:: wikimiki.org ::

International Labour Organization

International Labour Organization

International Labour Organisation (ILO) er den internationale arbejderorganisation, underlagt FN. ILO blev grundlagt i 1919 som en del af Versaillestraktaten efter første verdenskrig. Formålet med ILO var at danne en organisation, der forsvarede arbejderes rettigheder på arbejdsmarkedet. Med ”Declaration of Philadelphia” i 1944 blev organisationens mål udvidet til også at indeholde socialpolitik og generelle menneskerettigheder frem for blot at koncentrere sig om uretfærdig behandling som ansat. ILO modtog i 1969 Nobels fredspris.

Eksterne henvisninger

- [http://www.ilo.org ILO's hjemmeside] Kategori:Forenede Nationer ja:国際労働機関

FN

Forenede Nationer (forkortes FN) er en organisation, der blev dannet efter 2. Verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater. Organisationen havde det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå nogensinde igen. Menneskerettighederne er blevet formuleret i FN. Organisationen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne, international samfærdsel osv. Den stadige udvidelse af opgaverne har ført til oprettelse af et stort antal ekspertgrupper og koordineringsudvalg, udvidelse af sekretariatet og flere specialorganisationer. Alt i alt er FN med specialorganisationerne blevet et uerstattelig element i vore dages internationale system. specialorganisationerne

Generalsekretæren

Organisationen ledes af sekretariatet med generalsekretæren som leder. Denne er ikke blot leder af administrationen, men har også mulighed for at spille en politisk rolle for eksempel ved at henlede sikkerhedsrådets opmærksomhed på forhold, som efter hans mening kan true opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed.

FN's Sikkerhedsråd

specialorganisationerne Sikkerhedsrådet består af 15 medlemmer hvoraf de 5 faste (Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA) har vetoret. Rådet har hovedansvaret for sikkerhedsproblemerne i verden, men er handlingslammet hvis et af de faste medlemmer nedlægger veto mod et forslag, sådan som USA ofte gør i forbindelse med kritik af Israel. I teorien kan rådet pålægge FN's medlemslande at deltage i økonomiske, kommunikationsmæssige og militære sanktioner mod en stat som repræsenterer en trussel mod freden. Danmark er valgt som medlem af sikkerhedsrådet i 2005 og 2006. Det er fjerde gang, at Danmark er valgt som medlem af sikkerhedsrået. De øvrige perioder var 1953-54, 1967-68 og 1985-86. [http://www.sikkerhedsraadet.um.dk/da]

Generalforsamlingen

Alle medlemmer har sæde i generalforsamlingen, med en stemme hver, uanset størrelse og magt i det internationale samfund. Vigtige beslutninger kræver 2/3 flertal. Generalforsamlingen er opdelt i 7 faste komitéer og en række underkomitéer. Mere interessant er dannelsen af uformelle regionale grupper: den latinamerikanske, den østeuropæiske, den arabiske osv. De bedste tillidshverv i FN går på omgang mellem disse regionale grupper. Generalforsamlingen er det FN-organ, som har den bredeste kompetence, men man kan ikke sige, at den har den øverste myndighed på alle områder.

FN's generalsekretærer

- Sir Gladwyn Jebb (Storbritannien), fungerende, 1945 til 1946.
- Trygve Lie (Norge), februar 1946 til sin afgang i november 1952.
- Dag Hammarskjöld (Sverige), april 1953 til sin død i et flystyrt i Congo i september 1961.
- U Thant (Burma, nu Myanmar), fungerende i perioden efter Hammarskjöld og officielt udnævnt fra november 1962 til december 1971.
- Kurt Waldheim (Østrig), januar 1972 til det kinesiske veto ved hans tredje periode i december 1981.
- Javier Pérez de Cuéllar (Peru), januar 1982 til december 1991.
- Boutros Boutros-Ghali (Ægypten), januar 1992 til december 1996.
- Kofi Annan (Ghana), fra januar 1997.

