Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Impuls (fysik)

Impuls (fysik)

Impuls i klassisk mekanik

I fysik er impuls eller bevægelsesmængde p en størrelse relateret til hastigheden v og massen m af et objekt i forhold til et inertialsystem. Den definerende formel er: : \vec=m \vec hvor
- m er massen i kg.
- v er hastigheden i m/s.
- p er impulsen i kg·m/s eller N·s.

Impuls og impulsændring

Undertiden definerer man størrelsen I som ændringen (efter en periode med indvirkning af kræfter) i impuls p, altså : \vec = \Delta\vec Det kan føre til forvirring at størrelsen I sommetider blot kaldes impuls. Men normalt menes der med "impuls" den absolutte bevægelsesmængde p. Advarsel: På engelsk er det kun størrelsen I=Δp der kaldes impulse; den vigtigere og mere benyttede impuls p kan kun kaldes momentum (:en:Momentum) på dette sprog. Dette har intet med det dansk ord (kraft)moment at gøre.

Newtons 2. lov

Vigtigheden og oprindelsen af begrebet impuls p er Newtons 2. lov der udsiger : \vec = \frac \approx \frac hvor F er den resulterende kraft, og t er tiden.

Impuls i relativistisk mekanik

Den relativistiske impuls p er en størrelse relateret til hastigheden v, c lysets hastighed og massen m af et objekt har i forhold til et inertialsystem, ved den fulde formel: : \vec = \frac \vec hvor
- p er impulsen i kg·m/s = J·s/m.
- m er massen i kg, når massen er stillestående. Det kaldes også hvilemassen.
- v er massens hastighed i m/s.
- c er lysets hastighed i m/s; c = 299.792.458 m/s = 2,9979258 · 108 m/s. For lave hastigheder v < c/10, i forhold til lyshastigheden c, er en masses impuls tilnærmelsesvis givet ved den klassiske formel.

Fotoners impuls

Masseløse objekter som f.eks. fotoner (elektromagnetisk stråling) besidder også impuls; formlen er: : p = \frac hvor
- p er størrelsen af impulsen i kg·m/s = J·s/m.
- h er Plancks konstant ca. h = 6,63 · 10-34 J·s.
- f er lyskvantens frekvens i hertz Hz = s-1.
- c er lysets hastighed i m/s; c = 299.792.458 m/s = 2,9979258 · 108 m/s.

Se også


- impulsmoment

Eksterne adresser


- [http://scienceworld.wolfram.com/physics/Momentum.html Eric Weisstein's World of Physics: Mechanics Momentum] Kategori:Klassisk mekanik ja:運動量 ko:운동량 ms:Momentum zh-min-nan:Ūn-tōng-liōng

Fysik

Fysik (fra græsk physis: "natur") er læren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, også kaldet fysiske fænomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenhænge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin. Herunder er en oversigt over de største områder indenfor fysik.

Centrale teorier

:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Almen relativitetsteori - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellen

Foreslåede teorier

:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikken

Begreber

:Stof - Antistof - Partikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) - Boson - Fermion :Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spin :Tid - Rum - Dimension - Rumtid - Længde - Hastighed - Kraft - Bevægelsesmængde - Impuls :Bølge - Bølgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk stråling - Temperatur - Entropi - Fysisk information

Naturkræfter

:Gravitation (Tyngdekraft) - Elektromagnetisme - Svag kernekraft - Stærk kernekraft

Partikler

:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Kvark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstråling

Tabeller

:Fysiske konstanter - Grundlæggende SI-enheder - afledte SI-enheder - SI-præfiks - Konvertering af enheder

Historie

:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysik - Alternativ fysik

Beslægtede områder

:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeniørvidenskab - Meteorologi

Uløste problemer

:Fysikkens uløste gåder

Eksterne henvisninger


- [http://www.sciencedaily.com/ ScienceDaily Magazine]
- [http://www.physics.adelaide.edu.au/~dkoks/Faq/General/open_questions.html Open Questions in Physics]
- [http://newton.ex.ac.uk/aip/ AIP Physics News]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/default.stm BBC News Sci/Tech]
- [http://www.cerncourier.com/ CERN Courier]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/1306364.stm BBCNews: 1 May, 2001, Britney makes physics sexy]
- [http://britneyspears.ac/lasers.htm Britney Spears guide to Semiconductor Physics: semiconductor physics, Edge Emitting Lasers and VCSELs] Kategori:Fysik Kategori:Naturvidenskab Kategori:Akademiske discipliner Kategori:DK5 53 als:Physik ja:物理学 ko:물리학 ms:Fizik simple:Physics th:ฟิสิกส์ zh-min-nan:Bu̍t-lí-ha̍k

Hastighed

Hastighed er en vektor-størrelse, som beskriver hvor langt og i hvilken retning et objekt flytter sig pr. enhed tid. Størrelsen (Magnituden) af denne vektor er en skalar, som kaldes for fart. Dimensionen for hastighedsvektorens magnitude er længde divideret med tid, så den afledte SI-enhed for hastighedens størrelse er m/s (meter pr. sekund).
I vejtrafikken benyttes angivelsen km/t (kilometer i timen) og i skibsfarten knob.

Se også


- Fart Kategori:Klassisk mekanik ja:速度 ko:속도 simple:Velocity

Inertialsystem

I fysik et inertialsystem er et henførelsessystem, hvor alle legemer uden ydre påvirkninger bevæger sig med konstante hastigheder. Der findes uendeligt mange inertialsystemer, der bevæger sig med konstante relative hastigheder.

