IndonesienIndonesien består af seks hovedøer: Sumatra, Java, Sulawesi, Bali, Kalimantan og Irian Jaya samt 13.677 mindre øer. Omkring 3.000 af øerne er beboede og strækker sig over et vulkansk område på næsten 5.000 km. Indonesien er verdens største ø-gruppe. Indonesien er beliggende i Sydøstasien og er medlem af ASEAN.
Landet dækker kun 1,3 pct. af jordens overflade, men er hjemsted for 10 pct. af samtlige dens blomstrende planter, 17 pct. af dens fugle, 12 pct. af dens pattedyr og 16 pct. af dens reptiler og padder.
Religion
Religion: Muslimer (86 %), kristne (ca. 10 %), hinduer (ca. 2 %) - især på Bali, buddhister (ca. 1 %)
Største byer
- Jakarta (Java - 15 mio.)
- Surabaya (Java - 2,7 mio.)
- Bandung (Java - 2,4 mio.)
- Medan (Sumatra - 1,9 mio.)
Demografi
Befolkningstilvækst: 1,6 % pr. år
Analfabeter: 13,7 %
Økonomi
Gummi er landets hovedeksportvare, andre vigtige afgrøder er ris, bananer, kaffe og kokosnødder.
Geografi
Grænsestrækninger på land: Total 2.830 km (Malaysia 1.782 km, Papua Ny Guinea 820 km, Østtimor 228 km).
Kystlinje: 54.716 km
Klima: tropisk; varm
Højdeforskelle: Lavest: Indiske Ocean 0 m. Højest: Puncak Jaya 5.030 m.
Se også
- Verdens lande
- Jordskælvet i det indiske ocean 2004
----
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Indonesien
KAtegori:Asiatiske lande
ja:インドネシア
ko:인도네시아
ms:Indonesia
simple:Indonesia
th:ประเทศอินโดนีเซีย
zh-min-nan:Ìn-nî
SumatraSumatra er den 6. største ø i verden (areal: 450.000 km²) og en del af Indonesien.
Kategori:Indonesiske øer
ja:スマトラ島
ko:수마트라 섬
ms:Sumatera
th:เกาะสุมาตรา
zh-min-nan:Sumatra
Java (ø)Java er en af Indonesiens hovedøer. Java ligger syd for Borneo og øst for Sumatra i det Indiske Ocean. Øen har et areal på 132.107 km² (ca. tre gange Danmarks areal) og omkring 120 millioner indbyggere. Med over 900 indbyggere pr. km² har den således en af verdens største befolkningstætheder.
Indonesiens tre største byer ligger på Java:
- Hovedstaden Jakarta, ca. 11 millioner indbyggere.
- Surabaya, ca. 2,5 millioner indbyggere.
- Bandung, ca. 1,7 millioner indbyggere.
Kategori:Indonesiske øer
ja:ジャワ島
ko:자와 섬
ms:Jawa
BaliBali er en indonesisk ø. Den er beliggende mellem øerne Java og Lombok. Øen er et populært turistmål.
Den 12. oktober 2002 blev øen ramt af bilbomber, der var rettet mod øens turistindustri. 3 danskere blev dræbt sammen med 199 andre.
External links
- [http://www.socialcapitalgateway.org/bali.htm Side med billeder fra Bali]
Kategori:Indonesiske øer
Kategori:Indonesiske provinser
ja:バリ島
ko:발리 섬
ms:Bali
simple:Bali
Irian JayaNy Guinea er verdens næststørste ø. Den har et areal på 785.000 km². Det er en bjergrig ø med lavland mod Nord og Syd. Øen er beliggende i den vestlige del af Stillehavet, og er delt mellem Indonesien og Papua Ny Guinea ved 141°E længdegrad, således at alt der ligger til venstre for dette er indonesisk. Irian er det indonesiske navn for Ny Guinea, og den indonesiske del indgår i de to indonesiske provinser:
- Irian Jaya Barat (Vest Irian Jaya) med Merauke som sit hovedsæde
- Papua, tidligere Irian Jaya, med Jayapura som sit hovedsæde.
Historie
Ny Guinea blev opdaget 1527 af spanierne og senere koloniseret af englændere og nederlændere. Sidstnævnte gruppe annekterede øens vestlige del i 1828. I 1883 fandt der en kortvarrig fransk annektering sted af den sydøstlige del, men den blev ophævet af englænderne, som i 1884 overtog annekteringen af den sydøstlige del i forbindelse med Tyskland annekterede den nordøstlige del.
Den sydøstlige del blev i 1901 australsk territorium, med det fulde ansvar overdraget fra England til Australien i 1906. Den nordøstlige, tyske, del blev i 1921 engelsk mandat under Australien. Den Australske del, Papua Ny Guinea, opnåede i 1975 selvstændighed.
Den nederlandske del af Ny Guinea forblev på nederlandske hænder frem til 1962.
I forbindelse med oprettelsen af Indonesien i 1949 indgik den nederlandske del af Ny Guinea ikke, som ønsket af indoneserne, i landet. Senere forhandlinger førte ikke til en afklaring af tilhørsforholdet, og efter stigende ny guineansk selvstændighed og et valg i 1959, begyndte Indonesien i stigende grad at true med invasion. I 1962 opnåede Indonesien støtte fra Sovjetunionen, og Nederland blev af Kennedy administrationen presset til forhandlingbordet. Per 1. oktober 1962 overdrog Nederlandene territoriet til en midlertidig FN administration (UNTEA), og 1. maj 1963 overtog Indonesien kontrollen.
Kilder/henvisninger
- Lexopen
Kategori:Øer
ja:ニューギニア島
ko:뉴기니 섬
zh-min-nan:Sin Guinea
VulkanEn vulkan er en geologisk formation, der dannes, når magma kommer tæt på en planets overflade.
På Jorden forekommer dette fænomen nær ved grænserne af kontinentalpladerne. Processen starter, når magma stiger op dybt nedefra til overfladen under en vulkan og former et magmakammer. Kammerets magma bliver trykket opad og flyder op gennem afløb som lava eller kan ramme vand og give eksplosive udladninger af vanddamp, magmagasser, vulkansk glas, aske og sten.
sten
Vulkaner forekommer dog også enkelte steder inde midt på kontinentalplader. Dette kaldes et hotspot. Her stiger magma af endnu ukendte årsager op gennem pladen og danner en vulkan. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som kontinentalpladen flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen Hawaii midt i Stillehavet.
Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi.
Kendte vulkaner
- Colima, Mexico
- Cotopaxi, Ecuador
- Eldfell på Heimaey, Island
- Erebus, Antarktis
- Etna, Italien
- Fujiyama, Japan
- Guallatiri, Chile
- Helgafell på Heimaey, Island (udslukt)
- Hekla, Island
- Kilimanjaro, Tanzania (udslukt)
- Klutjevskaja Sopka, Rusland
- Krakatau, Indonesien
- Mauna Kea, Hawaii, USA (udslukt)
- Mauna Loa, Hawaii, USA
- Nevado del Ruig, Colombia
- Novarupta, Alaska, USA
- Olympus Mons Mars
- Pinatubo, Filippinerne
- Popocatépetl, Mexiko
- Ruapehu, New Zealand
- Santorini, Santorini, Grækenland
- Stromboli, Italien
- St. Helena i Californien, USA
- Surtsey, (Surtsey, Island
- Tajamulco, Guatemala
- Tambora, Indonesien
- Pico del Teide, Tenerife, Spanien
- Vesuv, Italien
- White Island, New Zealand
Se også
- Geologisk formation, Bjerg, jordskælv, pimpsten, seismologi, ildringen
Eksterne henvisninger
- [http://www.vulkanolog.dk/ Vulkanolog: Hjemmeside for Henning Andersen]
- [http://www.exclusive-design.at/Webcam/html/vulkane_vulcano_lava_hawai.html Vulkane Web Cam´s (tysk - men titlerne er forståelige)]
- [http://www.ssec.wisc.edu/data/volcano.html SSEC - Volcano Watch Satellite Images]
- The ISGS [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/volcano.html Volcano page]
- [http://www.indianchild.com/volcanoes.htm Volcanoes, volcanoe pictures, eruptions]
- [http://volcanoes.usgs.gov/Products/Pglossary/pglossary.html Glossary of Volcanic Terms from USGS]
- [http://volcano.und.nodak.edu/vwdocs/glossary.html Volcanic and Geologic Terms] from [http://volcano.und.nodak.edu/ Volcano World] - [http://www.und.nodak.edu/ University of North Dakota (UND)]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/3183047.stm Television program (BBC) on the prediction of Popocatepetl's 2000 eruption]
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/01/040114075413.htm 2004-01-14, ScienceDaily: Team Looking Into How Volcanoes Work] Citat: "...team of scientists who are literally drilling into Mount Unzen, one of Japan’s more active volcanoes, to extract frozen magma from it. Vogel called the work “risky business.”..."