Organisationer under FN

- FN's Udviklingsprogram (UNDP)
- Den internationale arbejdsorganisation (ILO)
- FN's befolkningsfond (UNFPA)
- FN's børnefond (UNICEF)
- Den internationale atomenergiorganisationen (IAEA)
- FN's højkommisær for flygtninge (UNHCR)
- Den internationale straffedomstol (ICC)
- Den internationale domstol (ICJ)
- FN's organisation for ernæring og landbrug (FAO)
- Verdensfødevareprogrammet (WFP)
- FN's konference for handel og utvikling (UNCTAD)
- FN's AIDS-program (UNAIDS)
- FN's kontor for narkotikakontrol og kriminalitetsbekæmpelse (UNODC)
- FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO)
- FN's miljøprogram (UNEP)
- FN's hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)
- Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
- Verdensfødevareprogrammet (WFP)

Kilder/henvisninger

- [http://www.leksikon.org/art.php?n=817 Leksikon.org]
- [http://www.un.dk/danish/new/index.htm FN's nordiske informationskontor]
- [http://www.un.dk/danish/fred_og_sikkerhed/Peacekeeping.htm Fredsbevarende aktioner] Kategori:Forenede Nationer Kategori:Nobels fredsprismodtagere ja:国際連合 ko:국제 연합 ms:Pertubuhan Bangsa-Bangsa Bersatu simple:United Nations th:สหประชาชาติ zh-min-nan:Liân-ha̍p-kok

1919

Begivenheder

- 15. januar - Pianisten Ignace Paderewski bliver republikken Polens første præsident.
- 15. januar - Den polsk-tyske agitator, pacifist og medstifter af kommunistpartiet, Rosa Luxemburg, blev myrdet sammen med partifællen Karl Liebknecht af de vagter, der skulle overføre dem til varetægtsfængslet Moabit i Berlin.
- 16. januar - Alkoholforbud i USA bliver indført
- 28. november - Nancy Astor bliver første kvindelige medlem af det engelske parlament, da hun vælges i Plymouth.
-

Født

- 1. januar - Jerome David Salinger, amerikansk forfatter.
- 17. januar - Elsa Gress - forfatter (død 1988)
- 13. juni - Leif Kayser, komponist
- 22. oktober - Forfatterinden Doris Lessing
- 26. oktober - Mohammed Reza Pahlevi, i 1941 shah af Iran. I 1979 tvinges han i eksil af islamiske fundamentalister. Han dør i USA i 1980.
- 21. december - Ove Sprogøe født i Odense, dør 14. september 2004

Dødsfald

- Ernst Haeckel - tysk biolog og filosof
- 6. januar - Theodore Roosevelt - USA's 26. præsident 1901-1909. 60 år.
- 15. januar - Rosa Luxemburg, medstifteren af det tyske kommunistparti bliver myrdet i Berlin.
- 15. januar - Karl Liebknecht, tysk kommunist. Bliver myrdet i Berlin
- 3. december - Den franske maler Pierre-Auguste Renoir dør, 78 år gammel.

Nobelprisen

- Fysik - Johannes Stark
- Kemi - Ingen uddeling
- Medicin - Jules Bordet, Belgien. (Immunsystemet.)
- Litteratur - Carl Friedrich Georg Spitteler
- Fred - Woodrow Wilson (USA) for grundlæggelsen af Folkeforbundet.

Sport

Musik

Film

Bøger

- 19 ja:1919年 ko:1919년 ms:1919 simple:1919 th:พ.ศ. 2462

Versailles-freden

right Versailles-freden blev underskrevet den 28. juni 1919 af Frankrig, Storbritannien, Belgien og deres allierede på den ene side, og Tyskland på den anden side som afslutning på 1. verdenskrig. USA ratificerede dog aldrig Versailles-traktaten, fordi man syntes at betingelserne var for hårde, men forhandlede sig i stedet frem til en egen aftale med Tyskland (Berlin-traktaten af 1921). Fredsaftalen forpligtede Tyskland til at afskaffe almindelig værnepligt og ikke have en hær over 100.000 mand eller krigsskibe over en vis størrelse, ligesom Tyskland skulle yde en meget stor krigsskadeserstatning. Sideløbende med denne afsluttedes også Trianonfreden med Østrig-Ungarn og Luxembourgfreden med det Osmanniske Rige. Alle tre traktater er opkaldt efter slotte i Paris og omegn. Traktaten indeholdt 440 punkter. Ud over ovennævnte måtte Tyskland blandt andet afgive Alsace-Lorraine (Elsass-Lothringen), Sudeterland, dele af Østpreussen, afholde folkeafstemning i Slesvig (Sønderjylland), oprette Danzig-korridoren og afmilitarisere den vestlige Rhinbred. Tyskland måtte afgive 13,5% af sit territorium (1914) og omkring 7 millioner indbyggere. Versailles-traktaten spillede en vigtig rolle for det tidlige naziparti (Deutsche Nationalsozialistische Arbeiterpartei) og anses for at være en af de vigtigste årsager til udbruddet af 2. verdenskrig. Den togvogn hvori den tyske overkommando måtte signere våbenhvilen i 1918, blev brugt igen da Frankrig overgav sig i 1940. Kategori:1. verdenskrig ja:ヴェルサイユ条約 th:สนธิสัญญาแวร์ซาย