Se også


- Almen relativitetsteori

Hastighed

Hastighed er en vektor-størrelse, som beskriver hvor langt og i hvilken retning et objekt flytter sig pr. enhed tid. Størrelsen (Magnituden) af denne vektor er en skalar, som kaldes for fart. Dimensionen for hastighedsvektorens magnitude er længde divideret med tid, så den afledte SI-enhed for hastighedens størrelse er m/s (meter pr. sekund).
I vejtrafikken benyttes angivelsen km/t (kilometer i timen) og i skibsfarten knob.

Se også


- Fart Kategori:Klassisk mekanik ja:速度 ko:속도 simple:Velocity

Newton

Ordet Newton har flere betydninger: # Newton er en måleened for kraft, se Newton (enhed). # Newton er efternavnet på den engelske fysiker og matematiker Isaac Newton. ja:ニュートン (曖昧さ回避) ko:뉴턴 (동음이의)

Kraft (fysik)

Indledning

De fleste har hørt historien om hvordan Isaac Newton, sov under et træ og pludselig får et æble i hovedet - og derved opdagede tyngdekraften. Der er dog imidlertid intet der rent faktisk tyder på, at det var sådan han opdagede tyngdekraften. Han spurgte sig selv, om den kraft, der fik det til at falde til Jorden, og den kraft der holdt Månen i bane om Jorden, var den en og samme kraft - Efter analyser over længere tid, fremkom hans tre kendte lov, samt gravitationsloven.

Definition på kraft

En kraft er "noget" som ændrer et legemes hastighed, form eller retning. Eksempelvis når du åbner en dør, påvirkes døren af en den kraft din arm trækker med og bliver dermed sat i bevægelse. En kraft er målt i newton, også betegnet med "N". Kraft er defineret som masse gange acceleration. Dvs. at hvis du ønsker eksempelvis at bestemme den kraft du påvirker døren med, for at få den til at åbne, skal du kende dørens masse (vægt) og den acceleration hvormed du har åbnet døren. Hvis du ganger disse to faktorer, får du den kraft, du har påvirket døren med.

Newtons første lov

Da Newton i sin tid analyserede kræfter, opstillede han tre kendte love. Den første siger, at hvis summen af de kræfter, som påvirker et legeme, er lig med 0, vil legemet enten være i stilstand eller bevæge sig med konstant hastighed.

Newtons anden lov

Vi har allerede tidligere været inden på Newtons anden lov. Netop, at en kraft er massen ganget accelerationen. Dette skrives som F=m \cdot a Hvor "F" er kraften, "m" massen og "a" accelerationen.

Newtons tredje lov

Newtons tredje lov siger, at aktion er lig med reaktion. Med dette menes der, at hvis du eksempelvis kaster en bold ind i en væg, vil den blive påvirket af en lige så stor modadgående kraft, som den kraft den ramte væggen med. Det er derfor bolden vil flyve bagud, så snart den har ramt væggen.

Tyngdekraften

Den nok mest kendte af alle kræfter er tyngdekraften. Tyngdekraften skyldes Jordens masse. Det er den kraft der gør at ting falder til Jorden, såvel som det er den kraft der holder Månen i bane om Jorden. Den acceleration som tyngdekraften bevirker, kaldes for tyngdeaccelerationen og er i Danmark givet ved g=9,82 m/s2 Kategori:Klassisk mekanik ja:力 ko:힘 simple:Force (physics)

Engelsk (sprog)

Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien og New Zealand. Det er officielt sprog i flere afrikanske lande og i Sydasien. Det er desuden det mest udbredte internationale sprog (dog talmæssigt overhalet af mandarin). Engelsk er det tredjemest talte modersmål i verden med ca. 402 millioner brugere i 2002.

Sproghistorie

Det engelske sprog er tættest beslægtet med frisisk. Engelsk og frisisk hører til den vestgermanske gren af den en gren inden for den germansk sprogfamilie ligesom nederlandsk (hollandsk), nedertysk (plattysk) og (høj)tysk. Udviklingen af sproget begyndte i det 5. århundrede e.Kr. med anglernes og saksernes erobring af Britannien, efter at romerne havde rømmet landet. "Anglerne, sakserne og jyderne" (som stammerne blev kaldt hedder ifølge den gamle engelske overlevering) kom fra nutidens Nordtyskland og nærmere bestemt Slesvig-Holsten og var dermed oprindeligt danskernes sydlige naboer på den jyske halvø. I vikingetiden var engelsk under intens påvirkning fra nordisk, idet den østlige del af landet var under danske konger (Danelagen) og den nordlige del under norsk herredømme, og der blev indlånt adskillige ord, f.eks. window (oldeng. ēagþyrel, ēagduru) og they (oldeng. ), og mange indfødte ord fik en mere nordisk udtale, f.eks. sister (oldeng. sweoster), give (oldeng. ġiefan; ġ = [j]), egg (oldeng. ǣġ). Med normannernes erobring af England i 1066 blev fransk det overklassens sprog i flere århundreder, og store dele af det germanske ordforråd blev udskiftet eller fortrængt til lavsproget. Franske låneord er f.eks. flower (fr. fleur), faith (fr. foi, ofr. feit), finish (fr. finir (finiss-)) pay (fr. payer), please (fr. plaisir). Hvor oldengelsk havde et komplekst bøjningssystem lig det, man ser i nutidens islandsk, færøsk og tysk, var grammatikken allerede ved middelalderens slutning blevet reduceret omtrent til den nutidige tilstand. En vigtig årsag har været reduktionen af de tryksvage stavelser. De gamle endelser kom på den måde til at lyde mere eller mindre ens, og bøjningerne blev til sidst opgivet.