- [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/04/040421233011.htm 2004-04-26, ScienceDaily: Classic View Wrong, Scientists Say, Huge Pots Of Magma Not Brewing Under Most Volcanoes] Citat: "...We conclude that volcanoes are more prone to chugging along, producing many small -- though still dangerous -- eruptions such as the 1980 eruption of Mount Saint Helens, rather than huge civilization-destroying eruptions..."
- [http://www.ananova.com/news/story/sm_956463.html?menu=news.scienceanddiscovery nanova.com: Scientists discover new type of volcano]
Kategori:Geologiske formationer
Kategori:Vulkaner
ja:火山
ms:Gunung berapi
simple:Volcano
th:ภูเขาไฟ
ASEANright
ASEAN (Association of Southeast Asian Nations, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer), blev grundlagt d. 8. august 1967 i Bangkok, Thailand, af Indonesien, Malaysia, Philippinerne, Singapore og Thailand.
ASEAN har til formål at styrke den økonomiske, sociale, og kulturelle udvikling i medlemslandene.
Man kan sige, at ASEAN er et modstykke til EU, dog meget svagere.
Brunei Darussalam blev medlem 8. januar 1984, Vietnam 28. juli 1995, Laos og Myanmar (Burma) 23. juli 1997 og Cambodja 30. april 1999.
Eksterne henvisninger
[http://www.aseansec.org/ ASEAN Secretariat]
Kategori:Internationale organisationer
ja:東南アジア諸国連合
ko:동남아시아 국가연합
ms:ASEAN
th:สมาคมประชาชาติแห่งเอเชียตะวันออกเฉียงใต้
zh-min-nan:Tang-lâm-a Kok-ka Cho·-ha̍p
Bahasa Indonesia
Indonesisk eller Bahasa Indonesia er det officielle sprog i Indonesien. Det er baseret på malajisk, der har været områdets lingua franca i århundreder. Der er også nogen påvirkning fra hollandsk, den tidligere koloniherres sprog.
Eksterne henvisninger
- [http://www.unhchr.ch/udhr/lang/inz.htm Menneskerettighedserklæringen på indonesisk]
Kategori:Sprog
JakartaJakarta er Indonesiens hovedstad, den ligger på øen Java.
Historie
En tidlig bosættelse på stedet blev navngivet Jayakarta (sanskrit for sejrens by). Den blev ødelagt i 1619 af styrker fra det hollandske Østindiske Kompagni, anført af Jan Pieterszoon Coen. Kompagniet grundlagde en ny bosættelse som kom til at hedde Batavia, for at have en udskibningshavn til den stigende handel med krydderier.
Byen blev omdøbt til Jakarta efter anden verdenskrig.
eksterne henvisninger
- [http://maps.google.com/maps?q=Jakarta+Indonesia&spn=0.108790,0.117906&t=k Google Maps satellitbillede]
Kategori:Indonesiske byer
Kategori:Hovedstæder
Kategori:Indonesiske provinser
ja:ジャカルタ
ms:Jakarta
simple:Jakarta
th:จาการ์ตา
zh-min-nan:Jakarta
ArealAreal er en overflades størrelse.
Der findes mange forskellige enheder for flademål. Mange af de ældre arealenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks derimod er ens overalt:
Afledte SI-enhed
Den officielt anerkendte afledte SI-enhed for flademål er kvadratmeter og angives ofte som m². Kvadratmeter er afledt af SI-enheden meter og kan have et SI-præfiks. Men det er dog sjældent dette benyttes, da man i stedet sætter præfikset foran grundenheden meter:
- Kvadratcentimeter (0,0001 m² = 10-4 m²)
- Kvadratkilometer (1.000.000 m² = 106 m²)
Andre anvendte enheder
Arealenheder som er i anvendelse i dag.
Anvendte danske enheder
- Ar (100,00 m²)
- Hektar (10.000,00 m²)
Anvendte udenlandske enheder
- Square foot (sq ft) i USA (0,09290304 m²)
- Square yard (sq yd) i USA (0,83612736 m²) (1 yard = 3 feet)
- Square perch i USA (25,2928526 m²) (1 perch = 5,5 yard).
- Acre i USA (4046,8564224 m²) (1 square acre = 43,560 square feet = 160 square perch).
- Square mile (sq mi) i USA (2,5899881103 m²) (1 square mile = 640 acres).
Ældre enheder
Mange af de ældre enheder er landespecifikke.
Ældre danske enheder
- Kvadratfod (0,0985 m²)
- Kvadratalen (0,39 m²)
- Penning (14,37 m²)
- Album (57,46 m²)
- Fjerdingkar (172,38 m²)
- Skæppe (689,50 m²)
- Tønde land (5.516 m²)
- Kvadratmil (56.738.255 m²)
Se også
- Danske enheder
- Rumfang
- Længdemål
Kategori:Matematik
ja:面積
simple:Area
zh-cn:面积
zh-tw:面积
KvadratkilometerKvadratkilometer (oftest forkortet km²) er et arealmål på 1.000.000 kvadratmeter.
1 km² er det samme som:
- et areal, der modsvarer et kvadrat med 1 kilometer på hver side
- en cirkel, hvis radius er omtrent = 564,19 m eller 0,564 km
- 1.000.000 m²
- 100 hektarer
- 0,386102 kvadratmil (amerikanske mil)
Kategori:Arealenheder
ja:平方キロメートル
UafhængighedUafhængighed er modsætningen til afhængighed.
For et lands befolkning betyder uafhængighed det tidspunkt, hvor landet blev selvstyrende.
ja:独立
th:เอกราช
Holland
Holland, Nederland eller Nederlandene er et europæisk land. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del blev udskilt som Belgien i 1830. Landet danner sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller Kongeriget Nederlandene.
Holland er et af de tættest befolkede og geografisk lavestliggende lande i verden, og det er kendt for sine diger, vindmøller, tulipaner, træsko og den sociale tolerance. Landet huser også Den Internationale Domstol. Amsterdam er den officielle hovedstad, og Haag huser regeringen og parlamentet ('De Eerste en Tweede Kamer der Staten-Generaal').
Nederland(ene) eller Holland?
Haag]
Historisk set er Holland kun et delområde inden for Nederland langs kysten nord for Rhinens munding. Området udgøres i dag af to af landets 11 provinser, Nord- og Sydholland, der ligger ved kysten mellem IJsselmeer og Zeeland (se kort længere nede). Det var en overgang det altdominerende område i de nordlige Nederlande, og derfor har navnet Holland i lang tid været synonymt med hele landet. Ordet 'Holland' kommer oprindeligt fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området oprindeligt var dækket af skov.
