:: wikimiki.org ::

Iapetus (måne)

Iapetus (måne)

Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.

Navngivning

Cassini foreslog selv at kalde Iapetus og de tre andre Saturn-måner han opdagede; Dione, Rhea og Tethys, for Lodicea Sidera ("Ludvigs stjerner"), til ære for Ludvig 14. af Frankrig, men de næste knap 200 år nummererede astronomerne blot de enkelte måner med romertal. I 1847 foreslog John Herschel i sin publikation Results of Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope at navngive de dengang syv kendte Saturn-måner efter titanerne fra den græske mytologi, hvoraf denne måne fik navn efter titanen Iapetos.

Overfladetræk

Cassini bemærkede, at han kun kunne se den "nye" måne når den stod vest for Saturn, og gættede ganske rigtigt på at den måtte være temmelig mørk på den side der vendte mod Jorden når Iapetus stod øst for Saturn. Dette blev endeligt bekræftet med billeder fra Voyager- og Cassini-rumsonderne, som viste at mens den lyse side tilbagekaster halvdelen af det lys der falder på den, er det kun mellem 3 og 5 procent af lyset der tilbagekastes fra den mørke side. Iapetus består for det meste af is, og det er denne is der ses på den lyse side af månen. Den mørke side er dækket af et tyndt lag af kulstofholdigt materiale; muligvis simple organiske forbindelser der minder om dem man finder i meteoritter og kometer. Det er lidt uklart hvor dette materiale kommer fra; i følge nogle teorier er det støv fra andre af Saturns måner, mens det i andre teorier skabes når sollys og kosmisk stråling nedbryder metan og ammoniak som frigives fra Iapetus indre gennem vulkaner eller ved meteornedslag. Voyager 2 passerede Iapetus den 22. august 1981 og tog billeder i en afstand af næsten en million kilometer: På den mørke side viser billederne ikke ret meget, men på lyse side ses talrige kratre, herunder ét der er 500 kilometer i diameter og med 15 kilometer høje kratervægge. Voyager-billederne viser også en slags "bjergryg" der synes at følge Iapetus' ækvator temmelig præcist, og på de detaljerede billeder som Cassini-rumsonden tog den 31. december 2004 kan man se at bjergryggen fortsætter hen over Iapetus' mørke side. Denne bjergryg er ca. 13 kilometer høj og 20 kilometer bred, og strækker sig næsten hele vejen rundt om månen.

Ekstern henvisning

[http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/iapetus.html De ni planeter: Iapetus] Kategori:Saturns måner ja:イアペトゥス (衛星) ko:이아페투스 (위성)

Planet

En planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, men som ikke er massiv nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af år 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer; de såkaldte exo-planeter. De ni planeter i vores solsystem er (startende tættest på solen):
- Merkur
- Venus
- Jorden
- Mars
- Jupiter
- Saturn
- Uranus
- Neptun
- Pluto
- 2003 UB313 (muligvis tiende planet)

Se også

- Småplanet (asteroide)
- Exo-planet
- Måne (himmellegeme)
- Månen

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter] Kategori:Astronomi Kategori:DK5 52.43 als:Planet ja:惑星 ko:행성 ms:Planet simple:Planet th:ดาวเคราะห์ zh-min-nan:He̍k-chheⁿ

Måne

En måne er et større objekt i kredsløb om en planet. Solsystemets planeter og måner: # Merkur (ingen måner) # Venus (ingen måner) # Jorden #
- Månen # Mars #
- Phobos #
- Deimos # Jupiter #
- Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe #
- Io #
- Europa #
- Ganymedes #
- Callisto #
- Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananke, Carme, Pasiphae og Sinope # Saturn #
- Pan og Atlas #
- Prometheus og Pandora #
- Epimetheus #
- Janus #
- Mimas #
- Enceladus #
- Tethys, Telesto og Calypso #
- Dione og Helene #
- Rhea #
- Titan #
- Hyperion #
- Iapetus #
- Phoebe # Uranus #
- Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda og Puck #
- Miranda #
- Ariel #
- Umbriel #
- Titania #
- Oberon #
- Uranus XVI og Uranus XVII #
- Uranus XVIII # Neptun #
- Naiad, Thalassa, Despina og Galatea #
- Larissa #
- Proteus #
- Triton #
- Nereid # Pluto #
- Charon

Eksterne henvisninger

- [http://www.maecker-web.de/moon/ Moon Phases]
- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html De Ni Planeter]
- [http://www.tycho.dk/astronomi/ Tycho Brahe Planetarium - Astronomi]
- [http://www.rummet.dk/ rummet.dk] Kategori:Astronomi Kategori:Måner Kategori:DK5 52.43 th:ดาวบริวาร

1671

Århundreder: 16. århundrede - 17. århundrede - 18. århundrede Årtier: 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne - 1670'erne - 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne År: 1666 1667 1668 1669 1670 - 1671 - 1672 1673 1674 1675 1676 ---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Begivenheder
- Født
- 11. oktober Kong Frederik den 4. Dødsfald
- 71 ko:1671년

Saturns måner

Pr. 2005 har man med sikkerhed kendskab til 48 måner i kredsløb om planeten Saturn, og hertil har man observeret yderligere to små objekter, kaldet S/2004 S 4 og S/2004 S 6, som dog kan vise sig at være én og samme måne. Teknisk set er også de myriader af små is- og stenpartikler der danner Saturns system af planetringe også "måner", og der findes ikke nogen skarp grænse mellem en meget lille måne og en meget stor ring-partikel. Derfor vil man aldrig kunne fastslå et endeligt antal af Saturn-måner.