Grammatik

Den engelske grammatik er baseret på sprogets germanske rødder, men ulig de fleste andre germanske og romanske sprog bøjes adjektiver f.eks. ikke i køn og tal (a good boy, a good girl, a good house, good men osv.). Engelsk har i det hele taget færre bøjningsformer; de semantiske nuancer angives i stedet med hjælpeord og ordstilling. Bøjningsformer findes der dog: Substantiver
- Genitiv (ejefald)
- # He is Alfredo's best friend.
- Flertal:
- # All your sigs are mine. Pronominer
- Akkusativ
- # To whom does this book belong.
- Genitiv (ejefald)
- # It is mine. Adjektiver
- Komparativ (tillægsordets 2. grad/højere grad):
- # Alfredo is smarter than Ricky.
- Superlativ (Tillægordets 3. grad/højeste grad):
- # Alfredo has the bluest eyes. Verber
- Præsens tredje person ental:
- # Alfredo works. ::Bemærk, at infinitiv og de andre personer i præsens har nulendelse
- Præteritum (datid):
- # Alfredo worked.
- Præteritum participium (= datids/kort tillægsform):
- # The car was stolen.
- # Alfredo has talked to the police.
- Præsens participium (= nutids/lang tillægsform) og gerundium:
- # Alfredo is working.
- # Working is good for the soul. Andre grammatiske kategorier dannes ved omskrivninger, f.eks.: futurum med shall eller will + infinitiv (he will come); perfektum med have + præteritum participium (he has come); passiv med be + præteritum participium (he is loved).

Ordforråd

De ord i engelsk som er udviklet fra germansk, er næsten uden undtagelse kortere og mere uformelle end dem, som har latinsk afstamning. De latinske regnes ofte for mere elegante. Overdreven brug af latinske ord betragtes dog gerne som enten snobberi, f.eks. når politimanden bruger udtrykket "apprehending the suspect", eller som eufemisme (dvs. forskønnende omskrivning) f.eks. som når man i militære dokumenter skriver "neutralise/-ize" i stedet for "kill". George Orwell analyserer dette særkende ved det engelske sprog i sit essay "Politics and the English Language". En engelsktalende vil som regel kunne vælge mellem germanske og latinske synonymer: "come" eller "arrive"; "sight" eller "vision"; "freedom" eller "liberty". Det engelske sprogs rigdom består i, at denne slags synonymer har bittesmå forskelle i betydningen. Det gør, at det bliver muligt at udtrykke helt fine nuancer; sproget bliver ekstremt fleksibelt. Engelsk skiller sig ud fra andre sprog ved at have et meget stort aktivt ordforråd og ved at være meget tilpasningsdygtigt. Tekniske termer optages hurtigt, importen af ord er stor og udviklingen i slangudtryk går også meget hurtigt. Dette tempo betyder, at man ofte må skelne mellem flere varianter af engelsk.

Etymologi

Fransk har ydet en stor påvirkning på engelsk. En af konsekvenserne er en todeling i ordforrådet mellem germansk (hovedsageligt angelsaksisk) og latin (mest fra normanner-fransk men også noget direkte fra latin). En undersøgelse fra 1973 af de ca. 80.000 ord i den gamle Shorter Oxford Dictionary (3. udgave) satte følgende fordelinger på oprindelsen af engelske ord:
- Fransk, inklusiv gammelfransk og tidlig anglo-fransk: 28.3%
- Latin, inklusiv moderne naturvidenskabelig og teknisk latin: 28.24%
- Gammel- og middelengelsk, norrønt sprog og nederlandsk: 25%
- Græsk: 5.32%
- Ukendt etymologi: 4.03%
- Afledt af egennavn: 3.28%
- Alle andre sprog: < 1%

Skriftsystem

Engelsk skrives med bogstaver fra det latinske alfabet. Skrivemåden eller ortografien i engelsk er historisk, dvs. ikke baseret på fonologi. Skrivemåde af ordene adskiller sig altså betydeligt fra udtalen, og det gør engelsk til et vanskeligt sprog at lære at skrive korrekt.

Fundamentalt engelsk (Basic English)

Fundamentalt engelsk er et simplificeret sprog konstrueret af englænderen C.K. Ogden i 1920erne. Sproget kan betragtes som en introduktion til det engelske sprog og et alternativ til kunstsprog, eksempelvis esperanto. Sproget består af 850 ord og er valgt ved udeladelse af sjældne ord og ord som har stilistisk værdi. Kategori:Germanske sprog als:Englische Sprache ja:英語 ko:영어 ms:Bahasa Inggeris simple:English language th:ภาษาอังกฤษ zh-min-nan:Eng-gí

Kraftmoment

Drejningsmoment er et begreb fra den klassiske mekanik, som populært sagt beskriver den "trækkraft" der får roterende legemer (f.eks. hjul) til at dreje rundt. Drejningsmomentet er for roterende bevægelser, hvad kraft er for legemer der bevæger sig lineært (translateres), f.eks. togvogne: Forøger man trækkraften, kan man få en togvogn (med konstant masse) til at accelerere hurtigere.
Analogt for roterende bevægelser vil et forøget drejningsmoment forøge vinkelaccelerationen for et legeme med konstant inertimoment; populært sagt får det større drejningsmoment det roterende legemes "omdrejningstal pr. minut" til at stige hurtigere.

Definition, dimension og måleenhed for drejningsmoment

right På tegningen til højre strammes en møtrik (1) med en fastnøgle, som derved fungerer som en vægtstang: Hånden griber om et punkt (2) i afstanden L fra møtrikken (dvs. omdrejningsaksen), og trækker i pilens retning med en kraft af størrelse F. Når vinklen mellem håndens trækkraft og vægtstangen (fastnøglens håndtag) er θ, er drejningsmomentet τ givet ved:
\tau = F \cdot L \cdot \sin \theta
Heraf haves, at den fysiske dimension for drejningsmoment er kraft gange afstand, og SI-enheden for drejningsmoment bliver N·m (newton gange meter) Den linje der går vinkelret gennem trækkraften F's retning (ved nr. 3 på tegningen), og igennem omdrejningsaksen (1), kaldes for momentarmen, og den vil altid være lige så lang som eller kortere end vægtstangens længde L. Når kraften F trækker "på skrå" i vægtstangen, skaber den samme drejningsmoment som et vinkelret træk med samme kraft ville gøre i den kortere momentarm.