Holland var tidligere en del af Nederlandene (lavlandene), men efter at Belgien blev dannet af nogle af provinserne, opstod der et land, der officielt hedder Nederland, ikke Nederlandene. Ligesom Kongeriget Danmark består af det egentlige Danmark samt Færøerne og Grønland, består Kongeriget Nederlandene af Nederland samt et antal øer rundt om i verden. Nederland består af flere provinser, hvoraf de 2 hedder Holland, (nord og syd). Når englænderne og danskerne i gamle dage kom sejlende til landet, gik de som regel i land i provinserne Holland, og derved kom hele landet på engelsk og dansk til at hedde Holland, hvor man så taler hollandsk.
I dag gør Holland selv meget for at markedsføre sig som Holland, muligvis af hensyn til de engelsksprogede lande, men også i Tyskland hvor der sælges ost under sloganet, ”Käse aus Holland”. Polyglotts tyske rejsefører hedder ”Holland”, og mange hollandsk producerede bøger og kalendere bruger også kun navnet Holland.
På internettet finder man officielle hjemmesider for hele Holland som f.eks. www.Holland.com, hollandhotels.nl, frieslandholland.nl, og hollandtulipparcs.nl. Det hollandske udenrigsministeriums officielle organ hedder ”Holland” .
På dansk hedder landet Holland, men ifølge Dansk Sprognævn er både Nederland og Holland korrekte danske betegnelser. Nederlandene eller Kongeriget Nederlandene er dog den officielle betegnelse og anvendes derfor af Udenrigsministeriet, Folketinget og Europa-Parlamentets kontor i Danmark. I virkeligheden kan navnet 'Nederland' dog siges at være mere præcist, fordi 'Nederlandene' kan forveksles med det område, som udgjorde de historiske Nederlande.
En del nederlændere - og måske især dem, der stammer fra andre provinser end de to "hollandske" - anser det for mest politisk korrekt, at landet altid tituleres Nederland eller Nederlandene.
Selvom en del hollændere vil have danskerne til at sige Nederland, så er det også korrekt at kalde landet Holland på dansk.
Politik
Nederland har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).
Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD, liberalt) , og De social-liberale demokrater '66 (D66).
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.
Geografi
Holland er et meget fladt land. Omkring halvdelen af dets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer, bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havniveau.
Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.
Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.
Administrativ inddeling
kystklima
Holland er inddelt i tolv provinser (provincies):
- Drenthe - hovedstad Assen
- Flevoland - hovedstad Lelystad
- Frisland/Fryslân - hovedstad Leeuwarden
- Gelderland - hovedstad Arnhem
- Groningen - hovedstad Groningen
- Limburg - hovedstad Maastricht
- Nord-Brabant - hovedstad 's-Hertogenbosch
- Nord-Holland - hovedstad Haarlem
- Overijssel - hovedstad Zwolle
- Utrecht - hovedstad Utrecht
- Zeeland - hovedstad Middelburg
- Syd-Holland - hovedstad Haag
Provinserne består af i alt 483 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.
Kategori:Europæiske lande
Kategori:Nederland
Eksterne henvisninger
- EU: [http://publications.eu.int/code/da/da-370101.htm Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser]
- [http://europa.eu.int/abc/european_countries/eu_members/netherlands/index_da.htm Holland] på [http://europa.eu.int/index_da.htm EU-online]
- [http://www.Nederlandsk.net/ Nederlandsk.net] - hjemmeside som argumenterer for brug af ordet Nederland frem for Holland]
- [http://www.ambassade.dk/nederlandene-da.php3 Hollandske ambassader og konsulater]
Kategori:Europarådet
ja:オランダ
ko:네덜란드
ms:Belanda
nb:Nederland
simple:Netherlands
zh-min-nan:Kē-tē-kok
1949
Begivenheder
- 4. april - USA, Canada og en række lande i Vesteuropa danner NATO som modspil til den sovjettiske magtopbygning i Østeuropa.
- 1. oktober - Folkerepublikken Kina dannes med Mao Tse Tung som formand.
- 16. oktober Den græske borgerkrig mellem kongetro regeringsstyrker og den kommunistiske guerilla slutter.
Født
- 10. januar - Linda Lovelace - amerikansk pornostjerne med kultstatus. Død 2002
- 10. januar - George Foreman - amerikansk sværvægtsbokser
- 11. januar - Daryl Braithwaite, sanger i Melbourne, Australien.
- 14. januar - Ann-Mari Max Hansen, skuespillerinde.
- 16. januar - Anne Øland - dansk pianist
- 16. januar - Torben Winther - tidl. dansk herrehåndboldlandsholdstræner
- 19. januar Robert Palmer, sanger. Død 2003
- 26. februar - Elizabeth George - amerikansk forfatter af kriminalromaner
- 2. april - Emmylou Harris, country og western sanger.
- 10. maj - Kirsten Olesen, skuespiller
- 12. maj - Michael Bundesen, sanger
- 14. juni - Jimmy Lea, violinist, bassist, pianist i det britiske glam rock band Slade
- 22. juni - Meryl Streep, amerikansk skuespillerinde.
- 14. august Morten Olsen, Dansk fodboldlandstræner
- 13. november - Whoopi Goldberg, skuespiller, Oscar-vinder.
- 24. november - Erwin Neutzsky-Wulff, forfatter
- 15. december - Kim Schumacher, farverig radio- og TV-vært, fødes på Nørrebro i København. Han dør den 12. juni 1990 på Frederiksberg.
Dødsfald
- 10. juni - Sigrid Undset, norsk forfatter (Kristin Lavransdatter). 67 år.
- 13. september - August Krogh dansk zoolog og fysiolog
- Fysik - Hideki Yukawa
- Kemi - William F. Giauque
- Medicin -
- Litteratur - William Faulkner
- Fred - John Boyd Orr
Sport
- Ryder Cup, golf - USA 7-Storbritannien 5
Musik
-
Film
- Den stjålne minister, dansk film.
- Det gælder os alle, dansk film.
- Det hændte i København, dansk film.
- For frihed og ret, dansk film.
- John og Irene, dansk film.
- Kampen mod uretten, dansk film.
- Lejlighed til leje, dansk film.
- Palle alene i verden, dansk film.
- Vi vil ha' et barn, dansk film.
Bøger
- 1984 - George Orwell
49
ja:1949年
ko:1949년
ms:1949
simple:1949
th:พ.ศ. 2492
Valuta
Valuta er den officielle møntfod i et land.
Valutanavne
Verdens valutanavne sorteret efter valutanavnet:
- Afghani - Afghanistan
- Baht - Thailand
- Balboa - Panama (U.S. dollar bliver anvendt som papirpenge)
- Birr - Etiopien
- Bolívar - Venezuela
- Boliviano - Bolivia
- Cedi - Ghana
- Colón - Costa Rica, El Salvador
- Dalasi - Gambia
- Denar - Makedonien
- Dinar - Algeriet, Bahrain, Irak, Jordan, Kuwait, Tunesien, Serbien
- Dollar - Antigua og Barbuda, Australien, Bahamas, Barbados, Belize, Bermuda, Britiske Jomfruøer, Brunei, Canada, Cayman Islands, Christmas Island, Cocos Islands, Cook Islands, Dominica, Fiji, Grenada, Guam, Guyana, Hong Kong, Jamaica, Kiribati, New Zealand, Singapore, Solomon-øerne, Surinam, Republikken Kina (Taiwan), USA, Zimbabwe
- Dong - Vietnam
- Drachme - (Grækenland bruger nu euro)
- Dram - Armenien
- Escudo - Kap Verde, (Portugal bruger nu euro)
- Euro
- Europæiske Union (som en organisation; euroen er ikke anvendeligt betalingsmiddel i alle EU-lande.)