Oversigt

Tabellen herunder omfatter de i skrivende stund 48 kendte måner samt de to omtalte, ikke bekræftede objekter, sorteret i stigende orden efter deres omløbsbaners halve storakser, og dermed også efter stigende omløbstid:

Opdagelse

Før rumfartens tidsalder kendte man til 9 måner i kredsløb om Saturn, hvoraf matematikeren og fysikeren Christiaan Huygens opdagede Titan som den første, og de næste fire, Dione, Iapetus, Rhea og Tethys, blev opdaget af den italiensk-franske astronom og ingeniør Giovanni Domenico Cassini. I 1789 kunne William Herschel føje Enceladus og Mimas til listen. Herschels søn, John Herschel, fremsatte i 1847 i sin publikation Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope forslag til navne på de syv måner man kendte på dette tidspunkt; navne der var hentet i den græske mytologi. I 1848 blev Hyperion opdaget af hhv. William Lassell samt William Cranch Bond og Geroge Phillips Bond, uafhængigt af hinanden, og i 1905 fandt Charles Dillon Perrine månen Elara. Da de to rumsonder i Voyager-programmet i 1980 passerede Saturn, sendte de billeder tilbage til Jorden som afslørede ikke mindre end ni nye måner. Og inden Cassini-rumsonden ankom til Saturn-systemet i sommeren 2004 og indtil videre har fundet 8 af månerne i ovenstående tabel, var en systematisk eftersøgning efter Saturn-måner blevet indledt fra jordbaserede observatorier og havde afsløret 12 hidtil ukendte måner i store afstande fra Saturn. Og fra Mauna Kea-observatoriet har et andet hold astronomer ved systematisk eftersøgning fundet andre 12 måner.

Månen Themis

I 1905 mente William H. Pickering, der syv år forinden havde opdaget Phoebe, at have fundet endnu en Saturn-måne, som han kaldte Themis (måne). Siden har det vist sig at Pickering tog fejl; månen Themis findes ikke.

Grupperinger

Selv om grænserne ikke er helt skarpe, kan man inddele Saturns måner i forskellige kategorier:

Ringenes hyrdemåner

En hyrde-måne er en måne der kredser lige indenfor eller lige udenfor en af saturns planetringe, og med deres svage tyngdekraft påvirker omløbsbanen for de partikler i ringene som de kommer i nærheden af. Blandt andet skaber disse måners indflydelse zoner i ringsystemet hvor partiklerne ikke kan opholde sig stabilt over længere tid, og disse zoner ser vi som smalle mellemrum, eller "gab" i ringsystemet. For Saturns vedkommende er Atlas, Pan, Pandora, Prometheus, S/2004 S 3, S/2005 S 1 og den eller de måner der indtil nu kendes som S/2004 S 4 og S/2004 S 6.

De co-orbitale måner

To af Saturns måner, Janus og Epimetheus, har næsten ens omløbsbaner; den ene fuldfører et omløb en kende hurtigere end den anden, og "burde" således med jævne mellemrum indhente den anden. Men når de kommer tilpas tæt på hinanden, udøver deres svage tyngdekræfter et træk i dem, som får dem til at bytte omløbsbaner en gang hvert fjerde år. Indtil nu er dette det eneste kendte tilfælde af to himmellegemer der bytter baner på denne måde.

De indre store måner

Dione, Enceladus, Mimas og Tethys færdes alle indenfor den ganske tynde E-ring omkring Saturn, og henregnes til en gruppe for sig. Navnet til trods har der vist sig et par udpræget små måner, Methone og Pallene, hvis omløbsbaner ligger i samme interval som de store medlemmer af denne gruppe. Og i samme område finder man den næste gruppe:

Trojanske måner

Ligesom de såkaldte Trojanske asteroider, der samles i to "klynger" omkring lagrange-punkterne L₄ og L₅ i forhold til Jupiters omløb om Solen, så finder man i Saturn-systemet to eksempler på små måner i de samme to lagrange-punkter i forhold til en større månes omløb om Saturn. I lagrange-punkterne for Tethys finder man Telesto (L₄) og Calypso (L₅), og tilsvarende finder man i samme omløbsbane som Dione de to små måner Helene (L₄) og Polydeuces (L₅).

De ydre store måner

Denne gruppe hører til uden for E-ringen, og omfatter fire af Saturns største måner; Hyperion, Iapetus, Rhea og Titan. Hyperion, det mindste medlem af gruppen, er temmelig iregulært formet.

Inuit-gruppen

Inuit-gruppen består af fem måner med nogenlunde samme afstande og hældningsvinkler i forhold til Saturn: Dens "medlemmer" er Kiviuq, Ijiraq, Paaliaq, Siarnaq og S/2004 S 11. Med undtagelse af den sidste har månerne i denne gruppe navne efter skikkelser fra den inuitiske mytologi.

Den nordiske gruppe

Igen en gruppe af måner der knyttes sammen af nogenlunde ens afstande og hældninger i forhold til Saturn. Den nordiske gruppe omfatter 18 måner, nemlig Mundilfare, Narfe, Phoebe, Skade, Suttung, Trym, Ymer, samt månerne med de midlertidige betegnelser fra S/2004 S 7 til S/2004 S 10 og S/2004 S 12 til S/2004 S 18. Alle disse måner har retrograd omløb, hvilket vil sige at de populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Saturn. De navne der gives til måner i denne gruppe, stammer fra den nordiske mytologi.

Den galliske gruppe

Denne gruppe omfatter de tre måner Albiorix, Erriapo og Tarvos. Igen knyttes de sammen som gruppe af omtrent ens omløbsbaner.

Se også

- Jupiters måner
- Neptuns måner
- Plutos måner
- Uranus' måner Kategori:Saturns måner ja:土星の衛星

Rhea (måne)

Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.

Navngivning

Ud over Rhea opdagede Cassine også månerne Dione, Iapetus og Tethys, og han foreslog selv at kalde dem Lodicea Sidera ("Ludvigs stjerner") til ære for Ludvig 14. af Frankrig, men i stedet vandt et nummereringssystem udbredelse, hvorunder Rhea fik betegnelsen Saturn V. De nuværende navne, herunder Rhea, blev foreslået af John Herschel i hans publikation Results of Astronomical Observations made at the Cape of Good Hope fra 1847: Hans navneforslag stammer fra titanerne fra den græske mytologi.

Rheas indre

Rhea består for det meste af vand-is. Dens massefylde tyder på at den muligvis har en kerne af klippematieriale, som højest udgør en tredjedel af Rheas samlede masse.