1944

Begivenheder 2. verdenskrig

Januar

- 4. januar - Kaj Munk bliver dræbt af nazisympatisører.
- 6. januar - Sovjetiske tropper går ind i det tysk besatte Polen.
- 8. januar - Kaj Munk begraves på Vedersø kirkegård, under stor folkelig deltagelse.
- 10. januar - Den tyske besættelsesmagt i Danmark udfører den første kontrasabotage, da studenterforeningen i København sprænges i luften. Der er rejst tvivl herom - se Diskussion.
- 27. januar - Tyskernes 880 døgn lange belejring af Leningrad i Sovjetunionen afsluttes.
- 31. januar - Den tyske besættelsesmagt øver schalburgtage mod Palladiums filmatelier i Hellerup. Det skete blandt andet fordi danskerne demonstrativt boykottede biografer, der spillede tyske film.

Februar

- 15. februar - Benediktinerklostret Monte Cassino (grundlagt 529) bliver totalt ødelagt af amerikanske bombefly.

Marts

- 4. marts - Første bombninger af Berlin ved dagslys.
- 11. marts - Medlemmerne af Hvidstengruppen arresteres.
- 15. marts - Andet forsøg på at tage Monte Cassino begynder.
- 17. marts - Aalborg Stiftstidende rammes af schalburgtage.
- 18. marts - Englænderne smider 3000 tons bomber under et luftangreb på Hamborg.

April

Maj

Juni

- 4. juni - De allieredes styrker går ind i Italiens hovedstad Rom, der forinden var blevet erklæret for "åben by".
- 6. juni - D-dagen og dermed starten på Vesteuropas befrielse indledes i Normandiet.
- 10. juni - Landsbyen Oradour-sur-Glane bliver udslettet af SS-enheder. 642 indbyggere myrdes.
- 12. juni - Den første V1 bombe affyres af Tyskland mod Storbritannien. Frem til august affyres ialt 2.400. Storbritannien har ikke noget forsvar mod disse raketter.
- 22. juni - Det lykkes sabotagegrupperne BOPA, Holger Danske og Korps Aagesen at sprænge Danmarks eneste våbenfabrik, Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat), i luften. 120 mand forklædt som arbejdere bragte 400 kg trotyl forbi 60-70 vagter til fabrikken i Københavns Frihavn. Tyskerne blev rasende og henrettede ved skydning 8 tidligere arresterede sabotører. Fabrikken kom ikke i brug igen under krigen.
- 24. juni - Den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen" ødelægger om aftenen Tivoli, som et modsvar til blandt andet bombningen af Riffelsyndikatet tidligere på måneden. Som vanligt (det var formålet) blev skylden lagt på danske modstandsgrupper. Befolkningen troede dog aldrig på det.
- 25. juni - Den tyske Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, indfører spærretid og mødeforbud mellem kl. 20.00 og 05.00. Det var mere end københavnerne ville finde sig i, og førte snart til Folkestrejken.
- 29. juni - Otte medlemmer af modstandsgruppen Hvidsten-gruppen henrettes i Ryvangen i København af den tyske besættelsesmagt.

Juli

- 1. juli - 44 lande deltager i Bretton Woods konferencen, USA for at skabe grundlag for den økomomiske udvikling efter 2. verdenskrig.
- 20. juli - Attentat på Adolf Hitler i førerhovedkvarteret i Rastenburg.