- EU-medlemmer: Belgien, Finland, Frankrig (undtagen stillehavsterritorier, der bruger CFP franc), Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Østrig.
- Lande, som har indgået aftale med EU om at benytte euroen: Andorra, Monaco, San Marino, Vatikanstaten.
- Områder, der ensidigt har valgt at bruge euroen: Montenegro og Kosovo.
- Valutaer låst til euroen: Kap Verdiske escudo, CFA franc, CFP franc, Comoriske francs, Bulgarske lev, Estiske kroon, Litauske litas, Bosnien-Herzegovinas Konvertibilna mark
- Forint - Ungarn
- Franc
- Svejtserfrank (Schweizerfrank) - Schweiz, Liechtenstein.
- CFA franc - Benin, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Côte d'Ivoire, Den Demokratiske Republik Congo, Ækvitorialguinea, Gabon, Guinea, Guinea-Bissau, Republikken Congo.
- CFP franc - Frankrigs stillehavsterritorier Ny Caledonien, Fransk Polynesien, Wallis og Futuna.
- Comorisk franc - Comorerne (låst til den franske franc, nu euroen).
- Djiboutisk franc - Djibouti (låst til US dollar siden 1973).
- Belgisk-luxembourgsk franc førhen brugt af - Belgien, Luxembourg.
- Fransk franc førhen brugt af: Andorra, Monaco, Frankrig (inklusive Fransk Guiana, Guadeloupe, Martinique, Réunion, Saint-Pierre og Miquelon og Mayotte).
- Gourde - Haiti
- Gylden - Aruba, Nederlandske Antiller (Nederlandene bruger nu euro)
- Kina (møntfod) - Papua New Guinea
- Koruna - Tjekkiet, Slovakiet
- Kroon - Estland
- Krona - Island, Sverige
- Krone - Danmark, Færøerne, Grønland, Norge se også: Britisk Crown (møntenhed)
- Kuna - Kroatien
- Kwacha - Malawi, Zambia
- Kwanza - Angola
- Kyat - Myanmar
- Lari - Georgien
- Lek - Albanien
- Lempira - Honduras
- Leu - Rumænien, Moldova
- Lev - Bulgarien
- Lira - Malta (Italien, San Marino, Vatikanstaten bruger nu euro)
- Lire - Cypern og Tyrkiet
- Manat - Aserbajdsjan, Turkmenistan
- Mark - (Tyskland bruger nu euro)
- Marka - Bosnien-Herzegovina
- Markka - (Finland bruger nu euro)
- Nafka - Eritrea
- Ngultrum - Bhutan
- Pataca - Macau
- Peseta - (Andorra, Spanien anvender nu euro)
- Peso - Argentina, Chile, Colombia, Cuba, Dominikanske Republik, Filippinerne, Mexico, Uruguay
- Pound - Cypern, Malta, Egypten, Falklandsøerne, Gibraltar, Guernsey, Jersey, Storbritannien (Irland anvender nu euro)
- Pula - Botswana
- Quetzal - Guatemala
- Rand - Sydafrika
- Real - Brasilien
- Renminbi - Folkerepublikken Kina
- Rial - Iran
- Riel - Cambodja
- Ringgit - Malaysia
- Riyal - Qatar, Saudi-Arabien
- Rubel - Hviderusland, Rusland
- Rufiyah - Maldiverne
- Rupee - Indien, Mauritius, Nepal, Pakistan, Seychellerne, Sri Lanka
- Rupiah - Indonesien
- Schilling - (Østrig anvender nu euro)
- Shekel - Israel, Gazastriben, Vestbredden
- Shilling - Kenya
- Sol - Peru
- Som - Kirgisistan
- Sucre - Ecuador
- Taka - Bangladesh
- Tenge - Kazakhstan
- Togrog - Mongoliet
- Tolar - Slovenien
- Won - Nordkorea, Sydkorea
- Yen - Japan
- Yuan - Folkerepublikken Kina
- Złoty - Polen
Se også
- møntfod, mønt, penge, pengeseddel, betalingsmiddel.
Eksterne henvisninger
- [http://www.rubicon.com/passport/currency/ccfram1.htm rubicon.com: valutakurser]
- [http://www.kb.dk/kb/dept/ubo/ub/uask/sk1fag/lz/sub/lzor.htm Det kongelige bibliotek: SK1 Penge- og kredithistorie, herunder kapitalmarkedshistorie]
- [http://www.forex.value-guides.com/ Fremmed mønt Handlende]
Kategori:Økonomi
Kategori:Numismatik
Kategori:Møntenheder
ja:通貨
ko:통화
simple:Currency
th:สกุลเงิน
Tidszone
Tidszone er et begreb, der er indført ved internationale konventioner.
Nulpunktet er 0-meridianen der går igennem Greenwich i England. Herfra går der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repræsenterer en time. Når klokken er 6.00 i 0-meridianen, så er klokken i Danmark 7.00, da vi ligger i tidszonen lige før, og da solen står op i øst, når den os en time før den når England.
På den modsatte side af jorden i forhold til Greenwich går datolinjen. Det er altså her, nytåret indtræder først på året.
Se også
- Antarktis, Arktis, Nordpolen, Sydpolen, Ækvator
- breddegrad, længdegrad, meridian, vendekreds, datolinjen
- jævndøgn, solhverv, sommertid, vintertid
Eksterne henvisninger
- [http://www.apl.org/quick/time.html Vejviser: Time, Sun & Moon Data]
- [http://www.timeanddate.com/worldclock/ The World Clock - Time Zones]
- [http://www.timeanddate.com/worldclock/city.html?n=69 Current local time in Copenhagen]
- [http://www.nist.gov/public_affairs/releases/atomictime.htm New Web Site Puts Atomic Time on Your Computer]
- [http://www.time.gov/timezone.cgi?UTC/s/0/java UTC-time with Java], [http://www.time.gov/timezone.cgi?UTC/s/0 UTC-time without Java]
- [http://europa.eu.int/comm/mediatheque/multimedia/select/maps/p-010370-00-2h.jpg Kort der viser tidszonerne i Europa (JPEG, 780 KB)], fra Europa-Kommissionen
- [http://timezones.tk The E Time zone page] - Clock, Time and Zones - View the day and night timezone clock around the world at the E Time zone page
- [http://connect.to/TIMEZONE The E Time zone page] - Same as timezones.tk above but without add frames... - Clock, Time and Zones - View the day and night timezone clock around the world at the E Time zone page
Kategori:DK5 52.2
ja:標準時
ko:시간대
ms:Zon masa
simple:Time zone
th:เขตเวลา
UTC
Siden blev sendt til dig -- T i UTC
(se [http://www.w3.org/TR/NOTE-datetime W3C Date and Time Formats])
UTC er den internationale tidszone, som (næsten) er det samme som det tidligere Greenwich Mean Time (GMT). Tidsforskellen mellem dansk tid og UTC er plus én time ved normaltid og plus to timer ved sommertid.
UTC-tid er fastlagt ud fra et antal atomure. Indimellem justeres UTC med et skudsekund for at sikre at UTC passer med Jordens rotation. Alle andre tidszoner fastlægges ud fra UTC.
UTC er en "forkortelse" for Coordinated Universal Time (faktisk Universal Time, Coordinated). Kaldes på dansk også universel tid eller undertiden verdenstid.
als:UTC
ja:協定世界時
ko:협정 세계시
simple:Coordinated Universal Time
th:เวลาพิกัดสากล
zh-min-nan:UTC
InternetdomæneEt internetdomæne henviser til et sted på internettet.