Se også


- Impulsmoment Kategori:Klassisk mekanik ja:力のモーメント ms:Tork

Newtons 2. lov

Newtons anden lov (N2) er den anden i rækkefølgen fremsagt af sir Isaac Newton. De tre love danner tilsammen grundlaget for hvad kræfter er for noget, og hvordan man regner på dem. Lov nummer to definerer helt præcist hvad en kraft er for en størrelse, og lyder noget i retning af følgende: "En resulterende kraft er lig ændringen i et legemes impuls." Matematisk har anden hovedsætning følgende betydning: \vec = = = m \cdot \vec Da impuls \vec er givet ved masse gange hastighed, kan man lave den første omskrivning i og med at massen er konstant. Næste omskrivning laves udfra definitionen på acceleration som værende ændring i hastighed per tid.

N2 ved variabel masse

Undertiden kan man naturligvis også komme ud for at skulle regne på kraften på et legeme hvis masse ikke er konstant. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med en rumraket. Den enorme mængde brændstof der bliver forbrugt mindsker naturligvis massen, og derfor bliver man nødt til at omskrive loven på anden vis. Det kræver dog ikke andet end simpel matematik at finde frem til denne udgave af N2. Man starter naturligvis med samme udgangspunkt, men selve omskrivningen af ændringen i impulsen bliver selvsagt anderledes, eftersom omskrivningen bliver til en differentiation af et produkt da massen jo ikke kan holdes konstant. \vec = = = m \cdot + \vec \cdot = m \vec + \vec Sådan ser N2 altså ud, hvis massen ikke er konstant. Dette specialtilfælde af N2 kaldes vistnok undertiden også for raketligningen, netop på grund af ovenstående sammenhæng med raketopsendelser.

Se også


- Newtons første lov
- Newtons tredje lov ja:ニュートン力学 ko:뉴턴의 운동법칙 ms:Hukum-Hukum Pergerakan Newton

Kraft (fysik)

Indledning

De fleste har hørt historien om hvordan Isaac Newton, sov under et træ og pludselig får et æble i hovedet - og derved opdagede tyngdekraften. Der er dog imidlertid intet der rent faktisk tyder på, at det var sådan han opdagede tyngdekraften. Han spurgte sig selv, om den kraft, der fik det til at falde til Jorden, og den kraft der holdt Månen i bane om Jorden, var den en og samme kraft - Efter analyser over længere tid, fremkom hans tre kendte lov, samt gravitationsloven.

Definition på kraft

En kraft er "noget" som ændrer et legemes hastighed, form eller retning. Eksempelvis når du åbner en dør, påvirkes døren af en den kraft din arm trækker med og bliver dermed sat i bevægelse. En kraft er målt i newton, også betegnet med "N". Kraft er defineret som masse gange acceleration. Dvs. at hvis du ønsker eksempelvis at bestemme den kraft du påvirker døren med, for at få den til at åbne, skal du kende dørens masse (vægt) og den acceleration hvormed du har åbnet døren. Hvis du ganger disse to faktorer, får du den kraft, du har påvirket døren med.

Newtons første lov

Da Newton i sin tid analyserede kræfter, opstillede han tre kendte love. Den første siger, at hvis summen af de kræfter, som påvirker et legeme, er lig med 0, vil legemet enten være i stilstand eller bevæge sig med konstant hastighed.

Newtons anden lov

Vi har allerede tidligere været inden på Newtons anden lov. Netop, at en kraft er massen ganget accelerationen. Dette skrives som F=m \cdot a Hvor "F" er kraften, "m" massen og "a" accelerationen.

Newtons tredje lov

Newtons tredje lov siger, at aktion er lig med reaktion. Med dette menes der, at hvis du eksempelvis kaster en bold ind i en væg, vil den blive påvirket af en lige så stor modadgående kraft, som den kraft den ramte væggen med. Det er derfor bolden vil flyve bagud, så snart den har ramt væggen.

Tyngdekraften

Den nok mest kendte af alle kræfter er tyngdekraften. Tyngdekraften skyldes Jordens masse. Det er den kraft der gør at ting falder til Jorden, såvel som det er den kraft der holder Månen i bane om Jorden. Den acceleration som tyngdekraften bevirker, kaldes for tyngdeaccelerationen og er i Danmark givet ved g=9,82 m/s2 Kategori:Klassisk mekanik ja:力 ko:힘 simple:Force (physics)

Hastighed

Hastighed er en vektor-størrelse, som beskriver hvor langt og i hvilken retning et objekt flytter sig pr. enhed tid. Størrelsen (Magnituden) af denne vektor er en skalar, som kaldes for fart. Dimensionen for hastighedsvektorens magnitude er længde divideret med tid, så den afledte SI-enhed for hastighedens størrelse er m/s (meter pr. sekund).
I vejtrafikken benyttes angivelsen km/t (kilometer i timen) og i skibsfarten knob.

Se også


- Fart Kategori:Klassisk mekanik ja:速度 ko:속도 simple:Velocity

Lysets hastighed

Lysets hastighed er ifølge fysikken konstant i et givent medie eller fravær af medie. Lyset udbreder sig med en konstant hastighed c i vakuum. Ligegyldigt hvorfra og med hvilken hastighed man observerer et objekt der udsender lys (elektromagnetiske bølger), vil man altid måle hastigheden af lyset til den samme værdi. Intet kan flytte sig hurtigere end c. Værdien er præcis: : c = 299.792.458 meter pr. sekund eller omkring tredive centimeter pr. nanosekund (ns).