August

- 4. august - Anne Frank bliver fundet af Gestapo i sit skjul i Amsterdam.
- 25. august - De tyske besættelsestropper i Paris overgiver sig.
- 26. august - General Charles de Gaulle holder sit indtog i det befriede Paris.

September

- 4. september - Allierede styrker befrier de belgiske byer Antwerpen og Bruxelles.
- 8. september - Sovjetiske styrker besætter Bulgarien uden at møde modstand.
- 8. september - Den forbedrede V2 raket affyres fra området omkring Haag mod London for første gang.
- 19. september - Tyskerne arresterer det danske politi. Cirka 2.000 betjente sendes til koncentrationslejren Buchenwald ved Weimar i Tyskland. Kampe på Amalienborg Slotsplads mellem dansk politi og tyske marinere. Palæforvalter kaptajn C.O. Schlichtkrull bliver såret.

Oktober

- 8. oktober - Den tyske terrorgruppe Petergruppen begår et bombeattentat mod Jyllandsekspressen nord for Hobro. 10 blev dræbt og 40 såret.
- 20. oktober - Beograd bliver befriet af partisaner og sovjetiske styrker.
- 31. oktober - Royal Air Force bomber (med 24 Mosquito-fly) Gestapohovedkvarteret i Århus. Gestapohovedkvarteret blev fuldstændigt ødelagt ved denne præcisionsbombning. De fleste arkiver brændte, og cirka 100 tyskere og nogle få danskere blev dræbt.

November

- 9. november - Forretningsstrøget Vestergade i Odense ødelægges ved sprængning af den tyske Petergruppen. Denne terrorgruppe havde en forkærlighed for forretningsstrøg i de større danske provinsbyer.
- 11. november - Den tyske terrorgruppe Petergruppen raserer forretningsgaden Bispensgade i Aalborg ved flere sprængninger.
- 12. november - Det tyske slagskib Tirpitz sænkes.
- 17. november - Med stor koldblodighed stjæler en gruppe sabotører 1.000 maskinpistoler fra Hærens Geværfabrik på Amager, og bringer dem væk i lastbiler. De undslap tyskerne efter at Langebro gik op bag dem.
- 28. november - De første allierede forsyninger når frem til Antwerpen ad søvejen.

December

- 16. december - Den tyske Ardenneroffensiven mislykkes.

Begivenheder øvrige

- 2. maj - En nyudviklet nødration til skibbrudne, bestående udelukkende af tabletter, præsenteres af den amerikanske flådes forskningsinstitut.
- 8. juni - Howard Walter Florey meddeler, at man i USA og Storbritannien har gjort forsøg med kunstig fremstilling af penicillin.
- 17. juni - Efter en folkeafstemning proklameres Republikken Island. Island havde dermed ophævet Forbundsloven, og gjort sig selv selvstændig. Dagen fejres i Island som nationaldag.
- 7. august - Howard Hathaway Aiken tager Mark I i anvendelse på Harvard Universitet. Mark I blev forløberen for de senere EDB-anlæg.
- 25. september - Alexandria-protokollen om arabisk enhed vedtages i Alexandria mellem Irak, Transjordanien, Syrien, Libanon, Ægypten, Saudi Arabien og Yemen.
- 18. december - Fonden bag Cavling-prisen indstiftes.

Født

- 1. januar - Daimi Gentle - sangerinde og komedienne fra Esbjerg.
- 9. januar - Jimmy Page, engelsk bluesrock-guitarist.
- 10. januar - Helle Ryslinge, filminstruktør.
- 12. januar - Joe Frazier - amerikansk sværvægtsbokser.
- 8. februar - Aage Haugland, operasanger.
- 16. februar - Ole Thisted, journalist.
- 22. februar - Benny Hansen, dansk skuespiller. Død 1998.
- 23. februar - John Sandford, amerikansk journalist og spændingsforfatter.
- 1. marts - Roger Daltrey, sanger - The Who 1964-84, i Hammersmith, England.
- 1. marts - Tróndur Patursson, maler og billedhugger.
- 2. marts - Leif Segerstam, komponist og dirigent.
- 6. marts - Kiri Te Kanawa, newzealandsk sopran.
- 6. marts - David Glimour, medlem af 'Pink Floyd'.
- 26. marts - Diana Ross, amerikansk sanger (The Supremes).
- 4. juni - Eddie Skoller, entertainer.
- 21. juni - Ray Davies, sanger og sangskriver (The Kinks).
- 24. juni - Jeff Beck (Geoff Arnold Beck), guitarist, sanger - blandt andet The Yardbirds og The Honeydrippers, i Surrey, England.
- 12. september - Barry White amerikansk producer og sanger.
- 13. september - Peter Cetera, sanger og sangskriver - medlem af "Chicago" 1967-85), i Chicago, USA.
- 25. september - Michael Douglas, skuespiller i New Brunswick, New Jersey, USA.
- 29. oktober - Vita Andersen, forfatterinde.
- 31. oktober - Kirsten Vaupel, sangerinde.
- 13. november - Jesper Klein, skuespiller.
- 17. november - Danny DeVito, skuespiller.
- 18. november - Suzanne Brøgger, forfatter.