Rheas overflade

Ligesom flere andre Saturn-måner har Rhea bunden rotation, hvilket betyder at den dels altid vender samme side mod Saturn, dels at det altid er samme side af Rhea der vender hhv. "fremad" og "bagud" i forhold til månens bevægelse i sin omløbsbane. Og som hos flere af disse måner er der markante forskelle på "for-" og "bagsiden" af Rhea: Mens "forsiden" har en jævn, lys farve og mange kratre, er den modsatte overflade mørkere og med færre kratre, til gengæld ses her et "netværk" af uskarpt markerede, lyse streger. Disse streger, der også ses på andre Saturnmåner med bunden rotation, har vist sig at være utallige små skrænter hvor lyse ismasser er blevet blotlagt. De gamle billeder fra rumsonden Voyager 2 var ikke nær detaljerede nok til at vise disse skrænter, så tidligere teorier gættede på at de lyse streger var udbrudsmateriale fra en tid hvor Rhea stadig indeholdt flydende vand. Landksaberne på Rhea kan groft opdeles i to typer, ud fra tætheden af kratre: Den ene landskabstype har kratre med diametre over 40 kilometer, mens kratrene i den anden landskabstype, primært omkring polerne og ækvator, er mindre. Det tyder på at udbrud af materiale fra Rheas indre på et tidspunkt har "fornyet" store dele af overfladen. Selv om temperaturerne svinger mellem −174 og −220 °C, er overfladens is tilbøjelig til at "flyde sammen" i løbet af millioner af år, og af den grund er kratrene på Rhea ikke nær så skarpt aftegnet som kratrene på "sten-verdener" som f.eks. Månen og Merkur. Kategori:Saturns måner ja:レア (衛星)

Tethys (måne)

Tethys er planeten Saturns femtestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini. Navnet Tethys stammer fra titanen Tethys fra den græske mytologi, og der ud over kendes den også under betegnelsen Saturn III. Cassini, der også opdagede Saturn-månerne Dione, Iapetus og Rhea, kaldte selv de fire måner for Lodicea Sidera; "Ludvigs stjerner", til ære for Ludvig 14. af Frankrig, men disse fire måner samt Titan endte med at blive omtalt som Saturn I til Saturn V, efter samme nummereringssystem som Galileo Galilei indførte med de galileiske måner omkring planeten Jupiter.

Tethys' indre

Tethys er en klode af is, af nogenlunde samme natur som månerne Dione og Rhea. Tethys har en massefylde på 1210 kilogram pr. kubikmeter, hvilket tyder på at den næsten udelukkende består af vand-is.

Tethys' overflade

Tethys er en −187 °C kold verden af is: Overfladen vrimler med kratre, og der er masser af revner i isen. I et mørkt "bælte" der strækker sig tværs over månen er der færre kratre, hvilket tyder på at Tethys' indre har været "geologisk" aktivt, så "udbrud" af materiale indefra har fornyet overfladen i dette område. Den vestlige halvkugle domineres af et enormt krater kaldet Odysseus, med en diameter på 400 kilometer eller to femtedele af hele Tethys' diameter. Da is-overfladen er relativt svag sammenlignet med klippemateriale, er terrænet i og omkring krateret "jævnet ud" på samme måde som kratre på Jupiter-månen Callisto. Det andet dominerende overfladetræk er en enorm dal kaldet Ithaca Chasma; den er 100 kilometer bred, 3 til 5 kilometer dyb, og når med sine 2000 kilometers længde ca. trekvartvejs rundt om hele Tethys. Ifølge én teori er revnen resultatet af en frostsprængning der indtraf, da vandet i Tethys' indre frøs til is, nogen tid efter at overfladen var størknet. Andre mener at den lange dal er skabt af den chockbølge der rullede igennem Tethys efter det meteoritnedslag der skabte Odysseus-krateret.

Andre måner i samme kredsløb

To andre Saturn-måner, Telesto og Calypso, følger samme omløbsbane som Tethys: Telesto ligger ved Lagrange-punktet L₄ i forhold til Tethys-Saturn-systemet, og Calypso ved punktet L₅. Kategori:Saturns måner ja:テティス (衛星)

Astronom

En Astronom er en stjerneforsker. En, der dyrker læren om universet og himmellegemerne.

Se også

- astronomi ---- Kilder/henvisninger
- Lexopen Kategori:Astronomer Kategori:Astronomi ja:天文学者 simple:Astronomer

Romertal

Romertal er et talsystem, som stammer fra Etruskerne ([http://www.mysteriousetruscans.com/language.html se kilde 1]), og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver. Talsystemet er ældre end det romerske alfabet.

Baggrund

Det etruskiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græsk abax = "bræt" eller "regnebræt". Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus - en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal. I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure. De bruges også til at angive "take-nummeret" på et klaptræ forud for en filmoptagelse.

Regler for romertal

Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system: :I=1 :V=5 :X=10 :L=50 :C=100 (Centum) :D=500 :M=1000 (Mille)
- Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra det store: IV = 5 - 1 = 4
- Hvis et lille tal skrives efter et stort tal lægges tallet til det store: VI = 5 + 1 = 6
- Der må kun stå ét lille tal foran et større tal.
- Der må højst stå tre ens tegn efter hinanden.
- En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000 De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er: :MMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 4.998 og :MMMDDDCCCLLLXXXVVVIIIMMMDDDCCCLLLXXXVVVIII = 5.002.998 Øvrige bogstaver har også været anvendt til at betegne beløb. For eksempel: :O=11 :F=40 :R=80 :Y=150 :H=200 :K=250 :G=400 :Q=500 :N=900 :Z=2000 :P=400 eller 4000 Der foruden har der en gang eksisteret et tegn, der minder om et sammensat CD, (en cirkel med en lodret diagonal) for 1000. Derfor skrives 500 som en halv cirkel = D.