Se også


- Foton
- Kvantemekanisk tunnelering
- Lene Vestergaard Hau

Eksterne henvisninger


- [http://world.std.com/~sweetser/PopScience/speed/speed.html Speed of Light According to René Magritte] Citat: "...Everyone agrees that for light, time is space. For objects that are not light, objects with mass, the object has more time than space..."The speed of light 'c' is not a velocity."..." Kategori:Fysik als:Lichtgeschwindigkeit ja:光速度 ko:빛의 속도 ms:Kelajuan cahaya simple:Speed of light

Masse

Masse har flere betydninger:
- Masse betegner en større mængde af ens ting. Se Masse (mængde).
- Masse er en fysisk størrelse som måles i SI-enheden kilogram. Se Masse (fysik)
- Masse er en mængde af ensartet, tyktflydende eller formbart materiale. Se Masse (materiale).

Se også


- en masse (med fransk udtale) betyder i store mængder. Se En masse.

Inertialsystem

I fysik et inertialsystem er et henførelsessystem, hvor alle legemer uden ydre påvirkninger bevæger sig med konstante hastigheder. Der findes uendeligt mange inertialsystemer, der bevæger sig med konstante relative hastigheder.

Se også


- Almen relativitetsteori

Lysets hastighed

Lysets hastighed er ifølge fysikken konstant i et givent medie eller fravær af medie. Lyset udbreder sig med en konstant hastighed c i vakuum. Ligegyldigt hvorfra og med hvilken hastighed man observerer et objekt der udsender lys (elektromagnetiske bølger), vil man altid måle hastigheden af lyset til den samme værdi. Intet kan flytte sig hurtigere end c. Værdien er præcis: : c = 299.792.458 meter pr. sekund eller omkring tredive centimeter pr. nanosekund (ns).

Se også


- Foton
- Kvantemekanisk tunnelering
- Lene Vestergaard Hau

Eksterne henvisninger


- [http://world.std.com/~sweetser/PopScience/speed/speed.html Speed of Light According to René Magritte] Citat: "...Everyone agrees that for light, time is space. For objects that are not light, objects with mass, the object has more time than space..."The speed of light 'c' is not a velocity."..." Kategori:Fysik als:Lichtgeschwindigkeit ja:光速度 ko:빛의 속도 ms:Kelajuan cahaya simple:Speed of light

Elektromagnetisk stråling

Elektromagnetisk stråling kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed og som formidler energi fra et sted til et andet. Lys er en form af elektromagnetisk stråling. Det teoretiske studium af elektromagnetisk stråling kaldes elektrodynamik og er et underemne af elektromagnetisme. Enhver elektrisk ladning som accelereres, udsender elektromagnetisk stråling. Når enhver ikke-ohmsk-afsluttet elektrisk ledning (eller andet ledende objekt som f.eks. en radioantenne) leder vekselstrømsenergi, udstråles elektromagnetisk stråling med samme fase og frekvens som vekselstrømmens. Afhængigt af omstændighederne, kan elektromagnetisk stråling opføre sig som bølger eller som partikler. Som en bølge karakteriseres elektromagnetisk stråling ved en hastighed, amplitude og frekvens (evt. bølgelængde). Når elektromagnetisk stråling betragtes som partikler, også kendt som fotoner, har hver foton en energi, som er relateret til bølgens frekvens og den er givet ved Plancks relation: E = hν, hvor
- E er fotonens energi.
- h er Plancks konstant: 6,626 × 10-34 J
- s.
- ν er bølgens frekvens. Senere opdaterede Albert Einstein denne formel til Efoton = hν. Generelt klassificeres elektromagnetisk stråling ved sin frekvens (bølgelængde) i: radio, mikrobølger, infrarødt lys, synligt lys, ultraviolet lys, røntgen- og gammastråler. Den detaljerede klassifikation er i artiklen: det elektromagnetiske spektrum.

Se også


- solenergi, X-enhed

Eksterne henvisninger


- [http://www.altair.org/ Exploring the electromagnetic spectrums] Kategori:Fysik ja:電磁波 ko:전자기파

Frekvens

Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer. Begrebet bruges ofte til at beskrive hvor hurtigt f.eks. bølge- eller svingnings-fænomener forløber, men mere generelt også om f.eks. bog- og bladudgivelser. Den fysiske dimension for frekvens er (tid)-1, og da SI-enheden for tid er sekund (s), bliver den tilsvarende SI-enhed for frekvens (sekund)-1 (s-1). Denne enhed kaldes også hertz (opkaldt efter tyskeren Heinrich Rudolf Hertz, og forkortes Hz. Angives en frekvens f.eks. til 35 Hz, skal det således tolkes sådan at det beskrevne fænomen gentager sig selv regelmæssigt 35 gange hvert sekund. En svingnings frekvens kan beregnes som 1/svingningstiden.

Se også


- bærebølge, radiofoni, frekvensbånd, signal, signalbehandling, transmission
- dagblad, ugeblad, årbog)

Reference


- [http://www.atis.org/tg2k/_frequency.html American National Standard for Telecommunications - Telecom Glossary 2000, T1.523-2001: frequency], [http://www.atis.org/tg2k/ hoved adresse] Kategori:Signalbehandling Kategori:Matematik Kategori:Datalogi ja:周波数 ko:진동수 th:ความถี่

Lysets hastighed

Lysets hastighed er ifølge fysikken konstant i et givent medie eller fravær af medie. Lyset udbreder sig med en konstant hastighed c i vakuum. Ligegyldigt hvorfra og med hvilken hastighed man observerer et objekt der udsender lys (elektromagnetiske bølger), vil man altid måle hastigheden af lyset til den samme værdi. Intet kan flytte sig hurtigere end c. Værdien er præcis: : c = 299.792.458 meter pr. sekund eller omkring tredive centimeter pr. nanosekund (ns).