Dødsfald

- 4. januar - Kaj Munk, digter, falder som offer for et tysk "clearing-mord".
- 23. januar - Edvard Munch, norsk maler. 80 år.
- 31. juli - Antoine de Saint-Exupéry, fransk forfatter (Den lille prins).
- 5. marts - Rudolf Harbig, tysk verdensrekordløber falder under kampene ved Kijev.
- Glenn Miller, født 1904, amerikansk orkesterleder og musiker; han dør ved en flyulykke.

Nobelprisen

- Fysik - Isidor Isaac Rabi
- Kemi - Otto Hahn
- Medicin - Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasser
- Litteratur - Johannes V. Jensen
- Fred - Det Internationale Røde Kors (tildelt efterfølgende i 1945).

Sport

- 12. februar - William Smith sætter ny verdensrekord i 200 meter crawl (svømning) i tiden 2:06,2.
- 13. april - Alan Ford sætter ny verdensrekord i 100 meter crawl i tiden 55,9 sekunder.
- 23. april - Gisela Grass forbedrer sin tidligere verdensrekord i 100 meter brystsvømning med tiden 1:19,4.
- 7. juli - Gunder Hägg sætter verdensrekord i 1.500 meter løb med tiden 3:43,0 minutter.
- 14. august - Nina Dumbadse sætter ny verdensrekord i diskokast med en længde på 49,88 meter.
- 25. august - Viljo Heino sætter ny verdensrekord i 10.000 meter løb med tiden 29:35,4.
- Danmarksmestre, fodbold, herrer: BK Frem.
- Vinder af det årlige Ermelundsløb bliver Alf Olesen, KIF.

Musik

Film

- 23. januar - Den danske film Biskoppen instrueret af Emanuel Gregers og med Ib Schønberg i hovedrollen har premiere.
- 23. september - Den amerikanske film Arsenik og gamle kniplinger instrueret af Frank Capra og med Gary Grant i hovedrollen har premiere.
- 15. december - Helmut Käutners film Grosse Freiheit, som er forbudt i Tyskland, har premiere i Prag.
- Bedstemor går amok, dansk film.
- Besættelse, dansk film.
- Biskoppen, dansk film. (Se under 23. januar).
- De tre skolekammerater, dansk film.
- Det bødes der for, dansk film.
- Det kære København, dansk film.
- Det store ansvar, dansk film.
- Elly Petersen, dansk film.
- Familien Gelinde, dansk film.
- Frihed, lighed og Louise, dansk film.
- Guds mærkelige veje, dansk film.
- Lev livet let, dansk film.
- Mit liv er musik, dansk film.
- Mordets melodi, dansk film.
- Otte akkorder, dansk film.
- Spurve under taget, dansk film.
- Teatertosset, dansk film.
- To som elsker hinanden, dansk film.