Romertal fra 1 til 109

P Bemærk at nul ikke findes:

	I	II	III	IV	V	VI	VII	VIII	IX
X	XI	XII	XIII	XIV	XV	XVI	XVII	XVIII	XIX
XX	XXI	XXII	XXIII	XXIV	XXV	XXVI	XXVII	XXVIII	XXIX
XXX	XXXI	XXXII	XXXIII	XXXIV	XXXV	XXXVI	XXXII	XXXVIII	XXXIX
XL	XLI	XLII	XLIII	XLIV	VL	XLVI	XLVII	XLVIII	IL
L	LI	LII	LIII	LIV	LV	LVI	LVII	LVIII	LIX
LX	LXI	LXII	LXIII	LXIV	LXV	LXVI	LXVII	LXVIII	LXIX
LXX	LXXI	LXXII	LXXIII	LXXIV	LXXV	LXXVI	LXXVII	LXXVIII	LXXIX
LXXX	LXXXI	LXXXII	LXXXIII	LXXXIV	LXXXV	LXXXVI	LXXXVII	LXXXVIII	LXXXIX
XC	XCI	XCII	XCIII	XCIV	VC	XCVI	XCVII	XCVIII	IC
C	CI	CII	CIII	CIV	CV	CVI	CVII	CVIII	CIX

Kuriosum

Når romertal anvendes på ure, skrives 4 normalt som IIII, ikke som ovenfor IV.

Eksterne henvisninger

- [http://www.mysteriousetruscans.com/language.html Kilde 1: mysteriousetruscans.com: Etruscan Language] Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network...The Etruscan numbers were represented by the symbols shown above, and were used very much in the same style as Roman numerals. The very term "Roman numerals" is a misnomer, since the prototype number system was originally Etruscan..."
- [http://www.saack.dk/romertal.shtml http://www.saack.dk/romertal.shtml] Nederst på denne side er der en lommeregner, der kan konvertere romertal til arabertal, og omvendt. Kategori:Antikken ja:ローマ数字 ko:로마 숫자 th:เลขโรมัน

Titan (mytologi)

Titanerne var børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede. Titanen Kronos kastrerede sin far og vandt derved magten, men da han avlede børn med Thea, gentog historien sig. Børnene revolterede mod deres forældre, og titanerne kom i krig med Kronos' børn, Kroniderne. Der findes andre titaner nævnt i den græske mytologi, ofte er det børn af de oprindelige tolv. Hvem titanerne har været, ved man ikke. Det har været foreslået, at de er et tidligere gudedynasti, der er blevet fortrængt af et nyere. Lignende historier fra Lilleasien vidner dog om, at historien om generationsslagsmålet har eksisteret andesteds og måske har været et fast motiv i Lilleasiens og Grækenlands mytologier.

Kilder

Hesiod

Den primære kilde til beretningerne om titanerne er Hesiods værk Theogonien. Han beskriver Titanernes undfangelse således: :"..favnet af Uranos fik hun Okeanos' hvirvlende floddyb :dertil Koios og Kreios og Japetos og Hyperion, :Theia og Rheia og Themis og næst efter dem Mnemosyne, :Foibe med gylden krans og den længselsforvoldende Tethys; :Men efter dem som den yngste kom Kronos med krogede tanker, :rædsomst af samtlige børn, og han fyldtes af had til sin fader." :::Citeret fra Lene Andersens oversættelse. De fleste andre kilder følger Hesiod ret tæt højst med små variationer: Apollodorus for eksempel har Dione som en 13. titan

Andre kilder

I den orfiske digtning findes der fragmenter der omtaler titanerne.

Titanerne

De oprindelige 12 titaner.
- Okeanos
- Thetys
- Koios
- Krios,
- Hyperion
- Iapetos
- Thea
- Rhea
- Themis
- Foibe
- Mnemosyne
- Kronos.

Andre titaner

- Hekate
- Atlas
- Perses
- Prometheus Kategori:Græsk mytologi ja:ティタン ko:티탄 (신화)

Græsk mytologi

Guder og gudinder

- Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Boreas, Demeter, Dionysos, Eileithyia, Eos, Eros, Eris, Faeton, Gaia, Hypnos, Hades, Hefaistos, Hekate, Helios, Hemera, Hera, Hermes, Hestia, Hybris, Hypnos, Iris, Kronos, Morfeus, Nemesis, Nereus, Nike, Nyx, Pan, Poseidon, Rhea, Selene, Thanatos, Thetis, Triton, Uranus, Zefyr, Zeus.

Helte

- Achilleus, Ajax, Bellerofon, Charon, Hektor, Herakles, Jason, Odysseus, Orfeus, Peleus, Perseus, Theseus, Ødipus.

Fantastiske væsener

- Karybdis, Chimaira, De hundredarmede, Dryader, Føniks, Gorgonerne, Hydra, Kentaurer, Kerberos, Kraken, Kykloper, Meliader, Mænader, Minotauros, Najader, Nereider, Nymfer, Pegasus, Python, Satyrere, Skylla, Sirener, Sylfider, Tyfon.

Titaner

- Atlas, Koeus, Helios, Hyperion, Iapetos, Kronos, Leto, Metis, Mnemosyne, Phoebe, Prometheus, Rhea.

Sagnkonger

- Agamemnon, Laios, Menelaos, Midas, Minos, Priamos, Sisyfos, Tantalos.

Stednavne

- Elysion, Ilion, Olympen, Styx, Tartaros

Andet

- Erebos, Iliaden, Odysseen, Pandoras æske.

Se også

- De græske guders familietræ
- Græske guder
- Nordisk mytologi
- Romerske gudenavne vs. græske

Links

- [http://www.netspirit.dk/index.php?module=pagemaster&PAGE_user_op=view_page&PAGE_id=587 Netsprit: De græske guder]
- Gudeliste: [http://www.natsunivers.dk/graesk_mytologi.php Græsk mytologi på Nats univers]
- [http://www.natsunivers.dk/gudinder.php Nats univers: Græsk mytologi] Kategori:Mytologi Kategori:Græsk mytologi Kategori:DK5 29.2 ja:ギリシア神話 ko:그리스 신화

Iapetos

Titanen Iapetos er far til Prometheus og Atlas. Kategori:Græsk mytologi ja:イアペトス

Cassini (rumsonde)

Cassini er moderskibet i rummissionen Cassini-Huygens. Cassini undersøger Saturn, dens ringe og dens måner. Sonden er opkaldt efter en italiensk astronom af samme efternavn.