Se også


- Foton
- Kvantemekanisk tunnelering
- Lene Vestergaard Hau

Eksterne henvisninger


- [http://world.std.com/~sweetser/PopScience/speed/speed.html Speed of Light According to René Magritte] Citat: "...Everyone agrees that for light, time is space. For objects that are not light, objects with mass, the object has more time than space..."The speed of light 'c' is not a velocity."..." Kategori:Fysik als:Lichtgeschwindigkeit ja:光速度 ko:빛의 속도 ms:Kelajuan cahaya simple:Speed of light

Impulsmoment

I fysik er impulsmoment et mål for hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.

Impulsmoment i klassisk mekanik

Definition

Den matematiske definition af en partikels impulsmoment omkring et valgt punkt: :\mathbf = \mathbf \times \mathbf hvor L er partiklens impulsmoment, r er partiklens position udtrykt som en displacement vector fra det valgte punkt p er partiklens bevægelsesmængde. og produktet på højre side er et krydsprodukt af vektorer.

Se også


- Bevægelsesmængde
- Drejningsmoment
- Spin Kategori:Fysik ja:角運動量 ko:각운동량 ms:Momentum sudut

Kategori:Klassisk mekanik

Kategori:Fysik ja:Category:%E5%8A%9B%E5%AD%A6

Statue of Liberty

Die amerikanische Freiheitsstatue (engl. Statue of Liberty), umgangssprachlich auch „Miss Liberty“ oder „Lady Liberty“ genannt, heißt mit ihrem ursprünglichen, vollen Namen „Liberty Enlightening the World“. Sie wurde am 28. Oktober 1886 vor dem New Yorker Hafen zur Begrüßung von Heimkehrern und Neuankömmlingen eingeweiht. Sie war ein Freundschaftsgeschenk Frankreichs an die Vereinigten Staaten von Amerika und sollte ursprünglich 1876 zur Hundertjahrfeier der amerikanischen Unabhängigkeitserklärung von 1776 vollendet werden. Zusammen mit Ellis Island gehört sie zum Statue of Liberty National Monument. Sie steht auf Liberty Island, das politisch zum Bundesstaat New Jersey gehört.

Geschichte und Bedeutung

Die Statue wurde von Frédéric Auguste Bartholdi entworfen, während Gustave Eiffel, der Konstrukteur des Eiffelturms, das massive Eisenskelett (127 t) konzipierte, welches die Kupferstatue (31 t) von innen stützt. In das Podest ist das Gedicht The New Colossus von Emma Lazarus, eine Anspielung auf den Koloss von Rhodos, eingraviert. Die Statue ist mit einer siebenstrahligen Krone geschmückt. Die Strahlen symbolisieren die sieben Meere und die Kontinente. Die 25 Fenster der Krone symbolisieren die 25 Edelsteine der Welt. Die Freiheitsgöttin, für deren Gesicht übrigens Bartholdis Mutter als Modell diente, steht auf den zerbrochenen Ketten der Sklaverei und hält in der linken Hand die Unabhängigkeitserklärung mit dem historischen Datum JULY IV MDCCLXXVI (4. Juli 1776). Die Inschrift am Sockel lautet: :„Give me your tired, your poor, :Your huddled masses yearning to breathe free, :The wretched refuse of your teeming shore. :Send these, the homeless, tempest-tost to me, :I lift my lamp beside the golden door!“ zu deutsch: :„Gebt mir eure Müden (Erschöpften), eure Armen, :Eure zusammengedrängten (Menschen-)massen, die sich danach sehnen frei zu atmen, :Der elende (scheußliche) Abfall eurer übervölkerten Küsten. :Sendet diese, die Heimatlosen, die Nieder-(Weg-)geworfenen zu mir, :Ich hebe meine Lampe (Laterne) neben der goldenen Tür (dem goldenen Tor).“ Die Statue hat eine Höhe von 46,5 m ohne Sockel, mit Sockel sind es 102 m. Die Insel, auf der die Freiheitsstatue steht, wird Liberty Island genannt und gehört zum Bundesstaat New York (das umliegende Wasser gehört zu New Jersey, die Insel bildet also eine Enklave in New Jersey, siehe auch [http://www.freewebtown.com/malcik/Frames/ellis.htm Weblink]), der ursprüngliche Name lautete Bedloe's Island. Am 3. August 1956 benannte Eisenhower die Insel um. Der Bau wurde von starken Finanzierungsschwierigkeiten behindert, insbesondere der Bau des Podestes, auf dem die Statue errichtet wurde, kam nicht voran. Erst durch das Eingreifen von Joseph Pulitzer, Inhaber und Herausgeber der New York World 1883, der eine große Werbe- und Spendenkampagne über seine Zeitung laufen ließ, kamen die nötigen Finanzmittel zusammen. Philadelphia, Boston, San Francisco, Baltimore, Minneapolis und Cleveland zeigten daraufhin auch Interesse an der Statue. Am 13. Juni 1927 wurde die amerikanische Fahne in der rechten Hand der Freiheitsstatue zum ersten Mal dargestellt. Cleveland Die Freiheitsstatue wurde von David Copperfield im Jahr 1985 vor Millionen von Live- sowie Fernsehzuschauern zum Verschwinden gebracht. In Paris befindet sich im Jardin du Luxembourg das Original der Freiheitsstatue. Sie ist gerade einmal 2 Meter hoch. Es gibt noch eine Freiheitsstatue in Paris, die sich auf der Île des Cygnes, einer kleinen Insel in der Seine unweit des Eiffelturms befindet. Sie schaut nach Westen, in Richtung des Atlantiks und damit zu ihrer „großen Schwester“ im New Yorker Hafen. Eine Kopie der Freiheitsstatue wurde 1998 in der Bucht von Tokio eingeweiht. Zudem steht in Seattle an der Westküste der USA eine weitere Freiheitsstatue. 2004 wurde in Colmar, der Heimatstadt ihres Schöpfers, eine Replik aufgestellt.