Adressen http://www.example.com/ er sammensat af følgende:
#HTTP angiver den protokol, der bruges til at overføre information.
#www angiver, at der er tale om en side på World Wide Web.
#example er domænenavnet.
#com er topniveaudomænet. Amerikanske domæner findes under topniveaudomænerne com, org, int, net, mil og gov, mens andre landes domæner tillige findes under et nationalt topniveaudomæne, for eksempel dk (Danmark) og se (Sverige).
Når man har skrevet adressen i browserens adressefelt, oversættes den af en navneserver til en IP-adresse. I browseren vises HTML-sider hørende til IP-adressen. Man ser med andre ord ikke selve internetdomænet, men de sider, som domænet er sat til at pege på.
Et internetdomæne kan bruges på mange protokoller samtidigt. For eksempel kan man ofte hente filer via FTP på det samme domæne, som viser HTML-sider.
Domænenavne administreres i Danmark af DK-Hostmaster.
Eksterne henvisninger
- [http://www.dk-hostmaster.dk/ DK-Hostmaster]
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=20251 15. aug. 2003, computerworld.dk, DNS: Internets langtidsholdbare postsystem] Internettets adresse-system, DNS, er netop fyldt 20 år. Manden, der opfandt det, ser – ikke uden undren – tilbage på systemets uventet lange levetid, men tror på den anden side nok, at det skal holde dampen oppe nogen tid endnu.
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=17693 17. jan. 2003, computerworld.dk: Danske web-adresser må vente på æ, ø og å]
- [http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=16885 8. nov. 2002, computerworld.dk, Sikkerheden omkring DNS-servere skærpet]
als:Domäne (Internet)
ja:ドメイン名
Religion
Ordet religion kommer formodentlig af det latinske religare, der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig her specielt om forholdet til formodede højere magter eller kræfter.
Nu om dage bruges ordet 'religion' i mindst tre betydninger: trosretning, fænomen og fag:
#Betydningen trosretning: Som trosretning er en religion et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande. Antagelserne har ofte karakter af en forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål og indeholder ligeledes ofte retningslinjer for, hvordan samme tilværelse bør leves.
#Betydningen fænomen: Som et fænomen optræder religion som en aktiv faktor i sociale og personlige affærer, nogen gange som et stabiliserende faktum og andre gange som en revolutionær kraft.
#Betydningen fag: Som et fag beskæftiger religion/religionsvidenskab sig især med religioner som fænomen, mens mere specifikke teologier overvejende beskæftiger sig med en given religions trosretning.
Udvikling
I alle de traditionelle menneskekulturer man har kendskab til, har religion spillet en rolle. Der har dog været en løbende udvikling hvor nye former for levevis har afspejlet sig i nye former for religion.
Generelle trends
En del af udviklingen er foregået parallelt (men forskudt i tid) over hele verden, og der er også eksempler på udviklinger i religion der ikke er universelle, men er foregået tilstrækkeligt ofte til at man kan tale om en generel trend.
Animisme
I de isolerede kulturer hvor levevisen mest ligner den man forventer af præhistoriske samfund (jæger- og samlerkulturer), har religionen form af animisme, troen på at dyr, planter og selv livløse genstande som sten er besjælede. I disse samfund er det dog svært at skelne mellem kultur, religion og videnskab. religionen kan her ses som et middel til overførsel af erfaringer fra en generation til en anden, i form af anekdoter om hvordan man bedst holder sig venner med ånderne.
Animismen er derfor et godt bud på menneskehedens oprindelige religion, og man kan hævde at religionen er lige så gammel som menneskeheden. Hvis man definerer menneskehedens begyndelse som det punkt hvor sproget har muliggjort at en generation har kunne videregive sine erfaringer til den næste, er religion et godt bud på den mekanisme der har været brugt.
I mange animistiske kulturer fungerer dyr som en identitetsskabende mekanisme, hvor en persons totem er med til at definere hans egenskaber som menneske.
Animismen i sin oprindelige betydning kan i dag kun findes blandt meget isoloerede kulturer, men fra animistiske kulturer har moderne vestlige samfund importeret en række fænomener. For eksempel har shamanismen i dag gjort et begrænset come-back.
Polyteisme
I bysamfund har forbindelsen til naturen været mindre direkte, og i de fleste kulturer opbygget omkring bysamfund er animismen blevet erstattet af en form for polyteisme, hvor man i stedet for ånder i de enkelte ting, har guder der repræsenterer fænomener, eksempelvis frugtbarhedsguder eller krigsguder. Religion bliver stadig brugt til formidling af erfaringer, men hvor anekdoterne om ånderne primært handlede om menneskets forhold til naturen, handler anekdoterne om guderne i højere grad om menneskenes forhold til hinanden, hvilket afspejler de ændrede levevilkår i byerne. Religion har heller ikke længere monopol på formidling af viden, faglig kunnen bliver nu formidlet direkte, uden reference til guderne (selvom der selvfølgelig stadig er skytsguder for de enkelte fag). Det første trin i en adskillelse mellem religion og videnskab er taget.
I de polyteistiske samfund dukker begrebet tro op, i betydningen trofast. Når en person tror på en (eller flere) af sin verdens gudekreds, betyder det ikke han benægter eksistensen af de øvrige guder, blot at han i sine handlinger forsøger at være tro mod de idealer som hans udvalgte gud eller guder står for. På denne måde overtager guderne den identitetsskabende funktion som totemdyret stod for tidligere.
I dag er hinduismen den mest udbredte polyteistiske religion (eller samling af religioner, alt efter hvordan man ser hinduismen).
Monoteisme
I nogle polyteistiske samfund har en af guderne (i form af dens tilhængere) overtaget magten den åndelige verden (folkets bevidsthed), og de øvrige guder er reduceret til enten aspekter af denne ene gud, eller til underordnede roller som engle og dæmoner. De fleste af de monoteistiske religioner er lovreligioner, hvor Gud står som en autoritær faderskikkelse. Denne udvikling afspejler som oftest stærkt centraliserede og autoritære samfund.
I de monoteistiske religioner er identitetsskabelsen reduceret til hvilke aspekter, underordnede guder, eller helgener man henvender sig til.
Islam er i dag den mest udbredte monoteistiske lovreligion. Kristendommen er også monoteistisk (med tre aspekter af guden), men ikke nødvendigvis en lovreligion.
Særlig udvikling i Østen
I det østlige Asien dukkede en række ideer op der ikke hører under de generelle trends beskrevet tidligere, og som i høj grad har præget udviklingen i den del af verden. Det primære eksempel er buddhismen, der er et filosofisk system med mange religiøse træk, men hvor guder ikke længere optræder som et centralt begreb. I stedet er fokus på selvudvikling. De fleste buddhistiske kulturer har dog bibeholdt elementer fra hinduismen, og flere steder fungerer buddhismen som supplement til en lokal gudekreds. I og med at buddhismen er rettet indad, har den haft success i, og været med til at forme, meget stabile samfund.
Særlig udvikling i Vesten
Tilsvarende har kulturområdet omkring Middelhavet, specielt Mellemøsten og Europa opfostret nogle ideer udenfor de generelle trends, der har påvirket både området selv og senere resten af verden gennem kolonialismen.
Kristendom
Kristendommen udsprang af den monoteistiske lovreligion jødedommen, men i nogle udlægninger af kristendommen blev lov erstattet af frelse som det centrale begreb. Den ny religion vandt hurtigt udbredelse hos slaver, også udenfor den gamle religions domæne. Frelsen har to aspekter, den synd der leder til behovet for frelse, og den kærlighed som frelsen. Ved at skifte vægten mellem de to aspekter alt efter situationen, har kristendommen kunne tilpasse sig en foranderlig verden.