Komet

En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet. Hidtil (2005) troede man at kometer hovedsageligt bestod af is og derfor blev beskrevet som "beskidte snebolde". Efter analyse af det arrangerede Deep Impact collision-sammenstød af Comet 9P/Tempel 1 med en 370 kg kobberprojektil med en hastighed 10,2 km/s, har man fundet ud af, at denne komet består af mere støv end is og derfor bedre kan beskrives som en iset støvbold. Dette kan derfor anspore til at tro (men indtil videre kun tro) at dette gælder for mange kometer. Udover støv og is indeholder kometer betydelige mængder CO₂, CH₄ og andre frosne gasser blandet sammen de store mængder støv og større partikler.

Oprindelse

Langt de fleste kometer antages at stamme fra Oort-skyen, som er en kugleformet skal af milliarder af islegemer uden for Plutos bane og ca. halvvejs til solsystemets nærmeste stjerner. Af endnu ukendte årsager kan det hænde, at banen af en af disse legemer blive forstyrret med det resultat, at det bevæger sig ind mod det indre solsystem og bliver til en synlig komet. Enkelte kort-periodiske kometer formodes at stamme fra Kuiper-bæltet.

En komets 'anatomi'

Når en komet nærmer sig solen begynder overfladen at sublimere, hvorved vanddamp og andre flygtige stoffer udstødes. De forskellige dele af kometen er:
- Kerne: Relativt fast og stabil, stort set is og gasser med en lille andel støv og andre faste stoffer. Kernen er normalt ikke synlig, da overfladen er næsten kulsort. Sommetider ses i teleskoper en 'falsk kerne', der imidlertid er reflekteret sollys fra tætte gasskyer nær kernen.
- Jets: En komet fordamper ikke jævnt over hele overfladen, men udstøder især gasser i form af stråler (jets) fra aktive områder på overfladen.
- Koma: Tæt sky af vand, carbondioxid og andre neutrale gasser sublimeret fra kernen. Komaen har en blågrønlig farve.
- Støvhale: Op til 10 millioner km lang, består af fine støvpartikler på størrelse med røg, der er løsrevne fra kernen på grund af presset fra flygtige gasser. Dette er den tydeligste del af en komet for det blotte øje. På fotografier har halen ofte en brunlig eller rødlig nuance. En støvhale efterlader et spor af fine partikler eller meteoroider i kometens bane, der kan udløse meteorsværme eller -storme, hvis Jorden tilfældigvis krydser et sådant spor. Næsten alle tilbagevendende meteorsværme såsom Perseiderne, Leoniderne etc kan spores tilbage til kendte kometer.
- Ionhale: Op til 100 millioner km lang, består af plasma og viser mønstre af stråler og striber pga. vekselvirkninger med solvinden. Ionhalen vender altid bort fra solen uanset kometens bevægelsesretning. På billeder normalt blålig.
- Hydrogensky: Enormt (millioner af kilometer i diameter), men tyndt svøb af neutralt hydrogen (brint). Ikke synlig.

Navngivning

Kometer navngives af IAU efter følgende system. Efter et indledende "C/" (der ofte udelades) kommer opdagelsesåret, fulgt af et bogstav, der angiver den halvmåned, hvor kometen blev opdaget og dernæst et fortløbende nummer. Til sidst følger navnet på kometens opdager(e) i parentes.
Et eksempel: C/1995 O1 (Hale-Bopp)
Denne betegnelse angiver, at kometen blev opdaget i anden halvdel af juli (O) 1995 og at det var den første kometopdagelse i den halvmåned. To personer er krediteret for opdagelsen: Alan Hale og Thomas Bopp. En komet kan være opdaget uafhængigt af flere personer, men kun de første to opdagere får deres navne på kometen adskilt med en bindestreg. Periodiske kometer angives på følgende måde (eksempel): 2P/Encke, hvor tallet simpelthen er et fortløbende nummer, P angiver, at den er periodisk. Efter skråstregen følger opdagerens navn (her Encke).

Nogle kendte kometer

- 1P/Halley (Halley's komet): Den først opdagede periodiske komet. Den engelske astronom Edmond Halley beregnede i 1705, at forskellige observationer af klare kometer i de foregående århundreder i virkeligheden var tilsynekomster af den samme komet. Han forudsagde også, at kometen ville vise sig igen i 1758. Kometen dukkede op præcist som forudsagt og er siden kendt som Halley's komet.
- C/1995 O1 (Hale-Bopp): Den store komet i 1997 og en af det 20. århundredes bedste kometer. Det er en af de absolut største kometer, man kender. Kernen anslås til at være over 40 km i diameter. Hale-Bopp var bemærkelsesværdig ved at være synlig med det blotte øje i mere en et år, hvilket er en rekord.
- C/1996 B2 (Hyakutake): En meget klar komet, der passerede Jorden på en afstand af kun 10 millioner kilometer.
- C/1975 V1 (West): En stor komet i begyndelsen af 1976. Kom meget tæt på solen og splittedes i flere stykker, hvilket muligvis er forklaringen på, at West blev så klar som den gjorde.

Kilder/referencer

- [http://www.sciencedaily.com/releases/2005/10/051014073205.htm 2005-10-15, Sciencedaily: Evidence For More Dust Than Ice In Comets] Citat: "...dust/ice mass ratio, which is larger than one, suggesting that comets are composed more of dust held together by ice, rather than made of ice comtaminated with dust. Hence, they are now ‘icy dirtballs’ rather than ‘dirty snowballs’ as previously believed..."

Eksterne henvisninger

- [http://www.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/comets.html De ni planeter: Kometer]
- Google: [http://directory.google.com/Top/Science/Astronomy/Solar_System/Asteroids,_Comets_and_Meteors/Comets/ Comets]
- [http://astro.ifa.au.dk/~mikkelbo/kollokvium/Kapitel3.html 3. Asteroider og Kometer]
- [http://home.worldonline.dk/obeck/univers/univers13.html Kometer]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/06/040618064258.htm 2004-06-18, Sciencedaily: NASA Spacecraft Reveals Surprising Anatomy Of A Comet]
- [http://comets.amsmeteors.org/index.html Gary Kronk's Comets & Meteor Showers] Kategori:Solsystem Kategori:Komet Kategori:DK5 52.45 ja:彗星 ko:혜성 ms:Komet simple:Comet th:ดาวหาง

Vulkan

En vulkan er en geologisk formation, der dannes, når magma kommer tæt på en planets overflade. På Jorden forekommer dette fænomen nær ved grænserne af kontinentalpladerne. Processen starter, når magma stiger op dybt nedefra til overfladen under en vulkan og former et magmakammer. Kammerets magma bliver trykket opad og flyder op gennem afløb som lava eller kan ramme vand og give eksplosive udladninger af vanddamp, magmagasser, vulkansk glas, aske og sten. sten Vulkaner forekommer dog også enkelte steder inde midt på kontinentalplader. Dette kaldes et hotspot. Her stiger magma af endnu ukendte årsager op gennem pladen og danner en vulkan. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som kontinentalpladen flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen Hawaii midt i Stillehavet. Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi.