Konstruktion

Konstruktion des Forts

Der Armeeingenieur General Charles P. Stein entschied, dass die Grundform des alten Forts Wood, das auf der Insel Bedloes ([http://www.cr.nps.gov/history/online_books/hh/11/hh11m.htm]) von 1808 bis 1811 zur Verteidigung gegen Marineangriffe angelegt worden war, in ihrer elfstrahligen Tenaillierung erhalten bleiben sollte. Der Grundstein des Sockelgebäudes wurde durch William A. Brodie mit einer Freimaurerzeremonie am 5. August 1884 gesetzt.

Konstruktion des Sockels

Freimaurerzeremonie Das festungsartige Sockelgebäude wurde von dem Amerikaner Richard M. Hunt entworfen und ist klassizistisch gehalten, so wie die gesamte Staatsarchitektur ([http://www.bc.edu/bc_org/avp/cas/fnart/fa267/contents.html]) der USA durch die frühen Klassizisten, Charles Bulfinch ([http://www.bc.edu/bc_org/avp/cas/fnart/fa267/bulfinch.html]) und Thomas Jefferson ([http://www.monticello.org/house/index.html]), geprägt worden ist.

Konstruktion der Skulptur

Anhand Bartoldis Designstudien begann man in Paris mit dem Aufbau der Statue. Es musste eine Leichtkonstruktion werden. Als Außenmaterial wurde daher Kupferblech gewählt, da Bronzeguss zu schwer für den Transport war. Kupfer ist auch optisch sehr ansprechend, witterungsbeständig, auch in der salzhaltigen Luft, und konnte den mechanischen Beanspruchungen der langen Seereise gut standhalten. Thomas Jefferson Um den Entwurf proportional auf die riesigen Ausmaße zu skalieren, wurde die Statue in mehreren Arbeitsschritten erst auf eine Höhe von 1,25 m expandiert, dann auf eine Höhe von 2,85 m und schließlich auf 11 m und jedesmal die Feinheiten mehr herausmodeliert. Die Statue wurde nun in etwa 300 Abschnitte unterteilt und diese wiederum um den Faktor 4 vergrößert. Für jeden Abschnitt des vergrößerten Modells war es notwendig, ungefähr 9.000 verschiedene Maße zu nehmen. Anhand dieser Segmente (Positive) fertigten die Tischler hölzerne Formen an. Auf diesen Formen wurden 350 verschiedene Kupferbleche, 2,38 mm (3/32 Inch) dick, in Handarbeit über die einzelnen Holzformen gebogen, gehämmert und gepresst. Der Rohstoff Kupfer für die Freiheitsstatue wurde aus dem norwegischen Viksnes auf Karmøy bezogen.

Konstruktion des Rahmens

Karmøy Vier sehr große Eisenträger (Pylone) laufen von der Plattform der Statue zur Spitze und bilden einen Mast, der das Gewicht der vollständigen Statue trägt. Die Pylone sind mit der Podestplattform verbolzt und werden mit langen Stangen auf Zug an das Fundament gepresst. Aus diesem statischem Zentrum heraus ist der äußeren Form entsprechend ein Geflecht kleinerer Rahmen-Fachwerkträger angeschlossen, welche die äußeren Kupferplatten halten und stützen. Jede Kupferplatte wird durch einen Eisenbügel stabilisiert, um der Kupferhülle genügend Biegesteifigkeit und Festigkeit zu geben. Diese 2 Inch (= 5,08 cm) breiten Eisenbügel sind am stützenden Rahmenfachwerk befestigt. Jeder Plattenabschnitt wird unabhängig von den anderen Platten gehalten und gestützt. Das Fachwerk wurde vom Eiffelturm-Erbauer Gustave Eiffel entworfen. Die galvanische Korrosion wurde durch eine Isolierung, bestehend aus Asbest, getränkt in Schellack, zwischen allen Eisen und Kupferteilen vermieden. Die Falten der Drapierung der Statue gaben reichlich Gelegenheit für die Expansion oder Kontraktion des kupfernen Materials bezüglich Verformung, dem Wärmeausdehnungskoeffizient durch Temperaturschwankungen. [http://www.corrosion-doctors.org/Landmarks/statue-saddle.htm externe Grafik: Galvanische Korrosion der Statue of Liberty] Blitze werden durch Kupferstangen in das Fundament abgeleitet. Bartholdi baute die Statue probeweise in Paris, mit temporären Nieten in den kupfernen Platten, zusammen. Dann wurde sie auseinandergebaut und in 210 Kisten 1885 nach New York versendet. Die Fackel, Symbol der Aufklärung, wurde zur hundertjährigen Ausstellung in Philadelphia 1876 gezeigt. Gegen eine Gebühr von 50 Cents konnten Besucher mit einer Strickleiter innerhalb des Armes zum Balkon klettern.

Einweihung


- Präsident Stephen G. Cleveland nahm offiziell die Statue für die Vereinigten Staaten am 28. Oktober 1886 entgegen. :„We will not forget that Liberty has here made her home; nor shall her chosen altar be neglected.“ – Cleveland, 28. Oktober 1886 :(Wir werden nicht vergessen, dass die Freiheit hier ihr Haus gebaut hat; noch wird ihr auserwählter Altar vernachlässigt werden.) 1984 wurde die Freiheitsstatue als zweites Bauwerk der USA in die Liste des UNESCO-Weltkulturerbes aufgenommen.