Renæssancen og modernismen
I den europæiske renæssance ønskede et monoteistisk samfund at genskabe tabt storhed fra en polyteistisk kultur, hvilket førte til, at spørgsmålet om gudernes eksistens for første gang blev et seriøst emne. René Descartes udviklede et logisk bevis på Guds eksistens, mens Blaise Pascal opsatte en rationel kalkule for at vise, at det var mest fordelagtig at tro på Gud (se Pascals trossats).
Immanuel Kant og Søren Kierkegaard mente at Guds eksistens ikke kunne bevises, og hævdede, at et trosspring var nødvendigt. Herved blev videnskab og religion endelig adskilt, og samtidig opstod den moderne forståelse af tro i form af "tro på eksistens". Dette åbnede filosofisk op for, at man kunne undlade at foretage dette trosspring, hvilket fritænkere og senere ateister gjorde (eller rettere, undlod at gøre).
En række filosofiske strømninger i modernismen opstod eller fik ny energi i kølvandet på denne ændring. Ingen af disse havde dog egenskaber, der gjorde at de kunne betegnes som religioner. Det nærmeste, man kommer, er sekulær humanisme. Det er meget få, der bekender sig til sekulær humanisme, men man kan argumentere for, at de værdier, sekulær humanisme står for, gennemsyrer de vestlige samfund i dag.
Af mere organiserede bevægelser, der udspringer af modernismen, og som har haft stor betydning for hvordan verden ser ud i dag, kan nævnes kommunismen og liberalismen. Politik kunne således være med til at skabe identitet, og det samme kunne stammetilhørsforhold (hvorved nationalismen opstod), og mere dagligdags ting som arbejdsplads, fag, eller sport.
Nyere tid
sport
I det politiske og kulturelle miljø i den vestlige verden har relativismen slået rod i takt med, at samfundene bliver mere og mere multikulturelle. I relativismen er der ikke kun en sandhed; i stedet ses de forskellige religioner og verdensbilleder som ligeordnede tilgangsvinkler til at forstå verden med. Blandt kristne og til dels muslimer i den vestlige verden er der også en stor gruppe, der bekender sig til religionens ritualer, symboler og den moral, de kan udlede fra den, men afviser de mystiske og overnaturlige elementer. Disse mennesker kaldes kulturkristne og kulturmuslimer. Udtrykket bredkirkelighed er beslægtet hermed.
De polyteistiske og monoteistiske religioner dominerer, sammen med buddhismen, stadig verden af i dag. I de samfund hvor modernismens gudløshed har slået stærkest igennem, er en række nye religioner, samt nye fortolkninger af gamle religioner, dukket frem. Behovet for religion gør sig stadigt stærkt gældende.
Absolut sandhed
I nogle religioner er det en udbredt holdning blandt tilhængerne at deres religion er den eneste rigtige, og at de andre enten er falske religioner, eller i hvert fald udtryk for falsk eller mangelfulde fortolkninger. Den holdning deles dog langt fra af alle religiøse personer, og hvor udbredt den er varierer fra religion til religion.
Blandt monoteister er der mange der mener at de forskellige monoteistiske religioner alle dyrker den samme Gud, blot under forskellige navne. Denne opfattelse er særlig nærliggene i den vestlige verden, hvor de store monoteistiske religioner har en fælles historie.
Jødedommen er historisk set en religion der kun omfatter et enkelt folk. De er så forbudt at dyrke andre guder, men det forbud omfatter ikke andre folkeslag. I kristendommen er det samme forbud som oftest tolket universelt, eftersom kristendommen ikke længere er reserveret jøder. Forbudet mod afgudsdyrkelse i kristendommen bliver endda nogle gange fortolket som et forbud mod andre værdier end de rent bibelske, som for eksempel en søgen efter materiel velstand. I Koranen omtales andre religioner specifikt. Hvor jødedommen og kristendommen er sande, men mangelfulde religioner, er de øvrige falske.
Blandt polyteister er der mange der mener at guderne i andre gudekredse enten blot er andre navne for de samme guder (en ret nærliggene tanke hvis man sammenligner den græske og den romerske gudekreds), eller at det er andre guder lige så virkelige som ens egne, som man blot ikke dyrker. Det kan være fordi man ikke har hørt om dem, eller fordi de er knyttet til et andet folkeslag.
Et eksempel på dette er anekdoterne om kristne missionærer, der fandt de indfødte meget lydhøre når de fortalte om Jesus og Maria, og ivrige efter dyrke disse nye guder. Men til gengæld ganske
uforstående når missionæerne samtidig inisterede på at det betød at de skulle hold op med at dyrke deres gamle guder. Hvis man ser på kristendommens indførsel her i landet i det lys, er det også forståeligt man ser eksempler på at folk har gået med både Thors hammer og et kristent kors på samme tid. For en polyteist representerede det ikke en modstrid.
Nogle personer mener at alle religioner er udtryk for menneskets forsøg på at forstå Gud, eller alternativt, for Guds forsøg på at nå ud til menneskene. Således er de alle udtryk for ufoldkommen sandhed.
Missionsbefaling
Hvordan en missionsbefaling skal fortolkes i den enkelte religion ser på andre religioner. Det er langt fra alle religioner der har en missionsbefaling, men det er religionerne med en missionsbefaling der er mest synlige, i form af deres missionærer.
For de religioner der er knyttet til et bestemt folk, giver en missionsbefaling ikke mening. Ekspansion betyder udryddelse, fordrivelse eller dominans over andre folkeslag, snarere end konvertering.
For de religioner der i deres tilhængeres øjne representerer en absolut sandhed, går missioneringen meget naturligt ud på at overbevise andre om denne sandhed.
For polyteistiske religioner kan missionering i nogle tilfælde ses som en magtkamp mellem guder, hvor hver gud konkurrerer om at få flest tilhængere.
Organisation
Nogle religioner er organiseret i et centralt styret hierarki i ordets oprindelige betydning. Det bedst kendte eksempel på et sådant religiøst hierarki er den katolske kirke, men såmænd også den danske folkekirke er organiseret i et hierarki (med kirkeministeren som øverste myndighed).
Islam har efter afskaffelsen af kalifatet ingen øverste religiøs myndighed. Organisationen på mere lokal plan eksisterer fortsat, men i mindre formaliseret grad end hos den katolske kirke.
Visse religiøse samfund forsøger helt at undgå en central overbygning, og organiserer sig i stedet i små selvstændige menigheder.
Endelig kan religiøse samfund helt undgå en formel organisation, og i stedet basere sig på individuel tro, evt. kombineret med vismænd hvis autoritet bygger på personligt ry. Eksempler på dette er new age bevægelsen, og til dels shamanisme.
Religion og religiøsitet
I afsnittet religionsudvikling er religion beskrevet primært som et kulturelt fænomen. Men religion har også en individuel side, hvor religion bliver til drivkraften i den enkelte persons liv. Som oftest er det i den religion man i forvejen tilhørte gennem sin kultur og opdragelse at man finder inspirationen, men det er ikke altid tilfældet. Nogle religioner har ritualer der er designet til at fremelske en sådan religiøs inspiration. Her er nogle årsager som ofte bliver givet blandt folk der finder religion udover hvar de har med hjemmefra:
- Religion kan dække et følelsesmæssigt behov. Det kan være frygt for døden, et behov for at tro, at der er en højere mening med tilværelsen, ønsket om at blive elsket eller om at deltage i et fælleskab. For nogen kan dette medføre, at man "shopper" rundt efter den religion, der bedst dækker ens behov, så religion bliver et udtryk for en søgen efter identitet.