Kendte vulkaner

- Colima, Mexico
- Cotopaxi, Ecuador
- Eldfell på Heimaey, Island
- Erebus, Antarktis
- Etna, Italien
- Fujiyama, Japan
- Guallatiri, Chile
- Helgafell på Heimaey, Island (udslukt)
- Hekla, Island
- Kilimanjaro, Tanzania (udslukt)
- Klutjevskaja Sopka, Rusland
- Krakatau, Indonesien
- Mauna Kea, Hawaii, USA (udslukt)
- Mauna Loa, Hawaii, USA
- Nevado del Ruig, Colombia
- Novarupta, Alaska, USA
- Olympus Mons Mars
- Pinatubo, Filippinerne
- Popocatépetl, Mexiko
- Ruapehu, New Zealand
- Santorini, Santorini, Grækenland
- Stromboli, Italien
- St. Helena i Californien, USA
- Surtsey, (Surtsey, Island
- Tajamulco, Guatemala
- Tambora, Indonesien
- Pico del Teide, Tenerife, Spanien
- Vesuv, Italien
- White Island, New Zealand

Se også

- Geologisk formation, Bjerg, jordskælv, pimpsten, seismologi, ildringen

Eksterne henvisninger

- [http://www.vulkanolog.dk/ Vulkanolog: Hjemmeside for Henning Andersen]
- [http://www.exclusive-design.at/Webcam/html/vulkane_vulcano_lava_hawai.html Vulkane Web Cam´s (tysk - men titlerne er forståelige)]
- [http://www.ssec.wisc.edu/data/volcano.html SSEC - Volcano Watch Satellite Images]
- The ISGS [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/volcano.html Volcano page]
- [http://www.indianchild.com/volcanoes.htm Volcanoes, volcanoe pictures, eruptions]
- [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/pglossary.html Glossary of Volcanic Terms from USGS]
- [http://volcano.und.nodak.edu/vwdocs/glossary.html Volcanic and Geologic Terms] from [http://volcano.und.nodak.edu/ Volcano World] - [http://www.und.nodak.edu/ University of North Dakota (UND)]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3183047.stm Television program (BBC) on the prediction of Popocatepetl's 2000 eruption]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114075413.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Team Looking Into How Volcanoes Work] Citat: "...team of scientists who are literally drilling into Mount Unzen, one of Japan’s more active volcanoes, to extract frozen magma from it. Vogel called the work “risky business.”..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/04/040421233011.htm 2004-04-26, ScienceDaily: Classic View Wrong, Scientists Say, Huge Pots Of Magma Not Brewing Under Most Volcanoes] Citat: "...We conclude that volcanoes are more prone to chugging along, producing many small -- though still dangerous -- eruptions such as the 1980 eruption of Mount Saint Helens, rather than huge civilization-destroying eruptions..."
- [http://www.ananova.com/news/story/sm_956463.html?menu=news.scienceanddiscovery nanova.com: Scientists discover new type of volcano] Kategori:Geologiske formationer Kategori:Vulkaner ja:火山 ms:Gunung berapi simple:Volcano th:ภูเขาไฟ

Voyager 2

Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram, og havde sammen med Voyager 1 til formål at undersøge de ydre planeter i vores solsystem. Voyager 2 blev affyret den 20. August 1977 fra Cape Canaveral i Florida. Voyager nåede Jupiter, som var det første mål på dens rejse, den 9. juli 1979 og selvom Voyager 2 først var blev affyret 16 dag efter Voyager 1 ankom den faktisk til Jupiter 4 måneder før. Efter Jupiter fortsatte den til Saturn, Uranus og Neptun og det er det eneste rumfartøj der har besøgt de sidste to planeter. I dag fortsætter Voyager 2 mod udkanten af solsystemet og man regner med at den kan blive ved med at sende data tilbage til Jorden indtil 2030'erne. Kategori:Rumfartøjer ko:보이저 2호

1981

Begivenheder
- ZX81 lancheres. Indleder 80'ernes udvikling med hjemmecomputere.
- 1. januar - Grækenland optages i EU.
- 20. januar - Ronald Reagan afløser Jimmy Carter som amerikansk præsident.
- 11. februar - Polens premierminister Jozef Pinkowski afløses af Wojciech Jaruzelski.
- 12. april - Columbia 1 missionen, den først opsendelse af en rumfærge.
- 13. maj - Pave Johannes Paul 2. såres alvorligt af 5 skud ved et attentat på Peterspladsen i Rom. Attentatforsøget blev udført af den tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca. Agca blev siden idømt livsvarigt fængsel.
- 29. juli - Diana Spencer gifter sig med Charles Windsor. De er også kendt som Prinsesse Diana og Prins Charles.
- 18. september - Den franske Nationalforsamling afskaffer dødsstraffen - og dermed guillotinen
- 8. december Folketingsvalg i Danmark.
- 13. december - Wojciech Jaruzelski erklærer undtagelsestilstand i Polen for at undgå opløsning af det kommunistiske system. Født
- 7. juni - Anna Kournikova, tennisspiller.
- 6. september - Søren Larsen, dansk fodboldspiller.
- 26. september - Serena Williams, tennisspiller
- 2. december - Britney Spears, popsangerinde. Dødsfald
- 23. januar - Samuel Barber, amerikansk komponist.
- 17. februar - Ellen Gottschalch, dansk skuespiller. (Fødes 1894).
- 27. marts - Preben Kaas, dansk skuespiller.
- 11. maj - Bob Marley, reggaemusiker.
- 6. august - Randi Michelsen, dansk skuespiller. Født 1903.
- 28. august - Jørgen Ryg, dansk skuespiller.
- 6. oktober - Anwar Sadat, Egyptens præsident, myrdes ved et attentat.
- 16. oktober - Moshe Dayan, israelsk general.
- 28. november - Arthur Jensen, dansk skuespiller. Født 1897. Musik TV-kanalen MTV starter i USA Sport
- 15. januar - Super Bowl XV Oakland Raiders (27) besejrer Philadelphia Eagles (10).
- 24. juli til 2. august - Den første World Games afholdes i Santa Clara i Californien.
- Ryder Cup, golf - USA 18½-Europa 9½ Nobelprisen
- Fysik - Nicolaas Bloembergen, Arthur Leonard Schawlow, Kai M. Siegbahn
- Kemi - Kenichi Fukui, Roald Hoffmann
- Medicin - Roger W Sperry, David H Hubel, Torsten N Wiesel
- Litteratur - Elias Canetti
- Fred - UNHCR
- Økonomi - James Tobin 81 als:1981 ja:1981年 ko:1981년 ms:1981 simple:1981 th:พ.ศ. 2524