Bøger

Øvrig Kunst

- 18. marts - I Schweiz bliver udstillingen i Basel Konkret kunst årets vigtigste kunstbegivenhed.
- 26. december - Tennessee Williams har sin første store teatersucces med stykket Glasmenageriet opført på Civic Theatre i Chicago. 44 ja:1944年 ko:1944년 ms:1944 simple:1944 th:พ.ศ. 2487

Menneskerettigheder

Menneskerettighederne er en række rettigheder, der er fastsat i FN's menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse rettigheder er umistelige og tilkommer ethvert menneske, i princippet fra naturens side (se naturret). Menneskerettighederne blev første gang formuleret under Den Franske Revolution som Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, og lignende rettigheder kan findes i den amerikanske uafhængighedserklæring. Den 10. december 1948 vedtog FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Det skete under indtryk af de mange overgreb mod civilbefolkningerne, som var begået under den 2. verdenskrig. Der var 48 lande, som stemte for vedtagelsen. 8 lande afholdt sig fra at stemme, men ingen lande stemte imod. De 30 artikler i Verdenserklæringen omfatter menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er på den ene side det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og som har den største udbredelse. På den anden side er erklæringen ikke juridisk bindende for staterne, men den er dog gennem årene blevet brugt som en moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udvikling af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. Europarådet. Der er således to vigtige aspekter ved de moderne menneskerettigheder: # De faktiske rettigheder. # Den ide at der findes naturlige umistelige rettigheder: at alle mennesker har krav på respekt og værdighed.

Se også

- Folkeret
- Naturret
- Oplysningstiden
- Borgerlige rettigheder
- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Eksterne henvisninger

- [http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/verdenerklaring/ Verdenserklæringen om Menneskerettighederne på dansk] Kategori:etik Kategori:Internationale aftaler ja:人権 zh-min-nan:Jîn-kôan

1969

Begivenheder

- 1. januar - Et regulativ ved forsvaret bestemmer, at alle værnepligtige fremover skal tiltales med navn i stedet for nummer.
- 3. februar - Yassir Arafat bliver af Den palæstinensiske nationalkongres, udnævnt til leder af PLO.
- 20. juli - lander Apollo 11 på Månen.
- 21. juli - Neil Armstrong betræder som det første menneske Månens overflade. Se: Månelanding.
- 22. oktober - Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) aflytningscentral under Københavns Universitet i Kejsergade afsløres.
- 16. december - Dødsstraffen bliver afskaffet i Storbritannien.

Fødsler

- 7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.

Dødsfald

- 2. januar - Julius Bomholt, forhenværende kulturminister. 72 år.
- 19. maj - Coleman Hawkins, amerikansk jazzmusiker (tenorsaxofon). 64 år.

Nobelprisen

- Fysik - Murray Gell-Mann
- Kemi - Derek H. R. Barton, Odd Hassel
- Medicin - Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria
- Litteratur - Samuel Beckett
- Fred - International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
- Økonomi - Ragnar Anton Kittil Frisch, Jan Tinbergen

Sport

- Ryder Cup, golf - USA 16-Storbritannien 16. USA beholder trofæet.

Musik

Film

Bøger

- 69 ja:1969年 ko:1969년 ms:1969 simple:1969 th:พ.ศ. 2512

Kategori:Forenede Nationer

Kategori:Internationale organisationer

Moses Cleaveland

The City of Cleveland, Ohio was named after Moses Cleaveland, a surveyor of the Connecticut Land Company. He was born in Canterbury, Windham County, Connecticut on January 29th, 1754. In 1777, he graduated Yale where he studied law. He returned to his native town and began his own practice. In 1779, Moses Cleaveland was commissioned captain of a company of sappers and miners. He served as the captain of the group for several years until he eventually resumed his legal practice. He was known as a very energetic person with high ability. He was elected to the legislature several times and in 1796 was commissioned brigadier-general of militia. He was a shareholder in the Connecticut Land Company, which had purchased for $1,200,000 from the state government of Connecticut the land in northeastern Ohio reserved to Connecticut by Congress, known at its first settlement as New Connecticut, and in later times as the Western Reserve. He was approached by the directors of the company in May, 1796 and asked to lead the survey of the tract and the location of purchases. He was also responsible for the negotiations with the Indians living on the land. In June, 1796 he set out from Schenectady, New York. His party include fifty people including six surveyors, a physician, a chaplain, a boatman, thirty-seven employees, a few emigrants and two women who accompanied their husbands. Some journeyed by land with the horses and cattle, while the main body went in boats up the Mohawk, down the Oswego, along the shore of Lake Ontario, and up Niagara River, carrying their boats over the long portage of seven miles at the falls. At Buffalo a delegation of Mohawk nation and Seneca tribe Indians opposed their entrance into the Western Reserve, claiming it as their territory, but waived their rights on the receipt of goods valued at $1,200. The expedition then coasted along the shore of Lake Erie, and landed, on July 4th, 1796, at the mouth of Conneaut Creek, which they named Port Independence. The Indians were propitiated with gifts of beads and whiskey, and allowed the surveys to proceed. General Cleaveland, with a surveying party, coasted along the shore and on July 22nd, 1796, landed at the mouth of the Cuyahoga. He ascended the bank, and, beholding a beautiful plain covered with a luxuriant forest-growth, divined that the spot where he stood, with the river on the west and Lake Erie on the north, was a favorable site for a city. He accordingly had it surveyed into town lots, and the employees named the place Cleaveland, in honor of their chief. There were but four settlers the first year, and, on account of the insalubrity of the locality, the growth was at first slow, reaching 150 inhabitants only in 1820. In 1830, when the first newspaper, the "Cleveland Advertiser," was established, the editor discovered that the head-line was too long for the form, and accordingly left out the letter "a" in the first syllable of "Cleaveland," which spelling was at once adopted by the public. Moses Cleaveland eventually returned to his hometown and died there on November 16, 1806. Today, a statue of him stands on Public Square in Cleveland.