- Nogen mener rationelt eller empirisk at kunne udlede eksistensen af guder eller andre overnaturlige fænomener.
- Endelig kan religiøsitet bygge på personlige religiøse oplevelser, såsom mirakler eller åbenbaringer.
Man kan tilsvarende stille spørgsmålet om hvorfor nogen akivt vælger religion fra. Mulige svar kan findes i opslaget om ateisme.
Eksterne henvisninger
- [http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Samfund/Religion Google katalog – religion]
- [http://www.religion.dk Kristeligt Dagblads religionsportal].
-
-
ja:宗教
ko:종교
ms:Agama
simple:Religion
th:ศาสนา
Kristne
Kristendommen er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth, som betragtes som Guds søn og menneskets frelser. Religionens medlemmer kaldes for kristne. Ordet Kristus kommer af græsk ὁ Χριστός (»ho khristós« - "den salvede"), som igen er en oversættelse af det hebraiske ord הַמָּשִׁיחַ (»hammâshîach« - "den salvede"), som ligeledes er indlånt i dansk som ordet messias.
Kristendom er i dag den største af verdens religioner med omkring 2,1 milliarder tilhængere på verdensplan eller rundt regnet en tredjedel af hele menneskeheden, lidt under dobbelt så meget som den næststørste religion, islam, og antalsmæssigt den hurtigst voksende religion. Kristendom kan overordnet set opdeles i en række undergrupper, hvoraf de største er:
NB: Disse tal skal tages med største forsigtighed, da det er enddog meget svært at lave statistik på sådanne ting og da visse kategorier, f.eks. her "protestantisme" er svære at definere koncist.
- De ortodokse kirker, fx den græsk-ortodokse eller den russisk-ortodokse kirke (ca. 240 millioner)
- Katolicisme (ca. 1.090 millioner)
- Protestantisme (ca. 590 millioner, herunder ca. 64 mio. lutheranere)
- Den anglikanske kirke (ca. 73 millioner)
Andre gamle kristne kirkesamfund:
- Den etiopisk-ortodokse kirke (ca. 22 millioner)
- Den koptiske kirke (ca. 10 millioner (usikkert))
- Den armenske kirke (ca. 4 millioner)
- Den syrisk-ortodokse kirke (ca. 4 millioner)
- Østens assyriske kirke (ca. ½ million)
Religiøse menigheder der opfatter sig selv som kristne, men af andre kristne
retninger opfattes som tvivlsomme:
- Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (ca. 12,5 millioner), også uofficielt kaldet mormonerne eller LDS (for det engelske "Latter Day Saints")
- Jehovas Vidner (ca. 6 millioner)
I Danmark tilhører hovedparten (84%) af befolkningen Folkekirken; en luthersk (og dermed protestantisk) kirke. Derudover er der mellem 50 og 80 andre kristne trossamfund, hvoraf 10 er statsligt "anerkendte" trossamfund, der med fuld juridisk gyldighed kan foretage vielser. Disse er:
- Den romersk-katolske Kirke
- Den reformerte menighed i Fredericia
- Den franske-reformerte menighed i København
- Den tysk-reformerte menighed i København
- Det metodistiske trossamfund
- Baptistkirken i Danmark
- Den ortodokse russiske kirkes menighed i København
- Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København
- Svenska Gustafsförsamlingen i København
- Den til St. Alban's English Church i København hørende menighed
Europa udgør stadig, med ca. 560 millioner medlemmer, det kontinent med den største kristne menighed. Men allerede omkring 2025 forventes den afrikanske og sydamerikanske kristne andel at være større på hhv. ca. 633 millioner og 640 millioner samt 460 millioner i Asien.
Tro
Kristendommen opfattes af kristne som en videreførelse og fuldførelse af
jødedommen, og kristendommen inkluderer flere traditionelle jødiske elementer, heriblandt de helt centrale dogmer om monoteisme, de dødes opstandelse, det evige liv og troen på en tidligere profeteret frelser (som kristendommen finder i personen Jesus Kristus, medens jøderne regner ham for endnu ikke ankommet) – men inkluderer også mange originale dogmer som troen på Kristus som Guds søn, treenighedslæren og læren om arvesynd.
Helt centralt for kristendommen er troen på Jesus Kristus som Guds søn og dermed som den inkarnerede ("legemliggjorte") Gud, der kom til menneskeheden for gennem sin selvopofrelse og død at påtage sig menneskenes synder. Gennem troen på Jesus som Guds søn, hans død og opstandelse, gives mennesket adgang til Guds frelse og tilgivelse og til det evige liv med Gud i himlen og til på den sidste dag at genopstå fra de døde for aldrig igen at dø.
Essentiel for kristendommen er:
- Biblen, foreningen af jødernes Gamle Testamente og det rent kristne Nye Testamente. Fundamentalistiske kristne mener, at den ord for ord er "Guds ord", nedskrevet af mennesker, mens andre kristne fastholder, at den kun er et menneskeskabt vidnesbyrd om Guds tilstedeværelse på jorden og derfor åben for fortolkning.
- Jesu død og opstandelse indfører en ny pagt mellem Gud og mennesker til erstatning af den gamle pagt mellem Gud og det jødiske folk som beskrevet i Det Gamle Testamente.
- Troen på treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden.
- Troen på, at Jesus Kristus er den i Det Gamle Testamente profeterede Messias og arving til kong Davids trone. Jesus er Guds søn og tillige Guds egen inkarnation på jorden.
- Jomfrufødslen, hvorved Jesus mirakuløst blev født af Jomfru Maria uden nogen mands mellemkomst. Herved menes Jesus at have undgået arvesyndens besmittelse.
- Troen på, at Jesus var uden egen synd, men af kærlighed i stedet påtog sig menneskehedens synder.
- Menneskets frelse og evige liv gennem troen på Jesus, hans korsfæstelse, død og opstandelse.
Historie
Begyndelse
Jomfru Maria
Den tidlige brug af betegnelsen "kristen" beskrives i Biblen: Det Nye Testamente, Apostlenes Gerninger, kapitel 11, vers 26: "og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne."
Jesus er født i Betlehem i den romerske provins af Palæstina under kejser Tiberius. Efter Jesu død og opstandelse begyndte en skare af udvalgte disciple forkyndelsen af den kristne lære, dette anses traditionelt for at have startet i pinsens år 29 og anses derfor som den kristnes kirkes fødsel. Forfulgte og frygtende for deres liv, flygtede en stor gruppe disciple og tilhængere fra Jerusalem til den syriske by og provinshovedstad Antiokia (nuværende Antakya), hvor ordet kristen først blev taget i brug. De første kristne var delt i spørgsmålet om hvorvidt de jødiske traditioner, først og fremmest omskærelse, også skulle praktiseres af kristne. Hvor Jakob den Retfærdige (Jesu broder) i Jerusalem stod for gruppen der mente de jødiske love skulle overholdes af kristne, og Paulus i Antiokia der ikke mente det var nødvendigt. Ved et kirkekonvent i Jerusalem år 62, afgjorde Jakob sagen med et kompromis hvori omvendte hedningekristne (ikke-jøder) ikke behøvede at følge de strenge jødiske regler. Paulus' forkastelse af omskærelse og hans åbning imod hedningekristne såvel som jøder var et for kristendommen afgørende første skridt væk fra dens jødiske rødder. Omvendelsen af den romerske officer Cornelius anses for at være den første kristne fra en ikke-jødiske baggrund. Paulus skiver i Det Nye Testamente, Kolossenserbrevet, kapitel 3, vers 11:
”Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.”
I disse år begyndte også en fremvækst af en uafhængig og særlig kristen litteratur, som senere fik den samme centrale position som de oprindelige hebraiske tekster.