Krater

Et krater er en cirkelformet sænkning eller lavning på overfladen af planeter, måner, småplaneter eller andre himmellegemer. ja:クレーター

31. december

31. december er dag 365 i året i den gregorianske kalender (dag 366 i skudår). Der er 0 dage tilbage af året. Kategori:Dage i december ja:12月31日 ko:12월 31일 simple:December 31 th:31 ธันวาคม

Kategori:Saturns måner

Denne kategori indeholder artikler om planeten Saturns måner. Kategori:Måner ko:분류:토성의 위성

ÖBB 5090

Die Baureihe 5090 ist ein Schmalspur-Dieseltriebwagen der Österreichischen Bundesbahnen ÖBB für eine Spurweite von 760mm, welcher von einer ursprünglich für die Murtalbahn entwickelten Serie von Triebwagen abgeleitet wurde. Dieser Artikel befaßt sich in Folge auch mit den im wesentlichen bauartgleichen Fahrzeugen österreichischer Privatbahnen. Im Jahre 1894 beschafften die Steiermärkischen Landesbahnen für den Betrieb auf der Murtalbahn die ersten Exemplare einer neuen Dampflok, und zwar vier Stück der Reihe U, welche in weiterer Folge von zahlreichen anderen Bahnen, darunter auch von den Niederösterreichischen Landesbahnen, beschafft wurden. Im Dezember 1979 waren es abermals die STLB, die mit einer neuen Fahrzeuggeneration für die Murtalbahn aufhorchen ließen, welche in Folge von mehreren Bahngesellschaften nachbestellt werden sollte. In diesen Tagen verließ nämlich der erste dieselelektrische Triebwagen VT 31 die Werkshallen der wiener Firma Knotz, um den Betrieb auf der Murtalbahn grundlegend zu modernisieren. Weitere drei Fahrzeuge wurden kurz darauf ausgeliefert. Wiewohl die Triebwagen grundsätzlich als Einmanntriebwagen konzipiert waren, beschafften die STLB vier dazu passende Steuerwagen sowie einen Postwagen. Entsprechend ihres Einsatzgebietes als Nahverkehrszüge und auch aus Gewichtsgründen sind die Fahrzeuge recht spartanisch eingerichtet, was sich beispielsweise im Entfall des WCs bemerkbar macht, lediglich die Steuerwagen besitzen ein solches. Weiters wurden straßenbahnähnliche Drehfalttüren, Fixfenster mit Lüftungsklappen sowie Preßholzsitze eingebaut. Neben den Einstiegen befinden sich kleine Stauräume für Gepäck, zusätzlich sind von den 64 Sitzplätzen an einem Wagenende jeweils zwei aufklappbar. Die Fahrzeuge besitzen eine automatische Kupplung (Scharfenbergkupplung), welche auch die Luftleitungen mitkuppelt, während die elektrischen Verbindungen über ein separates, händisch zu verbindendes Kabel hergestellt werden müssen. Ein weiterer Unterschied zu den übrigen Schmalspurfahrzeugen, die in Österreich mit Saugluft gebremst werden, ist die Druckluftbremse (zusätzlich ist auch noch eine elektrische Widerstandsbremse vorhanden). Eine Kombination mit diesen ist daher nicht möglich, lediglich der Postwagen besitzt Übergangskupplungen und beide Bremssysteme. Scharfenbergkupplung Die Fahrzeuge werden heute im Regelfall in der Kombination Triebwagen und Steuerwagen als Zweiwagenzüge eingesetzt, der im Jahre 1999 von den Jenbacher Werken nachbeschaffter VT 35 wurde wegen zahlreicher Abweichungen gegenüber der ersten Serie zunächst nur als Verstärkerwagen in den Schülerzügen eingesetzt. Erst nach umfangreichen Anpassungen an den alten Wagen kann er freizügig eingesetzt werden. Im Jahre 1984 beschaffte die Zillertalbahn zwei technisch gleiche Triebwagen VT 3 und 4, welche jedoch nur über einen Führerstand verfügen und daher zunächst grundsätzlich mit den gleichzeitig beschafften Steuerwagen, meist jedoch auch mit einem oder zwei Zwischenwagen verkehrten. Bald zeigte sich jedoch, daß eine derartige Kombination zu schwach war. Daher beschaffte man zunächst zwei weitere Triebwagen VT 5 und 6, die sich von der Erstlieferung durch Schallschutzverkleidungen sowie Übersetzfenster unterschieden und die Steuerwagen ersetzten. Schließlich wurden noch zwei weitere Triebwagen VT 7 und 8 geliefert, die wie die VT 5 und 6 von Jenbacher stammen. Heute werden die Triebwagen mit einem Zwischenwagen als Dreiwagenzüge eingesetzt, die Steuerwagen finden gemeinsam mit weiteren Zwischenwagen und der wendezugtauglichen D 10 bei Ausfall eines Triebwagens Verwendung. Da die Triebwagen zu einem vollen Erfolg wurden, mieteten die ÖBB schließlich den VT 34 und führten im Sommer 1983 Probefahrten auf den Waldviertler Schmalspurbahnen durch. Dabei zeigte sich, daß diese Fahrzeuge auch für ÖBB-Strecken geeignet waren. Daher beschloß man, zunächst fünf dieser Triebwagen zu beschaffen. Diese erhielten die Baureihenbezeichnung 5090 und unterschieden sich technisch nicht wesentlich von ihren Vorgängern, lediglich die Drehfalttüren wurden durch besser dichtende Schwenktüren ersetzt. Diese überschreiten allerdings, im