External links

- [http://www.wrhs.org/ Western Reserve Historical Society, Cleveland, Ohio]
- [http://www.cslib.org/westernreserve.htm Research Guide to Connecticut's "Western Lands" or "Western Reserve"]

References

The following publications are in the collection of the Connecticut State Library (CSL):
- The Public Records of the State of Connecticut [HistRef ConnDoc G25 1776-]. This multi-volume set contains the record of transactions of the Connecticut General Assembly. Each volume covers a given time period and has an index. Researchers interested in the Western Lands should consult these volumes to gain knowledge of the legislative actions and petitions granted by the Connecticut General Assembly.
- Burke, Thomas Aquinas. Ohio Lands: A Short History. [Columbus, OH]: Auditor of State, c1997 [CSL call number HistRef HD 243 .O3 B87 1997].
- Cherry, Peter Peterson. The Western Reserve and Early Ohio. Akron, OH: R. L. Fouse, 1921 [CSL call number F 495 .C52].
- Fedor, Ferenz. The Yankee Migration to the Firelands. s.l.: Fedor, 1976? [CSL call number F 497 .W5 F43 1976].
- Hatcher, Harlan Henthorne. The Western Reserve: The Story of New Connecticut in Ohio. Cleveland: World Pub. Co., 1966 [CSL call number F 497 .W5 H27 1966].
- Mathews, Alfred. Ohio and Her Western Reserve, With a Story of Three States Leading to the Latter, From Connecticut, by Way of Wyoming, Its Indian Wars and Massacre. New York: D. Appleton, 1902 [CSL call number F 491 .M42].
- Mills, William Stowell. The Story of the Western Reserve of Connecticut. New York: Printed for the author by Brown & Wilson Press [ca. 1900] [CSL call number F 497 .W5 M6].
- Peters, William E. Ohio Lands and Their Subdivision. Athens, OH: W. E. Peters, 1918 [CSL call number F 497 .W5 P47 1918].
- Rice, Harvey. Pioneers of the Western Reserve. Boston: Lee and Shepard, 1883 [CSL call number: F 497 .W5 R5 1883].
- Upton, Harriet Taylor. History of the Western Reserve. Chicago: Lewis Pub. Co., 1910 [CSL call number: F 497 .W5 U7].
- Wickham, Gertrude Van Rensselaer. Memorial to the Pioneer Women of the Western Reserve. [s.l.]: Whipporwill, [197- ] [CSL call number F 497 .W5 W63 1970z]. Cleaveland, Moses Cleaveland, Moses Cleaveland, Moses Cleaveland, Moses

spielautomaten tekst cheap tickets dieta kopenhaska WARSAW HOTELS

:: RELATED NEWS ::

Bering Land Bridge National Preserve
The Bering Land Bridge National Preserve on the Alaskan coastline is one of the most remote United States national park areas, located on the Seward Peninsula. The Preserve is a remnant of the land bridge that connected Asia with North America more than 13,000 years ago. The majority of this land bridge, once thousands of miles wide, now lies beneath the waters of the Chukchi and Bering Seas. During the glacial epoch this was part of a migration