Renovierung

Weltkulturerbes Am 3. und 4. Juli 1986 wurde die Statue zum 100-jährigen Bestehen nach dreijähriger Renovierungszeit von einer privaten Stiftung unter Aufsicht einer Regierungsstelle eingeweiht. Im Beisein von US-Präsident Ronald Reagan und dem französischen Präsidenten François Mitterrand wurde mit einem rauschenden Fest und einem pompösen Feuerwerk (Kosten: 2 Mio. Dollar) gefeiert. Es bestand eine strukturelle Schwäche im rechten Arm und der Schulter. Der Eisenrahmen und die Fackel waren durch Wasser und organische Ablagerungen stark beschädigt. Das ursprüngliche Eisen der Schulter wurde durch einen kohlenstoffarmen rostfreien Stahl komplett ersetzt. Die galvanische Korrosion zwischen der kupfernen Hülle und dem Eisenskelett wurde durch ein silikonunterstütztes Teflonklebeband verhindert. Die Fackel, die über die Zeit an einer Reihe von Änderungen gelitten hatte, wurde durch eine mit Gold beschichtete Reproduktion ersetzt.

Sicherheit

Nach den Terroranschlägen am 11. September 2001 war die Freiheitsstatue für Besucher nicht mehr zugänglich. Seit dem 3. August 2004 ist sie teilweise wieder für den Publikumsverkehr geöffnet. Geöffnet für das Publikum werden das Statue of Liberty Museum, der Sockel der Statue sowie die Beobachtungsplattform in etwa 50 Metern Höhe. Die Statue selbst wird nur begrenzt zugänglich sein. Der Besucher kann durch eine Glasdecke die atemberaubende Innenarchitektur der Lady bewundern. Die Aussichtsplattform in der Krone bleibt weiterhin geschlossen. Sicherheitskontrollen sind schon vor der Fährüberfahrt nach Ellis Island zu absolvieren, ebenso nochmals vor dem eigentlichen Besuch der Statue. Winde von 50 Meilen pro Stunde bringen die Statue ca 7,62 cm (~ 3 Zoll) zum Pendeln und die Fackel um 12,7 cm (~ 5 Zoll) aus der Ruheposition.

Weblinks


- [http://www.loc.gov/rr/print/list/077_stat.html The Library of Congress] Fotos zum Thema Freiheitsstatue
- [http://perrin.olivier.free.fr/galerie%20graphique%20nyc%202005/statue%20de%20la%20liberte/index.html eine andere Art und Weise, die Freiheitsstatue zu sehen (24 Stunden mit der Freiheitsstatue)] Kategorie:Weltkulturerbe Kategorie:New York City Kategorie:Denkmal (USA) Kategorie:Symbol Kategorie:Wahrzeichen Kategorie:Paris ja:自由の女神像

jastrzbia gra pensjonat kalorie hosting Varsavia appartamenti Sepsa










































:: RELATED NEWS ::
Montamy
Montamy to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Dolna Normandia, w departamencie Calvados. Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 65 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 18 osób/km² (wśród 1815 gmin Dolnej Normandii Montamy plasuje się na 821. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 1000.).

Linki

Mont-Bertrand
Mont-Bertrand to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Dolna Normandia, w departamencie Calvados. Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 175 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 28 osób/km² (wśród 1815 gmin Dolnej Normandii Mont-Bertrand plasuje się na 711. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 783.).
Montchauvet (Calvados)
Montchauvet to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Dolna Normandia, w departamencie Calvados. Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 308 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 17 osób/km² (wśród 1815 gmin Dolnej Normandii Montchauvet plasuje się na 588. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 151.).
Monteille
Monteille to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Dolna Normandia, w departamencie Calvados. Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 131 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 29 osób/km² (wśród 1815 gmin Dolnej Normandii Monteille plasuje się na 755. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 921.).

Li

Montfiquet
Montfiquet to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Dolna Normandia, w departamencie Calvados. Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 87 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 4 osoby/km² (wśród 1815 gmin Dolnej Normandii Montfiquet plasuje się na 799. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 100.).

Li

Montreuil-en-Auge
Montreuil-en-Auge to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Dolna Normandia, w departamencie Calvados. Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwały 42 osoby, a gęstość zaludnienia wynosiła 12 osób/km² (wśród 1815 gmin Dolnej Normandii Montreuil-en-Auge plasuje się na 843. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu
Monts-en-Bessin
Monts-en-Bessin to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Dolna Normandia, w departamencie Calvados. Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwały 373 osoby, a gęstość zaludnienia wynosiła 52 osoby/km² (wśród 1815 gmin Dolnej Normandii Monts-en-Bessin plasuje się na 531. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 70
Montviette
Montviette to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Dolna Normandia, w departamencie Calvados. Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 170 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 26 osób/km² (wśród 1815 gmin Dolnej Normandii Montviette plasuje się na 716. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na miejscu 756.).


Boissière

- Boissière (Eure) - francuskie miasto w regionie Górna Normandia
- Boissière (Calvados) - francuskie miasto w regionie Dolna Normandia
- Boissière (Jura) -
Morteaux-Couliboeuf
Morteaux-Couliboeuf to miejscowość i gmina we Francji, w regionie Dolna Normandia, w departamencie Calvados. Według danych na rok 1990 gminę zamieszkiwało 517 osób, a gęstość zaludnienia wynosiła 44 osoby/km² (wśród 1815 gmin Dolnej Normandii Morteaux-Couliboeuf plasuje się na 428. miejscu pod względem liczby ludności, natomiast pod względem powierzchni na mi
All Rights Reserved 2005 wikimiki.org