epikurus
Epikuros, född 341 f.Kr. på Samos, död 271 f.Kr. i Athen, grekisk filosof, grundare av epikurismen.

Epikuros liv

Epikuros föddes 341 fKr som son till en athensk bosättare på ön
Elbow
Elbow, popgrupp som formades 1997 i Manchester, England. Gruppen spelar en blandning mellan Dream Pop och Britpop

Medlemmar


- Guy Garvey - Sångare
- Craig Potter - Organist
- Mark Potter - Gitarrist

Maria Kalaniemi
Maria Kalanemi, född 1964, finländsk dragspelare, arrangör och kompositör. Kalaniemi spelade från början klassisk musik, och kompletterade med folklig dansmusik vid sidan om. 1983 vann hon en dragspelstävling i TV, där hon spelade traditionella danslåtar. Efter vinsten spelade hon in sin första skiva. Samma år började hon på folkmusiklinjen på
Artister
En artist är en person som på ett eller annat sätt uppträder. Vanligtvis rör det sig om musiker, men även komiker, skådespelare, dansare, illusionister med flera kan räknas som artister. På svenska, till skillnad från engel
Pentjo Slavejkov
Pentjo Slavejkov (Пенчо Славейков), född 27 april 1866 i Trjavna, död 28 maj 1912 i Brunate vid Como-sjön, var en bulgarisk författare. Han var son till författaren Petk
Vasil Drumev
Vasil Drumev, född 1838 i Sjumen, död 1901 i Sofia, var en bulgarisk författare, präst och politiker. Han skrev den första bulgariska originalberättelsen, Nestjastna familija (Den olyckliga familjen, 1860; ny upplaga 1873), som behandlade episoder från de turkiska förföljelserna i början av 1800-talet, och grundade det nationella dramat i Bulgarien
Drumev
Vasil Drumev, född 1838 i Sjumen, död 1901 i Sofia, var en bulgarisk författare, präst och politiker. Han skrev den första bulgariska originalberättelsen, Nestjastna familija (Den olyckliga familjen, 1860; ny upplaga 1873), som behandlade episoder från de turkiska förföljelserna i början av 1800-talet, och grundade det nationella dramat i Bulgarien
Haus des Reisens
Haus des Reisens (Resandets Hus) är ett av de under DDR-tiden uppförda höghusen som ligger runt Alexanderplatz i östra Berlin. Det har sällskap av bl a Haus des Lehrers, Haus der Elektroindustrie, Berolinahaus,Alexanderhaus och är 17 våni
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org