Gegensatz zu den Drehfalttüren, in offenem Zustand die Fahrzeugumgrenzungslinie erheblich. Dadurch wird der Raum zum Gehen entlang des Fahrzeugs bei einem eventuell notwendigen Verlassen desselben im Tunnel doch einigermaßen eingeschränkt. Waldviertler Schmalspurbahnen Eingeliefert wurden die Triebwagen bei der Zugförderungsstelle Gmünd, die ersten drei kamen jedoch bald zur Krimmlerbahn nach Zell am See, während die beiden letzten im Waldviertel verblieben. Anders als die STLB beschafften die ÖBB jedoch keine Steuer- oder Beiwagen, die Triebwagen sollten stets solo eingesetzt werden. Während das Platzangebot eines Triebwagens im Waldviertel meist ausreichte und nur gelegentlich mit beiden Wagen gemeinsam gefahren wurde, gab es im Pinzgau bald Platzprobleme. Daher wurden einerseits zwei weitere Triebwagen bestellt, die im Jahre 1993 geliefert wurden und sich von ihren Vorgängern nur durch die Lackierung unterschieden, jedoch von Bombardier stammen. Andererseits baute man vorhandene Wagen zu Bei- und Zwischenwagen um (Druckluftbremse, Übergangskupplung, Steuerleitung), wodurch die Fahrzeughöchstgeschwindigkeit der Triebwagen nicht mehr gefahren werden kann, da die alten Wagen nur für 60 km/h zugelassen sind. Dazu muß bemerkt werden, daß die PinzgauBahn die einzige Schmalspurbahn der ÖBB ist, welche stellenweise eine Höchstgeschwindigkeit von 70 km/h ermöglicht. Mitte der Neunziger Jahre wurde schließlich die Ausmusterung der noch auf der Krumpen und im Ybbstal verkehrenden Reihe 2091 aktuell. Daher beschaffte man eine dritte Serie 5090, welche sich im Innen- und Außendesign erheblich von ihren Vorgängern unterschieden, technisch jedoch weitgehend gleich waren. Anstelle der Klappsitze ordnete man zwei klappbare Längsbänke an, um auch die Beförderung von Fahrrädern zu ermöglichen. Dadurch sind die (weiterhin angeschriebenen) 64 Sitzplätze allerdings nur mehr theoretischer Natur. Von den zehn Fahrzeugen, welche alle im Laufe des Jahres 1995 geliefert wurden, kam eines wiederum in den Pinzgau, sechs ins Ybbstal und lediglich drei auf die Krumpe, der Nebenlinie der Mariazellerbahn, was aber angesichts des mittlerweile dort ziemlich eingeschränkten Verkehrs durchaus ausreichte. Die drei buchmäßig in St. Pölten stationierten Triebwagen wurden recht bald mit Wappen der Anrainergemeinden versehen. Dabei erhielt der 5090.014 das Wappen von St. Leonhard am Forst, der 5090.015 jenes von Ruprechtshofen, das vorher auf der 2095.013 montiert war, und der 5090.016 jenes von Wieselburg an der Erlauf. Zusätzlich erhielt er noch eine Werbeaufschrift eines Modellbahnherstellers. Nachdem anläßlich von Probefahrten bereits in den 80er Jahren 5090 auf der Mariazellerbahn sogar bis Mariazell kamen, begann deren planmäßiger Einsatz unter dem Fahrdraht im Sommer 1998, zunächst allerdings nur bis Kirchberg an der Pielach, erst später wurde der Verkehr bis Laubenbachmühle ausgeweitet. Im Sommer 2001 endete der Planbetrieb im Waldviertel. Während die Lokomotiven und Wagen zunächst in Gmünd verbleiben, wurden die beiden Triebwagen 5090.004 und 005 umgehend nach St. Pölten gebracht, wo sie die drei vorhandenen Triebwagen unterstützen, wobei in verstärktem Maße unter der Fahrleitung nach Laubenbachmühle und neuerdings auch nach Mariazell gefahren wird. Zu diesem Zweck wurde auch der 5090.017 von Waidhofen an der Ybbs nach St. Pölten umstationiert. Diese bewährten Triebwagen werden in den nächsten Jahren, gemeinsam mit der Reihe 4090, die Hauptlast des Verkehrs auf der MzB zu tragen haben. Technische Daten Achsfolge B'B' Höchstgeschwindigkeit 70 km/h Dieselmotorleistung 235 kW Generator-Dauerleistung 212 kW Fahrmotor-Dauerleistung 2 x 92 kW Stundenzugkraft 46 kN Dienstmasse 29 t Länge über Kupplung 18.300 mm OBB 5090 OBB 5090

Odszkodowanie Prague appartements gry zr�czno�ciowe online casinos spielautomaten

:: RELATED NEWS ::

1. etappe i Tour de France 2005

Fromentine - Noirmoutier-En L'ile

- Etappe: 1
- Dato: 2. juli
- Lengde: 19 km
- Norske resultater: :28. Kurt Asle Arvesen :153. Thor Hushovd
- Gjennomsnittshastighet: 54.67 km/t

Info

Denne korte tempoen var preget av blant annet ujevne vindforhold som kan ha ført til at enkelte av sykliste

Fromentine - Noirmoutier-En L'ile

- Etappe: 1
- Dato: 2. juli
- Lengde: 19 km
- Norske resultater: :28. Kurt Asle Arvesen :153. Thor Hushovd
- Gjennomsnittshastighet: 54.67 km/t

Info

Denne korte tempoen var preget av blant annet ujevne vindforhold som kan ha ført til at enkelte av sykliste

Info

Etappen endte som forventet med en massespurt. Et firemannsbrudd som inneholdt blant andre Thomas Voeckler og Laszlo Bodrogi lå lenge i te