Urkirken
De første år og de første kristne kirkesamfund betegnes ofte som "urkirken", i betydningen oprindelig og tæt på sin kilde.
Den kristne forkyndelse blev drevet med stor energi, og menigheden voksede hurtigt. De første omvendte var jøder, derefter var kristendom først på fremdrift blandt hedningekristne i byerne og blandt de fattige. Men snart spredtes kristendommen også til de højere og uddannede samfundslag. Landbefolkningen beholdt længere sin hedenske religion og traditioner. Før slutningen af det første århundrede var kristendommen spredt fra Antiokia mod nord og øst: Edessa blev en tidlig kristen bastion; ifølge traditionen spredte apostlen Thomas budskabet så langt østpå som til Indien. I vest oprettedes kristne kirker i Puteoli nord for Napoli, i Rom og sandsynligvis i det sydlige Spanien. De skrifter som senere kom til at udgøre Det Nye Testamente nedskrives på datidens internationale sprog, (old)græsk, for at lette forkyndelsen og udbredelse til de ikke-jødiske samfund.
Forfølgelse
Tacitus (55-120) skriver om Neros brug af de kristne som syndebuk.
”For at modvirke rygtet der lagde skylden for kæmpebranden på [Neros] skuldre beordrede [Nero] den mest udtænkte og frygtelige tortur af de mennesker der almindeligvis går under den simple betegnelse af kristne, og som i forvejen var stemplet med fortjent vanære og afsky. [...] Under tortur blev de dømt for at sætte byen i flammer og for had til menneskeslægten. De døde i smerte, og deres smerte gjort værre af fornærmelse og afsky. Nogle blev naglet til korset, andre syet ind i vilde dyrs skind og udsat for angreb af rasende hunde; andre igen blev indsmurt i brændbare væsker og brugt som flammer til oplysning af natten. [...] De kristne fortjente de strengeste straffe men offentlighedens afsky blev forvandlet til medlidenhed ved synet af disse ulykkelige skæbner, ofret, ikke så meget for offentlighedens sikkerhed, som for en jaloux en tyrans umættelige appetit for ondskab.”
På nær kejser Neros (se også fx quo vadis) forfølgelse af kristne i Rom (hvis sandfærdighed er omdiskuteret, måske Tacitus (og Suetonius, som også beretter dem) tog fejl af jøderne og de kristne), skete forfølgelsen af de kristne i det første århundrede først og fremmest af (andre) jøder som led i hvad der bedst kan betegnes som sekteriske forskelle. F.eks. som steningen af Skt. Stefan, som betragtes som den første martyr (proto-martyr), og beskrevet i Det Nye Testamente, Apostlenes Gerninger, kapitel 6, vers 10 til kapitel 7, vers 60:
V59: Så stenede de Stefanus, mens han bad: ”Herre Jesus, tag imod min ånd!” V69: Han faldt på knæ og råbte med høj røst: ”Herre, tilregn dem ikke denne synd!” Og da han havde sagt dette, sov han hen.
Men frem til midten af det tredje århundrede levede den kristne kirke alligevel et forholdsvis fredeligt liv, ofte mistænkeliggjort, foragtet og undertrykt af romerne - men kun sjældent udsat for direkte forfølgelse. Mistænkeliggjort for deres stædige forkastelse af forfædrenes gudsdyrkelse, søgte de kristne at hemmeligholde deres møder; under jorden og i mørket. Hvad afstedkom mere mistro og rygter kun i deres absurditet overgået i deres horrible beskyldninger om løsslupne orgier, incestuøse foreninger af broder og søster, sønner og mødre, babydrab, menneskeofringer, kannibalisme, etc. Jøderne var ligeledes ubøjelige i deres fornægtelse af polyteisme og tilbedelse af kejserlige idoler, men det er blevet påpeget, at hvor jøderne ikke brød det antikke tabu om ikke at helligholde og videreføre gamle love og traditioner og respektere forfædrenes guder, så svigtede de kristne deres egne forfædres love og traditioner. Således var den store forskel på jøderne og de kristne, at jøderne var en nation hvor de kristne var en sekt. Jøderne foragtedes for deres fanatisme og ubøjelige monoteisme, men passede i det store hele ind i antikkens verdenssyn og blev oftest, om ikke accepteret, så i det mindste tålt. De kristne derimod, brød med antikkens religiøse grundlag og blev mødt med foragt, mistro og mistænksomhed og til sidst udbredte forfølgelser. Under kejser Decius (249-251) udbrød forfølgelserne igen i lys lue. Den kristne sekt blev forbudt og kristne præster og biskopper tvunget til at ofre til kejseren – ofringer der ikke ville være forenelige med den kristne monoteisme. Et samtidigt massivt udbrud af pest udløste et behov for nogen at skyde skylden på. Under disse forfølgelser fandt pave Fabian martyriet. Senere beordrede kejser Galienus (260-268) forfølgelsen af de kristne stoppet, dog uden formelt at ophæve det officielle forbud mod religionen. Ikke før år 303 under kejser Diocletian (284–305) blev der igen udført organiserede statsforfølgelser af de kristne. Forfølgelserne under Diocletian og hans medregent og efterfølger Galerius (293-311) skulle vise sig at være de mest omfattende og grusomme - men i sidste ende nytteløse.
I 311 tog Konstantin den Store (306-337), hvis familie indtil da havde tilbedt Sol Invictus (Den ubesejrede Sol), kristendommen som sin, og under korset og bannere proklamerende Med dette tegn, sejr (IN HOC SIGNO VINCES) vandt han efter flere slag den absolutte titel af kejser, og derefter ikke bare lovliggjorde kristendommen men gav den tillige flere statslige privileger. Kejser Julian den Frafaldne (361-363) fratog senere i år 361 kirken dens privilegier og prøvede forgæves at gå tilbage til tidligere tiders hedenske tro, uden dog helt at skride til direkte forfølgelse af de kristne, men blev kontinuerligt skuffet over befolkningens ligegyldighed overfor selv de mest vigtige hedenske monumenter og helligdomme, og efter et kort, men aktivt, styre gik hans efterfølgere tilbage til kristendommen, og alle romerske forfølgelser af kristne var slut. Senere blev Peterskirken opført i Neros haver hvor før de kristne havde stået som flammer.
Spredning
Peterskirken
Peterskirken
Peterskirken
Kirken spredes inden for det romerske imperium, godt hjulpet på vej af pax romana. Ved Konstantin den Stores tiltræden som kejser var omtrent en tredjedel af det romerske imperium kristnet, et århundrede senere var langt størstedelen kristnet. Samtidigt kristnes de germanske stammer mod nord (med den arianske retning). Først goterne, dernæst burgunderne, sveberne, vandalerne, langobarderne og frankerne. I 432 bliver det keltiske Irland kristnet. Syd for romerrigets grænser var Etiopien allerede blevet delvis kristnet i det 1. århundrede, i det 4. århundrede blev det gjort til officiel religion i Etiopien efter arbejde af skt. Frumentius. Den nestorianske kristne retning arbejdede sig østpå med stor ildhu. Først i det persiske rige, så Tibet, Kina (635 – hvor de oversatte biblen til kinesisk), Mongoliet (700-800) og Korea samt Indien hvor de thomaskristne allerede har været siden det 1. århundrede. I det 6. århundrede blev anglerne og sakserne i England kristnet. De russiske slaver blev kristnet mellem det 12. århundrede og det 15. århundrede.
Den første kristne missionær til Danmark var Ansgar, der kom i det 9. århundrede. 965 erklærede kong Harald Blåtand på den store Jellingesten, at han havde kristnet danerne. Nogle af de sidste hedninge i Europa var de baltiske folk, s |
